Skema A: Udviklings- og demonstrationsprojekter

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram 1 Ansøgningsskema Journal nr.: Skema A: Udviklings- og demonstrationsprojekter Til udfyldelse af ansøgningsskemaet har du brug for at læse følgende: Indkaldelse af ansøgninger til udviklings- og demonstrationsprojekter samt udviklingsnetværk/-partnerskaber (Bilag 1), Vejledningen (Bilag 2) samt guiden til udfyldelse af ansøgningsskemaet for udviklings- og demonstrationsprojekter (Bilag 3). Ansøgningen består af A. Hovedansøgningsskema, B. Budgetskema, C. Bilag med CV er m.v. og D. Deltagerskemaer. Alle felter i A. Hovedansøgningsskemaet og B. Budgetskemaet udfyldes for hele projektet med undtagelse af A2, som kun er vedrørende hovedansøgerens arbejdsplads. Der udfyldes derimod ét deltagerskema (D) for hver deltagende institution/virksomhed, som søger tilskud. Ansøgningen kan afvises uden realitetsbehandling, såfremt den tidsfrist eller de krav, der fremgår af ansøgningsmaterialet ikke overholdes, eller hvis ansøgningsskemaet ikke er udfyldt korrekt. Alle relevante felter skal udfyldes. A. Hovedansøgningsskema A1. Projekttitel max 10 ord pr. titel A2. Hovedansøgers / projektledende virksomhed eller institution Styr på sikkerhed, kulinarisk kvalitet og bæredygtighed med IT DTU, Danmarks Tekniske Universitet - Fødevareinstituttet Bemærk at CVR- og P nr. skal være i overensstemmelse med den angivne institution/virksomhed og adresse CVR-nr.: 30 06 09 46 P-nr.: Hovedansøger/projektleder Adresse: Mørkhøj Bygade 19, Bygning D, rum 111, 2860 Søborg Eventuel hjemmeside: www.food.dtu.dk og titel: Bjarke Bak Christensen Tlf. og e-mailadresse: T: 35 88 71 88 M: 25 47 70 58 E: bbch@food.dtu.dk 1

2 A3. Aktivitetstyper (sæt kryds i et eller flere felter) A4. Virksomhedstyper For definitioner af de forskellige kategorier henvises til Vejledningen (Bilag 2) Anvendt forskning Udvikling Demonstration lille virksomhed mellemstor virksomhed stor virksomhed offentlig forskningsinstitution A5. Projektform Samarbejdsprojekt Enkeltvirksomhedsprojekt A6. Ansøgningen vedrører følgende udfordringer (sæt kryds i et eller flere felter) A7. Ansøgt beløb under GUDP (DKK i hele 1.000 kr.) En mere bæredygtig planteproduktion En mere bæredygtig husdyrproduktion En mere CO 2 -neutral energiproduktion i landbruget En mere markedsorienteret økologisk produktion En højere produktivitetsvækst og øget værdiskabelse Et mere bæredygtigt fiskeri og en mere bæredygtig akvakultur 6.917 A8. Er/har projektet været ansøgt under anden statslig/regional ordning? Ja hvilken: Nej År: A9. Projektperiode Start: md.: jan år: 2011 Slut: md.: dec år: 2012 A10. Oversigt over kontaktpersoner, fra deltagerne i projektet, samt det forventede omfang af deres engagement (Tilføj ekstra linjer i de enkelte felter om nødvendigt) Stilling Personmdr. Institution/virksomhed Susanne Knøchel Professor 24 KU-LIFE Gitte Gross Centerleder 24 VIFFOS Jon Kafling Wichmann Ad. direktør 24 e-smiley Bjarke Bak Christensen Forskningschef 24 DTU Fødevareinstitutet 2

3 A11. Faglige nøgleord (max. 5 faglige emneord, der beskriver projektet) Fødevaresikkerhed, IT-værktøj, kommunikation, bæredygtighed, arbejdsmiljø A12. Kort letforståelig beskrivelse/resume med formål, aktiviteter og forventede resultater (max. 1500 karakterer inkl. mellemrum) Projektet vil øge fødevaresikkerheden, madens kulinariske kvalitet og arbejdsmiljøet under produktion af forarbejdede fødevarer og måltider gennem udviklingen af et universelt IT-værktøj. Temperaturforholdene under produktion, transport og servering er helt afgørende for produktsikkerheden, og fra officiel side anbefales, at kølekæden såvidt muligt opretholdes. Det fører til belastende arbejdsmiljø, hvor der er mange løft ind og ud af kølerum, men også til kulinarisk forringelse af maden, idet brød bliver unødigt hårdt og mange grønsager har lavere smagsintensitet, når de bliver opbevaret og serveret koldt. Eksakt viden om temperaturforholdene vil kunne føre til en langt mere hensigtsmæssig proces, hvor behovet for brugen af kølerum kan vurderes. Der lægges i projektet op til aktiviteter, hvor tid/temperatur-informationer indsamles med RFID teknologi og kombineres med matematiske modeller for, hvor hurtigt sygdomsfremkaldende bakterier vokser i fødevarer, der udsættes for forskellige temperaturskift. På denne baggrund udvikles et ITbaseret styringsværktøj, til støtte for fødevareproducenters fastlæggelse af sikre, men skånsomme, produktionsforhold. En forudsætning for, at et sådant værktøj virker, er, at virksomhederne etablerer Gode ArbejdsGange (GAG), som begrænser mulighederne for kontaminering under produktionen. Derfor indeholder projektet også en aktivitet, der handler om at kortlægge udfordringerne ved GAG, og udvikle nye in-line metoder til kommunikation af disse arbejdsgange. A13. Projektbeskrivelse (Alle nedenstående felter under de angivne overskrifter skal udfyldes. Skrifttype Garamond, str. 12, enkelt linjeafstand skal anvendes). A 13.1 Projektets formål, og mål og målgruppe (max 1 / 4 side) FORMÅL: Det overordnede formål er at øge fødevaresikkerheden og den kulinariske kvalitet og forbedre arbejdsmiljøet under produktion af forarbejdede fødevarer/måltider gennem udviklingen af et IT-værtøj. Der er 4 delmål: 1) Beregning og forudsigelse af produktsikkerheden af kolde retter, som smørebrød, salater, sandwich, desserter etc., og varme retter 2) Kontinuerlig kontrol og styring af produktsikkerheden i produktionen 3) Dokumentation og registrering af fødevaresikkerheden i produktionen (udvidet sporbarhed) 4) Etablering af procedurer til information og motivering af medarbejdere om GAG, kulinarisk kvalitet og arbejdsmiljø in-line i hele produktionen IT-værktøjet udvikles med udgangspunkt i den nyeste viden om patogene mikroorganismer, HACCP, GAGprincipperne (Gode ArbejdsGange), RFID teknologi og matematisk modellering. 3

4 MÅL: Videnskabeligt baseret in-line rådgivnings- og styringsredskab om produktsikkerhed og GAG, der kan bruges til værdiskabelse gennem effektivisering af fødevareproduktionen, forbedret kulinarisk kvalitet, forbedret arbejdsmiljø samt nedsat sygefravær. MÅLGRUPPE: Offentlige og private fødevareproducenter og storkøkkener. Projektet har et bredt internationalt og kommercielt potentiale. Se guide A 13.2 Projektets baggrund og idé (max. ¾ side) BAGGRUND: Siden 2006 har det været lovpligtigt i EU, at virksomheder gennemfører en HACCP baseret egenkontrol. Dette indebærer, at virksomhederne foretager risikoanalyser samt udpeger og dokumenterer risikofaktorer og kritiske kontrolpunkter (CCP er) for fødevareproduktionen. Med hensyn til HACCP står både virksomheder, og til dels fødevarekontrollen, usikre overfor, hvad risikoanalysen konkret indebærer, og hvilken type dokumentation de skal levere, for at vurderingen er sket på et risikobaseret grundlag. VIFFOS og DTU har i et projekt, der er afsluttet i foråret 2010, udviklet et redskab, der kan hjælpe storkøkkenvirksomheder til at styre og dokumentere fødevaresikkerheden. I dette projekt var der primært fokus på at udpege kritiske kontrolpunkter (CCP) ved produktion af varme retter. Redskabet er efterfølgende omsat til en IT-version af virksomheden e-smiley, og det har høstet anerkendelse af brugere og myndigheder for dets systematik og grundighed. Det er både branchens og myndighedernes vurdering, at redskabet har et stort internationalt potentiale, hvis det udbygges med metoder til at 1) Forudsige mikrobiologisk produktsikkerhed af både kolde og varme retter 2) Styre og kontrollere produktsikkerheden in-line 3) Dokumentere og registrere fødevaresikkerheden i produktionen (udvidet sporbarhed) For at kunne udvikle disse metoder, mangler der følgende tre typer af viden: 1. Viden om, hvilke faktiske temperaturforhold fødevarer udsættes for, når det gælder tilberedning af kolde retter 2. Viden om patogene bakteriers nølefase og bakteriesporers germineringsfase 3. Viden om medarbejderes faktiske hygiejneadfærd og hvordan en række målrettede råd og kommunikation virker, når det gælder vejledning af virksomhederne og deres medarbejdere om, hvordan de får implementeret gode arbejdsgange (GAG). GAG er de grundlæggende betingelser og en forudsætning for at egenkontrollen kan sikre, at der produceres mad, der ikke gør nogen syge. HACCP er en systematisk metode til at vurdere fødevaresikkerhedsmæssige risici og hermed et redskab til at forebygge risiko for udbrud af sygdom pga. kontamineret mad. Fundamentet for at kunne anvende HACCP-metoden effektivt er, at virksomheden har styr på GAG, og at de er velbeskrevne og implementerede, så de virker. Hermed kan opnås 2 ressourcemæssige fordele: 1) Antallet af kritiske styringspunkter (CCP) kan reduceres. Det betyder, at der ikke skal kontrolleres så meget og så ofte, samtidig med, at der ikke er større risiko ifm. fødevaresikkerheden på produkterne. 2) At fokus kan rettes mod de steder, der er relevante at have styr på, og undgå unødige arbejdsrutiner. Det vil også bevirke en øget forståelse og motivationen hos de medarbejdere, der skal udføre arbejdsopgaverne. Se guide. 4

5 A 13.3 Projektets aktiviteter Beskrivelse af aktiviteter, metoder og forventede delresultater opdelt på afgrænsede og nummererede arbejdspakker. Sammenhæng og synergi mellem arbejdspakker og mellem deltagere skal fremgå tydeligt. (max 1 side per arbejdspakke, i alt max 5 sider) Arbejdspakke 1: Anvendelse af RFID teknologi til beregning og dokumentation af produktsikkerhed. I mange fødevareproduktioner er det sammenhængen mellem temperatur og tid, der styrer holdbarheden af et produkt. I storkøkkener kan dette f.eks. være produktion af smørrebrød eller sandwich, hvor det er en stor udfordring at holde temperaturen tilstrækkelig lav under hele produktionsforløbet og frem til servering. Dette kræver en række uhensigtsmæssige og tidskrævende handlinger, hvor smørrebrødet flyttes ind og ud af kølerum, for at sikre at temperaturen ikke over stiger det kritiske niveau. I selve produktionsperioden er der imidlertid kun meget lidt viden om temperaturen i produktet. Eksakt viden vil kunne føre til en langt mere hensigtsmæssig proces, hvor procedurerne for at flytte ud og ind af kølerum potentielt kan ændres i en mere hensigtsmæssig retning. Ved introduktion af såkaldt RFID teknologi vil det være muligt at opnå eksakt viden og kontrol over tid/temperatur sammenhænge i hele processeringsperioden. RFID står for Radio Frequency Identity og anvendes i dag i en lang række forskellige sammenhænge. RFID består af en sensor og en modtager, der kommunikerer trådløst. Små RFID temperatur sensorer eksisterer i dag og kan introduceres, hvor som helst i et produktionsforløb, f.eks. i midten af en sandwich, og temperaturen kan derved følges under hele perioden, inklusiv transportforløbet fra producent til kunde. Ideen i denne ansøgning er at koble RFID tid/temperatur teknologi med matematiske modeller, der kan beregne produktsikkerhed og holdbarhed for et givent produkt ved alle de tid/temperatur kombinationer, som produktet udsættes for. RFID sensoren kan med korte intervaller måle og sende temperatur til en modtager, som er koblet med computer, hvor tid temperatur anvendes som input til prædiktive mikrobiologiske modeller. Således kan tilbageværende produktsikkerhed og holdbarhed ved en given temperatur eller temperaturprofil hele tiden beregnes og anvendes af producenten til at vurdere, om produktet behøver nedkøling, eller om der fortsat kan arbejdes med produktet ved f.eks. stuetemperatur. De data, der opsamles under processen, kan samtidig anvendes som dokumentation for, at sikkerhedskravene er opfyldt. Hele dette beregnings- og dokumentationsmodul kan integreres i IT-systemet e-smiley. Det eneste, der vil kræves af producenten er, at RFID sensoren(e) placeres mest hensigtsmæssigt ved start af produktionen, og naturligvis fjernes igen efter produktion. Alternativt kan RFID sensoren følge produktet helt til kundemodtagelse, f.eks. i forbindelse med transport. På den måde kan RFID teknologien bruges til yderligere at dokumentere eventuelle brud på kølekæden under transport, som kan være med til at nedsætte produktets samlede levetid. RFID med indbyggede sensorer til måling af ph og f.eks. vandaktivitet vil være en yderligere mulig udvikling af teknologien og vil kunne bruges til yderligere at optimere de beregningsmodeller, der anvendes til at beregne produktsikkerhed. Arbejdspakkens delmål: 1. Indsamle data og udarbejde flowdiagrammer for tilberedning af smørrebrød i 4 forskellige køkkener (VIFFOS) 2. Analyse af udvalgte fødevareproduktioners og storkøkkeners problemer og udfordringer ved kold tilberedning (DTU/VIFFOS) 3. Forsøg med placering af RFID sensorer og måling af faktiske tid/temperaturforløb (DTU/VIFFOS) 5

6 4. På grundlag af bl.a. modeller fra arbejdspakke 2 udvikles beregningsmodul til beregning af produktsikkerhed ved kold tilberedning, transport/opbevaring og servering baseret på in-line RFID baseret måling af tid/temperaturforløb i produktet under hele produktionsforløbet (DTU) 5. Integration af beregningmodul i e-smiley (DTU/e-Smiley) Arbejdspakke 2: Modellering af bakteriers nølefase og bakteriesporers germineringstid. I de fleste situationer gennemgår en bakterie en såkaldt nølefase før dens egentlige eksponentielle vækst starter. Nølefasen kan betragtes som en slags tilpasningsperiode, der opstår, når bakterien skifter til nye omgivelser, f.eks. ved temperaturskift, osmotiske skift eller skift i surhedsgrad. I forbindelse med produktion af sammensatte kolde måltider må det forventes, at der finder en række af sådanne skift sted. Bakterier fra produktionsmiljøet kan evt. kontaminere fødevarerne, og ved kontakt mellem de forskellige ingredienser kan bakterier evt. flytte sig fra et gunstigt miljø til et ugunstigt eller omvendt, og fødevarerne bliver i høj grad udsat for temperatursvingninger. Det er derfor relevant at inddrage længden af bakteriernes nølefase, når man skal vurdere produktsikkerhed og holdbarhed. Dette besværliggøres dog af, at længden af bakteriers nølefase ikke er en entydig værdi, som kun afhænger af den øjeblikkelige situation bakterien befinder sig i, sådan som vi kender det fra bakteriers vækstrate. Nølefasen afhænger også af den situation bakterien kommer fra, samt bakteriens fysiologiske status. Forskere (Robinson et al. 1998) har dog foreslået, at man kan forsimple situationen ved at tolke nølefasen, som det stykke arbejde bakteriecellen skal udføre for at tilpasse sig de nye omgivelser. Dette beregnes som produktet af nølefasen og vækstraten efter et miljøskift. For patogenerne Listeria monocytogenes og Escherichia coli har man i laboratorieskala vist, at dette stykke arbejde kan beskrives som en funktion af de temperaturskift bakterien udsættes for (Delignette-Muller et al. 2005, Mellefont & Ross 2003). Vi vil undersøge, om denne sammenhæng kan udnyttes til at udvikle et IT-baseret værktøj til støtte for måltidsproducenters tilrettelæggelse af produktionen af koldt tilberedte retter, såsom smørrebrød, sandwich og salater. For at kunne gøre dette, er der brug for at eftervise, at sammenhængen gælder, dels for andre patogene bakterier, dels i de fødevarer der typisk anvendes til kolde retter. I denne del af projektet kortlægges derfor ny viden om bakteriers nølefase og bakteriesporers germineringstid for herigennem at kunne forudse, hvornår de udgør en trussel mod produktsikkerheden. Baseret på denne viden udvikles matematiske modeller til automatisk vurdering af produktsikkerhed ved f.eks. en given tid/temperaturprofil for produktet. Laboratorieforsøg skal belyse sammenhængen mellem nølefaser og væksthastigheder ved relevante temperaturer for udvalgte patogener, og på baggrund af dette udvikles matematiske modeller til beregning af nølefasen, når bakterier udsættes for temperaturskift som f.eks. under produktion af kolde retter. Modellerne vil blive integreret i IT-systemet e-smiley, og anvendes til beregning af sikre tilberedningstider, temperaturer og holdbarheder. Både DTU, KU-LIFE, VIFFOS og e-smiley har aktiviteter, der støtter dette arbejde. Arbejdspakkens delmål: 1. Laboratorieforsøg til belysning af nølefase og germineringstid ved relevante temperaturer for udvalgte sygdomsfremkaldende bakterier. (DTU/KU-LIFE) 2. Udvikling af matematiske modeller til forudsigelse af nølefase og germineringstid af udvalgte sygdomsfremkaldende bakterier ved temperaturskift. (DTU) 3. Efterprøvning af vækstmodeller i relevante fødevarer. (DTU/KU-LIFE) 4. Udvikling af matematiske model der kombinerer RFID data med bakterielle vækstmodeller til beregning af de faktiske muligheder for bakteriers vækst i de givne tid / temperaturforløb. (DTU) 5. Efterprøvning af kombinationsmodellen i form af podningsforsøg til vurdering af modellernes egenethed og præcision. (DTU) Arbejdspakke 3: Udvikling af godt arbejdsmiljø med høj produktsikkerhed. Flere studier har påpeget, at forkert håndtering af fødevarer er hovedkilden til kontaminering af maden i storkøkkener (se f.eks. Sanlier et al, 2010). Derfor spiller personalet en væsentlig rolle for fødevaresikkerheden 6

7 i storkøkkener, og andre produktionsvirksomheder. Samtidig har procedurer til implementering af fødevaresikkerheden, som f.eks. egenkontrollen, afgørende betydning for madens kulinariske kvalitet og for arbejdsmiljøet. Denne aktivitet er derfor rettet mod GAG, der understøtter produktsikkerhed, kulinarisk kvalitet og arbejdsmiljøet. Fokus er på etablering af procedurer for information til og motivering af medarbejdere om GAG, kulinarisk kvalitet og arbejdsmiljø in-line i hele produktionen. Målet er at kvalificere forebyggelsen af fødevarekontamination, at øge madens kulinariske kvalitet gennem en skånsom men sikker tilberedning og effektivisere og skabe bedre arbejdsgange for medarbejderne, for eksempel ved at reducere antallet af håndteringer af maden. Metodisk anvendes to tilgange, der begge er baseret på videoobservation: 1. Videoobservation hos fødevareproducenter og storkøkkener af hverdagens rutiner og arbejdsgange. Denne undersøgelse af eksisterende praksisser skal dokumentere udfordringer med at leve op til krav og gode arbejdsgange for at opnå en høj fødevaresikkerhed (GAG og kortlægning af de kritiske punkter i produktionen), kulinarisk kvalitet og arbejdsmiljø som f.eks. arbejdsprocesser og arbejdsgange. Der skal indhentes samtykke fra deltagerne. 2. Afprøvning af visuelle kommunikationsmodeller om fødevaresikkerhed, kulinarisk kvalitet og arbejdsmiljø. Erfaringer viser, at medarbejdere i fødevareproduktioner og storkøkkener ofte er meget lidt modtagelige for ren skriftlig information om procedurer og arbejdsgange, men til gengæld er mere visuelt og auditivt orienteret mod fødevarerne, maden, fødevaresikkerheden og arbejdsmiljøet. Det skal der tages højde for i planlægningen af kommunikationen med medarbejderne. På baggrund af aktiviteterne i 1 udvikles således i del 2 visuelle og auditive modeller for kommunikation med medarbejderne i de situationer på arbejdspladsen, hvor der typisk er behov for at efterleve retningslinjer, der er afgørende for at opnå en høj fødevaresikkerhed, en god kulinarisk kvalitet eller et godt arbejdsmiljø. Det kan f.eks. være brug af ikke-skriftlig kommunikation via fladskærme og lydbeskeder etableret ved forskellige arbejdsredskaber. Kommunikationen kan f.eks. være information om produktholdbarhed/sikkerhed baseret på monitorerede (RFID) tid/temperaturforhold i kolde retter. Arbejdspakke 3 producerer således redskaber til analyse af GAG og kritiske punkter og anvendelige modeller for in-situ kommunikation med og mellem medarbejdere i fødevare- og måltidsproducerende virksomheder. Disse kommunikationsredskaber implementeres i IT-systemet e-smiley, således at visuel kommunikation af specifikke retningslinjer kan målrettets specifikke produkter, under opsætning af egenkontrolprogrammet. EKSEMPEL For at illustrere projektets aktiviteter og mål gives her et eksempel. Når måltidsproducenter tilbereder kolde måltider, arbejder de ud fra en officiel retningslinje om, at tiden, fra produktionen startes til måltidet serveres, ikke må overskride 3 timer. Det skyldes, at produktion og servering ofte foregår ved temperaturer, som er gunstige for bakterievækst, og derfor skal tiden begrænses, så uønsket bakterievækst undgås. På hospitaler har projektdeltagerne oplevet, at der er brug for størstedelen af de 3 timer i serveringssituationen. Det fører til, at køkkenet forsøger at tilrettelægge produktionen af kolde retter, som smørrebrød og sandwich, på en måde så temperaturen holdes tilstrækkelig lav under hele produktionsforløbet. Dette kræver en række uhensigtsmæssige og tidskrævende handlinger, hvor smørrebrødet flyttes ind og ud af kølerum for at sikre, at temperaturen ikke stiger over det kritiske. Det betyder også, at brød til smørrebrød og sandwich smøres dagen før og opbevares koldt for at det ikke skal varme resten af ingredienserne op. Proceduren fører til belastende arbejdsstillinger med mange ekstra løft og vrid, men også til kulinariske forringelser af maden, idet brødet bliver unødigt hårdt og mange grønsager har lavere smagsintensitet, når de bliver opbevaret og serveret koldt. Hvis de 3 timer kunne "strækkes" uden at kompromitere fødevaresikkerheden, ville det skabe den fornødne fleksibilitet, så de uhensigtsmæssige arbejdsstillinger kunne undgås og patienterne kunne opleve en bedre spisekvalitet af maden. Det er sandsynligt, at tiden kan forlænges for nogle produkttyper men ikke for andre, f.eks. i salte, sure eller tørrede produkter vil bakterievæksten være betydelig langsommere. Der er altså behov 7

8 for et opgør med den generelle retningslinje på 3 timer således, at måltidsproducenter kan få mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af produktionen af kolde måltider. I selve produktionsperioden er der imidlertid kun meget lidt viden om temperaturen i disse produkttyper. Eksakt viden vil kunne føre til en langt mere hensigtsmæssig proces, hvor behovet for at flytte ud og ind af kølerum kan ændres. Derfor lægges der i projektet op til en arbejdspakke, hvor disse informationer indsamles og kombineres med detaljeret viden om hvor hurtigt sygdomsfremkaldende bakterier vokser i fødevarer ved forskellige temperaturer. På denne baggrund kan der udvikles beslutningsværktøjer, som kan støtte måltidproducenter i at fastlægge sikre tid/temperaturkombinationer for produkterne. Derfor er der i projektet en arbejdspakke, hvor der udvikles matematiske modeller for sygdomsfremkaldende bakteriers vækst, når de udsættes for temperaturskift. En forudsætning for, at et sådant værktøj kan virke, er, at der etableres GAG procedurer, som begrænser mulighederne for kontaminering af produkterne under produktion, så koncentrationen af sygdomsfremkaldende bakterier bliver så lav som overhovedet muligt. Derfor er der også en arbejdspakke i projektet, der handler om at kortlægge udfordringerne ved GAG, og udvikle nye metoder til kommunikation af disse arbejdsgange. REFERENCER Delignette-Muller, M.L., Baty, F., Cornu, M., Bergis, H. (2005) Modelling the effect of a temperature shift on the lag phase duration of Listeria monocytogenes. International Journal of Food Microbiology 100, 77 84. Mellefont, L.A., Ross, T. (2003) The effect of abrupt shifts in temperature on the lag phase duration of Escherichia coli and Klebsiella oxytoca. International Journal of Food Microbiology 83, 295 305. Robinson, T.P., Ocio, M.J., Kaloti, A., Mackey, B.M. (1998) The effect of the growth environment on the lag phase of Listeria monocytogenes. International Journal of Food Microbiology 44, 83 92. Sanlier, N., Cömert, M., Durlu-Özkaya, F. (2010) Hygiene Perception: Condition of Hotel Kitchen Staffs in Ankara, Turkey. Journal of Food Safety Volume 30, Issue 2, pp. 415-431. Fødevareforordningen (EF) nr. 178/2002 af 28. Januar 2002 Hygiejneforordningen (EF) nr. 852/2004 af 29. April 2004 Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder, Fødevarestyrelsen juni 2009 Se guide. A 13.4 Projektets relevans i forhold til de erhvervsmæssige udfordringer, de fødevare- og miljøpolitiske målsætninger, hele værdikæden, integration af vækst og miljø samt internationalt udsyn (max 1 / 4 side) PROBLEMSTILLINGER: Dokumentation af fødevaresikkerhed er overladt til virksomhederne selv gennem egenkontrol. Der er risiko for overdreven og unødvendig styring/registrering, nedsat kulinarisk kvalitet, store energikrav, mange unødvendige og tunge arbejdsgange (arbejdsmiljø), unødvendig miljøbelastning gennem madspild, ringe tillid til madens sikkerhed. FØDEVAREPOLITISKE MÅLSÆTNINGER: Sunde fødevarer opnået gennem høj fødevaresikkerhed er delts et lovkrav, men må også betragtes som en del af de nationale mål og strategier for sundheden (2002-2010). Sikre fødevarer til forbrugerne fremhæves også i den fødevarepolitiske redegørelse fra 2006. Projektet sigter på at fremme begge dele. VÆKST OG MILJØ: For et område i vækst er det afgørende at effektivisere produktionen ud fra både økonomiske og miljømæssige synspunkter. Projektets IT-værktøj til kontrol med fødevaresikkerheden vil kunne effektivisere og beskytte miljøet gennem minimering af spild og introduktionen af mere skånsomme produktionsmetoder. 8

9 EUs FOOD LAW stiller de samme krav i hele Europa og potentialet for at eksportere IT-værktøjet i en international version anses derfor som værende stor. Se guide. A 13.5 Projektets effekt i forhold til kommerciel potentiale samt bidrag til værdiskabelse og løsning af samfundsmæssige problemstillinger inden for natur, klima og miljø samt dyrevelfærd. (max ½ side) VÆRDISKABELSE: IT-værktøjet vil øge værdien af produktetkvaliteten på følgende områder: Bedre fødevaresikkerhed, øget kulinarisk kvalitet, bedre tilrettelæggelse af arbejdsmiljø (færre besværlige løft) og arbejdsgange, energibesparelse, lean produktion, mindre madspild, øget forbrugertillid. KOMMERCIELLE POTENTIALER: Markedssituationen med relevante nøgletal: DK har verdens tredjestørste fødevareklynge og sektoren tegner sig for 10% af beskæftigelsen i det private. Øresundsregionen har 4000 forskere/teknikere i fødevarer, over 1000 fødevarevirksomheder og omsætter for over 80 mia /år. På europæisk plan omsættes der 836 mia /år i food and drink industrien (2005). Storkøkkener skønnes at stå for 1/3 del af fødevareforbruget i DK. 15.000 restauranter/cafeer (2000 nystartere/år), omsætning over 30 mia DKK (2008) og mere en 800.000 måltider/dag. Der findes ikke på europæisk plan noget tilsvarende værktøj og markedspotentialet anses derfor som rigtigt stort. En forretningsplan for kommercialisering vil positionere produktet som unikt. BIDRAG TIL ØGET UDVIKLINGSAKTIVITET: Projektet bidrager til implementeringen af lovgivningens fødevaresikkerhedsmæssige aspekter ved at udvikle metoder til øget fødevaresikkerhed. Projektets succes afhænger af operationaliseringsgraden af de fundne resultater, som i sagens natur ikke kan forudsiges. Se guide. A 13.6 Projektets nyhedsværdi og originalitet i forhold til eksisterende viden, teknologi, produkter m.v. på området samt sikkerhed og forudsætninger for at resultater kan kommercialiseres og blive omsat til praksis (max. ½ side) Balancen mellem at skabe gode velsmagende produkter, der samtidig er sikre og fremstillet i et godt arbejdsmiljø, er en konstant udfordring for de kvalitetsansvarlige ledere og medarbejdere under produktion af forarbejdede fødevarer og måltider. I dette projekt vil ny forskningstung viden blive omsat via avancerede teknologiske løsninger i et integreret og brugervenligt IT-system, som forenkler implementation af HACCP baseret egenkontrol. IT-værktøjet vil kunne skabe motivation af medarbejdere i alle led i fødevareproduktion og videre til slutbrugerne. Originaliteten i indeværende projekt består i at være et af de første projekter i verden, hvor IT-løsninger anvendes til at dokumentere sikkerhed, implementere egenkontrol, in-line information af/kommunikation med medarbejdere om fødevaresikkerhed under hele produktionen, minimering af madspild og unødvendige arbejdsgange. Originaliteten er integrationen af disse elementer i ét nyt styringsredskab, hvilket vil være med til at skabe økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig udvikling i de berørte områder. Projektstaben består af medarbejdere og institutioner med stor erfaring og kompetence på de inddragede områder, hvilket sikrer gennemførligheden og kvaliteten af projektet. Inddragelsen af virksomheden e-smiley sikrer, at den producerede viden omsættes til et erhvervsmæssigt formål på en bæredygtig måde. Endelig er der en høj forskningsfaglig kvalitet i projektet. 9

10 Se guide. A 13.7 Projektets organisering og ledelse (max. ½ side) Projektet er organiseret på følgende vis: STYREGRUPPE Styregruppen består af repræsentanter fra fødevareerhvervet, forskere, brancheorganisationer og interesseorganisationer, projektledelsen og teamlederne. Styregruppen skal sikre sammenhængen i projektet, at de planlagte aktiviteter gennemføres og at de opstillede mål og resultaterforventninger nås. Styregruppen fungerer som et forum, hvor projektets udvikling kan diskuteres, f.eks. i tilfælde af afvigelser fra planen. Styregruppen skal godkende aktivitetsplaner fra teams (halvårligt) og eventuelle større justeringer deraf. Styregruppen skal godkende halvårsrapporter. Styregruppen konstituerer sig selv og udarbejder selv en forretningsorden. Styregruppen mødes 4 gange om året. PROJEKTLEDELSE Bjarke Bak Christensen, DTU er projektleder for projektet. Projektlederen står for den daglige ledelse og koordinering af projektet, herunder koordination af samarbejdet mellem teams i de 3 arbejdspakker. Projektledelsen sikrer det overordnede samarbejde mellem teams, de involverede institutioner og virksomheder. Projektledelsen skal holde sig orienteret om projektets aktuelle status og være i løbende kontakt med de 3 teams. Projektledelsen har det daglige ansvar for projektets fremdrift: At de opstillede mål og resultater nås. Projektledelsen behandler problemer, som de opstår undervejs og foretager nødvendige justeringer i samarbejde med teamsene. Projektledelsen er ansvarlig for afholdelsen af alle projektmøder. Projektledelsen står for udarbejdelsen af eventuelle samarbejdsaftaler. TEAMS Hver arbejdspakke (1, 2 og 3) er organiseret omkring et team med en leder. Teams udarbejder detaljerede halvårlige aktivitetsplaner med præcise beskrivelser af aktiviteter. Teamsene gennemfører de planlagte aktiviteter og står for halvårlige afrapporteringer (baseret på projektlog) til projektledelsen og styregruppen. EKSTERNE VIRKSOMHEDER OG ORGANISATIONER Projektet samarbejder med storkøkkener og fødevareproducenter på frivillig basis. Der indgås kontrakt med 4 køkkener og virksomheder, der er villige til at lægge produktion og medarbejdere til. Det forventes at Sunset Boulevard og Kram Madservice deltager i projektet. A 13.8 Projektleder og -deltagernes faglige kompetencer og bidrag til projektet, herunder hvordan de komplementerer hinanden (max. 5 linjer per deltager) Bjarke Bak Christensen: Civilingeniør og PhD i Molekylær Mikrobiologi ved DTU. Er forskningschef i afdeling for Mikrobiologi og Risikovurdering ved DTU Fødevareinstituttet. Forskningsaktiviteterne fokuserer på undersøgelser af tilstedeværelsen og kontrol af patogene mikroorganismer i hele fødevarekæden fra jord til bord, samt udvikling af kvantitative mikrobiologiske jord-til-bord risikovurderingsmodeller. Udover projektledelse vil BBC hovedsagelig bidrage med forskning (i samarbejde med KU-LIFE) og implementering (i samarbejde med Viffos og e-smiley) af RFID baseret tid/temperaturmålinger til in-line fourudsigelser af produktsikkerhed. 10

11 Susanne Knøchel: Cand. brom, phd og Professor i Fødevaremikrobiologi ved Institut for Fødevarevidenskab, KU-LIFE. Ekspert i fødevaresikkerhed og fødevareforarbejdningens indflydelse på kvalitet og sikkerhed. Ansvarlig for fødevaresikkerhedsspecialisering på kandidatniveau på KU-LIFE og den internationale uddannelse Safety in the FoodChain. Vil bidrage med forskning inden for bakteriel nølefase og germinering samt erfaring inden for undervisningstilgange Jon Kafling Wichmann: Cand.merc.-dat. Har stor erfaring indenfor udvikling, lancering og kommecialisering af produkter baseret internetteknologi og cloud-teknolgi. Medstifter af, og direktør i e-smiley. Medvirker i alle tre arbejdspakker med at implementere projektets resultater og metoder, samt med at teste det udviklede værktøj i forhold til målgrupperne. Tina Beck Hansen: Cand. brom og ph.d. i fødevarekonserveringsmikrobiologi. TIBHA har erfaring i at udvikle matematiske modeller for bakteriers vækst, overlevelse og drab i fødevarer, samt at omsætte disse modeller til anbefalinger og redskaber til mindre fødevarevirksomheders egenkontrol. TIBHA bidrager derfor til projektets natuvidenskabelige dele, arbejdspakkerne 1 & 2. Der bidrages med udvikling af matematiske modeller på baggrund af laboratorieundersøgelser og litteratur, samt med sammenkoblingen af tid/temperaturregistreringer og matematiske modeller til et redskab, der kan forudsige produktsikkerhed. Gitte Gross: Cand brom og Master i professionel kommunikation. Har stor erfaring med projektudvikling, forsøgsdesign og kommunikation i teori og praksis. Med en baggrund der kombinerer fødevare- og kommuniktionsfaglig viden, vil Gitte især bidrage til projektet med at indsamle viden om in-line kommunikationsmodeller og udvikle og teste relevante modeller op mod de fødevarefaglige udfordringer, projektet identificerer, samt teste it-værktøjet i samarbejde med e-smiley. Aktiviteterne er primært rettet mod arbejdspakke 3. Birgitte Sterup Hansen: Cand. Brom og underviser på fødevareteknologuddannelsen. Arbejder med fødevaresikkerhed i fødevareindustrien, storkøkkener og Fødevarestyrelsen. Underviser i Fødevaresikkerhed, fødevarelovgivning, kvalitetssikring og fødevareteknologi. Har erfaring med konsulentopgaver, udvikling og afholdelse af virksomhedstilpassede kurser indenfor fødevaresikkerhed og auditering af HACCP/egenkontrolsystemer. Birgitte bidrager i alle projektets aktiviteter herunder opsamling og bearbejdning af viden i forbindelse med anvendelse af RFID teknologi, udvikling af matematiske modeller og analyse af eksisterende GAG, afprøvning og implementering af de matematiske modeller i it værktøjet og formidling af resultater til virksomhederne. Heidi Friis Hansen: Cand. Brom og underviser på fødevareteknologuddannelsen indenfor fødevaresikkerhed, produktudvikling og fødevareproduktion. Har desuden erfaring med projektarbejde, konsulentopgaver, udvikling og afholdelse af IV kurser indenfor fødevaresikkerhed. Har deltaget i projektet "kulinarisk kvalitet " og udviklet det værktøj, der søges videreudviklet. Heidi bidrager i alle projektets aktiviteter, med opsamling og bearbejdning af viden i forbindelse med anvendelse af RFID teknologi, udvikling af matematiske modeller og analyse af eksisterende GAG. Afprøvning og implementering af de matematiske modeller i it værktøj og formidling af resultater til virksomhederne og uddannelser. Anette Kamuk: Lektor, cand. brom. Har arbejdet med fødevaresikkerhed i den private industri og den offentlige sektor og har erfaring med implementering og udvikling af egenkontrol i praksis. Underviser på en formidlingsuddannelse på UCSJ med tværfaglige aktiviteter indenfor fødevaresikkerhed, ernæring og sundhed. Har deltaget i projektet "kulinarisk kvalitet " og udviklet det værktøj, der søges videreudviklet. Anette bidrager til alle projektets faser, hvad angår de praktiske test og opgaver, og med at opsamle, bearbejde og teste resultater fra de forskellige faser. 11

12 Christian Coff: Cand. agro og Ph.d filosofi. Coff har tværfaglig erfaringer indenfor molekylærbiologi, fødevare-filosofi og empirisk sociologisk forskning (Se CV). Bidrager til projektets sociologiske del, arbejdspakke 3, med udvikling af metoder og ved gennemførelsen af undersøgelserne. A 13.9 Projektets forventede samarbejde med andre relevante virksomheder/institutioner både nationalt og internationalt (max. ½ side) Projektets interessenter består af både offentlige myndigheder, videns- og uddannelsesinstitutioner, netværk og partnerskaber samt private organisationer og virksomheder.: Offentlige myndigheder - Fødevarestyrelsen - EFSA (EU) - WHO Forsknings-, uddannelses- og videninstitutioner : - Fødevareuddannelserne på DTU og KU-Life - UCSJ ernæring og sundhed, Ankerhus - Uddannelsescenteret Roskilde - Professionshøjskoler, erhvervsakademier og erhversskoler indenfor fødevarer Private organisationer - Dansk Erhverv/Horesta - Kost og ernæringsforbundet - Dansk Industri - Landbrug og Fødevarer - Forbrugerrådet Kantiner, storkøkkener, restauranter - Privatejede restauranter, cafeer og cateringvirksomheder - Kantiner på offentlige og private arbejdspladser, skoler og uddannelsesinstitutioner - Storkøkkener i både privat og offentligt regi, fx på sygehuse og plejehjem - Privatejede restauranter, cafeer og cateringvirksomheder Forbrugere - Restaurantbesøgende - Nuværende og kommende brugere af kantiner på arbejdsplads, skole mv. - Daginstitutioner A 13.10 Relation til tidligere projekter, herunder evt. referencer til disse projekter (max. ½ side) e-smiley har i samarbejde med DTU og VIFFOS udviklet to nye IT-produkter i forlængelse af et nyligt afsluttet projekt: "Kulinarisk kvalitet på sygehusene i Region Sjælland". Formålet med dette projekt var at sikre ledere og medarbejde en platform, hvorfra de selv kunne udvikle hospitalsmadens kulinariske kvalitet. Det er sket gennem en treleddet strategi, der involverer kompetenceudvikling, udvikling af ledelsesredskaber og brugerdrevet innovation. De to ledelsesværktøjer er hhv et kulinarisk kvalitetsstyringsværktøj og et risikoanalyseværktøj - "IT-risikoanalyse". Begge værktøjer henvender sig til storkøkkener ved hospitaler, 12

13 plejehjem, kantiner mv.. Det kulinariske værktøj sikrer brugerne en systematisk gennemgang af deres menuer med opsamling af data, der herved forankres i organisationen. IT-risikoanalyse er rettet mod de brugere som ønsker at højne den kulinariske kvalitet af måltiderne gennem en mere skånsom tilberedning, og uden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden. Ønsker køkkenlederen for eksempel at fravige de hidtil gældende temperaturkrav om en centrumtemperatur på 75 grader i en ret, kan det ske mod dokumentation af, at fødevaresikkerheden fortsat er god. e-smileys nye produkt leverer denne dokumentation. Bag værktøjet- og implementeret i dette - er en systematisk og videnskabligt funderet metode til risikoanalyse, der især er egnet til risikoanalyse af varme retter. A14. Bilagsoversigt Bilag I CV ansøgere Bilag II Tidsplan og milepælsskema A 15 Bilag III Projekt leverancer A 16 Bilag IV Budgetskema B Bilag V Deltagerskema D1 D4 13

14 Bilag II: A15. Tidsplan og milepæle for hele projektet ap* nr. Milepæl /aktivitet Ansvarlig projektdeltager Afslutning Andre deltagere nr. dato/år 3 1 Adfærdsundersøgelse af medarbejder VIFFOS 01.07.11 Virksomheder praksis med henblik på GMP/GAG 1 2 RFID tid/temperatur forsøg og test af DTU 01.08.11 Virksomheder anvendeligheden i praksis 2 3 Germiniserings- og nølefaseforsøg KU-LIFE 01.08.11 1 og 2 4 Indsamle data og udarbejde VIFFOS 01.08.11 Virksomheder flowdiagrammer for tilberedning af smørrebrød i 4 forskellige køkkener 1 og 2 5 Analyse af udvalgte fødevareproduktioners DTU, VIFFOS 01.10.11 og storkøkkeners problemer og udfordringer ved kold tilberedning 1 og 2 6 Opstilling af matematisk modeller til KU-LIFE, DTU 01.12.11 beregning og dokumentation af produktsikkerhed (baseret på ovenstående forskning) 1 og 2 7 Efterprøvning af matematiske modeller i DTU / KU-LIFE 01.02.12 relevante fødevarer 3 8 Afprøvning af kommunikationsmodeller i VIFFOS 01.02.12 virksomheder fødevareproduktioner og storkøkkener 2 9 Kontrol i form af mikrobiologiske analyser DTU 15.06.12 til at vurderere de faktuelle mikrobiologiske risici i produkterne?? 1 og 2 10 Integration af matematiske modeller og kommunikations modeller i IT-baseret værktøj (e-smiley) DTU, KU-LIFE, VIFFOS, e- Smiley 01.09.12 1, 2 og 3 1,2 og 3 1,2 og 3 11 Udvikling af beslutningsværktøj til planlægning og dokumentation af at kold tilberedning, transport/opbevaring og servering er fødevaresikkerhedsmæssig forsvarlig 12 Undervisningsmateriale og kurser udviklet for IT-værktøjet til brug på KU-Life, DTU, UCSJ, UCR og internationalt. 12 Implementere og teste den opnåede viden i e-smiley værktøjet. DTU, VIFFOS 15.10.12 DTU, KU-LIFE, VIFFOS 15.11.12 Undervisningsinstitutioner DTU, KU-LIFE, VIFFOS, e- Smiley 14

15 *: ap nr: henviser til hvilken arbejdspakke (jf. A.13.3) milepælen hører under 15

16 Bilag III - A16. Liste over konkrete leveringer for hele projektet med angivelse af, om leveringen hører til forskningsdelen (F), udviklingsdelen (U) eller demonstrationsdelen (D). L.nr. /levering Ansvarlig projektdeltager Leverings dato/år 1 Resultater af adfærdsundersøgelse, flowdiagrammer og VIFFOS 01.11.11 kold tilberedning 2 Resultater af RFID/temp forsøg DTU 01.11.11 3 Resultater fra germiniseringsforsøg og opstilling af KU, DTU 01.02.12 matematiske modeller 4 Resultater fra afprøvning af kommunikationsmodeller VIFFOS 01.05.12 5 Verifikation af matematiske modeller DTU, KU 01.08.12 6 Efterprøvning af germiniseringsforsøg DTU, KU 01.08.12 7 Integration af matematiske modeller og kommunikations DTU, KU, VIFFOS, modeller i IT-baseret værktøj e-smiley 8 Udvikling af beslutningsværktøj til planlægning og e-smiley, VIFOOS dokumentation af at kold tilberedning, transport/opbevaring og servering er fødevaresikkerhedsmæssig forsvarlig 9 Undervisningsmateriale og kurser udviklet for IT-værktøjet DTU, KU, VIFFOS til brug på KU-Life, DTU, UCSJ, UCR og internationalt. F, U eller D Person-mdr. afsat til dette 1 Type af levering * * Her angives hvilken type levering det knytter sig til. Til dette anvendes listen med tilhørende forkortelser i bilag 3 Guiden til udfyldelse af ansøgningsskema til GUDP-2010/2) 1 Det samlede antal person-mdr. for leveringer skal være i overensstemmelse med det samlede antal ansøgte person-mdr. i budgetterne, og vil således også angive den relative arbejdsindsats pr arbejdspakke. 16

D. Deltagerskema Oplysninger om de enkelte projektdeltagere Der udfyldes et skema for hver aktivitetstype de deltagende institutioner/virksomheder inklusive hovedansøger (= institution/virksomhed, som har projektledelsen). Til udfyldelse af deltagerskemaet har du brug for at læse følgende: Opslaget (Bilag 1), Vejledningen (Bilag 2), guiden til udfyldelse af ansøgningsskemaet (Bilag 3 eller bilag 4, afhængig af om det er et Udviklings- og demonstrationsprojekt eller et Udviklingsnetværk/-partnerskab) samt det relevant udfyldte Hovedansøgningsskema (A) og Budgetskema (B). Ansøgningen består samlet af A. Hovedansøgningsskema, B. Budgetskema, C. Bilag med CV er m.v. og D. Deltagerskemaer. Ansøgningen kan afvises uden realitetsbehandling, såfremt den tidsfrist eller de krav, der fremgår af ansøgningsmaterialet ikke overholdes, eller hvis ansøgningsskemaet ikke er udfyldt korrekt. Alle relevante felter skal udfyldes, og deltagerskemaet skal underskrives. D1. Projekttitel max 10 ord pr. titel Styr på sikkerhed, kulinarisk kvalitet og bæredygtighed med IT D2. Deltager CV vedlægges hovedansøgningen (se vejledning) Institution/institut/virksomhed/afdeling VIFFOS - Nationalt videncenter for Fødevarer og Sundhed co. Uddannelsescentet i Roskilde (kontaktperson) Gitte Gross Centerleder Adresse Maglegaardsvej 8 Kommune 4000, Roskilde CVR- og P-nr. (skal være i overensstemmelse med den angivne institution/virksomhed og adresse) CVR nr. 42460915 P nr. 1003400965 Tlf. og e-mailadresse +45 21 60 68 06 gg.viffos@ucr.dk FødevareErhverv Nyropsgade 30 Tel: +45 33 95 80 00 E-mail: gudp-kontoret@ferv.dk DK-1780 København V Fax: +45 33 95 80 80 www.ferv.fvm.dk

3 3 D3. Projektdeltagere fra institutionen/virksomheden CV vedlægges hovedansøgningen (se vejledning) Gitte Gross Christian Coff Heidi Friis Hansen Birgitte Sterup Hansen Anette Kamuk Centerleder cand brom & mpk Cand. agro og Ph.d filosofi. Bromatolog Bromatolog Bromatolog D4. Projektperiode for institutionens/virksomhedens deltagelse i projektet Start: Md.:01 År: 2011 Slut: Md.:12 År: 2012 D5. Aktivitetstype (sæt kryds i ét felt) D6. Virksomhedstype For definitioner af de forskellige kategorier henvises til Vejledningen (Bilag 2) forskning udvikling demonstration Udviklingsnetværk/-partnerskab offentlig forskningsinstitution lille virksomhed mellemstor virksomhed stor virksomhed D7. Ejes 25 % eller mere af virksomheden af større virksomhed Nej Ja Ejers størrelse mellemstor virksomhed stor virksomhed D8. Projektform Samarbejdsprojekt Enkeltvirksomhedsprojekt D9. Projektresume og resultater kan anvendes og offentliggøres af FødevareErhverv Ja Nej

5 5 D13. Specifikation af udgifter under Apparatur/udstyr samt afskrivningsmetode og -periode: D14. Specifikation af udgifter under Andet : Rejser i forbindelse med konferencer, workshops o.lign D15. Underskrift og stempel bekræfter budgettet og er samtidig en accept af, at virksomheden/institutionen deltager i projektet under jf. de afgivne oplysninger. Dato samt institutionens/virksomhedens stempel. Den økonomisk ansvarliges navn og underskrift. Offentliggørelse af persondata på internettet. Vær opmærksom på, at nogle af de afgivne oplysninger kan blive offentliggjort på internettet, jævnfør guiden, side 2.

D. Deltagerskema Oplysninger om de enkelte projektdeltagere Der udfyldes et skema for hver aktivitetstype de deltagende institutioner/virksomheder inklusive hovedansøger (= institution/virksomhed, som har projektledelsen). Til udfyldelse af deltagerskemaet har du brug for at læse følgende: Opslaget (Bilag 1), Vejledningen (Bilag 2), guiden til udfyldelse af ansøgningsskemaet (Bilag 3 eller bilag 4, afhængig af om det er et Udviklings- og demonstrationsprojekt eller et Udviklingsnetværk/-partnerskab) samt det relevant udfyldte Hovedansøgningsskema (A) og Budgetskema (B). Ansøgningen består samlet af A. Hovedansøgningsskema, B. Budgetskema, C. Bilag med CV er m.v. og D. Deltagerskemaer. Ansøgningen kan afvises uden realitetsbehandling, såfremt den tidsfrist eller de krav, der fremgår af ansøgningsmaterialet ikke overholdes, eller hvis ansøgningsskemaet ikke er udfyldt korrekt. Alle relevante felter skal udfyldes, og deltagerskemaet skal underskrives. D1. Projekttitel max 10 ord pr. titel Styr på sikkerhed, kulinarisk kvalitet og bæredygtighed med IT D2. Deltager CV vedlægges hovedansøgningen (se vejledning) Institution/institut/virksomhed/afdeling e-smiley (kontaktperson) Jon Kafling Wichmann Direktør Adresse Ledreborg alle 2A Kommune 4320 Lejre CVR- og P-nr. (skal være i overensstemmelse med den angivne institution/virksomhed og adresse) CVR- nr. 31158907, P-nr. 1013883161 Tlf. og e-mailadresse 70265555, jkw@e-smiley.dk FødevareErhverv Nyropsgade 30 Tel: +45 33 95 80 00 E-mail: gudp-kontoret@ferv.dk DK-1780 København V Fax: +45 33 95 80 80 www.ferv.fvm.dk

2 2 D3. Projektdeltagere fra institutionen/virksomheden CV vedlægges hovedansøgningen (se vejledning) Jon Kafling Wichmann Direktør D4. Projektperiode for institutionens/virksomhedens deltagelse i projektet Start: Md.:01 År: 2011 Slut: Md.:31.12 År: 2012 D5. Aktivitetstype (sæt kryds i ét felt) D6. Virksomhedstype For definitioner af de forskellige kategorier henvises til Vejledningen (Bilag 2) forskning udvikling demonstration Udviklingsnetværk/-partnerskab offentlig forskningsinstitution lille virksomhed mellemstor virksomhed stor virksomhed D7. Ejes 25 % eller mere af virksomheden af større virksomhed Nej Ja Ejers størrelse mellemstor virksomhed stor virksomhed D8. Projektform Samarbejdsprojekt Enkeltvirksomhedsprojekt D9. Projektresume og resultater kan anvendes og offentliggøres af FødevareErhverv Ja Nej

4 4 D13. Specifikation af udgifter under Apparatur/udstyr samt afskrivningsmetode og -periode: D14. Specifikation af udgifter under Andet : Rejser i forbindelse med konferencer, workshops o.lign D15. Underskrift og stempel bekræfter budgettet og er samtidig en accept af, at virksomheden/institutionen deltager i projektet under jf. de afgivne oplysninger. Dato samt institutionens/virksomhedens stempel. Den økonomisk ansvarliges navn og underskrift. Offentliggørelse af persondata på internettet. Vær opmærksom på, at nogle af de afgivne oplysninger kan blive offentliggjort på internettet, jævnfør guiden, side 2.

D. Deltagerskema Oplysninger om de enkelte projektdeltagere Der udfyldes et skema for hver aktivitetstype de deltagende institutioner/virksomheder inklusive hovedansøger (= institution/virksomhed, som har projektledelsen). Til udfyldelse af deltagerskemaet har du brug for at læse følgende: Opslaget (Bilag 1), Vejledningen (Bilag 2), guiden til udfyldelse af ansøgningsskemaet (Bilag 3 eller bilag 4, afhængig af om det er et Udviklings- og demonstrationsprojekt eller et Udviklingsnetværk/-partnerskab) samt det relevant udfyldte Hovedansøgningsskema (A) og Budgetskema (B). Ansøgningen består samlet af A. Hovedansøgningsskema, B. Budgetskema, C. Bilag med CV er m.v. og D. Deltagerskemaer. Ansøgningen kan afvises uden realitetsbehandling, såfremt den tidsfrist eller de krav, der fremgår af ansøgningsmaterialet ikke overholdes, eller hvis ansøgningsskemaet ikke er udfyldt korrekt. Alle relevante felter skal udfyldes, og deltagerskemaet skal underskrives. D1. Projekttitel max 10 ord pr. titel Styr på sikkerhed, kulinarisk kvalitet og bæredygtighed med IT D2. Deltager CV vedlægges hovedansøgningen (se vejledning) Institution/institut/virksomhed/afdeling DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Mikrobiologi og Risikovurdering (kontaktperson) Bjarke Bak Christensen Forskningschef Adresse Mørkhøj Bygade 19 Kommune 2860 Søborg CVR- og P-nr. (skal være i overensstemmelse med den angivne institution/virksomhed og adresse) CVR/SE-nummer: 30 06 09 46 Tlf. og e-mailadresse +45 35 88 71 88, bbch@food.dtu.dk FødevareErhverv Nyropsgade 30 Tel: +45 33 95 80 00 E-mail: gudp-kontoret@ferv.dk DK-1780 København V Fax: +45 33 95 80 80 www.ferv.fvm.dk