Den digitale udfordring

Den digitale udfordring 5 Fremtiden er digital. Også på film og tv-området. Nye teknologiske løsninger ændrer udbuddet, distributionsformerne og forbrugsmønstrene. Det kræver innovativ tankegang og nye forretningsgange for indholdsleverandørerne på markedet. Hver dag er fagre nye verden på film og tv-området. Digitaliseringen betyder, at vi har fået et meget mere fleksibelt medieforbrug og adfærd, end for blot år tilbage. Vi har mulighed for at se tv, hvor og hvornår det passer os: Vi kan spole tilbage i tv-udsendelser, sætte dem på pause, optage vores yndlingsserier automatisk, låne film, se forpremierer eller gense ældre udsendelser. Digitaliseringen betyder også, at grænserne mellem kendte medieplatforme bliver ophævet, og at medierne smelter sammen. Det betyder, at forbrugerne får mulighed for at få adgang til fx at se tv, gå på nettet eller høre radio - hvor som helst og når som helst. Hvad enten det er på vores mobiltelefoner, på skolens smartboards eller på ipads og computere. Nye og gamle tv-vaner side om side Eksperter har forudset, at digitaliseringen ville betyde et opbrud med vores gamle tv-vaner: Gamle medier som tv, radio og biograffilm ville få det svært, og nye medier, harddiskoptagere og on demand-tjenester ville helt overtage vores mediebrug. Det er tydeligt, at digitaliseringen har bragt mange spændende nye muligheder med sig. Men udviklingen er samtidigt en udfordring for landets mange kunstnere og producenter og deres rettigheder. Udviklingen har dog ikke været helt så eksplosiv. Gammeldags tv-seening og medievaner, hvor man ser programmerne, når tv-stationen sender dem, lever stadig side om side med fx PVRbokse (Personal Video Recorder) og on demand-tjenesterne. De gamle forretningsmodeller er under pres Men overgangen fra den klassiske måde at se film og tv på til i dag, hvor vi også ser nyheder, spillefilm og tv-serier på vores computere og mobiltelefoner, har dog skabt en række udfordringer for rettighedshavere og kulturindustrien. Ændringen af distributionsmodellerne og brugen af medieindhold betyder, at film- og tv-industrien i disse år oplever det samme som musikindustrien oplevede i 1990 erne, hvor internettet og det nye format, mp3 en, grundlæggende ændrede vores musikbrug og de gammelkendte forretningsmodeller. Videoon-demand (VoD), det øgede antal medieplatforme og catch-up-tv-tjenester skaber således helt nye måder at formidle medieindhold på, men skaber også nye koncepter, målgrupper, indtægtskilder og et nyt grundlag at drive forretning på. Gamle forretningsmodeller er under pres, og derfor er det vigtigt at udvikle nye, tidssvarende modeller, der sikrer, at kulturproducenter fortsat bliver aflønnet for deres arbejde. Vi har interviewet en række centrale personer inden for kunstner- og producentmiljøet for at høre om deres syn på digitaliseringen muligheder såvel som udfordringer. Catch up tv betegner, at seeren så at sige kan spole tilbage og se udvalgte programmer, der er blevet sendt tidligere. VOD betyder ganske enkelt video på forlangende og vedrører at man selv kan bestemme, hvornår man ønsker at se en film eller en tv-udsendelse.

Den digitale udfordring Fokus på medlemmernes rettigheder 7 Interview. Katja Holm, Formand for Dansk Skuespillerforbund. Digitaliseringen spiller en afgørende rolle for skuespilleres fremtidige indtægtsgrundlag. Det helt afgørende her er, at vi har øje for de potentialer, som ligger i de nye medier og ikke får ondt i maven af bekymringer over den nye teknologi. De digitale medier giver således en masse ekstra features fx catch up tv og langt flere platforme at fremvise medieindhold på. Desuden giver de nye medier os muligheden for at kunne se og lytte on demand, så vi kan planlægge mediebrugen, så det passer til vores dagligdag. Hvis jeg må indskyde en personlig præference vil jeg her gerne fremhæve Podcast som et medie for fremtiden. Det, at der findes spændende indhold, som kan formidles gennem de mange medier, skyldes jo i høj grad, at der er kunstnere, som yder en indsats. I den sammenhæng vil jeg gerne understrege, at de indtægter som skuespillere modtager via deres ophavsret er en retlig del af deres indtægtsgrundlag - også selv om det udfordres i den groteske retorik, som indimellem præger debatten. I og med at skuespillere typisk har meget korte ansættelsesforløb (og også lidt lave lønninger, hvis vi sammenligner med det øvrige arbejdsmarked), så spiller rettighedsindtægter en meget stor rolle for os. Derfor er det også så vigtigt, at vi kan samarbejde med en forening som Copydan omkring varetagelsen af vores rettigheder. Det er et samarbejde, hvor vi går meget åbent til værks uden noget, der hedder plejer og vanetænkning. Katja Holm. Foto: Henning Hjort Det er utroligt vigtigt for at sikre vores medlemmers interesse - også i en fremtidig digital mediekultur. Vi befinder os i et vadested Interview. Nina Crone, Producent. I producentmiljøet oplever vi især de digitale udfordringer på distributionsfronten: Salget af dvd falder i dag samtidigt med, at salg via VOD stiger dog ikke i samme tempo. Vi står ligeledes foran nogle omstillinger, fordi salgsvinduet ændres, dvs. den periode, hvor film distribueres på forskellige distributionsplatforme. En positiv ting ved de nye distributionskanaler er, at salget bliver nemmere, fordi det simpelthen er nemmere at distribuere på nettet, end at skulle sælge et fysisk eksemplar i butikken. Her kender vi dog ikke fremtidens forbrugsmønstre til bunds. Fx vil en genre som børnefilm nok stadig blive solgt som et fysisk eksemplar i butikken, fordi børn ofte ser og genser filmen igen og igen i modsætning til voksne, der typisk ser film én gang. En anden positiv ting ved de nye distributionskanaler er, at den digitale distribution kan give nyt liv til andre sider af filmspektret, fx bagkataloget. Det vigtige her er at gøre filmene let tilgængelige for forbrugerne og erfaringer fra udlandet peger da også på, at de nye distributionsformer kan bidrage til at stimulere interessen for film. Den største udfordring i forbindelse med digitaliseringen er, at vi nu befinder os lidt i et vadested der skabes nye indtægtsstrømme, men andre reduceres. Ligeledes er ulovlig download også et problem, som vi er meget opmærksomme på. Vi håber at kunne reducere dette ved bl.a. at gøre det let og indbydende at købe film gennem fx VOD samt ved oplysningskampagner. Nina Crone Foto: Njal Foto

Den digitale udfordring Fald i indtægter truer nyudvikling 9 Interview. René Szczyrbak, Adm. direktør i STV MAYDAY Interview. Pia Raug, Musiker og sangskriver Den digitale udvikling rummer på mange måder store muligheder for kunstnerisk udfoldelse og kreativitet. Historisk set har det jo også altid været kunstnere, der har været blandt de første til at udvikle de potentialer, som ligger i teknologien. Truslen mod den kunstneriske mangfoldighed ligger ikke i teknologien, men i vores manglende formåen til hurtigt nok at skabe modeller og systemer, der tilgodeser dem, som rent faktisk skaber indholdet til medierne. Det, at vi lever i en kultur, hvor medier spiller en stadig større rolle i vores liv, indebærer desværre ikke i sig selv udvikling af kulturel mangfoldighed nok snarere Som filmproducenter oplever vi digitaliseringen i mediebilledet på en lang række områder. Den nye teknologi åbner op for rigtigt mange muligheder i forhold til brugen af film og tv, men digitaliseringen skaber også en række udfordringer. Teknologien har således skabt en række nye vinduer for fremvisning af film og tv, men desværre afspejler dette sig ikke i vores indtægter. Samtidig oplever vi et kraftigt fald i dvd-salget, uden at VODplatformen på nogen måde kompenserer for dette. Det gør, at vi befinder vi os i en situation, hvor filmbranchen ikke længere har tilstrækkelige midler til nyudvikling af indhold og koncepter. Men der er også andre problematiske elementer, som sjældent omtales, fx ISANregistreringen af værker, der skal sikre, at rettighedshavere betales ved brug af værker i udlandet. Der er ingen tvivl om, at det er fornuftigt at registrere værker i en tid, hvor indhold flyder rundt på så mange platforme. Men udgiften omkring dette kan komme til at blive en økonomisk bombe under branchen. Som sagt rummer digitaliseringen mange positive elementer, men det er afgørende for vores indtjeningsmuligheder, at vi lærer af de dyrekøbte erfaringer, som musikbranchen gjorde sig for nogle år tilbage og at vi er på forkant med såvel tværtimod. Kunstnerisk mangfoldighed er imidlertid grundlaget for, at der findes indhold til de mange medier og i denne sammenhæng er respekten for ophavsretten en afgørende faktor. Ophavsretten er med til at sikre, at der skabes, ikke kun mainstreamkultur, men også kunst og forbrugsmønstre som sikring af vores rettigheder. René Szczyrbak Foto: Anders Wiuff Teknologi og kunstnerisk mangfoldighed kultur skabt uden for mainstream. Hvis vi skal sikre en levende og mangfoldig kulturel fødekæde, er det en forudsætning, at der bliver betalt for brugen af en kunstners værker. Pia Raug Foto: Suste Bonnén

Årsberetning : 2011 Udenlandske producenters syn på det danske ophavsretssystem 10 Halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne i Copydans AV-foreninger er producenter. De udenlandske og danske producenter er blandt andet organiseret i foreningen CAB. Motion Picture Association (MPA) er repræsenteret i CAB ved Jane Saunders, som varetager store internationale filmproducenters interesser. Vi har talt med Jane Saunders om hendes syn på, hvordan de udenlandske producenters copyrights bliver varetaget i Danmark. Nedenfor bringer vi interviewet i original version på engelsk. The Nordic model of ECL (extended collective licensing) is exceptional compared to anywhere else in the world where copyrights are being administrated, where its use is limited. The model may work best in this region due to homogeneity of the societies in the Nordics and because of the efficiency of the management organizations in these countries. The Nordic rights management scene is unique also because each country s approach is consistent (for example, applying ECL with opt out provisions). Foreign right holders benefits from the Danish system Foreign, non-nordic, right holders can benefit from the Copydan system, as it gives them the possibility of getting paid for work in cases where they might not otherwise be paid while offering an opt out right from ECL, which is extremely important to some foreign right holders. One example is a producer, who receives payment from the schools in Denmark, when they use the producers film. The producer could contact each school individually in order to sell his film or could rely on ECL. Having choice is important. Copyrights and Politicians Strong copyright laws, which give right holders the right to choose how to exercise their rights and protects their exclusive rights, plays an important and necessary part in a time, where people s television habits are changing due to new technology which offers consumers more choice and flexibility to consume copyright works. This is why it is so important that the politicians and legislatures do not ignore this matter, but promulgate strong laws to protect and promote copyright. Technology will have nothing to give if copyright is not protected by laws and sound policy. As with all markets, laws and regulation driven by sound policy are key to helping markets thrive. Technology Technology offers many new possibilities for a very dynamic market place, but strong copyright laws are essential for being able to use the many new platforms becoming available to consumers of copyright content. Seen in a larger perspective, it is positive for the consumer that more and more legal and attractive digital platforms are being launched all the time and it is positive that the consumers no longer only are tied to an antenna, but can watch film on many possible legal platforms. The business model for cable television The cable industry is under some pressure due to competition from more platforms but has enjoyed great success and growth over past years, in part due to its ability to access a lot of content through compulsory or collectively managed copyright systems. In a strong market place there is a lot of discussing back and forward and the cable distributors will always seek lower prices and the producers will always do their best to obtain a fair fee for their products. Jane Saunders Foto: Jane Saunders The Danish system is a good partner for foreign film producers Jane Saunders is very impressed by Copydan as they are creative in finding solutions for right holders and in particular always have their local audiovisual right holder s needs in mind. If Copydan did not exist it would be much harder for the majority of right holders, particularly in the Nordic countries, to coordinate the collection of fee for their work.

Om Copydan AV-foreningerne 11 Verdens TVadministrerer og håndterer ophavsrettigheder i forbindelse med distribution af danske og udenlandske tv- og radiokanaler. Verdens TV giver bl.a. adgang til mere end 200 forskellige tv-kanaler fra hele verden herunder de svenske, tyske og norske nabolandskanaler. Verdens TV er med til at sætte fokus på nabolandskanalerne og det værdifulde tv-vindue, som de udgør til viden, kultur og sprog i landene omkring os. AVU-medier håndterer rettigheder til audiovisuelt indhold i en lang række formidlingssammenhænge, bl.a. for biblioteker, museer, folkeskoler og gymnasier. AVU-medier har mange års erfaring med at gøre tv-udsendelser og film tilgængelige i uddannelsessystemet, og på den måde muliggøre en levende og dynamisk undervisning i skolerne. Foreningen støtter desuden den faglige formidling omkring pædagogisk mediebrug i folkeskoler og på gymnasier, universiteter og andre undervisningsinstitutioner. Arkiv løser de ophavsretlige problematikker, som er forbundet med genanvendelse af store mængder af udsendelser. Arkiv giver DR mulighed for at genudsende hele eller dele af sine udsendelser på DR-sitet Bonanza og niche-tv-kanalerne DR K og DR Ramasjang. KulturPlus sikrer, at der bliver afregnet vederlag til kunstnere og producenter, når der sælges blanke kopimedier i forretningerne. Pengene fra ordningen søger at kompensere kunstnere og producenter for tabene ved lovlig privatkopiering af musik, tv og film. Buddenbrooks/ARD. Foto: Gernot Roll

Årsberetning : 2011 Copydan BilledKunst 12 Billedkunstner Kathrine Ærtebjerg. Foto: Henrik Petit

Broen mellem billedskabere og billedbrugere 13 Foto: Jan Dagø Polfoto Gennem 2011 har BilledKunst udbygget aftalegrundlaget med billedlicenserne, der åbner for brug af alverdens billedkunst som fotografier, tegninger, malerier og tegnede illustrationer. Det har betydet, at endnu flere undervisningsinstitutioner, forlag, museer, tvstationer og forskellige virksomheder i dag kan agere med de udfordringer, der ligger i den digitale globalisering. Det har også betydet, at de ophavsmænd, vi arbejder på vegne af, såsom malere, tegnere, illustratorer, fotografer, grafikere og billedhuggere, er sikret respekt for deres ophavsret gennem de enkelte aftaler. Som nonprofit-organisation etableret af de danske billedskaberes organisationer handler BilledKunst på vegne af individuelle ophavsmænd. Vi er også godkendt af Kulturministeriet til at administrere følgeretsordningen, hvor kunstnere får et vederlag, når deres værker videresælges af auktionshuse og kunsthandlere mv. Åbning af den kulturelle skatkiste De danske kulturinstitutioner står overfor at skulle digitalisere deres arkiver af mange millioner fotos, så de kan formidle vor fælles kulturhistoriske arv online og samtidig bevare materialerne for eftertiden. Mine elever er mere engagerede, når jeg bruger digitale billeder i undervisningen. Det frie valg af billeder fra internettet gør også, at jeg kan tage dagsaktuelle emner op med helt up-to-date billedeksempler. Kasper Kim Nielsen, lærer og it-vejleder, Nr. Vedby Skole Med en aftalelicens kan BilledKunst klarere samtlige billeder i kulturinstitutionernes arkiver på én gang, og dermed sikres nem og enkel formidling af den del af vores kulturarv, der er gemt i billeder. Netop derfor stod rettighedshavere og -brugere sammen om den nordiske tradition om aftalelicenser i et høringssvar vedr. et EU-direktivforslag om forældreløse værker. I høringssvaret beskrev BilledKunst i samarbejde med vores aftaleparter den enkle nordiske aftalelicens som den bedste løsning på problemet med at digitalisere de kulturelle arkiver. Kommunens kunst ud til borgerne Landets kommuner har rigtig meget kunst hængende på offentlige steder som biblioteker, skoler, sports- og svømmehaller samt på kontorer og plejehjem, hvor der normalt ikke er adgang for alle. Også her kan BilledKunst gennem en aftale sikre mulighed for, at kommunerne kan dele deres kunst med borgerne på kommunens hjemmeside eller i form af databaser. Samtidig kan kunstdatabaserne bruges som en del af kommunernes kulturelle branding, der kan styrke tilflytning af arbejdspladser og nye borgere. Levende undervisning med digitale billeder Næsten alle danske uddannelsesinstitutioner har i dag en aftale med Billed- Kunst, som giver licens til at bruge digitale og analoge billeder i undervisningen. Det giver lærere og elever mulighed for at udnytte internettets muligheder på digitale tavler, intranet og i opgaver. Det er med til at give den bedste og mest tidssvarende undervisning. I 2011 er der indgået endnu flere aftaler med uddannelsesinstitutioner rundt om i landet. Bl.a. har arkitektskolerne, kunstakademierne og Kriminalforsorgen nu også aftaler med BilledKunst om brug af digitale billeder i undervisningen.

Årsberetning : 2011 Copydan BilledKunst 14 Smartphones og ipads på museer Nye medieplatforme har i 2011 haft deres indtog på museerne, og BilledKunst har udviklet aftaler, der passer til de nye digitale anvendelser. Det er især de mobile platforme som smartphones og tablets, museerne nu vil bruge til at formidle Som altid har vi i årets løb klareret billeder til bøger, plakater, postkort og internet i forbindelse med kunstudstillinger på de danske museer. Fx Warhol & Basquiat på Arken, Klee & Cobra på Louisiana og Hammershøi og Europa på Statens Museum for Kunst. nyt og spændende indhold til gavn og glæde for os alle. Det viser klart, at ophavsretsloven, når den anvendes som værktøj i et samarbejde mellem brugere og billedophavsmændene, er nøglen til succesfuld sikring af nem og enkel adgang til lovlig billedbrug. Hans Scherfig på Fisketorvet. Foto: Søren Green kunsten på udstillinger. Det giver museet nye muligheder for at aktivere og interagere med publikum. Nyt liv til gamle værker Shoppingcentret Fisketorvet er i gang med en stor ombygning, hvor et af de nye tiltag er en babylounge, som skal skabe et trygt og børnevenligt rum med illustrationer, der også taler til forældrene. Fisketorvet bruger Hans Scherfigs kendte dyreillustrationer som gennemgående udsmykning af rummet, og BilledKunst har stået for klareringen af de flotte malerier. Det er bare ét eksempel på de mange måder, billeder bliver brugt på. Penge til kunsten Sidste år udbetalte BilledKunst 36,7 mio. kr. til danske og udenlandske skabere af billedværker. Dermed giver billedlicen- serne og følgeretten et vigtigt bidrag til den visuelle del af det danske kulturliv og oplevelsesøkonomien. Godt 5.000 ophavsmænd modtog gennem Billed- Kunst betaling for brug af deres værker og fik hermed et bidrag til at skabe Den store udfordring I mange brugeres øjne fremstår nettets store og små sociale platforme som gratis og privat område. At disse mediers Vi vil gerne gøre Fisketorvet til et rart sted at være. Billeder og kunst er vigtig for at få den rette atmosfære i centret. Samarbejdet med Billed- Kunst gjorde det let og enkelt at få vores visioner ført ud i livet. Jacob Bannor, Center Chef, Fisketorvet økonomiske succes i vid udstrækning reelt bygger på brug af rettighedsbeskyttet materiale, bør løses i aftaler balanceret mellem dem, der leverer indhold, og udbyderne af de sociale tjenester, så brugerne inden for netværkenes

Copydan BilledKunst 15 rammer kan agere uden at være underlagt vidtrækkende konsekvenser af udbydernes ansvarsfraskrivelse. Gennem BilledKunsts nationale og internationale samarbejder vil vi på vegne af ophavsmændene arbejde for sådanne aftaler. Jeg føler mig meget beæret over forespørgsler om gengivelse af kunstværker. Og at der medfølger en betaling er optimalt! John Kørner, billedkunstner og medlem af Copydan BilledKunst På Louisiana er vi meget glade for vores tætte samarbejde med Copydan BilledKunst, som let skaffer os de nødvendige tilladelser til udstillinger og udgivelser. Jeanne Rank, billedredaktør Louisiana John Kørner Foto: Lene Rottensten Louisiana. Foto: Kim Hansen

Årsberetning : 2011 Copydan Tekst & Node 16 722.000 kopisider om året danner grundlag for udbetaling 40.000 danske og udenlandske forfattere, komponister, illustratorer og udgivere fik i januar 2012 del i kopivederlagene for 2011 der blev i alt fordelt 273,7 mio. kr. til rettighedshaverne. Hvert år registrerer vi omkring 722.000 kopisider. Det er disse mange registreringer, der gør det muligt for os at fordele direkte til de enkelte rettighedshavere. Rigtige aftaler er stærke aftaler Vi arbejder konstant på at skabe ligevægt mellem at tilgodese rettighedshaverne og sikre en tilgængelig og åben informationsstrøm til gavn for alle. Det er stigningen i antallet af de aftaler, vi indgår med private virksomheder og den seneste aftale med Kommunernes Landsforening, et udtryk for. Fokus på de private virksomheder giver resultater Tidligere var kortlægningen af kopiforbruget i de private virksomheder mangelfuld. Kopiforbruget var ofte baseret på et skøn af hvor mange sider ophavsretligt beskyttet materiale, der blev brugt i virksomheden, og det var op til den enkelte virksomhed selv at foretage dette skøn. Undersøgelser har siden vist, at kopiforbruget i virksomhederne er langt større end det, den enkelte virksomhed regner med. Kopiaftalerne, der tidligere gik under navnet MAX-aftaler, er nu blevet erstattet af en række nye aftaler, der er baseret på undersøgelser foretaget i samarbejde med brancheorganisationer. Undersøgelserne begyndte i 2006-2007 og omfattede forlagsbranchen, de danske dagblade, forsikrings- og pensions- Tekst & Node er bindeled mellem rettighedshavere til tekst- og nodeudgivelser på den ene side og dem, der kopierer tidsskrifter, faglitteratur, aviser, bøger, noder m.m., på den anden. Skoler, uddannelser, virksomheder og offentlige og private institutioner betaler til Tekst & Node for at få mulighed for at kopiere og printe ophavsretligt beskyttet materiale. Pengene sender vi videre til rettighedshaverne, dvs. dem, der har skrevet og udgivet det kopierede materiale. branchen, advokatbranchen og de største farmaceutiske virksomheder. MAX var minimum Størstedelen af virksomhederne med de gamle aftaler, havde endvidere den billigste type, MAX 1000. Denne aftale kostede i 2011 860 kr. om året og kunne være den eneste betaling for brug af ophavsretligt beskyttet materiale i den pågældende virksomhed. Dette uanset om der var tale om mindre firmaer eller de største danske virksomheder med mere end 10.000 ansatte. Figuren viser de beløb, der i januar 2012 blev fordelt fra de enkelte kundeområder til rettighedshaverne. Nu betales der for forbruget Den første store undersøgelse blev til i samarbejde med Danske Dagblades Forening og kortlagde forbruget af ophavsretligt beskyttet materiale hos deres medlemmer. Herefter fulgte tilsvarende undersøgelser i brancher som forlags-, advokat-, forsikrings- og pensionsbranchen. Senest har vi gennemført en undersøgelse i den farmaceutiske branche.

Årsberetning : 2011 Copydan Tekst & Node Fokus på international ophavsret 18 Debatten om ophavsret har været markant de seneste år. En ny, digital verden udfordrer vores traditionelle syn på og opfattelse af måden, hvorpå vi agerer i forhold til ophavsret. Film, musik, tekster, noder og meget andet kan distribueres og mangfoldiggøres på tværs af landegrænser og med en hastighed, der ikke før har været mulig. Dette er ikke en nyhed. Nyheden ligger i, at specielt EUs fokus på de udfordringer og i særdeleshed de muligheder, denne teknologi fremadrettet kan benyttes til, skaber et håb om, at alverdens tekster og noder kan benyttes af langt flere mennesker, uden at ophavsrettighederne krænkes. Herhjemme har både brugere og rettighedshavere klart givet udtryk for, at løsningen på de nye udfordringer skal baseres på fleksible, men klare, aftaler. Det har de blandt andet givet udtryk for i forbindelse med en række udspil fra Europakommissionen. Tekst & Node på det europæiske landkort Tekst & Node følger nøje de drøftelser, der foregår om EUs forslag og henstillinger, både på nationalt plan og som medlem af den internationale ophavsretsorganisation IFRRO. Ikke mindst i 2011 har vi fulgt udviklingen tæt og deltager fortsat i en række forskellige internationale møder og fora. Formålet er naturligvis at holde os orienterede, udveksle erfaringer og videreformidle beslutninger for at sikre danske rettighedshaveres interesser. Særligt har vi i løbet af året mærket, at der i 2011 er blevet varmet op til Danmarks EUformandskab i 2012, hvor ophavsret er på agendaen. På sikker grund i 2012 Vi vil fortsat følge med i diskussionerne på det ophavsretlige område i 2012 og orientere vores interessenter, når det er relevant. Der er ingen tvivl om at en diskussion af, hvordan de ophavsretlige systemer kan tilpasses den digitale virkelighed, vil fylde meget i den kommende tid under det danske formandskab - den er spændende og vigtig at følge. Dog vil vores aftaledækning, særligt af den private sektor, fortsat spille en stor rolle i 2012. For vi holder selvfølgelig et klart fokus på vores kerneydelse, nemlig at sikre betaling for kopiering igennem rimelige og anvendelige aftaler. Til glæde for både rettighedshaverne og kunderne. Foto: Getty Images. Phil Ashley/Michael Bann. Grafik: Lisa Grut Rekling

Copydan Fællesforeningen 19 Foto: Henrik Petit

Årsberetning : 2011 Copydan Fællesforeningen 20 Smidighed sat i system I Copydan Fællesforeningen varetager og løser vi de opgaver, som Fællesforeningens bestyrelse finder det hensigtsmæssigt at samarbejde om i Copydan-regi. Opgaverne er meget bredspektrede og har i 2011 manifesteret sig i projekter inden for økonomi, regnskab, IT og fælles administration. Hvad IT angår, er online løsningen, som bliver brugt, når kunderne indberetter til Copydan foreningerne, blevet revurderet. På den baggrund blev et nyt system sat i drift ultimo 2011, og det vil hen over 2012 være fuldt implementeret i alle foreningerne. Med det nye system opnår vi større driftsstabilitet og højere udnyttelse af brugernes forskellige afsendelsesformater. Derudover får foreningerne bedre mulighed for at praktisere en mere individuel og målrettet kommunikation med kunderne. IT-udvikling, sikkerhed og effektivitet er højt prioriterede områder og bør fortsat være det, så IT-miljøet kan understøtte foreningernes forretning. Fortsat styr på finanserne Likviditetsområdet har i sagens natur haft ekstra bevågenhed på grund af den økonomiske krise. Målet har været at fremme og fastholde en lav kreditrisiko på de beløb, Copydan foreningerne har i deres varetægt, fra disse modtages fra kunderne, til rettighedshaverne kan få dem udbetalt. Foreningernes SE-numre er blevet regi- streret, så de nu også fungerer som gældende momsnumre. Dermed vil vi være i stand til at håndtere transaktioner hen over landegrænserne inden for EU i overensstemmelse med momsdirektiver vedrørende Reverse Charge og indberetningen heraf. Foto: Henrik Petit

Copydan Fællesforeningen 21 Fra papirbunker til produktiv forretningsgang Administrationsområdet omfatter HR, reception, ejendomsdrift, kantine, forsikringer, alarm og adgangssystemer samt telefonsystem. Flere og flere jobs løses elektronisk i administrationen, så papirarkiverne efterhånden er minimeret. Det er en stor fordel i forhold til det øvrige samfund og den kontakt, administrationen har med eksempelvis leverandører og myndigheder. Reduktionen af papir har også gjort håndteringen af rutinerne mere smidig og dynamisk. En del af de opgaver, der ligger i administrationen, er på visse områder bundet af lovgivning. Derfor er der nogle ting, vi i Copydan-Huset skal gøre på bestemte måder og rapportere omkring til blandt andet myndighederne. Opgaver af denne karakter er måske ikke så synlige i det daglige for hverken interne eller eksterne aktører, men korrekt og fleksibel udførelse af dem er stadig vital. Således vil vi også fremover leve op til vores ansvar på netop dette område. Styrke og samhørighed Fra formandsside ser vi fællesskabet Copydan som synergiskabende. At små og store foreninger med forskellige forretningsområder inden for ophavsret sidder i samme hus og deler viden giver merværdi. Det gælder både i det personlige samarbejde og via de systemer samt andre funktioner, hvor et fællesskab giver mulighed for at dele udgifter på områder, hvor der er sammenfald. I Fællesforeningens bestyrelse er der en lang tradition for, at vi kan tage gode debatter om fælles interesseområder, og i det regi træffer vi på bestyrelsesmøderne de beslutninger, der vedrører Copydan- Huset som helhed. Johan Schlüter og Anders Laursen I formandskabet er producentsiden repræsenteret ved formanden, advokat Johan Schlüter (til højre), og kunstnersiden ved næstformanden, musiker Anders Laursen. Foto: Henrik Petit

Årsberetning : 2011 Kontakt 22 Arkiv: Telefon: 35 44 14 99 E-mail: arkiv@copydan.dk Bryggervangen 8, 1. sal, 2100 København Ø. Adm. direktør: Jacob Hedebrink Bestyrelsesformand: Per Schultz Tekst & Node: Telefon: 35 44 14 00 E-mail: tekstognode@copydan.dk Bryggervangen 8, 2. sal, 2100 København Ø. Direktør: Anders Kristian Rasch Bestyrelsesformand: Oversætter Frants Iver Gundelach AVU-medier: Telefon 35 44 14 96, E-mail: avumedier@avumedier.dk Bryggervangen 8, 1. sal, 2100 København Ø. Adm. direktør: Jacob Hedebrink Bestyrelsesformand: Katrine Schlüter Schierbeck Verdens TV: Telefon: 35 44 14 92 E-mail: verdenstv@verdenstv.dk Bryggervangen 8, 1. sal, 2100 København Ø. Adm. direktør: Jacob Hedebrink Bestyrelsesformand: Johan Schlüter BilledKunst: Telefon: 35 44 14 91 E-mail: billedkunst@billedkunst.dk Bryggervangen 8, stuen, 2100 København Ø. Direktør: Torben Gammelgaard Bestyrelsesformand: Fotograf Peter Thornvig Fællesforeningen: Telefon: 35 44 14 00 E-mail: copydan@copydan.dk Bryggervangen 8, Stuen, 2100 København Ø. Direktør: Hans-Jørgen Andresen Bestyrelsesformand: Johan Schlüter KulturPlus: Telefon: 35 44 14 95 E-mail: kulturplus@copydan.dk Bryggervangen 8, 1. sal, 2100 København Ø. Adm. direktør: Jacob Hedebrink Bestyrelsesformand: Henrik Petersen

Foto: Henrik Petit

Medlemsorganisationerne bag de seks rettighedsorganisationer Copydan-foreningerne har mandat fra nedenstående 49 medlemsorganisationer til at varetage ophavsretten for deres medlemmer. Hver organisation er repræsenteret i en eller flere af Copydan-foreningernes bestyrelser. Akademikernes Centralorganisation Animationssammenslutningen(ANIS) Billedkunstnernes Forbund Dansk Artist Forbund Dansk Filmfotograf Forbund Dansk Forfatterforening Dansk Fotografisk Forening Dansk Journalistforbund DJ: Danske Bladtegnere DJ: Fotograferne DJ: Pressefotografforbundet DJ: Visuelt Forum Dansk Kapelmesterforening Dansk Komponist Forening Dansk Magasinpresses Udgiverforening Dansk Metal Dansk Musiker Forbund Dansk Musikforlæggerforening Dansk Skuespillerforbund Danske Billedkunstneres Fagforening Danske Dagblades Forening Danske Dramatikere Danske Filminstruktører Danske Jazz, Beat & Folkemusikautorer (DJBFA) Danske Kunsthåndværkere Danske Populærautorer Danske Skønlitterære Forfattere Danske Specialmedier Danske Tegneserieskabere Den danske Forlæggerforening Filmret Film & TV-Arbejderforeningen (FAF) Foreningen af Danske Sceneinstruktører Forlæggerforeningen Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter Fællesrådet for Udøvende Kunstnere Gramex HK Privat. Tegnere, grafikere & illustratorer IFPI Danmark Illustratorgruppen, Dansk Forfatterforening KODA KODA Dramatik Nordisk Copyright Bureau (NCB) Producentforeningen Sammenslutningen af Danske Scenografer Tegnerne Tegnerforbundet af 1919 Teknisk Landsforbund UGEAVISERNE, Foreningen af Danske Lokale Ugeaviser Universitetsforlagene i Danmark