GODE RÅD OM... ferie SIDE 1

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1

indhold 3 Reglerne for ferie 3 Optjening 4 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 5 Ferie med feriegodtgørelse 5 Fradrag ved ferieafholdelse 5 Ændring af arbejdstid m.v. 6 Sygdom og ferie 6 Elevers ferierettigheder 6 Overførsel af ferie 6 Feriehindringer 6 Feriekort eller FerieKonto 7 Feriegodtgørelse ved fratræden 7 Forældelse af feriegodtgørelse 7 Udbetaling af feriepenge SIDE 2

GODE RÅD OM... ferie Reglerne for ferie Alle lønmodtagere har ret til fem ugers ferie i henhold til ferieloven. Lønmodtagernes ret til minimum fem ugers ferie kan ikke fraviges ved aftale. Derudover har mange medarbejdere ret til yderligere fem feriefridage, hvis de er omfattet af en overenskomst. Reglerne for feriefridage fremgår af overenskomsten og reguleres derfor ikke af ferieloven. Hvis virksomheden er omfattet af en overenskomst, er det også nødvendigt at sætte sig ind i overenskomstens ferieregler. Ferieloven giver flere steder mulighed for at fravige loven i en kollektiv overenskomst. Optjening af ferie Ferieloven opererer med forskellige perioder, som er vigtige at kende til: Optjeningsåret, ferieåret og ferieperioden Optjeningsåret Ferieåret Ferieperioden 1/1 1/5 30/9 31/12 30/4 Optjeningsåret er den periode, medarbejderen optjener ferie. Ferieåret er den periode, medarbejderen efterfølgende afholder ferie. I optjeningsåret 2009 optjenes for eksempel ferie til afholdelse i ferieåret 1. maj 2010 til 30. april 2011. Ferieperioden er den periode, medarbejderen har ret til at afholde hovedferie. En medarbejder optjener ret til 2,08 dages betalt ferie pr. måned eller i alt 25 dage på et år (0,07 dages betalt ferie pr. dags ansættelse). Medarbejderen har altid ret til at holde 25 dages ferie pr. ferieår, uanset om der er optjent ret til betalt ferie hos en arbejdsgiver. Loven giver mulighed for at operere med en 6-dages uge frem for en 5-dages uge. SIDE 3

Afholdelse af ferie Ferieafholdelsen opdeles i hoved- og restferie. Hovedferien udgør 15 dage (tre uger). Medarbejderen har ret til at afholde sin hovedferie i sammenhæng i ferieperioden, dvs. 1. maj til 30. september. Det kan aftales, at hovedferien holdes i kortere perioder og uden for ferieperioden, dog skal minimum to uger holdes i sammenhæng. Restferien udgør 10 dage (to uger). Restferien kan afholdes i hele ferieåret, dvs. 1. maj til 30. april, og kan afholdes som enkeltdage, hvor det passer virksomheden bedst i forhold til driften. Parterne aftaler afholdelse af ferie. Hvis parterne ikke kan blive enige, fastsætter arbejdsgiveren, hvornår ferien skal afholdes ud fra hensyn til virksomhedens drift. Medmindre driftsmæssige hensyn er til hinder herfor, skal arbejdsgiveren ved planlægningen af hovedferien tage hensyn til de ønsker, som medarbejdere med skolesøgende børn måtte have om at holde ferie i skolesommerferien. Hvis ferien ikke kan placeres efter aftale, skal arbejdsgiveren varsle hovedferien over for medarbejderen med tre måneder, og restferien skal varsles med en måned, medmindre andre varslingsregler er aftalt mellem parterne, f.eks. i kontrakten. Arbejdsgiveren kan kun kræve ferien afholdt, hvis lønmodtageren har ret til feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver eller ret til feriegodtgørelse eller ferie med løn fra den nuværende arbejdsgiver. Hvis virksomheden holder lukket under ferie, kan arbejdsgiveren alligevel varsle ferie afholdt også for medarbejdere, der ikke har optjent betalt ferie. Hvis virksomheden holder lukket mellem jul og nytår, skal arbejdsgiveren sørge for på medarbejderens vegne at gemme et antal feriedage ud over hovedferien til julelukningen. Hvis arbejdsgiveren ikke gør det, og medarbejderen således ikke har betalte feriedage tilbage til julelukningen, skal arbejdsgiveren betale medarbejderen løn under julelukningen. Ferie i en opsigelsesperiode Arbejdsgiveren kan varsle ferie til afholdelse i en opsigelsesperiode, hvis både varslingen af ferien (henholdsvis tre måneder for hovedferie og en måned for restferie) og selve ferien kan indeholdes i opsigelsesperioden. Ferie fastlagt før en opsigelse skal som udgangspunkt holdes i opsigelsesperioden som aftalt. Der gælder dog den særlige regel for hovedferie, at en opsagt medarbejder som udgangspunkt ikke har pligt til at holde hovedferien i opsigelsesperioden, hvis opsigelsesvarslet er på tre måneder eller derunder uanset om ferien allerede var planlagt i denne periode. Hovedferien kan i så fald kun kræves afholdt, hvis opsigelsesvarslet forlænges med antallet af feriedage. Bemærk, at for funktionærers vedkommende skal fratræden ske til udgangen af en måned. Hvis medarbejderen bliver fritstillet, anses mest mulig ferie automatisk for afholdt i fritstillingsperioden, hvis både varslet (hhv. tre måneder for hovedferie og en måned for restferie) og ferien ligger inden for fritstillingsperioden. Betaling under ferien I ferieloven er der to former for betaling for optjent ferie - nemlig ferie med løn eller ferie med feriegodtgørelse. SIDE 4

Ferie med løn En medarbejder, der er funktionær, holder normalt ferie med løn. Lønnen udgør den sædvanlige og fast påregnelige løn. Overarbejde indgår således ikke. Endvidere får medarbejderen et ferietillæg på 1 % af lønnen i optjeningsåret, som skal udbetales inden ferien holdes. Ofte udbetales ferietillægget som et engangsbeløb med sidste lønkørsel inden 1. maj. Arbejdsgiveren kan ikke kræve et allerede udbetalt ferietillæg tilbagebetalt, når en medarbejder fratræder, medmindre det fremgår af virksomhedens overenskomst. En medarbejder, der får ferie med løn, kan inden optjeningsårets begyndelse kræve at få 12 % i feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn. Ferie med feriegodtgørelse Medarbejdere, der ikke har krav på ferie med løn, får feriegodtgørelse med 12,5 % af den ferieberettigede løn i optjeningsåret. Ved ferieberettiget løn forstås det vederlag, som udspringer af ansættelsesforholdet, og som medarbejderen har et retligt krav på, og som indgår i medarbejderens skattepligtige indkomst. Der beregnes ikke feriepenge af feriegodtgørelse, ferietillæg eller løn udbetalt under ferien. Fradrag ved ferieafholdelse En medarbejder har altid ret til fem ugers ferie, men medarbejderen har kun ret til betalt ferie fra sin arbejdsgiver, hvis ferien er optjent hos arbejdsgiveren. Hvis medarbejderen vælger at holde ferie uden at have krav på løn fra arbejdsgiveren, trækkes 4,8 % fra månedslønnen pr. feriedag (24 % pr. uge). Løntrækket kan dog være et andet i henhold til en overenskomst. Ændring af arbejdstid m.v. Udgangspunktet er, at medarbejdere, der har ret til ferie med løn, holder ferie med den løn, de har på tidspunktet, hvor ferien afholdes. Hvis en medarbejder, der får ferie med løn, går ned eller op i gennemsnitlig arbejdstid, sådan at arbejdstiden på ferietidspunktet afviger med mere end 20 % i forhold til den gennemsnitlige arbejdstid i optjeningsåret, skal der dog ske en forholdsmæssig efterregulering af lønnen. Nedenfor ses et eksempel på udregning. Beregningsmodellen kan også findes på www.danskerhverv.dk. Eksempel: Ugentlig arbejdstid på ferietidspunktet: Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, optjeningsåret: Afvigelse: A/B, dvs. 37 : 20 = 37 Timer (A) 20 Timer (B) 1,85 (C) Hvis afvigelsen (C) er større end 1,2 eller mindre end 0,8 (dvs. over eller under 20 %) skal ferieaflønningen reguleres. Regulering: Ugeløn på ferietidspunktet: Reguleret ugeløn pr. ferieuge: D/C, dvs. 6.000 : 1,85 = 6.000,00 Kr. (D) 3.243,24 Kr. SIDE 5

Elevers ferierettigheder Der gælder særlige regler om elevers ferierettigheder. Se Dansk Erhvervs Gode råd om ansættelse af elever. Sygdom og ferie Ferien starter ved arbejdstidens begyndelse, den dag medarbejderen normalt skulle være mødt på arbejde. Er medarbejderen syg ved feriens begyndelse, har medarbejderen ikke pligt til at holde ferie. Det forudsætter en sædvanlig sygemelding. I givet fald har medarbejderen krav på erstatningsferie. Hvis medarbejderen bliver rask igen under ferien, skal arbejdsgiver underrettes om, hvorvidt man ønsker at holde den resterende ferie eller ønsker at genoptage sit arbejde. Medarbejderen har ikke krav på, at erstatningsferien lægges i forlængelse af den oprindelige ferieperiode. Hvis medarbejderen bliver syg under ferien, er der ingen ret til erstatningsferie. Overførsel af ferie Hvert år kan der overføres optjent ferie ud over fire uger til det efterfølgende ferieår. Sker overførslen i henhold til overenskomst, kan overenskomsten indeholde et loft for, hvor mange uger der år efter år kan opspares i alt. Overførslen skal skriftligt aftales mellem medarbejderen og arbejdsgiveren inden ferieårets udløb. Den, der ligger inde med feriepengene (det vil sige FerieKonto eller eventuelt tidligere arbejdsgiver, hvis der benyttes feriekort), skal inden ferieårets udløb have skriftlig meddelelse fra den nuværende arbejdsgiver, om at ferien er overført. Overført ferie afholdes forud for anden ferie. Ved fratræden mistes retten til at afholde ferie ud over 25 dage (fem uger), og overskydende dage udbetales kontant. Mange overenskomster indeholder en udvidet adgang til overførsel af ferie ved feriehindring på grund af f.eks. sygdom og barsel. Feriehindringer Ved feriehindringer kan feriepengene som udgangspunkt udbetales kontant, uden at ferien holdes. Feriehindringer er f.eks. sygdom eller barsels- og forældreorlov. En medarbejder, som er helt eller delvist forhindret i at holde sin hovedferie umiddelbart op til ferieperiodens udløb den 30. september, har ret til at få udbetalt feriepenge for hovedferien umiddelbart efter ferieperiodens udløb og senest ved ferieårets afslutning, uden at ferie holdes. En medarbejder, der er forhindret i at holde ferie umiddelbart op til ferieårets udløb den 30. april skal have udbetalt feriepenge for ikke afholdt ferie senest ved ferieårets afslutning, hvis det ikke er aftalt, at ferien overføres. Feriekort eller FerieKonto Mange overenskomster giver mulighed for at benytte feriekort i stedet for at afregne feriegodtgørelse til FerieKonto. Dermed opnår virksomheden en likviditetsfordel. SIDE 6

Feriegodtgørelse ved fratræden Medarbejdere, der får ferie med løn, skal ved fratræden have feriegodtgørelse på 12,5 % af den ferieberettigede løn for optjent ferie, som stadig ikke er afholdt. Feriegodtgørelsen udbetales via et feriekort eller FerieKonto. Forældelse af feriegodtgørelse Krav om feriegodtgørelse forældes den 30. september. Det vil sige, at medarbejderen skal have fremsat kravet over for arbejdsgiveren senest den 30. september efter ferieårets udløb. Forældede feriepenge tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, hvor en sådan er etableret. Udbetaling af feriepenge Der findes en lang række regler for, hvornår feriepenge kan udbetales kontant. Nedenstående skema giver et overblik over disse regler. Kriterium for udbetaling Feriegodtgørelse på højst 500 kr. (netto) kan udbetales ved fratræden (maks. to gange af samme arbejdsgiver i samme optjeningsår). Beløb på højst 1.000 kr. (netto) ved ferieårets start. Feriebeløb på højst 1.500 kr. (netto) ved ferieårets udløb. (Er medarbejderen stadig ansat skal beløbet vedrøre den 5. ferieuge). Feriebeløb på mindre end 3.000 kr. (netto), der vedrører ferie, som er afholdt. Feriehindring, f.eks. sygdom og barsel m.v. Beløb vedrørende den 5. ferieuge, som ikke er aftalt overført. Medarbejderen forlader arbejdsmarkedet pga. alder, helbred eller flytter til udlandet. Ved fratræden udbetales overført ferie over fem uger. Feriebeløb fra et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved ferieårets udløb, der ikke er hævet inden udløbet af ferieåret. Hvornår og hvordan sker udbetalingen? Arbejdsgiver kan, men skal ikke udbetale feriegodtgørelse, hvis den er under 500 kr. Udbetales automatisk ved ferieårets start. Udbetales automatisk senest 15. juni. Krav om ansøgning inden 30. september og erklæring om, at ferie er holdt (særlig blanket). Krav om ansøgning om at få hovedferien udbetalt ved feriehindring indtil 30. september. (Udbetales efter den 30. september og senest ved ferieårets udløb). Ved feriehindring op til ferieårets udløb skal feriepenge for uafholdt ferie udbetales senest ved ferieårets udløb. Krav om ansøgning inden 30. september og erklæring om, at der er tale om 5. ferieuge, som ikke er aftalt overført (særlig blanket) Krav om dokumentation for, at arbejdsmarkedet er forladt. Udbetales automatisk. Krav om ansøgning inden 30. september og erklæring om ophørt ansættelsesforhold inden ferieårets udløb (særlig blanket). Mere information Medlemmer af Dansk Erhverv kan få rådgivning om ferie på telefon 3374 6000 eller på www.danskerhverv.dk. SIDE 7

Vækstgrundlaget for dansk økonomi udgøres i stadig stigende grad af virksomheder inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport og service. Dansk Erhverv er sat i verden for at skabe optimale vilkår for netop disse virksomheder og brancher, som Danmark skal leve af i fremtiden. Dansk Erhverv Børsen 1217 København K WWW.DANSKERHVERV.dk SIDE 8 T. +45 3374 6000 F. +45 3374 6080 INFO@DANSKERHVERV.dk