Skolebørns trivsel i Danmark

Skolebørns trivsel i Danmark PALS konference 2017 om læringsfællesskaber, der fremmer trivsel Aarhus 9. marts 2017 Bjørn Holstein, Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet

Symbiotisk forhold mellem trivsel, adfærd, læring og sundhed Trivsel Adfærd Sundhed Læring

Skoletrivsel belyst med data fra Skolebørnsundersøgelsen Health Behaviour in School-aged Children study (HBSC)

Skolebørnsundersøgelsen 2014: Hvad synes du om skolen for øjeblikket? 3,5 11,4 30,5 54,6 Kan slet ikke lide den Kan ikke rigtig lide den Synes den er nogenlunde Kan virkeligt godt lide den 0 20 40 60

Procent som virkelig godt kan lide skolen Skolebørnsundersøgelsen 2014

% 13-årige som virkelig godt kan lide skolen 2014 (HBSC-studiet, WHO 2016) Finland Tyskland England Sverige Danmark Drenge Piger Island Norge 0 10 20 30 40 50

Ca. 85 % ytrer sig positivt om deres skole. Har skoletrivslen været stigende eller faldende i de sidste 10-15 år?

Pct. 13-årige, som virkelig godt kan lide skolen. Skolebørnsundersøgelse 2002-2014

Passer det klassiske dogme, at den danske grundskole er først og fremmest er middelklassens skole?

Procent som virkelig godt kan lide skolen, efter familiens socialgruppe 35 31 31 30 31 31 30 26 25 20 15 10 5 0 I II III IV V VI

Første opsummering Forholdsvis høj skoletrivsel: De fleste elever synes skolen er virkelig eller nogenlunde god Skoletrivslen har været stigende de seneste ca. 15 år Danmark ligger i den bedste halvdel internationalt Faldende skoletrivsel med stigende alder Ingen social ulighed i skoletrivsel

Trivsel - et mangfoldigt begreb Definition i encyclopædien: Velbefindende, der giver det enkelte menneske en følelse af overskud, gå-på-mod, handlekraft og glæde ved livet Fire perspektiver Velbefindende (wellbeing) Opfyldelse af forventninger Godt socialt samspil og aktive deltagelse Trivselsfremmende vilkår

Trivsel - et mangfoldigt begreb Det er en begrebslig ulykke, at trivsel ofte sidestilles med det engelske begreb well-being, som betyder velvære Det nordiske begreb trivsel betyder vækst og virke - det er noget andet og mere end velvære Det nordiske begreb trivsel findes ikke i engelsk dagligsprog, men dækkes nogenlunde af begrebet positive youth development

Trivsel - et mangfoldigt begreb Med fokus på børn og unge: Inden for sundhedspleje, pædiatri og medicin vil man typisk se efter vækst, reguleringsproblemer (spise- og sovemønstre, gråd og uro), psykosocial udvikling og hvorvidt barnet har en alderssvarende udvikling

Trivsel - et mangfoldigt begreb Den nye udviklingspsykologi lægger vægt på, at trivsel er mere end velvære og tryghed. Det er også udvikling af interesser og færdigheder, som forbereder én til voksenlivet (Positive Youth Development)

Trivsel - et mangfoldigt begreb Den positive psykologi lægger vægt på positive tilstande, fx flourishing dvs. at fungere frugtbart, i stadig vækst, og robust over for tilværelsens belastninger. Flow, en tilstand, hvor man er så engageret af en udfordring, at oplevelsen af tid og sted glider i baggrunden

Trivsel - et mangfoldigt begreb Undersøgelse af 100 skolers hjemmeside I skoleverdenen lægger man ofte vægt på den personlige trivsel den faglige trivsel, udvikling og læring, den sociale trivsel i fællesskaber og den sundhedsmæssige trivsel. dannelse at være omgivet af ansvarlige voksne, der vil dem og ikke svigter

Trivsel - et mangfoldigt begreb Undersøgelse af 100 skolers hjemmeside I skoleverdenen lægger man ofte vægt på den personlige trivsel den faglige trivsel, udvikling og læring, den sociale trivsel i fællesskaber og den sundhedsmæssige trivsel. dannelse at være omgivet af ansvarlige voksne, der vil dem og ikke svigter

Den Nationale Trivselsmåling: Begrebsafklaring Tre dimensioner af trivsel 1) Velbefindende og tryghed 2) Kompetencer til at klare sig og overkomme modgang 3) Oplevelse af støttende og inspirerende omgivelser Fem dimensioner af undervisningsmiljø, ro og orden 1) Psykosocialt undervisningsmiljø 2) Fysisk undervisningsmiljø 3) Regler og pejlemærker for socialt accepteret adfærd 4) Undgå larm og uro som forhindrer koncentration og læring 5) Undgå kedsomhed

Krav til spørgeskemaet Forståeligt og acceptabelt på alle klassetrin (færre og enklere spørgsmål til de 6-9-årige) Afprøvet i nationale og internationale undersøgelser Skal give valide data om de tre hovedbegreber trivsel, undervisningsmiljø, samt ro og orden Skal forstås ensartet i alle grupper Skal give skolen oplysninger, den kan arbejde med

Hvorfor lige netop de spørgsmål? Eksempel 1 Hvor tit kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok? Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for? (Altid, For det meste, Nogle gange, Sjældent, Aldrig)

Hvorfor lige netop de spørgsmål? Eksempel 1 Hvor tit kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok? Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for? (Altid, For det meste, Nogle gange, Sjældent, Aldrig) Måler en vigtig kompetence (handlekompetence) Jo højere handlekompetence, desto bedre læring Kan styrkes gennem skolearbejdet Elever synes spørgsmålene er vigtige, acceptable, forståelige Omhyggeligt afprøvede i andre undersøgelser Gode måleegenskaber

Hvorfor lige netop det spørgsmål? Eksempel 2 Møder dine lærere præcist til undervisningen? (Meget tit, Tit, En gang imellem, Sjældent, Aldrig)

Hvorfor lige netop det spørgsmål? Eksempel 2 Møder dine lærere præcist til undervisningen? (Meget tit, Tit, En gang imellem, Sjældent, Aldrig) Måler en vigtig facet af fænomenet ro og orden Har vist sin værdi i de norske målinger Kan styrkes gennem skoleledelse Afspejler effektivt andre facetter af ro og orden Gode måleegenskaber

Hvorfor lige netop det spørgsmål? Jeg prøver at forstå mine venner, når de er triste eller sure Jeg er god til at arbejde sammen med andre Jeg tør godt sige min mening, når jeg synes, at noget er uretfærdigt Eksempel 3 (Meget tit, Tit, En gang imellem, Sjældent, Aldrig)

Hvorfor lige netop det spørgsmål? Eksempel 3 Jeg prøver at forstå mine venner, når de er triste eller sure Jeg er god til at arbejde sammen med andre Jeg tør godt sige min mening, når jeg synes, at noget er uretfærdigt (Meget tit, Tit, En gang imellem, Sjældent, Aldrig) Måler en vigtig kompetence (social kompetence) Jo højere social kompetence, desto bedre læring Kan styrkes gennem skolearbejdet Elever synes spørgsmålene er vigtige, acceptable, forståelige Omhyggeligt afprøvede i andre undersøgelser Gode måleegenskaber

Den Nationale Trivselsmåling 2016 Er du glad for din skole?

Den Nationale Trivselsmåling 2016 Er du glad for din skole? 1,1 3,7 43,7 19 31,5 Aldrig Sjældent En gang imellem Tit Meget tit

Den Nationale Trivselsmåling 2016 Er du glad for din skole? 1,1 3,7 19 31,5 Aldrig Sjældent En gang imellem Tit Meget tit 43,7 Signifikant forbedring i forhold til 2015, 3 % flere i den mest positive kategori

Den Nationale Trivselsmåling 2015 Er du glad for din skole? 1,1 3,7 43,7 19 32 af spørgsmålene i Den Nationale Trivselsmåling handler om skolen (de sidste 8 31,5 Aldrig handler Sjældent om eleven) En gang imellem 24 af spørgsmålene Tit om Meget tit skolen viser et sådant svarmønster med et overvældende flertal af positive svar og kun få negative svar

Fire temaer trækker ned, her er der udbredt misfornøjelse Toiletforholdene Forstyrrelser i timerne Involvering af eleverne Kedsomhed

Anden opsummering Trivsel (også skoletrivsel) er et begreb med mangfoldige betydninger og perspektiver Den Nationale Trivselsmåling betoner tre facetter af trivsel: 1) velbefindende og tryghed, 2) kompetencer til at klare sig og overkomme modgang og 3) oplevelse af støttende omgivelser Den Nationale Trivselsmåling viser (ligesom HBSC), at de fleste elever trives godt i skolen. Fire temaer trækker ned: toiletforhold, forstyrrelser i timerne, manglende involvering, og kedsomhed

Hvad former skoletrivslen? Sammenfatning af den international videnskabelige litteratur Følgende faktorer styrker skoletrivslen: Stærke lærer-elev relationer Selvtillid / tillid til egne evner Lærernes faglige kompetencer Tydeliggørelse af acceptabel adfærd Aktiv involvering af eleverne Undervisning af høj kvalitet God klasse- og skoleledelse Bevægelse Et godt fysisk undervisningsmiljø

Hvad former skoletrivslen? Sammenfatning af den international videnskabelige litteratur Følgende faktorer styrker skoletrivslen: Stærke lærer-elev relationer Stærke faglige kompetencer hos lærerne Tydeliggørelse af acceptabel adfærd Aktiv involvering af eleverne Undervisning af høj kvalitet God klasse- og skoleledelse Elevens selvtillid / tillid til egne evner Bevægelse Et godt fysisk undervisningsmiljø

Hvad former skoletrivslen? Nye analyser Skolebørnsundersøgelsen en stor kommune 2014. Alle elever i femte til niende klasse, n=3427 Skolebørnsundersøgelsen Slagelse 2014. Næsten alle elever i femte til niende klasse, n=3427

Hvad former skoletrivslen? Her benyttes den enkle indikator for skoletrivsel, hvor 81 % af eleverne har god skoletrivsel mens 19 % mistrives i skolen Kvantificering af faktorer der betyder noget for mistrivsel i skolen

Hvad former skoletrivslen? X Skoletrivsel

Elevernes svar på spørgsmålet: Jeg føler, at jeg kan stole på mine lærere (svar fra helt enig til helt uenig) 70 60 50 40 30 20 10 Pct. som ikke kan lide skolen 0 Helt enig Delvis enig Hverken eller Delvis uenig Helt uening

Elevernes svar på spørgsmålet: Jeg føler, at jeg kan stole på mine lærere (svar fra helt enig til helt uenig) 70 60 Pct. som ikke kan lide skolen Relativ risiko for ikke at kunne lide skolen: 50 60,7 : 8,8 = 6,9 40 30 20 10 0 Helt enig Delvis enig Hverken eller Delvis uenig Helt uening

Elevernes svar på spørgsmålet: Jeg føler, at jeg kan stole på mine lærere (svar fra helt enig til helt uenig) 70 60 50 40 Pct. som ikke kan lide skolen 4,2 6,9 Relativ risiko for ikke at kunne lide skolen: 60,7 : 8,8 = 6,9 30 20 10 0 1,0 Helt enig 1,3 Delvis enig 2,3 Hverken eller Delvis uenig Helt uening Effektstørrelse = 6,9

Sociodemografiske faktorer Køn: Drenge 1,3 gange større risiko for mistrivsel i skolen end piger Klassetrin: Elever i niende klasse 1,8 gange større risiko for mistrivsel end elever i femte klasse Elever fra rekonstruerede familier har 1,7 gange større risiko end elever fra traditionelle familier Børn fra fattige familier har 1,3 gange større risiko end elever fra velstående familier Danske elever har 1,4 gange større risiko end indvandrere Alt i alt effektstørrelser omkring... 1½

Svage sociale relationer Ingen fortrolig kontakt til forældre 2,2 Ingen fortrolig kontakt til venner 1,8 Svag familiefunktion 2,0 Svagt venne-netværk 2,9 Alt i alt effektstørrelser omkring... 2

Svag selvopfattelse Lav vs. høj handlekompetence 2,0 Lav vs. høj social kompetence 1,7 Lavt vs. højt selvværd 3,3 Alt i alt effektstørrelser omkring... 2

Støj i klassen Næsten altid generet af støj og larm i klassen 1,8 Alt i alt effektstørrelser omkring... 2

Helbredsproblemer Mange symptomer 2,6 Daglig hovedpine 2,9 Dagligt depressive tanker 4,0 Dårligt selvvurderet helbred 3,2 Kronisk sygdom 1,7 Funktionelle problemer, fx svært ved at koncentrere sig 4,3 svært ved at sidde stille 3,1 svært ved at tøjle sin vrede 2,0 Alt i alt effektstørrelser omkring... 3

Svagt psykosocialt skolemiljø Bliver mobbet ofte 3,5 Elever ikke med til at lave reglerne 3,8 Meget presset af skolearbejdet 4,7 Eleverne ikke involveret i planer 5,1 Alt i alt effektstørrelser omkring... 5

Negativ oplevelse af lærerne Ingen voksen på skolen man kan tale fortroligt med 4,4 Føler ikke at lærerne kan lide mig 6,4 Stoler ikke på sine lærere 6,9 Føler sig ikke accepteret af lærerne 7,0 Synes ikke lærerne er venlige 8,0 Synes ikke reglerne er retfærdige 7,0 Alt i alt effektstørrelser omkring... 6

Negativ oplevelse af klassekammerater Eleverne i klassen kan ikke lide at være sammen 6,2 Eleverne i klassen er ikke venlige eller hjælpsomme 8,1 De andre elever accepterer mig ikke som jeg er 6,8 Alt i alt effektstørrelser omkring... 7

Lav social kapital i skolen Ikke rart at være på skolen 14,3 Føler ikke at høre til på skolen 12,2 Alt i alt effektstørrelser omkring... 12

Sammenfatning om effektstørrelser Sociodemografiske faktorer 1½ Svage sociale relationer 2 Svag selvopfattelse 2 Støj og uro i klassen 2 Helbredsproblemer 3 Svagt psykosocialt skolemiljø 5 Utrygge lærerrelationer 6 Utrygge klassekammerat-relationer 7 Lav social kapital 12

Tredje opsummering De faktorer, der former skoletrivslen, er først og fremmest faktorer inden for skolen, fx det psykosociale skolemiljø, trygge relationer til lærere og klassekammerater, og skolens sociale kapital Ugunstige sociale forhold spiller en mindre rolle for skoletrivsel (noget særligt for Danmark?)

Mental sundhed

Sådan vil vi se vores børn, aktive og glade

... og sådan

Men ofte ser vi dem sådan, lidt sørgmodige og alene

Børn og unges mentale sundhed - en vigtig side af folkesundheden 1. Et vigtigt sundhedspolitisk mål 2. Lav mental sundhed har omfattende konsekvenser for barnet (læring, risikoadfærd) og dets omgivelser 3. Overrisiko for ringe mental sundhed som voksen 4. Omfattende komorbiditet 5. Stigende diagnosticering af og medicinering for mental sygdom blandt børn og unge 6. Mental sundhedsfremme er muligt skolen er en vigtig arena

Begrebet mental sundhed WHO og Sundhedsstyrelsen En tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i menneskelige fællesskaber

Begrebslig mangfoldighed Wellbeing Psychological health

Begrebslig mangfoldighed Wellbeing Trivsel Mental sundhed Psykisk Sundhed Mentalt helbred Psykisk helbred Psykisk mistrivsel Psychological health

Mental sundhed: Tre centrale komponenter Oplevelsen af at have det godt, velbefindende God psykosocial funktion, god udvikling Nærende omgivelser (støtte, udfordring, vækstmuligheder)

Selvrapporterede psykiske lidelser blandt 11-15-årige - Depression 3,2 % - ADHD 2,2 % - Aspergers syndrom 0,7 % - Autismespektrum lidelser 0,7 % - OCD 2,7 % - Spiseforstyrrelse 3,1 % Skolebørnsundersøgelsen 2014, upubliceret

Psykisk mistrivsel blandt 11-15-årige 23,6 % af pigerne og 17,3 % af drengene er belastede, har tre eller flere indikatorer på psykisk mistrivsel 8,1 % af pigerne og 4,2 % af drengene har fem eller flere indikatorer på psykisk mistrivsel og har demed en meget alvorlig trivselsmæssig belastning Holstein et al. 2011

Mental sundhed blandt større børn. Bekymrende at stadigt flere sover for lidt er trætte hver morgen har psykiske symptomer føler sig stressede har lav livstilfredshed bruger lægemidler

Pct. med mindst ét psykisk symptom dagligt (HBSC 2010) Due & Rasmussen 2010; Holstein et al. 2011

Udviklingen over tid Due & Rasmussen 2010; Holstein et al. 2011; Due et al. 2014

Meget store skolevariationer Procent med Pct. mindst som ét psykisk mistrives symptom dagligt i skolen 0 5 10 15 20 25 30

Mental sundhedsfremme virker Betydelig videnskabelig dokumentation. Indsatserne virker bedst, hvis 1) der anlægges et såkaldt Whole School Approach, som involverer alle elever, lærere, ledelse og andre personalegrupper i skolen, 2) når der sættes fokus på psykisk sundhed og trivsel i stedet for psykisk sygdom, 3) når indsatsen er langvarig, mindst et helt skoleår, 4) når der skabes ændringer eller forbedringer i skolens sociale, fysiske og politiske miljø, som inddrager alle skolens muligheder og ressourcer i interventionen. Durlak & Wells, Am J Comunity Psychol 1997; Wells et al. Health Educ 2003; 103: 197-220; Oliver et al. Health Educ 2008; 23: 770-90

Mental sundhedsfremme virker Betydelig videnskabelig dokumentation. Indsatserne virker bedst, hvis 1) der anlægges et såkaldt Whole School Approach, som involverer alle elever, lærere, ledelse og andre personalegrupper i skolen, 2) når der sættes fokus på psykisk sundhed og trivsel i stedet for psykisk sygdom, 3) når indsatsen er langvarig, mindst et helt skoleår, 4) når der skabes ændringer eller forbedringer i skolens sociale, fysiske og politiske miljø, som inddrager alle skolens muligheder og ressourcer i interventionen. Durlak & Wells, Am J Comunity Psychol 1997; Wells et al. Health Educ 2003; 103: 197-220; Oliver et al. Health Educ 2008; 23: 770-90

Mental sundhedsfremme virker Betydelig videnskabelig dokumentation. Indsatserne virker bedst, hvis 1) der anlægges et såkaldt Whole School Approach, som involverer alle elever, lærere, ledelse og andre personalegrupper i skolen, 2) når der sættes fokus på psykisk sundhed og trivsel i stedet for psykisk sygdom, 3) når indsatsen er langvarig, mindst et helt skoleår, 4) når der skabes ændringer eller forbedringer i skolens sociale, fysiske og politiske miljø, som inddrager alle skolens muligheder og ressourcer i interventionen. Durlak & Wells, Am J Comunity Psychol 1997; Wells et al. Health Educ 2003; 103: 197-220; Oliver et al. Health Educ 2008; 23: 770-90 Ligner det PALS? Ligheder og forskelle?

Projekt Optur et dansk eksempel Optur bygger på den videnskabelige evidens, WHA-baseret Formålet var at 1) udvikle elevernes sociale og emotionelle kompetencer og 2) reducere den sociale ulighed heri Firedelt indsats: - Undervisning og øvelser for eleverne - Udvikling af lærerstabens færdigheder - Involvering af forældrene - Initiativer til en bedre hverdag i skolen Nielsen & Meilstrup et al. Health Education 2014; 115: 339-356

Projekt Optur et dansk eksempel Optur bygger på den videnskabelige evidens, WHA-baseret Formålet var at 1) udvikle elevernes sociale og emotionelle kompetencer og 2) reducere den sociale ulighed heri Firedelt indsats: 1. Undervisning og øvelser for eleverne, IVAC-baseret didaktik (Investigation; Vision; Action for Change) 2. Udvikling af lærerstabens færdigheder 3. Involvering af forældrene 4. Initiativer til en bedre hverdag i skolen Nielsen & Meilstrup et al. Health Education 2014; 115: 339-356

Effekten af Optur: Kvantitativ måling Spørgeskemabaseret, 5.-9. klasse, to skoler, ét skoleår Social kompetence målt med et index med ni spørgsmål om deltagelse, social kompetence og handlekompetence

Effekten af Optur: Kvantitativ måling Spørgeskemabaseret, 5.-9. klasse, to skoler, ét skoleår Social kompetence målt med et index med ni spørgsmål om deltagelse, social kompetence og handlekompetence Tabellen viser procent med høj kompetence før og efter Forældres socialgruppe Høj Middel Lav Før Optur (n=589) 40,0 % 22,5 % 29,0 % Nielsen & Meilstrup et al. Health Education 2014; 115: 339-356 Efter Optur (n=532) 41,7 % 36,8 % 52,6 %

Effekten Erfaringerne af Optur: med Kvalitativ Optur: Kvalitativ undersøgelse Feltstudie: interviews med skoleledelse, lærere, elever og forældre, samt observationer af klasseundervisning og lærergruppernes arbejde med Optur. Analyser retter blikket mod tre områder. 1) interventionens whole school approach 2) undervisning, didaktisk model og undervisningsmateriale 3) implementeringen af interventionen. Nelausen et al. 2011

Erfaringerne med Optur: Kvalitative fund Whole School Approach: Langt mere kompliceret at implementere end antaget. Det var vanskeligt at involvere forældrene, at udvikle skolens politiker og igangsætte ændringer i skolernes fysiske miljø. Men opbakning til WHA hos de involverede parter. Undervisningsmaterialet: Meget positiv modtagelse, og bred støtte til den didaktiske model IVAC til styrkelse af elevers handlekompetence. IVAC var vanskelig at implementere. Implementering: Selv i den skole, som gjorde den største indsats, blev Optur ikke gennemført som tiltænkt: Mangelfuld fidelity og for lav dosis. Stærke udsagn om, at selve implementeringen er svær. Nelausen et al. 2011

Erfaringerne med Optur: Kvalitative fund Whole School Approach: Langt mere kompliceret at implementere end antaget. Det var vanskeligt at involvere forældrene, at udvikle skolens politiker og igangsætte ændringer i skolernes fysiske miljø. Men opbakning til WHA hos de involverede parter. Undervisningsmaterialet: Meget positiv modtagelse, og bred støtte til den didaktiske model IVAC til styrkelse af elevers handlekompetence. IVAC var vanskelig at implementere. Implementering: Selv i den skole, som gjorde den største indsats, blev Optur ikke gennemført som tiltænkt: Mangelfuld fidelity og for lav dosis. Stærke udsagn om, at selve implementeringen er svær. Kan I genkende erfaringerne Nelausen fra PALS? et al. 2011

Projekt Optur genovervejet Vi er stolte over vores undervisningsmaterialer. Vi vil fortsat bygge på den videnskabelige evidens, dvs. samme hovedprincipper Men vi vil skræddersy interventionen til hver skole, har lært at one size fits all ikke duer til den danske folkeskole Meget grundigere rekruttering af skoler, grundigere involvering af mange af skolens personale i en langvarig planlægning Starte med at gennemføre en skoleanalyse for at finde den helt rigtige tilpasning af principperne for netop denne skole Gentænke WSA: Behøver ikke være HELE skolen

Fjerde opsummering Mental sundhed er et bredere begreb end trivsel, men med de samme komponenter: Velvære, kompetencer og oplevelse af støttende omgivelser Et stort mindretal af skoleelever har alvorlige tegn på psykisk mistrivsel Der er videnskabelig dokumentation for, at skolebaserede programmer til mental sundhedsfremme har god effekt Men de er svære at implementere og vi har brug for meget mere erfaring og tålmodighed

Tak for opmærksomheden