I sagen V.L. nr. B-0424-14, 6. afdeling Jyske Bank A/S Vestergade 8-16 8600 Silkeborg (herefter benævnt Jyske Bank ) (Advokat Philip Baruch)

Advokatpartnerselskab Kalvebod Brygge 39-41 DK - 1560 København V Telefon: +45 33 300 200 Fax: +45 33 300 299 www.lundelmersandager.dk CVR nr. 32 28 39 34 Philip Baruch Partner, advokat (H) pb@lundelmersandager.dk 2. juli 2014 Sagsnr. 122417 ANKEREPLIK I sagen V.L. nr. B-0424-14, 6. afdeling Jyske Bank A/S Vestergade 8-16 8600 Silkeborg (herefter benævnt Jyske Bank ) (Advokat Philip Baruch) mod A/B Engskoven Engskovvænget 92 8541 Skødstrup (herefter benævnt andelsboligforeningen ) (Advokat Thomas Schioldan Sørensen) PÅSTAND Den i ankestævningen nedlagte påstand om frifindelse overfor samtlige påstande, som er e l- ler måtte blive nedlagt af indstævnte, fastholdes. Jyske Bank s replik vil indeholde følgende afsnit: 1 INDLEDNING 2 PROCESSUELLE BEMÆRKNINGER 2.1 Besvarelse af andelsboligforeningens spørgsmål 2.2 Forelæggelse for Finansrådets Responsumudvalg \\SRV00SQL01\klient_data_LE$\Sagskorrespondance\122417\99999977-010.docx

2.3 Den delvise asymmetri mellem swappen og de underliggende lån 2.4 Renteforskellen mellem F1 renten og Cibor12 renten 2.5 Tilbud om at afstå fra at tvangsrealisere swappen 3 BEMÆRKNINGER TIL RETTEN I VIBORGS DOM 3.1 Den daværende bekendtgørelse nr. 1046 af 27. oktober 2004, 5, stk. 3 3.2 Den juridiske vurdering af erstatningsansvaret 3.3 Det erstatningsretlige tab 3.4 Bevisbyrden 3.5 Hvad forstod andelsboligforeningen 3.6 Rådgivningen skal bedømmes på baggrund af viden i 2006 4 JYSKE BANKS RÅDGIVNING 4.1 Rådgivning den 14. marts 2006 4.2 Sikring mod rentestigning 4.3 Hvilke andre muligheder var der i 2006 5 UDVIKLINGEN I DEN POSITIVE OG NEGATIVE MARKEDSVÆRDI AF SWAPPEN 6 PASSIVITET OG ACCEPT AF RISIKO 7 ANBRINGENDER 8 OPFORDRINGER 9 AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER 9.1 Ændringer i renten 9.2 Banken har ingen interesse i rentefald eller rentestigning 9.3 Sagsomkostninger 1 Indledning Jyske Bank finder, at den retlige vurdering af sagen er fejlagtig og utilstrækkelig, herunder er de erstatningsretlige betingelser ikke gennemgået, ligesom der er tale om en fejlagtig anve n- delse af 5, stk. 3 i den daværende bekendtgørelse nr. 1046 af 27. oktober 2004. Nedenfor vil Jyske Bank redegøre for anvendelsen af bestemmelsen, herunder det forhold at den p å- gældende bestemmelse, som anvendes til at tilsidesætte den indgåede renteswapaftale, ikke kan anvendes som hjemmel i en strid mellem to private foretagender. Herudover har Retten i Viborg helt undladt at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger et tab i erstatningsretlig henseende. Nedenfor vil Jyske Bank redegøre for, hvorfor der ikke foreligger et erstatningsretligt tab. Endelig er Jyske Bank grundlæggende uenig med Retten i Viborgs vurdering af den rådgi v- ning, banken har ydet den 14. marts 2006. Det er Jyske Banks opfattelse, at retten har ti l- sidesat klare forklaringer afgivet under straffeansvar. Den bevismæssige vurdering af de afgivne forklaring er uforståelig, når der samtidig henses til, at forklaringerne fuldt ud unde r- 2

støttes af plancher, der blev gennemgået og udleveret til deltagerne under mødet den 14. marts 2006. Det forhold, som har givet Pengeinstitutankenævnet anl edning til at give andelsboligforeningen medhold, har formentlig også spillet ind ved Retten i Viborgs vurdering af sagen. Dette forhold er ikke længere relevant ved bedømmelsen af sagen, idet Jyske Bank har valgt at tilbyde at imødekomme andelsboligforeningen på dette punkt. Dette er nærmere behandlet nedenfor under punkt 2.3. 2 Processuelle bemærkninger 2.1. Besvarelse af andelsboligforeningens spørgsmål Andelsboligforeningen har i ankesvarskriftet anmodet om syn og skøn til besvarelse af 3 spørgsmål og fremlagt udkast til syns- og skønstema. Samtidig har andelsboligforeningen forespurgt, om Jyske Bank var indstillet på at besvare de stillede spørgsmål. Efter korrespondance mellem parterne har Jyske Bank meddelt, at Jyske Bank vil besvare spørgsmålene, og har til dette formål udarbejdet en besvarelse af de stillede spørgsmål, som vedhæftes som bilag H. På denne baggrund anses foretagelse af syn og skøn for ufornødent. 2.2 Forelæggelse for Finansrådets Responsumudvalg Jyske Bank ønsker at forelægge følgende spørgsmål for Finansrådets Responsumudvalg: - Var der i 2006 kutyme for, at en bank rådgav om konveksitet i forbindelse med in d- gåelse af swapaftaler? - Hvis spørgsmålet besvares bekræftende bedes Responsumudvalget nærmere redeg ø- re for, hvad en sådan kutyme indebar i relation til rådgivningens omfang. Når Responsumudvalgets svar foreligger, ønsker Jyske Bank at fremkomme med mindst et yderligere processkrift. Baggrunden for ovennævnte spørgsmål er følgende: Under sagens foretagelse ved byretten fremkom andelsboligforeningen med nye bilag vedrørende spørgsmålet om konveksitet umiddelbart før hovedforhandlingens foretagelse. Byretten 3

bestemte, at de pågældende bilag ikke kunne fremlægges, ligesom byretten afviste tilladelse til at foretage syn og skøn. Uanset ovennævnte fik andelsboligforeningen adgang til at anvende bilag vedrørende spørgsmålet om konveksitet som hjælpebilag til proceduren. Det forhold at Retten i Viborg ikke tillod fremlæggelse af nye bilag, umiddelbart før hovedfo r- handlingen og i særdeleshed, at spørgsmålet om konveksitet blev inddraget i sagen efter sagsforberedelsens afslutning, bevirkede, at Jyske Bank ikke fik lejlighed til at behandle spørgsmålet under skriftvekslingen for byretten. Uanset dette forhold og til t rods for, at Retten i Viborg var enig med Jyske Bank i, at det påhvilede andelsboligforeningen at løfte bevi s- byrden for, at Jyske Bank ikke har ydet korrekt og fyldestgørende rådgivning (dommens side 65), anfører Retten i Viborg: En behørig rådgivning skulle også omfatte det forhold, at renteswappen havde en stor kursfølsomhed ved rentefald.. Jyske Bank er fortsat af den opfattelse, at det påhviler andelsboligforeningen at løfte bevi s- byrden for, at Jyske Bank i 2006 skulle rådgive om konveksitet. Det er et grundlæggende retsprincip, at den, der påberåber sig et forhold eller en kutyme, skal løfte bevisbyrden for denne kutyme. Jyske Bank har stedse bestridt, at der i 2006 forelå en sådan kutyme. For at få belyst dette, ønsker Jyske Bank at forelægge spørgsmålet for Responsumudvalget, uagtet de almindelige bevisbyrde regler. De bilag andelsboligforeningen har fremlagt, er ikke udtryk for, at der i 2006 var kutyme for, at Pengeinstitutter skulle rådgive om konveksitet. Herudover kan det nævnes, at bilaget fra Nykredit er udateret og bilaget fra Sydbank omhandler likviditet og ikke konveksitet. 2.3 Den delvise asymmetri mellem swappen og de underliggende lån Jyske Bank tilbyder at udligne den delvise asymmetri mellem den indgåede renteswap og de underliggende lån med hensyn til afviklingen. Dette kan gøres ved, at en ny renteswap med afvikling indgås. Jyske Bank afholder i den forbindelse omkostningerne til indgåelse af en ny renteswap. Ovennævnte vil imidlertid kræve, at andelsboligforeningen tilke ndegiver i en bindende proceserklæring, at andelsboligforeningen ikke efterfølgende vil gøre gældende, at andelsboli g- foreningen er gået glip af en mergevinst ved omlægning af renteswappen, idet en rentesti g- ning med den nuværende renteswap kan bevirke, at markedsværdien af swappen bliver mere positiv, endog med et betydeligt beløb. 4

Uanset dette ønsker Jyske Bank af bevismæssige årsager at skære sagen yderligere til, så forholdet omkring den delvise asymmetri mellem swappen og de underliggende lån udgår af sagen med den konsekvens, at swappen og de underliggende lån vil være tilnærmelsesvis symmetriske. 2.4 Renteforskellen mellem F1 renten og Cibor12 renten Andelsboligforeningen har under hovedforhandlingen i byretten brugt ikke ubetydelige re s- sourcer på at redegøre for en mulig forskel mellem F1 renten og Cibor12 renten. Dette til trods for at renteforskellen indtil videre har været i andelsboligforeningens favør. Det er Jyske Banks opfattelse, at forskelsbeløbet under alle omstændigheder er minimalt og ikke står mål med de omkostninger, som en fortsat tvist om dette forhold vil afstedkomme. Jyske Bank har derfor besluttet at tilbyde, at en eventuel fremtidig renteforskel i andelsboligforeningens disfavør vil blive betalt af Jyske Bank, idet renteforskellen for nærværende er i andelsboligforeningens favør. En tvist om den teoretiske renteforskel kan derfor udgå af s a- gen. 2.5 Tilbud om at afstå fra at tvangsrealisere swappen Jyske Bank har allerede forud for sagens foretagelse i byretten, ve d brev af 12. juni 2012 (ekstraktens side 247) meddelt, at Jyske Bank ikke har haft til hensigt at tvangsrealisere swappen. Jyske Bank er indstillet på at formalisere Jyske Banks hidtidige tilkendegivelser om, at Jyske Bank ikke vil tvangsrealisere swappen i henhold til serviceaftalens bestemmelser om gul og rød risikogrænse på grund af ændringer i markedsværdien som følge af renteændringer. Jyske Banks almindelige misligholdelsesbeføjelser vil i øvrigt fortsat være gældende vedrørende swappen. Ordlyden af et tilsagnsbrev fra Jyske Bank vil blive drøftet mellem parternes advokat er forinden afgivelse af det endelige tilsagn fra Jyske Bank. ---oo0oo--- Ved ovennævnte tiltag er sagen fra Jyske Banks side skåret til, således at Vestre Landsret anmodes om at behandle den centrale tvist, der er tilbage, nemlig om den rådgivning andelsboligforeningen modtog i marts 2006 var ansvarspådragende for Jyske Bank. 5

3 Bemærkninger til Retten i Viborgs dom 3.1 Den daværende bekendtgørelse nr. 1046 af 27. oktober 2004, 5, stk. 3 Det fremgår af Retten i Viborgs dom, at retten i sine præmisser lægger vægt på 5, stk. 3 i dagældende bekendtgørelse nr. 1046 af 27. oktober 2004 om god skik for finansielle vir k- somheder, herunder at banken, jf. rettens vurdering, ikke opfyldte kravene i bekendtgørelsen, hvilket Retten i Viborg tillægger den konsekvens, at Byrettens dom side 65, nederste afsnit: Retten finder herefter, at bankens rådgivning ikke opfyldte kravene i bekendtgøre l- sens 5 stk. 3, men var behæftet med sådanne mangler, at foreningen må anses berettiget til at ophæve den renteswap, som rådgivningen omfattede, med tilhørende se r- viceaftale. Jyske Bank er ikke enig i dette. Dette er der flere grunde til. Bekendtgørelsen udspringer af lov om finansiel virksomhed og påses af Finanstilsynet og er dermed en offentligretlig forskrift uden umiddelbar direkte virkning civilretligt. Forarbejderne angiver også tydeligt, at der i det hele er tale om offentligretlig regulering. Finanstilsynet skal derfor påse, at disse regler overholdes af de finansielle institutioner, he r- under at den retlige standard, som god skik begrebet er, overholdes. Der er således ikke hjemmel til i god skik bekendtgørelsen, at pålægge erstatningsansvar eller statuere ophævelse af aftaler mellem en bank og en kunde. Domstolene kan inddrage en offentligretlig forskrift i forbindelse med en culpa vurdering, og en overtrædelse af en offen t- ligretlig forskrift kan indikere culpa. Dette fremgår direkte af forarbejderne, hvor der lægges op til, at der kan ske behandling af formueretlige tvister i sammenhæng med en overtrædelse af reglerne om god skik. Med andre ord er en overtrædelse af reglerne om god skik ikke i sig selv ansvarspådragende, men skal vurderes ud fra de gældende ansvarsregler m.v. Ret ten i Viborg har imidlertid ikke inddraget reglen på denne måde, herunder vurderet om øvrige e r- statningsretlige betingelser som kausalitet, adækvans og erstatningsretligt tab er opfyldt. En mulig overtrædelse af god skik bekendtgørelsen skal derfor altid kobles med, om overtrædelsen har været bestemmende for kundens dispositioner, og at det objektivt set har været en uforsvarlig rådgivning, som har ført til et tab hos kunden. Videre fremgår det af U2005B.337, at en vurdering efter god skik reglerne må adskille sig fra en rimelighedsvurdering ved, at der skal tages hensyn til den herskende adfærd på området, og ikke blot en almindelig moralopfattelse. 6

Andelsboligforeningen har på intet tidspunkt redegjort for, hvad der var almindelig herskende adfærd på området på tidspunktet for den ydede rådgivning, hvorimod Jyske Banks meda r- bejdere har afgivet forklaring om, den rådgivning der blev ydet af Jyske Bank i sagen. Retten i Viborg angiver selv i dommen, at det er foreningen, der skal løfte bevisbyrden for rådgiveransvar, og der ikke er omvendt bevisbyrde. Andelsboligforeningen har ikke redegjort for, på hvilken måde den ydede rådgivning ikke var relevant, retvisende og fyldestgørende i forhold til den rådgivningsnorm, der kunne kræves af en almindelig ansvarsfuld bankrådgiver i 2006. På baggrund af dommens præmisser er det derfor mest nærliggende at antage, at Retten i Viborg heller ikke på denne baggrund har anvendt god skik reglerne korrekt. Endelig er koblingen til en ophævelse af aftalen mellem andelsboligforeningen og Jyske Bank uforståelig set i lyset af, at Retten i Viborg eksplicit undtager aftalelovens 36 for anvendelsen, da Retten i Viborg vælger at afsige dom efter egenhændigt at have tilpasset andelsboligforeningens påstand, der indeholdt en reference til aftalelovens 36. Retten tilkendegiver dermed også tydeligt, at det ikke kan anses for urimeligt at gøre aftalen gældende i henhold til den rimelighedsvurdering, der er indehold t til aftalelovens 36, men vurderer alligevel, at aftalen skal være uforbindende uden en direkte hjemmel hertil. Det bemærkes, at der ikke er en eneste dom på området, der tilsidesætter en aftale i medfør af god skik bekendtgørelsen. 3.2 Den juridiske vurdering af erstatningsansvaret Retten anvender begreberne mangler og ophævelse på en måde, der giver indtryk af, at der er tale om en obligationsretlig/aftaleretlig tvist. I en sag som denne kan dette begreb alene relatere sig til produktet/aftalen. Der var ingen mangler ved swappen eller den indgåede serviceaftale. I så fald ville det kunne have ledt til et synspunkt om ophævelse af aftalen, da andelsboligforeningen i givet fald ikke havde fået det produkt de efterspurgte. Imidlertid valgte andelsboligforeningen selv den pågældende swap, ligesom swappen fungerede og til stadighed fungerer efter hensigten og i overensstemmelse med det aftalte. Der var og er derfor ikke mangler ved swappen. Formuleringen i rettens præmisser lægger imidlertid samtidig op til, at det er manglerne ved rådgivningen der menes. Mangler ved rådgivning, eller ved adfærd generelt er identisk med en culpavurdering. Det vil sige at der udover culpa også skal være adækvans og kausalitet 7

mellem den ansvarspådragende handling og det lidte tab, ligesom der skal være lidt et erstatningsretligt tab. For så vidt angår culpabedømmelsen indlægger retten en yderligere betingelse for ansvar, som ikke ses at finde støtte i gældende retspraksis eller teori, da retten lægger vægt på, at Jyske Bank skulle have sikret sig, at foreningens repræsentanter rent faktisk havde forstået rådgivningen. Vedrørende betingelserne om kausalitet og adækvans behandler retten slet ikke disse to b e- tingelser, hverken direkte eller indirekte, uagtet at de i denne sag må anses at have væsen t- lig betydning. Endelig behandles forholdet omkring det erstatningsretlige lidte tab heller ikke. 3.3 - Det erstatningsretlige tab Retten i Viborg undlader helt at behandle spørgsmålet om tab, uanset at dette har optaget en væsentlig del af sagen både under skriftvekslingen og under parternes procedure. Det fremgår af retspraksis og teori, at ikke alle tab kan defineres som tab i erstatningsretlig henseende, da der skal være lidt et formuetab. I forhold til sager indenfor pengeinstitutområdet, kan det fremhæves at særlig praksis vedr ø- rende rådgivningsansvar i omprioriteringssager og vedrørende låneløbetid, herunder U1996.200H slår fast, at uanset at der i visse tilfælde ikke var ydet korrekt råd givning (oplyst for lav kurs på indfrielse ved lån, fejlagtig udregning mellem ydelser og løbetid etc.), så var der alene tale om en skuffelse af formueforventninger, da kunden havde fået en fejlagtig opfattelse, men ikke et erstatningsretligt tab, da kunden ikke havde været stillet anderledes, såfremt korrekt rådgivning var ydet. Andelsboligforeningen har ikke løftet bevisbyrden for, at de ikke ville have indgået en swap, hvis de havde modtaget det foreningen påstår var korrekt rådgivning, da foreningen udtrykkeligt ønskede en rentesikring, og en renteswap var eneste reelle mulighed for at opnå en sådan rentesikring. Af denne årsag ville foreningen ikke være stillet økonomisk anderledes, uanset rådgivningen, jf. ovennævnte praksis, og der foreligger de rfor ikke et tab for foreningen, der er erstatningsberettiget. Andelsboligforeningen har i værste fald fået et for optimistisk indtryk af renteudviklingen og mulighederne, men det havde, uanset rådgivningen - henset til den senere renteudvikling ikke været muligt for dem at undgå en negativ markedsværdi, hvorfor andelsboligforeningen ikke er blevet stillet ringere formuemæssigt. 8

Hertil kommer, at det tab, som foreningen først og fremmest påberåber sig, er en markedsværdi, der svinger dagligt, og som ikke er et lidt formuetab men en regnskabsmæssig post e- ring. Det bemærkes, at behandlingen af den negative markedsværdi i andelsboligforeningens regnskaber, ikke var Jyske Bank bekendt på tidspunktet for rådgivningen, da de nødvendige vejledninger på området endnu ikke var udstedt. Derudover har Jyske Bank afstået fra, at gøre det gule og røde lys gældende i henhold til serviceaftalen. Desuden fremkommer et påstået tab, den negative markedsværdi, alene fordi renten faldt. Tabet indtræder derfor ikke som en automatiseret eller påregnelig følge af rådgivningen, da der ikke ville være indtrådt noget tab (eller i det hele taget have været en retssag), hvis renten var steget. Banken ydede rådgivning om, hvad der ville ske ved rentestigning og/eller rentefald, men det kan aldrig være en del af bankens rådgivningsforpligtelse at udtale sig sikkert om renteudvi k- lingen over en 10-årig periode. Subsidiært påberåber foreningen sig et juridisk udefineret tab, der relaterer sig til/udspringer af det tab de enkelte medlemmer af foreningen måtte have lidt ved salg af deres andele. Imidlertid er der her tale om to forskellige juridiske personer og retssubjekter, hvorfor de enkelte andelsboligforeningsmedlemmers påståede tab ikke kan gøres gældende i denne sag. Endelig er det en grundlæggende betingelse for erstatning for tab, at der ydes fuld erstatning for et dokumenteret tab, men at den erstatningsberettigede ikke må opnå berigelse. Der skal således, både jf. retspraksis og teori, tages hensyn til dispositioner, som kunden ville have foretaget, hvis der ikke var ydet den påståede ukorrekte rådgivning. Retten i Viborgs afgøre l- se udelader imidlertid denne vurdering ved afsigelse af deres dom til fordel for andelsboligforeningen, da retten stiller foreningen bedst muligt ved blot at statuere ophævelse og give foreningen krav på at blive stillet, som renteswapaftalen aldrig var indgået. Denne dom ind e- holder dermed ikke blot en mulig erstatning for tab, men også en berigelse, da foreningen ubestridt ikke ønskede at stå uden rentesikring, men dette alene har vist sig fordelagtigt som følge af den efterfølgende renteudvikling. Retten lægger til grund, at såfremt der var ydet korrekt rådgivning, så havde andelsboligforeningen ikke ønsket at tegne en renteswap og havde accepteret den manglende rentesikring. Som tidligere oplyst var der reelt ikke mulige alternativer som følge af byggeriets status som under opførelse. 3.4 - Bevisbyrden Det kan lægges til grund, at det er andelsboligforeningen, der skal løfte bevisbyrden for, at der er ydet ansvarspådragende rådgivning. Dette er kommet til udtryk i dommen fra Retten i Viborg (dommens side 65), hvor følgende anføres: 9

Bevisbyrden for, at Jyske Bank ikke har ydet korrekt og fyldestgørende rådgivning p å- hviler foreningen. Det bestrides, at andelsboligforeningen blot tilnærmelsesvis har løftet bevisbyrden for, at rådgivningen den 14. marts 2006 har været ansvarspådragende. Det henvises i øvrigt til det anførte under punkt 3. 3.5 Hvad forstod andelsboligforeningen Det er Jyske Banks opfattelse, at andelsboligforeningen fuldt ud forstod den rådgivning, a n- delsboligforeningens repræsentanter modtog på mødet den 14. marts 2006, uanset at andel s- boligforeningen under sagen for byretten gav udtryk for det modsatte. Erik Frandsen har (dommens side 14, nederst) forklaret følgende:.. Under mødet var han dog ikke i tvivl om, at andelsboligforeningens formand, Ra s- mus Søby, havde talt med andre rådgivere. Rasmus Søby gav udtryk for, at han var b e- kendt med produktet. Han husker de spørgsmål, som Rasmus Søby stillede under mødet, hvilket helt klart tydede på, at han havde sat sig godt ind i produktet på forhånd. Charlotte Hvid har forklaret følgende (dommens side 20, nederst): Det blev gennemgået, at renteswappen var inkonvertibel derved, at den ikke kunne indfris til kurs 100. Andelsboligforeningen forstod mekanismen i renteswappen. Bilag B, side 19, var en opsummeringsplanche, hvor der igen blev gennemgået, hvad der ville ske ved henholdsvis rentefald og rentestigning. Rasmus Søby var den mest aktive mødedeltager. Han stillede nogle relevante spørgsmål. Andelsboligforeningen spurgte blandt andet ind til, hvordan Jyske Bank fastsatte renten på henhold s- vis 4,48% og 4,43%. Det var spørgsmål, der relaterede sig til Erik Frandsens område, og det var ikke spørgsmål, Jyske Bank var vant til at få stillet. Hun var helt sikker på, at Rasmus Søby forstod, hvad der gjorde sig gældende. Hun var særdeles tryg ved, at Rasmus Søby forstod, hvad en renteswap var... (fremhævningen er foretaget af undertegnede) Videre har Charlotte Hvid forklaret: Hun ved, at Rasmus Søby var ansat i Danske Bank. Det oplyste han på mødet i marts, og han oplyste, at han ville tale med sin kollega om det, der blev gennemgået på m ø- det.. 10

Under sagens foretagelse i Retten i Viborg redegjorde undertegnede indgåede for den mail, som andelsboligforeningens daværende formand, Rasmus Søby havde sendt til Jyske Bank, ekstraktens side 167. Nedenstående linje i aftalen: A/B Engskoven modtager 12 mdrs. Cibor af Jyske Bank første gang pr. d. 1/2 2007. opfattes således, at A/B Engskoven modtager 12 mdrs. Cibor af Jyske Bank ud fra den fastsatte Cibor pr. 1/2 2007. Nedenstående aftale er hermed bekræftet. På vegne af Andelsboligforeningen Engskoven Rasmus Søby Nielsen Danske Bank Corporate Development Forex-Markets Online Edwin Rahrs Vej 40 8220 Brabrand E-mailen er citeret i dommen side 10. Det gøres gældende, at de ovennævnte fremhævede forklaringer fra henholdsvis Erik Frandsen og Charlotte Hvid, afgivet under strafansvar for retten, sammenholdt med mail af 24. marts 2006 fra Rasmus Søby til Jyske Bank viser, at særligt andelsboligforeningens daværende formand forstod rådgivningen og endog på et sådan detailniveau, som kun var mulig, hvis Rasmus Søby havde et endog særdeles indgående kendskab til swaps. På ovennævnte baggrund lyder det hult, når andelsboligforeningen efterfølgende forsøger at gøre gældende, at de intet forstod. Jyske Bank er ikke enig i Retten i Viborgs præmisser, hvor det blandt andet er anført (dommens side 65, midtfor): Der påhvilede derfor banken en særlig forpligtelse til ikke blot at redegøre korrekt og fyldestgørende, men tillige at sikre sig, at foreningens repræsentanter havde forstået rådgivningen.. Bankens medarbejdere har i den givne situation gjort, hvad de skulle, og det var medarbe j- dernes klare opfattelse, at særligt andelsboligforeningens formand forstod den rådgivning, banken havde ydet. Det forhold, at swappen bevægede sig anderledes end forudsat, kan ikke 11

og skal ikke bevirke, at andelsboligforeningen efterfølgende kan påstå, at de intet havde fo r- stået. Det ses i øvrigt ikke, hvorledes en bank skal sikre sig, at foreningens repræsentanter havde forstået rådgivningen i særdelshed ikke, når banken har gennemgået plancher under et møde med bestyrelsen under et timelangt møde, hvor foreningens repræsentanter stiller indgående spørgsmål til produktet, der viser, at foreningens repræsentanter til fulde forstår rådgivni n- gen. En konsekvens af rettens præmisser medfører, at banker fremover vil være nødsaget til at kræve, at en bestyrelse underskriver en erklæring om, at de har forstået rådgivningen. Dette vil imidlertid ikke ændre på de faktiske forhold, hvis andelsboligforeningens repræsentanter efterfølgende gør gældende, at de ikke forstod rådgivningen eller, hvad de skrev under på. Det har formodningen imod sig, at veluddannede personer, som især Rasmus Søby, intet har forstået af de plancher, som ubestridt er blevet afleveret under mødet og gennemg ået under mødet. Det har i særdeleshed formodningen imod sig, når ovennævnte sammenholdes med, hvad formanden, Rasmus Søby rent faktisk skrev til banken. Det er ikke muligt at skrive en mail med det indhold som er refereret ovenfor, side 11, medmindre Rasmus Søby har forstået sammenhængen. Byrettens præmisser er usædvanligt vidtgående på dette punkt og anlægger en yderligere betingelse for rådgivningsansvar, som ikke ses at have støtte i gældende ret. 3.6 Rådgivningen skal bedømmes på baggrund af viden i 2006 Nærværende sag bør bedømmes på baggrund af den viden, der var tilgængelig i 2006 og ikke på baggrund af bakspejlsbetragtninger, som vurderes på baggrund af en særdeles atypisk og uforudsigelig situation, som opstod efter rentesikringen i 2006 på ba ggrund af en ekstrem situation i kølvandet på finanskrisen i 2008. I 2006 var der i markedet en forventning om rentestigninger. Denne forventning var fre m- hærskende, ikke kun i Jyske Bank, men generelt i den finansielle sektor, hvilket var baggru n- den for, at der blev etableret et stort antal swapaftaler. Den retlige bedømmelse af Jyske Banks rådgivning skal ske på baggrund af de oplysninger, der var tilgængelige for Jyske Bank den 14. marts 2006, hvor de påståede ansvarspådrage n- de handlinger og undladelser angiveligt skulle have fundet sted. Det er Jyske Banks opfatte l- se, at Retten i Viborg i modsætning hertil har bedømt Jyske Banks rådgivning på baggrund af oplysninger, der er blevet tilgængelige efter foretagelse af rådgivningen på mødet den 14. 12

marts 2006, herunder oplysninger om renteudviklingen, som var en konsekvens af finanskr i- sen i 2008. Henset til finanskrisens udvikling og de daværende forventninger til fremtidens renteudvikli n- ger rettens præmisser båret af bagklogskab og urimelige efterrationali seringer. Hvis verdenssamfundet ikke havde været udsat for en global krise som følge af finanskrisen i 2008, ville renten ikke være faldet så meget. Hverken Jyske Bank og andre banker, heller ikke Nationa l- banken, kunne forudsige finanskrisen i 2008. Set med datidens viden var den rådgivning, som Jyske Bank har ydet på mødet den 14. marts 2006, korrekt, relevant, retvisende og fyldestgørende på daværende tidspunkt. Den rådgivning, der var korrekt, relevant og fyldestgørende i 2006, og som i årene efter medførte en betydelig positiv markedsværdi af renteswappen i andelsboligforeningens favør, kan ikke og skal ikke bedømmes på baggrund af et rentefald, som ikke var forudsigeligt i 2006. Det bemærkes, at Det Økonomiske Råd i efteråret 2005 udgav deres rapport o m den økonomiske udvikling i Danmark, og i den anførte, at en rentestigning var forventet, helt i overen s- stemmelse med den rådgivning Jyske Bank gav på mødet i foråret 2006. Herudover har PA Consulting Group i 2010 udarbejdet en analyse af Danmarks størst e bankers, det Økonomiske Råd, Finansministeriet samt øvrige aktører. Konklusionen på undersøgelsen og analysen er, at det for de professionelle prognosemagere, der regelmæssigt beskæftiger sig med renteforudsigelser, har været vanskeligt at forudsige udviklingen i den korte rente i 2008, 2009 og 2010, dvs. for prognoserne på F1 renten og CIBOR 3 mdr., og særligt dybden og varigheden af det store rentefald i slutningen af 2009 blev ikke forudset af nogle af de professionelle aktører i 2008/2009. Analysen f remlægges som bilag I. 4 Jyske Banks rådgivning 4.1 Rådgivning den 14. marts 2006 Et centralt element i sagen er den rådgivning, Jyske Bank har ydet under mødet den 14. marts 2006. Det kan lægges til grund, at plancherne, bilag B, lå på bordet i mødelokalet, da andelsboligforeningens repræsentanter ankom til mødet. Det kan videre lægges til grund, at plancherne blev udleveret til andelsboligforeningen, og at plancherne blev gennemgået under mødet. 13

Retten i Viborg synes at lægge til grund, at andelsboligforeningen har modtaget bilag B incl. side 14 og 15. Dette er kommet til udtryk i dommen på følgende måde (dommens side 65, under midten): Uanset om side 14 og 15 i bankens præsentationsmateriale på mødet den 14. marts 2006 blev udleveret, Det kan videre lægges til grund, at de centrale plancher, herunder side 14 og 15, som viste, at markedsværdien kunne blive negativ ved faldende rente, dels fremgik af plancherne og dels blev gennemgået under præsentationen. Rettens bevisbedømmelse er Jyske Bank ikke enig i, i særdelshed ikke, når det anførte i plancherne sammenholdes med de afgivne forklaringer fra Charlotte Hvid og Erik Frandsen. På baggrund af de afgivne forklaringer, sammenholdt med plancherne, gøres det gældende, at Jyske Bank under mødet den 14. marts 2006 har ydet korrekt, relevant, retvisende og fy l- destgørende rådgivning. Jyske Bank har orienteret om de risici, der var relevant for andelsb o- ligforeningen. Erik Frandsen har forklaret (dommens side 15): Via præsentationen, sagens bilag B, gennemgik de tilbuddet på F1-lånet, og nogle alternative lånetyper, herunder lån med fast rente.. På mødet søgte banken at få afklaret andelsboligforeningens risikovillighed, for at finde ud af, hvad de ønskede. Risiko kan betragtes på både kort og lang sigt. Risikovillighed for en renteswap skal ses på lang sigt og ikke kort sigt. Renteforskellen kunne ændre sig. Kassen vedrørende tab og gevinst ved renteændri n- ger blev gennemgået på mødet, herunder at der reelt ikke var nogen top eller bu nd. Han gjorde opmærksom på, at der var tale om et øjebliksbillede. Det blev gennemgået på mødet, at den største risiko var, at kontrakten kunne gå meget i minus, hvis rente r- ne faldt. Det blev herunder gennemgået, at andelsboligforeningen kunne risikere en negativ renteswapværdi Han forklarede på mødet, at renteswappen var inkonvertibel, og at der kunne ske væ r- diændring af renteswappen. Det blev oplyst, at andelsboligforeningen ikke kunne indfri aftalen til kurs 100, hvis den ville ud af renteswappen inden de 30 år. Han oplyste, at andelsboligforeningen ville kunne indfri et fastforrentet lån til kurs 100, hvilket den ikke nødvendigvis kunne med en renteswap. Han gennemgik konsekvenserne for andelsboli g- foreningen ved rentefald.. 14

Jyske Bank gør gældende, at der ud fra de afgivne forklaringer, sammen med det anførte i plancherne, må lægges til grund, at Jyske Bank har rådgivet om konsekvenserne ved faldende rente, og at swappen var inkonvertibel. Erik Frandsen er ikke længere ansat i Jyske Bank og har af givet en klar og troværdig forklaring. Det fremhæves, at Erik Frandsen ikke har nogen interesse i sagens udfald. Ovennævnte forklaring understøttes af forklaringen, afgivet af Charlotte Hvid, hvoraf følge n- de fremhæves:.. (dommens side 20): De talte på mødet om, at andelsboligforeningen skulle tale med sin revisor om, hvordan renteswappens værdi skulle fremgå af regnskabet, da der havde været tale om i rev i- sorkredse, at den måske burde fremgå af selve regnskabet. Erik Frandsen gennemgik side 14 og 15, og hvad der ville ske ved henholdsvis rentefald og rentestigning. Der var meget snak om rentestigning på grund af udviklingen af renterne på daværende tid s- punkt. Charlotte Hvids forklaring (dommens side 19) bør læses i sammenhæng. En række andelshavere har i retten givet udtryk for, at rådgivningen på mødet den 14. marts 2006 udelukkende drejede sig om, at andelsboligforeningen fik lovning på en fast boligydelse. De afgivne forklaringer virkede koordinerede i den forstand, at andelshaverne til trod s for, at de havde meget lille eller ingen erindring fra mødet den 14. marts 2006, alle kunne huske, at de blev lovet en fast boligafgift. 4.2 Sikring mod rentestigning Der henvises indledningsvis til det anførte i duplikken for byretten, side 4 (ekstraktens side 37). Jyske Bank har stedse gjort gældende, at Jyske Bank på intet tidspunkt har tilkendegivet endsige garanteret andelsboligforeningen en fast boligafgift. Dette kan ikke lade sig gøre hverken for Jyske Bank eller nogen anden bank. Jyske Bank er ikke enig med byrettens begrundelse (dommens side 64, lige under midten): Det må anses ubestridt, at A/B Engskovens formål med mødet med Jyske Bank den 14. marts 2006 og de aftaler, der senere blev indgået, var at sikre sig mod en højere boli g- afgift forårsaget af det stigende renteniveau.. 15

Det kan lægges til grund, at andelsboligforeningen rettede henvendelse til Jyske Bank med henblik på at opnå en fast rente. Dette fremgår tydeligt af andelsboligforeningens stævning (stævningens side 6, ekstraktens side 33), hvor følgende er anført:. idet sagsøger ikke har indgået en renteswapaftale i spekulationsøjemed, og således ikke ønskede andet end den lovede og forudsatte faste rente på 4,48%. Jyske Bank garanterede ikke en fast boligafgift. Under proceduren for byretten påviste undertegnede, at Jyske Bank slet ikke kunne garantere for boligafgiftens størrelse, da dette ligger under andelsboligforeningens generalforsamlingens kompetence. Ingen bank kan garantere en fast boligafgift, da renten og realkreditydelsen kun er et element i boligafgiften, der også består af for eksempel fællesudgifter m.v., som banken ingen indflydelse har på. Banken havde heller ikke indflydelse på bidrag på realkreditlånet i LR Real Kredit. Begrebet fast boligafgift fremgår ikke et eneste sted af plancherne, bilag B. Såvel Erik Frandsen som Charlotte Hvid har for retten forklaret, at de på intet tidspunkt har lovet eller kunne love en fast boligafgift. Spørgsmål om boligafgiften er indgående behandlet i duplikken for byretten, side 4 ff. I årsrapporten for 2012 for andelsboligforeningen, bilag 35 (ekstraktens side 451) fremgår det, at over 20 udgiftsposter kan påvirke boligafgiften, uden at Jyske Bank har nogen som helst indflydelse på fastsættelsen af de pågældende beløb. Der henvises til årsrapporten, side 8 (ekstraktens side 458) med samlede poster på kr. 305.844 samt yderligere poster, nævnt i årsrapporten, side 12. Adspurgt oplyste andelsboligforeningens revisor, at alle disse poster vil påvirke boligafgiften. Andelsboligforeningens revisor, Jens Aarø bekræftede ovennævnte under vidneforklaringen i retten (dommens side 26): Posterne i årsrapporten for 2012, side 8, så som ejendomsskatter, forsikringer, fo r- brugsafgifter, renholdelse, vedligeholdelse, løbende u dgifter, fælleshus, administrationsomkostninger og øvrige omkostninger, påvirkede alle boligafgiften. Det samme gjo r- de sig gældende for posterne kontorartikler, porto, gebyrer, revision og regnskabsass i- stance og sagsomkostninger på tabte sager m.v., jf. år srapporten side 12. Andelsboligforeningen opfordres(1) til at tilkendegive, om andelsboligforeningen fortsat vil gøre et anbringende gældende om, at banken garanterede/indestod for en fast boligafgift. 16

4.3 Hvilke andre muligheder var der i 2006 I marts 2006 var den eneste reelle mulighed for en sikring mod højere renter indgåelse af en swap. Der henvises til det anførte i svarskriftet for byretten, side 3 (ekstraktens side 13), hvor fø l- gende er anført: Da byggeriet af andelsboligforeningen stadig stod på og først ville være færdiggjort primo 2007, var kurssikring af lånene så langt ud i fremtiden ikke en mulighed. Da bebyggelsen ikke var færdig, ville optagelse af lån på det pågældende tidspunkt medføre, at beboerne skulle betale renter og afdrag på lånene, uden at kunne benytte lejlighederne, og dermed reelt sidde med to huslejer, hvilket andelsboligforeningens medlemmer ikke havde likviditet til. Optagelse af lånene allerede på dette tidspunkt i marts 2006 var derfor heller ikke en mulighed. Den eneste reelle mulighed for at sikre renten på dette tidspunkt var derfor en rent e- swap. Retten i Viborg synes at være enige med banken i, at en swap var den eneste mulighed for at sikre renten (se dommens side 64, næstsidste afsnit). Det er væsentligt at have udgangspunktet for nærværende sag in mente. En swap var den eneste mulighed for at sikre sig mod en højere rente. Denne sikring viste sig ikke blot fo r- målstjenlig, men særdeles fornuftig i de første år efter indgåelsen af swappen, hvor a ndelsboligforeningen kunne realisere en milliongevinst på baggrund af den positive markedsværdi af swappen. Ved bedømmelsen af sagen er det således væsentligt, at retten tager samtlige elementer med i betragtning, herunder at en swap på daværende tidspunkt var det eneste instrument, der kunne imødekomme andelsboligforeningens ønsker om en sikring mod højere renter. 5 Udviklingen i den positive og negative markedsværdi af swappen Swappens markedsværdi ændrer sig fra dag til dag. Såfremt andelsboligfor eningen vælger at lade swappen fortsætte til udløb, vil markedsværdien være nul, hvorved ingen af parterne vil 17

have forpligtelser overfor hinanden. Efter indgåelsen af swappen i marts 2006 har marked s- værdien af swappen været såvel positiv som negativ. Der henvises til det anførte i duplikken for byretten, side 4 (ekstraktens side 37). Efter indgåelsen af swappen udviklede swappens markedsværdi sig positivt, det vil sige i a n- delsboligforeningens favør, idet renteudviklingen medførte som forventet dengang en højere rente, hvorved andelsboligforeningen kunne konstatere en stadig stigende positiv ma r- kedsværdi. Andelsboligforeningen var helt opmærksom på, at netop den valgte swap medførte en ikke ubetydelig positiv markedsværdi, som andelsboligforeningen kunne realisere. Da den positive markedsværdi var på sit højeste den 19. juni 2007, kunne andelsboligforeningen realisere en gevinst på kr. 3.617.002,00. For at retten kan få et indtryk af udviklingen i renteswappens markedsværdi, er det væsen t- ligt at se udviklingen over en årrække. Nedenfor er angivet udviklingen i perioden 29. d e- cember 2006 til 23. august 2013 (tal i tusinder). 29.12.2006 137 19.06.2007 3.617 03.07.2007 3.028 13.06.2007 3.606 28.12.2007 2.931 25.04.2008 1.986 23.07.2008 2.500 22.09.2008 2.640 22.10.2008 408 05.12.2008-6.744 30.12.2008-4.281 23.04.2009-2.263 26.08.2009-1.919 27.07.2009-443 06.11.2009-1.157 30.12.2009-1.989 22.09.2010-7.954 12.10.2010-9.265 29.12.2010-4.551 08.04.2011-1.863 30.12.2011-11.651 18

01.06.2012-16.912 27.12.2012-13.586 23.08.2013-9.313 Som det fremgår af ovennævnte tal, har renteudviklingen medført, at markedsværdien af swappen har været såvel positiv som negativ. Den negative værdi har den 1. juni 2012 været på kr. 16.912.855, hvorefter den negative markedsværdi kom ned på et niveau på ca. kr. 9.300.000 umiddelbart før sagens foretagelse ved Retten i Viborg. Det var ikke kun andelsboligforeningens bestyrelse, der var opmærksom på den positive ma r- kedsværdi af renteswappen. På andelsboligforeningens generalforsamling, hvor regnskabet for 2007 skulle behandles, var medlemmerne fuldt ud opmærksomme på den betydelige positive værdi af renteswappen, og nogle af medlemmerne ønskede at sælge renteswappen. Dette fremgår af Rasmus Søby Nielsens forklaring (dommens side 30): Enkelte medlemmer ønskede at sælge renteswappen da den var positiv. Dette viser, at i hvert fald nogle af medlemmerne på en generalforsamling gav udtryk for, at de gerne ville sælge swappen, men at der på generalforsamlingen ikke var flertal herfor, bl.a. fordi revisor rådgav imod dette, da et fast rente lån var dyrere. Jyske Bank gør gældende, at den rådgivning, der blev ydet til andelsboligforeningen på mødet den 14. marts 2006, ikke kan omklassificeres til at være ansvarspådragende alt efter, om renten på et givent tidspunkt steg eller faldt. Hverken andelsboligforeningens rådgivere eller medlemmer fandt anledning til at gøre gældende, at rådgivningen var ansvarspådragende, da renten steg. Tværtimod var andelsboligforeningen fuldtud tilfreds med den ikke realiserede gevinst i form af positiv markedsværdi på swappen. Jyske Bank gør gældende, at andelsboligforeningen og i særdelshed andelsboligforeningens bestyrelse var fuldt ud klar over, at renteswappen kunne få såvel en positiv som en negativ markedsværdi. Det giver ingen mening at postulere, at andelsboligforeningen alene mente, at renteswappen kunne blive positiv. Blot en overfladisk gennemlæsning af de dokumenter, a n- delsboligforeningens bestyrelse blev præsenteret for, viste, at renteswappens markedsværdi kunne blive negativ. Dette blev ikke blot forklaret under mødet den 14. marts 2006, men også vist på plancherne, side 14 og 15 i plancherne, hvor Jyske Banks repræsentanter ved eksempler viste, hvad der ville ske ved faldende rente. 19

En retstilstand, hvor en bankkunde, i dette tilfælde andelsboligforeningen, kan vælge eller fravælge en kontraktslig forpligtelse, i dette tilfælde en swapaftale, alt efter om renten falder eller stiger, er uholdbar og i strid med sund fornuft. Det er ikke domstolenes opgave at ændre på gennemtænkte kommercielle aftaler mellem to parter, med mindre der foreligger et forhold, som falder ind under aftalelovens 36, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag. Dette har Retten i Viborg statueret i dommen (dommens side 66, midtfor), hvor retten anfører:. dog uden citat af aftalelovens 36. Retten i Viborg har da også erkendt, at det er uholdbart, hvis andelsboligforeningen ege n- hændigt og på en ikke nærmere fastlagt fremtidig dato vil kunne vælge at ophæve parternes gensidigt bebyrdende swapaftale. Følgelig tog Retten i Viborg ikke den principale påstand til følge. 6 Passivitet og accept af risiko Jyske Bank gør gældende, at der foreligger retsfortabende passivitet fra andelsboligforeni n- gens side. Andelsboligforeningen har haft mange muligheder for at reagere overfor swappen siden in d- gåelsen i marts 2006, hvis andelsboligforeningen var utilfreds med rådgivningen herom, ua n- set om markedsværdien var positiv eller negativ. Dette har andelsboligforeningen ikke gjort. Andelsboligforeningen har hvert år skulle tage stilling til swappen i forbindelse med reg n- skabsaflæggelsen. De så swappen blive positiv, og de så swappen blive negativ. Dette gav ikke andelsboligforeningen anledning til at reagere. Selvom retten måtte lægge til grund, at bestyrelsen ikke til fulde forstod rådgivningen i 2006 hvilket bestrides gør Jyske Bank gældende, at andelsboligforeningen i hvert fald forstod, at markedsværdien kunne blive såvel positiv som negativ i 2007 og især 2008 og 2009. Selv på dette tidspunkt gjorde andelsboligforeningen intet for at komme ud af swappen før i 2010. Der henvises til det anførte i svarskriftet, side 10 (ekstraktens side 20) om generalforsamli n- gen i andelsboligforeningen i 2008, hvor det er anført, at foreningens revisor i øvrigt skulle, efter det for Jyske Bank oplyste, have rådgivet foreningen til at blive i renteswappen. 20

Såfremt retten ikke finder, der er grundlag for retsfortabende passivitet, gøres det gældende at foreningen ved deres manglende reaktion har udvist accept af risiko, hvorefter et eventuelt muligt erstatningskrav må bortfalde. 7 Anbringender De anbringender, der blev påberåbt ved sagens foretagelse i byretten gentages, id et anbringende om forældelse frafaldes 8 Opfordringer Andelsboligforeningen opfordres(1) til at tilkendegive, om andelsboligforeningen fortsat vil gøre et anbringende gældende om, at banken garanterede/indestod for en fast boligafgift. Andelsboligforeningen opfordres(2) til at præcisere deres anbringender for landsretten, i særdeleshed i betragtning af de væsentlige ændringer, der er kommet til udtryk ovenfor u n- der punkt 1, især det anførte i punkterne 1.3-1.5. 9 Afsluttende bemærkninger 9.1 Ændringer i renten Såfremt retten var blevet anmodet om at tage stilling til, at rådgivningen var ansvarspådra g- ende i efteråret 2006, ville svaret være, at der ikke forelå ansvarspådragende rådgivning. Det samme ville have været tilfældet i 2007 og i 2008, hvor swappen havde en betydelig positiv markedsværdi. Det er uholdbart at statuere, at rådgivning, der er korrekt, relevant, retvisende og fyldestgørende og i øvrigt opfylder andelsboligforeningens interesse ikke er ansvarspådragende, men derefter bliver ansvarspådragende flere år senere, blot fordi renten falder. Tænker man sig, at renten om nogle år igen stiger, på det tidspunkt, hvor retten skal træffe sin afgørelse, således at markedsværdien af swappen vil være positiv, vil retten utvivlsomt nå til det resultat, at rådgivningen i 2006 var korrekt. Det er uholdbart at afsige domme, hvor præmisserne afhænger af, om renten stiger eller falder på et givet tidspunkt. Andelsboligforeningen var i 2006 fuldt ud klar over, at der var tale om en afgørende dispos i- tion, andelsboligforeningen skulle tage stilling til. Under mødet i Jyske Bank var andelsboli g- foreningen repræsenteret af bestyrelsen. Andelsboligforeningen blev opfordret til at søge rådgivning, men mente sig selv i stand til at træffe beslutningen. Ande lsboligforeningen var 21

dog klar over, at beslutningen var så væsentlig og dermed afgørende for andelsboligforeni n- gen, at den endelige beslutning skulle træffes af generalforsamlingen, hvilket også skete. 9.2 Banken har ingen interesse i rentefald eller rentestigning Jyske Bank har ingen egen interesse i, om renten falder eller stiger. Jyske Bank har ingen interesse i, at en kunde, i dette tilfælde andelsboligforeningen, enten bevarer eller udtræder af sin renteswap. Rådgivning om indgåelse af en swap vil altid tage udgangspunkt i kundens situation, herunder dennes forventninger til fremtidig renteudvikling, gældssammensætning m.m. Der henvises til det anførte i duplikken for byretten, side 4 (ekstraktens side 37), hvor det er anført, at Jyske Bank som udgangspunkt altid vil foretage en afdækning af risikoen på en renteswap ved at indgå en forretning med en modpart, der sikrer Jyske Bank mod stigende renter. Ovennævnte blev bekræftet i retten af vidnet, Erik Frandsen (dommens side 17): Jyske Bank sælger renteswapaftaler videre, og Jyske Bank har derfor ikke selv en int e- resse i, om renten stiger eller falder. Det er derfor kun markedsværdien, der påvirker Jyske Bank. Jyske Bank tjente ikke på, at markedsværdien blev negativ, idet dette ville påvirke Jyske Banks egenkapital negativt.. 9.4 Sagsomkostninger Jyske Bank gør gældende, at det salær, som er tilkendt andelsboligforeningen, er beregnet på et forkert grundlag, idet det antages, at proceduresalæret er beregnet med udgangspunkt i den mest subsidiære påstand på kr. 16.858.359,66. Under proceduren for byretten anførte Jyske Bank, at retten under alle omstændigheder ikke kan give medhold i et beløb i niveau kr. 16,8 mio., allerede fordi den negative markedsværdi på daværende tidspunkt var i niveau kr. 9,3 mio. eller mindre. Der ses således ikke at være hjemmel til at tilkende andelsboligfo r- eningen sagsomkostninger ud fra et beløb, der ikke var relevant på tidspunktet for afsigelse af dommen i efteråret 2013. BEVISFØRELSE Sagsøgers bevisførelse under hovedforhandlingen vil bestå af de indleverede processkrifter med bilag, besvarelse fra Finansrådets Responsumudvalg, afhøring af specialister fra Jyske Markets samt genafhøring af Erik Frandsen og Charlotte Hvid samt eventuel modafhøring af de af sagsøgte førte vidner. 22

MOMSREGISTRERING Sagsøger er momsregistreret. PROCESSUELLE MEDDELELSER Processuelle meddelelser kan stiles til Lund Elmer Sandager Advokatpartnerselskab, attention advokat Philip Baruch, Kalvebod Brygge 39-41, 1560 København V. DOKUMENTER Bilag H: Bilag I: Besvarelse af de stillede spørgsmål Analyse af prognoser over renternes udvikling Lund Elmer Sandager Philip Baruch 23