FLASH EB 266 KVINDERNE OG VALGET TIL EUROPA PARLAMENTET. Sammenfattende analyse

Bruxelles, den 2. marts 2009 FLASH EB 266 KVINDERNE OG VALGET TIL EUROPA PARLAMENTET Sammenfattende analyse På aftenen for kvindernes internationale kampdag og i lyset af det forestående valg til Europa Parlamentet i juni 2009 besluttede Europa Parlamentet og Kommissionen at foretage en dybdegående undersøgelse af kvindelige vælgere. Formålet med denne flash eurobarometerundersøgelse, som hovedsageligt er foretaget pr. telefon blandt et udvalg af flere end 35.000 kvinder og 5.500 mænd, var at finde ud af, hvilken opfattelse kvinder har af politik i almindelighed, hvordan de finder balancen mellem arbejde og privatliv, deres opfattelse af EU, Europa Parlamentets rolle tillige med deres motivationer, når de afgiver deres stemme. Der er to ting, der kendetegner de fleste af svarene: store forskelle mellem medlemsstaterne og et relativt højt antal "ved ikke" svar, som ligner den socio demografiske analyse i de standardeurobarometerundersøgelser, som er foretaget over en 12 måneders periode 1. Resultaterne af denne undersøgelse bekræftede, at kvinder er mere selektive i deres valg af politiske prioriteter, som skal forsvares af Europa Parlamentet. Politik er det kun for mænd? Et stort flertal af kvinder, men også et lidt mindre flertal af mænd mener, at politik er mandsdomineret. En anden måde at føre politik på? Ja, kvinder i politik kan tilføre beslutningsprocessen en merværdi. Dette udsagn bekræftes af et stort flertal af svarpersonerne, selv om dette flertal er størst blandt kvinder end blandt mænd. Forskelsbehandling eller ej? Et stort flertal af kvinder føler ikke, at de er udsat for forskelsbehandling på grund af deres køn, men andelen af kvinder, der meddeler, at de har følt sig diskrimineret, varierer meget medlemsstaterne imellem, endog op til 20 procentpoint. Hvis der rapporteres om forskelsbehandling på grund af køn, mærkes det i samme grad på arbejdspladsen eller i samfundet generelt. Er det vanskeligt at opnå en balance mellem arbejdsliv og privatliv? Et flertal af kvinder i alle lande melder om ingen vanskeligheder. Fra marts 2008 (EB68) til marts 2009 (EB70). DV\772809DA.doc

Hvorfor er der kvinder, som ikke er i beskæftigelse? Svarpersoner, som i øjeblikket ikke er i beskæftigelse, fik en række mulige svar at vælge imellem og anførte familiære forpligtelser som hovedårsagen til ikke at være på arbejdsmarkedet. Den anden hovedårsag er, at de faktisk søger arbejde, og den tredje er personlige årsager. Der er konstateret store forskelle mellem aldersgrupperne med hensyn til disse årsager. Forsvarer EU kvindernes interesser? Når kvinder bliver spurgt, anfører størsteparten af dem, at EU ikke varetager deres interesser godt, men en stærk minoritet mener det modsatte. Igen er der store indlysende forskelle på op til 40 procentpoint i resultaterne medlemsstaterne imellem. Har Europa Parlamentets aktiviteter indflydelse på livet i almindelighed? En betydelig andel af kvinderne svarer bekræftende på dette spørgsmål, især hvad uddannelse og kvinders rettigheder angår. Hvorledes burde Europa Parlamentet fremme lighed mellem kønnene i familielivet? Europa Parlamentet bør handle på flere måder: ved at inkludere børnepasningsår som pensionsgivende år, at sikre tilstrækkelige daginstitutionspladser til børn, at sikre fælles forældremyndighed over børnene i skilsmissesager og at sikre en minimumsperiode for forældreorlov. Hvordan bør det næste parlament fremme lighed mellem kønnene i almindelighed? Ifølge svarpersonerne bør Parlamentet prioritere spørgsmålet om lige løn til begge køn og bekæmpelsen af vold og handel med kvinder. Dette var de to muligheder, der oftest blev valgt af kvinder og mænd, selv om andelen er lidt lavere for mænd. Paradoksalt nok bliver fremme af lige beskæftigelsesmuligheder, som kommer ind på tredjepladsen, nævnt oftere af mænd end af kvinder. Hvordan overvindes forskellen mellem mænds og kvinders løn? I prioriteret rækkefølge: ved at give flere oplysninger om nugældende love, ved at vedtage ny lovgivning eller ved at forbedre de nugældende love. Hvordan vælger de en kandidat? Hvornår træffer de beslutningen? Hvordan bør størrelsesforholdet mellem antallet af mandlige og kvindelige medlemmer i Europa Parlamentet være? Når de vælger en kandidat ved valget til Europa Parlamentet, lægger kvinder mest vægt på erfaring med EU spørgsmål. Med en 8 % lavere andel af svarene kommer idéen om altid at stemme på det samme parti på andenpladsen. En fjerdedel af kvinderne siger, at de besluttede sig til, hvem de skulle stemme på, to eller flere måneder forud for valget sammenlignet med 32 % af mændene, som gør det samme. Færre end 15 % af kvinderne og mændene beslutter sig i sidste øjeblik. DV\772809DA.doc 2/14

Et stort flertal af kvinderne og lidt færre mænd mener, at andelen af kvindelige medlemmer i Europa Parlamentet bør nå op på eller overstige 50 %, men forskellene mellem medlemsstaterne kan variere op til 40 %. Kun et lille antal kvinder og mænd støtter obligatoriske kvoter. Hvad den socio demografiske undersøgelse foretaget af Europa Parlamentet angår, som offentliggøres parallelt med denne flash, viser analysen af resultaterne af denne undersøgelse konkrete forskelle på svarene mellem mænd og kvinder. Selv om deltagelsen af kvinder var lavere indtil sidste valg, har valget i 2004 vist, at mandlig/kvindelig deltagelse næsten er den samme. I. KVINDERS OPFATTELSE AF POLITIK A. Er politik domineret af mænd? Svarpersonerne blev spurgt, om de er enige i erklæringen om, at politik domineres af mænd: 45 % af kvinderne (helt enige) mener, at politik domineres af mænd mod kun 40 % af mændene. Yderligere 32 % af kvinderne er i nogen grad enige i denne erklæring i modsætning til 31 % af mændene. Kun 9 % af kvinderne er helt uenige i denne erklæring (mod 14 % af mændene). Når man lægger svarene "helt enig" og "i nogen grad enig" sammen, er hovedparten af kvinderne i alle medlemsstater enige i denne erklæring. Mænd er ikke så tilbøjelige til at være enige som kvinderne. Kvinderne i Den Tjekkiske Republik (89 %), Polen (84 %) og Portugal (83 %) er mest overbeviste om den mandlige dominans i politik. De er mindst overbeviste i Finland: 51 %, Malta: 62 % og Nederlandene: 66 %. B. Giver kvinders deltagelse i beslutningstagningen "merværdi"? Svarpersonerne blev spurgt, om de er enige i erklæringen om, at kvinder i politik tilføjer et synspunkt, som kunne føre til en anden beslutningsproces i almindelighed, og resultaterne viser: at 83 % af kvinderne og 76 % af mændene er enige i, at kvinder kan tilføje politikken et andet perspektiv (summen af svarene "helt enig" og "i nogen grad enig"). Dog er forskellen i graden af overbevisning blandt kønnene åbenbar, da 52 % af kvinderne er helt enige i erklæringen mod kun 45 % af mændene. I den anden ende af skalaen er forskellen mellem kønnene også tydelig: 6 % af kvinderne mod 11 % af mændene er helt uenige i kvinders "merværdi" i beslutningsprocessen. Når svarene "helt enig" og "i nogen grad enig" lægges sammen: De lande, hvor flest kvinder er enige i den foreslåede erklæring, er Frankrig (89 %), Portugal (91 %) og Sverige (83 %). Det laveste niveau af enighed (skønt et flertal af kvindelige svarpersoner stadig er enige i denne erklæring) er registreret i Polen (70 %), Letland (77 %) og Litauen (79 %). II. KVINDER OG FORSKELSBEHANDLING PÅ GRUND AF KØN A. Erfaring med forskelsbehandling: DV\772809DA.doc 3/14

Denne gang var det kun kvinder, der blev spurgt, om de nogensinde følte sig uretfærdigt behandlet på grund af deres køn. Hvis de svarede bekræftende, hvornår skete det (på arbejdspladsen, i hjemmet eller i samfundet i almindelighed)? Et stort flertal (67 %) af kvinderne siger, at de aldrig har følt sig uretfærdigt behandlet på grund af deres køn. I gennemsnit anfører 32 % af kvinderne i EU (EU27), at de allerede har været udsat for forskelsbehandling på grund af deres køn. Den højeste andel af kvinder, som fortæller, at de har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn, ses i Sverige (43 %), Grækenland (40 %) og Finland (38 %). Disse andele er lavest i Malta og Portugal (22 %), Ungarn og Nederlandene (23 %). B. Baggrunden for denne forskelsbehandling: Kvinder, som rapporterede, at de har følt sig uretfærdigt behandlet på grund af køn, siger: Den forskelsbehandling, de oplevede, foregik på arbejdspladsen (58 %) og i samfundet i almindelighed (56 %) i modsætning til forskelsbehandling på grund af køn i hjemmet (13 %). Blandt kvinder, som meldte om erfaringer med forskelsbehandling på grund af køn, er der en lang række forskelle mellem medlemsstaterne: Der meldes om hyppigere forskelsbehandling på grund af køn på arbejdspladsen i Den Tjekkiske Republik (78 % af de rapporterede tilfælde), Det Forenede Kongerige (76 %) og Irland (68 %). Det højeste antal tilfælde af uretfærdig behandling i samfundet i almindelighed er bemærket i Rumænien (65 %), Portugal (64 %) og i Det Forenede Kongerige (63 %). Meldinger om forskelsbehandling på grund af køn i hjemmet, skønt de er sjældne, er mest hyppige i Det Forenede Kongerige og Grækenland (begge 21 %) tillige med Spanien og Irland (17 %). III. KVINDER OG ARBEJDSLIV A. Balancen mellem privatliv og arbejdsliv Dette er et af de spørgsmål, som kun blev stillet til kvindelige svarpersoner: Syv ud af 10 kvinder i EU siger, at de er i stand til at finde den korrekte balance mellem arbejdsliv og privatliv, lige fra 57 % i Grækenland til 84 % i Nederlandene. Der var flest meldinger fra kvinder i Grækenland (32 %), Frankrig (26 %) og Slovakiet (25 %) om problemet med, at arbejdslivet besværliggøres af kravene i privatlivet. På den anden side er andelen af kvinder, som siger, at deres arbejdsliv besværliggøres af kravene i deres privatliv, i gennemsnit meget lav (8 %), men er højest i Slovenien (21 %), Den Tjekkiske Republik (15 %) og Cypern (14 %). DV\772809DA.doc 4/14

B. Grunde til ikke at være i beskæftigelse: Kun kvinder, som i øjeblikket ikke er i beskæftigelse (bortset fra pensionerede og fuldtidsstuderende), blev spurgt om deres situation. Ser man på gennemsnittet for EU, siger den største andel af kvinderne (32 %), at de bliver hjemme på grund af deres familiemæssige forpligtelser. Den næstmest anførte årsag (23 %) er, at de i øjeblikket søger arbejde. 20 % af kvinderne i EU siger, at det er deres personlige valg. At blive derhjemme på grund af familiemæssige forpligtelser gives kun som årsag til ikke at være i beskæftigelse af 3 % af svarpersonerne i Sverige mod 52 % af svarpersonerne i Malta. IV. KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNION A. EU's varetagelse af kvinders interesser: Kun kvinder blev stillet dette spørgsmål. Dette blev vurderet på en firepointskala, og efter at svarene "varetaget på bedste vis" og "temmelig godt varetaget" på den ene side og "ikke helt godt" og "slet ikke godt varetaget" på den anden side er lagt sammen, fremkommer følgende resultater: Gennemsnitligt i EU føler 39 % af kvinderne, at deres interesser varetages af EU ("varetaget på bedste vis" og "temmelig godt varetaget") mod 46 % af kvinderne, som mener, det ikke er tilfældet, og 16 %, som svarer, at de ikke ved det. Kvinderne i Luxembourg er mest tilfredse med den måde, hvorpå deres interesser bliver varetaget af EU (66 %), i lighed med Nederlandene (56 %) og Danmark (55 %). Der udtrykkes størst utilfredshed med varetagelsen af kvinders interesser af kvinderne i Letland (20 %), Bulgarien (23 %) og Ungarn (23 %). Andelen af "ved ikke" svar er højest i Sverige (33 %), Letland (31 %) og Nederlandene (25 %). B. Europa Parlamentets indvirkning på livet i almindelighed: Mener kvinderne, at Europa Parlamentet har indvirkning på deres liv i almindelighed? Fra en række punkter, som blev foreslået, viser resultaterne på EU niveau, at: Kvinder tror, at Europa Parlamentets aktiviteter har størst indvirkning på uddannelse (13 % svarede "stor indvirkning" plus andre 31 % mener, at denne indvirkning er moderat, tilsammen 44 %). Lignende svar gives for Europa Parlamentets indvirkning på deres rettigheder som kvinder (9 % siger, at indvirkningen er høj, 35 % siger, den er moderat, tilsammen 44 %). Kvinder mener, at Europa Parlamentet har en smule mindre, men stadig nogen indflydelse på deres velfærd og arbejdsliv (41 % bedømmer indvirkningen som værende betydelig eller moderat). Den laveste indvirkning, som Europa Parlamentet har, er på kvindernes familieliv (34 % for "stor" og "moderat"). DV\772809DA.doc 5/14

Analysen viser store forskelle. I Østrig, Luxembourg, Danmark og Tyskland mener kvinderne, at Europa Parlamentets aktiviteter har størst indvirkning på alle de nævnte områder af deres liv. Det modsatte er tilfældet i Bulgarien, Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Letland og Litauen. C. Europa Parlamentets politiske prioriteter: familielivet Både mænd og kvinder blev anmodet om at vælge et prioriteret område fra en liste over politikker på ligestillingsområdet. Hvilke af de familierelaterede spørgsmål bør prioriteres af det kommende Europa Parlament? Kvinder fokuserer på politikker vedrørende børnepasning. De mener, at foranstaltninger, der gør det muligt at medregne børnepasningsår i pensionen (32 %), tæt efterfulgt af tilvejebringelse af tilstrækkelige daginstitutionspladser bør prioriteres. Mænd tillægger tilvejebringelse af børnepasningsfaciliteter større betydning (28 %). For dem kommer foranstaltninger, som gør det muligt at medregne børnepasningsår i pensionen, på andenpladsen (25 %), og de tillægger det næsten samme betydning at sikre fælles forældremyndighed over børnene i skilsmissesager (24 %). Foranstaltninger, der gør det muligt at medregne børnepasningsår i pensionen: mest vigtigt for kvinder i Sverige (51 %), Ungarn (50 %) og i Østrig (49 %). mindst vigtigt i Cypern (16 %), i Danmark (18 %) og i Portugal (20 %) Tilvejebringelse af tilstrækkelige daginstitutionspladser til børn: Det viser sig at være den væsentligste prioritet for kvinderne i Portugal (49 %), Grækenland (40 %) og Cypern (39 %). Der lægges mindst vægt på det i Litauen (13 %), Sverige (15 %) og Slovakiet (20 %). Sikring af fælles forældremyndighed over børnene i skilsmissesager: Dette spørgsmål tillægges størst betydning i Spanien (29 %), Italien (27 %), Irland og Litauen (26 %). Den laveste andel af kvinder, som prioriterer det, er i Ungarn (8 %), Litauen og Tyskland (9 %). Sikring af en minimumsperiode for forældreorlov: Dette spørgsmål tillægges størst betydning i Den Tjekkiske Republik (20 %), Bulgarien, Rumænien og Estland (19 %). Det laveste antal kvinder, som betragter det som en prioritet, ses i Ungarn (5 %), Italien (6 %), Tyskland og Portugal (7 %). DV\772809DA.doc 6/14

D. Europa Parlamentets politiske prioriteter: lighed mellem kønnene i samfundet i almindelighed Blandt de mulige prioriteter inden for ligestillingsområdet i almindelighed fik svarpersonerne endnu en gang valget mellem fem spørgsmål, som det næste Europa Parlament skulle fokusere på. Som gennemsnit for EU prioriterer kvinderne lige løn til mænd og kvinder (31 %) efterfulgt af bekæmpelse af vold og handel med kvinder (27 %) og lige beskæftigelsesmuligheder (22 %). Som helhed giver mænd mere eller mindre samme prioritet til bekæmpelsen af vold og handel med kvinder (27 %) efterfulgt af lige løn til begge køn og lige beskæftigelsesmuligheder (26 %). Lige løn til mænd og kvinder: Denne lighed betragtes som hovedprioriteten af kvinder i Østrig (45 %), Tyskland (43 %), Frankrig og Sverige (42 %). Den prioriteres mindst i Italien (11 %), Rumænien (14 %) og Grækenland (15 %). Bekæmpelse af vold begået mod kvinder og handel med kvinder: Dette ses som hovedprioritet i Spanien (48 %), Danmark (43 %) og Portugal (38 %). Det prioriteres lavest i Ungarn (14 %), Slovakiet (16 %), Polen og Estland (16 %). Lige beskæftigelsesmuligheder Dette er den vigtigste prioritet for kvinder i Ungarn (35 %), Litauen og Den Tjekkiske Republik (32 %). Dette er mindst vigtigt i Frankrig og Sverige (13 %) og Danmark (15 %). V. LIGE LØN A. Lige løn hvordan opnår man det? Alle svarpersoner, mænd og kvinder, blev spurgt om, hvordan man opnår lige løn for mænd og kvinder. Begge grupper tror, at den mest effektive løsning er at fremskaffe flere oplysninger om kvinders gældende rettigheder, selv om kvinder vælger dette svar oftere (41 %) end mænd (37 %). Dette tema anføres af den største andel af kvinderne i Rumænien (53 %), Letland (51 %), Grækenland og Malta (50 %) Det vælges af den mindste andel af kvinderne i Den Tjekkiske Republik (30 %), Polen, Ungarn og Slovakiet (32 %). Ny lovgivning er den næstmest valgte mulighed (kvinder: 26 %, mænd: 27 %) DV\772809DA.doc 7/14

Dette vælges som den mest effektive løsning af kvinderne i Ungarn (39 %), Polen (35 %), Cypern og Slovakiet (32 %). Det vælges færrest gange i Malta (11 %), Rumænien (20 %) og Litauen (21 %). Styrkelse af nugældende love ligger på tredjepladsen (kvinder: 23 %, mænd: 24 %). Dette tema ses som den mest effektive løsning af kvinderne i Den Tjekkiske Republik (30 %), Finland (27 %), Litauen og Cypern (26 %). Dette betragtes som det mindst effektive i Østrig (15 %), Rumænien og Slovenien (16 %). B. Lige løn på hvilket niveau skal der handles? Hvilke foranstaltninger der end træffes, foretrækker både kvinder og mænd (henholdsvis 55 % og 58 %), at de træffes på EU niveau snarere end på nationalt plan. Hvis man kun ser på kvinderne, er der flest i Luxembourg (80 %), Spanien (74 %), Portugal og Belgien (70 %), som foretrækker foranstaltninger på EU niveau. Kvinderne i Det Forenede Kongerige (62 %), Rumænien (61 %) og Malta (59 %) foretrækker imidlertid, at der træffes foranstaltninger til reducering af forskellen mellem mænds og kvinders løn på nationalt plan. VI. KVINDER OG VALG A. Valg i almindelighed: Hvordan vælger man en kandidat? Alle svarpersonerne blev først spurgt, hvordan de beslutter sig for, hvem de skal stemme på i almindelighed, hvad enten det er i de lokale, regionale, nationale valg eller ved valget til Europa Parlamentet. Den største andel af svarpersonerne af begge køn beslutter sig først og fremmest på basis af kampagnespørgsmålene: kvinder 37 %, mænd: 41 %. Finland er det land, hvor forskellen mellem mænd og kvinder er mest bemærkelsesværdig (33 % af kvinderne mod 20 % af mændene). Beslutningstagning var mest vigtigt for den største andel af kvinderne i Det Forenede Kongerige (67 %), Irland (64 %) og Sverige (51 %). Det var mindst vigtigt for kvinderne i Cypern (12 %), Grækenland (15 %) og Bulgarien (17 %). Altid at stemme på det samme parti er den næstmest anvendte strategi. 29 % af kvinderne og 28 % af mændene siger, at det er på den måde, de vælger en kandidat. DV\772809DA.doc 8/14

Dette bliver oftest anført af størsteparten af kvinderne i Grækenland og Spanien (42 %) og Cypern (41 %). Af den laveste andel af kvinderne i Letland (14 %), Irland (15 %), Slovakiet og Litauen (16 %). Det tredjemest anførte element i beslutningen om, hvem man skal stemme på, er kandidatens personlighed. Dette er en anelse vigtigere for kvinder (25 %) end for mænd (21 %). Den største andel af kvinder, som anfører dette som et afgørende element, ses i Litauen (52 %), Slovenien, Bulgarien og Slovakiet (48 %). Den laveste andel af kvinder med denne mening er i Det Forenede Kongerige (7 %), Sverige (10 %) og Nederlandene (12 %). B. Valg i almindelighed: Hvornår tages beslutningen? Med hensyn til spørgsmål om valg i almindelighed blev svarpersonerne spurgt, hvornår de som regel beslutter sig for, hvilken kandidat de vil stemme på. 28 % af kvinderne og 32 % af mændene ved, hvem de vil stemme på, mere end to måneder før valget. Dette blev valgt af 48 % af de kvindelige svarpersoner i Grækenland, 47 % i Spanien og 38 % i Malta. Men kun af 8 % af kvinderne i Finland, 12 % i Irland og 19 % af kvinderne i Polen og Letland. 10 % af kvinderne (11 % af mændene) beslutter sig en eller to måneder før et valg. Ca. en måned før et valg er det svar, som 18 % af kvinderne og 16 % af mændene giver. 24 % af kvinderne og 22 % af mændene siger, at de beslutter sig for, hvem de vil stemme på, i løbet af sidste to uger og den sidste uge før et valg. 13 % af kvinderne og 12 % af mændene siger, at de beslutter sig i sidste øjeblik. Svarpersonerne i Rumænien (18 %), Malta og Nederlandene (17 %) er mest tilbøjelige til at beslutte sig i sidste øjeblik. Dette er mindst sandsynligt i Sverige og Danmark (6 %), Litauen og Østrig (8 %). C. Valg til Europa Parlamentet: Hvordan vælger man en kandidat? DV\772809DA.doc 9/14

Svarpersonerne blev spurgt om deres særlige grunde til at vælge en kandidat til Europa Parlamentsvalget. De kunne derefter ud fra en liste over mulige grunde vælge to svar i prioriteret rækkefølge. Erfaring med EU spørgsmål er første valg. Dette er det mest afgørende element for både kvinder (39 % af førstevalgene, yderligere 23 % som andet valg, tilsammen 62 %) og for mænd (34 % af førstevalgene, yderligere 23 % som andet valg, tilsammen 57 %), men det er tydeligt, at kvinder tillægger det større betydning. Det er vigtigst i Cypern (81 %), Irland, Finland og Malta (74 %). Det er mindst afgørende, men stadig meget vigtigt i Den Tjekkiske Republik (46 %), Danmark, Litauen og Sverige (52 %). Det næstvigtigste aspekt er kandidatens politiske tilhørsforhold. Dette er vigtigere for mænd end for kvinder. Det er det vigtigste kriterium for flere mænd (34 % som det første valg, 21 % som andet, tilsammen 55 %) end kvinder (29 % som det første valg, 22 % som det andet, tilsammen 51 %). Dette er vigtigst for kvinderne i Danmark (65 %), Tyskland (64 %) og Portugal (62 %). Det laveste antal svar til fordel for dette aspekt er i Letland (26 %), Bulgarien (28 %) og Slovenien (29 %). Synlighed/fortrolighed er det svar, der er nævnt tredjeflest gange. Dette er nævnt af 19 % af kvinderne i alt (8 % af kvinderne betragter dette kriterium som deres første valg, 11 % som det andet). 17 % af mændene anfører dette aspekt som deres valg (7 % som deres første valg, 11 % som deres andet valg). Kandidatens køn kommer i sidste række. Det vælges kun af 5 % af kvinderne (summen af begge valg) og 3 % af mændene. Køn er vigtigere for svarpersonerne i Finland (17 %), Danmark (16 %), Belgien og Nederlandene (11 %). Det er mindst vigtigt i Litauen, Letland og Frankrig (2 %) og i Portugal (1 %). D. Kvindekvote: Hvor stor en procentdel af repræsentanterne i Parlamentet bør være kvinder? 48 % af kvinderne og 39 % af mændene mener, at mindst halvdelen eller flere af medlemmerne af parlamentet bør være kvinder. Yderligere 22 % af kvinderne og 21 % af mændene ville være tilfredse med 40 49 % kvindelige repræsentanter i Europa Parlamentet. Igen er der flere mænd (17 %), som er tilbøjelige til ikke at besvare dette spørgsmål, end kvinder (11 %). DV\772809DA.doc 10/14

En andel af kvindelige repræsentanter lig med eller over 50 % er: et stort krav i Sverige (74 %), Irland (67 %) og Portugal (62 %), men mindst populært i Estland (20 %), Den Tjekkiske Republik (28 %), Litauen og Bulgarien (31 %). NB: Lande med det laveste antal kvindelige repræsentanter i de nationale parlamenter findes mest blandt EU's nye medlemsstater. Disse lande er også de lande, hvor de færreste kvinder (og mænd) tror, at en ligelig deltagelse af kvinder i Europa Parlamentet bør være normen. E. Kvindekvote: Hvordan opnår man et højere antal kvinder i Europa Parlamentet? Efter at have fået oplyst procentdelen af de kvindelige medlemmer i deres nationale parlamenter blev både mænd og kvinder spurgt, om og hvordan denne andel burde øges (tabel over de faktiske procentdele af kvindelige medlemmer i de nationale parlamenter fremgår af bilaget). Først ved at opmuntre kvinder til at deltage i politik: 53 % af kvinderne og 42 % af mændene. Denne mulighed blev valgt af det største antal kvinder i Irland (69 %), Malta (67 %), Luxembourg, Det Forenede Kongerige og Rumænien (65 %). Men er mindst populær i Estland (32 %), Letland (37 %) og Bulgarien (39 %). Derefter ved politiske partiers frivillige engagement: 12 % for kvinder og 15 % for mænd. Selv om det er det næstmest nævnte svar, er det langt mindre populært end det første valg. Dette svar betragtes som den bedste mulighed i Danmark (24 %), Italien og Sverige (17 %). Det anses imidlertid for at være mindst effektivt af kvinderne i Litauen og Rumænien (5 %), Bulgarien og Slovenien (6 %). Muligheden "der skal ikke gøres noget, jeg mener ikke, at andelen skal øges" får kun støtte fra 5 % af kvinderne og 9 % af mændene. Andelen af kvinder, som giver dette svar, er størst i de tre baltiske lande (Litauen og Estland: 10 %, Letland: 11 %). Den er lavest i Portugal (1 %), Sverige, Irland og Malta (3 %). DV\772809DA.doc 11/14

DV\772809DA.doc 12/14 Enheden for statistik Jacques Nancy tlf. 02/284 24 85 Jacques.Nancy@europarl.europa.eu Nives Zun tlf. 02/284 43 99 Nives.Zun@europarl.europa.eu Elise Defourny tlf. +32 476 331038 Elise.Defourny@europarl.europa.eu Aine Cadogan tlf. 02/284 20 54 Nathalie Lefèvre tlf. 02/284 12 26

ANNEXE 1 Proportion of Women in the European Parliament since 1979 and in the current National Parliament by Member State Country EP 1979 EP 1984 EP 1989 EP 1994 EP 1999 EP 2004 1984 1 1989 2 1994 3 1999 4 2004 5 2009 6 Current National Parliament 7 % % % % % % % BE 8,33 16,67 16,67 32 28 33,33 38 BG 44,44 21,7 CZ 20,83 16,5 DK 31,25 37,5 37,5 43,75 37,5 42,86 36,9 DE 14,81 19,75 30,86 35,35 37,37 33,33 32,2 EE 50 20,8 EL 8,33 4,16 16 16 29,17 16 ES 15 32,81 34,37 25,93 35,7 FR 22,22 20,99 23,46 29,89 40,23 44,87 18,5 IE 13,33 13,33 6,67 26,67 33,33 38,46 13,3 IT 13,58 9,88 12,35 12,64 11,49 20,51 21,3 CY 0 16,1 LV 22,22 22 LT 38,46 18,4 LU 16,67 50 50 50 33,33 50 23,3 HU 37,5 10,9 MT 0 8,7 NL 20 28 28 32,26 35,48 48,15 41,3 AT 38,1 27,78 28,4 PL 14,81 20,2 PT 12,5 8 20 25 40,2 RO 28,57 11,4 SI 42,86 13,3 SK 35,71 19,3 FI 43,75 42,86 41,5 SE 40,91 47,37 47,3 UK 13,58 14,81 14,81 18,39 24,14 25,64 24 Average 16,34 17,74 19,31 25,93 30,19 31,08 24,3 1) Situation on 17 July 1979, 2) Situation on 24 July 1984, 3) Situation on 25 July 1989, 4) Situation on 19 July 1994, 5) Situation in July 1999, 6) Situation on 30 January 2009, 7) Situation in January 2009 DV\772809DA.doc 13/14

ANNEXE 2 Participation aux élections européennes Répartition Hommes/Femmes 80 75 70 65 Men Women 60 55 50 1979 1984 1989 1994 1999 2004 Source : Eurobarometer, European Election Study 1999 & EP Post Election Survey 2004 Voir BANDUCCI Susan, University of Exeter Extrait de la présentation réalisée au PE le 5 mars 2008 "Gender, Electoral Turnout and Abstention in Europe" DV\772809DA.doc 14/14