En lov, der fik fornyet aktualitet

En lov, der fik fornyet aktualitet Af valgmenighedspræst og fmd. i ELUVA Robert Bladt, Fjellerup D. 1. juli i år er det 35 år siden den nugældende valgmenighedslov trådte i kraft. Dengang i 1972 har opdateringen af valgmenighedsloven for en del palamentarikere uden tvivl været en formsag. I perioden fra 1925-1972 så kun én ny valgmenighed dagens lys: Norddjurslands Valgmenighed, som blev stiftet i 1948. I perioden blev også en lille håndfuld frimenigheder omdannet til valgmenigheder, men der var altså tale om en lov, som virkede til at have mistet sin betydning. Valgmenighedsordningen syntes på daværende tidspunkt at være på vej til at dø en stille ud. Sådan gik det imidlertid ikke. Tværtimod blev den nye valgmenighedslov en ramme, som de følgende år skulle blive brugt til en række meget forskelligartede menighedsdannelser. Man kan tale om en fornyelse af menighedstænkningen i folkekirken, som vi endnu står midt i. Det var århusianere, der genopdagede valgmenighedsordningen, da en mindre gruppe unge karismatikere i 1989 etablerede Århus Valgmenighed. Siden da er yderligere tolv meget forskelligartede valgmenigheder blevet stiftet. En er siden omdannet til frimenighed, men tolv valgmenigheder er endnu i fuldt vigør. De mange valgmenigheder der blev etableret mellem 1868 og 1925 var alle af grundtvigsk tilsnit. Indbyrdes af stor forskellighed, men med det fælles kendetegn at de så sig selv som en del af den grundtvigske vækkelse. Det var de grundtvigske med Vilhelm Birkedal i spidsen, der fik gennemtvunget valgmenighedsordningen til mange rigsdagsmedlemmers store fortrydelse. Og det var i første omgang de grundtvigske vakte kredse, som benyttede sig af valgmenighedsordningen. De valgmenigheder, der er opstået mellem 1989 og frem til i dag udspringer af en lang række forskelligartede kirkelige traditioner. To har vedkendt sig en grundtvigsk tilknytning. Tre beskriver sig selv som karismatiske. Fire har rod i missionsbevægelserne Indre Mission og Luthersk Mission og den bibel- og bekendelsestro del af folkekirken. Og tre af valgmenighederne har ikke noget bestemt retningspræg. I det hele taget er valgmenighederne et eksempel på det opbrud i de bestående kirkelige traditioner, som tiden byder på. Flere af menighederne nyfortolker deres tilhørsforhold til de traditionelle kirkelige grupperinger og netværker i stadig mere udpræget grad med flere forskellige af dem. Valgmenighederne er kendetegnet ved at være selvstændige og selvhjulpne. Det kræver en ikke ubetydelig grad af commitment at etablere og drive en valgmenighed. Som sådan er valgmenighederne på mange måder modkultur til den stadigt stigende grad af servicetænkning som præger den øvrige del af folkekirken. Samtidig er det et kendetegn, at alle de nye valgmenigheder med kun én undtagelse hører hjemme i det midtjyske. Fra Kolding i syd til Aalborg i nord er de nye valgmenigheder stort set geografisk placeret i den midtjyske region. Den samme forandring af menighedslivet har fundet sted på Sjælland, København og Bornholm, men her har nye menighedsdannelser først og fremmest etableret sig som evangelisk-lutherske frimenigheder eller uafhængige frikirker og husmenigheder. Valgmenighedslovene Af valgmenighedspræst og fmd. i ELUVA Robert Bladt, Fjellerup Den første lov kom d. 15. maj 1868. 20 selvstændige husfædre kunne slutte sig sammen om at etablere en valgmenighed, en fri menighed inden for folkekirkens rammer. Den første valgmenighedslov blev revideret i lov nr. 88 af 15. maj 1903. Denne valgmenighedslov varede derefter frem til 1. juli 1972, hvor den nugældende valgmenighedslov trådte i kraft,»lov om valgmenigheder«, lov nr. 204 af 24. maj 1972. Nogle af de ændringer, der kom ind i loven i 1972 fortæller en del af historien om valgmenighederne. Inden 1972 blev det frarådet, at en valgmenighed kunne anerkendes inden for

det første år efter at en ny sognepræst var blevet ansat. De ældste valgmenigheder er fra en tid, hvor der ikke fandtes menighedsråd, og hvor ministeriet valgte og indsatte sognepræsterne. Nogle valgmenigheder opstod derfor i opposition til nye sognepræster. På den måde har valgmenighedsloven en del steder i folkekirken fungeret som en overophedningsventil for at initiativrigt og virkefuldt menighedsarbejde skulle eksplodere i lokal, kirkelig tomult eller exit fra folkekirken. Med valgmenighedsloven fra 1972 blev kravet til valgmenighedernes lokaler til gudstjenestefejring også lempet. Lige fra begyndelsen har valgmenighederne indrettet sig på forskellig måde i forhold til, hvilke bygninger, man har anvendt til gudstjeneste. For en del grundtvigske valgmenigheder var etablering af valgmenigheden sammenfaldende med bygning af kirke og præstebolig. Men en række valgmenigheder har også indrettet sig i sognekirken side om side med sognemenigheden. Lempelsen i valgmenighedsloven, så der nu blot kræves en godkendelse af det rum, der skal benyttes til gudstjeneste, har på sin vis været en forløber for de nyere valgmenighedsdannelser, som for nogles vedkommende har indrettet sig i nedlagte fabriksbygninger, indgået samarbejde med frikirker om lån af lokaler og for en enkelt menigheds vedkommende holder gudstjeneste på en café. Historisk baggrund Af valgmenighedspræst Janne Sulkjær, Vallekilde (kilde: www.friegrundtvigske.dk) Folket kræver medbestemmelse Både i Danmark og i resten af Europa skete der i sidste halvdel af 1700-tallet og i begyndelsen af 1800-tallet omfattende politiske og sociale reformer. Landboreformer, bl.a. Og der opstod et folkeligt krav om større åbenhed og medbestemmelse også i religiøse anliggender. Et krav, der skal ses i sammenhæng med, at der i tiden omkring århundredeskiftet var blevet større og større utilfredshed med den forkyndelse, der lød i kirkerne. Rationalisme i kirken, - Jesus som moralsk forbillede Mange protestantiske præster var dengang så præget af oplysningstidens almindelige tendens til at tale til fornuften og til den enkeltes samvittighed, at både det indre trosliv og det fælles menighedsliv trådte i baggrunden. Præster og teologer tog mere eller mindre afstand fra gamle kristne dogmer som f.eks. arvesynd, Jesu stedfortrædende lidelse og Kristi guddommelige natur. I stedet fremhævede de Jesus som moralsk forbillede og mente, at religionen og præsterne selv først og fremmest skulle opdrage det enkelte menneske til at blive en bedre borger. Mange præster blev da også foregangsmænd i det praktiske liv, de arbejdede for bedre skole- og fattigvæsen, for fremskridt i landbruget, for folkesundhed m.m. Initiativer, der bestemt ikke skal underkendes, men som ikke desto mindre nedtonede forkyndelsen af evangeliet om Guds kærlighed og nåde. Pietistiske lægmandsbevægelser og hjertes renhed Men som så ofte i historien, fik heller ikke dengang én bevægelse lov til at stå alene: Den pietistiske fromhedsbevægelse, som allerede i 1700-tallet havde fået stor indflydelse på luthersk kristendom (i Danmark ikke mindst levendegjort gennem Brorson s salmedigtning), havde stadig tag i en stor del af befolkningen, og gav den kirkelige rationalisme et vægtigt modspil. Religiøse lægmandsbevægelser fik vind i sejlene. Bevægelser, der betonede hjertes renhed fremfor fornuften. Pietisterne talte om menneskets syndighed og fremhævede troen på Kristus som frelser og forsoner. Oplysningskristne og pietister sætter individet i centrum Forskellene til trods var både pietister og oplysningskristne dog børn af tiden: Begge opfattelser kredser om jeget, lægger vægt på den enkeltes erkendelse, følelser og oplevelser. På bekostning af menighedes fællesskab. Men noget nyt var i gære...

Nyt syn på natur og historie giver næring til følelse og fantasi, nye vækkelser opstår Allerede med den franske revolution (1789-99) havde troen på det gode i mennesket og tilliden til fornuften fået et skud for boven, og fra begyndelsen af århundredeskiftet, var digtere og tænkere i stigende grad blevet lede og kede af oplysningens nyttemoral. En ny tysk idealistisk filosofi vandt indpas: Romantikken. Nu blev det naturen og historen, man fordybede sig i. Natur og historie betragtet som en organisk helhed. Man vendte sig både til Oldtidens myter og til middelalderens mystik, som kunne give næring til følelsen og fantasien. Grundtvig sætter menighedens fællesskab i centrum Alt i alt gav de nye tanker et frisk pust både til kulturen, religionen og den folkelige bevidsthed. Nye vækkelser opstår, og Grundtvig træder frem med sit syn på folk og kirke. Salmesangen fornyes og menighedens fællesskab omkring dåb og nadver får en helt central placering. Iflg. Grundtvig er det først og fremmest her, ved»badet og ved bordet«, Gudsordet åbenbares. Her er det nemlig Vor Herre selv, der taler til sin menighed, i trosbekendelsen, i fadervor, i dåbs- og nadverordene... Grundtvigs gudstjeneste- og menighedssyn har vundet indpas Om man nu tilslutter sig Grundtvigs såkaldt»mageløse opdagelse«, dvs. tanken om, at også trosbekendelsen er et ord af»herrens egen mund«, - eller ej; så er det en kendsgerning, at både den, såvel som dåben, nadveren og salmesangen den dag i dag står stærkt i den danske gudstjeneste. Vægtige dele af det Grundtvigske arvegods. Den første valgmenighed Af valgmenighedspræst Janne Sulkjær, Vallekilde (kilde: www.friegrundtvigske.dk) Vilhelm Birkedal i Ryslinge taler regeringen imod Valgmenighedsloven blev til i kølvandet af en præsteafskedigelse! I 1865 var sognepræsten i Ryslinge, Vilhelm Birkedal, blevet afsat p.g.a. politiske udtalelser. Birkedal, der også var rigsdagsmand, havde på tinge talt skarpt imod fredsslutningen med Tyskland i 1864. Bl.a. kritiserede han ministeriet for ikke at have rådet kongen, Christian IX, til enten at abdicere eller gå i spidsen for hæren i en sidste kamp mod fjenden. En udtalelse, der ikke faldt i god jord. At Birkedal allerede inden da, i kirkebønnen, havde bedt Gud skænke kongen et dansk hjerte,»om det var muligt«, gjorde det naturligvis ikke bedre. Derudover havde Birkedal talt imod den reviderede grundlov, der angiveligt indskrænkede den stemmeret, der var blevet opnået med grundloven af 1849. Bægeret var fyldt, nu ville man af med manden! Som politiker havde Birkedal ganske vist talefrihed; men man kunne ramme ham på hans embede... Menigheden bakker Birkedal op Birkedal blev afsat, men menigheden bakkede ham op. Både folk fra sognet og sognebåndsløsere fra en lang række andre sogne på Øst- og Sydfyn (loven om sognebåndsløsning er fra 1855) fulgte den afskedigede præst. Da man nu var afskåret fra at benytte sognekirken, holdt præst og menighed en tid gudstjeneste i laden til en proprietærgård, indtil man fik bygget sin egen kirke, Nazarethkirken, indviet i 1866. Valgmenighedsloven vedtages Selv om man nu stod med egen kirke, var det Birkedals ønske at blive inden for Folkekirken. Og efter et par mislykkede forsøg på at få vedtaget en lov, der gav ret til at danne frie menigheder inden for Folkekirken, blev loven om valgmenigheder endelig vedtaget den 15. maj 1868. Og den frie menighed i Ryslinge kunne igen komme til at høre sammen med den øvrige danske kirke. Snart kom flere valgmenigheder til...

Menigheden deles I Ryslinge gik det imidlertid sådan, at valgmenigheden i 1921 deltes i to kredse, samlede om hver sin præst. I 1925 førte delingen til, at den ene præst, Torkild Skat Rørdam, og menighedskredsen omkring ham på et spørgsmål omkring dåbsritualet trådte ud af folkekirken og dannede frimenighed. Den dag i dag er der i Ryslinge både en valgmenighed og en frimenighed, der benytter den samme kirke. Det skal der til for at etablere en valgmenighed Af valgmenighedspræst, fmd. for ELUVA Robert Bladt, Fjellerup Etablering af en valgmenighed er ofte en vanskelig proces. Loven stiller nemlig krav om, at tre forudsætninger skal være til stede, inden en valgmenighed kan godkendes. Det betyder i praksis, at man skal danne en forening og forpligte sig økonomisk i forhold til den præst, man ønsker ansat, inden man kan begynde at hverve medlemmer og opbygge det økonomiske grundlag for en valgmenighed. De tre forudsætninger, der skal være til stede, for at en valgmenighed kan anerkendes, er: 50 personer med stemmeret til menighedsrådet skal skrive under på, at de ønsker valgmenigheden dannet. De forpligter sig ikke herved til at blive medlemmer af valgmenigheden. Den kommende valgmenighed skal have tilsagn fra en person, der opfylder betingelserne for at blive præst i folkekirken, om at han eller hun vil være menighedens præst. Den kommende valgmenighed skal have adgang til et lokale, hvor menigheden kan holde sine gudstjenester. Dette lokale skal godkendes af den stedlige provst som et lokale, der er egnet til gudstjenestebrug. Det kan være den lokale kirke, som man ifølge loven kan få stillet til rådighed. En valgmenighed har ret til at råde over kirken én gang om måneden på det almindelige tidspunkt for sognets højmesse. De øvrige søn- og helligdage kan kirken anvendes, hvis valgmenighedens brug af kirken ikke hindrer den stedlige sognemenigheds brug af kirken. Alt dette skal endeligt godkendes i kirkeministeriet. Fakta om valgmenigheder Af valgmenighedspræst, fmd. for ELUVA Robert Bladt, Fjellerup En valgmenighed er en fri menighed inden for den danske folkekirke En valgmenighed har samme trosgrundlag som alle andre menigheder i folkekirken En valgmenighedspræst er underlagt tilsyn fra provst og biskop ligesom andre præster i folkekirken og skal opfylde de samme krav som andre præster, der ansættes i folkekirken En valgmenighed har i praksis en udstrakt frihed til at tilrettelægge menighedslivet og gudstjenesten En valgmenighed etableres som en forening inden for de særlige rammer, som er beskrevet i valgmenighedsloven Medlemmer af en valgmenighed er fritaget for at betale kirkeskat, men bidrager i stedet til at dække de udgifter, som menigheden har. Dette sker gennem medlemskontingent og/eller frivillige gaver En valgmenighed ansætter, aflønner (og afskediger) selv menighedens præst Medlemmer af en valgmenighed har ret til at få foretaget kirkelige handlinger ved

valgmenighedspræsten i den sognekirke, de er knyttet til Valgmenigheders bestyrelsesmedlemmer har stemmeret ved bispevalg på lige fod med sognemenighedernes menighedsrådsmedlemmer Statistik om valgmenigheder Af valgmenighedspræst, fmd. for ELUVA Robert Bladt, Fjellerup Alle tal er baseret på udtræk af CPR. Pr. 1.1. år Antal 1989 12.344 1990 12.435 1991 12.562 1992 12.474 1993 12.826 1994 13.064 1995 13.160 1996 13.194 1997 13.082 1998 13.018 1999 13.085 2000 13.114 2001 13.199 2002 13.722 2003 (ingen statistik fra kirkeministeriet) 2004 (ingen statistik fra kirkeministeriet) 2005 18.323 2006 18.586 Tallene viser, at det samlede antal valgmenighedsmedlemmer fra 1989 til 2006 steg med ca. 50%, således at det gennemsnitlige antal medlemmer pr. 1.6.2006 i de dengang 40 valgmenigheder var ca. 465. De nuværende 41 valgmenigheder kort fortalt Tilknyttet Foreningen af grundtvigske valg- og frimenigheder (31 valgmenigheder. Desuden 10 frimenigheder tilknyttet) Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed Stiftet 22. marts 1922. Tre selvstændige, som arbejdede sammen. I 1991 lagt sammen. Oprettet af flere kredse af grundtvigsk vakte i sognene, som bl.a. knyttede til ved valgmenigheden i Holstebro. Oprettelsen skete også i opposition til den forkyndelse, som den indremissionske sognepræst i Vinding-Vind, Frits Fangel, stod for og i forlængelse af de hindringer, Fangel lagde til rette for grundtvigske gudstjenester i Vinding Kirke. Balle Valgmenighed Stiftet i 1885. Oprettet fordi ministeriet i to omgange udpegede en anden til sognepræsteembedet end den, en stor del af menigheden ønskede.

Bering Valgmenighed Stiftet 1878. Oprettet i protest imod, at kapellanen i Ormslev-Kolt Jørgen Teilmann ikke fik embedet i Ormslev-Kolt, da hans far gik af som sognepræst. Bøvling Valgmenighed Stiftet 23. oktober 1875. Oprettet i protest imod, at kapellanen i Bøvling og Flynder, Jes Anton Jessen, ikke fik embedet i Bøvling og Flyder, da sognepræsten Dreyer gik af pga. alder i 1874. Frederiksborg Valgmenighed Stiftet 1909 som frimenighed. I 1958 omdannet til valgmenighed som filial under Københavns Valgmenighed. I 1987 godkendt af kirkeministeriet som selvstændig menighed i den danske folkekirke. Oprettet under inspiration af præst og digter C. Hostrup og grundlæggeren af Frederiksborg Højskole (nu Grundtvigs Højskole) Holger Begtrup. Gjellerup Valgmenighed Stiftet 1904. Indtil 1986 Herning-Gjellerup Valgmenighed. Oprettet pga. stridigheder med Indre Mission og ud fra et ønske om at sikre en fri forkyndelse af luthersk-evangelisk kristendom, inspireret især af N.F.S. Grundtvigs kristendomsopfattelse som den eksempelvis kendes fra hans mange salmer. Gl. Rye og Omegn Valgmenighed Stiftet d. 11. juni 2003. Oprettet ud fra et ønske om at beholde Aage Augustinus som præst, efter at han i en periode som vikar stod til at skulle forlade embedet, og ud fra et grundtvigsk syn på det kristelige og det folkelige. Havrebjerg Valgmenighed Stiftet 3. februar 1904 som frimenighed. Omdannet til valgmenighed i december 1962. Oprettet efter et præsteskifte i sognekirken, hvor myndighederne havde valgt en kandidat til embedet, som ikke stemte overens med befolkningens udtrykte ønsker. Herning Valgmenighed Stiftet 1904. Indtil 1986 Herning-Gjellerup Valgmenighed. Oprettet pga. stridigheder med Indre Mission og ud fra et ønske om at sikre en fri forkyndelse af luthersk-evangelisk kristendom, inspireret især af N.F.S. Grundtvigs kristendomsopfattelse som den eksempelvis kendes fra hans mange salmer. Holstebro Valgmenighed Stiftet 1884. Filial af Bøvling Valgmenighed frem til 1888. 17. oktober 1888 anerkendt som selvstændig valgmenighed. Oprettet i forlængelse af en række grundtvigske»vennemøder«, som af sognepræsten blev forment adgang til at benytte kirken til gudstjeneste med altergang. Høve Valgmenighed Stiftet i 1879. Skiftede i 1883 status til frimenighed, men blev i december 1962 atter anerkendt som valgmenighed. Oprettet som reaktion på, at en ny sognepræst i Høve ikke ville lade sognepræst Peter Rønnes fra Sønderup prædike én gang om måneden i Høve kirke for de grundtvigsk sindede. Kerteminde-Dalby Valgmenighed Stiftet i 1868. Oprettet i opposition til den af kirkeministeriet udnævnte præst, som havde tilknytning til Indre Mission. Kjellerup og omegns Valgmenighed

Stiftet i 1917. Oprettet som et grundtvigsk alternativ til Indre Mission. Klim Valgmenighed Stiftet i 1883 som frimenighed. Omdannet til valgmenighed i 1968. Oprettet af familier, som ønskede at deres børn skulle opdrages i den folkelige vækkelses ånd. Københavns Valgmenighed Stiftet i 1890. I dag sammenhørende med Vartov. Oprettet i forlængelse af, at kirkeministeriet ikke ville stadfæste Fr. Jungersen som præst. Jungersen havde i 1885 skrevet kristisk mod provisorierne under regeringen. Lemvig og omegns Valgmenighed Stiftet 1883. Oprettet ud fra et ønske om, at der på Lemvigegnen skulle være en kirke med en grundtvigsk forkyndelse. Mellerup Valgmenighed Stiftet 1890. Oprettet i forlængelse af en stærk grundtvigsk rørelse på egnen og langs Randers Fjords nordside bl.a. i tilknytning til Mellerup Højskole. Under pastor Slamberg i Støvring og Mellerup arrangeredes gudstjenester af de grundtvigske. Men en ny præst ville ikke udlåne kirken til de grundtvigske. Dette var medvirkende til valgmenighedens dannelse. Norddjurslands Valgmenighed Stiftet marts 1948. Oprettet af en grundtvigsk kreds omkring Vivild Højskole (nu ungdomsskole) pga. pres fra Indre Mission, som dengang dominerede i sognene. Nordfyns Valgmenighed Stiftet i 2000. Oprettet som reaktion på, at en præst, der havde virket i Otterup ikke blev sognepræst, da embedet skulle besættes. Odder Valgmenighed Stiftet 1886. Oprettet af en kreds af venstre-/nygrundtvigianere i Odder og omegn, som i perioden op til 1886 samledes med de grundtvigske i Bering Valgmenighed. Odense Valgmenighed Stiftet i august 1883. Oprettet ud fra et ønske om at fastholde et grundtvigsk menighedsfællesskab efter at den grundtvigske præst i Hospitalskirken i Odense (nu Gråbrødre Kirke) flyttede i 1883. Osted Valgmenighed Stiftet d. 29. juni 1924. Oprettet på initiativ af sognepræsten i Osted, Halvdan Helweg, i tilknytning til en grundtvigsk kreds, som inden Helwegs ansættelse som præst allerede i 1918 havde holdt et møde om dannelse af en valgmenighed. Ryslinge Valgmenighed Stiftet i 1868 umiddelbart efter valgmenighedslovens vedtagelse. Den første valgmenighed i landet. Sognepræsten i Ryslinge, Vilhelm Birkedal, blev efter en politisk strid afskediget fra sit embede i 1865. En stor del af menigheden og en række sognebåndsløsere fulgte Birkedal over i en frimenighed. Da Birkedal ønskede at blive i folkekirken, blev der lagt pres på Rigsdagen, som efter flere tilløb vedtog den første valgmenighedslov. Denne blev vedtaget 15. maj 1868, hvorefter Ryslingemenigheden blev valgmenighed. Sdr. Nærå Valgmenighed Stiftet 1875. Oprettet ud fra et ønske om at have en valgmenighed i Sdr. Nærå, hvorfra man i en

årrække tog til Ryslinge og deltog i menighedslivet der. Skanderup Valgmenighed Stiftet d. 15. april 1910 som Hjarup-Skanderup Valgmenighed. Oprettet i forlængelse af, at valgmenighedspræsten i Askov, Axel Helweg, i en periode holdt gudstjeneste to gange om måneden i Skanderup Sognekirke. Sognepræst Carl Moe, som var engageret i Indre Mission, bød ikke de grundtvigske lette kår, og da Helweg i 1910 meddelte, at han ønskede at stoppe med gudstjenesterne i Skanderup, besluttede man at etablere valgmenighed. Stevns Valgmenighed Stiftet i 1884 som frimenighed. I 1960 anerkendt som valgmenighed. Oprettet ud fra et ønske om at høre en grundtvigsk forkyndelse. Ubberup Valgmenighed Stiftet d. 2. juni 1872. Oprettet dels fordi man ønskede kapellan V. J. Hoff fra Vallekilde som præst, dels fordi man var utilfreds med konfirmandundervisningen og dermed sognepræsten i Tømmerup Sogn. Vallekilde Valgmenighed Stiftet i 1882. Oprettet efter en årrække med samling omkring valgmenigheden i Ubberup, hvor den vellidte, grundtvigske kapellan i Vallekilde V. J. Hoff havde fået embede i 1872. Vartov Valgmenighed Stiftet i 1920. I dag sammenhørende med Københavns Valgmenighed. Vartov var den kirke, hvori Grundtvig virkede som præst fra 1839-72. I dag ejes Vartov af Kirkeligt Samfund og er et samlingssted for grundtvigske over hele landet. Vejstrup Valgmenighed Stiftet i 1875. Oprettet som en udløber af Ryslinge valgmenighed. Folkene omkring Vejstrup var en del af den oprindelige grundtvigske bevægelse i opposition til datidens liberalteologisk strømninger i sognekirkerne. Vrå Valgmenighed Stiftet i december 1899. Oprettet som reaktion på, at den vellidte, grundtvigsk sindede kapellan i Vrå, Jens Bertelsen, ikke blev udnævnt som sognepræst i Vrå. Valgmenighedsdannelsen var i nogen grad blevet forberedt gennem de forudgående år, hvor der bl.a. var blevet afholdt møde på Vrå Højskole i 1892 om dannelse af valgmenighed. Tilknyttet Dansk Oase (3 valgmenigheder. Desuden 17 menigheder og menighedsfællesskaber tilknyttet) Aalborg Valgmenighed Stiftet i november 2004. Oprettet ud fra Markusfællesskabet ved Skt. Markus Kirke i Aalborg som en fortsættelse det karismatiske gudstjenesteliv og menighedsarbejde, som var opstået omkring Skt. Markus Kirke og sognepræst Bent Døssing Hansen. Markusfællesskabet blev etableret i 1990 og opløst i 2005 ved Bent Døssing Hansens pensionering. Kolding Valgmenighed Stiftet 1. juni 2003. Århus Valgmenighed

Stiftet 1. januar 1989, Oprettet af en gruppe unge i Århus, som oplevede et behov for en karismatisk menighed med et levende fællesskab i studiebyen. Ca. 400 medlemmer Tilknyttet ELUVA (4 valgmenigheder) Fjellerup Valgmenighed Stiftet d. 2. december 1991. Oprettet efter en årrække med tilkaldegudstjenester foranlediget af, at sognepræsten efter en skilsmisse blev gift igen, og ud fra et ønske om at have større frihed til at tilrettelægge gudstjenesten med bidrag fra frivillige. Kronjyllands Valgmenighed Stiftet i januar 1996. Oprettet efter at folk med tilknytning til Indre Mission og Luthersk Mission i en årrække oplevede sig forbigået ved besættelse af sognepræsteembeder i Randers. Præst ansat fælles med Fjellerup Valgmenighed indtil 2000. Skjern Valgmenighed Stiftet i maj 2006. Oprettet ud fra et ønske om, at flere i Skjern må finde vej til en gudstjeneste med fællesskab og varme mellem mennesker og en livline til Gud. Ølgod Valgmenighed Stiftet i oktober 2001. Oprettet efter at folk med tilknytning til Indre Mission og Luthersk Mission i en årrække oplevede sig forbigået ved besættelse af sognepræsteembeder ved Ølgod og Bejsnap Kirker. Valgmenigheder uden foreningstilknytning (4 valgmenigheder) ByKirken Stiftet 1. juni 2003. Oprettet ud fra et ønske om at være et supplement til de eksisterende kirker i Århus. Formålet var at være et fællesskab rettet mod Gud, som unge, der ikke i forvejen havde nogen tilknytning til kirken, kunne opleve som relevant. Midtjyllands Valgmenighed Stiftet i oktober 2004. Oprettet af en kreds af folk, som i 9 år havde arrangeret gudstjenester i Gullestrup Kirke under den folkekirkelige ordning om tilkaldegudstjenester. Voldhøj Valgmenighed Stiftet 1993. Oprettet ud fra et ønske om at bevare en menighed og et menighedsliv omkring en vandrekirke, som ellers skulle nedlægges efter i en årrække at have fungeret som annekskirke til Struer Kirke. Valgmenigheder, som ikke længere er valgmenigheder Randers Valgmenighed Stiftet i 1993. I 2005 lagt sammen med Den evangeliske Frikirke Nord til Randers Frimenighed. Morsø Valgmenighed Stiftet i 1871. I 1883 omdannet til Morsø Frimenighed pga. en strid om børnenadver.

Måske flere...