18.11.10 - Visualiseringerne side 12 og 15 viser hotellet i 17 etager. De øvrige illustrationer viser hotellet i 21 etager. Illustrationerne vil blive rettet til inden offentliggørelsen, så hotellet vises med den korrekte højde. Roskilde Byråd Borgermøde torsdag den 27. januar 2011 kl. 19.00 Mødet afholdes i Roskilde Hallerne, Møllehusvej 15, 4000 Roskilde Debatoplæg byggeri ved Roskilde Station Revideret Projekt Røde Port Kommuneplantillæg, miljøvurdering, VVM og lokalplan
INDHOLD INDLEDNING side 3 Kommunens Fokusområder side 5 RESUME - Hvad er der sket siden sidst side 6 Røde port - Det reviderede projektforslag side 7 Røde port - Bygherrens vision side 8 byrådets VURDERING - Hovedspørgsmål side 11 IDEER og forslag - Invitation til debat side16 Det videre forløb side 17 Hvad er VVM og miljøvurdering side 18 2
INDLEDNING Roskilde Byråd inviterer med dette oplæg alle til at være med til at debattere et nyt forslag til byggeri på arealerne syd for Roskilde Station og Røde Port. Forslaget er en videreudvikling af Claus B. Hansens første projekt Røde Port, som blev debatteret i vinteren 2008-2009. Mange borgere, organisationer og myndigheder havde dengang holdninger og meget konstruktive ideer og forslag til, hvilke krav vi skal stille til byggeri på de centrale arealer. Flere hundrede mennesker deltog i et farverigt borgermøde og lige så mange sendte skriftlige bemærkninger enten i form af underskrifter eller indlæg med forskellige synspunkter. Den første debat viste, at det ikke var det rigtige projekt for Roskilde, men at der alligevel var mange gode elementer i forslaget. Byrådet valgte derfor efterfølgende at gå i dialog med Claus B. Hansen om ændring af forslaget. Kommunen har søgt at imødekomme hovedlinjerne i de synspunker, som kom frem i den første debat. Omdrejningspunktet har især været at tilpasse projektet til Roskildes arkitektur og skala. Det mener byrådet nu er lykkedes, så projektet er modent til en ny offentlig debat. Byrådet opfordrer derfor alle til at komme med ideer og forslag til, hvad kommunen skal tage med i den videre planlægning. På baggrund af høringssvarene vil kommunen lave et forslag til kommuneplantillæg med VVM og forslag til lokalplan med detaljerede bestemmelser for byggeriet. Disse planer vil blive fremlagt i en ny offentlig høring, før byrådet tager endelig stilling til projektet. Det er mit håb, at projektet i grundtræk passer til ønskerne for Roskildes fremtid, og at mange vil deltage i debatten om forslaget. Samtidig vil jeg gerne gentage byrådets tak til alle for indsatsen i den første høring i 2008-2009. Poul Lindor Nielsen borgmester 3
Skitsen illustrere bytorvet 4
FOKUS kommunens fokusområder Byrådet har en række fokusområder for beslutninger om ny udvikling i bymidten. Byrådet mener, at det er vigtigt at have stor opmærksomhed på disse punkter i debatten om det konkrete forslag om Projekt Røde Port. Fortætning Fordele og ulemper ved en tættere by skal afvejes. Fortætningen skal give byen en bedre kvalitet. Se spørgsmål 1 og 3 side 11 Detailhandel Nye butikker skal spille sammen med og supplere den eksisterende detailhandel i bymidten. I det nye byggeri skal der være balance mellem butikker, restauranter, kulturelle tilbud og lign. Se spørgsmål 1 og 2 side 11 Kobling til bymidten Området skal funktionelt hænge sammen med bymidten og stationen. Det skal være åbent og let tilgængeligt fra alle sider. Det gælder især for gående og cyklister. Se spørgsmål 4 side 12 Arkitektur Det er vigtigt, at nyt byggeris volumen, materialevalg, arkitektur osv. kan indgå i en helhedsvirkning med den hidtidige by. Det nye skal berige det samlede indtryk. Se spørgsmål 5 og 7 side 12 Bygningshøjder/projektet Et højt hotel eller det øvrige byggeri må ikke anfægte domkirkens dominans eller byens karakter af købstad. Se spørgsmål 6, 8, 9, og 10 side 12 og 14 Trafik Trafikken vil stige. Alle trafikformer skal kunne afvikles hensigtsmæssigt både for trafikanterne og for beboerne i området. Se spørgsmål 11 og 12 side 15 Byrådet lægger desuden meget vægt på, at projektet kan opfattes som porten til Roskilde, at det kan skabe mere liv i bymidten og skabe flere arbejdspladser. 5
UDKAST RESUME HVAD ER DER SKET SIDEN SIDST Den første debat Roskilde Kommune fremlagde i vinteren 2008-2009 Claus B. Hansens første projektforslag om Røde Port til offentlig debat. Byrådet ønskede at høre borgernes holdning, før kommunen foretog sig videre. Mange borgere benyttede sig af muligheden for at kommentere projektet. Enkelte gik ind for projektet og så det som en spændende udvikling af Roskilde. Men langt de fleste var imod. Hovedanken var, at projektet var alt for stort og dominerende, ikke tog hensyn til nabobebyggelserne og ikke forholdt sig til bymidtens skala, karakter, farver og materialer. En del mente, at der ikke er behov for endnu et butikscenter. Endelig frygtede rigtigt mange, at projektet ville skabe trafikkaos på de omliggende veje. Næsten alle var dog enige om, at baneområdet i dag ligger trist og uskønt hen, og at området kan blive en gevinst for byen. Første forslag 6 Dialog om mulige ændringer Roskilde Byråd besluttede på bagrund af debatten at indlede en dialog med bygherren for at få projektet bedre tilpasset til Roskildes skala og arkitektur. Roskilde Kommune ønskede, at projektets karakter af lukket terminalbygning skulle ændres. Projektet skulle i højere grad for holde sig til det typiske købstadsmiljø med murede huse med variation, opbrud og mel lemrum, og forslaget om et 21-etagers hotel ud mod Ny Østergade skulle revurderes. Fællesarealer skulle være åbne med mulighed for ophold, leg og kulturelle aktiviteter. Endelig skulle de trafikale forhold løses på en mere hensigtsmæssig måde. Der har desuden været dialog med Kul tur arvsstyrelsen om højden på hotellet. Kulturarvsstyrelsen vurderer, at hvis hotellet bliver højst 17 etager, svarende til ca. 62 m, vil byggeriet ikke anfægte Roskilde Domkirkes status som verdenskulturarv. Fig. 1 Situationsplan fra Claus B. Hansens første projektforslag fra 2008.
Røde port Revideret forslag Et revideret forslag Bygherren har i dialog med Roskilde Kommune revideret projektet væsentligt i forhold til det tidligere forslag. Byrådet har derfor valgt at sende forslaget i ny offentlig høring. Forslagets Hovedindhold Projektets omfang er reduceret, så byggeriet nu holdes syd for banen. Røde Port og Kong Valdemars Vej berøres dermed ikke. Byggeriet kommer til at bestå af fritståen de blokke eller huse med åbne gader og pladser imellem. Et central bytorv skal knytte det nye byggeri sammen med Frøforsyningen. Slægtskabet med købstaden kommer til udtryk i skrå tage, murede facader og gavle og i valg af varme jordfarver. Bygningshøjderne varierer mellem 3 og 8 etager med de laveste bygninger mod øst og vest som overgang til de tilgrænsende villaområder. Hotellet reduceres til 17 etager og placeres ind mod jernbanen. Projektet vil fortsat komme til at bestå af en blanding af butikker, cafeer/restauranter, kontorer, liberale erhverv, hotel/konference og boliger. Det er også fortsat tanken at etab lere parke ringskælder under hele byggeriet og at udlægge en del af pladserne til togpendlerne og handlende i Roskilde bymidte. Der vil blive til- og frakørsel til parkeringskælderen ad 2-3 nye nedkørsler i Ny Østergade/Køgevej. For gående og cyklister vil der komme en ny bro over banen. Byggeriet i tal Butik/restaurant/udstilling: 34.650 m 2 Kontor/liberalt erhverv/ hotel/kongres: 40.200 m 2 Boliger ca. 150 stk. 13.000 m 2 Hotel med 270 værelser: 11.650 m 2 Byggeriet i alt: 99.500 m 2 Parkering, ca. 2500 pladser: 90.600 m 2 Fig. 2. Situationsplan for det reviderede projektforslag. En af de væsentlige ændringer er, at byggeriet holdes syd for jernbanen og Røde Port. Byggeriet brydes op i mindre enheder, og der skabes åbne passager og pladser mellem bygningerne. Revideret forslag Frøforsyningen 7
Røde port Bygherrens vision Fig. 3 Projektet tænkes indrettet med forbindelser på tværs til stationen og bymidten. Hotellet placeres centralt i bebyggelsen. 8 Visionen bag Projekt Røde Port For bygherren har den overordnede idé været at skabe en attraktiv udbygning og levendegørelse af Roskilde bymidte på en trafikmæssig unik placering. Projekt Røde Port skal være et moderne byområde med en blanding af butikker, boliger, kontorer, liberale erhverv, hotel mv. - et sted, hvor der i stort set alle døgnets timer er fyldt med liv og aktiviteter. Blandingen af funktioner vil desuden betyde en bedre udnyttelse af de mange fælles funktioner, som en sådan bebyggelse skal indeholde. Byggeriets placering ved stationen giver optimale muligheder for at bruge tog og bus. Dette skal understøttes med en ny overdækket forbindelse direkte fra de enkelte bygninger til stationen og togperronerne. Hotellet Hotellet placeres centralt i bebyggelsen, hvor det kan relatere sig til den store skala ved banen, Frøforsyningen og sygehuset - i god afstand fra villaerne ved Østergade/ Rolighedsvej. Den direkte adgang til stationen betyder, at hotellet vil kunne nås af mange inden for en kort transporttid og dermed være attraktivt både til konferencer og for turister. Bygherren vurderer desuden, at hotellets højde og udsigten over Roskilde by og fjord vil øge attraktionen afgørende. Butikkerne Byggeriets nederste etager reserveres til butikker, cafeer, restauranter og lignende. Det er bygherrens tanke, at butikkerne ved Røde Port skal være et supplement til butikkerne i den gamle bymidte og på RO s
Fig. 4 Nogle af bygherrens referencer: Nyt og gammelt, udeservering, en muret by, grønne pladser og torvedannelser. Torv. Den nordøstlige del tænkes anvendt til mindre butikker, mens der i den vestlige del over for sygehuset også kan være større butikker. Arbejdspladserne De midterste etager vil komme til at rumme kontorer og liberale erhverv. Bygherren vurderer, at placeringen vil kunne tiltrække en række større offentlige og private kontorvirksomheder, blandt andet fordi det vil være nemt for de ansatte at komme til virksomhederne. Naboskabet til hotellet og kongrescentret vil desuden gøre det nemt for virksomhederne at afvikle seminarer og kongresser og samtidig have gæster boende. Fuldt udbygget vil projektet give plads til mere end 1.500 nye kontorarbejdspladser. Boligerne Boligerne placeres på de øverste etager med udsigt over Roskilde by og fjord. Alle boliger vil få altan eller tagterrasse. Trafik Placeringen ved stationen betyder generelt, at transportbehovet minimeres, og at en relativt stor del af transporten vil komme til at foregå med tog, cykel og gang. Et så stort projekt vil dog betyde ekstra biltrafik, men ikke al trafik til projekt Røde Port er ny trafik. Bygherren vurderer ud fra erfaringerne fra RO s Torv, at ca. halvdelen af biltrafikken findes på vejene i forvejen. Det kan fx være bilister, der vælger at købe ind i projekt Røde Port på vej fra arbejde. Skønsmæssigt vil trafikken på Ny Østergade øges med 6.500-7.000 biler i døgnet som følge af projekt Røde Port. Den nuværende trafik på Ny Østergade er på ca. 7.000 biler i døgnet. Samlet set vurderer bygherren, at den ekstra trafik ikke vil give anledning til problemer, der ikke kan klares med tekniske løs ninger. Der kan fx blive tale om at ændre rundkørslen på Køgevej eller lave en ekstra nedkørsel til parkeringskælderen direkte fra Køgevej. Parkering Parkeringen samles i underjordiske anlæg, så overfladen friholdes til byrum og rekreative formål. Et bæredygtigt byggeri Tanken er, at byggeriet skal opføres bæredygtigt i alle sammenhænge. I den videre projektering vil bygherren blandt andet arbejde med at minimiere energiforbruget. Fig. 5. De enkelte bygninger kommer til at rumme både butikker, kontorer og boliger. 9
Fig. 6. Røde Port og baneterrænnet set fra Københavnsvej i dag. 10 Fig. 7. Samme sted som det vil tage sig ud, hvis projekt Røde Port gennemføres.
VURDERING Hovedspørgsmål Roskilde Byråds vurdering af projektet Roskilde Byråd finder, at projekt Røde Port indeholder mange spændende tanker, og at projektet kan bidrage til en positiv udvikling i kommunen. Projekt Røde Port er også godt i tråd med byrådets ønske om en bæredygtig byudvikling: Den intensive udnyttelse af de nuværende banearealer betyder, at kommunen kan undgå at inddrage nye byarealer i byens udkant. Derved kan eksisterende veje, ledningsnet mv. udnyttes bedre, værdifulde bynære landskaber bevares og transportbehovet mindskes. Placeringen tæt på stationen gør det oplagt for kommende brugere og beboere at tage tog og bus, hvorved CO 2 -udledning fra biltrafikken kan begrænses. Nye gang- og cykelforbindelser på tværs af banen vil forbedre forholdene for gående og cyklister i hele byen. Der er imidlertid stadig en række spørgsmål, der skal afklares, før byrådet kan tage endelig stilling til projektet. Forhold der skal belyses nærmere I forbindelse med den videre planlægning skal der blandt andet gennemføres en nøjere vurdering af projektets virkninger på miljøet (VVM). Du kan læse mere om VVM og miljøvurdering på side 18. I det følgende har Roskilde Kommune listet en række spørgsmål, som kommunen mener, at der som minimum er behov for at få nærmere belyst i miljøvurdering og VVM. Byrådet hører gerne fra dig, hvis du har andre ideer og forslag, som kommunen bør overveje. En afbalanceret udvikling Projekt Røde Port rummer en kombination af butikker, erhverv og boliger, der som udgangspunkt vil give grundlag for en varieret og levende bydel. Flere butikker kan desuden være med til at styrke Roskilde by som handelsby. Det er dog samtidigt vigtigt, at den eksisterende balance i detailhandelen internt i kommunen bevares. 1. 2. 3. Hvilke konsekvenser vil projektet få for butikslivet i bymidten og på RO s Torv eller i de øvrige dele af kommunen og nabokommunerne. Hvad vil et nyt hotel og kongrescenter betyde for turismen og kulturlivet, og hvilke konsekvenser har det for egnens nuværende kulturtilbud og overnatningssteder Hvad vil projektet betyde for udnyttelsen af de arealer, der allerede er planlagt til byerhverv/kontorerhverv i Trekroner og på Musicon - og i nabokommunerne? Samspil med den omgivende bebyggelse og kulturmiljøet Projekt Røde Port arbejder med en nyfortolkning af de typiske købstadsmotiver med skrå tage, murede facader og gavle. Slægtskabet med bymidten tænkes fulgt op i valg af materialer og farver. Dette lever op til kommunens intention om, at nye projekter skal tage udgangspunkt i købstadens arkitektur og kulturmiljø. Der tages hensyn til de tilgrænsende boligområder, ved at den højeste del af byggeriet placeres i den centrale del af området. Byggeriet er dog stadig relativt højt i forhold til villaerne på Ny Østergade/Rolighedsvej, men korresponderer med sygehuset og Frøforsyningen 11
71,15 meter Snit gennem Domkirken... Hotel Domkirken Fig. 8. Illustration af projektet og hotellet som det vil se ud fra Vigen (øverst) og fra Holbækvej. På lang afstand ses hotellet tydeligt over byens silhuet, selvom det er lavere end domkirken Domkirken Hotel 12 4. 5. 6. Hænger byggeriet godt nok sammen med bymidten og byen nord for banen? Hvordan sikres købstadsmiljøet ved etablering af byggeriet? Vil byggeriet give skyggeproblemer i de tilgrænsende boligområder? Byrådet er specielt opmærksomt på domkirkens rolle som byens vartegn. For at vise hotellets synlighed i samspil med domkirken har bygherren lavet en række illustrationer af projektet fra steder, hvorfra kirken opleves særligt tydeligt over byens silhuet. Den største påvirkning opleves på lang afstand, hvor hotellet fremstår markant men dog lavere end kirketårnene. På kortere afstand vil hotellet ikke virke så dominerende, fordi vandtårn, skorstene, antennetårne, siloer, beplantninger mm er tydeligere på denne afstand og derfor er med til at bryde byens profil. Set fra Domkirkepladsen vil hotellet være skjult bag bygningerne i Roskilde bymidte, se fig. 9. Kulturarvsstyrelsen har på baggrund af bygherrens illustrationer vurderet, at byggeriet ikke vil anfægte Roskilde Domkirkes status som verdenskulturarv. 7. Er byggeriets højde acceptabel i for hold til omgivelserne, herunder oplevelsen af domkirken som byens vartegn?
61,80 meter UDKAST og snit gennem projekt Røde Port Fig. 9. På illu strationerne er hotellet tegnet ind med hvid streg for at vise, hvordan pro jektet ville tage sig ud set fra Domkirkeplad sen, hvis der ikke var andre bygninger, der spærrede for udsynet. 13
UDKAST Fig. 10. Faca der mod Ny Østergade. Bygningshøjden afstemmes ef ter nabobebyg gelsen - lavest mod vest og øst. Levende byrum Projekt Røde Port har et stort offentligt bytorv som et centralt element. Torvet ligger op til Frøforsyningen og har direkte adgang til den nye overgang over banen. Torvet kan således blive et vigtigt bindeled mellem projekt Røde Port og omgivelserne. For at torvet bliver attraktivt som opholdsog mødested, skal der blandt andet være mulighed for sol, skygge og læ. 8. Hvordan kan torvet komme til at fungere som et godt opholds- og mødested? 9. Hvordan er vindforhold omkring de høje bygninger, specielt omkring hotellet? Håndtering af regnvand De meget store overdækkede og belagte arealer giver behov for bortledning af store mængder regnvand og dermed øget risiko for overbelastning af kloaksystemet ved voldsomt regnvejr. Dette imødekommes delvist i projektet med tagterrasser og taghaver, som tænkes anlagt over en del af butikkerne, og som kan være med til at opsuge noget af regnvandet. 10. Skal der indarbejdes flere måder at håndtere regnvandet, fx åbne vandrender eller bassiner, mere græs og mere facadebeplantning? Fig. 11. Bytorvet med hotellet i baggrunden og Frøforsynin gen til venstre i billedet 14
Fig. 12. Trafikdiagram. Adgangsvejene er vist med blåt, mens den nye gangforbindelse over banearealet er vist med rødt. Cykelparkering er markeret som gule cirkler. Trafik og parkering Med den centrale placering ved statio nen vil mange af de kom mende brugere og beboere erfaringsmæssigt tage tog i stedet for privatbil. Roskilde Kommune sigter samtidig generelt mod at flytte en større del af trafikken i og omkring bymidten fra bil til cykel og bus ved at skabe bedre forhold for cyklister og buspassagerer. Det vil dog næppe være tilstrækkeligt til at undgå, at den samlede biltrafik stiger, hvis projekt Røde Port og de øvrige planer om tættere byggeri i bymidten realiseres. Der må derfor forventes yderligere trængsel specielt i en del af de kritiske spidstimer fredag eftermiddag og lørdag formiddag. Hvis dette skal undgås, vil der være behov for tekniske ændringer på Ny Østergade og nogle af indfaldsvejene. Alternativt kan det vælges at ændre projektets fordeling mellem butikker, kontorer og boliger, eller projektet kan reduceres, fx ved at reducere antallet af pendlerparkeringspladser. 11. Hvike konsekvenserne får projektet for trafikken i Roskilde by? 12. Er det muligt at lave en hensigtsmæssig trafikafvikling? 15
IDEER Invitation til debat Ideer og forslag til planlægningen Projektforslaget, som nu er fremlagt, er væsentligt ændret i forhold til bygherrens første forslag. Byrådet starter derfor processen forfra med en ny indledende offentlig debat, hvor alle inviteres til at komme med ideer og forslag til forhold, der skal fokuseres særligt på, hvis byrådet beslutter at gå videre med planlægningen. Det kan også være forslag til, hvilke alternativer der bør undersøges, og til hvordan projektet kan tilpasses andre udviklingsønsker for kommunen. Bag på dette debathæfte er der oplysninger om adresser mv. Debatmøde Byrådet er vært ved et åbent debatmøde om projektet den 27. januar 2011 kl. 19.00 i Roskilde-Hallerne, Møllehusvej 15, 4000 Roskilde. Borgmester Poul Lindor Nielsen byder velkommen. Claus B. Hansen vil præsentere projektet og sammen med borgmesteren og repræsentanter for byrådet deltage i den efterfølgende debat. Alle er velkomne. Hotel Domkirken 16 Fig. 13. Illustration af projektet og hotellet som det vil se ud fra Frederiksborgvej.
Forløb Det videre forløb Den videre proces Efter den indledende debat vil Roskilde Byråd tage stilling til alle indkomne forslag og på baggrund heraf beslutte, om kommunen skal gå videre med projektet, og - i givet fald - hvordan resultatet af den offentlige høring skal indgå i det videre arbejde. Hvis projektet skal realiseres, skal byrådet vedtage et kommuneplantillæg og en lokalplan. Kommuneplantillægget skal fastlægge de overordnede bestemmelser for områdets anvendelse, mens lokalplanen fastlægger de mere detaljerede bestemmelser for byggeriets placering og udformning. Da der er tale om et større projekt, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, skal der desuden laves en miljøvurdering af planen og en vurdering af projektets virkninger på miljøet (VVM). Tidsplan Byrådet forventer at kunne behandle de indkomne forslag i foråret 2011. Hvis byrådet vælger at gå videre med planlægningen, vil der senere blive fremlagt et forslag til kommuneplantillæg, miljøvurdering, VVM-redegørelse og lokalplan til ny offentlig debat i mindst 8 uger. Først herefter vil byrådet kunne tage endelig stilling til projektet. Det samlede forløb forventes at tage 1½-2 år. Fig. 14. Projektet set fra rundkørslen ved Køgevej og Ny Østergade. I baggrunden ses hotellet i xx etager. 17
vvm Hvad er VVM og miljøvurdering Planlægningen for projektet vil være omfattet af reglerne om miljøvurdering af planer og programmer og selve projektet skal VVM-vurderes. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lov nr. 316 af 5. maj 2004, skal sikre, at planer og programmer, som kan påvirke miljøet væsentligt, miljøvurderes. Forkortelsen VVM står for vurdering af virkning på miljøet. VVM-reglerne fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse 1335 af den 6. december 2006. Reglerne skal sikre, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at have væsentlig indvirkning på miljøet, kun kan gennemføres med baggrund i en VVM-redegørelse. Reglerne om VVM omhandler altså selve anlægsprojekterne, mens reglerne om miljøvurdering omhandler den planlægning, som kommunen skal gennemføre, for at anlægget kan realiseres. Krav til indholdet i de to typer vurderinger er ens, og proces og rapport kan derfor slås sammen. Lov om miljøvurdering indeholder dog enkelte, supplerende bestemmelser om direkte høring af berørte myndigheder samt etablering af overvågningsprogram. Formålet med reglerne er at give det bedst mulige grundlag for både en offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden kommunen starter arbejdet med forslag til VVM-redegørelse/miljøvurdering, kan borgere, interesseorganisationer og andre myndigheder komme med forslag og ideer til, hvilke miljøpåvirkninger, kommunen skal lægge særlig vægt på i VVMredegørelsen/miljøvurderingen, samt om der er alternative forslag til projektet, der bør undersøges. VVM-redegørelsen/miljøvurderingen skal påvise, beskrive og vurdere projektets direkte og indirekte virkning på: mennesker, fauna og flora jordbund, vand, luft, klima og landskab materielle goder og kulturarv, samt samspillet mellem disse faktorer mulige afværgeforanstaltninger til at undgå, mindske eller kompensere for eventuelle negative miljøpåvirkninger Det er Roskilde Kommune, som er ansvarlig for VVM-redegørelsen/miljøvurderingen. Arbejdet med VVM-redegørelsen/miljøvurderingen sker i samarbejde med bygherren som skal stille de nødvendige oplysninger og ressourcer til rådighed. 18
evt. Mindretalsudtalelse Skitsen illustrere bebyggelsen langs Ny Østergade 19
Skriftlige ideer og forslag Har du ideer og forslag til, hvilke forhold der skal fokuseres særligt på, hvis byrådet beslutter at gå videre med planlægningen og udarbejde VVM-redegørelse og miljøvurdering? Eller har du forslag til, hvilke alternativer der bør undersøges, og til hvordan projektet kan tilpasses andre udviklingsønsker for kommunen? Vi skal bede om dine ideer og forslag som brev eller e-mail senest den 7. februar 2011. Forslag og ideer skal sendes til: Roskilde Kommune Teknik og Miljø Plan og Udvikling Postboks 100 4000 Roskilde eller planogudvikling@roskilde.dk (husk at skrive din postadresse, hvis du sender en e-mail) Yderligere oplysninger Oplysninger om projektforslaget kan fås ved henvendelse til: Claus B. Hansen & Allan Chabert A/S, Københavnsvej 69, 4000 Roskilde eller mail: cbh@cbhac.dk Hjemmeside: www.roedeport.dk Oplysninger om den kommunale planproces kan fås ved henvendelse til: Roskilde Kommune, afsnitsleder Esben Haarder Paludan, telefon 46 31 35 40 eller Hanne B. Brandt, telefon 46 31 35 62 eller Dorte Olsen, telefon 46 31 35 46. Roskilde Kommune Teknik og Miljø Plan og Udvikling Køgevej 80 Postboks 100 4000 Roskilde 46 31 30 00 www.roskilde.dk