Morten Hulvej Rod Forskningsleder, lektor, ph.d. mhj@si-folkesundhed.dk. Sundhedsfremme blandt unge mænd



Relaterede dokumenter
Den Nationale Sundhedsprofil

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Webtabel SR 5.1 Sundt kostmønster

Hvordan har du det? 2017

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Hvordan har du det? 2017 Odder Kommune

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

Sundhedsprofilens resultater

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Tabel Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE

SAS SEMINAR 18. SEPTEMBER 2014 NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK KNUD JUEL STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SIF

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Webtabel SR 11.1 Meget generet af nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig samt ængstelse, nervøsitet, uro og angst inden for de seneste 14 dage

Deltidsansættelser i Danmark


Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018

Befolkning i Slagelse Kommune

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

2.3 Fysisk og mentalt helbred

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Mænds sundhed og fællesskaber

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Hvordan har du det? 2010

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

Webtabel SR 4.1 Alkoholforbrug i det seneste år

Unges mentale sundhed og trivsel. Veronica Pisinger, Videnskabelig Assistent Statens Institut for Folkesundhed

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark /14

SUND ODENSE - HVORDAN ER SUNDHEDEN I ODENSE 2017?

Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014

Sundhedsprofil Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Figur 1: Temporalitet

Den folkesundhedsmæssige udfordring lige nu

Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Figur Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Hvordan har du det? 2017

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

SUNDHEDSPOLITIK 2015

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Ligestilling i kerneydelser

Unges sundhedsvaner. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

Orientering om Sundhedsprofil 2017 og Børne- og Unge Sundhedsprofil 2017

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

BORGERPANEL. Hver tiende frygter for jobbet i Februar 2013

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Sundhed og beskæftigelse

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

Hvordan står det til med de unges sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne?

Sammenfatning. Helbred og trivsel

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

Notat vedr. KRAM-profilen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Jels Skole

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET Søvn Selvvurderet helbred...6. Stress Højt stressniveau... 10

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Rødding Skole

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

Transkript:

Morten Hulvej Rod Forskningsleder, lektor, ph.d. mhj@si-folkesundhed.dk Sundhedsfremme blandt unge mænd

Hvordan håndterer man bedst sammensatte sundhedsproblemer?

Disposition Hvad kendetegner unge mænd? Dilemmaer i praksis

Spritnye resultater - Data fra Den Nationale Sundhedsprofil 2013-162.283 besvarelser - Svarprocent 54,0% - Blandt 16-24 årige: 34,3%

Dårligt fysisk helbred

Dårligt mentalt helbred

Højt stressniveau

Højt stressniveau (2) 16-24 år Mænd Beskæftigede 14,3 Arbejdsløse 19,4 Førtidspensionister Andre uden for arbejdsmarkedet 53,5 Kvinder Beskæftigede 28,2 Arbejdsløse 37,2 Førtidspensionister Andre uden for arbejdsmarkedet 64,6

Daglig rygning

Daglig rygning (2) 25-34 år Mænd Grundskole 45,3 Kort uddannelse 23,5 Kort videregående uddannelse 9,6 Mellemlang videregående uddannelse 13,3 Lang videregående uddannelse 4,0 Kvinder Grundskole 31,9 Kort uddannelse 19,1 Kort videregående uddannelse 13,7 Mellemlang videregående uddannelse 7,9 Lang videregående uddannelse 5,5

Alkohol (5+ genstande/månedligt)

Alkohol (2) 25-34 år Mænd Grundskole 30,2 Kort uddannelse 45,1 Kort videregående uddannelse 49,0 Mellemlang videregående uddannelse 57,6 Lang videregående uddannelse 59,0 Kvinder Grundskole 21,2 Kort uddannelse 17,9 Kort videregående uddannelse 25,2 Mellemlang videregående uddannelse 29,4 Lang videregående uddannelse 36,5

Usundt kostmønster

Usundt kostmønster (2) 25-34 år Mænd Grundskole 39,0 Kort uddannelse 24,2 Kort videregående uddannelse 15,4 Mellemlang videregående uddannelse 12,5 Lang videregående uddannelse 6,3 Kvinder Grundskole 23,7 Kort uddannelse 13,9 Kort videregående uddannelse 7,9 Mellemlang videregående uddannelse 5,9 Lang videregående uddannelse 3,2

Uønsket alene

Uønsket alene (2) 25-34 år Mænd Grundskole 17,8 Kort uddannelse 5,8 Kort videregående uddannelse 7,5 Mellemlang videregående uddannelse 4,8 Lang videregående uddannelse 4,0 Kvinder Grundskole 10,8 Kort uddannelse 7,6 Kort videregående uddannelse 4,8 Mellemlang videregående uddannelse 4,3 Lang videregående uddannelse 4,6

Nogen at tale med (aldrig eller næsten aldrig)

Nogen at tale med (2) 16-24 år Mænd Beskæftigede 4,4 Arbejdsløse 6,2 Førtidspensionister Andre uden for arbejdsmarkedet 10,5 Kvinder Beskæftigede 1,3 Arbejdsløse 3,3 Førtidspensionister Andre uden for arbejdsmarkedet 7,2

Sammensathed Køn interagerer med alder interagerer med uddannelse interagerer med sociale relationer interagerer med trivsel interagerer med sundhedsadfærd interagerer med helbred Intersektionalitet i baggrundsforhold Kan sundhedsproblemer forstås som syndemics?

Disposition Hvad kendetegner unge mænd? Dilemmaer i praksis

Disposition Hvad kendetegner unge mænd? Dilemmaer i praksis Håndtering af rusmiddelproblemer på tekniske skoler

Nultolerance Den gængse løsning men sjældent anvendt i praksis

Nultolerance Eleverne bliver næsten aldrig taget på fersk gerning I praksis er det svært at skelne mellem rusmiddelproblemer og sociale, personlige problemer

Nultolerance Ikke desto mindre har politikkerne vigtige implikationer: - er med til at skabe organisationens identitet - sætter rammen for social interaktion mellem elever og lærere - rummer en særlig forståelse af problemet

Mulige løsninger Hashhunde = større sikkerhed? Information og oplysning Coaching Praksisorienterede, simple retningslinjer: Reagér hvis du er bekymret

Mulige løsninger At betragte og behandle rusmiddelproblemer som sammensatte problemer Udgangspunkt i den konkrete elev Større fokus på de institutionelle rammer

Disposition Hvad kendetegner unge mænd? Dilemmaer i praksis Håndtering af rusmiddelproblemer på tekniske skoler

Disposition Hvad kendetegner unge mænd? Dilemmaer i praksis Drukhistorier og alkoholforebyggelse

Drukhistorier Mandag morgen i ottende klasse: Rikke: Lars: Lotte: Rikke: Lars drak ikke noget. Jeg drak det for ham, mand Ja, hun sagde: Må jeg få en tår, og så bællede hun bare! Du drak edderman me også meget, Rikke. Det er jeg nødt til. Ellers kan jeg ikke mærke noget, hvis jeg ikke bæller

Drukhistorier Unge bruger mere tid på at fortælle historier om druk end på at drikke Undervisning om alkohol i folkeskolen giver ofte anledning til fortælling af drukhistorier Er det et problem?

Drukhistorier Historierne er platte og vulgære, men rummer også mulighed for refleksion Dyrk ambivalensen!

Hvordan håndterer man bedst sammensatte sundhedsproblemer?

Ved netop at tage udgangspunkt i sammensatheden, modsætningerne og ambivalensen Ved at fokusere på betingelser og forudsætninger for sundhed og trivsel Unge mænd er ikke en entydig målgruppe med entydige sundhedsproblemer

men der er nok at tage fat på

Tak for opmærksomheden mhj@si-folkesundhed.dk Tlf. 6550 7800