RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af RSM International, en uafhængig kæde af selvstændige revisions- og rådgivningsfirmaer med mere end 32.000 medarbejdere i 700 kontorer i mere end 100 lande. RSM plus betjener en bred vifte af mindre og mellemstore virksomheder indenfor mange forskellige brancher med revision, regnskab, rådgivning og skat. Nærmere information om RSM plus: www.rsmplus.dk RSM International: www.rsmi.com Skærpelser i virksomhedsordningen Der blev 11. juni 2014 fremsat lovforslag til begrænsning af mulighed for skatteudskydelse ved selvstændige erhvervsdrivendes anvendelse af virksomhedsskatteordningen (Lovforslag nr. L 200). Lovforslaget indeholder følgende elementer Selvstændigt erhvervsdrivende kan fremover kun spare op i virksomhedsordningen, hvis indskudskontoen er nul eller positiv. Dermed opnår den selvstændige ikke utilsigtede skattemæssige fordele ved at indskyde privat gæld i virksomhedsordningen. Selvstændige kan fremover ikke spare op i virksomhedsordningen, hvis aktiver i virksomhedsordningen pr. 11. juni 2014 er stillet til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen. Dermed opnår den selvstændige ikke utilsigtede skattemæssige fordele ved eksempelvis at låne penge i banken til finansiering af privat forbrug mod sikkerhed i aktiver i virksomhedsordningen. Hvis aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, fra og med 11. juni 2014 stilles til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, anses et tilsvarende beløb for hævet af den selvstændige. Rentekorrektionen forhøjes effektivt med 3 procentpoint med henblik på at eliminere den skattemæssige besparelse, som selvstændige kan opnå ved at placere private renteudgifter i virksomhedsordningen. Overgangsordning for selvstændige, der ved lovforslagets fremsættelse anvender virksomhedsordningen, og allerede har stillet virksomhedens aktiver til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i ordningen, og/eller har en negativ indskudskonto: Muligheden for at spare op i ordningen suspenderes kun, hvis summen af den nominelle værdi af den negative indskudskonto og en evt. sikkerhedsstillelse overstiger en bagatelgrænse på 100.000 kr. Hvem er omfattet af begrænsningerne Selvstændigt erhvervsdrivende personer kan benytte virksomhedsordningen i forbindelse med selvangivelse af skattepligtig indkomst fra virksomhed. Virksomhedsordningen giver mulighed for at overskud ud over det man hæver ud privat, kan beskattes som selskabsindkomst det vil sige at et sådan overskydende overskud kan beskattes med kun 24,5% (2014-sats), i stedet for den sædvanlige skatteprocent på op til ca. 57%. Indgrebet rammer de selvstændigt erhvervsdrivende, som benytter virksomhedsordningen, og i den forbindelse har negativ indskudskonto, og/eller som har stillet virksomhedens aktiver til sikkerhed for privat gæld.
Begrænsningerne Den erhvervsdrivende har negativ indskudskonto Tidligere kunne der uden begrænsning foretages opsparing af overskud med foreløbig skattebetaling af den del af virksomhedens overskud, som ikke var hævet ud til privat benyttelse, men som fortsat indestod i virksomheden deraf opsparet i virksomheden. Den foreløbige skat udgør 24,5% i 2014. Har den erhvervsdrivende imidlertid negativ indskudskonto, kan der ikke længere foretages sådan skatteudskydelse ved opsparing af overskud hele overskuddet vil i sådan tilfælde skulle beskattes som personlig indkomst med op til 57% i skat. Først når indskudskontoen er mindst nul, vil der igen være mulighed for at opspare overskud. Begrænsningen skal gælde hvis indskudskontoen er negativ ved virksomhedsordningens opstart, ved indkomstårets begyndelse eller ved indkomstårets afslutning. Indskudskontoen er et af de begreber, som virksomhedsordningen indeholder indskudskontoen er udtryk for det nettoindskud i værdi, som den selvstændige erhvervsdrivende foretager i sin virksomhed ved opstarten. Senere påvirkes indskudskontoen af årets indskud og årets hævninger ud over årets resultat. Hvis indskudskontoen er negativ ved opstart, kan indskudskontoen nulstilles, således at en negativ indskudskonto ved opstart ikke skal påvirke den senere mulighed for opsparing i virksomhedsordningen. Nulstilling forudsætter dog, at der alene indgår erhvervsmæssig gæld i virksomhedsordningen. Begrænsningerne gælder for indkomst erhvervet den 11. juni 2014 eller senere. Der skal således ske en opdeling af indkomsten for indkomståret 2014 fordelt på perioden op til og med 10. juni og fra og med 11. juni. Visse udgifter skal fordeles forholdsmæssigt. Begrænsningerne skal ikke gælde for indkomst indtjent frem til og med 10. juni 2014 kun for den resterende del. Sikkerhedsstillelse Stiller en erhvervsdrivende person sin virksomheds aktiver til sikkerhed for et privat lån, vil en værdi svarende til sikkerhedsstillelsen blive betragtet som privat hævet for det omhandlede indkomstår. Det betyder, at mulighederne for opsparing af årets resultat forringes. Sikkerhedsstillelser, der allerede er aftalt pr. 11. juni 2014, er omfattet af en overgangsregel, idet disse sikkerhedsstillelser ikke vil blive anset for hævet. I stedet vil sikkerhedsstillelser pr. 11. juni 2014 forhindre, at der kan ske opsparing af overskud. Hvis sikkerhedsstillelsen senere ophæves, opnås igen adgang til at opspare overskud indtjent efter den dato, hvor ophævelsen er sket. Så jo hurtigere sikkerhedsstillelsen kan ophæves des bedre. Bemærk, at hvis der er stillet virksomhedspant til sikkerhed for bankgælden, vil denne sikkerhedsstillelse ofte også omfatte privat gæld til banken.
For indkomst erhvervet frem til og med 10. juni 2014 vil ændringen ikke få betydning kun for indkomst erhvervet fra 11. juni og frem. Forøgelse af eksisterende sikkerhedsstillelse vil blive omfattet og betragtes som privat hævet. Hvis en sikkerhedsstillelse bortfalder, men senere genopstår, vil forholdet være omfattet af ændringerne. Det betyder, at ved genopståelse, vil der blive tale om en hævning. Overgangsordning - bagatelgrænse Der indføres en bagatelgrænse på 100.000 kr. for erhvervsdrivende, der allerede benytter virksomhedsordningen den gælder ikke for erhvervsdrivende, der indtræder i ordningen efterfølgende. Kun hvis negativ indskudskonto og sikkerhedsstillelse samlet overstiger bagatelgrænsen vil det medføre begrænsning i opsparingsmuligheden. Målingen sker som negativ indskudskonto primo tillagt sikkerhedsstillelser pr. 11. juni 2014 og igen ud fra indskudskonto ultimo med tillæg af sikkerhedsstillelser pr. 11. juni 2014. Bagatelgrænsen skal være opfyldt både primo og ultimo for at undgå begrænsning af opsparingsmuligheden. Bagatelgrænsen bortfalder, hvis den erhvervsdrivende efterfølgende får negativ indskudskonto eller øger den negative indskudskonto. Bagatelgrænsen bortfalder derimod ikke, hvis den negative indskudskonto formindskes (altså bliver mindre negativ). Rentekorrektion Ved benyttelse af virksomhedsordningen skal der beregnes rentekorrektion i visse tilfælde, herunder af en negativ indskudskonto. Rentekorrektionen fastsættes årligt til samme procent som kapitalafkastsatsen (også kendt fra virksomhedsordningen). Fremover vil denne rentekorrektionsprocent fastsættes 3 procentpoint højere end kapitalafkastsatsen. Dette gælder dog først fra indkomståret 2015. Vores bemærkninger Der er overordnet ikke noget at udsætte på ønsket fra regeringen om at begrænse mulighederne for spekulation i skatteudskydelse derfor er der ikke noget i vejen med at fremsætte lovforslaget. Og som lovforslaget foreligger, synes det også at dæmme op for de uhensigtsmæssigheder, de gældende regler har givet mulighed for. Der er imidlertid, som vi ser det, et par forhold, som forhåbentligt kan blive overvejet i høringsfasen, og måske få en anden udformning dels er der dele af indgrebet, som får væsentlig likvid og finansiel betydning for de som har planlagt i overensstemmelse med gældende ret, uden at der tilbydes en (rimelig) overgangsordning, og dels er der en række uafklarede forhold, som bør belyses.
Iværksættere, nye erhvervsdrivende og perioder med underskud De nye erhvervsdrivende dem under etablering hvor der i en indkørings- /etableringsfase ikke tjenes så mange penge, så det er nødvendigt at hæve til privatforbrug af virksomhedens midler, hvorved der opstår en negativ indskudskonto. Her kan efterfølgende overskud ikke opspares med mulighed for skatteudskydelse og dermed bliver den efterfølgende fase med konsolidering i virksomheden væsentligt forringet. Det er vel næppe sådanne tilfælde, der skal gribes ind over for, men de foreslåede regler skelner ikke mellem sådanne udfordringer overfor det misbrug, der er pågået med indskud af privat gæld. Det bør vel overvejes at justere lovforslaget for sådanne situationer? Det samme gælder for virksomheder med periodiske underskud, hvor indehaveren er nødt til at hæve midler i virksomheden ud over, hvad der tidligere er opsparet, hvorved hævning på indskudskontoen kan blive udfaldet, så den selvstændige senere bliver omfattet af begrænsningerne. Planlagte forhold i overensstemmelse med gældende regler En selvstændig erhvervsdrivende kunne, fx i overensstemmelse med gældende regler, have indskudt privat gæld i virksomhedsordningen og kunne have benyttet skattebesparelsen ved ikke at skulle beskattes fuldt ud af overskud anvendt til afdrag på den private gæld til ekstra højt afdrag til virksomhedens kreditorer og långivere. Der gives ingen overgangsordning til en sådan selvstændig erhvervsdrivende der vel derfor meget let får finansielle udfordringer, når op til 30% af indkomsten ikke længere kan benyttes til de allerede aftalte afdrag. Hvis man vil foretage en tilpasning i 2014 begrundet i lovforslagets fremsættelse og virkningstidspunkt, skal opmærksomheden henledes på de særlige indskud/hæve-regler for finansielle aktiver/passiver. En udtagelse af en gældspost på indskudskontoen fra virksomheden over til privatsfæren vil blive betragtet som et indskud og er dermed altså en mulighed for at nulstille en indskudskonto. Her skal man være opmærksom på, at indskud og hævning af finansielle aktiver/passiver, skal foretages som en ultimo-postering. Bemærk, at begrænsningerne skal gælde, uanset om indskudskontoen ikke er negativ ved indkomstårets afslutning, hvis den var negativ ved årets begyndelse. Det medfører, at det ikke er muligt at indrette sig i forhold til de ændrede regler i forbindelse med selvangivelsen for 2014. Sikkerhedsstillelse Hvad med bankernes generelle modregningsret hvis der står midler på virksomhedens konto, og der samtidigt er et privat billån skal det betragtes som sikkerhedsstillelse? Det skal det næppe, men fuld afklaring mangler? Men omvendt, så vil et virksomhedspant, der står til sikkerhed for al gæld til banken, pr. automatik også omfatte fx et privat billån i banken og dermed kunne forhindre opsparing af overskud. Hvad med bankskifte, kreditorskifte, omlægning af lån giver det mon udfordringer i forhold til sikkerhedsstillelse og dermed kan blive omfattet af begrænsningerne med alvorlige skattemæssige konsekvenser for den erhvervsdrivende?
Og hvad sker der med blandede ejendomme med både bolig og erhverv hvor hele ejendommen står til sikkerhed for lån, men hvor boligdelen ikke kan indgå i virksomhedsordningen hvordan skal der forholdes til det? Afsluttende bemærkninger Mon ikke der kommer en række høringssvar, og at der stilles en række afklarende spørgsmål til skatteudvalget i forbindelse med lovbehandlingen det synes nødvendigt! Skal der foretages omvalg for indkomståret 2012? Det er fortsat muligt at foretage omvalg vedrørende anvendelse af virksomhedsskatteordningen for 2012 indtil 30. juni 2014 (og for 2013 indtil 30. juni 2015). Det kunne være en overvejelse i visse situationer så som tilfældet med negativ indskudskonto og væsentligt større indtjening forventet i 2014 end i 2012/2013, hvorved overvejelser om udtræden i 2012/2013 kunne overvejes til fordel for indtræden igen i 2014, men med justeret indskudskonto (udeholdt privat gæld). Eller det kan for indkomståret 2013 sidste frist senest 1. juli 2014 - overvejes at foretage justeringer i form af fx udtagning af privat gæld, således at indskudskontoen ultimo ikke er negativ. Lovforslaget er sendt i høring samtidig med fremsættelsen med høringsfrist den 9. juli 2014. Høringssvarene foreligger således ikke endnu, men vil blive fremsendt forud for 1. behandling af lovforslaget. RSM plus P/S statsautoriserede revisorer Mikael Risager Taxpartner mri@rsmplus.dk Tlf. 8612 7888 Mobil 4088 1505 Disclaimer: Der tages forbehold for fejl og mangler i vort notat, og notatet bør ikke lægges til grund for dispositioner uden forudgående rådgivning. Vi påtager os intet ansvar for tab eller handlinger baseret på indholdet ligesom RSM plus ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl eller mangler.