NR. 8 Oktober 2012 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Ild under taget I Kolding måtte kraner trække taget af en stor beboelsesejendom. Foto: JyskeVestkysten Side 18-23
BRANDVÆSEN NR. 8 Oktober 2012 10. ÅRGANG ISSN1603-0362 Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 mobil: 40 13 47 52 E-mail: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: 57 82 02 03 mobil: 20 84 02 89 E-mail: erik@0203.dk Ekspedition Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 E-mail: fkb@fkbnet.dk Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet 3.200 eks. Årsabonnement 2012 i Danmark: Kr. 395,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dk Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk Bladudvalg Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Beredskabschef Claus Lund Viceberedskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottosen Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: 76 10 11 12 fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN november 2012 er 22. oktober 2012. Indhold Leder: Når forandringens vinde blæser Tommy Rise, bestyrelsesmedlem i FKB....side 3 Håb om handlingsplan mod dødsbrande Af Helge Kierkegaard....side 4 Den robuste kommune er også borgernes ansvar...side 5 PRIMO Danmark...side 6 Helte: Helte i skarp konkurrence...side 8 Til vands og i luften...side 9 Prisen...side 9 Jubilæum: Katastrofer kommer af simple ting............................. side 10 Jubilæumsord...side 11 Frivillige som ressource i skadeservice...side 12 BRS hjælper med brandsyn...side 13 Netværk og ikke kontrol...side 13 Kampagner for forebyggelse...side 14 Solceller: Solceller: Ingen grund til panik... side 15 Solceller og andre konstruktioner...side 16 Solcelle-vejledning inden nytår...side 16 Udvalg ser på solceller...side 16 Ingen danske erfaringer...side 16 Storbrand i Kolding: Ilden havde frit spil i hulrum under taget Af Christina Fischer...side 18 Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde Af Ronni Petersen...side 22 Værdifuld hjælp Af Søren Ipsen....side 23 Læringspunkter Af Søren Ipsen....side 23 Storbrand i Valby: 32 lejligheder raseret...side 24 Behov for 30 vandkanoner...side 25 Brandslukning kan stadig udvikles...side 26 Forebyggelsesstafet: Drejebog for uvarslet temabrandsyn Af Anders Flindt Rasmussen...side 28 Brandsyn som øvelse...side 29 Masser af læringspunkter Af Anders Flindt Rasmussen...side 30 Pluk fra brandsynsrapporter...side 31 En dårlig øvelse er en god øvelse...side 32 Stafet for forebyggelse....side 32 CTIF Konkurrence: Alle skal til Frankrig...side 33 Hvem sælger...side 34
Oktober 2012 BRANDVÆSEN LEDER Når forandringens vinde blæser Fra brandvæsen til virksomhed i fremdrift. Intet er givet på forhånd Den risikobaserede dimensionering og begreber som den robuste kommune og det robuste beredskab er måske den største forandring i redningsberedskabet gennem mange årtier. Ændringerne har givet meget store udfordringer til beredskaberne, for intet var givet på forhånd ud over, at opgaven fortsat er at skabe og fastholde et robust beredskab. Men forandringerne er ikke slut, når vi som beredskab den ene gang efter den anden bliver pålagt besparelser fra politisk side, uden at der må skæres væsentligt i serviceniveauet. Her skal vi se på vores enhed som en virksomhed, der leverer et produkt, der skal leve op til kundens forventninger. Vi skal anerkende, at politikerne er bestyrelsen, der sætter de overordnede rammer, mens vi som ledere skal føre dem ud i livet. Brandvæsens livscyklus Vores produkt hedder brandvæsen, og som alle produkter har det en livscyklus, og som kerneydelse er brandslukning inde i sit livs efterår. Følger man alle teorier om produkters livscyklus, er det tid til at skabe fornyelser på produktet, eller skabe helt nye produkter. Bedst for virksomheden vil det være at gøre begge dele. Det har nogle beredskaber set i for længe siden, og de driver i dag en fornuftig virksomhed med et fornuftigt beredskab som et af flere produkter. Mulighederne er der, det handler bare om at ville gribe dem, og de er ikke blevet færre efter kommunesammenlægningen. Den største overvindelse er nok at skifte kerneydelse fra brandslukning til en bred palet af serviceopgaver. Det er en tung kamel at sluge for gamle redningsfolk, men jeg tror, det er fremtiden. Samdrift Kommunernes økonomi råber på samdrift og samarbejde på tværs, og i beredskaberne har vi utrolig mange kompetencer at byde ind med. Det er dem vi skal sælge i fremtidens beredskab: Vagtcentral, callcenter, logistik, håndværkerydelser, transportopgaver, uddannelse osv. Alle er opgaver, der ligger i naturlig forlængelse af beredskabets opgaver, og som udnytter beredskabets kompetencer og kan samdriftes med beredskabet. Det er også opgaver, som naturlig kan samdriftes på tværs i den kommunale organisation og på tværs af kommunegrænser. Det er her, udviklingspotentialerne ligger, og intet er givet på forhånd. Fokus på kerneopgaven Den kommunale virksomhed, som jeg til daglig har ansvaret for, blev for to år siden ramt at krav om besparelser. Det førte til, at vi satte ny fokus på udviklingen. Kerneopgaven blev ændret fra brandvæsnet alene til et beredskabscenter med en bred vifte af tilbud. På to år har vi udvidet vores opgaver så meget, at øget volumen og afledte samdriftsrationaler både har kunnet finansiere omlægningen og bidraget til besparelser på det samlede kommunale regnskab. Dermed er det en win-win for alle parter. I min kommune tror vi på og har opbakning til, at brandvæsen ikke har en fremtid som enkeltstående ydelse i virksomheden. Fremtidens brandvæsen er en delydelse i en større virksomhed, der skal sikre den robuste kommune. Det lyder umiddelbart let, og det er det egentlig også, det kræver blot en ændret organisation og ledelse på et andet niveau, dertil evnen i organisationen til at se muligheder frem for begrænsninger. God Arbejdslyst. Den største overvindelse er nok at skifte kerneydelse fra brandslukning til en bred palet af serviceopgaver. Det er en tung kamel at sluge for gamle redningsfolk, men jeg tror, det er fremtiden. Af Tommy Rise bestyrelsesmedlem i FKB 3
høring BRANDVÆSEN Oktober 2012 Håb om handlingsplan mod dødsbrande Høring på Christiansborg gav lidt optimisme. FKB foreslår krav om røgalarmer i alle boliger. Danmark mangler mål for brandforebyggelse Af Helge Kierkegaard, informationschef i SikkerhedsBranchen Det ser ud til, at der som en del af det kommende beredskabsforlig vil starte en proces, som fører til en handlingsplan for nedbringelse af branddødeligheden i Danmark. Det er hovedkonklusionen af en høring 27. september på Christiansborg med overskriften Brandsikkerheden i Danmark bør vi opsætte nationale mål? Svaret på spørgsmålet var altså ja, og det kom fra de tre beredskabsordførere, der deltog: Anette Lind (S), Hans Christian Thoning (V) og Nikolaj Villumsen (EL). Samme svar kom også fra de andre deltagere i høringens panel. - På 40 år har vi reduceret antallet af trafikdræbte fra 1.200 om året til 200, men der omkommer stadig omkring 80 i brand om året som for 25 år siden. Hvis det var gået som i trafikken, havde vi kun 15 branddøde om året, sagde direktør Kasper Skov-Mikkelsen, Sikkerheds- Branchen, der er en af organisationerne i BrandBevægelsen, som var arrangør af høringen sammen med Folketingets Forsvarsudvalg. Alarmer bør være et krav Fra FKB, der ligeledes er med i Brand- Bevægelsen, sagde formanden Niels Mørup, at foreningen ser frem til at få en national risikoanalyse efter europæisk mønster med klar besked om prioriteringer. Det er blandt andet nødvendigt at få koordineret Beredskabsstyrelsens og Sikkerhedsstyrelsens forebyggelsesindsatser, sagde han og slog til lyd for, at man lidt håndfast får indført røgalarmer i alle boliger. Det kan ske med en overgangsperiode, men målet må være, at alle boliger får røgalarmer, sagde han. Hvis vi kan undgå brande og redde menneskeliv foruden store værdier, så er rigtig meget vundet. Der er ikke sket noget på området i mange år, så derfor er vi nødt til at komme med nogle tiltag. I dag er der røgalarmer i 76 procent af boligerne, og langt de fleste er sat frivilligt op. Siden 2004 har det været et lovkrav om en røgalarm i alle nyopførte boliger. Ingen af de tre politikere reagerede på Niels Mørups krav om alarmer, men i timerne inden høringen på Christiansborg var det socialdemokratiske folketingsmedlem Bjarne Laustsen, der også er præsident for Beredskabsforbundet, ude i Radioavisen med et krav om røgalarmer i alle boliger: - Hvis vi kan undgå brande og redde menneskeliv foruden store værdier, så er rigtig meget vundet. Der er ikke sket noget på området i mange år, så derfor er vi nødt til at komme med nogle tiltag, sagde han. Midt i en sparetid I høringen blev der ikke snakket meget om økonomi. Som forberedelse til det næste beredskabsforlig er Deloitte i gang med en rapport om fremtidens beredskab, og et af kravene i dét stykke arbejde er, at der skal findes besparelser på mindst 50 millioner kroner. Beredskabsordførerne fra Socialdemokratiet og Venstre listede forsigtigt udenom at kommentere sparemålet, mens Nikolaj Villumsen efter at have hørt indlæg om de nationale brandstra- Myndigheten för Samhällsskydd och Beredskap i Sverige og Direktoratet for Samfunnssikkerhet og Beredskap i Norge har klare udmeldinger om nationale mål. 4
Oktober 2012 BRANDVÆSEN høring tegier i Norge og Sverige kaldte indsatsen i de to lande imponerende. - Det er måske lidt forkert, når udgangspunktet i Danmark er, at vi sætter et konsulentfirma til at finde besparelser. I stedet skal vi måske kopiere Norge og Sverige. Det er afgørende, at vi i forhandlingerne om beredskabsforliget ikke bilder os selv ind, at vi kan få mere for færre penge, sagde Nikolaj Villumsen. Vi mangler ambitioner Afdelingsingeniør Anne Rygh Pedersen, Direktoratet for Samfunnssikkerhet og Beredskap i Norge, og brandingeniør Anders Lundberg, Myndigheten för Samhällsskydd och Beredskap i Sverige, fortalte på høringen om indsatsen i deres respektive lande. I begge lande er ambitionen 0 branddøde og som et delmål at få branddødeligheden ned med en tredjedel på få år, og i begge lande bruges der mere på forebyggelse end i Danmark. I Norge er lovkravet 1 årsværk pr. 10.000 Beredskabet har ikke så stor bevågenhed på Christiansborg, som det burde have, måske fordi det ikke har været så dygtigt til at sælge sig til politikerne. indbyggere, men nogle kommuner bruger mere. En tredjedel færre branddøde var et mål, de tre beredskabsordførere godt kunne lide. Det er en realistisk målsætning, mente Hans Christian Thoning, der konstaterede, at beredskabet ikke har så stor bevågenhed på Christiansborg, som det burde have, måske fordi det ikke har været så dygtigt til at sælge sig til politikerne. Ældre er sårbare Overingeniør Peter Hofman-Bang, SikkerhedsBranchen, opremsede i sit indlæg gode og dårlige ting omkring dødsbrande: De gode: Der omkommer sjældent mere end én person i hver dødsbrand. Ingen dør i fabriksbrande eller forsamlingshusbrande. Boligbrande bliver i brandcellerne. 76 procent af boligerne har røgalarmer. De dårlige: Næsten alle omkommer i boligbrande. Der er en overrepræsentation af ældre og sårbare. 24 procent af boligerne (600.000!) har ikke røgalarm. Brandspredning i tagetager og erhvervsbyggerier er et stort problem. Vi mangler viden om årsag og forløb. Der er behov for et bedre samarbejde mellem aktørerne. Vi mangler nationale mål for brandsikkerheden. Bliv forsikret med din kollega GF Brand, Redning og Vagt er en forsikringsklub specielt for dig. Vi deler overskuddet med bilkunderne, og i 2011 sendte vi 18% af bilpræmien retur. Få et godt tilbud. Sms BRV + dit navn til 1272 og vi kontakter dig*. *Det koster alm. sms-takst GF Brand, Redning og Vagt Tlf. 75 65 38 74 www.gf-brv.dk 5
Robusthed BRANDVÆSEN Oktober 2012 Den robuste kommune er også borgernes ansvar Af Erik Weinreich Samfundet er sårbart. Øget fokus på robusthed og modstandsdygtighed i lokalsamfundet. PRIMO Danmark foreslår bevilling til projekt for borgerinddragelse Borgerne vil få en central placering i planerne for fremtidens robuste samfund, der skal kunne modstå voldsomme scenarier fra såvel naturkatastrofer som terrorhandlinger. Derfor bør der systematisk indsamles konkrete erfaringer og viden om, hvordan borgerne kan inddrages i et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab. Det budskab har PRIMO Danmark sendt til de partier, der i øjeblikket forhandler et nyt beredskabsforlig, og samtidig foreslår PRIMO Danmark, at der som led i det nye forlig afsættes penge til en sådan videnindsamling. Henvendelsen kommer på baggrund af en konference den 6. september, hvor PRIMO Danmark sammen med FKB havde inviteret til debat om risikohåndtering og den robuste kommune. Forskning i sårbarhed Både EU og FN er allerede dybt engageret i overordnede guidelines om risikohåndtering til at styrke civilsamfundet, og på konferencen påpegede FKBs formand, Niels Mørup, at kommunernes samlede og sammenhængende beredskab bør række helt ud til borgernes egenaktivitet i lokalområdet. Dette blev bakket op af Jens Chr. Thoning (V) og Bjarne Laustsen (S), begge medlemmer af Folketingets Forsvarsudvalg, der åbnede for en debat, der blandt andet kom ind på et behov for øget forskning i sårbarhed. Mangfoldighed Flere deltagere gav tilsagn om at deltage i et projekt for større borgerinddragelse: Niels Sørensen fra Boligselskabernes Landsforening og Bent Frederiksen fra boligforeningen 3B tilsluttede sig på vegne af over en mio. lejere i Danmark. Ved at inddrage mangfoldigheden af lejere støttede de samtidig et demokratiseringsprojekt. Vanløse Lokaludvalg fra et område med 40.000 borgere ønskede at øge borgernes indsigt i mulige beredskabsinitiativer samt at kvalificere borgerne egne handlemuligheder. Beredskabsstyrelsens direktør Henning Thiesen foreslog, at ressourcerne bliver brugt til at udvikle samarbejdet mellem beredskabsaktørerne frem for et omfattende projekt for en national risikovurdering. PRIMO Danmark PRIMO Danmark er en forening af kommuner, regioner, statslige organisationer og private virksomheder, der arbejder for at gøre risikoledelse til en naturlig del af kommuners og andre offentlige organisationers ledelsesgrundlag. PRIMO er stiftet af Kommunaldirektørforeningen i Danmark og har til formål at ruste kommunale og offentlige ledere til bedre og mere systematisk at håndtere kritiske risici. Foreningen har mere end 800 medlemmer fra størstedelen af landets kommuner og regioner samt 8 virksomhedspartnere. FKB har et nært samarbejde med PRIMO og har også en bestyrelsespost i PRIMO. Link: www.fkbnet.dk www.primodanmark.dk 6
Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum? Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt og sikrer oppetid og arbejdsprocesser Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifikke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig! Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning Ring til os på telefon 44 77 44 77 og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger. Answers for infrastructure.
helte BRANDVÆSEN Oktober 2012 Efter prisoverrækkelsen lagde FKBs formand, Niels Mørup, og koncernchef i Falck, Allan Søgaard Larsen, en krans ved mindestenen for omkomne redningsfolk. Omkring 160 mennesker deltog i arrangementet. Forsvarsminister Nick Hækkerup overrakte diplomer og statuetten Grib livet til de to unge helte, Jens Østerby og Sonny Nautrup. Statuetten er udført af kunstneren Vibeke Falk. Natten til den 28. februar 2011 endte en bil i havnebassinet i Aalborg. Føreren blev fastklemt og ville være druknet, hvis ikke to redningsfolk havde sat livet på spil for at redde ham ud. Foto: Jean Nonboe, 112-nord.dk. Helte i skarp konkurrence Nominerede fra Aalborg og Hoptrup, men kun pris til det ene hold Af Erik Weinreich Sonny Nautrup Nielsen og Jens Christian Østerby Jensen, begge beredskabsassistenter fra Aalborg, er officielt udnævnt til helte for en kold nat i februar sidste år at have reddet en fastklemt mand ud af en bil, blot sekunder før bilen sank ned i den iskolde Limfjord. Da de kort forinden var nået frem, var bilen allerede ved at gå gennem isen 25 meter ude i havnebassinet, og for overhovedet at komme ind i bilen, måtte de slå hul i bagruden med en økse. De kom ind i bilen og kæmpede for at få manden ud, og på et tidspunkt, hvor vandet nåede manden til brystet, var situationen så kritisk, at vagthavende beredskabsmester råbte, at de måtte slippe den forulykkede og komme ud af bilen, inden den sank. I et allersidste forsøg lykkedes det dem at vriste den forulykkede fri og få ham med ud gennem bagruden, inden bilen sank. 50.000 til deling Den usædvanlige indsats indbragte den 5. oktober de to beredskabsassistenter Den Danske Redningsberedskabspris 2012 med diplom, statuette samt 50.000 kr. til deling og brug efter eget ønske. Prisen blev overrakt i Holmens Kirke af forsvars- og beredskabsminister Nick Hækkerup, der glædede sig over både heltemodige og uselviske indsatser og over selve prisen, der som et fællesprojekt er blevet til på tværs af alle tilhørsforhold. Den viser, at redningsberedskabet ikke er låst fast i en bestemt struktur. Lidt usædvanligt indledte ministeren med at berette om to redningshændelser, der begge var nomineret til prisen, men hvor kun den ene kunne vinde. Helte fra Hoptrup Den anden indsats foregik i august sidste år, hvor Hoptrup Frivillige Brandværn var kaldt til en brand på Hoptrup Efterskole. Skoleåret var endnu ikke begyndt, men ca. 40 tyske børn overnattede på skolen, og to børn var savnet i de nu brændende bygninger. Holdlederen sendte to røgdykkerhold ind, og det ene barn bliver hurtigt fundet og reddet ud. 8
Oktober 2012 BRANDVÆSEN helte En voldsom brand på Hoptrup Efterskole den 3. august 2011 havde nær kostet en tysk skolepige livet, hvis det ikke havde været for en intens indsats fra Hoptrup Frivillige Brandværn. Brandfolkene fik oplyst, at børnene var i ikke-låste værelser, og at låste værelser ikke blev brugt. I det sidste værelse på anden sal kæmpede røgdykkerne med at få døren op, mens branden var ved at bryde igennem loftet over dem. De var næsten ved at opgive, da de tænkte, at der nok ikke var nogen derinde, men de fortsatte og fik til sidst døren sparket op. Indenfor fandt de den savnede pige, der var kommet til at låse døren. Nu blev hun reddet på grund af de vedholdende redningsfolk. Uselvisk indsats Prisoverrækkelsen fandt sted samtidig med, at redningsfolk, der er omkommet i tjenesten, blev mindet med en kransenedlæggelse ved mindestenen uden for kirken, og i sin tale satte provst Ejgil Bank Olesen netop de uselviske indsatser i et større perspektiv. Han roste redningsfolkene for at være tændt af den hellige ild for at hjælpe mennesker i nød og understregede vigtigheden af medmenneskelighed i hverdagen. Det betyder så meget, at et menneske tager os i hånden, når vi rammes af ulykker, sagde han. Til vands og i luften - Vær ikke overmodige, opfordrede heltenes chef Af Erik Weinreich Ihar gjort vores beredskab og kollegaerne ære med jeres handling, men selv om I får skulderklap nu, så vær ikke overmodige i jeres fremtidige arbejde. I har en til tider farlig arbejdsplads. Ordene kom fra beredskabschef Jørgen Pedersen, Aalborg, der med rette var stolt at sine to unge medarbejdere, Sonny Nautrup Nielsen og Jens Christian Østerby, for deres prisbelønnede indsats. Samtidig kunne Jørgen Pedersen berette, at for blot en måned siden reddede en af dem sammen med en anden kollega en ung mands liv ikke fra vandet men fra luften. En selvmordskandidat var kravlet op i toppen af en 70 meter høj skorsten, hvorfra de to brandfolk bragte ham ned i god behold. Endnu en ikke helt ufarlig opgave. Prisen Beredskaberne udfører hver dag farefulde job, og det er altid en balance, hvor langt det er forsvarlig at gå, sagde han. Den Danske Redningsberedskabspris blev stiftet i 2006 af aktører inden for danske redningsberedskaber, og den uddeles hvert år den første fredag i oktober til en eller flere personer fra beredskabet eller til et helt hold. Baggrunden skal være en skarp indsats, hvor der er ydet en hel ekstraordinær indsats. Bag prisen står: Beredskabsforbundet Det Offentlige Beredskabs Landsforbund Fag og Arbejde Fagligt Fælles Forbund Falck Danmark A/S Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund I har gjort vores beredskab og kollegaerne ære med jeres handling, men selv om I får skulderklap nu, så vær ikke overmodige i jeres fremtidige arbejde. I har en til tider farlig arbejdsplads. 9
jubilæum BRANDVÆSEN Oktober 2012 Katastrofer kommer af simple ting Historisk skrift fra brand-jubilaren i København Af Erik Weinreich Springtæppe anno 1941. Billedet er fra en øvelse ved et ansættelseskursus. Foto: Københavns Brandvæsen. Istedet for at fokusere alene på egen organisationen har Københavns Brandvæsen markeret sit 325 års jubilæum med et flot skrift med vægt på de katastrofer, der har ramt København, og som indirekte har været med til at skabe den by, vi kender. Det paradoksale fremgår af overskriften til den første artikel: Katastrofer og fornyelser. Og ildsvåde har flere gange ramt København. Værst gik det til i 1728, hvor 1670 (40 %) af byens 4078 huse blev ødelagt. Det giver stof til eftertanke, når Erland Kolding Nielsen, direktør for Det Kongelige Bibliotek, forklarer, at bortset fra krigshandlinger under den tyske besættelse har årsagerne til de store brandkatastrofer næsten altid været variationer over simple ting som kakkelovne, skorstene, tællelys og olielamper, og i nyere tid elektriske kortslutninger og ulmende byggeaffald. Med andre ord menneskelig uagtsomhed. Dertil kommer, at med tidligere tiders brandslukningsmetoder sammenholdt med datidens byggeskik var brandene sædvanligvis uslukkelige, når ilden først havde fået fat. Topmoderne udstyr Det var på den baggrund, at Christian V under det dengang stadig nye enevælde oprettede København Brandvæsen i 1687. Idémanden var en ung, tysk iværksætter, BRØNDBY KOMMUNE BEREDSKABSINSPEKTØR Teknisk Forvaltning i Brøndby Kommune søger en beredskabsinspektør med brede kompetencer. Du skal sammen med beredskabschefen sikre Brøndby Kommunes tryghed, sikkerhed & service samt andel i samarbejdet omkring Vestegnens Brandvæsen I/S. Ansøgningsfrist den 5. november 2012. Søg stillingen på www.brondby.dk/job 10
Oktober 2012 BRANDVÆSEN jubilæum Jubilæumsord Frank Jensen, overborgmester i København: - I dag er Københavns Brandvæsen krumtap i kommunens beredskab og kriseledelse. Det står ikke alene klar, hvis det brænder, men også hvis klimaet udfordrer os, hvis der sker store ulykker, eller byen blev offer for en terrorhandling. På jubilæumsdagen for verdens næstældste brandvæsen vajede Dannebrog naturligvis fra en redningsstige foran Københavns Rådhus, her overvåget af Lars Høg og Henrik Hansen. Foto: Københavns Brandvæsen. Herman Garding, der med en pose penge fra kongen rejste til Amsterdam og Hamburg for at indkøbe det nyeste inden for pumper. Siden er brandvæsnet fulgt med tiden. Forebyggelse har fået en central placering, og ikke mindst i de senere år har brandvæsnet ændret profil. Beredskabschef Jakob Vedsted Andersen slutter således jubilæumsskriftet med på den ene side at konstatere, at der bliver færre større ildebrande på grund af god forebyggelse, og at antallet af komplekse risici til gengæld stiger. Derfor er organisationen ændret, så der nu er en tæt sammenhæng mellem forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats, skriver han. Læseværdigt Jubilæumsskriftet er en kavalkade af illustrerede katastrofer, der har hærget København, krydret med samtidige beskrivelser og meget fint også med samtidige kort, der viser byens udvikling fra 1694 med omkring 60.000 indbyggere inden for voldene og frem til nutidens metropol. Ud over at fortælle om ildebrande, bombardementer og andre ulykker er det 100 sider flotte jubilæumsskrift en spændende indføring til byens historie og den almindelige industrielle udvikling. Alt i alt læseværdigt. Jakob Vedsted Andersen, beredskabschef i København: - Vi vil i de kommende år involvere os endnu mere i lokalmiljøet med besøg i skoler og børnehaver, hvor vi kan hjælpe med at oplyse om, hvordan man forebygger brand. 11
Ressourcer BRANDVÆSEN Oktober 2012 Frivillige som ressource i skadeservice Af Diana Sørensen, regionsdirektør i Falck og Per Kjærholt, direktør i Beredskabsforbundet Falck og Beredskabsforbundet har indgået en rammeaftale. Det kommunale beredskab vil altid have førsteprioritet Iforbindelse med, at Falck har etableret en følgeskadeafdeling, har Falck og Beredskabsforbundet indgået en rammeaftale om mulighederne for at timelønsansætte frivillige i Falck. Frivillige fra de kommunale redningsberedskaber udgør en stor ressourcegruppe, der som ekstra mandskab hos Falck Skadeservice vil øge forsyningssikkerheden i tilfælde af masseskader som eksempelvis skybrud og storm. Beredskabsforbundet mener, at samfundet med aftalen sikrer en større anvendelse og dermed erfaring hos de frivillige. Dermed bliver samfundets samlede beredskab mere robust og de lokale samfund mere selvhjulpne. Desuden vil Beredskabsforbundet gerne medvirke til, at de frivillige, der ønsker at blive anvendt i større omfang end i dag, også får mulighed for det. Hvad tænder en brandmand på?? AVK Nostalgi hydrant AVK Danmark A/S Bizonvej 1, 8464 Galten Tlf.: 87 54 21 00 www.avkventiler.dk salg@avk.dk Vigtig prioritering Et afgørende element i rammeaftalen er prioriteringen af de frivilliges indsatser, således at de kommunale redningsberedskaber og beredskabscheferne altid har første prioritet, når det gælder indsættelsen af de kommunale frivillige. Aftalen er en rammeaftale om vilkår for de frivilliges ansættelse, herunder løn, opgaver, uddannelse, materiel og påklædning. Ansættelsesforholdet mellem de frivillige, der ønsker timelønsansættelse i Falck, er helt uden om Beredskabsforbundet og en direkte sag mellem de pågældende og Falck. Ansættelse vil ske i henhold til overenskomsten mellem 3F/CF og Falck om timelønsansættelse. 12
Oktober 2012 BRANDVÆSEN brandsyn BRS hjælper med brandsyn Betrængte kommuner kan leje en mand hos Beredskabsstyrelsen i Haderslev Af Erik Weinreich Netværk og ikke kontrol Beredskabscenter Sydjylland tager på afslappede kommunebesøg Af Erik Weinreich Kniber det med at nå alle brandsyn, og kan man ikke lige låne en mand hos nabokommunen, er der hjælp at hente hos Beredskabsstyrelsen. I hvert fald i Center Haderslev, hvor Tønder Brandvæsen har fået hjælp fra sektionschef Jan Larsen. Sammen med en kollega har han gennemført kursus i brandteknisk byggesagsbehandling, og den nye kompetence blev afprøvet første gang i september, hvor han gik sine første brandsyn, hjulpet af viceberedskabsinspektør Thomas Lund Sørensen fra Tønder. - Når vi er rundt og besøge kommunerne, taler vi ofte om brandsyn, og er det rart at være opdateret i detaljerne. Nu er vi bedre klædt på til at snakke med. - Jeg har flere gange hørt, at det kan være vanskeligt at nå alle brandsyn, og når jeg nu havde taget kurset, kunne jeg lige så godt hjælpe, siger Jan Larsen. Når vi er rundt og besøge kommunerne, taler vi ofte om brandsyn, og er det rart at være opdateret i detaljerne. Foreløbig er det blevet til en aftale om fire dages hjælp med lette men tidkrævende brandsyn i Tønder, så som kirker, forsamlingslokaler og spejderhytter. Rent praktisk foregår det ved, at han afspadserer fra Beredskabsstyrelsen de pågældende dage. Han får så en midlertidig ansættelse i kommunen og et ID-kort, så den myndighedsmæssige del er på plads præcis som hvis han kom fra en nabokommune. Med sig ud har han en kopi af den seneste brandsynsrapport, så han som udgangspunkt kan kontrollere, hvad der er sket siden da med eventuelle henstillinger og anbefalinger. En gang om året tager sektionschef Jan Larsen fra Beredskabsstyrelsen Sydjylland i Haderslev på venskabsbesøg hos hver af områdets 20 kommuner. Der er tale om et afslappet møde, hvor det vigtigste formål er at lære hinanden at kende. Ved det første besøg for seks år siden opfattede beredskabscheferne det som en kontrol, men nu er de mere afslappet: - Vi får sat ansigt på de personer, vi taler med i telefonen, og når vi lærer hinanden at kende, er det meget lettere senere at ringe til hinanden, siger Jan Larsen, der føler, at møderne har været med til at styrke det tværgående samarbejde mellem beredskabscentret og kommunerne. - Vi får også et bedre kendskab til hinandens arbejdsopgaver, nyheder og rutiner, som kan være os til gavn ved en senere lejlighed, og vi har faktisk haft en sådan succes med disse besøg, at andre centre har taget ideen op, fortæller Jan Larsen. Årets bedste tilbud Tilbuddet er ekskl. moms og gældende fra 1. oktober - 15. december 2012 3 stk. Evo 5600 kameraer kun kr. 99.000,- Få fi ngrene i markedets mest robuste kamera til markedets bedste pris nogensinde. Kameraet er ideelt til første indsatsen og konstrueret til at blive brugt. Tilbuddet er inklusiv batteri og bordlader. ICM ArSiMa Safety Equipment For yderligere information: Øst, Claus Mortensen, tlf.: 2165 6769 Vest, Morten Linnebjerg, tlf.: 2024 7720 13
BRANDVÆSEN Oktober 2012 Beredskabschef ved Aabenraa Brand & Redning - ledelse i et stærkt og stolt fagligt miljø En høj faglig overligger skal fastholdes, og der skal fortsat sikres et tryghedsskabende beredskab for kommunens borgere, virksomheder og institutioner - et beredskab, der bygger på ledere og mandskab med højt uddannelsesniveau. Brand & Redning løser opgaven omkring brandslukning, miljøuheld og redningsopgaven med frivillige brandværn, som løser opgaver i henhold til en slukningsaftale indgået med de enkelte frivillige brandværn. Brand & Redning sørger endvidere for, at mandskabet uddannes og vedligeholdes i de uddannelser, de har erhvervet. De frivillige brandværn stiller arbejdskraft til rådighed uden honorar. Der er 15 brandværn (13 fra 2013), 53 køretøjer og i gennemsnit ca. 450 årlige udrykninger. Kommunen stiller bygninger, køretøjer og materiel til rådighed for brandværnene. Beredskabschefen løfter en vigtig og krævende ledelsesopgave, og forventes bl.a. at have ledelseserfaring, erfaring med samarbejde med et politisk bestyrelsesniveau samt beredskabsfaglighed. Beredskabschefen forventes at være en tydelig og robust leder, der har kant uden at være kantet, og som kan sætte en klar retning, holde den og skabe følgeskab. Der ønskes en levende personlighed, der motiverer og skaber gejst ved at gå forrest med optimisme og godt humør. Motiveres du af denne udfordring og matcher du disse forventninger, er du måske den nye beredskabschef i Aabenraa Brand & Redning. Se nærmere om Aabenraa Kommune, Brand & Redning, stillingen og ansættelsesproceduren på www.aabenraa.dk og www.brand-aabenraa.dk. Du er velkommen til at kontakte konsulent Jan Kjeldsmark fra Mercuri Urval på telefon 4073 4950 for en fortrolig drøftelse af dine muligheder i stillingen. Du kan også kontakte teknisk direktør ved Aabenraa Kommune Kjell Stockfish på telefon 7376 7286. Årslønnen udgør i henhold til gældende overenskomst ca. kr. 500.000 årligt, hvortil kommer pension. Stillingen kan søges via www.mercuriurval.dk (referencenumre: DK-160-48924), hvor ansøgning og CV bedes vedhæftet. Ansøgningsfristen udløber den 1. november 2012, kl. 10.00. Kampagner for forebyggelse Faggruppe Forebyggelse holder temadag den 22. november Af Erik Weinreich Brandkampagner vil være i fokus, når FKBs Faggruppe Forebyggelse inviterer til årets temadag den 22. november på Nyborg Strand. Det gælder ganske enkelt om at udveksle og få ideer til at lave kampagner, fortæller Marcello Francati, der er områdeleder for forebyggelse ved Københavns Brandvæsen. Deltagerne skal bl.a. blive klogere på danske kampagner, der allerede kører, og som de enkelte kommuner kan tilmelde sig eller kopiere. Desuden bliver der indlæg med erfaringer fra forebyggelseskampagner i England, Sverige og USA. I lighed med sidste år bliver der desuden tid til en stor grad af networking. Temadagen er gratis. Deltagelse og tilmelding foregår via FKBs hjemmeside, hvor programmet ligeledes bliver lagt frem. 14
Oktober 2012 BRANDVÆSEN solceller Solceller: Ingen grund til panik men grund til skærpet forsigtighed ved indsats Af Erik Weinreich Solceller skal håndteres med forsigtighed, men de er ikke farligere end så meget andet elektrisk som Metroen, neon-reklameskilte og transformatorstationer, og selvfølgelig slukker vi brande i huse med solceller, siger projektchef Niels Ole Blirup fra Københavns Brandvæsen, der er FKBs repræsentant i en arbejdsgruppe netop om solceller. Inden årets udgang vil 40.000 danske boliger have solceller på taget. Solceller kræver ikke byggetilladelse, lige som der ikke er fælles regler for installation. Da solcelleanlæg kan operere med store spændinger, har de mange nye anlæg givet anledning til en vis bekymring for, om brandvæsnet overhovedet vil slukke ild i et hus med solceller. Ønsker Brandvæsnet kan sagtens håndtere brand i såvel solcelle anlæg som andre elektriske anlæg. Problemet ligger mere i, at brandvæsnet ønsker tidligt i et forløb at vide, om et brændende hus har solceller. Derfor har Niels Ole Blirup specielt tre ønsker: Ejendomme med solceller bør registreres og indføres i vejregistret, så man allerede ved alarmeringen kan få oplysningen om, at ejendommen har solceller. Ejendomme med solceller bør mærkes med et skilt ved adgangsvejen efter nærmere beskrevne bestemmelser. Alle anlæg forsynes med nødafbryder, således at strømmen kan afbrydes fjernbetjent så tæt på panelerne som muligt. Registreringen burde ikke være det store problem, for Energistyrelsen har allerede et register over ejendomme med solceller. Oplysningerne kommer fra installatører i forbindelse med, at husets måler skal skiftes til en model, der kan måle begge veje. En samkøring med vejregistret vil betyde, at brandvæsnet allerede på vej til en bygningsbrand kan forberede sig på, at der er solceller på taget. Skiltet ved huset burde heller ikke volde de store problemer. Det kendes allerede fra ejendomme med neon-skilte med høje spændinger på fx taget. Skiltet kunne eventuelt forsynes med oplysninger om en nødafbryder på samme måde, som der er en nødstopknap på en benzintank. Nødstop Spændingen i det enkelte solpanel ligger i niveauet 20-30 volt, mens store flader med solpaneler kan give spændinger på op til 1.000 volt (jævnstrøm) i de kabler, der går ned til inverteren, der omdanner strømmen til 230 volt vekselstrøm. Der er i øvrigt ingen regler for, hvor inverteren placeres. I tilfælde af brand gælder det om at afbryde strømmen så tæt på solcellerne som muligt, optimalt med et relæ på hver eneste panel, så man med et tryk på en enkelt nødafbryder kan slukke for relæer på alle paneler og derved afbryde den høje spænding til konverteren. Hvis der ikke er et nødstop, kan man med det rigtige værktøj klippe kablerne. En særlig AMU-uddannelse giver således kompetence i at klippe kabler med op til 1.000 volt. Et andet alternativ vil være at skrue de enkelte paneler fra hinanden. De vil stadig producere strøm men kun have en lille spændingsforskel fra den ene side af panelet til den anden. Viden giver tryghed - I arbejdsgruppen afdramatiserer vi problematikken omkring solcelleanlæg, for jo mere viden man får om anlæggene, jo mindre utryghed vil der være, siger Niels Ole Blirup og slutter: - Det er rigtigt, at det kan give indsatsmæssige besværligheder, at solcellepaneler er konstrueret til at holde i 25-30 år, men det gør jo blot, at vi må have en særlig teknik til at komme igennem et panel for afslukning eller ventilering. døgnvagt store skader store udfordringer... www.storskade.dk 15
solceller BRANDVÆSEN Oktober 2012 Solceller og andre konstruktioner Temadag for byggeog beredskabsmyndigheder om nyheder i byggeriet Af Erik Weinreich Solceller er et af punkterne på dagsordenen den 3. december, hvor Teknologisk Institut og Beredskabsstyrelsen holder temadag om nye konstruktioner og materialer i byggeriet set i forhold til brand og redning såvel som i forhold til standarder og prøvninger. Det gælder om, at myndighederne er klædt godt på ved sagsbehandlingen til at kunne vurdere, om der er særlige risici forbundet med nye teknologier. Samtidig kan der komme krav om harmonisering af produktstandarder inden for EU, og det kan være vanskeligt at finde rundt i junglen af regler og mærkninger i andre lande, når nye byggeprodukter importeres. Ud over solceller vil dagen bl.a. byde på emner som ladestationer til el- og hybridbiler, sandwichelementer med skumisolering, samt erfaringer fra videndeling mellem bygge- og beredskabsmyndighed i såvel sagsbehandling som operative indsatser og brandsyn. Arrangementet, der foregår på Teknologisk Institut, vil blive en afveksling af indlæg og debatter med mulighed for erfaringsudveksling. Solcelle-vejledning inden nytår Følg arbejdet med vejledningen på styrelsens hjemmeside Af Erik Weinreich Ved indsatser i bygninger med solcelleanlæg skal brandfolk især være opmærksomme på elektricitet og nedstyrtningsfare. En vejledning herom er på vej og skal efter planen være klar inden årsskiftet, og indtil da kan man på Beredskabsstyrelsens hjemmeside følge med i arbejdet med vejledningen. Vejledningen vil fokusere på en forsvarlig indsats i forhold til: Ved brandslukning i dagtimerne er der risiko for elektrisk stød, fordi solcelleanlæggene producerer strøm, så længe der er sollys. Ved indsatser til bygninger med solcelleanlæg er der nedstyrtningsfare i en større omkreds omkring huset. De første råd Beredskabsstyrelsen har lagt de første råd om indsatser ved solcelleanlæg på sin hjemmeside: Skab overblik over placeringen af anlæggets komponenter. Er der er en sikkerhedsafbryder eller ej? Etabler det nødvendige fareområde, hvor der er fare for nedstyrtende solpaneler. Afstanden afhænger af bygningens højde og vindforholdene Frakobl strømmen til bygningen fra det offentlige ledningsnet, som ved enhver anden bygningsbrand. Aktiver sikkerhedsafbryderen eller klip kablerne fra panelerne så tæt på panelerne som muligt. Dette kræver L-AUS udstyr og personale, der er uddannet til at betjene L-AUS udstyr. Ligeledes skal evt. måleudstyr til kontrolmålinger være godkendt L-AUS udstyr. (L-AUS står for Lavspændings arbejde under spænding). Ingen danske erfaringer Udvalg ser på solceller Beredskabsstyrelsen har nedsat et udvalg til at skrive en vejledning om indsatser i bygninger med solcelleanlæg. Første møde blev holdt i begyndelsen af september i år. Udvalget, der ledes af sektionschef Hans Kaj Henrik Bruhn fra Center for Uddannelse, har repræsentanter for FKB, KL, Sikkerhedsstyrelsen, BAR transport - Brand og redning, Dansk Solcelle Forening og Teknologisk Institut. Tilkald elektriker med henblik på teknisk rådgivning m.v. under og efter redningsberedskabets indsats. Kan strømmen fra det offentlige ledningsnet og solcelleanlægget ikke afbrydes, gennemføres indsatsen under skærpet opmærksomhed på, at bygningens ledningsnet er strømførende. Ved slukning af brand i og omkring strømførende ledninger og komponenter med vand, er der, som ved andre lavspændings el-anlæg, en sikkerhedsafstand på henholdsvis 1 meter ved spredt stråle /tåge og 5 meter ved samlet stråle. Ved opslag i Beredskabsstyrelsens Odin-database over indsatser er det ikke lykkedes at finde nogen bemærkninger om, at solceller har været en del af skadestedet. 16
storbrand i kolding BRANDVÆSEN Oktober 2012 Ilden havde frit spil i hulrum under taget Storbrand i Kolding. 97 lejligheder evakueret. Ingen brandsektionering i tagkonstruktionen. Umuligt at trænge gennem dobbelttag Af Christina Fischer, beredskabsinspektør og indsatsleder i Kolding Søndag den 2. september kl. 19.11 blev Kolding Brandvæsen alarmeret til bygningsbrand-etageejendom på adressen A.D. Burcharths Vej 29 i Kolding. Branden var opstået i et børneværelse på 3. sal, og da det første røgdykkerhold trængte ind, var der brandspredning til flere rum i lejligheden, På bagsiden af bygningen brændte det voldsomt ud af vinduerne og i tagudhænget. Vi igangsatte straks slukning i lejligheden samt slukning af tagudhænget på bagsiden af bygningen. Slukningen så Ilden er opstået i en lejlighed, og herfra bredte den sig hurtigt til hele taget på den 130 meter lange bygning. Foto: 112 Kolding. 18
Oktober 2012 BRANDVÆSEN storbrand i kolding umiddelbart ud til at have god effekt, men efter kort tid kunne vi konstatere røgudtrængning i tagudhænget stort set hele vejen hen ad bygningen. Hulrum under taget Ejendommen er opført i 1960. Den er 130 meter lang, 15 meter bred og består af ni opgange med i alt 97 lejligheder fordelt på 4 etager og kælder. Ejendommen er opført som in-situ støbt betonbyggeri (støbt på stedet), hvor de enkelte lejligheder er brandmæssigt adskilt. Etageadskillelserne over lejlighederne er brandsikre betondæk. Udhænget, herunder også det store udhæng over altanerne, er udført som en let trækonstruktion. Altanerne blev i 1997 lukket med en let glasfacade, men den lodrette, brandmæssige adskillelse mellem lejlighederne blev i den forbindelse ikke ført med ud i facaden. Taget er opbygget som en kassekonstruktion efter de på daværende Hulrummet i taget i hele bygningens længde var den væsentligste årsag til, at det gik så galt. Her havde røggasserne frit spil. Foto: Kolding Brandvæsen. tidspunkt gældende regler. Tagets opbygning gør, at et stort hulrum strækker sig under taget i hele bygningens længde og uden nogen form for brandmæssig adskillelse. Tagdækningen var ved bygningens opførelse udført som tagpap Sikkerhed, råstyrke og ergonomi SCANIA P-SERIE CREWCAB Pålidelig, stærk, ergonomisk. Scania P-serie med CrewCab mandskabsførerhus er skabt til sikker kørsel under alle forhold. Scania CrewCab er fabriksbygget helt i stål og giver maksimal sikkerhed for alle ombord. Brede døre og automatiske klaptrin giver optimale adgangsforhold, og den rummelige kabine har masser af plads til mandskab og personligt udstyr. Scania-kvalitet i alle detaljer sikrer dig mod ubehagelige overraskelser, når det skal gå stærkt. Scania. P-serie CrewCab CP28 CP31 scania.dk 19
storbrand i kolding BRANDVÆSEN Oktober 2012 med sten udlagt i bitumen. Taget er senere blevet efterisoleret med stenuld oven på den oprindelige konstruktion og afsluttet med skifferbelagt tagpap. Alle beboere evakueret Allerede inden for de første to timer måtte vi konstatere, at vi kæmpede en ulige kamp. Ilden havde bredt sig til tagets hulrum i en 50 år gammel trækonstruktion. Hulrummet var ca. 30 cm højt, og her kunne branden udvikle sig frit over hele tagets areal, mens vi kun meget vanskeligt kunne komme ind til flammerne. Som en konsekvens bredte ilden sig fra lejlighed til lejlighed i øverste etage, så det blev nødvendigt at evakuerede hele ejendommen, hvor der var registreret ca. 120 beboere. Bekæmpe eller begrænse? I lyset af brandens udvikling besluttede vi parallelt med slukningsindsatsen at redde værdier ud af de lejligheder, hvor det var forsvarligt for vores brandmandskab at opholde sig. Fokus var her på computere, billeder, malerier og lignende. Vore overvejelser gik herefter på at opveje fordelene ved at bekæmpe branden i taget og den øverste etage hele vejen hen igennem bygningen, med ulemperne ved at hælde enorme mængder vand i bygningen i forbindelse med denne slukning. Vi besluttede at koncentrere indsatsen omkring at forhindre brandspredning til 2. salen og begrænse den mængde vand, som blev hældt i bygningen. Ingen vej gennem taget Den helt store udfordring lå i at komme ned gennem det dobbelte tag og få lavet et brandbælte på tværs af bygningen. Vi forsøgte at banke tagsøm ned, så vi med vandtåge kunne køle røggasserne. Det lykkedes ikke. Vi forsøgte med motorsav og motorskæreskive at skære hul, så røggasserne Taget blev pillet af bid for bid og lagt ned i containere, mens Beredskabsstyrelsen hjalp til med efterslukning. Foto: JydskeVestkysten. 20
Oktober 2012 BRANDVÆSEN Tagpap Isolering (stenuld) efterisolering Tagpap med sten oprindelig Tagbrædder Spæropbygning med hulrum 50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtteknik Underbeklædning træ Altanlukning glas/aluparti ALTAN Betondæk insitustøbt Oprindelig facade STUE 24 timers døgnvagt 70 11 00 44 Skadebegrænsning Tværsnit: Princip for penthouse etage Da bygningen blev opført, var dette en almindelig tagkonstruktion, der opfyldte gældende regler. Der var ikke dengang krav om brandsektionering i taget. Brand Vand Det blev mere og mere umuligt at trænge ned til de mange ildlommer, fordi taget kollapsede ned til betondækket, efterhånden som gitterspær-konstruktionen brændte. kunne slippe ud. Ingen nævneværdig effekt. Ej heller med skæreslukkere kunne vi trænge gennem den dobbelte konstruktion. Vi trak taget af Det blev mere og mere umuligt at trænge ned til de mange ildlommer, fordi taget kollapsede ned til betondækket, efterhånden som gitterspær-konstruktionen brændte. Da taget under alle omstændigheder skulle af, fandt vi sammen med ejendommens forsikringsselskab en alternativ løsning: Vi trak simpelthen taget af med hjælp fra store kraner. Taget blev trukket i stykker og ned i nogle containere samtidig med, at vi efterslukkede. Endelig onsdag den 5. september kunne vi melde færdigt arbejde. Miljø Indeklima Yderligere information på www.polygon.dk Polygon A/S Rypevang 5 DK-3450 Allerød Tlf. +45 4814 0555 Fax +45 4814 0554 www.polygon.dk Email: info@polygon.dk 21
storbrand i kolding BRANDVÆSEN Oktober 2012 Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde Indsats med 175 mand fra mange aktører. Frivillige fra Tønder hjalp med den omfattende forplejning Af Ronni Petersen, beredskabsinspektør i Kolding Storbranden på A.D. Burcharths Vej i Kolding krævede en større indsats, end Kolding Brandvæsen kunne levere, selv om vi har seks brandstationer og et supplerende, frivilligt beredskab. Indsatsens kompleksitet og varighed nødvendiggjorde, at indsatsledelsen tilkaldte assistance fra Vejle Brandvæsen og Fredericia Brandvæsen med udgangspunkt i aftaler om gensidig, vederlagsfri assistance. Derudover blev Middelfart Brandvæsen og Odense Brandvæsen tilkaldt. Sidstnævnte med en autosprøjte med skæreslukker for at benytte dens særlige evner til at skære sig ned til den vanskeligt tilgængelige brand, når nu hverken tågespyd, motorsav eller motorskæreskive havde vist en nævneværdig effekt. Masser af logistik Beredskabsstyrelsen assisterede med styrker fra centrene i Haderslev, Herning og Thisted, mens Tønder Brandvæsen fra om tirsdagen hjalp til med den omfattende forplejningsopgave. Derudover indgik politi, Hjemmeværn og det præhospitale beredskab med bl.a. KOOL i indsatsen. Den koordinerende læge havde bl.a. til opgave sammen med kommunens hjemmesygepleje at vurdere ældre borgeres tilstand under og efter evakueringen. Brandvæsnet samarbejdede derudover med skadeservice, administratoren for ejendommen, forsikringsselskaber, kommunens kontor for økonomisk rådgivning, kommunens kommunikationsafdeling samt hjemmesygeplejen. Storbranden krævede en større indsats, end Kolding Brandvæsen kunne levere, selv om vi har seks brandstationer og et supplerende, frivilligt beredskab. 175 mand Koldings eget beredskab deltog på førstedagen med 74 mand, der blev suppleret med 56 mand fra andre beredskaber og fra Beredskabsstyrelsen. Dertil kommer folk fra skadeservice samt fra forskellige afdelinger i Kolding Kommune. Tilsammen en styrke på mindst 175 mand. Hjemmeholdet Det første døgn deltog Kolding Brandvæsen med: ISL, beredskabsinspektør Christina Fischer Skadestedsleder, beredskabsinspektør Ronni Petersen 3 autosprøjter, 3 tankvogne og 1 lift Station Kolding. (3 HL + 17) 1 tankvogn station Vamdrup. (2) Det Frivillige beredskab: Vandforsyning, lysopsætning, forplejning, kommandovogn og logistik. (20) 1 redningsvogn og 1 mandskabsvogn station Tystrup. (HL+7) 1 autosprøjte, 1 tankvogn fra station Stepping. (1 HL + 7) 1 autosprøjte og HSE fra station Aller. (1 HL + 5) 1 autosprøjte og tankvogn station Lunderskov. (1 HL + 7) Assistance Ligeledes det første døgn fik vi følgende hjælp fra Beredskabsstyrelsen og andre brandvæsner: 1 lift fra Vejle Brandvæsen. (2) 1 lift fra Middelfart Brandvæsen (2) 1 autosprøjte, 1 tankvogn, 1 lift, støttepunkt med luft og lys, samt ekstra mandskab fra Fredericia Brandvæsen. (2 HL + 18) 1 autosprøjte med skæreslukker Odense Brandvæsen. (HL+3) Beredskabsstyrelsen Haderslev og Herning Med 3 vagthavende og 25 mand. Kraner og forplejning De efterfølgende døgn blev følgende ligeledes rekvireret: 3 kraner med grab fra specieltransport i Vamdrup. 1 redningskran fra Beredskabsstyrelsen Thisted. Frivillige fra Tønder brandvæsen overtog efter to døgn forplejningen. 22