25-års jubilarer i københavn - 2012 Af: Arne Iversen, StilladsInformation Torsdag den 11. oktober var der inviteret til fest i Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920. Anledningen var fejringen af årets jubilarer, og igen i år var der mange - nemlig hele ni stilladsarbejdere, som kunne hædres for 25 års uafbrudt medlemskab af stilladsklubben. Et par af dem kunne endda prale med adskillige år mere på bagen... De ni var - nævnt i rækkefølge efter indmeldelsesdato: Torben Jørgensen Birger Larsen Rene Jensen Leon Dalsgaard Per Andersen Henrik Larsen Nålen Steen Børge Jensen Preben Rasmussen Leif Pagh Langtidssyg Heibing Stilladser Sygemeldt Rodahl Stilladser AC Stilladser
Det foregik i den store mødesal i LPSF, som igen er klar efter sidste års vandskade. Bordene var fint dækket med røde duge, levende lys og røde roser - og masser af snacks og snolder... Fra baren kunne man forsyne sig med øl, vin, vand eller kaffe, og som sædvanlig var der sørget for en fin lille receptionsbuffet, hvor man både kunne få stillet det værste af sulten efter en lang arbejdsdag og finde små lækre ting til den søde tand... Salen blev fyldt med glade mennesker - jubilarer, familier og mange nuværende og tidligere kolleger, som kom for at hylde jubilarerne, få en lille en til halsen og få udvekslet gamle minder og løgnehistorier.
Efter en halv times tid, hvor folk havde kunnet forsyne sig, bød klubbens formand, John Jakobsen, velkommen. Herefter holdt han tale for jubilarerne, først for alle og så lidt til hver især. John sagde blandt andet: 25 års medlemskab af klubben - det er stort. Da I startede i branchen kunne der gå år imellem, at vi kunne fejre en kollega. Men det har ændret sig gennem de senere år, og i år er I altså ni! Det er svært at være 25 år i vores branche, hvis ikke man er en god kollega, men det er I! Stilladsarbejdere og gode kollegaer. Torben På en måde er I også en lidt speciel flok der er nemlig flere langvarige makkerskaber i den flok, som står her: Fuglene Preben og Steen Børge. Næstved-drengene Rene og Leon. Torben og Henrik makkere i E-ser vice, ASA og DSS.
Men vi fejrer også, at I har været aktive i klubben i 25 år at være klubmedlem er aldrig ligegyldigt have holdninger, tage jer af nye kolleger stå på branchens ret. Derfor tak til jer alle sammen, uanset om I har stået på klubbens holdninger i borgerstuen, i vores udvalg og bestyrelser eller ude på barrikaderne. I får en lille gave! Først havde vi jo vasen med byens tårne kongeligt porcelæn. I 2001 var det slut med dem. Så fik vi karaflen med stilladsmanden fra Holmegaard. Den slap op i 2008! Vi har nu fået lavet vores egen gave stilladsmanden som broncefigur -som er meget symbolsk for os i stilladsklubben. Jeg vil nu holde en lille tale til hver især - i modsat rækkefølge af indmeldelsesdatoen. Det gode ved denne tale er, at det her jo ikke er et klubmøde - I har ikke ret til at forsvare jer...sådan er det også at blive fejret...
Leif Pagh Indmeldt 16. oktober 1987 Du startede i Witca sammen med Moffe og flere af de andre, som Witca havde lokket til at være underentreprenører. Det første stillads, du var med til at bygge, blev revet ned det var i Prinsessegade. Så lærte du det, og har holdt klubbens ånd højt lige siden. Du er ikke den eneste, der lærte branchen at kende på den hårde måde... men det kommer vi tilbage til om lidt! Så tog du ud til Viggo, men i virkeligheden ventede du jo på at komme i gang i Albrico, hos Kim Staal. Det kom du og så har du sådan set været der lige siden. Forstået sådan, at Albrico, Centrum og ABC jo fusionerede til. Du har for nylig fejret 25 års jubilæum i koncernen. Godt gået! I er fire fra DSS i aften, så det er jo et firma med gode folk. Du har i de senere år kørt med rullestilladser, lavet småopgaver, kvalitetssikret og grunden til at jeg nævner det er, at du ofte kører rundt med de nye lærlinge, så de bliver sat ordentligt ind i vores branche. Og det er vigtigt! Du har efter din start med Witca altid stillet op for klubbens holdninger. Og det gælder både vores faglige holdninger og ikke mindst sikkerhed og uddannelse. Det er vi glade for det bærer branchen videre Så et stort tillykke med dine 25 år i klubben!
Steen Børge Jensen Rodahl Stilladser Indmeldt 1.september 1987 Preben Rasmussen AC Stilladser Indmeldt 1.september 1987 I startede i Stæhr og var dér, indtil Erland kom ind over. Så tog I til JEB ud til Jørgen Jeb - og retur til Stæhr i en årrække. Og så til JS det var sjovt. Så blev det AC - JS - AC - så Lauth, hvor I jo kendte John Lauth fra JS-tiden og så AC igen, hvor I så stoppede som makkerpar. I var ikke så store dengang, I startede hos Stæhr det er I måske heller ikke nu...men derfor blev I døbt Fuglene. Men I er et par seje gutter, og I har vist, at det handler om at være en professionel og velovervejet stilladsmand så kan man komme langt her i branchen. Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med jer i JS i mange år, og det var sjovt. I har altid været klar, når klubben skulle aktionere eller hvad klubben nu ellers har haft gang i. Og I har stået på jeres ret i borgerstuerne og ude på byggepladserne. Det gør branchen stærk. Og så skal I jo lige have et par ord med på vejen hver især...
Steen Efter AC blev det til Flinke Michael og nu er det så Rodahl Stilladser. Du har aldrig været kedelig at arbejde sammen med, men desværre så koster det nogen gange at have det sjovt. En herlig skovtur til Dyrehaven med JS -iført stråhatte, fine skjorter og slips endte for dig med en smadret hæl. Lang sygemelding og gener fra hælen resten af livet. Det var noget lort du fik hjælp fra sygekassen men du har taget det med godt humør. Du ringer stadig, hvis kollegerne ikke har meldt sig ind i klubben, eller hvis der er vrøvl med akkordbetalingen sådan skal det være Så et stort tillykke med dine 25 år i klubben! Preben Du fortsatte i AC, og der er du stadigvæk. Du har været sikkerhedsmand og taget det meget alvorligt - Tak for det.. Du stiller gerne op for klubbens holdninger og punker kollegerne til at deltage i aktioner og klubmøder. Du bruger gerne tid på at forklare de unge, hvad der har gjort vores branche stærk. Og så er du en kammerat vi er mange der har været i byen med dig og det er meget trygt. Hvis der er nogen der truer, så løser du problemerne - og du kan reagere meget hurtigt... Så et stort tillykke med dine 25 år i klubben!
Henrik Posselt Larsen Nålen Indmeldt 18. august 1987 Du startede i Trumf en tre måneder sammen med Glyffen en af de rigtig gamle drenge. Så du lærte hurtigt noget om branchen. Palle Plat startede SGD afd. 16 ude på Avedøre, og derefter kom du til MK, hvor du mødte Torben, Hans og Henrik Guldlok. På et tidspunkt blev flere af jer lånt ud til E-service, og det var lidt sjovere end MK. I flyttede ganske langsomt over til E- service, og pludselig så var I et storsjak, som blev større og større. I havde lærlinge, som blev skidegode, fordi I tog jeres rolle som erfarne stilladsfolk meget alvorligt. E-service blev til Altima og så blev de til Ramirent. Ramirent syntes det var besværligt at have proffe stilladsfolk, som i den grad stod på jeres ret. Så tog flere af jer til ASA, som Henrik Guldlok havde startet.og nu er mange af storsjakket i DSS. I E-service lavede du et lille stunt, som gav genlyd i branchen. Da Nykredit skulle bygge nyt hovedsæde lavede I platform oppe i 25 meters højde - meget professionelt arbejde! En byggeleder var emsig og blandede sig hele tiden i jeres arbejde og sikkerhed ved montage. På et tidspunkt mens I pillede ned kom han ud på platformen, og brokkede sig. Jeg ved ikke, hvor langt du holdt ham ud over kanten, men i al fald forlangte bygherren, at du blev fyret, men endte nærmest med at give en undskyldning for at have blandet sig i jeres arbejde. Dette er ikke en opfordring til I andre men det gav respekt!! Så et stort tillykke med dine 25 år i klubben!
Per Andersen Den sovende taxachauffør Indmeldt 16. juni 1987 Du startede i Taarnby, med Kim Ryberg, Henri, Boris, og flere andre. Så blev det Rodahl i mange år især med Ken som makker. Tilbage til Taarnby Stilladser... Og så til Rodahl igen... Og nu er det så, Du var i klubbestyrelsen i nogle år og leverede din indsats til klubbens arbejde. Det var før vores mange hjælpemidler, og vi var trætte, når vi holdt vores bestyrelsesmøder inde i Rantzausgade hver tirsdag. Mere end een gang faldt du i søvn til møderne og ind imellem kørte du som taxa chauffør. Så Den sovende taxachauffør var døbt. Men du tog din tørn i bestyrelsen, og det har vi været glade for. Du er en af dem, vi altid kan ringe til, hvis der ikke er en tillidsmand i firmaet, eller hvis der er problemer, som en nyvalgt tillidsmand kan have svært ved at håndtere alene. Du sætter dig ind i tingene, og så tager du affære på din egen stille og rolige måde. Det er godt for vores branche, og det er godt for de borgerstuer, hvor du er ansat. Så et stort tillykke med dine 25 år i klubben!
Leon Dalsgaard rene Jensen Sygemeldt heibing Stilladser Indmeldt 1. maj 1987 Indmeldt 1. maj 1987 I startede i DANA Stilladser i foråret 87. Firmaet var ude i en lang konflikt, klubmedlemmerne havde forladt firmaet, og I blev ansat uden at mester Verner fortalte, hvad det gik ud på. Men da der pludselig stod 200 mand og en masse lastbiler ude foran DANA s plads, så fandt I hurtigt ud af, hvad klubben står for. En effektiv lærestreg - Vi bliver hurtigt lært op i vores branche... Derfra tog I ned til Ekspert Stilladser et lille lortefirma på en pløjemark uden for Køge.Det var et skidt firma på mange måder. I kom ind til JS og var der i nogle år. Så blev det Rodahl, og så E-service, hvor I var sammen i mange år. I har ry for at være gode klubfolk og har ry for at være gode kammerater.i har været på plads, når klubben kaldte, og I har også kaldt på klubben, når der var brug for det det er med til at gøre vores branche stærk. Og så skal I jo lige have et par ord hver især:
Rene Efter makkerskabet med Leon har du arbejdet hos Rodahl, E-Service igen, Barbererens, Bryggens, HL og Heibing. Du er en af de kolleger, som sørger for, at vi får hvad vi skal have for vores arbejde. Du ringer jævnligt og spørger: Kan det passe at Hvordan skal det forstås Det er de spørgsmål, den nysgerrighed, den vilje til at stå på din ret, til at stå på vores ret, som udvikler branchen og vores priskurant. Så et stort tillykke med dine 25 år i klubben! Leon Efter tiden med Rene prøvede du kræfter med E-Service og provinsarbejde det blev til mange år i E-service/Altima/Ramirent. Så blev det til Revsbæk i hjembyen Næstved. Derfra ind til AC og videre til Barberens stilladser. Og så begyndte kroppen at sige stop. Du har nu fået bevilget flexjob, og vi håber, at det bliver i stilladsbranchen du finder arbejde. Du er nemlig en kammerat, som der er brug for i branchen. Du er god til at fange signaler blandt kollegerne og sige til klubben, at nu skal vi tage os sammen og gøre noget. Du er god til at snakke med kollegerne god til at passe på dem. Så et stort tillykke med dine 25 år i klubben!
Birger Larsen Sygemeldt Indmeldt 1981- ca.? Du startede i Activ, sammen med Slangen, Steen og flere andre. Sådan lidt løst. Så blev du rigtig stilladsarbejder og blev ansat i Trumf. Her arbejdede du sammen med John Desideriussen, Jan Dåe og Banditten, som du senere mødte igen i JS. Herefter kom du til Øksen i BS, og så blev det Rodahl, hvor du var makker med Tom Frederiksen i mange år. I var et muntert sjak at møde. Så blev det Taarnby og endelig landede du så i JS. Du var medlem af klubbestyrelsen, og når der var klubarrangemen-ter, skulle halvdelen af JS borgerstue have fri på grund af tillidshverv... De senere år har du ikke været i branchen, men du har troligt betalt dit klubkontingent alle årene. Du har været ramt af sygdom, men vi ved, at du tager kampen op. Du har altid været med, når vi har haft det sjovt landsmøder, kurser og meget andet.du er også den eneste, der har hevet mig henover knæene og givet mig røvfuld - dog ikke uden hjælp. Sammen med Jackie sørgede du for at få overspillet Stilladsfilmen fra masterbånd til video, så hele branchen kunne få glæde af den. Så et stort tillykke med dine mere end 25 år i klubben!
Torben Jørgensen Indmeldt ca. 1980 uafbrudt siden 1986 I 1980 startede du i Søborg Stilladser. I 1982 kom du til MK det gamle MK med Bent Thomsen som tillidsmand Ib Hansen, Murer Finn, Flemming Westermann, Dupont og Dupont Flemming og Ove. I MK kom du til at køre sammen med Johnny Yamsekogeren. Han blev tillidsmand og du blev sikkerhedsmand. Et godt sjak, som drev Bent Thomsen til vanvid. Du var en rigtig sikkerhedsmand, som tog miljøarbejdet alvorligt både i firmaet og i klubben. Det var dengang sikkerhedsmændene fyldte meget i branchen. Du begyndte at køre sammen med Hans - I var gode sammen, og I kunne arbejde mange timer!! I blev lånt ud til E-service det var godt, så I skiftede til E-service. E-service blev til Altima og så blev de til Ramirent. Og Ramirent syntes det var besværligt at have proffe stilladsfolk, som i den grad stod på jeres ret. Der var ikke rigtig plads til jer storsjakket i Ramirent. Herefter en del rundt omkring og nu de sidste tre år i DSS med Nålen og alle de andre. Du har alle årene mere end 30 år - kæmpet for et godt arbejdsmiljø. Kæmpet for at vise, at man kan kombinere akkorden, vores frie liv og en sund fornuft med et godt arbejdsmiljø. Så et stort tillykke med dine 25 år i klubben!