Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218



Relaterede dokumenter
Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so

Styr på poltene gi r styr på soholdet!

Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 2011 Claus Heisel Bornholm 12 april 2011 Bente Johansen

Gør dine polte klar til livet som produktiv so. Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm

Erdedanskesøerblevetforstore?

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn

Effektiv løbning af polte og søer. Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

Udskiftning af avlsdyr. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen /

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

ERFARING NR NOVEMBER 2009 AF: Gunner Sørensen SIDE 1 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2009 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

Flushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018

Gennemgang af Batchmanagement ver. 3,0

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:

Udnyt dine data og boost soholdet

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Stil skarpt på poltene

Jævn og konstant produktion

Viden, værdi og samspil

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER

REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012

Input fra workshops Styr på soholdet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: Mail:

Dyb inseminering. En døgnflue eller fremtidens KS-teknik? Peter Bakke Krog, Moutrup og Østergård Landbrug Flemming Thorup, Anlæg og miljø

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

Reproduktion Fagdyrlægekursus 15. Marts 2012 Flemming Thorup

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

Hold på søerne Kirsten Kyndesen, Bornholms Landbrug

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

ALTRESYN SYNKRONISERER BRUNSTTIDSPUNKTET HOS POLTE

Effektivitsrapport for avlsdyr

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER

Ekspertgruppemøde i maj. Lisbeth Ulrich Hansen

SENESTE NYT OM SOFODRING

Kom godt i gang med DLBR Minigrisen. Udgivet Juni Dansk Landbrugsrådgivning. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

SO-SEMINAR DYB INSEMINERING - DET NYE SORT I DANMARK? Flemming Thorup, HusdyrInnovation FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET. 21. marts 2018 Fredericia

Effektiv svineproduktion med WinPig

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

Optimal sofodring eftersyn af din besætning

Fosterudvikling hos højtydende danske søer

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

BoPil transponder-system (ESF)

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Fodring af søer, gylte og polte

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Soen længe leve - det betaler sig

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES

Sanering af en sobesætning. Kan det betale sig? Thomas Hansen, vet-team & Allan Nørgaard, svineproducent

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

LMO, Trigevej 20, Søften, 8382 Hinnerup. Ejere og driftsledere til bedrifter som deltager i demoprojektet Deltagere i ekspertgruppen Repromanagement

SVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden

Agenda. 1. Introduktion. 2. Når besætningerne deres målsætninger? 3. Hvordan straffes udsving i holdstørrelser. 4. Reproduktionsmodeller

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

SVINENYT. NYE mail-adresser og tlf. nr. på vores kontorer i Kolding og Vojens. Vær opmærksom på, at vi har fået nye mailadresser. nedlægges.

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

Produktionsstyring LFID Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Ensartede hold Anlægsoptimering kræver balanceret sundhedsvurdering. Billede. Jens Strathe Dyrlæge og partner i Hyovet Specialpraksis i svinesygdomme

RÅDGIVNING DER RYKKER

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

Transkript:

Brunstmanagement Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 9188 / 1818

Udfordringer med polte Antal løbeklare og brugbare polte svinger Svingende antal søer i holdene Poltene løbes ved varierende alder Udskiftningsklare søer bliver ikke udsat Færre end 8 procent af poltene når mere end 1 kuld For stort poltehold = høje omkostninger.

Svingende antal i holdene Mål løbninger pr. hold pr. hold Heraf 8 gylte Udsving 7 løbninger pr. hold 1 1 gylte pr. hold

Alder ved løbning og kuldstørrelse Polte, der løbes tidligt (<7 mdr.), har risiko for lav kuldstørrelse: Løbet for tidlig på grund af mangel på polte Ikke flushet Løbet i 1. brunst Polte, der løbes sent (>9 mdr.), har risiko for lav kuldstørrelse: Sen brunst = mindre frugtbar Ringe trivelighed = lav vægt i forhold til alder Svage brunsttegn på grund af løbning i.- 5. brunst

Brunststyring Kan vi flytte tidspunktet for 1. brunst ved polte?

Alder, dage Alder ved løbning 11 besætninger 1 9 7 5 1 19 17 15 1 5 7 8 9 1 11 Besætning dage

Tidspunkt for 1. brunst afhænger af Alder Race Ornekontakt Huld Ændringer i poltens omgivelser

Eksempel flytning af brunsttidspunkt ca. 8 uger ca. uger 1. ornekontakt Poltestald ESF-træning Løbestald Cykliske: % 1 % 9 %

Eksempel flytning af brunsttidspunkt ca. uger 1. ornekontakt Poltestald ESF-træning Løbestald cykliske Ornekontakt i poltesti + nabosti Brunstregistrering ved hjælp af farveopmærkning Polte flyttes til løbestald senest 7 dage før løbning og flushes Polte, der ikke har vist synlige brunsttegn efter uger, flyttes til løbestalden.

Eksempel flytning af brunsttidspunkt Brunst ses i ESF-sti 5-1 dage efter flytning + ornekontakt hos cirka 8 pct. af poltene Polte flyttet til løbestald uden registreret brunst, viser brunst efter cirka 1 uge Antal indsatte polte tilpasses i henhold til fareholdet (-ugers drift) Alle polte flushes før løbning Brunstkontrol lettere ved løbning og bedre flow i løbestalden

Plot over alder ved løbning besnr=1181 periode=f 189-81 Pct. polte 1 Alder ved 1. løbning 1 5 7 8 9 1 5 7 8 9 ************ afp175_hovedtabel.sas ************ Opgørelse over 1. kuld Plot over alder ved løbning besnr=1181 periode=m 11-81 Pct. polte 8 1 1 1 Alder ved 1. løbning 1 5 7 8 9 1 5 7 8 9 ************ afp175_hovedtabel.sas ************ Opgørelse over 1. kuld Plot over alder ved løbning besnr=1181 periode=s 191-111 Pct. polte 1 Alder ved 1. løbning 1 5 7 8 9 1 5 7 8 9 5 ± 5 dage 9 ± 7 dage 5 ± dage Eksempel Før Sparede foderomkostninger: (5-5) dage x polte/år x,8 FE/dag x, kr/fe 19. kr/år Mellem Efter

Brunststyring Fokus på alder Ældre polte bliver større, men ikke bedre Foderforbrug + 1 uges opstaldning = + FE/polt Holdbarhed Kunne vælge risiko polte fra Staldkapacitet Stipladserne bruges på brugbare polte Management Systematisk og målrettet arbejde.

Brunststyring Fastlæg alder for første brunst Registrering Påvirk det ønskede antal polte Ornekontakt Flytning/sammenblanding Brunst ses efter 5-1 dage Registrér 1. brunst Brug ornen AHA-effekt Flush poltene 7-1 dage før løbning Udsæt polte, der ikke har vist brunst ved 1 mdr.

Totalfødte grise Effekt af brunstnummer og alder ved løbning 1 15 1 1 1 11 1 9 8 7 5 1 Alder i måneder ved første brunst første anden tredje

Totalfødte grise Effekt af brunstnummer og alder ved løbning 1 15 1 1 1 11 1 9 8 7 5 1 7 Alder i måneder ved første brunst første anden tredje

Totalfødte grise Effekt af brunstnummer og alder ved løbning 1 15 1 1 1 11 1 9 8 7 5 1 7 8 Alder i måneder ved første brunst første anden tredje

Brunstregistrering Registreringstavle pr. sti Poltenr. Født uge Vacc. Brunst

Manglende brunsttegn -årsager Negativ stress (pladsmangel, rangkampe, sult) Sygdom eller mistrivsel Manglende eller dårlig ornekontakt Polten viser svage brunsttegn og brunsten opdages ikke Manglende lys.

Manglende brunsttegn - handling Problemets omfang enkeltdyr eller besætningsproblem Find mulige årsager Send evt. en flok dyr til USK (spørg dyrlægen) Enkeltdyr kan udsættes for nye stimuli.

Opsamling Poltealder ved 1. løbning min. 7 ½ måneder maks 9 måneder Tidspunkt for 1. brunst kan flyttes med enkle virkemidler Løbning i. brunst er optimal Læg en plan for poltene og fasthold den.