Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K E-mail: postmar@erst.dk 19. januar 2015 Vedr. høring over Erhvervs- og Vækstministeriets analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet Telenor har med mail af 9. december 2014 modtaget Erhvervs- og Vækstministeriets analyse af konkurrencen på bredbåndsmarkedet. Erhvervs og Vækstministeriet har med analysen undersøgt konkurrenceforholdene på markedet for fastnetbredbånd og hvilke tiltag uden for Erhvervsstyrelsens og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kompetencer som uafhængige myndigheder som kan forbedre konkurrencen og markedssituationen. Erhvervs- og Vækstministeriets analyse er ganske omfattende og synes at være kommet godt ud i de væsentligste hjørner. Der er tydeligt lagt en stor indsats i analysen, ikke blot af de involverede myndigheder, men også af de konsulenthuse mv, som undervejs har været anvendt mhp. en tilbundsgående og uvildig undersøgelse. Overordnet kan det ud fra analysen konkluderes, at TDC s dominans på markedet er unik i et europæisk perspektiv både når der ses på markedsandele og på ejerskab til faste infrastrukturer og at der ikke umiddelbart ses at have været nogen forbedring af situationen over den seneste årrække, uanset særligt Erhvervsstyrelsens indsats for at adressere de udfordringer, der udspringer af TDC s styrkeposition. Tværtimod synes TDC s position på nuværende tidspunkt stærkere end nogensinde og dette på tværs af infrastrukturer og værdikæder. Om den nuværende regulering konkluderes i rapporten, at den i vid udstrækning er udtryk for symptombehandling frem for en løsning af de underliggende strukturelle udfordringer, og at dette er særligt tydeligt i Danmark som følge af at TDC, som det eneste tidligere monopolselskab i EU, ejer et kabel-tv-net af betydeligt omfang. Det 1
konkluderes videre i rapporten, at SMP-reguleringen på grund af de unikke strukturelle forhold ikke er designet til at håndtere denne situation. Det erkendes således befriende klart, at den gældende regulering på området er utilstrækkelig til at løse de konkurrenceproblemer, særligt TDC s unikke og omfattende infrastrukturejerskab medfører. På baggrund af analysen og givet den særlige danske markedssituation skal Telenor anbefale, at Erhvervsstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i langt højere grad, end det hidtil har været tilfældet, samarbejder hurtigt, effektivt og konstruktivt om at løse de konkurrenceproblemer, der hæmmer udviklingen af det danske marked for fastnetbredbånd. I et marked med betydelig markeds- og produktkonvergens er det uheldigt at to så væsentlige myndigheder ikke er bedre til resort-områdekonvergens. Særligt er den manglende myndighedskonvergens et problem på det kombinerede TV- og bredbåndsmarked, der tages initiativ til hurtigst muligt at sikre mulighed for at man på kabel-tv-nettet kan få mulighed for at aftage bredbånd uden nødvendigvis samtidigt at skulle aftage TDC s TV-pakker mv. Til inspiration kan henvises til Norge, hvor den norske Ombudsmand har pålagt kabel-tv-selskaberne at sikre kunderne en sådan ubundtet adgang, Erhvervsstyrelsen tilføres hjemmel til effektivt at kunne adressere den del af TVmarkedet, der fungerer som barriere for konkurrencen på bredbåndsmarkedet, jf. nederst s. 129 om reguleringen af kabel-tv-markedet. Hjemlen skal bl.a. sikre at TDC ikke kan diskriminere ved at udhule indholdet af TV-pakkerne mv., aftagepligten på tv-markedet ophæves, således at 650.000 husstande i boligforeninger mv, der før har været tvunget til at aftage en bestemt TV-pakke fra en bestemt distributør som udlejeren har valgt, får mulighed for selv at vælge, jf. s. 102-103 i analysen, Erhvervsstyrelsen ved kommende markedsundersøgelser- og afgørelser sikrer, at prisklemmetilsynet både omfatter kabel-tv-nettet, fibernettet og bundtede produkter, OG at tilsynet bliver mere effektivt end i dag, således at TDC s muligheder for at møde konkurrencen mindskes, når der er tale om prisdispositioner fra små aktører i markedet, Erhvervsstyrelsen i forbindelse med kommende markedsundersøgelser- og afgørelser undersøger muligheden af at indføre Equality of Input (EOI) med henblik på i videst muligt omfang at opnå lige vilkår i konkurrencen. Indførelse af 2
EOI må dog ikke samtidigt indebære en deregulering af forpligtelsen til omkostningsbaserede priser, Erhvervsstyrelsen i forbindelse med kommende markedsundersøgelser- og afgørelser sikrer, at de alternative udbydere får mulighed for at påvirke TDC s opgradering af kobbernettet således, at også kobbernettet i kabel-tv-områder vil blive opgraderet med nye fremskudte indkoblingspunkter, jf. s. 58, Erhvervs- og vækstministeriet på baggrund af analysens meget klare konklusioner om den eksisterende regulerings utilstrækkelighed tager initiativ til en analyse af, hvilke reguleringsmæssige tiltag der er behov for, for at løse de underliggende strukturelle udfordringer, der i så massiv grad hæmmer udviklingen af effektiv konkurrence på markedet for fastnetbaseret bredbånd, og at Erhvervsstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i højere grad end i dag fører tilsyn med den konsolidering, der sker på fastnet bredbåndsmarkedet. Nedenfor følger Telenors specifikke bemærkninger til konkurrenceanalysen: Analysens afgrænsning Erhvervs- og Vækstministeriet har valgt at afgrænse analysen til de temaer, som bedst vil kunne afdække konkurrencesituationen på markedet for fastnetbredbånd. Analysen fokuserer således på markedsstruktur og markedskoncentration, investeringsincitamenter samt TV-produkter og OTT-tjenesters indflydelse på bredbåndsmarkedet. Telenor finder som udgangspunkt denne afgrænsning hensigtsmæssig, idet det efter Telenors opfattelse netop er indenfor disse temaer, at de største udfordringer i konkurrencen skal findes. Hvis der skal peges på en svaghed ved analysens afgrænsninger og en væsentlig én af slagsen så er det, at analysen undlader at analysere effekten af de tiltag, som de uafhængige myndigheder historisk har iværksat gennem de eksisterende hjemler. En række af de udfordringer, som blandt andet Telenor har rejst i forbindelse med høringsprocessen forud for analysearbejdet, omhandler netop forhold, der ligger indenfor de uafhængige myndigheders regi. Telenor har noteret sig, at Erhvervs- og Vækstministeriet ikke finder, at man med denne analyse har kunnet gå de uafhængige myndigheder i bedene. Ikke desto mindre er der tale om en klar mangel ved analysen, eftersom flere aktører i markedet har peget på problemer med konkurrencen på bredbåndsmarkedet, der helt eller delvist kan skyldes utilstrækkelig eller tilbageholdende anvendelse af eksisterende hjemmel. 3
Flere steder i analysen beskrives ganske kort og nøgternt de reguleringsmæssige værktøjer som myndighederne kan anvende, men en egentlig analyse af disse værktøjers effekt lukkes ned med henvisning til, at de uafhængige myndigheder har adresseret udfordringerne ved hjælp af nærmere beskrevne tiltag. Eftersom effekten af tiltagene ikke bliver nærmere beskrevet og belyst, er det imidlertid yderst vanskeligt at vurdere, om der enten er tale om udfordringer, der ikke kan løses på grund af de til rådighed værende værktøjers utilstrækkelighed, og som derfor kræver helt andre og nye tiltag/beføjelser, eller der er tale om konkurrencemæssige udfordringer, der burde kunne adresseres bedre og mere effektivt af de uafhængige myndigheder ved en mere effektiv anvendelse af deres reguleringsmæssige værktøjer. Eksempelvis er det Telenors opfattelse, at der eksisterer en række problemer på bredbåndsmarkedet, hvor Erhvervsstyrelsen synes tilbageholdende med at stramme reguleringen med henvisning til foretagne proportionalitetsvurderinger. Et eksempel på en problemstilling, der optager aktørerne i markedet meget, men som ikke er behandlet i konkurrenceanalysen, er udfordringen med prisklemmer og den omstændighed, at det nuværende prisklemmetilsyn er baseret på en tilbageholdende tilgang med henvisning til proportionalitetsafvejninger. Man lader eksempelvis TDC opretholde prisklemmer for at kunne imødekomme konkurrencen, hvis blot ét andet selskab i markedet har initieret en prisnedsættelse (uanset dette selskabs størrelse og uanset, om prisnedsættelsen på nogen som helst måde er en reel trussel for TDC i markedet). Det kunne have været hensigtsmæssigt, hvis prisklemmeproblematikken også havde været adresseret med tilhørende vurdering af effekten af det nuværende tilsyn. Omvendt er konkurrenceanalysen endog særdeles beskrivende vedrørende et udkast til afgørelse på kabel-tv. I den sammenhæng beskrives meget eksplicit den forpligtelse, TDC forventes at blive pålagt mhp at give adgang til TDC s TV-pakker sammen med bredbånd, samtidig med at forventningen ift. effekten af forpligtelsen ligeledes adresseres. Den meget grundige beskrivelse af det forventede tilsyn og effekten heraf foretages på trods af, at hverken afgørelse eller forpligtelser er trådt i kraft (faktisk blev afgørelsesudkastet trukket helt tilbage umiddelbart før konkurrenceanalysen blev offentliggjort). Når den ene type problemstilling adresseres med tilhørende beskrivelse af forpligtelser/tilsyn, mens en anden type forpligtelser/tilsyn ikke gør, så er der tale om en inkonsistens, som er vanskelig at forstå baggrunden for. 4
I forhold til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er det Telenors klare opfattelse, at der mangler en analyse af denne myndigheds muligheder for at supplere den sektorspecifikke regulering, hvor denne ikke rækker og mhp. at aktivere Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mere på fastnet bredbåndsområdet. Det er således uheldigt at adresseringen af de konkurrencemæssige udfordringer på fastnet bredbåndsområdet er overladt til Erhvervsstyrelsen, idet en række konkurrencemæssige udfordringer formentlig kunne have været håndteret på mere effektiv vis, hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen aktivt supplerede Erhvervsstyrelsen. Dette er særligt tilfældet, hvor Erhvervsstyrelsens kompetencer kun rækker til at håndtere en delmængde af det konstaterede samlede konkurrenceproblem. Det seneste eksempel herpå er Erhvervsstyrelsens udfordringer med at regulere TDC s kabel-tv-net på effektiv vis. Erhvervsstyrelsen synes ikke her at besidde de nødvendige beføjelser til at regulere TV-delen af udfordringerne, mens Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen omvendt har hjemmel til at se på konkurrencen på TV-markedet, men undlader at gøre brug af disse beføjelser for at supplere Erhvervsstyrelsen, hvor Erhvervsstyrelsens beføjelser tydeligvis ikke rækker. Analysens afgrænsning og til dels også dens konklusioner efterlader følgende væsentlige ubesvarede spørgsmål: - Har de uafhængige myndigheder tilstrækkelige beføjelser/hjemmel til at løse udfordringerne? - Har de uafhængige myndigheder i tilstrækkeligt omfang gjort brug af den hjemmel/de beføjelser, som de uafhængige myndigheder er udstyret med? - Eksisterer der et tilstrækkeligt effektivt samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen? - Er der konkurrencemæssige udfordringer, som man burde kunne forvente, at de uafhængige myndigheder med deres eksisterende hjemmel/beføjelser får håndteret? Betydningen af en sund konkurrence Konkurrenceanalysen lægger ud med indledningsvist nøgternt at konstatere, at sund konkurrence er vigtig for at skabe vækst og innovation. [ ] Velfungerende markeder, hvor virksomhederne konkurrerer med hinanden om kunderne på lige vilkår, tilskynder virksomhederne til at være innovative og effektive [ ] Digital udvikling er en drivkraft for udviklingen i vækst og beskæftigelse, og den digitale infrastruktur er et fundament for 5
forbrugernes, virksomhedernes og det offentliges anvendelse af digitale løsninger. Sund konkurrence mellem teleselskaberne er en forudsætning for et velfungerende bredbåndsmarked, hvor forbrugere og virksomheder har mulighed for at vælge de bredbåndsløsninger, der bedst opfylder deres behov til rimelige priser. [s. 4] En velfungerende teleindustri har med andre ord stor betydning for ikke blot alle øvrige brancher, der i større eller mindre grad gør brug af de tjenester og den infrastruktur, der produceres af telebranchen, men hele det omkringliggende samfunds økonomi og velstand er afhængigt af en velfungerende teleindustri. Teleindustrien er imidlertid ikke velfungerende uden en effektiv og sund konkurrence. Og her må analysens konklusioner vække bekymring, idet det helt overordnet konkluderes, at det står problematisk til med konkurrencen på det danske bredbåndsmarked, og at markedet er kendetegnet ved en række strukturelle forhold, der på sigt kan stå i vejen for holdbar konkurrence, og som næppe vil fremme forbrugervelfærden i det lange løb (s. 109) Konkurrencesituationen på bredbåndsmarkedet de væsentligste udfordringer Man kan opsummere konkurrenceanalysens hovedpointer vedrørende konkurrencesituationen på bredbåndsmarkedet på følgende vis: De strukturelle forhold er ikke befordrende for en holdbar konkurrence og udgør dermed en udfordring i forhold til at fremme en velfungerende konkurrence på længere sigt. (s. 106) Det danske bredbåndsmarked har en høj koncentration, og TDC er langt det største selskab på bredbåndsmarkedet med en høj og stabil markedsandel. Blandt de tidligere monopolselskaber i EU er det kun i Luxembourg og Cypern, at det tidligere monopolselskab har højere markedsandele end TDC. (s. 66) TDC ejer både det landsdækkende kobbernet OG landets største kabel-tv-net, hvilket er unikt set ift andre EU-lande. (s.106) TDC ejer også fiberinfrastruktur. Lidt misvisende beskrives dette som et mindre fibernet (s. 106), uanset at fibernettet indtil videre dækker 130.000 homes passed i det økonomisk attraktive hovedstadsområde og Nordsjælland, og at TDC s tilstedeværelse holder andre operatører ude. Eneste reelle alternativ til TDC s infrastruktur i forhold til at levere fastnetbredbånd til slutbrugere er energiselskabernes fibernet. Dette fibernet er imidlertid langt fra landsdækkende og er lukket for tjenesteudbyderadgang. (s. 106) TDC er eneste selskab, for hvem det er lykkedes at indgå aftale med et af energiselskaberne om tjenesteudbyderadgang (Trefor). Som konsekvens er Trefor 6
trådt ud af energiselskabernes samarbejde (Waoo), og energiselskabernes front mod TDC er yderligere splittet, hvilket ikke er til gavn for konkurrencen på bredbåndsmarkedet. TDC s indtjeningsgrad er meget høj sammenlignet med indtjeningsgraden for de øvrige teleselskaber. TDC s indtjeningsgrad har været let stigende i perioden 2009-2013 fra 43 pct til 47 pct., mens Telenor og Telia s indtjeningsgrader har været svagt faldende og i 2013 lå på hhv. ca. 20 og 14 pct. (s. 87) Muligheden for indtjening har direkte betydning for selskabernes lyst til at investere. Dermed går Danmark bl.a. på grund af den dårligt fungerende konkurrence glip af vigtige investeringer (s. 90-91) Adgangen til TV spiller en større og større rolle for forbrugernes valg af bredbåndsprodukter. Muligheden for at kunne levere tv-relaterede produkter sammen med bredbåndstjenesten har således væsentlig betydning for konkurrencen på bredbåndsmarkedet (s. 109). På triple-play-markedet ligger TDC stabilt på ca. 60 pct markedsandelen mens den nærmeste konkurrent, SE/Stofa, kun har en andel på 19 pct af markedet. (s. 95). Telias andel af markedet er så lav, at den ikke fremgår af seneste statistikker for området. Selvom det ikke er alle bredbåndskunder, der har fokus på og efterspørger tripleplay-produkter, er det en voksende og ikke mindst attraktiv kundegruppe, idet omsætningen pr. kunde er høj (s. 94). Eftersom TDC sidder på klart størstedelen af tripleplay-markedet, er det også TDC, der løber med størstedelen af de kunder, der genererer mest omsætning. Specifikt vedrørende afsnittet om markedsstrukturerne Den grundige og omfattende analyse af markedsstrukturerne giver særligt anledning til bekymring fsva. TDC s ejerskab af flere infrastrukturer. Om markedsstrukturerne på bredbåndsmarkedet konkluderes det på side 60, at TDC s ejerskab af dels en landsdækkende kobberinfrastruktur, et stort kabel-tv-net samt fiberacces er en væsentlig udfordring for konkurrencen. Det nævnes i den forbindelse, at TDC kan have incitament til at udvise konkurrenceforvridende adfærd i relation til opgraderingen af de to net. På side 55 anføres det, at TDC råder over det største kabeltv-net i Danmark. Dette er en særlig situation i EU, da de tidligere statsmonopoler i de øvrige EU-lande ikke ejer kabel-tv-net i noget større omfang. Videre anføres det at TDC s ejerskab af kabel-tv-net har væsentlig betydning for konkurrenceforholdene på det danske bredbåndsmarked. Det er således en væsentlig barriere for at opnå reel infrastrukturbaseret konkurrence. [ ] TDC s ejerskab af et kabel-tv-net har den 7
konsekvens, at TDC s incitament til at investere i at opgradere selskabets kobbernet eller til at investere i fibernet reduceres i de områder, hvor selskabet også ejer kabel-tv-net. Det nævnes afslutningsvist i afsnittet vedrørende markedsstrukturerne på bredbåndsmarkedet, at udfordringerne bliver adresseret af Erhvervsstyrelsen, og at Erhvervsstyrelsen i den forbindelse har pålagt TDC at give andre teleselskaber adgang til de tre infrastrukturer, samt at formålet hermed blandt andet er at forhindre de strategiske investeringer, som TDC ellers ville have incitament til at foretage. Det nævnes i forlængelse heraf, at der på trods af denne omfattende regulering imidlertid fortsat er konkurrencemæssige udfordringer som følge af de iboende forhold på bredbåndsmarkedet, herunder de betydelige stordriftsfordele, der er forbundet hermed. Telenor skal hertil bemærke at reguleringen af adgangen til to af de tre infrastrukturer indtil videre må anses mislykkedes. Der er således reelt ingen operatører, der gør brug af de adgangsforpligtelser, der er pålagt TDC på hverken kabel-tv-nettet eller på fiberaccesnettet. Derudover kan det i det daglige konstateres, at TDC i høj grad investerer strategisk, således at kobbernettet ikke i nævneværdig grad opgraderes dér, hvor TDC i forvejen er til stede med kabel-tv-nettet. Det betyder reelt, at der er en række områder i Danmark, hvor der fortsat eksisterer et reelt og ubrudt monopol på markedet for fastnetbredbånd, idet der ikke over kobbernettet kan leveres kvalitetsprodukter samtidig med, at der ikke er reel adgang til TDC s Kabel TV net. Dertil kommer, at Erhvervsstyrelsen i efteråret 2013 selv gav TDC mulighed for at strukturere sig således, at selskabets kabel-tv-net ikke længere skulle ligge i et selvstændigt selskab. 1 Selvom det tidligere krav om opdeling havde meget begrænset betydning, har Erhvervsstyrelsen på denne måde bidraget yderligere til den situation, hvor, med analysens egne ord, TDC s ejerskab af kabel-tv-net har væsentlig betydning for konkurrenceforholdene på det danske bredbåndsmarked. Det er således en væsentlig barriere for at opnå reel infrastrukturbaseret konkurrence. Adgangsreguleringen er med andre ord på en række områder stadig efter en årrække virkningsløs, herunder ift. formålet om at forhindre strategiske investeringer. Der består således stadig en markant udfordring for Erhvervsstyrelsen ift. effektivt at adressere konkurrenceudfordringerne ifm. TDC s ejerskab af flere infrastrukturer. 1 http://w2l.dk/file/405100/brevtdc.pdf 8
Specifikt vedrørende afsnittet om koncentration Under afsnittet om markedskoncentrationen anføres det, at det danske bredbåndsmarked har en høj koncentration, og at denne har ligget på dette høje niveau stabilt over de senere år. TDC er klart størst med en markedsandel på over 60 pct, mens SE ligger på andenpladsen med blot 12 pct. Herefter følger Telenor og Telia med hhv. 7 pct og 4 pct i 2014. Med til det beskæmmende billede hører, at Telia og Telenor begge har fået halveret deres markedsandele siden 2008, hvor selskaberne lå på hhv. 14 pct og 9 pct. Der er således ingen tvivl om at tjenesteudbydernes position på bredbåndsmarkedet er forringet de seneste år. Set i et europæisk perspektiv bliver det i analysen bemærket, at TDC har et markant højere markedsandel på bredbåndsmarkedet end gennemsnittet i EU, og er kun overgået i Luxemborg og Cypern. I analysen gennemgås grundigt den konsolideringsproces, som TDC s styrkeposition blandt andet er baseret på. Der peges blandt på TDC s opkøb af Fullrate, ComX, A-plus, DONG s fibernet samt senest samarbejdet ml. det tidligere WAOO-selskab Trefor og TDC. Afslutningsvist i afsnittet om markedskoncentration anføres det, at Konsolidering medfører dog ikke nødvendigvis konkurrenceproblemer. Konsolidering kan også øge innovationslysten og investeringsincitamentet, og således er det også en del af Kommissionens fremadrettede strategi at skabe et mere harmoniseret digitalt marked, hvor der skabes bedre mulighed for teleselskaberne til at konsolidere sig. Det forekommer meget uklart hvad Europa-Kommissionens paneuropæiske perspektiver vedrørende konsolidering på tværs af landegrænser har at gøre med den konsolidering, der gennem tiden har været med til at styrke TDC yderligere i det danske marked, og som har været med til at sikre TDC en markedsandel langt over EU-gennemsnittet. Det er med analysen til overflod blevet beskrevet, hvor markant TDC s position er i det danske fastnet bredbåndsmarked, og hvor skadelig for konkurrencen dette kan være på sigt. Kommissionens intentioner om at tilskynde til konsolideringer på tværs af landegrænser går næppe ud på at de enkelte medlemslandes tidligere monopoler skal styrke sig yderligere internt, men derimod få sat fokus på mulighederne og vilkårene for at europæiske spillere kan få nemmere ved at konsolidere på tværs af landegrænserne og dermed opnå en størrelse, der sætter dem i stand til at spille en rolle også udenfor Europa eller i hvert fald sætter dem i stand til kunne nå en størrelse, der giver styrke nok til at stå op imod endnu større spillere fra udenfor Europa. 9
Specifikt vedrørende afsnittet om investering og indtjening I opsummeringen på side 106 anføres det, at Teleselskaberne er presset på deres indtjening. Det er muligt, at alle selskaber har givet udtryk for, at det ikke er nemt at tjene penge på det danske marked, men at påstå at alle selskaber over en bred kam er pressede på indtjeningen er lidt af en tilsnigelse. Der er således enorme forskelle selskaberne imellem. Som det fremgår på side 87, så har TDC s indtjeningsgrad været let stigende over den seneste årrække (fra 43 pct i 2009 til 47 oct i 2013), og indtjeningsgraden er betydeligt højere end de øvrige aktørers indtjeningsgrader på det danske bredbåndsmarked (Telia og Telenor ligger på hhv. 14 og 20 pct 2013). Det er dog antageligt korrekt, når det flere steder i analysen anføres, at TDC s indtjeningsgrad ikke er usædvanlig for et tidligere monopolselskab. Men dette skal sammenholdes med, at TDC råder over et, for tidligere europæiske monopolselskaber, helt unikt ejerskab af både en landsdækkende kobberinfrastruktur OG landets største kabel-tv-selskab. Det skal også sammenholdes med, at det danske marked ifølge analysen i en international sammenhæng er langt mere koncentreret og domineret af et selskab med en meget høj markedsandel (s. 110). Det er således muligt, at TDC s usædvanligt høje indtjeningsgrad i dansk kontekst ikke er usædvanlig målt op imod andre europæiske tidligere monopolselskaber, men kombineres det med de øvrige usædvanlige forhold på det danske marked, så er der tale om en situation, der bør vække bekymring og ikke blot negligeres ved at henvise til ikkesammenlignelige forhold i udlandet. Fsva. investering i bredbåndsmarkedet anføres det på side 81, at Ifølge Incentive er det først og fremmest forventningen til den fremtidige indtjening, der driver selskabernes investeringsbeslutninger. Jo større overskud en investering forventes at generere, des større er incitamentet til at foretage den pågældende investering. De selskaber, som Incentive har talt med, bekræfter, at det er business casen, der er afgørende for, hvorvidt de ønsker at investere. Telenor er helt enig i denne fremlæggelse af sammenhængen mellem investering og indtjening. Telenor står til gengæld uforstående overfor den omvendte logik, der synes at blive fremført i det opsummerende afsnit på side 92 og 109, hvor det anføres at analysen viser, at der er en klar sammenhæng mellem investeringer og indtjening. Dette billede kan også ses i Danmark, hvor de selskaber der ikke prioriterer investeringer i bredbåndsinfrastruktur, har de laveste indtjeningsgrader. Overordnet set er der et 10
sammenfald mellem de selskaber, der investerer meget, og de selskaber, der har de største markedsandele og indtjening. Endelig skal det bemærkes, at tjenesteudbydere som Telia og Telenor Danmark også investerer i infrastruktur på bredbåndsmarkedet, der er blot ikke tale om accessinfrastruktur. Der er således ikke tale om, at Telenor ikke prioriterer investeringer og dermed af den grund må tåle de laveste indtjeningsgrader. Selskaberne prioriterer blot at investere, der hvor der er udsigt til en indtjening, der modsvarer investeringen. Telenor Group prioriterer som nævnt helt overordnet at investere i de lande, hvor udsigten til indtjening (som følge af investeringerne) er størst, og udsigten hertil er meget lav i Danmark, hvilket logisk set også har konsekvens for investeringsniveauet. For Telenor Groups vedkommende bekræftes denne rationelle forretningstilgang til fulde af analysens figur 34 på side 91. Reguleringen af bredbåndsmarkederne På side 111 i analysen gives en noget dyster beskrivelse af den nugældende SMPregulering og resultaterne heraf. Det anføres blandt andet at SMP-reguleringen [har] i vid udstrækning til formål at imødegå de konkurrenceproblemer, der hidrører fra de iboende forhold på telemarkedet, nemlig at det er karakteriseret ved vertikal integration, stordriftsfordele mv. Disse forhold gør det vanskeligt at konkurrere med historisk store, vertikalt integrerede markedsaktører, som på tidspunktet for liberaliseringen havde monopol på alle fastnetkunder. SMP-reguleringen vil imidlertid i vidt omfang, som også påpeget af WIK, være udtryk for symptombehandling frem for løsning af de underliggende strukturelle udfordringer. I Danmark er dette særligt tydeligt, som følge af at TDC som det eneste tidligere monopolselskab i EU ejer et kabel-tv-net af betydeligt omfang. [ ]. I og med at det er atypisk, at et europæisk teleselskab med en stærk markedsposition ejer kabel-tv-net af væsentlig betydning, er SMP-reguleringen, som er fastsat på EUniveau, så at sige ikke designet til at håndtere denne særlige situation. Dette illustreres bl.a. af de udfordringer, der har været i Danmark med at tilpasse SMP-reguleringen vedrørende adgang til TDC s kabel-tv-net til de konkurrencemæssige udfordringer, TDC s ejerskab af kabel-tv-net medfører. Med denne beskrivelse erkendes det befriende klart, at den gældende regulering på området er utilstrækkelig til at løse de konkurrenceproblemer, særligt TDC s unikke og omfattende infrastrukturejerskab medfører. 11
Telenor er enig i beskrivelsen af den særlige situation i Danmark og det faktum, at SMPreguleringen ikke kan få greb om problemernes rod. Telenor kan blandt andet tydeligt genkende billedet fra den seneste udvikling på kabel-tv-området, hvor Erhvervsstyrelsen ikke er lykkedes med at få truffet en afgørelse, der giver reel og lige adgang til TDC s kabel-tv-net. Særligt er det en udfordring, at Erhvervsstyrelsen skal adressere et marked, der både omfatter bredbånd og TV, uden reelt at have hjemmel til på effektiv vis at få adresseret TV-produkterne på markedet. En sådan hjemmel burde overvejes tilvejebragt, alternativt bør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens muligheder for at supplere undersøges. Samlet set burde de to myndigheder allerede i dag have tilstrækkeligt hjemmel til at kunne adressere problemstilingen, men hvis ikke myndighederne kan koordinere en brugbar regulering på plads, bør en større grad af hjemmel tilføres Erhvervsstyrelsen. Telenor er som nævnt helt enig i analysens overordnede vurdering af den eksisterende regulerings utilstrækkelighed. På den baggrund er det imidlertid ekstra ærgerligt, at analysen ikke går det naturlige skridt videre og angiver, hvilke reguleringsmæssige tiltag, der er behov for, for at løse de underliggende strukturelle udfordringer. Det er i øvrigt ganske uforståeligt at tre af tiltagene, der efter Erhvervs- og Vækstministeriets vurdering vil kunne forbedre konkurrencesituationen alene er med som frivillige løsninger. Havde Erhvervs- og Vækstministeriet forestillet sig at aktørerne på markedet ad frivillighedens vej skulle adressere den ikke særligt velfungerende konkurrence, ved at pålægge sig selv de beskrevne tiltag? --- I det tilfælde at ovenstående skulle give anledning til opfølgende spørgsmål står undertegnede naturligvis til rådighed. Med venlig hilsen Kenneth Jarnit Telenor A/S 12