tillæg nr. 39 til kommuneplan 2009

Relaterede dokumenter
till æg nr. 39 til kommunepl an 20 09

tillæg nr. 39 til kommuneplan 2009

Forslag til Kommuneplan 2013

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORNYET OFFENTLIG HØRING

forslag til kommuneplan 2013

Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag

Tillæg 25 til Kommuneplan Centererhverv ved Messingvej. Status: Vedtaget

DEBATOPLÆG. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og miljøkonsekvensrapport for Herlev Bymidte

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

Kommuneplantillæg nr. 014

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern

Forslag til kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan for Holbæk Kommune

Tillæg 35 til Kommuneplan Boliger ved Rugvænget i Mejlby

Kommuneplan for Odense Kommune

Kommuneplan for Odense Kommune

Kommuneplan for Odense Kommune

Tillæg 35 til Kommuneplan Boliger ved Rugvænget i Mejlby. Status: Vedtaget

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby

Kommuneplan for Odense Kommune

Følgegruppe for Universitetssygehus Køge

Tillæg nr. 47 til Herning Kommuneplan

Sødalsparken 24 i Brabrand mulig omdannelse til virksomhed med særlig pladskrævende varegrupper

Debatoplæg. 82b b. 7000bu. 13a. Nørregade. 12b. 15a. 15e. 335a. 336a. 16a. 335d. 7000cg. 335c. 19b. Enghaven. 7000bl. 22b. 29b. 29d. 35b.

Tillæg nr. 16 til Herning Kommuneplan

Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene. Sammenfattende redegørelse. Februar 2019

Aarhus Kommune. Lokalplan nr Stor udvalgsvarebutik ved Graham Bells Vej i Skejby.

3. Baggrund. 4. Relationer til mål. 5. Sagsfremstilling

Ny administrationsbygning på Åstvej med parkeringshuse på Højmarksvej og evt. ny adgangsvej til Nordmarksvej

Tillæg 17. Til Silkeborg Kommuneplan

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan

Sammenfattende miljøredegørelse. til lokalplan nr. 392 og tillæg nr. 22 til Kommuneplan

Tillæg nr. 47 til Herning Kommuneplan

Godkendelse af kommuneplantillæg og Lokalplan , Erhverv og Butikker, Fiskene 10, City Syd, Skalborg (1. forelæggelse)

NOTAT VEDR. FORSLAG TIL DAGLIGVAREBUTIK PÅ EJENDOMMEN BREDGADE 6 M.FL.

Tillæg 30. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan

Vedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan

Indstilling. Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Sammenfattende redegørelse. LEGO P-hus og arkade

FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan

Kommuneplan for Odense Kommune

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg 28 til Kommuneplan Tradium, Vester Allé. Status: Vedtaget

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

Tillæg nr. 40 til Herning Kommuneplan

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 14 FOR KOMMUNEPLANRAMME 4.2.BE.1 POSTVÆNGET/TOFTEVEJ I HAARBY

kladde Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring

Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 41

Tillæg nr. 51 til Herning Kommuneplan

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 44

Kommuneplantillæg nr. 7 for Kommuneplanramme 2.2.E.31 Erhvervsområde med enkeltstående dagligvarebutik ved Odensevej/Langesøvej, Skallebølle

Centerområde ved Vesterhavsvej i Billum TILLÆG 15

Tillæg 21 til kommuneplan - Skolebyggeri ved Forberedelsesskolen i Randers. Status: Forslag

Kommuneplantillæg. Tillæg nr 34 til Kommuneplan Høje Taastrup Station. Blekinge Boulevard. Høje Taastrup Boulevard.

Mødesagsfremstilling

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12

Tillæg nr. 26 til Herning Kommuneplan

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2017

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg 40 til Kommuneplan Tæt-lav boliger og erhverv ved Skovboulevarden 6, Stevnstrup

Kommuneplan for Odense Kommune

Tillæg nr. 55 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr til Kommuneplan Blandet bolig- og erhvervsområde Ørkildsgade

Kommuneplantillægget omfatter samme område som lokalplanen.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 018

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 48 Biogasanlæg ved Køng DECEMBER 2018

Tillæg nr til Kommuneplan Område ved Centrumpladsen og Hotel Svendborg

Tillæg 12 til kommuneplan - Blandet bolig og erhvervsområde ved Dytmærsken. Status: Vedtaget

Forslag T I L L Æ G N R. 2 5

TILLÆG NR. 24 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

Mulighed for at kunne omdanne erhvervsbygninger til boliger ved Børglumvej 9-13

Tillæg nr. 33 til Kommuneplan for et bydelscenter i Gødvad

Kommuneplantillæg Forslag. Juli 2010 FREMLAGT I OFFENTLIG HØRING I PERIODEN D. 14. JULI SEPTEMBER 2010.

VEDTAGET. Tillæg 36. Til Silkeborg Kommuneplan

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 18

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 45

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring

Tillæg nr til Kommuneplan Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade

Kommuneplantillæg nr. 4

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 8

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen for Odense Kommune

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

Etablering af ny oplevelsespark - WOW-Park Billund

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0

Kommuneplan FORSLAG til tillæg nr. 9 for sommerhusområde. Rammeområde 3.S.6

Kommuneplantillæg nr. 31

Køge Kommune modtog som resultat af idéfasen 21 skriftlige henvendelser. Disse drejede sig i hovedtræk om følgende forhold:

Tillæg xx til kommuneplan - blandet bolig og erhvervsområde ved Dytmærsken. Status: Udkast

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

Forslag til tillæg nr. 010 til Kommuneplan 2013 for Bornholm

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Vedtaget. Tillæg 19. Silkeborg Kommuneplan

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan

Transkript:

Tillæg nr. 39 til Kommuneplan 2009 Nyt IKEA ved Graham Bells Vej i Skejby tillæg nr. 39 til kommuneplan 2009

FORSLAG TIL Tillæg nr. 39 til Kommuneplan 2009 Nyt ikea ved graham bells vej i skjeby Udgivet af: Aarhus Kommune, 2012 Yderligere oplysninger: Planlægning og Byggeri Indledning og baggrund 3 Formålet med kommuneplantillægget 6 Formålet med vvm-redegørelsen og miljø miljørapporten 6 alternativer 6 Kommuneplanafdelingen Tlf. 8940 2630 vurdering af miljøkonsekvenser 7 KOnsulenter: sammenfattende vurdering 12 niras A/S Ændring af kommuneplanen 12 retsvirkninger 15

SØFTENVEJ SKEJBY NORDLANDSVEJ JOHANN GUTENBERGS VEJ GRAHAM BELLS VEJ RANDERSVEJ SKEJBYVEJ SKEJBYBAKKEVEJ Figur 2. Projektområdet. INDLEDNING OG BAGGRUND Med ændringen af planloven i 2007 blev der åbnet mulighed for at planlægge for tre udvalgsvarebutikker på mere end 2.000 m 2 i City eller aflastningscentre. Fordelingen af udvalgsvarebutikkerne i aflastningscentre og City foretages af byrådet for hver fire års periode. Et landsplandirektiv i 2008 udpegede de nuværende butikskoncentrationer med udvalgsvarebutikker i Tilst og Skejby som aflastningscentre. Centrene rummer i forvejen butikker af mere eller mindre regional betydning og det er vurderet trafikalt hensigtsmæssigt at fastholde koncentrationerne, hvor de er, i stedet for at sigte mod en spredning. Byrådet vedtog i forbindelse med Kommuneplan 2009, at der i perioden 2009-2013 kan etableres to udvalgsvarebutikker på op til 5.000 m 2 i City og at der kan etableres én butik i Skejby på op til 35.000 m 2. Planloven blev ændret i 2011, hvilket også har givet mulighed for etablering af en stor udvalgsvarebutik i kommunens byer på over 3.000 indbyggere, således at der i alt kan etableres fire store udvalgsvarebutikker for hver planperiode. Denne ændring er dog endnu ikke indarbejdet i kommuneplanen. Der er i Kommuneplan 2009 redegjort for, at der i Skejby er tale om et center, der dagligt tiltrækker et stort publikum fra det meste af Jylland. I Kommuneplan 2009 er muliggjort etablering af et nyt IKEA-varehus på baggrund af ønsker herom, fremsat af IKEA i forbindelse med forslag til Planstrategi 2008. IKEA bemærkede i den forbindelse, at situationen for Aarhus-varehuset er præget af kompromisløsninger, f.eks. et for lille varehus, adskilt lagerkapacitet og problematiske parkeringsforhold. På den baggrund ønsker IKEA at opføre et helt nyt varehus på max. 35.000 m 2 med forbedrede trafikale forhold. Denne omdisponering vil være til gavn for både det lokale og regionale publikum. De regionale konsekvenser af et nyt og større IKEA-varehus vurderes generelt at være begrænsede i betragtning af, at det hidtidige opland i store træk har omfattet Jylland og til dels Fyn. Efter at nye store IKEA-varehuse i 2010 er åbnet i både Aalborg og Odense, er den regionale betydning af IKEA i Aarhus reduceret. Men der er dog ingen tvivl om, at det nye IKEA-varehus i Aarhus vil betyde, at der kommer flere kunder til varehuset fra dele af det regionale opland varehuset havde før åbningen af varehusene i Aalborg og Odense. Resultatet af den offentlige fremlæggelse: Forslag til Tillæg nr. 39 til Kommuneplan 2009 3 Tillæg nr. 39 til Kommuneplan 2009

- nyt IKEA ved Graham Bells Vej i Skejby med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport, forslag til Lokalplan nr. 914 Stor udvalgsvarebutik ved Graham Bells Vej i Skejby, har været fremlagt offentligt i perioden fra 23. maj til den 18. juli 2012. Der er modtaget et enkelt høringssvar, som er rettet mod trafikale forhold. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i miljørapporten. Beskrivelse af projektet Projektet omfatter dels opførelse af en ny varehusbygning og dels etablering af trafik- og parkeringsanlæg og ændring af tilkørselsforholdene på Graham Bells Vej. Projektet omfatter et nyt varehus med et etageareal på ca. 31.000 m², inkl. lager med udvidelsesmulighed på op til 35.000 m², der placeres på den tidligere SILVAN-grund og på en del af den tidligere mejerigrund umiddelbart syd for den nuværende IKEA, Graham Bells Vej 9-11. Dele af det nuværende møbelvarehus stammer fra 1985 og er ombygget fire gange siden. Det er i den periode udvidet fra de oprindelige 5.000 m 2 til 14.000 m 2. Herudover har IKEA en lagerbygning med vareudlevering og med et areal på ca. 5.000 m 2 på Johann Gutenbergs Vej. Den eksisterende IKEA-bygning nedrives efter opførelsen af det nye varehus og vareudleveringen på Johann Gutenbergs Vej nedlægges med ibrugtagningen af det nye varehus. Herved samles IKEAs funktioner på én adresse. Det er hensigten, at indgangspartiet placeres mod nord, og at der udformes én stor glasfacade i to etager, som blandt andet giver mulighed for udsigt over Egådalen fra restauranten på anden sal. På arealerne omkring varehuset, herunder hvor den eksisterende IKEA-bygning ligger, etableres parkering og vejadgange med et nyt forløb, som minimerer kødannelse i forbindelse med søgning af parkeringsplads. Indenfor området etableres minimum 1.000 parkeringspladser. Parkering etableres delvist under bygningen i ét niveau. Adgangen til varehusets parkeringsplads vil i fremtiden ske via et nyt firbenet signalreguleret kryds ved Johann Gutenbergs Vej med hovedindkørsel til IKEA med tilhørende højre- og venstresvingsbaner på Graham Bells Vej fra nord og venstresvingsbane fra syd. Der etableres også en udkørsel fra parkeringskælderen under bygningen til Graham Bells Vej med mulighed for sving mod både nord og syd. Varegården er placeret syd for den nye bygning, hvortil der etableres vejadgang fra Graham Bells Vej. Niveauforskelle i terrænet, der falder mod nord (og ILVA) med ca. 5 % betyder, at parkeringspladsen indrettes med parkeringsveje parallelt med IKEA-bygningens facade. Parkeringspladserne uden for bygningen er omkranset af en cirkulerende vej langs ejendommens ydergrænse. Den cirkulerende vej fortsætter ind på parkeringspladsen under huset og fordeler således kundetrafikken i en jævn strøm til parkeringspladserne. På forpladsen indrettes tre gennemgående fodgængerveje, én direkte ud for hovedindgangen til IKEA omkring de ekstra rummelige family-ppladser og en fodgængervej i hhv. den vestlige og østlige del af parkeringspladsen, der begge også skaber forbindelse til fodgængerarealet langs bygningen. I forbindelse med fodgængerområdet langs bygningens nordlige facade indrettes også centralt beliggende cykelparkeringspladser, ligesom der indrettes cykelparkeringspladser under bygningen ved indgangen. Der indrettes i første omgang ca. 100 cykelparkeringspladser fordelt på de to områder. Det hidtidige opland til IKEA Aarhus har generelt været begrænset til Jylland og i en vis udstrækning Fyn. Efter åbningen af to nye, store IKEA-varehuse 4 Tillæg nr. 39 til Kommuneplan 2009

SKEJBY NORDLANDSVEJ JOHANN GUTENBERGS VEJ Loading Area AecDbSlab (AecArchBase60) GRAHAM BELLS VEJ RANDERSVEJ 0 25 50 100m Mål: 1:4000 Figur 1. Fremtidig indretning af IKEAs ejendom og omgivelser 5 Tillæg nr. 39 til Kommuneplan 2009

i Aalborg og Odense i 2010 er den regionale betydning af IKEA i Aarhus reduceret, men det forventes, at et nyt og større IKEA i Aarhus vil medføre et stigende besøgstal til varehuset fra oplandet. Byggeriet forventes påbegyndt i 2012 og klar til drift 2013. FORMÅLET MED KOMMUNEPLANTILLÆGGET Da sagen omhandler en butik, der i sig selv har regional betydning, er der tale om nyanlæg af en anlægstype, der er omfattet af planlovens bestemmelser om, at der skal udarbejdes et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Da projektet samtidig er i uoverensstemmelse med kommuneplanens bebyggelsesregulerende bestemmelser, indeholder kommuneplantillægget også ændrede rammebestemmelser for rammeområdet og en opdeling af det nuværende rammeområde 141008CE i tre mindre rammeområder. Planarbejdet blev indledt med offentliggørelse af et orienterings- og debathæfte om projektet for at indkalde idéer og forslag til planlægningsarbejdet og indholdet i VVM-redegørelsen. Der indkom i debatfasen ingen bemærkninger til debatmaterialet. Kommuneplantillægget og lokalplanen skal som følge af Lov om miljøvurdering af planer og programmer desuden miljøvurderes. Der er derfor både udarbejdet VVM-redegørelse og miljørapport. FORMÅLET MED VVM-REDEGØRELSEN OG MILJØRAPPORTEN Formålet med VVM-redegørelsen er at vurdere de miljømæssige virkninger ved etablering af en ny stor detailhandelsvirksomhed. De væsentligste påvirkninger handler om: Detailhandelsmæssige konsekvenser Visuel påvirkning af området Trafikmæssige forhold. I VVM-redegørelsen der fokuserer på projektet - er der gennemført en vurdering af de miljømæssige virkninger ved etablering af detailhandelsvirksomheden og en belysning af mulighederne for at reducere miljøkonsekvenserne ved afværgeforanstaltninger. Formålet med miljørapporten er at belyse de væsentligste miljømæssige konsekvenser i forbindelse med realisering af planerne, altså kommuneplantillægget og lokalplanen og iværksætte overvågningsprogrammer for miljøkonsekvenserne. Miljørapporten indgår af praktiske og oversigtlighedsmæssige grunde i denne plansammenhæng som en del af VVM-redegørelsen, hvorved indholdskravene til en VVM-redegørelse og miljøvurderingerne af kommuneplantillæg og lokalplan opfyldes. ALTERNATIVER I VVM-redegørelsen belyses de påvirkninger på omgivelserne, etablering af en stor ny detailhandelsbutik i Skejby vil medføre. Der belyses to alternativer, et hovedalternativ og et 0-alternativ. Hovedalternativet: Realisering af det ønskede projekt. En boligudstyrsbutik på op til 35.000 m 2 som erstatning for den nuværende IKEA. 0-alternativet: 0-alternativet er det scenario, hvor det nye varehus ikke realiseres. I dette scenario, vil det eksisterende varehus fastholdes i sin nuværende udformning og med de nuværende vejadgange og parkeringsforhold. Det nuværende IKEA har en størrelse på omkring 14.000 m2 med en lagerbyg- 6 Tillæg nr. 39 til Kommuneplan 2009

141007ER 141001ER 140915CE 141009CE 141010CE 141002ER 140910ER 140913TA 141008CE 140909ER 140917ER 140903BL 140905OF 140908RE 141004BL 140705BL 141003OF 140912RE 140902ER Figur 3: Rammeområde 141008CE med projektområdet indrammet med prikket linje og omkringliggende rammeområder ning på den modsatte side af Graham Bells Vej med indkørsel fra Johann Gutenbergs Vej. Lagerbygningen fungerer også som vareudlevering og har et etageareal på ca. 5.000 m 2. Fravalgte alternativer: Placeringen af varehuset kunne alternativt ske i Aarhus City, hvor lovgivningen og planlægningen ligeledes giver mulighed for etablering af store butikker. Da IKEA-varehusets opland omfatter store dele af Jylland, og da varerne i stor udstrækning hjembringes af de besøgende selv, anses det ikke for trafikalt hensigtsmæssigt med placering af en IKEA i cityområdet. Rent fysisk vurderes der heller ikke at være egnede placeringsmuligheder for en butik af den størrelse i City. er ikke undersøgt, da lovændringen ikke er indarbejdet i kommuneplanen. Dette vil først kunne ske ved førstkommende revision af kommuneplanen i 2013. VVM-redegørelsen behandler derfor kun hovedforslaget og 0-alternativet. VURDERING AF MILJØKONSEKVENSER I overensstemmelse med kravene til en VVM-redegørelse og miljørapport er alternativernes miljømæssige konsekvenser og påvirkninger af omgivelserne beskrevet og vurderet for en række forhold. Heraf vurderes de væsentligste at omfatte de detailhandelsmæssige konsekvenser, den visuelle påvirkning af området og de trafikmæssige forhold. Hertil kommer en række øvrige forhold i anlægsfasen. Den lovgivne mulighed for at placere varehuset i en af kommunens øvrige byer på over 3.000 indbyggere 7 Tillæg nr. 39 til Kommuneplan 2009

Den følgende redegørelse er identisk med redegørelsen for de miljømæssige konsekvenser fra det Ikke-tekniske resumé i VVM-redegørelsen. Lovgivning og planforhold Projektområdet ligger i kommuneplanens rammeområde 141008CE (jf. figur 3), hvor der kan etableres en butik på op til 35.000 m 2. Denne mulighed er skabt på baggrund af et landsplandirektiv fra 2008, hvor Miljøministeriet iht. planlovens bestemmelser udpegede et område i Skejby til butikker over 2.000 m 2, som efter planloven er den generelle maksimale størrelse for udvalgsvarebutikker i by- og bydels- samt aflastningscentre. Området er efterfølgende blevet udlagt som aflastningscenter i Kommuneplan 2009. Ud over det eksisterende IKEA indeholder aflastningscentret syd for Skejby Nordlandsvej aktuelt boligudstyrsbutikken ILVA, byggemarkedet SIL- VAN og en mindre sportsudstyrsbutik. Den eksisterende IKEA er omfattet af den eksisterende lokalplan 517, som erstattes af en ny lokalplan, der alene omfatter den ejendom det nye varehus skal ligge på. Aflastningscentret omfatter desuden et par mindre rammeområder nord for Skejby Nordlandsvej, 141109CE og 141010CE. Førstnævnte område er omfattet af lokalplan 870, der muliggør et højhusprojekt ( Sky Tower ) og som kun muliggør detailhandel i form af kioskvirksomhed. Rammeområde 141010CE og erhvervsområdet længere mod nord, rammeområde 141007ER, er fortsat omfattet af lokalplan 517, der giver mulighed for detailhandel. Rammeområde 141007ER er i kommuneplanen udlagt til erhverv med mulighed for etablering af butikker der forhandler pladskrævende varegrupper. I Kommuneplan 2009 er der kun givet mulighed for én ny butik i området på over 2.000 m 2 og en samlet tilvækst i området på 35.000 m 2, der alene kan anvendes til én butik. Aarhus Kommune har vurderet at projektet er omfattet af pligten til at udarbejde en VVM-redegørelsen og et tilhørende kommuneplantillæg. VVM-redegørelsen opfylder samtidig kravene til en miljøvurdering af plandokumenterne. Detailhandelsmæssige konsekvenser: Et nyt og større IKEA-varehus forventes at medføre en stigning i antallet af besøgende og omsætning ift. hvis varehuset ikke udvides. Denne ekstraomsætning forventes IKEA Aarhus at hente fra andre IKEA-varehuse (Odense og Aalborg), konkurrerende butikker i Aarhus Kommune, Region Midtjylland, i de regionale handelscentre Aalborg, Odense, Vejle og Kolding samt øvrige opland, andre IKEA-varehuse og sidst men ikke mindst ved en generel vækst i privatforbruget. IKEA-varehuset med de bedste kundeforhold og den største attraktivitet vil tiltrække de IKEA-kunder, der geografisk befinder sig mellem Aarhusbutikken og andre mulige IKEA-butikker. Denne påvirkning vil primært være regional. Med et nyt og større IKEA vil IKEA Aarhus igen blive søgt af de kunder i randområderne, der ellers har valgt at handle i butikkerne i Aalborg eller Odense. Det nye varehus i Aarhus forventes at tiltrække op til 20 % flere besøgende i 2020 end i 2010. Samlet set er der tale om mere end 5.000.000 flere besøgende ved hovedforslagets gennemførelse over perioden 2013 til 2020. I og med at der hentes flere tabte kunder tilbage til IKEA Aarhus vil der være en mere ligeværdig Aflastningscentret omfatter desuden rammeområde 140915CE, der er ubebygget og kommunalt ejet. 8 Tillæg nr. 39 til Kommuneplan 2009

Figur 4: Det nye ikea set fra Humlehusvej spredning af IKEA varehuse i hhv. Aalborg, Aarhus og Odense. Derved vurderes det, at transportafstandene i forbindelse med besøg i et IKEA varehus generelt reduceres. Udvidelsen vil betyde flere besøgende i IKEA Aarhus og dermed en stigning i besøgende til byens øvrige detailhandelskoncepter. Udvidelsen skønnes at kunne resultere i en meromsætning i byens øvrige detailhandel på næsten 200 mio. kroner inden 2020. Trafikale konsekvenser: Trafikafviklingen i anlægs- og driftsfasen på Graham Bells Vej er undersøgt for et nyt og større IKEA-varehus. I anlægsfasen opretholdes som minimum det antal parkeringspladser, der aktuelt er ved den eksisterende IKEA. Herudover vil der blive søgt etableret kapacitet i nærheden, til kompensation af de parkeringspladser, som IKEA råder over i dag, og som nedlægges i forbindelse med nybyggeriet. Trafikken afvikles af eksisterende adgangsveje i anlægsfasen. For den fremtidige situation med den større butik er trafikken til og fra IKEA undersøgt med forskellige forslag til udformning af tilslutningerne. IKEA har valgt en løsning med en ny hoved til- og frakørsel i et nyt firbenet signalreguleret kryds ved Johann Gutenbergs Vej. I forslaget er der også en udkørsel fra parkeringspladsen til Graham Bells Vej under bygningen mod både nord og syd. Varelevering sker separeret fra den øvrige trafik til IKEA via en vigepligtsreguleret adgang til varegården syd for den nye bygning. Trafikberegningerne er foretaget med både en gennemsnitlig trafik og en høj trafikbelastning. Selv ved den høje trafikbelastning forventes der generelt en god trafikafvikling til og fra IKEA og på Graham Bells Vej. I rundkørslen Graham Bells Vej/Skejby Nordlandsvej kan der dog forventes kølængder på 100-200 m og gennemsnitlige forsinkelser på op mod 1 minut. Afviklingsproblemerne er størst på Graham Bells Vej mod nord og Skejby Nordlandsvej mod øst. En ombygning af rundkørslen til et signalreguleret kryds kan således blive nødvendig af hensyn til trafikafviklingen med den forventede fremtidige trafik, hvilket primært skyldes en generel trafikvækst i området, og kun i mindre grad udvidelsen af IKEA. Signalreguleringen medfører kortere kødannelser for alle retninger og en generelt mindre forsinkelse i forhold til ved en rundkørsel. 9 Tillæg nr. 39 til Kommuneplan 2009

Figur 5: det nye ikea set fra Søftenvej Visuel påvirkning af området: På grundlag af bygningstegningerne, som de foreligger, er det nye IKEA varehus indarbejdet i en computermodel. Et planlagt højhusprojekt Sky Towe nord for IKEA er ligeledes indsat i alternative visualiseringer. Ud fra udvalgte fotostandpunkter er der på grundlag af modellen udarbejdet visualiseringer, der giver et fotorealistisk indtryk af, hvorledes det nye varehus vil komme til at tage sig ud i fremtiden set fra fire punkter. Punkterne ved Randersvej (syd), Humlehusvej, Søftenvej og Randervej (nord) er udvalgt, for at kunne belyse bygningens visuelle påvirkning af omgivelserne fra repræsentative standpunkter. Der er dog en forskel på oplevelsen af bygningerne på fotos og i virkeligheden, ligesom projektændringer kan ændre udseendet af bygningerne. Varehuset er ikke lige synligt fra de valgte fire punkter. Fra Randersvej (syd) vil den blå facade være dominerende, når IKEA passeres, men varehuset vil ikke forstyrre udsigten mod nord. Ved Humlehusvej, jf. Figur 5, vil den visuelle ændring være markant. Dette er dog ikke et område, hvor mange aktuelt færdes, men arealerne er planlagt til fremtidig byudvikling og letbanen vil forløbe i kort afstand herfra på en bro. Fra Randersvej (nord) vil det nye IKEA-bebyggelse virke mere markant end det nuværende varehus, og varehuset vil skjule en del af det nuværende landskabs profil. Den nye bebyggelse ændrer dog ikke oplevelsen af landskabet i forgrunden og heller ikke udsigten til Skejby og den tætte træbeplantning. Set fra Søftenvej, jf. Figur 5, vil bygningen være ganske synlig, men vil ikke dominere landskabsprofilet. Bygningens gule indgangsparti vil dog fremstå synligt. Letbanen vil i fremtiden krydse Søftenvej foran den eksisterende vejbro set fra dette punkt. I den alternative visualisering med Sky Tower indsat, jf figur 6, fremstår IKEA mindre markant som følge af sammenhængen. Øvrige miljøforhold Støj og vibrationer I forbindelse med anlægsarbejder vil naboer ikke blive påført væsentlige støjgener. Der kan dog i 10 Tillæg nr. 39 til Kommuneplan 2009

Figur 6: det nye ikea set fra Søftenvej med Sky Tower indsat. perioder med eventuel pælefundering optræde støjgener hos naboer. Disse aktiviteter vil forekomme i en kortere periode og kun i dagtimerne. Der forventes ikke gener fra vibrationer, da afstanden fra IKEA er min. 100 m til beboelser. I driftsfasen vil der ikke være gener med støj over grænseværdierne fra IKEA, herunder intern trafik på IKEAs ejendom. På vejnettet uden for IKEAs ejendom fordeles den øgede trafik med ca. 1.000 biler i døgnet hovedsageligt til Randersvej, hvor der i dag i forvejen kører ca. 35.000 biler i døgnet. Stigningen som følge af IKEAs udvidelse svarer til den normale årlige stigning i trafikken, og den afledte ekstra trafikstøj er dermed ubetydelig. Energi, ressourcer, affald, luft, klima I anlægsfasen vil der primært kunne forekomme påvirkninger til luften i form af støv fra bygge- og anlægsarbejder, men på grund af stor afstand til nabobeboelser vurderes dette ikke at give nogen gener. I driftsfasen er kundetrafikken hovedårsagen til luftforurening. Lokalt i forhold til luftforureningen vurderes påvirkningen fra trafikstigningen kun at være mindre. Globalt i forhold til CO2-ud- ledningerne vurderes der ikke at være en betydende kumulativ effekt. Forbruget af ressourcer vil stige i driften af den nye bygning, men stigningen er relativt mindre end udvidelsen, idet der anvendes ressourcebesparende installationer. Affaldsfrembringelsen vurderes at være uændret i den nye bygning, mens sorteringsgraden øges, så afsætningen af affald til genbrug tilsvarende kan øge. Jord Alle arealer i projektområdet er omfattet af reglerne for jordforurening, hvilket indbefatter, at jorden skal dokumenteres ren, hvis den fjernes fra ejendommene, alternativt skal den bortskaffes til godkendt modtager/behandler. Under anlæg og drift er der en potentiel risiko for mindre jordforurening fra hhv. f.eks. entreprenørmaskiner og fra f.eks. parkerede biler. Overfladevand og grundvand Der ventes ikke en større mængde overfladevand end i dag, da størstedelen af projektområdet al- 11 Tillæg nr. 39 til Kommuneplan 2009

lerede i dag er bebygget eller har fast belægning. Ifølge spildevandsplanen må der kun afledes vand fra arealer der svarer til 50 % bebyggelse eller belægning. Der indrettes forsinkelsesbassin, så den overskydende mængde kan afledes i perioder uden nedbør. Forsinkelsesbassinet planlægges anlagt underjordisk i betonrør. Grundvandet kan blive forurenet af spild på byggepladsen eller fra forurenet regnvand fra parkeringspladserne, som løber til græsarealer og bede. I projektområdet er der kun begrænsede drikkevandsinteresser, og i undergrunden er der et tykt lag ler. Evt. nedsivning af overfladevand med mindre mængder forurenende stoffer er derfor ikke problematisk. Natur Projektområdet er stort set befæstet overalt, og de naturmæssige interesser er derfor meget begrænsede. Projektet medfører ingen påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000). De eksisterende bygninger kan potentielt være levested for flagermus, der er opført på habitatdirektivets bilag IV og derfor er omfattet af en streng beskyttelse. Der vil i sommerhalvåret 2012 blive foretaget en undersøgelse af mulig forekomst af flagermus. Såfremt undersøgelsen viser, at der forekommer flagermus i bygningerne, skal nedrivning ske på et tidspunkt, hvor flagermusene ikke bruger bygningerne til ynglekoloni og/eller som vinterdvalested. Derved vurderes det, at projektet ikke vil påvirke den økologiske funktionalitet for flagermus. Samlet vurderes det, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af naturforhold hverken i anlægs- eller driftsfasen. Rekreative interesser mm. Da området ikke rummer rekreative interesser, påvirkes friluftslivet ikke. Da der ikke kendes eller forventes at blive fundet kulturhistoriske spor, vurderes der ikke at ske en påvirkning af kulturmiljøet. Findes der under anlægsarbejder arkæologiske spor, skal arbejdet standses og museet orienteres, hvorefter der er en fast procedure for håndteringen af evt. fund. Socioøkonomiske forhold IKEA ventes at øge antallet af ansatte fra ca. 360 til ca. 420 svarende til en stigning i antallet af fuldtidsstillinger fra ca. 160 til ca. 200 til gavn for beskæftigelsen i Aarhusområdet. Detailhandelsvurderingerne peger desuden på, at der tilføres en ekstra afledt omsætning i byens øvrige detailhandelsmiljø. De socioøkonomiske konsekvenser i Aarhusområdet er således positive, idet det forventes at der bliver tilbageerobret en del kunder i randzonen i oplandet fra primært IKEA Aalborg. Dette kan eventuelt medføre et mindre om end svært målbart fald i beskæftigelsen i Aalborgområdet. Der er ikke påvist nogen væsentlige miljøpåvirkninger fra projektet, og som følge deraf vil miljøpåvirkninger heller ikke få nogen socioøkonomiske konsekvenser. SAMMENFATTENDE VURDERING På grundlag af VVM-redegørelsen/miljørapporten er det Aarhus Byråds samlede vurdering, at projektet for et nyt IKEA i Aarhus bør fremmes. Det er vurderingen, at der med en realisering af varehuset vil blive en mere lige fordeling mellem IKEAs kunder i Jylland og Fyn, hvorved der overordnet set sker en reduktion af transportarbejdet. Dette vægtes positivt selvom varehuset vil kunne resultere i at mindre omsætningstab og eventuelt lukninger hos andre butikker, der forhandler lignende varegrupper, både lokalt og regionalt. Det vurderes samtidig at de visuelle ændringer vil blive relativt beskedne og at den trafik projektet genererer, vil kunne holdes indenfor de forventede trafiktal for vejnettet frem mod 2020. Herudover er der kun meget beskedne miljømæssige påvirkninger. 12 Tillæg nr. 39 til Kommuneplan 2009

141007ER 140915CE 141009CE 141010CE 141006CE 141002ER 140913TA 141008CE 140905OF 140912RE 141005CE 141004BL 140705BL 141003OF 140903BL 140912RE 140902ER Rammeområderne fremgår af dette rammekort til Kommuneplan 2009. ÆNDRINGER AF KOMMUNEPLANEN I kommuneplanens hovedstruktur indsættes i kapitlet Anlæg der kan påvirke miljøet væsentligt: Nyt IKEA ved Graham Bells Vej i Skejby Grundlag og forudsætninger Aarhus Byråd har den 12. september 2012 vedtaget et kommuneplantillæg for et nyt IKEA ved Graham Bells Vej i Skejby. En beskrivelse af projektet for varehuset og vurdering af dets påvirkning af miljøet findes i rapporten VVM-redegørelse nyt IKEA Aarhus (2012). På grundlag af VVM-redegørelsen/miljørapporten er det Aarhus Byråds samlede vurdering, at projektet for et nyt IKEA i Aarhus bør fremmes. Det er vurderingen, at der med en realisering af varehuset vil blive en mere lige fordeling mellem IKEAs kunder i Jylland og Fyn, hvorved der overordnet set sker en reduktion af transportarbejdet. Dette vægtes positivt selvom varehuset vil kunne resul- tere i at mindre omsætningstab og eventuelt lukninger hos andre butikker, der forhandler lignende varegrupper, både lokalt og regionalt. Det vurderes samtidig at de visuelle ændringer vil blive relativt beskedne og at den trafik projektet genererer, vil kunne holdes indenfor de forventede trafiktal for vejnettet frem mod 2020. Herudover er der kun meget beskedne miljømæssige påvirkninger. Retningslinje Der kan etableres et varehus med et bruttoetageareal til butiksformål på 35.000 m 2 til erstatning for det nuværende IKEA i Skejby. Det vil i forbindelse med projektets realisering skulle sikres, at de lokale trafikale gener, som er afledt af projektet, afhjælpes på en tilfredsstillende måde. Som grundlag for projektets realisering henvises til VVM-redegørelse Nyt IKEA ved Graham Bells Vej i Skejby. 13 Tillæg nr. 39 til Kommuneplan 2009

Ændringer af kommuneplanrammerne Det nye IKEA-varehus ønskes opført med en parkeringsetage, der på grund af det skrånende terræn skal regnes som en hel etage. Derfor må etageantallet forøges fra 2 til 3. Det betyder også at etagen skal medregnes i bebyggelsesprocenten, og derfor fastsætter kommuneplantillægget at der kan etableres etageareal på 57.000 m 2 ved at bebyggelsesprocenten fastsættes til 110 for den enkelte ejendom. Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål er fortsat 35.000 m 2, som det er muliggjort i Kommuneplan 2009. Parkeringsetagen skal ikke medregnes i bruttoetagearealet til butiksformål. Det skrånende terræn foråersager sammen med bygningens volumen at bygningshøjden må forøges fra 10 til 23,5 m. Heraf anvendes de 3,5 m til afskærmning af tekniske installationer på taget. Kommuneplantillægget omfatter kun IKEAs ejendom. For den øvrige del af rammeområde 141008CE foretages der ikke ændringer af bestemmelserne. Det betyder at der afgrænses to nye rammeområder, der omfatter resten af rammeområde 141008CE. De nye rammeområder, 141005CE og 141006CE, har således fuldstændig enslydende bestemmelser, uændret med Kommuneplan 2009. kan planlægges for butikker med et større maksimalt bruttoetageareal. Det samlede butiksareal i aflastningscentrene må ikke forøges ud over den ramme, der blev fastlagt med Regionplan 2005. I perioden 2009-13 kan der dog planlægges for 1 udvalgsvarebutik med et butiksareal på over 2.000 m² i aflastningscentret i Skejby. Butikken kan etableres med en maksimal størrelse på 35.000 m² eller i form af en udvidelse af en eksisterende butik til max. 35.000 m². Konkrete bestemmelser for rammeområdet Max. etageantal: 3 Max. bygningshøjde: 23,5 meter Max. bebyggelsesprocent: 110 for den enkelte ejendom Bygningshøjden er inkl. tekniske installationer, som afskærmes. Den nederste af bygningens etager skal indrettes til parkering. Parkeringsetagen regnes som en fuld etage, hvor etagearealet medregnes i bebyggelsesprocenten. På ejendomme ud mod Randersvej skal bebyggelsen opføres med facadevirkning. Noter Kommuneplanens rammebestemmelser Rammeområde 141008CE 25 - Aflastningscenter 1 Områdets anvendelse er fastlagt til centerformål. I området kan etableres butikker, liberale erhverv, restauranter og lignende, der naturligt kan indpasses i et eksternt butikscenter. Vedrørende facadevirkning henvises til Generelle rammebestemmelser for særskilte emner, nr. 9 Smukkere indfaldsveje og facadevirkning. Som grundlag for projektets realisering henvises til VVM-redegørelse Nyt IKEA ved Graham Bells Vej i Skejby. Der kan i området indrettes udvalgsvarebutikker på indtil 2.000 m² bruttoetageareal. Ved planlægning for placering af butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper efter planlovens definition er der mulighed for, at der Rammeområde 141005CE 25 - Aflastningscenter Områdets anvendelse er fastlagt til centerformål. I området kan etableres butikker, liberale erhverv, 1 Reference til generelle rammebestemmelser for anvendelsestype 25 Aflastningscenter. 14 Tillæg nr. 39 til Kommuneplan 2009

restauranter og lignende, der naturligt kan indpasses i et eksternt butikscenter. Der kan i området indrettes udvalgsvarebutikker på indtil 2.000 m² bruttoetageareal. Ved planlægning for placering af butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper efter planlovens definition er der mulighed for, at der kan planlægges for butikker med et større maksimalt bruttoetageareal. Det samlede butiksareal i aflastningscentrene må ikke forøges ud over den ramme, der blev fastlagt med Regionplan 2005. I perioden 2009-13 kan der dog planlægges for 1 udvalgsvarebutik med et butiksareal på over 2.000 m² i aflastningscentret i Skejby. Butikken kan etableres med en maksimal størrelse på 35.000 m² eller i form af en udvidelse af en eksisterende butik til max. 35.000 m². Konkrete bestemmelser for rammeområdet Max. etageantal: 2 Max. bygningshøjde: 10 meter Max. bebyggelsesprocent: 60 for den enkelte ejendom På ejendomme ud mod Randersvej skal bebyggelsen opføres med facadevirkning. Noter Vedrørende facadevirkning henvises til Generelle rammebestemmelser for særskilte emner, nr. 9 - Smukkere indfaldsveje og facadevirkning. Rammeområde 141006CE 25 - Aflastningscenter Områdets anvendelse er fastlagt til centerformål. I området kan etableres butikker, liberale erhverv, restauranter og lignende, der naturligt kan indpasses i et eksternt butikscenter. Der kan i området indrettes udvalgsvarebutikker på indtil 2.000 m² bruttoetageareal. Ved planlægning for placering af butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper efter planlovens definition er der mulighed for, at der kan planlægges for butikker med et større maksimalt bruttoetageareal. Det samlede butiksareal i aflastningscentrene må ikke forøges ud over den ramme, der blev fastlagt med Regionplan 2005. I perioden 2009-13 kan der dog planlægges for 1 udvalgsvarebutik med et butiksareal på over 2.000 m² i aflastningscentret i Skejby. Butikken kan etableres med en maksimal størrelse på 35.000 m² eller i form af en udvidelse af en eksisterende butik til max. 35.000 m². Konkrete bestemmelser for rammeområdet Max. etageantal: 2 Max. bygningshøjde: 10 meter Max. bebyggelsesprocent: 60 for den enkelte ejendom På ejendomme ud mod Randersvej skal bebyggelsen opføres med facadevirkning. Noter Vedrørende facadevirkning henvises til Generelle rammebestemmelser for særskilte emner, nr. 9 Smukkere indfaldsveje og facadevirkning. RETSVIRKNINGER Opmærksomheden henledes på, at byrådet i visse tilfælde kan modsætte sig opførelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanen. 15 Tillæg nr. 39 til Kommuneplan 2009

Tillæg nr. 39 til Kommuneplan 2009

VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT FOR NYT IKEA VED GRAHAM BELLS VEJ I SKEJBY FØLGER TILLÆG NR. 39 TIL KOMMUNEPLAN 2009

VVM-REDEGØRELSEOG MILJØRAPPORT FOR NYT IKEA VED GRAHAM BELLS VEJ I SKEJBY Udgivet af: Aarhus Kommune Teknik og Miljø 2012 Yderligere oplysninger: Kommuneplanafdelingen Aarhus Kommune tlf 8940 2630 Konsulenter: Niras

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Ikke-teknisk resumé... 1 1.1 Projektbeskrivelse og baggrund for projektet... 1 1.2 Alternativer... 3 1.3 Lovgivning og planforhold... 3 1.4 Detailhandelsmæssige konsekvenser... 6 1.5 Trafikale konsekvenser... 6 1.6 Visuelle forhold... 7 1.7 Øvrige miljøforhold... 10 2 Indledning... 13 2.1 Baggrund for projektet... 13 2.2 VVM-redegørelse og miljøvurdering... 14 2.3 Vurdering af miljøpåvirkninger... 15 2.4 Afgrænsning af VVM og MV... 15 2.5 Rapportens opbygning... 16 3 Lovgivning og planforhold... 18 3.1 Lovgivning for VVM og miljøvurdering... 18 3.2 Planlovens detailhandelsbestemmelser... 19 3.3 Landsplandirektiv... 20 3.4 Kommuneplan... 20 3.5 Lokalplan... 23 3.6 1. Offentlighedsfase... 23 3.7 2. Offentlighedsfase... 24 4 Projektbeskrivelse... 25 4.1 Præsentation af projektet... 25 4.2 Anlægsaktiviteter... 28 4.3 Energi, råstoffer og affald... 30 5 Alternativer... 33 5.1 0-alternativ... 33 5.2 Andre alternativer... 33 6 Konsekvenser for detailhandelen... 35 6.1 Metode... 35 6.2 Miljømål... 36 6.3 Eksisterende forhold... 37 6.4 Hovedforslag og 0-alternativ... 37 6.5 Påvirkningen af detailhandelen... 38 6.6 Samlet vurdering... 41 6.7 Kumulative effekter... 41 6.8 Afværgeforanstaltninger... 42 www.niras.dk IKEA Ejendomme Aps:

6.9 Forslag til overvågningsprogram... 42 6.10 Begrænsninger ved miljøvurderingen... 42 7 Trafikale konsekvenser... 43 7.1 Metode... 43 7.2 Eksisterende forhold... 44 7.3 Alternativer og hovedforslag... 44 7.4 Miljømål... 47 7.5 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen... 47 7.6 Miljøpåvirkninger i driftsfasen... 47 7.7 Kumulative effekter... 52 7.8 Afværgeforanstaltninger... 52 7.9 Forslag til overvågningsprogram... 52 7.10 Begrænsninger ved miljøvurderingen... 52 8 Visuelle forhold... 53 8.1 Miljømål... 53 8.2 Metode... 53 8.3 Eksisterende forhold og vurdering af visuel påvirkning... 55 8.4 Miljøpåvirkninger i driftsfasen... 65 8.5 Kumulative effekter... 67 8.6 Forslag til overvågningsprogram... 67 8.7 Afværgeforanstaltninger... 67 8.8 Begrænsninger ved miljøvurderingen... 67 9 Øvrige forhold... 68 9.1 Støj og vibrationer... 68 9.2 Energi- og ressourceforbrug, affald, luftforurening og klimaforhold... 76 9.3 Jordforurening... 82 9.4 Overfladevand... 87 9.5 Grundvand... 89 9.6 Flora og fauna... 92 9.7 Friluftsliv... 95 9.8 Kulturhistorie... 96 9.9 Socioøkonomiske forhold... 97 10 Referencer... 98 www.niras.dk IKEA Ejendomme Aps:

BILAG Bilag 1 Vurderingsmetode (NIRAS, 2010). Bilag 2 Konsekvenserne af en udvidelse / ikke udvidelse af IKEA Aarhus åbning i 2012. Addendum til Bilag 2 Detailhandelsnotat. (Retail Institute Scandinavia, 2010 + Retail Institute Scandinavia, 2011). Addendum til Bilag 2 Detailhandelsnotat. (Retail Institute Scandinavia, December 2011). Bilag 3 Etablering af ny IKEA Aarhus. Trafikafvikling. (Via Trafik, 19. december 2011). Bilag 4 Kortbilag visualiseringer. NIRAS, 2011. www.niras.dk IKEA Ejendomme Aps:

1 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Denne VVM-redegørelse omhandler en udvidelse af IKEA Aarhus beliggende på Graham Bells Vej i Skejby (Aarhus Nord). 1.1 Projektbeskrivelse og baggrund for projektet IKEA har ønsket at etablere et nyt varehus med begrundelse i, at Aarhusvarehuset er for lille, har adskilt lagerkapacitet og problematiske parkeringsforhold. Et større varehus, flere parkeringspladser og forbedret trafikal adgang vil være til gavn for kunderne. Figur 1: Fremtidig indretning af IKEAs ejendom og omgivelser 1

Det hidtidige opland til IKEA Aarhus har generelt været begrænset til Jylland og i en vis udstrækning Fyn. Efter åbningen af to nye, store IKEA-varehuse i Aalborg og Odense i 2010 er den regionale betydning af IKEA i Aarhus reduceret, men det forventes, at et nyt og større IKEA i Aarhus vil medføre et stigende besøgstal til varehuset fra oplandet. IKEA har ansøgt Aarhus Kommune om at bygge et nyt varehus med et etageareal på ca. 31.000 m 2, der senere kan udbygges til 35.000 m 2. Det nye varehus placeres umiddelbart syd for den nuværende IKEA bygning på ca. 14.000 m 2, der efterfølgende vil blive nedrevet. Som en del af det nye varehus etableres min. 1000 parkeringspladser, der delvis er beliggende under bygningen. Byggeriet forventes påbegyndt i 2012 og klar til drift 2013. Projektområdet er markeret med gul raster på kortudsnittet i Figur 2. Figur 2: Projektområdets afgrænsning 2

1.2 Alternativer I VVM-redegørelsen belyses de påvirkninger på omgivelserne, etablering af en stor ny detailhandelsbutik i Skejby vil medføre. Der belyses to alternativer, et hovedalternativ og et 0-alternativ. Hovedalternativet: Realisering af det ønskede projekt for en boligudstyrsbutik på op til 35.000 m 2 som erstatning for den nuværende IKEA. 0-alternativet: 0-alternativet er det scenario, hvor det nye varehus ikke realiseres. I dette scenario, vil det eksisterende varehus fastholdes i sin nuværende udformning og med de nuværende vejadgange og parkeringsforhold. Det nuværende IKEA har en størrelse på omkring 14.000 m 2 med en lagerbygning på den modsatte side af Graham Bells Vej med indkørsel fra Johann Gutenbergs Vej. Lagerbygningen fungerer også som vareudlevering og har et etageareal på ca. 5.000 m 2. Fravalgte alternativer: Placeringen af varehuset kunne alternativt ske i Aarhus centrum, hvor lovgivningen og planlægningen ligeledes giver mulighed for etablering af store butikker. Da IKEA-varehusets opland omfatter store dele af Jylland, og da varerne i stor udstrækning hjembringes af de besøgende selv, anses det ikke for hensigtsmæssigt trafikalt med placering af en IKEA i cityområdet. Rent fysisk vurderes der heller ikke at være egnede placeringsmuligheder for en butik af den størrelse i centrum. Den lovgivne mulighed for at placere varehuset i en af kommunens øvrige byer på over 3.000 indbyggere er ikke undersøgt, da lovændringen ikke er indarbejdet i kommuneplanen. Dette vil først kunne ske ved førstkommende revision af kommuneplanen i 2013. 1.3 Lovgivning og planforhold Projektområdet ligger i kommuneplanens rammeområde 141008CE (jf. Figur 3), hvor der kan etableres en butik på op til 35.000 m 2. Denne mulighed er skabt på baggrund af et landsplandirektiv fra 2008, hvor Miljøministeriet iht. planlovens bestemmelser udpegede et område i Skejby til butikker over 2.000 m 2, som efter planloven er den generelle maksimale størrelse for udvalgsvarebutikker i by- og bydels- samt aflastningscentre. Området er efterfølgende blevet udlagt som aflastningscenter i Kommuneplan 2009. 3

Ud over det eksisterende IKEA indeholder aflastningscentret syd for Skejby Nordlandsvej aktuelt boligudstyrsbutikken ILVA, byggemarkedet SILVAN og en mindre sportsudstyrsbutik. Den eksisterende IKEA er omfattet af den eksisterende lokalplan 517, som erstattes af en ny lokalplan, der alene omfatter den ejendom det nye varehus skal ligge på. Aflastningscentret omfatter desuden et par mindre rammeområder nord for Skejby Nordlandsvej 141109CE og 141010CE. Førstnævnte område er omfattet af lokalplan 870, der muliggør et højhusprojekt ( Sky Tower ) og som kun muliggør detailhandel i form af kioskvirksomhed. Rammeområde 141010CE og erhvervsområdet længere mod nord, rammeområde 141007ER, er fortsat omfattet af lokalplan 517, der giver mulighed for detailhandel. Rammeområde 141007ER er i kommuneplanen udlagt til erhverv med mulighed for etablering af butikker der forhandler pladskrævende varegrupper. Aflastningscentret omfatter desuden rammeområde 140915CE, der er ubebygget og kommunalt ejet. 4

Figur 3: Rammeområde 141008CE med projektområdet indrammet med prikket linje og omkringliggende rammeområder I Kommuneplan 2009 er der kun givet mulighed for én ny butik i området på over 2.000 m 2 og en samlet tilvækst i området på 35.000 m 2, der alene kan anvendes til én butik. Aarhus Kommune har vurderet at projektet er omfattet af pligten til at udarbejde en VVM-redegørelsen og et tilhørende kommuneplantillæg. VVM-redegørelsen opfylder samtidig kravene til en miljøvurdering af plandokumenterne. 5

1.4 Detailhandelsmæssige konsekvenser Et nyt og større IKEA-varehus forventes at medføre en stigning i antallet af besøgende og omsætning i forhold til hvis varehuset ikke udvides. Denne ekstraomsætning forventes IKEA Aarhus at hente fra andre IKEA-varehuse (Odense og Aalborg), konkurrerende butikker i Aarhus Kommune, Region Midtjylland, de regionale handelscentre Aalborg, Odense, Vejle og Kolding samt øvrige opland, andre IKEA-varehuse og sidst men ikke mindst ved en generel vækst i privatforbruget. Denne påvirkning vil primært være regional. Med et nyt og større IKEA vil IKEA Aarhus igen blive søgt af de kunder i randområderne, der ellers har valgt at handle i butikkerne i Aalborg eller Odense. Det nye varehus i Aarhus forventes at tiltrække op til 20 % flere besøgende i 2020 end i 2010. Samlet set er der tale om mere end 5.000.000 flere besøgende ved hovedforslagets gennemførelse over perioden 2013 til 2020. I forbindelse med, at der hentes flere tabte kunder tilbage til IKEA Aarhus, vil der være en mere ligeværdig spredning af IKEA varehuse i hhv. Aalborg, Aarhus og Odense. Derved vurderes det, at transportafstandene i forbindelse med besøg i et IKEA varehus generelt reduceres. Udvidelsen vil som nævnt betyde flere besøgende i IKEA Aarhus og dermed en stigning i besøgende til byens øvrige detailhandelskoncepter. Udvidelsen vurderes at ville kunne medføre en meromsætning i byens øvrige detailhandel på op til 200 mio. kroner inden 2020. 1.5 Trafikale konsekvenser Trafikafviklingen i anlægs- og driftsfasen på Graham Bells Vej er undersøgt for et nyt og større IKEA-varehus. I anlægsfasen opretholdes som minimum det antal parkeringspladser, der p.t. er ved den eksisterende IKEA. Herudover vil der blive søgt etableret kapacitet i nærheden, til kompensation af de p-pladser, som IKEA råder over i dag, og som nedlægges i forbindelse med nybyggeriet. Trafikken afvikles ad eksisterende adgangsveje i anlægsfasen. For den fremtidige situation med den større butik er trafikken til og fra IKEA undersøgt med forskellige forslag til udformning af tilslutningerne. IKEA har valgt en løsning med en ny hoved til- og frakørsel i et nyt firbenet signalreguleret kryds ved Johann Gutenbergs Vej. I forslaget er der også en udkørsel fra parkeringspladsen til Graham Bells Vej under bygningen mod både nord og syd. Varelevering sker separeret fra den øvrige trafik til IKEA via en vigepligtsreguleret adgang til varegården syd for den nye bygning. Trafikundersøgelsen viser, at trafikken til og fra IKEA afvikles godt på Graham Bells Vej ud for IKEA. I rundkørslen Skejby Nordlandsvej/Graham Bells Vej vil der på sigt til tider være sam- 6

menbrud i trafikafviklingen At rundkørslen ikke kan afvikle trafikken skyldes ikke kun IKEAs udvidelses planer, men i højere grad den generelle trafikudvikling i området. Trafikberegningerne er foretaget med både en gennemsnitlig trafik og en høj trafikbelastning. Selv ved den høje trafikbelastning forventes der generelt en god trafikafvikling til og fra IKEA og på Graham Bells Vej. I rundkørslen Graham Bells Vej/Skejby Nordlandsvej kan der dog forventes kølængder på 100-200 m og gennemsnitlige forsinkelser på op mod 1 minut. Afviklingsproblemerne er størst på Graham Bells Vej mod nord og Skejby Nordlandsvej mod øst. En ombygning af rundkørslen til et signalreguleret kryds kan således blive nødvendig af hensyn til trafikafviklingen med den forventede fremtidige trafik, hvilket jf. 0-alternativet, primært skyldes en generel trafikvækst i området, og kun i mindre grad udvidelsen af IKEA. Signalreguleringen medfører kortere kødannelser for alle retninger og en generelt mindre forsinkelse i forhold til ved en rundkørsel. 1.6 Visuelle forhold På grundlag af bygningstegningerne, som de foreligger, er det nye IKEA varehus indarbejdet i en computermodel. Et planlagt højhusprojekt Sky Tower nord for IKEA er ligeledes indsat i alternative visualiseringer. Ud fra udvalgte fotostandpunkter er der på grundlag af modellen udarbejdet visualiseringer, der giver et fotorealistisk indtryk af, hvorledes det nye varehus vil komme til at tage sig ud i fremtiden set fra fire punkter. Punkterne ved Randersvej (syd), Humlehusvej, Søftenvej og Randervej (nord) er udvalgt, for at kunne belyse bygningens visuelle påvirkning af omgivelserne fra repræsentative standpunkter. Der er dog en forskel på oplevelsen af bygningerne på fotos og i virkeligheden, ligesom projektændringer kan ændre udseendet af bygningerne. Varehuset er ikke lige synligt fra de valgte fire punkter. Fra Randersvej (syd) vil den blå facade være dominerende, når IKEA passeres, men varehuset vil ikke forstyrre udsigten mod nord. Ved Humlehusvej vil den visuelle ændring være markant. Dette er dog ikke et område, hvor mange aktuelt færdes, men arealerne er planlagt til fremtidig byudvikling og letbanen vil forløbe i kort afstand herfra på en bro. Fra Randersvej (nord) vil det nye IKEA-bebyggelse virke mere markant end det nuværende varehus, og varehuset vil skjule en del af det nuværende landskabs profil. Den nye bebyggelse ændrer dog ikke oplevelsen af landskabet i forgrunden og heller ikke udsigten til Skejby og den tætte træbeplantning. 7

Figur 4: Det nye IKEA set fra Humlehusvej Set fra Søftenvej, jf. Figur 5 vil bygningen være ganske synlig, men vil ikke dominere landskabsprofilet. Bygningens gule indgangsparti vil dog fremstå synligt. Letbanen vil i fremtiden krydse Søftenvej foran den eksisterende vejbro set fra dette punkt. I den alternative visualiseringer med Sky Tower indsat jf. Figur 6, fremstår IKEA mindre markant som følge af sammenhængen. 8

Figur 5: Det nye IKEA set fra Søftenvej 9

Figur 6: Det nye IKEA set fra Søftenvej med Sky Tower indsat 1.7 Øvrige miljøforhold 1.7.1 Støj og vibrationer I forbindelse med anlægsarbejder vil naboer ikke blive påført væsentlige støjgener. Der kan dog i perioder med eventuel pælefundering optræde støjgener hos naboer. Disse aktiviteter vil forekomme i en kortere periode og kun i dagtimerne. Der forventes ikke gener fra vibrationer, da afstanden fra IKEA til nærmeste beboelser er min. 100 m. I driftsfasen vil der ikke være gener med støj over grænseværdierne fra IKEA, herunder intern trafik på IKEAs ejendom. På vejnettet uden for IKEAs ejendom fordeles den øgede trafik med ca. 1.000 biler i døgnet hovedsageligt til Randersvej, hvor der i dag i forvejen kører ca. 35.000 biler i døgnet. Stigningen som følge af IKEAs udvidelse svarer til den normale årlige stigning i trafikken, og den afledte ekstra trafikstøj er dermed ubetydelig. 1.7.2 Energi, ressourcer, affald, luft, klima I anlægsfasen vil der primært kunne forekomme påvirkninger til luften i form af støv fra bygge- og anlægsarbejder, men på grund af stor afstand til nabobeboel- 10

ser vurderes dette ikke at give nogen gener. I driftsfasen er kundetrafikken hovedårsagen til luftforurening. Lokalt i forhold til luftforureningen vurderes påvirkningen fra trafikstigningen kun at være mindre. Globalt i forhold til CO2- udledningerne vurderes der ikke at være en betydende kumulativ effekt. Forbruget af ressourcer vil stige i driften af den nye bygning, men stigningen er relativt mindre end udvidelsen, idet der anvendes ressourcebesparende installationer. Affaldsfrembringelsen vurderes at være uændret i den nye bygning, mens sorteringsgraden øges, så afsætningen af affald til genbrug tilsvarende kan øges. 1.7.3 Jord Alle arealer i projektområdet er omfattet af reglerne for jordforurening, hvilket indbefatter, at jorden skal dokumenteres ren, hvis den fjernes fra ejendommene, alternativt skal den bortskaffes til godkendt modtager/behandler. Under anlæg og drift er der en potentiel risiko for mindre jordforurening fra hhv. f.eks. entreprenørmaskiner og fra f.eks. parkerede biler. 1.7.4 Overfladevand og grundvand Der ventes ikke en større mængde overfladevand end i dag, da størstedelen af projektområdet allerede i dag er bebygget eller har fast belægning. Ifølge spildevandsplanen må der kun afledes vand fra arealer der svarer til 50 % bebyggelse eller belægning. Der indrettes forsinkelsesbassin, så den overskydende mængde kan afledes i perioder uden nedbør. Forsinkelsesbassinet planlægges anlagt underjordisk i betonrør. Grundvandet kan blive forurenet af spild på byggepladsen eller fra forurenet regnvand fra parkeringspladserne, som løber til græsarealer og bede. I projektområdet er der kun begrænsede drikkevandsinteresser, og i undergrunden er der et tykt lag ler. Evt. nedsivning af overfladevand med mindre mængder forurenende stoffer er derfor ikke problematisk. 1.7.5 Natur Projektområdet er stort set befæstet overalt, og de naturmæssige interesser er derfor meget begrænsede. Projektet medfører ingen påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000). De eksisterende bygninger kan potentielt være levested for flagermus, der er opført på habitatdirektivets bilag IV og derfor er omfattet af en streng beskyttelse. Der vil i sommerhalvåret 2012 blive foretaget en undersøgelse af mulig forekomst af flagermus. Såfremt undersøgelsen viser, at der forekommer flagermus i bygningerne, skal nedrivning ske på et tidspunkt, hvor flagermusene ikke bruger bygningerne til ynglekoloni og/eller som vinterdvalested. Derved vurderes det, at projektet ikke vil påvirke den økologiske funktionalitet for flagermus. Samlet vurderes det, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af naturforhold hverken i anlægs- eller driftsfasen. 11