Forslag til inddeling af landet i geografier Indledning Et samfunds administration af en befolkning på blot 56.000 personer vil de fleste steder i verden sjældent have behov for ret mange geografiske inddelinger. Det skyldes, at de fleste steder vil de 56.000 personer være bosiddende i et relativt lille geografisk område. Sådan er virkeligheden bare ikke for tyndt befolkede områder. Det meste af Arktis er karakteriseret ved at være tyndt befolket. Det gælder også for Grønland. Vi bor i omkring 72 bosteder, der er spredt over et kolossalt stort område. Tilmed er vores infrastruktur alene bundet sammen via søtransport og lufttransport. Vi har derfor brug for at inddele vores administration i ret mange geografiske områder. Den primære geografiske inddeling af vores administration er kommunerne. Den 1. januar 2009 gik vi fra 18 kommuner til fire kommuner. Fra den 1. januar 2018 vil der være fem kommuner. Det er disse fem kommuner, som er udgangspunktet for dette her forslag til inddeling af landet i geografier. På Figur 1 ses de fem kommuner, som vil være en realitet fra den 1. januar 2018. De to nye kommuner, som opstår, når Qaasuitsup Kommunia deles, har ikke fået navn endnu. De to navne, som ses på kortet er derfor helt fiktive, og der er ikke noget belæg for, at det kunne blive lige de to navne. Det er alene af rent praktiske grunde, at de to nye kommuner har fået et navn på Figur 1. Definition på en geografi Med geografi menes et geografisk område, som har en funktionel, en kulturel, en administrativ, en fysisk, en infrastrukturel, en mental eller en tilsvarende sammenbinding eller sammenkobling. Et geografisk område kan være karakteriseret ved en eller flere af disse karakteristika. Niveauer Geografier kan beskrives på mange forskellige niveauer. Der er geografier både over og under det nationale niveau. Grønland som nation indgår i eksempelvis geografierne Vestnorden, Norden og Nordatlanten. Der har siden 1700-tallet været forskellige meninger om, hvorvidt Grønland indgår i geografien Europa eller geografien Nordamerika. Dette er et eksempel på benyttelse af funktionelle geografier på internationalt niveau. 1
Her skal vi kun beskæftige os med geografier fra og med det nationale niveau til og med bosted-niveau. Modellen her er bygget op med seks geografi-niveauer. De seks geografiniveauer er: 1. National 2. Landsdel 3. Kommune 4. Region 5. Distrikt 6. Bosted National Det nationale niveau omfatter hele Grønland som én geografi. Den nationalgeografiske enhed, som vi kender den i dag, har været gældende siden 1921, hvor USA anerkendte dansk overhøjhed over hele Grønland. Landsdel Landsdel-niveauet består af tre landsdels-geografier. Der er Nordgrønland, Vestgrønland og Østgrønland. Indtil omkring 1950 så landsdelsgeografierne anderledes ud, end de gør i dag. Kommune Kommune-niveauet har varieret meget, siden det blev etableret i 1908, hvor der blev oprettet 62 kommuner. 1973-2008 var der 18 kommuner. 2009-2017 er der fire kommuner, og fra 2018 vil der være fem kommuner. Region Dette geografi-niveau er et funktionelt niveau. Det vil sige, at forskellige funktionelle behov fordrer forskellige regionale inddelinger. Derfor er regioner ikke så entydig en geografi, som de øvrige geografi-niveauer er. På de vedlagte kort (Figurerne 2 til 5) er der en række eksempler på forskellig inddeling i regioner. De bliver omtalt nærmere nedenfor Distrikt Distrikt-niveauet er geografisk lig med de 18 kommuner, der eksisterende i perioden 1973-2008. Dette geografi-niveau benyttes blandt andet i Grønlands Statistiks Statistikbank. Bosted Hvert bosted i landet er sin egen enhed på bosted-niveau. De største bosteder har flere bydele, men det er et geografi-niveau, som ikke er inkluderet her. 2
Om Regioner Figur 2 viser en inddeling i regioner og underregioner. Som det fremgår, så er der her sammenfald mellem de fem (kommende) kommuner og de fem regioner. Kommunegrænserne opfattes her som helt naturlige grænser mellem regionerne. To af de fem regioner er inddelt i hver to underordnede geografier, der kaldes underregion. Sermersooq region er delt i Underregion Vest og Underregion Øst. Qaasuitsup region er delt i Underregion Syd og Underregion Nord. Begrundelsen for, at to af regionerne er delt i hver to underregioner, er, at det i mange tilfælde er nødvendigt at kunne tale om delgeografier som er større end distrikter, men som holder sig inden for regionerne. En anden mulig inddeling i regioner ses på Figur 3. Her er der ti regioner. Princippet for denne inddeling er, at hver region har en diameter på omtrent 250 km. Med en sådan afstandsbegrænsning sikres det, at der er tale om regioner, der har en naturlig, praktisk sammenhængskraft. Det er relevant også at se på en række eksisterende administrative regionale inddelinger af landet. Både i Landsplanredegørelse 2015 (LPR15) og i Landsplanredegørelse 2016 (LPR16) har der været gennemgang af forskellige administrative regionale enheder. Figur 4 viser kortene fra LPR15. Her fremgår det blandt andet, at Sundhedssektoren allerede på nuværende tidspunkt har en administrativ regional inddeling, der kommer til at flugte 100 % med den kommunale inddeling, som vil blive gældende fra den 1. januar 2018. Af Figur 4 ses også, at er de administrative, regional inddelinger i detailsektoren (Pilersuisoq), telesektoren, havnesektoren og lufttransportsektoren derimod kun i meget ringe grad følger den (kommende) kommunale inddeling. Der er flere praktiske grunde til, at den administrative, regionale inddeling for disse sektorer ikke følger den kommunale inddeling. Dog kunne noget tyde på, at der stort set slet ingen skelen har været til den kommunale inddeling, da de nugældende administrative inddelinger blev besluttet inden for disse sektorer. Også i LPR16 er der set på administrative, regionale inddelinger. Figur 5 viser de administrative, regionale inddelinger for blandt andre provstier, retskredse og politiregioner. De to sidstnævnte er begge statsinstitutioner. For provstierne gælder, at inddelingen i tre provstier næsten følger kommunegrænserne. Ét provsti omfatter hele Kommune Kujalleq samt Paamiut. Et andet provsti omfatter resten af Kommuneqarfik Sermersooq og hele Qeqqata Kommunia. Det sidste provsti omfatter hele de to kommende kommuner, der i dag udgør Qaasuitsup kommunia. Så lige med undtagelse af Paamiut følger provstiernes grænser de kommunale grænser. Der er dog færre provstier, end der er kommuner. 3
De to statsinstitutioner har siden kommunesammenlægning i 2009 tilpasset sine administrative grænser. Således er der nu fire retskredse og fire politiregioner, der alle er sammenfaldende med de nuværende fire kommuner. En uformel forespørgsel hos politiet har givet en indikation af, at det nok ikke kan påregnes, at retskredsene og politiregionerne igen bliver tilpasset, når Qaasuitsup Kommunia deles i to kommuner fra den. 1. januar 2018. Tilpasning De ansvarlige enheder inden for de sektorer, der ikke helt følger de kommunale grænser, bør som minimum gøre fornyede overvejelser om, hvorvidt det vil være muligt og rimeligt at tilpasse de administrative inddelinger til de kommunale grænser. Begrundelsen for at opfordre til, at sektorerne i videst muligt omfang tilpasser sine administrative inddelinger til de kommunale grænser, er, at der er forventning om, at en bedre overensstemmelse mellem de mange administrative inddelinger såvel direkte som indirekte vil gøre de administrative forretningsgange og samarbejdsprocesser på tværs af sektorer meget mere smidige og lettere at håndtere. Dette vil alt andet lige kunne udmøntes i større administrativ effektivitet og besparelser. Desuden gælder det, at med en større grad af sammenfald mellem de enkelte sektorers administrative inddelinger vil det kunne overvejes, om der med fordel kunne etableres administrative fællesskaber mellem de administrative enheder. Et sådant administrativt fællesskab vil blandt andet kunne styrke de faglige miljøer. Desuden vil også sådant et tiltag igen alt andet lige kunne udmøntes i større administrativ effektivitet og besparelser. Med til billedet af de mange niveauer af geografier og de mange forskelligartede reelt eksisterende administrative, regionale inddelinger hører, at der naturligvis er tale om noget dynamisk. Det dynamiske ses både i historisk perspektiv og i nutidigt sektorperspektiv. Fordi der er tale om så mange indbyrdes uafhængige aktører, vil der nok altid være tilfælde, hvor ét bestemt niveau ikke vil kunne omfatte hele den praktiske virkelighed. Præstegældenes placering af Paamiut er blot et eksempel på dette. Centre Det er ikke på alle niveauer, det giver mening at tale om centre. På bosted-niveau giver det ikke mening. Distrikt-niveau havde fra kolonitiden indbygget center-periferi-logikken. Der var kolonistedet og så var der de dertil knyttede udsteder og bopladser. Det blev i 1950 omsat til termerne by og bygd. Den inddeling er ikke praktisk anvendelig længere. I dag er det i langt højere grad relevant at tage udgangspunkt i de (kommende) fem kommuner. Hvilke centre fremstår som de mest oplagte, når vi ser landet på dette region-niveau? 4
5
6
7
8
9