Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 224 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-321-0013 Udkast 20. marts 2009 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (Loft for indbetalinger til rateordninger og ophørende livrenter og forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsordninger m.v.) 1 I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006, som ændret bl.a. ved 6 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, 1 i lov nr. 347 af 18. april 2007, 2 i lov nr. 398 af 30. april 2007, 10 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007, 1 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, 101 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, 2 i lov nr. 1339 af 19. december 2008 og senest ved 23 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer: 1. I 5 A, stk. 2, 1. pkt., ændres 65.600 kr. til: et grundbeløb på 119.900 kr. (2010- niveau.). 2. I 5 A, stk. 2, 2. pkt., ændres Beløbet til: Grundbeløbet. 3. I 8, stk. 1, 1. pkt., ændres 15 B, stk. 5, til: 15 B, stk. 4,. 4. I 10, stk. 1, nr. 2, 4. pkt., ændres 10 år efter, at forsikrede når efterlønsalderen til: 15 år efter, at forsikrede når efterlønsalderen. 5. I 10, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., ændres 10 år efter, at den forsikrede når efterlønsalderen til: 15 år efter, at den forsikrede når efterlønsalderen. 6. I 11 A, stk. 1, 1. pkt., ændres 15 B, stk. 6, til: 15 B, stk. 5. 7. I 12, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., ændres 10 år efter, at kontohaveren når efterlønsalderen til: 15 år efter, at kontohaveren når efterlønsalderen. 8. I 15 A, stk. 6, 1. pkt., ændres 1.372.650 kr. til: 2.507.900 kr. (2010-niveau).
- 2-9. I 15 A, stk. 6, 2. pkt., ændres Beløbet på 1.372.650 kr. til: Grundbeløbet. 10. I 15 B, stk. 2, 3. pkt., udgår og reglerne i 18, stk. 3 og 4,. 11. I 15 B, stk. 3, 1. pkt., ændres 935.100 kr. til: 1.708.500 kr. (2010-niveau). 12. 15 B, stk. 4, ophæves. Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5. 13. I 15 B, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., ændres 187.000 kr. til: 341.700 kr. (2010-niveau). 14. I 15 B, stk. 5, 4. pkt., der bliver stk. 4, 4. pkt., ændres Stk. 6, 6.-10. pkt. til: Stk. 5, 6.- 9. pkt. 15. I 15 B, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., ændres 187.000 kr. til: 341.700 kr. (2010-niveau). 16. I 15 B, stk. 6, 8. pkt., der bliver stk. 5, 8. pkt., udgår 18, stk. 3 og 4, samt. 17. 15 B, stk. 6, 9. pkt., der bliver stk. 5, 9. pkt., ophæves. 18. I 15 B, stk. 6, 10. pkt., der bliver stk. 5, 9. pkt., ændres 8. og 9. pkt. til: 8. pkt. 19. I 15 B indsættes som nyt stykke efter stk. 6, der bliver stk. 5: Stk. 6. Fradrag for præmier og bidrag til pensionsordninger omfattet af 15 B kan højst omfatte én police eller én konto per person. Fradrag for præmier, der forfalder i indkomståret, til rateforsikring i pensionsøjemed omfattet af 15 B og fradrag for indkomstårets bidrag til rateopsparing i pensionsøjemed omfattet af 15 B kan ikke overstige den indkomst hidrørende fra den skattepligtiges sportsudøvelse, som den skattepligtige har erhvervet ret til i samme indkomstår. Det samlede fradrag for præmier og bidrag til rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed omfattet af 15 B kan ikke overstige det beløb, som ifølge 15 B, stk. 3, må indbetales. 2. og 3. pkt. gælder ikke for ordninger som nævnt i 15 B, stk. 4, 3. og 4. pkt., og i 15 B, stk. 5, 5.-9. pkt. 20. I 16, stk. 1. 1. pkt., ændres højst 25.150 kr. til: et grundbeløb på højst 46.000 kr. (2010-niveau). 21. 16, stk. 1, 2. pkt., affattes således: Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens 20.
- 3-22. I 16 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Til rateforsikring i pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed og til ophørende livrenter kan for et indkomstår i alt anvendes et grundbeløb på højst 100.000 kr. (2010- niveau) for hver person. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens 20. Stk. 2 bliver herefter stk. 3. 23. I 16, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes efter stk. 1 : og 2. 24. I 16, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt., indsættes efter opsparing i pensionsøjemed :, rateopsparing i pensionsøjemed og ophørende livrenter. 25. I 18, stk. 1, 1. pkt., ændres stk. 2-9 til: stk. 2-8. 26. 18, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Bidrag m.v. til kapitalforsikring i pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed kan for et indkomstår i alt højst fratrækkes med det i 16, stk. 1, nævnte beløb. Bidrag m.v. til rateforsikring i pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed og til ophørende livrenter kan for et indkomstår i alt højst fratrækkes med det i 16, stk. 2, nævnte beløb. Er der af en arbejdsgiver m.v. foretaget indbetalinger til ordninger som nævnt i 1. og 2. pkt. for ejeren, jf. 19, nedsættes det fradragsberettigede beløb efter 1. og 2. pkt. med disse indbetalinger bortset fra arbejdsmarkedsbidrag. 27. 18, stk. 3, affattes således: Stk. 3. Fradragsretten for kapitalindskud til en pensionsordning med løbende udbetalinger skal fordeles over en periode på 10 år, således at indskuddet fradrages med 1/10 i indskudsåret og hvert af de følgende 9 år. Dette gælder dog ikke for ophørende livrenter og pensionsordninger med løbende udbetalinger omfattet af 15 A. 28. 18, stk. 4, affattes således: Stk. 4. Hvis præmie- eller bidragsperioden for en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende livrente, er mindre end 10 år, fordeles fradragsretten for det præmie- eller bidragsbeløb, der i alt skal betales, med lige store beløb over en periode på 10 år. Der skal dog ikke ske fordeling af fradraget efter 1. pkt., hvis der i det indkomstår, der følger umiddelbart efter det sidste indkomstår, hvori præmie (bidrag) er forfaldet til betaling, forfalder præmie (bidrag) til en ny pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende livrente, på tilsvarende vilkår med hensyn til størrelsen af de årlige indbetalinger som vilkårene for den i det forudgående indkomstår ophørte ordning, således at den samlede præmie- eller bidragsperiode til de nævnte ordninger er på mindst 10 år. 10-års perioden begynder i det år, hvor den første præmie (bidrag) forfalder til betaling. Hvis præmien eller bi-
- 4 - draget til en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende livrente, forhøjes på et tidspunkt, hvor den resterende indbetalingsperiode er under 10 år, fordeles fradraget for forhøjelsen på tilsvarende måde over en periode på 10 år. Ved forlængelse af en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra ophørende livrenter, finder 2. pkt. dog tilsvarende anvendelse, hvis der oprindelig er aftalt en indbetalingsperiode på mindst 10 år. 1.-5. pkt. gælder ikke for ophørende livrenter og for pensionsordninger med løbende udbetalinger omfattet af 15 A. 29. 18, stk. 5, 1. og 2. pkt., affattes således: Stk. 5. Såfremt det samlede årlige fradrag, beregnet efter reglerne i stk. 3-4, udgør et beløb mindre end et grundbeløb på 46.000 kr. (2010-niveau), kan skatteyderen dog vælge at foretage et årligt fradrag på indtil grundbeløbet, indtil samtlige præmier (bidrag) og indskud er bragt til fradrag. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens 20. 30. I 18, stk. 5, 6. pkt., udgår og foretagne indbetalinger til rateopsparing i pensionsøjemed. 31. I 18, stk. 6, udgår, for rateopsparing i pensionsøjemed i det indkomstår, hvori indbetalingen finder sted. 32. 18, stk. 8, ophæves. Stk. 9 bliver herefter stk. 8. 33. I 18 A, stk. 1, 1. pkt., ændres en pensionsordning med løbende udbetalinger eller til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til: en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende livrente,. 34. I 18 A, stk. 1, 3. pkt., udgår eller aftalen med pengeinstituttet. 35. I 18 A, stk. 3, ændres en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til: en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende livrente, og, pengeinstitut udgår. 36. 19, stk. 1, 3. pkt., ophæves. 37. I 19, stk. 1, 6. pkt., der bliver stk. 1, 5. pkt., ændres 18, stk. 8 til: 15 B, stk. 6. 38. 21 affattes således: 21. Er der i et indkomstår af en arbejdstagers arbejdsgivere indbetalt, henholdsvis af en pensionskasse anvendt, større beløb end fastsat i 16, stk. 1, til kapitalforsikring i pensions-
- 5 - øjemed, opsparing i pensionsøjemed og bidrag som nævnt i 29 A, stk. 2, for arbejdstageren, skal det overskydende beløb medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår som personlig indkomst. Stk. 2. Er der i et indkomstår af en arbejdstagers arbejdsgivere indbetalt større beløb end fastsat i 16, stk. 2, til ophørende livrenter, rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed for arbejdstageren, skal det overskydende beløb medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår som personlig indkomst. Stk. 3. Er der for en person indbetalt beløb, der omfattes af 19, stk. 3, 1. pkt., anses sådanne beløb ved anvendelsen af stk. 1 og 2 for indbetalt af personens arbejdsgiver. 39. 21 A affattes således: 21 A. Beløb, der er indbetalt til en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, og som ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. 18, stk. 2, 1. pkt., eller som skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. 21, stk. 1, kan tilbagebetales, eller overføres til en anden ordning omfattet af kapitel 1, i hvilket tilfælde indbetalingen har virkning for det indkomstår, hvor der er foretaget indbetaling på kapitalforsikring m.v., uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Stk. 2. Beløb, der er indbetalt til en rateforsikring i pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed eller en ophørende livrente, og som ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. 18, stk. 2, 2. pkt., eller som skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. 21, stk. 2, kan tilbagebetales, eller overføres til en anden ordning omfattet af kapitel 1, i hvilket tilfælde indbetalingen har virkning for det indkomstår, hvor der er foretaget indbetaling på rateforsikring m.v., uden at det betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Stk. 3. Er der foretaget indbetalinger m.v. som nævnt i stk. 1 eller 2, kan der ved ophævelse af ordningen tilbagebetales et beløb svarende til indbetalingen m.v. med påløbne renter i det pågældende indkomstår. De påløbne renter, der tilbagebetales afgiftsfrit, kan højst udgøre 500 kr. Stk. 4. Tilbagebetaling sker efter anmodning fra ejeren af ordningen. Hvis der er sket afgiftsberigtigelse af det pågældende beløb inden anmodningen om tilbagebetaling, kan afgiften søges tilbagebetalt hos told- og skatteforvaltningen. Ejeren af ordningen kan endvidere vælge at overføre beløbet til en anden ordning omfattet af kapitel 1 med virkning for det indkomstår, hvor beløbet ikke har kunnet fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. 18, stk. 2, eller hvor beløbet har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. 21. Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningspligt for pensionsinstitutter vedrørende det indbetalte beløb samt om tilbagebetaling og udbetaling efter stk. 1-4. 40. 21 B ophæves.
- 6-41. I 22 A, stk. 1, 1. pkt., ændres 18, stk. 8, til: 15 B, stk. 6,, og 19, stk. 1, 5. pkt., ændres til: 19, stk. 1, 4. pkt., 42. I 25, stk. 1, nr. 1, ændres 10 år efter, at efterlønsalderen er nået, til: 15 år efter, at efterlønsalderen er nået. 43. I 25, stk. 1, nr. 1, udgår jf. dog 26, stk. 1,. 44. 25, stk. 1, nr. 7, affattes således: 7. 15 år efter, at ejeren når efterlønsalderen, jf. 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller første policedag herefter, eller. 45. 26, stk. 1, ophæves. Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3. 46. I 29, stk. 3, 1. pkt., ændres 5.300 kr. til: 9.700 kr. (2010-niveau). 47. I 33 A, stk. 2, 1. pkt., ændres 29, stk. 1, 2. og 3. pkt. til: 29, stk. 1, 2. og 4. pkt. 48. I 37 ændres 26, stk. 1, 2 eller 3 til: 26, stk. 1 eller 2. 49. 41, stk. 1, nr. 1, affattes således: 1. mellem pensionsordninger med løbende udbetalinger, bortset fra overførsel fra en livsvarig livrente til en ophørende livrente,. 50. I 64, stk. 1, 2. pkt., ændres 18, stk. 2, 2. pkt., til: 18, stk. 2, 3. pkt., 2 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Stk. 2. 1, nr. 1-3, 6, 8-41, 46, 49 og 50 har virkning fra og med indkomståret 2010, jf. dog stk. 3. 1, nr. 49 har virkning for overførsler, der sker den 20. marts 2009 eller senere. Stk. 3. 1, nr. 4, 5, 7, 42 og 44, har virkning for pensionsordninger, der dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende ikke er afgiftsberigtiget. Har et pensionsinstitut i perioden 1. marts 2009-13. marts 2009 undladt at afgiftsberigtige kapitalpensionsordningen i overensstemmelse med pensionsbeskatningslovens 25, stk. 1, nr. 7, finder pensionsbeskatningslovens 38 anvendelse som om, ejerens fyldte 70. år eller første policedag herefter var den 14. marts 2009. Stk. 4. 1, nr. 43, 45 og 48, har virkning for kapitalforsikringer og opsparinger i pensi-
- 7 - onsøjemed, der afgiftsberigtiges den 1. januar 2010 eller senere. Stk. 5. 1, nr. 47, har virkning fra og med den 1. november 2007. Stk. 6. Er der vedrørende en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens 8 eller 11 A, eller en ophørende livrente, der er oprettet før indkomståret 2010, og hvor præmieeller bidragsperioden er mere end 10 år, truffet aftale om indbetalinger, der overstiger beløbsgrænsen i pensionsbeskatningsloven 16, stk. 2, som affattet ved denne lovs 1, nr. 22, kan præmierne eller bidraget til ordningen opdeles, således at præmier eller bidrag for indkomståret 2010 og senere indkomstår, der overstiger den nævnte beløbsgrænse, indsættes på en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende livrente, jf. pensionsbeskatningslovens 2. Pensionsbeskatningslovens 18 A, jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006, finder fortsat anvendelse på pensionsordninger som nævnt i 1. pkt., der er oprettet den 20. marts 2009 eller senere. Stk. 7. Er der vedrørende en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens 8 eller 11 A, eller en ophørende livrente, der er oprettet før indkomståret 2010, foretaget kapitalindskud, der er fordelt efter pensionsbeskatningslovens 18, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006, kan fradragsfordelingsbeløb vedrørende 2010 og senere indkomstår, der overstiger beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens 16, stk. 2, som affattet ved denne lovs 1, nr. 22, fradrages, hvis en forholdsmæssig andel af pensionsordningens værdi, svarende til det overskydende ikke-fradragsberettigede beløb i forhold til det samlede fradragsfordelingsbeløb, overføres til en livsvarig livrente. Beløbet kan i stedet udbetales til forsikringstageren eller kontohaveren uden afgiftsberegning i det omfang, ordningen er oprettet før den 20. marts 2009 eller senere. Beløbet, der kan udbetales efter 2. pkt., kan ikke overstige det overskydende ikke-fradragsberettigede beløb. Overførsel eller udbetaling skal ske den første dag i indkomståret 2010. Stk. 8. For pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens 8 eller 11 A, og ophørende livrenter, der er oprettet før indkomståret 2010, og hvor præmie- eller bidragsperioden udløber i 2009, finder stk. 7 tilsvarende anvendelse, hvis fradragsfordelingsbeløb vedrørende 2010 og senere indkomstår overstiger beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens 16, stk. 2, som affattet ved denne lovs 1, nr. 22. Stk. 9. For pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens 8 eller 11 A, og ophørende livrenter, der er oprettet før indkomståret 2010, og hvor præmie- eller bidragsperioden ikke er udløbet i 2009, kan fradragsfordelingsbeløb vedrørende 2010 og senere indkomstår, der overstiger beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens 16, stk. 2, som affattet ved denne lovs 1, nr. 22, fradrages, hvis forsikringstageren eller kontohaveren vælger at overføre en forholdsmæssig andel af pensionsordningens værdi, svarende til det samlede overskydende ikke-fradragsberettigede beløb i forhold til det samlede fradragsfordelingsbeløb, til en livsvarig livrente. Beløbet kan i stedet udbetales til forsikringstageren eller kontohaveren uden afgiftsberegning i det omfang, ordningen er oprettet før den 20. marts 2009 eller senere. Beløbet, der kan udbetales efter 2. pkt., kan ikke overstige det overskydende ikkefradragsberettigede beløb. Overførsel eller udbetaling skal ske den første dag i indkomståret
- 8-2010. Pensionsbeskatningslovens 18 A, jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006, finder fortsat anvendelse på pensionsordninger som nævnt i 1. pkt., der er oprettet den 20. marts 2009 eller senere. Stk. 10. Er der vedrørende en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens 8 eller 11 A, eller en ophørende livrente, der er oprettet før indkomståret 2010, beregnet fradragsfordelingsbeløb vedrørende 2010 og senere indkomstår, der ikke overstiger beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens 16, stk. 2, som affattet ved denne lovs 1, nr. 22, fradrages disse fradragsfordelingsbeløb efter reglerne i pensionsbeskatningslovens 18, stk. 3 og 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006. Den skattepligtige kan dog vælge at foretage et årligt fradrag svarende til beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens 16, stk. 2, indtil samtlige præmier (bidrag) og indskud er bragt til fradrag. Valget i det enkelte indkomstår er ikke bindende for de følgende indkomstår. Stk. 11. Indbetalinger til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens 8 og 11 A og til ophørende livrenter, der foretages af en arbejdsgiver, jf. pensionsbeskatningslovens 19, medregnes ikke ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 og følgende indkomstår, uanset beløbsgrænsen i pensionsbeskatningsloven 16, stk. 2, som affattet i denne lovs 1, nr. 22, i det omfang der er tale om obligatoriske indbetalinger ifølge en kollektiv overenskomst, der er indgået inden den 22. april 2009, så længe denne overenskomst gælder. Stk. 12. Uanset pensionsbeskatningslovens 18, stk. 2, jf. 16, stk. 2, kan der til og med indkomståret 2014 på pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens 8 eller 11 A og på ophørende livrenter i alt foretages fradrag for præmier og bidrag svarende til 30 pct. af overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed som fastsat i pensionsbeskatningslovens 18, stk. 5, 4. og 5. pkt., fratrukket et eventuelt fradragsbeløb for præmier og bidrag til livsvarige livrenter under anvendelse af reglen i pensionsbeskatningslovens 18, stk. 5, 3. pkt.
- 9 - Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovforslagets enkelte elementer 2.1. Loft for indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter 2.1.1. Gældende ret 2.1.1.1. Rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed 2.1.1.2. Ophørende livrenter 2.1.2. Forslagets indhold 2.2. Ophævelse af fradragsfordelings- og efterbeskatningsreglerne for ratepensionsordninger og ophørende livrenter 2.2.1. Gældende ret 2.2.1.1. Fordeling af fradrag for indskud m.v. på privattegnede ratepensionsordninger 2.2.1.2. Efterbeskatningsreglerne 2.2.2. Forslagets indhold 2.3. Forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensioner 2.3.1. Gældende ret 2.3.2. Forslagets indhold 2.4. Forenkling af reglerne for indskud på kapitalpension 2.4.1. Gældende regler 2.4.2. Forslagets indhold 3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige 3.1. Loft for indbetalinger til rateordninger og ophørende livrenter 3.2. Forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsordninger 4. Administrative konsekvenser for det offentlige 5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet 6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet 7. Administrative konsekvenser for borgerne 8. Miljømæssige konsekvenser 9. Forholdet til EU-retten 10. Hørte myndigheder og organisationer 11. Sammenfattende skema 1. Indledning Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti har den 1. marts 2009 indgået en aftale om Forårspakke 2.0.
- 10 - Dette lovforslag udmønter to forslag vedrørende beskatningen af pensionsordninger: Loft over indbetalinger til ratepensioner Meget store indbetalinger til en ratepension kan kun i begrænset omfang antages at tilgodese pensionsformål. Parterne er derfor enige om at indføre et loft over indbetalinger til ratepensioner på 100.000 kr. årligt. Da loftet ikke omfatter indbetalinger til en pensionsopsparing med livsbetingede ydelser, er der således fortsat gode muligheder for den enkelte til at fastlægge en opsparing, der sikrer en god pensionsdækning. Mere fleksible aldersgrænser for hævning af kapitalpension Parterne er enige om at forhøje aldersgrænsen for hævning af kapitalpensioner med 5 år gældende fra 1. marts 2009. Det betyder, at aldersgrænsen for udbetalinger fra kapitalpensionsordninger bliver senest 15 år efter, at pensionsopspareren når efterlønsalderen mod 10 år i dag. Det sikrer en mere attraktiv pensionsopsparingsform for lavtlønnede. Lovforslaget har til formål at udmønte disse to elementer i aftalen af 1. marts 2009 om Forårspakke 2.0. 2. Lovforslagets enkelte elementer 2.1. Loft for indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter 2.1.1. Gældende ret 2.1.1.1. Rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed Efter gældende regler i pensionsbeskatningsloven er bidrag og præmier til en rateforsikring i pensionsøjemed skattemæssigt begunstiget, hvis en række betingelser er opfyldt. Disse betingelser er navnlig, at forsikringssummen skal udbetales i lige store rater over mindst 10 år, at ordningen skal være oprettet inden, at forsikringstageren når efterlønsalderen, at forsikringstageren skal være forsikret og ejer af forsikringen, at rateudbetalingen tidligst kan ske, når forsikrede når efterlønsalderen og tidligst 5 år efter, at policen er oprettet og, at der ikke kan
- 11 - aftales et senere forfaldstidspunkt for sidste rate end første policedag 25 år efter, at forsikrede når efterlønsalderen. Dog kan udbetalinger påbegyndes tidligere, hvis den forsikrede dør eller bliver invalid, før efterlønsalderen nås. For rateopsparing i pensionsøjemed gælder der tilsvarende betingelser med de modifikationer, der følger af, at det drejer sig om en opsparingsordning i stedet for en forsikringsordning. Den skattemæssige begunstigelse består i, at bidrag og præmier til rateforsikring i pensionsøjemed kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der er fuld fradragsret, idet bidrag m.v. fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst. Det samme gælder for indbetalinger til rateopsparing i pensionsøjemed. Der er dog ikke fradragsret, hvis bidrag m.v. er foretaget af skatteyderens arbejdsgiver. Hvis bidrag og præmier til rateforsikring i pensionsøjemed foretages af skatteyderens arbejdsgiver det vil sige, at pensionsordningen er oprettet som led i et ansættelsesforhold skal bidragene ikke medregnes ved opgørelsen af skatteyderens skattepligtige indkomst. Det samme gælder arbejdsgiverens indbetalinger til rateopsparing i pensionsøjemed. Der er med andre ord bortseelsesret for bidrag m.v., som arbejdsgiveren fortager til de pågældende ordninger. Fradragsret for bidrag m.v. til rateordninger gælder alene for privattegnede pensionsordninger og egne indskud m.v. i arbejdsgiveradministrerede ordninger. Det er hovedreglen, at bidrag og præmier til rateforsikring i pensionsøjemed kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor bidraget m.v. forfalder til betaling. For rateopsparing i pensionsøjemed foretages fradraget i det indkomstår, hvor indbetalingen sker. Bidrag m.v. til de nævnte ratepensionsordninger fradrages ved opgørelsen af skatteyderens personlige indkomst. Der er ikke loft over, hvor store bidrag m.v. der kan foretages til rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed. Dette gælder såvel privattegnede ordninger som ordninger oprettet i et ansættelsesforhold. For privattegnede ordninger gælder der dog regler om fordeling af fradragsretten. Indholdet af disse fradragsfordelingsregler er nærmere beskrevet nedenfor under punkt 2.2.1. Ratepensionsordninger oprettet som led i et ansættelsesforhold er derimod ikke omfattet af fradragsfordelingsreglerne. Fradragsfordelingsreglerne medfører, at bidraget m.v. til privattegnede ordninger ikke kan fradrages fuldt ud i forfaldsåret m.v., men at det fordeles over en længere årrække. 2.1.1.2. Ophørende livrenter En livrente er en pension, der bliver udbetalt til pensionsopspareren, eksempelvis månedligt. Normalt er en livrente livsvarig, men den kan også være ophørende.
- 12 - Er livrenten ophørende indebærer det, at pensionsopspareren sikres en løbende indtægt i et nærmere fastsat antal år under forudsætning af, at pensionsopspareren er i live, dvs. udbetalingen er livsbetinget. Hvis pensionsopspareren dør, inden garantiperioden udløber, stopper udbetalingerne således. Efter gældende regler i pensionsbeskatningsloven skal en pensionsordning med løbende udbetalinger være oprettet i en pensionskasse eller et livsforsikringsselskab. Pensionsordninger med løbende udbetalinger skal gå ud på at udbetale bl.a. alderspension i en periode på mindst 10 år. Alderspensionen skal endvidere bortfalde ved pensionsopsparerens død. En pensionsordning med løbende udbetalinger, hvor alderspensionen ikke er livsvarig, men løber over eksempelvis 10 eller 15 år, anses for en ophørende livrente, jf. nedenfor. Der gælder tilsvarende regler om skattebegunstigelse af bidrag og præmier til pensionsordninger med løbende udbetalinger, som der gælder for rateordninger. Det vil sige, at der enten er fradrags- eller bortseelsesret for bidrag m.v. En ophørende livrente kan være med eller uden garantidækning. En livrente uden garanti indebærer, at retten til udbetalinger ophører ved dødsfaldet, dvs. der ikke kommer et beløb ud til de efterladte. En livrente med garanti indebærer, at livrenten udbetales i det aftalte antal år, under forudsætning af, at pensionsopspareren er i live. Når pensionsopspareren dør, og garantiperioden ikke allerede er udløbet, vil der ske udbetaling i garantiperioden til de efterladte. 2.1.2. Forslagets indhold Det danske pensionsbeskatningssystem understøtter et højt niveau for pensionsopsparing. Dette sker dels ved, at bidrag m.v. til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, herunder rateordninger og ophørende livrenter, er fradrags- eller bortseelsesberettigede, dels ved, at det løbende afkast af pensionsordninger, herunder rateordninger og ophørende livrenter, beskattes proportionalt med 15 pct. efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven. Den løbende afkastbeskatning sker efter lagerprincippet. Som et modstykke til skattebegunstigelsen af indbetalingerne og den løbende lave afkastbeskatning indkomstbeskattes udbetalingerne fra pensionsordninger med løbende udbetalinger samt rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed. Udbetalinger fra kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed m.v. afgiftsbelægges med 40 pct. Det er vigtigt, at den enkelte borger medvirker til forsørgelse af egen alderdom. Dette sker i vid udstrækning i dag enten ved arbejdsmarkedspensionsordninger (kollektive ordninger) eller individuelt oprettede pensionsordninger. Det er imidlertid også væsentligt, at skattebegunstigelsen af pensionsopsparing forbeholdes egentlig pensionsopsparing, hvilket vil sige opsparing til forsørgelse af egen alderdom. Skattebegunstigelsen af opsparing, der mere har karakter af almindelig opsparing end af opsparing til forsørgelse i alderdommen, bør derfor
- 13 - begrænses. Som et element i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 foreslås indført et årligt loft for, hvor meget der i alt kan anvendes til rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed med fradrags- eller bortseelsesret. Det årlige loft foreslås fastsat til 100.000 kr. Loftet skal reguleres årligt efter reguleringstallet i 20 i lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven). Årsagen til, at fradragsretten for store indskud på netop disse ordninger foreslås begrænset, er, at store indskud på sådanne ordninger i langt højere grad end store indskud på pensionsordninger med løbende udbetalinger må anses at tilgodese andre formål end egentlige pensionsformål. Regeringen finder endvidere, at indbetalinger til ophørende livrenter skal medregnes under loftet på 100.000 kr., idet disse pensionsordninger har lighedstræk med ratepensionsordninger. Hvis livrenten derimod har karakter af en livsvarig alderspension, skal indbetalingerne ikke medregnes under loftet. En ophørende livrente, hvad enten den er med eller uden garantidækning, er sammenlignelig med en rateordning på den måde, at udbetalingen ikke er livsvarig, men sker over et antal år. En ophørende livrente varetager således på samme måde som en rateordning ikke i tilstrækkeligt omfang et egentligt pensionsformål, idet udbetalingerne kan ophøre, før pensionsopspareren dør. En ophørende livrente med garanti, dvs. en forsikring med garanterede ydelser kan helt sammenlignes med en rateordning, idet resterende midler bliver udbetalt til pensionsopsparerens efterladte. Et loft på 100.000 kr. alene for rateordninger kan øge incitamentet til i stedet at indskyde på en pensionsordning med løbende udbetalinger, hvor ydelserne er garanterede uanset pensionsopsparerens død. Der kan dog også imødeses interesse for at indskyde på en pensionsordning med løbende udbetalinger, hvor ydelserne ophører efter f.eks. 10 år (ligesom rateordninger kan udbetales over 10 år), uanset at de ikke er garanterede. Der vil således være stor sandsynlighed for, at hele pensionsindskuddet udbetales, svarende til profilen for ratepension. Loftet skal efter forslaget ikke gælde livsvarige livrenteordninger. Begrundelsen er, at i det omfang en livrenteordning er livsvarig, rummer den et meget væsentligt forsikringselement. Forsikringselementet omfordeler fra de pensionsopsparere, der lever i kort tid, til de pensionsopsparere, der lever længe. Til gengæld udbetales der ikke til et dødsbo.
- 14 - I det omfang der derimod er tale om en ophørende livrente, dvs. en ordning, der aftales udbetalt over mindst 10 år, men ikke livsvarigt, vil forsikringselementet veje mindre, og ordningen vil dermed mere antage karakter af et opsparingsprodukt. Sådanne ordninger vil blive omfattet af loftet. Fradragsretten for indskud på pensionsordninger med løbende udbetalinger, bortset fra ophørende livrenter, berøres ikke af forslaget. Der vil dermed fortsat være gode muligheder for at spare op til egen alderdom. Det foreslåede loft på 100.000 kr., der alene skal gælde for rateordninger og ophørende livrenter, vil for langt de fleste personer være tilstrækkeligt til at spare op til egen alderdom, også selvom opsparingen alene ønskes foretaget i en rateordning eller en ophørende livrente. Herudover vil der være ubegrænsede muligheder for at foretage pensionsopsparing i pensionsordninger med løbende udbetalinger, bortset fra ophørende livrenter. Samtidig opretholdes de gældende regler om kapitalpensionsordninger, idet der dog foreslås en mindre lempelse af disse, jf. punkt. 2.3. Samlet set forfølges således en målsætning om i videst muligt omfang at fremme egenforsørgelse i hele alderdommen i form af livsvarige livrenter frem for egenforsørgelse alene i den første del af alderdommen i form af ratepensioner og ophørende livrenter. Dermed tages der hånd om det problem, at supplerende indkomster i form af ratepensioner og ophørende livrenter i mindre grad aflaster de offentlige udgifter, end livsvarige livrenter gør, fordi modregningen i pensions- og boligydelserne begrænses til en kortere årrække, indtil den ophørende livrente eller ratepensionsudbetalingen ophører. Den foreslåede beløbsgrænse på 100.000 kr. er en samlet beløbsgrænse, der omfatter bidrag m.v. til både ophørende livrenter, rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed. Endvidere gælder beløbsgrænsen samlet for pensionsordninger, der oprettes i og uden for ansættelsesforhold. Det vil sige, at de foreslåede regler får en tilsvarende virkning som de gældende regler om kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed, hvor der i alt kan indbetales 46.000 kr. (2010-niveau) med fradrags- eller bortseelsesret. Loftet på 100.000 kr. for fradragsberettigede indskud på ratepensioner og ophørende livrenter gælder også for selvstændigt erhvervsdrivende. Loftet skal for de selvstændigt erhvervsdrivende dog først gælde fra og med 2015. Det vil sige, at selvstændigt erhvervsdrivende fra og med 2015 ikke med fradragsret kan indskyde op til 30 pct. af overskuddet fra selvstændig erhvervsvirksomhed på en ophørende livrente eller en ratepensionsordning, hvis dette overstiger 100.000 kr. I denne henseende er lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende ligestillede fra og med 2015. Den samlede grænse på 100.000 kr. må anses at tilgodese selvstændigt erhvervsdrivendes behov for pensionsopsparing i rimeligt omfang. Herudover kan selvstændigt erhvervsdrivende
- 15 - fortsat indskyde op til 30 pct. af overskuddet på en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende livrente, med fuld fradragsret. Endeligt opretholdes de gunstige regler om ophørspension, hvilket giver selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for med fradragsret at anbringe op til 2,5 mio. kr. på en ophørende livrente, en rateforsikring eller en rateopsparing i pensionsøjemed ved ophør af virksomhed. 2.2. Ophævelse af fradragsfordelings- og efterbeskatningsreglerne for ratepensionsordninger og ophørende livrenter 2.2.1. Gældende ret 2.2.1.1. Fordeling af fradrag for indskud m.v. på privattegnede ratepensionsordninger Efter de gældende regler i pensionsbeskatningsloven er det hovedreglen, at bidrag og præmier til privattegnede pensionsordninger med løbende udbetalinger og rateforsikring i pensionsøjemed kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor bidraget m.v. forfalder til betaling. For rateopsparing i pensionsøjemed foretages fradraget i det indkomstår, hvor indbetalingen sker. For disse privattegnede pensionsordninger gælder der dog regler om fordeling af fradragsretten. Det betyder, at bidraget m.v. til privattegnede pensionsordninger ikke i alle tilfælde kan fradrages fuldt ud i forfaldsåret m.v., men at fradraget fordeles over en længere årrække. For det første skal der ske fordeling af fradraget, hvis der foretages et kapitalindskud på en privattegnet pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed. Fradragsretten for indskuddet fordeles over en periode på 10 år, således at indskuddet fradrages med 1/10 i indskudsåret og hvert af de følgende 9 år. For det andet skal der ske fordeling af fradraget, hvis præmie- eller bidragsperioden for en privattegnet pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed er mindre end 10 år. Også i denne situation fordeles fradragsretten for præmieeller bidragsbeløbet, der i alt skal betales, med lige store beløb over en periode på 10 år. Såfremt det samlede årlige fradrag beregnet efter fradragsfordelingsreglerne udgør et mindre beløb end 46.000 kr. (2010-niveau), kan pensionsopspareren foretage et såkaldt opfyldningsfradrag op til den nævnte beløbsgrænse på 46.000 kr. Dette opfyldningsfradrag har den virkning, at pensionsopspareren altid kan fradrage et nærmere bestemt beløb, der udgør 46.000 kr. (2010-niveau). Opfyldningsfradraget reguleres årligt. Har pensionsopspareren eksempelvis foretaget et kapitalindskud på 300.000 kr., udgør fradragsfordelingsbeløbet 30.000 kr. Pensionsopspareren kan imidlertid fylde op til 46.000 kr., således at der kan fradrages 16.000 kr.
udover fradragsfordelingsbeløbet på 30.000 kr. - 16 - Herudover kan selvstændigt erhvervsdrivende foretage et fradrag, der svarer til 30 pct. af overskuddet fra selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis det samlede årlige fradrag efter fradragsfordelingsreglerne udgør et mindre beløb end 30 pct. af overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Hvis den selvstændige eksempelvis har haft et overskud på 400.000 kr., kan der således foretages et kapitalindskud på 120.000 kr. med fuld fradragsret for indkomståret. 2.2.1.2. Efterbeskatningsreglerne Pensionsbeskatningsloven indeholder regler om, hvorledes der skal forholdes, hvis en skatteyder har fortaget fradrag og senere nedsætter eller standser betalingerne til ordningen. En skatteyder kan eksempelvis have tegnet en rateforsikring med en årlig præmie på 100.000 kr. i 8 år. Efter de gældende regler skal fradraget fordeles over 10 år, således at der hvert år fradrages 80.000 kr. Hvis skatteyderen herefter standser præmiebetalingen efter 5 år, er der i alt betalt 500.000 kr. I denne situation har skatteyderen efter de gældende regler fratrukket 1/10 af det samlede præmiebeløb (8 x 100.000 kr.), det vil sige 1/10 af 800.000 kr. eller 80.000 kr. om året ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Skatteyderen har imidlertid alene betalt 5 præmier à 100.000 kr. eller i alt 500.000 kr. Derfor skulle det årlige fradrag alene have været 1/10 heraf, hvilket vil sige 50.000 kr. Efter gældende regler omberegnes skatteyderens fradrag i forhold til de faktisk betalte præmier, og indkomstansættelserne forhøjes i overensstemmelse hermed. I eksemplet ovenfor nedsættes de årlige fradrag for de 5 forløbne år fra 80.000 kr. til 50.000 kr. Det resterende præmiebeløb kan på sædvanlig vis fratrækkes i hvert af de følgende 5 år, hvilket vil sige 50.000 kr. årligt. Da fradragene har medført en likviditetsforøgelse for skatteyderen, og indbetalingerne har været undergivet en lempelig beskatning efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven, forhøjes fratrukne beløb med 6 pct. pr. år fra udløbet af fradragsårene og indtil udløbet af det indkomstår, hvori præmie- eller bidragsbetalingen nedsættes eller ophører. I visse tilfælde skal der ikke ske omberegning. Det er tilfældet, hvis indbetalingerne nedsættes eller ophører på grund af ejerens død eller varigt nedsatte funktionsevne og dette efter policevilkårene eller aftalen med pengeinstituttet berettiger til præmiefritagelse, opsat udbetaling eller påbegyndelse af udbetalingerne. Omberegning skal heller ikke ske, hvis en fraskilt eller frasepareret ægtefælle med en udloddet del af en pensionsordning nedsætter eller ophører med indbetalingerne som følge af død eller varigt nedsat funktionsevne. Endelig skal omberegning heller ikke ske i tilfælde, hvor indbetalingerne nedsættes med indtil 2.000 kr. eller den indbetaling, der ophører, udgjorde 2.000 kr. eller derunder. Fritagelse for sidstnævnte omregning gælder dog kun et beløb op til 2.000 kr. årligt for den skattepligtige.
- 17 - Krav om efterbeskatning efter de gældende regler vil kunne ramme den skattepligtige unødigt hårdt, da de midler, der står på pensionsordningen, ikke kan hæves til betaling af skattetilsvaret, uden at det medfører pligt til at betale afgift og tillægsskat af ordningens værdi. Der er derfor mulighed for, at den skattepligtige kan vælge mellem efterbeskatning (og opretholdelse af ordningen) eller fuldstændig ophævelse af ordningen uden afgiftsmæssige konsekvenser. Hvis der vælges afgiftsfri ophævelse af ordningen, medfører det, at den skattepligtige stilles, som om ordningen aldrig var oprettet. Konsekvensen heraf er, at de foretagne fradrag skal medregnes fuldt ud i den skattepligtige indkomst for fradragsårene (med procenttillæg), og at ordningen skattemæssigt betragtes som bortfaldet. I disse tilfælde skal der heller ikke ske videreførelse af fradragsret for de præmier eller bidrag, der faktisk er betalt, før indbetalingerne nedsattes eller standsedes. 2.2.2. Forslagets indhold Et loft over fradragsberettigede indskud på ratepensionsordninger på 100.000 kr. årligt giver anledning til overvejelser om, hvorvidt reglerne om fradragsfordeling og efterbeskatning er hensigtsmæssige og tidssvarende for så vidt angår rateordninger og ophørende livrenter. Det foreslås, at fradragsfordelingsreglerne ophæves for så vidt angår ophørende livrenter, rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed. Fradragsfordelingsreglerne videreføres uændret for pensionsordninger med løbende udbetalinger, bortset fra ophørende livrenter, idet der fortsat kan indskydes på disse ordninger uden begrænsninger. Som konsekvens af forslaget om ophævelse af fradragsfordelingsreglerne for ophørende livrenter, rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed foreslås omberegningsreglerne for disse ordninger også ophævet. Med et årligt loft på 100.000 kr. for indbetalinger til rateforsikring og rateopsparing samt ophørende livrenter og samtidig ophævelse af fradragsfordelingsreglerne m.v., vil det store flertal af pensionsopsparere opleve en forenkling af pensionsbeskatningsreglerne. 2.3. Forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensioner 2.3.1. Gældende ret Aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsordninger er fastsat i forhold til efterlønsalderen. Tilsvarende gælder for andre pensionsordninger. En kapitalpensionsordning skal senest være udbetalt 10 år efter, at forsikringstageren/kontohaveren når efterlønsalderen. Tidsrummet, inden for hvilken en kapitalforsikring henholdsvis en kapitalopsparing skal udbetales, er således 10 år, dvs. fra det fyldte 62. til det fyldte 72. år for personer med efterlønsalder 62. Tilsvarende kan en person med efterlønsalder
- 18-60 få sin kapitalpensionsordning udbetalt i perioden fra det fyldte 60. til det fyldte 70. år. 2.3.2. Forslagets indhold Det foreslås, at aldersgrænsen for hævning af kapitalpensioner forhøjes for at tilgodese en attraktiv pensionsopsparingsform for lavtlønnede. Den nuværende aldersgrænse for, hvornår en kapitalpensionsordning senest skal være udbetalt (efterlønsalderen + 10 år) er utidssvarende. Formålet med pensionsopsparing er at sikre egen forsørgelse i alderdommen. Aldersgrænsen på 70 år har været uændret siden indførelsen af pensionsbeskatningsloven i 1971. 70- årsgrænsen er fra 2007 i stedet knyttet til efterlønsalderen, således at den automatisk justeres, hvis efterlønsalderen stiger på grund af forhøjet levealder i befolkningen. Regeringen finder imidlertid ikke, at dette er tilstrækkeligt. Populært sagt var 70 år i 1971 en relativt højere alder, end 70 år er i dag. Generelt vil større fleksibilitet i udbetalingsreglerne for kapitalpensioner kunne få personer på arbejdsmarkedet til at arbejde i længere tid og udskyde tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Forhøjelsen af aldersgrænsen for, hvornår en kapitalpension senest skal være udbetalt, kan bidrage til en senere tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet til gavn for samfundsøkonomien. Det foreslås at forhøje aldersgrænsen for, hvornår en kapitalpensionsordning senest skal være udbetalt, med 5 år. Forslaget indebærer, at den periode, inden for hvilken kapitalpensionsordninger skal udbetales, forhøjes fra 10 år til 15 år, dvs. fra det fyldte 62. år til det fyldte 77. år for en person med efterlønsalder 62. Tilsvarende forhøjes den periode, inden for hvilken kapitalpensionsordninger for en person med efterlønsalder 60 skal udbetales, med 5 år således, at kapitalpensionen skal udbetales i perioden mellem det fyldte 60. år og det fyldte 75. år. 2.4. Forenkling af reglerne for indskud på kapitalpension 2.4.1. Gældende ret Efter gældende regler skal indbetalinger på en kapitalpensionsordning rummes i den personlige indkomst. Endvidere gælder der et krav om, at når en kapitalpensionsordning er ophævet, og der er betalt afgift med 40 pct., er der ikke fradragsret for indskud på sådanne ordninger i efterfølgende indkomstår. Reglen skal sikre, at der ikke kan foretages indskud på en kapitalpension med en fradragsværdi på mere end 40 pct., mens indskuddet straks vil kunne hæves til 40 pct. Baggrunden for reglen er, at man i forbindelse med ophævelsen i 2004 af kravet om, at alle kapi-
- 19 - talpensionsordninger skulle ophæves samtidigt, ville undgå, at der blev foretaget indskud på en kapitalpensionsordning med en fradragsværdi på op til 45 pct., mens indskuddet i princippet straks ville kunne hæves til en beskatning på 40 pct. 2.4.2. Forslagets indhold Ved skattereformen nedsættes fradragsværdien for indskud på kapitalpensionsordninger til under 40 pct., således at der ikke længere er et selvstændigt skattemæssigt incitament til at oprette kapitalpensionsordninger, når skatteværdien af fradrag for indbetalinger alene sammenholdes med afgiftssatsen på udbetalinger. Det skattemæssige incitament til at oprette kapitalpensionsordninger består således i, at afkastet på en pensionsordning beskattes lavere end fri opsparing. Reglen, hvorefter kapitalpensionsindskud skal kunne rummes i den personlige indkomst, har karakter af en værnsregel, og er på grund af nedsættelsen af fradragsværdien af indbetalinger på kapitalpensionsordninger med skattereformen ikke længere nødvendig. Reglen, hvorefter der ikke kan foretages fradragsberettigede indbetalinger på en kapitalpensionsordning, efter at man har påbegyndt udbetaling, har ligeledes karakter af en værnsregel. Den er på grund af nedsættelsen af fradragsværdien af indbetalinger heller ikke længere nødvendig. Det foreslås således at afskaffe reglen om, at kapitalpensionsindskud skal kunne rummes i personlig indkomst. Det foreslås endvidere at afskaffe reglen om, at der ikke kan foretages fradragsberettigede indbetalinger på en kapitalpensionsordning, efter at udbetalingen af en kapitalpensionsordning er påbegyndt. 3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige Samlet set skønnes lovforslaget på langt sigt at medføre et varigt merprovenu i størrelsesordenen 860 mio. kr. (2009-niveau). For finansåret 2009 medfører lovforslaget et provenutab på ca. 820 mio. kr., som hovedsageligt vedrører den statslige pensionsafgift. For finansåret 2010 medfører lovforslaget et samlet merprovenu på ca. 4.220 mio. kr. Heraf udgør ca. halvdelen kommuneskat. Provenuvirkningen er sammensat af et umiddelbart merprovenu på indkomstskatter inkl. udskudte pensionsafgifter på ca. 4.200 mio. kr. årligt og et merprovenu fra kapitalindkomstskat på ca. 20 mio. kr. Provenuvirkninger af ændringer i pensionsbeskatningsloven Indkomstår Finansårsvirkning
- 20 - Mio. kr. 2009-niveau Varig virkning 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2009 2010 Loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. Provenu af stigende kapitalskatter 900-50 100 150 250 300 350 450 500 550 650-50 Provenu af fremrykkede indkomstskatter 0-4.600 4.500 4.500 4.400 4.400 4.300 4.300 4.200 4.200 3.900-4.600 Provenu inkl. virkning på andre konti 900-4.650 4.600 4.650 4.650 4.700 4.650 4.750 4.700 4.750 4.550-4.650 Forhøjet aldersgrænse for udbetaling af kapitalpensionsordninger Provenu af kapitalskatter -40-20 -30-40 -40-40 -40-40 -20-30 Provenu af udskudte afgifter 0-800 -400-200 -100-50 0 - -800-400 Provenu inkl. virkning på andre konti -40-820 -430-240 -140-90 -40-40 -820-430 Lovforslaget i alt 860-820 4.220 4.360 4.510 4.560 4.660 4.610 4.710 4.660 4.710 4.510-820 4.220 - heraf kommuner - 0 2.310 2.270 2.280 2.250 2.270 2.230 2.250 2.220 2.230 2.100 - - De provenumæssige konsekvenser for kommunerne af hele skattereformen vil indgå ved fastsættelsen af det kommunale bloktilskud for 2010 og frem, jf. bemærkningerne herom i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre love (Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skatter). Der henvises til samme lovforslag vedrørende de fordelingsmæssige virkninger. Nedenfor redegøres for de skønnede provenuvirkninger af de enkelte dele af forslaget. 3.1. Loft for indbetalinger til rateordninger og ophørende livrenter Det foreslåede loft over indbetalinger til ratepensioner på 100.000 kr. skønnes at omfatte ca. 80.000 personer, hvis ratepensionsindbetalinger m.v. samlet set skønnes at blive reduceret med ca. 16 mia. kr. årligt. Det vurderes, at de samlede pensionsindbetalinger nedbringes med knap 9 mia. kr. årligt, når der tages højde for virkninger af større indbetalinger til andre pensionsordninger og mulighed for udjævning af indskud over flere år. Den lavere opsparing på rateordninger m.v. forudsættes således kun omtrent at blive halvt fortrængt af opsparing i frie midler. Den afledte fremrykning af indkomstbeskatningen fra de løbende pensioner medfører ikke et varigt merprovenu, idet skatteindtægterne vil være tilsvarende mindre, når pensionerne (inkl. forrentning) siden hen udbetales. Det antages således, at der for en gennemsnitlig pensionsmodtager ikke vil være en ændring i den sammensatte marginalskatteprocent, når pensionsudbetalingen fremrykkes. Dvs. at de sammensatte procenter gennemsnitligt set er ens på det nye og gamle udbetalingstidspunkt, hvor der også tages højde for afledte virkninger på aftrapning af indkomstafhængige ydelser m.v. I de første år bevirker den fremrykkede indkomstbeskatning umiddelbare merprovenuer i størrelsesordenen 4,5 mia. kr., som herefter vil være faldende årligt i takt med den tilsvarende mindre beskatning fremover (inkl. forrent-
- 21 - ning). Herudover opnår opsparerne en mindre lempelig beskatning af afkastet i frie midler end i pensionsopsparing i flere år, hvilket bevirker et varigt merprovenu. En fremrykning af den enkeltes pensionsudbetalinger vil således give anledning til en samlet set mindre pensionsopsparing, og tilsvarende større opsparing i frie midler, der beskattes hårdere. Fremrykningen antages trinvist at foregå over godt 20 år, således at de nye niveauer for henholdsvis pensionsformue og fri opsparing har indfundet sig på dette tidspunkt. For hver mia. kr. pensionsopsparingen mindskes som følge af fremrykningen af beskatningen, skønnes der umiddelbart at blive tale om et varigt merprovenu på knap 10 mio. kr. Der er her forudsat et årligt afkast før skat på ca. 6 pct., der beskattes med en skattesats på ca. 38 pct. for opsparing i frie midler i stedet for PAL-satsen på 15 pct. Fri opsparing indkomstbeskattes fremover i intervallet fra 25,5 pct. (negativ nettokapitalindkomst) til ca. 52,2 pct. (positiv nettokapitalindkomst). Det antages, at den lavere pensionsopsparing (ekskl. den fremrykkede skat) placeres i relativt højtforrentede finansielle aktiver, hvor afkastet beskattes som kapital- og aktieindkomst. Hvis der alternativt forudsættes en større porteføljeomlægning, således at opsparingen delvist placeres i andre lavere beskattede aktiver, herunder ejerboliger, vil det umiddelbare varige provenu blive noget lavere. På baggrund af det vurderede langsigtede fald i den samlede pensionsopsparing ved et loft over indbetalinger til ratepensioner, skønnes det varige provenu før adfærd til ca. 0,9 mia. kr. 3.2. Forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsordninger Den foreslåede forhøjelse af den øvre aldersgrænse for den tvungne hævning for kapitalpensioner med 5 år fra 70 år til 75 år medfører en provenuneutral forskydning af pensionsafgiften på 40 pct. fra de personer, som kunne ønske at udskyde udbetalingstidspunktet. I dag er der ca. 5.000 personer, som først i deres 70. år hæver kapitalpensionen. For denne gruppe udgør det samlede hævede beløb ca. 4 mia. kr. ud af et samlet årligt hævningsbeløb på ca. 13 mia. kr. Der er ikke et egentligt grundlag for at vurdere, hvor stor en andel af disse personer, som vil opretholde deres ordninger, hvis aldersgrænsen hæves. Hvis halvdelen af beløbet for en 70 er-årgang årligt antages at blive stående på kapitalpensionsordningen, vil pensionsopsparingen stige permanent med ca. 3 mia. kr. efter 2 år, og tilsvarende ca. 4 mia. kr. efter 5 år. For hver mia. kr. pensionsopsparingen i kapitalpensioner med tiden øges som følge af udskydelsen, vil det medføre et varigt provenutab på knap 10 mio. kr. årligt. Der er her forudsat et årligt afkast før skat på ca. 6 pct. og PAL-satsen på 15 pct. i stedet for en skattesats på ca. 38 pct. for frie midler (dvs. for pensionen efter 40 pct. afgift).