KONKRETISERING AF SKY- BRUDSPLANERNE, LADE- GÅRDSÅ, FREDERIKSBERG ØST OG VESTERBRO OPLANDE

Til Frederiksberg Kommune Københavns Kommune Frederiksberg Forsyning HOFOR Dokumenttype Rapport Dato 17. maj, 2013 KONKRETISERING AF SKY- BRUDSPLANERNE, LADE- GÅRDSÅ, FREDERIKSBERG ØST OG VESTERBRO OPLANDE

Revision 013 Dato 16-05-2013 Udarbejdet af Christian Nyerup Nielsen, Jesper Rasmussen, Pernille Egegaard Jensen, Jens Richard Olsen, Rikke Hedegaard Jeppesen Kontrolleret af Marianne B. Marcher Juhl Godkendt af Christian Nyerup Nielsen Beskrivelse Skybrudstiltag, konkretisering af skybrudsplanerne, Ladegårdså, Frederiksberg Øst og Vesterbro oplande. Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk

INDHOLD 1. Indledning 1 2. Beskrivelse af skybrudsoplandene 3 2.1 Området - vandveje 4 2.2 Underinddeling af skybrudsoplande 5 2.3 Områdekarakteristik 6 2.4 Hovedtrafikårer 13 2.4.1 Vesterbro og Frederiksberg - infrastruktur 14 2.4.2 Ladegårds Å og Bispeengbuen - infrastruktur 14 2.5 Bylivsårer 15 2.6 Særlige steder i byen Hjerteområder 17 2.7 Faldforhold 18 3. Eksisterende planer for området 19 3.1 Trafikplaner 19 3.2 Lokalplaner m.m. 21 4. Vand på terræn status 25 4.1 Skybrudsoplevelser 26 4.2 Terrænoversvømmelser ved designregn 28 5. Hydraulisk afklaring 31 5.1 Underopdeling af skybrudsoplande 31 5.1.1 Delopland Bispeengbuen 31 5.1.2 Delopland Assistens Kirkegård 33 5.1.3 Delopland Frederiksberg Allé og Vodroffsvej 33 5.1.4 Delopland Sønder Boulevard 35 6. Mulige løsninger 36 6.1 Hovedgreb - Koncept og strategi 36 6.2 Brug af vejarealer og terræn 41 6.3 Masterplaner til opfyldelse af skybrudsplanernes servicemål 43 6.3.1 Fælles for begge masterplaner 43 6.3.2 Forskelle mellem de to masterplaner 47 6.3.3 Variationsforslag 52 6.4 Hydrauliske beregninger og forudsætninger 56 6.5 Trafik - Skybrudsveje og boulevarder 59 6.5.1 Værktøj til typevalg af skybrudsvej 64 6.5.2 Vejnettets klassificering 66 6.5.3 Trafikal vurdering af masterplaner på vejniveau 66 6.6 Rensning af regnvand 68 6.7 Synergi med LAR 69 6.7.1 Bispeengbuen 70 6.7.2 Assistens Kirkegård 71 6.7.3 Frederiksberg Allé og Vodroffsvej 72 6.8 Overslag og vurdering af implementeringstid 73 6.9 Vurdering, fordele og ulemper 73 6.10 Økonomi 74 6.11 Driftsøkonomi 76 6.12 Bidrag til kommunernes politikker 77 6.13 Vurdering 78 7. Anbefalinger til det videre arbejde 79

BILAG Bilag 1 Baggrundsmateriale Bilag 2 Henvisning til videomateriale Bilag 3 Grundlag for anlægsoverslag Bilag 4 Præsentations- og bilagsmappe

1-1 1. INDLEDNING I forbindelse med det meget voldsomme skybrud, der ramte Hovedstaden 2. juli 2011 blev store dele af København og Frederiksberg ramt af omfattende oversvømmelser. Oversvømmelserne medførte store problemer for infrastrukturen i det meste af indre København og Frederiksberg, og der stod visse steder op til en halv meter vand i gaderne, og mange boliger og butikker fik alvorlige vandskader. Grundet de alvorlige konsekvenser, som skybruddet d. 2. juli 2011 og andre, mindre kraftige skybrud har haft for store dele af byen, har Københavns og Frederiksberg Kommuner igangsat dette projekt, der har til formål at belyse skybrudsinitiativer, der kan medvirke til at reducere skaderne i forbindelse med skybrudshændelser fremover. Skybrudsløsningerne omfatter skybrudsoplandene Ladegårds Å, Frederiksberg Øst og Vesterbro, se Figur 1. Figur 1 Skybrudsoplande i København og Frederiksberg Skybrudsoplandene De tre oplande var blandt de hårdest ramte under skybruddet 2. juli 2011, og der er flere steder i oplandene konstatereret oversvømmelser også ved andre skybrudshændelser de seneste år, fx august 2010. Da oplandene samtidig hører til de tættest bebyggede og beboede områder i København og Frederiksberg, medfører det en stor årlig risiko i forhold til oversvømmelser som følge af skybrud. Oplandene er derfor givet højeste prioritet i skybrudsplanerne.

1-2 Princip for skybrudsløsninger De i rapporten foreslåede løsninger til skybrudssikring opfylder kriterierne for skybrudshændelser i Københavns og Frederiksberg Kommuners skybrudsplaner. Det vil sige, at der kan accepteres 10 cm vand på terræn ved en 100 års hændelse. Endvidere er det tilstræbt, i henhold til de overordnede intentioner i skybrudsplanen, at udforme løsninger, der også har en værdi i sig selv, og som kan bibringe byen attraktive grønne og blå elementer. Overordnet set er der udarbejdet forslag til løsninger, der: Håndterer skybrudsvandet på en måde, så det forvolder mindst mulig skade. Udgør en kvalitet for byen i form af overfladiske blå/grønne løsninger, hvor muligt. Er udarbejdet via en landskabelig analyse, der optimerer løsningerne i forhold til eksisterende bykarakteristika og udviklingsplaner. Kombinerer håndteringen af skybrud med løsninger, der kan medvirke til at reducere belastningen af kloaknettet under daglig regn, der hvor det er nødvendigt af hensyn til overholdelse af det gældende serviceniveau. Er forholdsvis enkle at anlægge og belyse mht. tekniske fordele og ulemper. Er økonomisk set realistiske at drive. Er fleksible i forhold til ændringer i klimaprognoserne, således at det i forbindelse med de foreslåede løsninger er overvejet, hvilken konsekvens en potentiel overdimensionering eller underdimensionering af løsningerne vil have. Hvor det er muligt udgør en værdi uanset omfanget af de forventede klimaforandringer. Kan udarbejdes i synergi med byudviklingen i oplandet. Løser skybrudsproblematikken i oplandet, prioriteret efter de risici oversvømmelser i de enkelte delområder har. Til hvert løsningsforslag er der udarbejdet en projektøkonomi, der gør de enkelte forslag økonomisk sammenlignelige. Desuden er masterplanerne vurderet og bedømt i forhold til en række nøgleparametre: Synergi med bystrategi Synlighed Multifunktionalitet Synergi med anden planlægning Gennemførlighed Robusthed for ændrede klimaforudsætninger Mulighed for bykvalitet Miljøpåvirkning Økonomiske omkostninger Løsningerne er underbygget med en hydraulisk rør- og terrænmodel for projektområdet og løsningerne er visualiseret på en måde, så deres værdi i bymiljøet og deres hydrauliske funktion er sandsynliggjort. Kendte planer i projektområdet er indarbejdet i beregninger og løsningsforslag. Dette gælder eksempelvis den overordnede udviklingsplan og de konkrete udbygningsplaner for Frederiksberg Campus, cykelsuperstier, omdannelse af dele af Assistens Kirkegård til park, områdeløft ved Nordre Fasanvej samt bevillinger til løft af Istedgade og området omkring Blågårds Plads. Løsningerne er udarbejdet som både specifikke og generelle projektskitser som input til intern og ekstern høring i kommunerne samt som baggrundsmateriale for den politiske behandling og prioritering. Størstedelen af de i rapporten indsatte figurer kan genfindes i præsentations- og bilagsrapporten i A-3 format.

1-3 2. BESKRIVELSE AF SKYBRUDSOPLANDENE Skybrudsoplandet Ladegårds Å udgøres af den nordlige og østlige del af Frederiksberg samt de sydlige dele af Bispebjerg og Nørrebro, der ligger ned til Åboulevard. Skybrudsoplandene Frederiksberg Øst og Vesterbro består af hele Vesterbro og den sydøstlige del af Frederiksberg. Til de to skybrudsoplande hører desuden striben øst for søerne mellem henholdsvis Nørre/Vester Søgade og Nørre/Vester Farimagsgade. Skybrudsoplandsafgrænsningen fremgår af Figur 2. Figur 2 Afgrænsning af skybrudsoplande Ladegårds Å, Frederiksberg Øst og Vesterbro

1-4 2.1 Området - vandveje Den naturlige afvanding fra området har oprindelig været fra Emdrup Sø, via Lygte Å og Ladegårds Å, voldanlægget (De Indre Søer) og Vodroffså-Rosenåen til Kalvebod Strand. Se Figur 3. Figur 3 Historisk udvikling af søerne Naturlig afvanding fra De Indre Søer og Vodroffså-Rosenåen til den tidligere strandlinie omkring Sønder Boulevard. Se bilag 0.0 Ladegårds-åen har forbindelse til Damhussøen (som har vandspejl ca. 3 meter højere end De Indre Søer) via Grøndals Å samt Utterslev Mose/Emdrup Sø via Lygte Å. Ladegårds-åen var frilagt indtil år 1925, men i dag er åen rørlagt under Åboulevard med udløb til Peblinge Sø. Se Figur 4. Området vest for Sankt Jørgens Sø ved Svineryggen har været et engområde, inden man byggede Københavns første vandværk 1859, hvor søen blev etableret som filterreservoir for vandværket.

1-5 Figur 4 Oversigt over recipienter i København Den fortsatte byudvikling har i høj udstrækning forandret den naturlige afvanding. Kloakeringen af København og Frederiksberg har i en periode reduceret behovet for terrænbaseret afvanding, og nye infrastrukturanlæg som Metroen og banegravene udgør sammen med det hævede terræn mod De Indre Søer dæmninger i byen. Med den fortsatte fortætning af byen, øget ekstrem nedbør samt ønske om højere serviceniveau for borgerne er der igen behov for at tænke i terrænbaserede løsninger, der samtidig bidrager til byudviklingen i sammenhæng med den øvrige byplanlægning. Der lægges derfor stor vægt på etablering af blå-grønne løsninger, der kan tilføre byen værdi såvel rekreativt og naturmæssigt som økonomisk. Ved blå-grønne løsninger forstås løsninger, hvor regnvand afledes eller forsinkes på terræn og dermed inddrager synlige vand- og naturelementer i byrummet i forbindelse med tilpasning til klimafordringerne. 2.2 Underinddeling af skybrudsoplande Ud fra de foretagne analyser af oplandene herunder områdekarakteristikker, kortlægning af eksisterende planer samt terrænanalyser og beregninger af afstrømning under regn er det fundet hensigtsmæssigt at underinddele oplandene i 4 deloplande: Bispeengbuen, Assistens Kirkegård, Frederiksberg Allé og Vodroffsvej samt Sønder Boulevard. Deloplandene fremgår af Figur 5.

1-6 Figur 5 Oversigt over deloplande 2.3 Områdekarakteristik Deloplandene består af forskellige kvarterer med hver sin karakteristik, som illustreret på Figur 6. Området er opdelt i 10 forskellige karakteristiske bystrukturer, der hver især er eksemplificeret nedenfor med beskrivelse af udvalgte områder, og hvor der er mulighed for etablering af klimatilpasningsløsninger, er disse markeret med et hjerte. En række af bystrukturerne er endvidere visualiseret med foto fra lokalområdet, Figur 7.

Figur 6 Overordnet inddeling af deloplandenes karakteristika samt angivelse af områdernes potentiale for vand i byen. Se bilag 0.1-103 1-7

1-8 Deloplandet - Bispeengbuen Fuglekvarteret (Boliger 1-6 etager mindre tæt bebygget) Fuglekvarteret ligger nordvest for Bispeengbuen. Kvarteret er præget af beboelsesejendomme i 3-4 etager med grønne områder i mellem som beboerhaver. Vejene er dimensioneret efter lokal trafik og rummer parkering til for beboere i kraft af kantstensparkering og skråparkering. Særligt de mange grønne arealer og parkeringsarealerne udgør et potentiale for forsinkelse. Vejene kan med den lette trafik lede vand på overfladen i tracéer. Grøndalsvænge haveboligbebyggelse (Boliger 1-3 etager ikke tæt bebygget) Området ligger i det nordvestlige København. Området består udelukkende af enfamilieshuse med haver. Karakteren er åben og præget af stor begrønning og veje der kun betjener lokal trafik. Kvarteret er et af København og Frederiksbergområdets eksklusive boligkvarterer. Området rummer potentialer for forsinkelse i kraft af fartdæmpende foranstaltninger og evt. forsinkelse i villahaver og ved grønne tage og vægge. Fuglebakkekvarteret (Boliger 1-3 etager ikke tæt bebygget) Området ligger i det nordvestlige Frederiksberg. Kvarteret er et gammelt eksklusivt villakvarter og huser desuden en mindre del etagebyggeri og rækkehuse ligeledes for beboelse. Kvarteret er præget af stor begrønning og lokal trafik. Potentialerne består primært i forsinkelse på vejarealer, evt. beboerparker og private haver. Kongekvarteret (Boliger 1-6 etager mindre/ikke tæt bebygget) Holger Danskes Vej Dronning Olgas Vej Ågadeparken Området ligger midt på Frederiksberg mellem Falkoner Allé, Nordre Fasanvej og Ågade. Området er et klassisk villakvarter fra 30 erne, hvor der er bygget store funktioner og herskabsvillaer. Stedet bærer præg af stor grad af begrønning, gamle veltilvoksede træer og lokal trafik betjening. Området huser udover beboelse mindre erhverv i ejendomme, baghuse og -gårde. Området rummer potentiale for forsinkelse på veje og fortove samt yderligere hastigheds- og trafikbegrænsning. Desuden er det en mulighed at anvende de mange havearealer til forsinkelse. Der kan desuden anlægges lommeparker i forbindelse med de små erhverv. Ørnevejskvarteret (Blandet service og erhverv og beboelse) Kvarteret ligger i området nord for Bispeengbuen. Området er præget af Frederikssundsvej og Ørnevej som hovedfordelingsårer og beboelsesgader, med overvejende lokaltrafik og grønne områder. Der ligger særligt potentiale for forsinkelse mellem husene på de stille beboelsesveje, hvor parkering udgør en stor del af arealet, og derfor nemt kan omformes til også at tage imod vand i kraft af faskiner og permeabel belægning. Ligeledes er der potentiale for yderligere begrønning. Bispeengbuen (Boliger 3-6 etager mindre tæt bebygget) Borups Allé parkeringsplads Bispeengbuen Bebyggelsen omkring Bispeengbuen er primært præget af beboelse og mindre erhverv. Midt i området er der afsat et større areal til parkering i forbindelse med en mindre forretningsenklave, ligeledes rummer området en genbrugsstation. Langs med Bispeengbuen findes en del grønne arealer, der delvist skaber en buffer mellem den høje trafikintensitet på Ågade og de lokale beboelsesområder, der grænser op til. Gaderne er forholdsvist befærdede og præget af huse med mange funktioner. Til gengæld er flere gårdmiljøer og de store parkeringsarealer velegnede til forsinkelse af regnvand. Ligeledes kan de store parkeringsarealer fungerer som bassiner ved skybrudssituationer. Stjernen (Alment boligbyggeri) Stjernen

1-9 Stjernen ligger i forlængelse af Kongekvarteret mod vest og afgrænses af Mariendalsvej, Kong Georgs Vej, Nordre Fasanvej og Kronprinsesse Sofies Vej. Stjernen er et typisk alment byggeri fra efterkrigstiden. Blokkene er anlagt med store åbne rum med grønne arealer imellem husene. Mod Mariendalsvej ligger en tom privatejet byggegrund. Rummene mellem husene er oplagte forsinkelsesarealer, ligeledes kan der etableres grønne facader og tage. Godthåbsvej Nyelandsvej (Boliger 3-6 etager mindre tæt bebygget) Godthåbsvej Aksel Møllers Have Området er præget af beboelse samt let privat og offentligt erhverv. Området rummer mod vest større grønne områder, som giver stedet en åben karakter. Ligeledes er beboelsen forsynet med åbne gårdrum, lys og luft. Kvarteret rummer i kraft af de åbne grønne områder og brede vejforløb gode muligheder for forsinkelse på terræn i kraft af lommeparker og skybrudsveje. Deloplandet - Assistens Kirkegård Blågårdsgadekvarteret (Boliger 3-6 etager tæt bebygget) Blågårds Plads Korsgade Åboulevard Kvarteret ligger i det Indre Nørrebro og er afgrænset af Nørrebrogade, Assistens Kirkegården og Peblinge Sø. Kvarteret består af selve Blågårdsgade, en gågade med cafeliv, butikker og med Blågårds Plads som centrum, hvor der bliver holdt mange kulturelle arrangementer. Kvarteret rummer ikke megen gennemkørselstrafik og har potentiale for indarbejdelse af grønne veje og skybrudsveje med brug af Blågårds Plads som central forsinkelse. Nansensgadekvarteret (Boliger 3-6 etager tæt bebygget) Schacksgade Mellem Nørre Voldgade og De Indre Søer med udledning til søen i Ørstedsparken. Nansensgade er ensrettet i forskellige retninger, hvilket bidrager til den rolige lokale stemning i kvarteret. Lundtoftegadekvarteret (Alment boligbyggeri) Kvarteret er beliggende ved Lundtoftegade og er domineret af et etagebyggeri med almene boliger fra 1970. I mellem de høje blokke er der grønne områder med legepladser, boldbaner samt P-anlæg, ligesom der er indrettet parkering langs hele gadefacaden. Kvarteret har potentiale for indarbejdelse af grønne veje langs gadefacaden. Assistens Kirkegård (Grønt område) Kirkegården er i dag inddelt i tre funktioner: museum, park og begravelsesplads. Kirkegården opleves som en fredelig oase og bliver benyttet meget i det tæt befolkede Nørrebro. Hans Tavsens Park (Grønt område) Hans Tavsens Park Hans Tavsens Park ligger som en åben beboerpark langs med Assistens Kirkegården mod nord og boligområde mod syd. Parken rummer historiske skulpturer og monumenter og er desuden hjemsted for sportsaktiviteter, cykelruter og generelt ophold. Parken rummer potentialer for at forsinke vand i lunker, kanaler og bassiner, som underbygger parkens arkitektur. H. C. Ørstedsparken (Grønt område) H.C. Ørsteds Parken H. C. Ørstedsparken er en del af det tidligere indre voldanlæg der adskiller Københavns middelalderby med de nyere brokvarterer. Parken er i brug det meste af døgnet og det kupperede terræn gør parken til et åndehul midt byen. De lavtliggende søer i parken rummer mulighed for afvanding af Nansensgadekvarteret og området omkring Israels Plads.

1-10 Nørrebroparken (Grønt område) Nørrebro Parken Den Grønne St Parken ligger som en kile igennem Nørrebro fra Hillerødgade til Jagtvej, og er et af de få grønne områder på Nørrebro. Parken har i de senere år gennemgået et stor udvikling med etablering af fodboldbure, legepladser og overdækkede markedspladser og en forbindelse til Frederiksbergs cykelrute "Den Grønne Sti" via den nyåbnede Ågadebro. Deloplandet - Frederiksberg Alle og Vodroffsvej Kvarteret omkring Frederiksberg Alle (Boliger 1-6 etager mindre tæt bebygget) Frederiksberg Allé Sankt Knuds Vej Frederiksberg Allé er en vigtig historisk gade på Frederiksberg, både på grund af forbindelsen til Frederiksberg Have og teatrene der ligger langs med alléen. Alléen rummer primært beboelse i 3-6 etagers byggeri, samt spredt butikserhverv og teatre. Alléen bliver med den ny Metro Cityring et vigtigt trafikknudepunkt for området. Vodroffsvejkvarteret (Boliger 1-6 etager mindre/ikke tæt bebygget) Sankt Jørgens Sø Vodroffsvej Vejen løber langs med Sankt Jørgens Sø fra Rosebørns Alle til Gammel Kongevej. På den samme strækning løb den tidligere Vodroffså, hvilket gør at vejen ligger som et naturligt lavpunkt i området. Bebyggelsen i området er forskelligartet med både etagebyggeri, erhverv, villaer og skoler. Campus Science Bülowsvej Området består af et campusområde med en blanding af nyt og gammelt byggeri og en række grønne områder heriblandt Landbohøjskolens Have. Der er planer om at opføre et nybyggeri ud til Bülowsvej med tilhørende grønne områder, der har integreret LAR-løsninger. Ligeledes har områdets grønne områder potentiale for en central forsinkelse af regnvand, hvoraf det areal, som støder op til Åboulevarden, kan nævnes. Frederiksberg Have, Smallegade og Allégade Rådhuspladsen Frederiksberg Parkering ved Frederiksberg Bredgade Smallegade og Allégade udgør 2 større trafikveje på Frederiksberg der forbinder byen både østvest og nord-syd. I krydset hvor de 2 mødes, ligger Frederiksberg Rådhus med store pladser båden for og bag bygningen. Frederiksberg Have er det største grønne område på Frederiksberg og går fra toppen af Valby Bakke, ved Frederiksberg Slot, til parkeringspladsen ved Frederiksberg Bredgade bag rådhuset. Bebyggelsen i området er præget af flere bevaringsværdige bygninger. Deloplandet - Sønder Boulevard Carlsbergområdet (Storskalabebyggelse) Området ved Carlsberg er et større byudviklingsområde med mulighed for større gårdrum og byrum. Blandt de fredede bygninger er der planer om at omdanne hele arealet til et nyt levende bykvarter. Kvarteret vil rumme en tæt bebyggelse, men med attraktive byrum og pladser og grønne parker. Der er stort potentiale og interesse i at indrette den nye bydel med lokal håndtering af regnvand og anvendelse af regnvandshåndteringen til en del af landskabet. Kødbyen (Storskalabebyggelse) Bydelen Kødbyen er beliggende mellem en række større lagerbygninger og store befæstede P- arealer. Der er stort potentiale i at omdanne de åbne pladser til lokal forsinkelse af regnvandet.

1-11 Kalvebod Brygge (Storskalabebyggelse) Det er planen, at Kalvebod Brygge skal omdannes til et bynært erhvervsområde med en høj og varieret bebyggelse, hvoraf de åbne arealer skal fremstå grønt og naturpræget. Der foreligger en landskabsplan for området, som kan ses i områdets lokalplan. Der nævnes, at lokal afledning af regnvand er en integreret del af bebyggelsen i det landskabelige strøg. Banegravskvarteret ved Vesterport St. (Storskalabebyggelse) Banegravskvarteret har en central placering i København og består af området omkring den åbne banegrav fra Vesterport St. og H. C. Andersens Boulevard. Kvarteret rummer mange belagte flader i form af brede vejprofiler, store kontorbebyggelser, hoteller og selve banegraven, som ligger som en buffer midt i kvarteret. Banegravens buffereffekt resulterer i en manglende sammenhæng i området. Der er hermed et stort potentiale for en klimatisk løsning i form af grønne veje, som vil kunne bidrage med en tilbageholdelse af regnvandet og ligeledes give en større sammenhæng i området. Det centrale Vesterbro (Boliger 3-6 etager tæt og mindre tæt bebyggelse, brokvarterer) Gasværksvej Skydebanehaven Istedgade Dybbølsgade Sønder Boulevard Enghavevej Matthæusgade Enghave Parken Vesterbros Torv Kvarteret består af det centrale Vesterbro nord for Ingerslevgade og syd for Gammel Kongevej/Frederiksberg Allé. Området er et af Københavns tætbebyggede brokvarterer, og opleves som et trendy sted med mange forskellige funktioner og samfundslag. De offentlige pladser og parker som Skydebanehaven, Litauens Plads, Enghave Park og Enghave Plads bliver derfor højt benyttet. Området har i historisk tid bestået af en eng, da området er del af en større lavning med stort tilknyttet opland. Topografisk ligger kvarteret stadig i denne lavning og ligger i risikozonen for store oversvømmelser. Der er hermed et stort potentiale for en klimatisk løsning i form af grønne veje, skybrudsboulevarder med inddragelse af områdets pladser og parker som en central forsinkelse af det meget regnvand, der strømmer til området.

Figur 7 Fotos fra udvalgte områder. Se bilag 0.1-104 1-12

1-13 2.4 Hovedtrafikårer Områderne er karakteriseret ved de gennemgående forbindelsesveje til Indre By: Nørrebrogade, Ågade/Åboulevard, Gammel Kongevej, Vesterbrogade og Istedgade. Disse veje udgør samtidigt, Ågade/Åboulevard undtaget, hovedhandelsstrøgene i området. Mellem og parallelt med disse hovedhandelsstrøg og overordnede trafikveje findes en række trafikveje og handelsgader, der ligeledes medvirker til at binde bydelene sammen. Dette er blandt andet Rantzausgade, Rolighedsvej-Rosenørns Allé, Frederiksberg Allé og Sønder Boulevard. Se Figur 8. Figur 8 Overordnet infrastruktur i forhold til udvalgte større bylivs-generatorer. Se bilag 0.1-111

1-14 2.4.1 Vesterbro og Frederiksberg - infrastruktur Det sydlige opland er præget af to større hovedindfaldsårer, der leder fra forstaden ind til Hovedbanegården: Gl. Kongevej og Roskildevej/Vesterbrogade. Vejene fungerer som livsnerver for byens midte, bl.a. gennem offentlig transport, cykelruter og privatbilisme. Desuden forsyner hovedindfaldsvejene de lokale beboelsesmiljøer langs med linjeføringen, og der forekommer derfor mange stop i form af lyskurve, mindre kryds og tilstødende lokale veje uden lysregulering. Kørearealer Hovedindfaldsårerne er forbundet på tværs mod vest af Falkoner Allé og Nordre Fasanvej, og er derigennem bundet op på det nordlige københavnske vejnet. Falkoner Allé og Nordre Fasanvej er ligeledes i oplandet præget af at have den dobbelte funktion at forsyne dels et større trafikalt opland, dels at forsyne lokale beboelsesområde, der støder op til vejen. Vejene er præget af megen inventar i kraft af lyskurve, helleanlæg osv. Den massive trafikale funktion, som hovedtrafikårerne rummer, betyder, at vejarealet skal overholde en lang række krav til sikkerhed og overskuelighed i forhold til gældende vejregler. Gåarealer Vejene rummer desuden i kraft af den massive eksponering fra forbipasserende et livligt handelsog restaurationsmiljø. Generelt er erhverv primært samlet i stueetagen på syd og vestvendte facader. Fortovene er dimensioneret efter generelle pladsbehov for færdsel til fods og er ikke indrettet i forhold til at rumme et større kundeopbud. Bløde trafikanter er desuden på flere steder adskilt fra kørearealerne i kraft af kantstensparkering. Cykelruter På hovedtrafikårerne er der stort set alle steder anlagt enten cykelbaner eller cykelstier som et led i kommunernes cykelrute planlægning. Cykelruterne kan opdeles i klasser, der fortæller om anlægsgeometrien på cykelruterne, pladsforhold og sikkerhed. Klassificeringen fortæller om prioriteringen af de enkelte cykelstier og giver en pejling om, hvorledes cykelstier som minimum skal udføres ved en klimatilpasning af vejarealerne. 2.4.2 Ladegårds Å og Bispeengbuen - infrastruktur Oplandet Ladegårds Å præges af én stor hovedtrafikåre, Ågade/Åboulevarden/H.C. Andersens Boulevard, som repræsenterer en af de tungest befærdede veje i Hovedstaden med op mod 65.000 passerende biler og 13.000 cyklister i døgnet. Vejen er blandt de vigtigste årer i København og forsyner byen med trafik, varer og arbejdskraft fra oplandet i Nordvest. Gaden leder direkte videre til Amager og er derfor også vigtig for civil betjening af Kastrup Lufthavn. En anden vigtig hovedtrafikåre er Falkoner Allé /Jagtvej. Vejen udgør en vigtig nord-sydgående forbindelse i byen. Kørearealer Fra Langebro og frem mod Bispeengbuen er Ågade/Åboulevarden/H.C. Andersens Boulevard præget af at betjene lokale beboelsesområder med mange tilstødende lokale veje samt lysreguleringer. Boulevardens kørearealer er præget af at overholde en nødvendig geometri for at betjene mange køretøjer sikkert. Nord for Bispeengbuen overgår trafikken til at blive overvejende regionalt orienteret og dermed med en lavere lokal betjening. På Falkoner Allé/Jagtvej er vejen ligeledes præget af megen geometri og trange pladsforhold til betjening af trafikmængden. Gåarealer Ågade/Åboulevarden/H.C. Andersens Boulevard er præget af, at trafikeksponeringen er så voldsom, at det ikke er muligt for evt. handlende at gøre ret mange stop undervejs. De virksomheder, der primært grænser op til gaden, er derfor erhverv, der ikke er afhængige af bløde trafikanter som detailhandel, cafeer og restaurationer vil være. Dog er fortovene flere steder dimensioneret for at kunne rumme et større antal gående.

1-15 Cykelruter Ågade/Åboulevarden/H.C. Andersens Boulevard er velprioriteret og rummer cykelstier med høje sikkerhedsstandarder og pladskrav. Falkoner Allé/Jagtvej er ligeledes velprioriteret, men er samtidig præget af, at pladsforholdene er pressede i forhold til det eksisterende trafikale behov. Igennem Frederiksberg og Nørrebro løber desuden en grøn cykelrute, "Den Grønne Sti". Ruten er fuldstændig friholdt for den motoriserede trafik og udgør et langt grønt parkstrøg samt hovedtrafikåre for nord-sydgående cykeltrafik. 2.5 Bylivsårer De store trafikårer i byen genererer i kraft af den massive eksponering fra biler, cykler og busser et by- og handelsliv som på trods af trang plads alligevel fungerer rent bylivsmæssigt. Trafikårerne er med til at danne den urbane ramme i kraft af butikker og cafeliv, der dels betjener den lokale beboerskare, men også i sig selv udgør en tiltrækningskraft fra oplandet og er med til at skabe særlige indkøbs- og oplevelsesmuligheder i byen. Udover de åbenlyse bylivsårer, som udgøres af trafikeksponeringen langs de store trafikårer, findes der ligeledes bylivsårer i byen, hvor trafikken ikke er det bærende. Her er der i stedet et rigt byliv affødt af f.eks. historiske bymæssige strukturer. Det er særlige kulturelle hotspots enten i form af en større attraktion, særlige indkøbsmuligheder eller kulturelt og samfundsmæssige tyngdepunkter, f.eks. Blågårds Plads. Ligesom trafikårene løber gennem byen som fingre, udgør den øvrige bymasse fingre, der lægger sig imellem og bliver nye skybrudsfingre, der stråler ud fra indre by. Figur 9 Byens fingerstruktur. Se bilag 0.1-113

1-16 Nørrebrogade - Byliv Indre Nørrebro øst for Nørrebros Runddel fremstår som en lokal bydel efter lukningen af Nørrebrogade. Området betjenes af lokal trafik og kollektiv trafik og er nu friholdt for større trafikale årer. Det Indre Nørrebro er præget af smalle gader, der bærer præg af gamle bybygningstraditioner, og fremstår flere steder snirklede og labyrintiske. Gaderne huser meget lidt biltrafik, et rigt forretningsliv og cafémiljø. Rantzausgade - Byliv Rantzausgade løber parallelt med Nørrebrogade syd for Blågårds Plads. Rantzausgade er primært en lokal beboergade med en forekomst af spredte indkøbsmuligheder, restaurationer og kulturelle tilbud i kraft af foreninger. Gaden rummer et smalt byliv og er præget er trange trafikale forhold, hvorfor der heller ikke i nuværende situation er mulighed for udendørs ophold og attraktive forhold for bløde trafikanter og fodgængere. Dog rummer gaden et særligt potentiale for at modtage vand og omdannes til en stærk bymæssig kvalitet. Gadens ene facade er vendt mod sydvest, hvilket giver optimale vilkår for et fremtidigt udeliv i området samt nedprioritering af biltrafik. Rosenørns Allé - Byliv Rosenørns Allé er en af de større trafikårer på Frederiksberg. Den udgør rute for spredt handel, kulturtilbud og restauranter. Området er præget af gode pladsforhold, velholdt beplantning og overskuelighed. Gaden rummer potentiale håndtering af skybrud, under hensyntagen til vejens trafikale funktioner. Frederiksberg Allé Byliv Frederiksberg Allé rummer byliv, særligt i den vestlige ende i form af cafeer, butikker og kulturtilbud. Alléen er ikke blandt de mest befærdede indkøbsområder, men gaden udgør en særlig del i manges bevidsthed og fungerer som et pejlemærke, i det den leder direkte til Frederiksberg Have. Gaden var tidligere lukket af for offentligheden og tilhørte kun kongen. Alléen bærer flot præg af sin historie med særligt kandelaberklippede træer, og den store skala med brede gangog kørearealer. Frederiksberg Allé rummer desuden en del beboelse og lokalt liv. Frederiksberg Allé udgør i kraft af forbindelsen til Frederiksberg Have en foretrukken gå- og cykelrute for mange københavnere og rummer potentialer for at blive yderligere signifikant som bylivsåre og en særlig blå vandakse. Istedgade Byliv Istedgade er en af de gader i København præget af størst diversitet. Gaden rummer historiske referencer ved Skydebanehaven, et særligt belastet område omkring Hovedbanegården, hvor mange turister også ledes ind på Vesterbro. I den vestlige ende er Istedgade præget af større beboerressourcer, og der forefindes en række særlige eksklusive butikker, caféer blandet med lokale kiosker og grønthandlere. Istedgade er trafikeret, men udgør ikke en hovedtrafikåre. Derfor rummer gaden også et særligt potentiale for at rumme vand i større mængder under skybrud, og har et så fasttømret lokalt byliv, at dette udgør en faktor for, at gadens handels- og caféliv kan blomstre yderligere, både i kraft af større områder med shared space og grønne parklignende arealer langs kørearealet. Sønder Boulevard Byliv Sønder Boulevard løber parallelt med Istedgade og forbinder Enghave Station med Halmtorvet mod nordøst. Sønder Boulevard er for nylig renoveret til at udgøre en rolig beboerpark med grundlag for caféer og forretninger. Området rummer både spillesteder, caféer og butikker i en spredt koncentration. Desuden rummer parken legepladser, boldbaner og gode muligheder for udeophold, som supplement til de lokale gårdhaver. Området rummer potentialer for at rumme vand og yderligere underbygge de velfungerende byrum og evt. skabe endnu bedre grobund for forretninger og caféliv. Desuden er der potentialer for, at lokale initiativer som dyrkning af afgrøder, mindre dyrehold og lokale foreninger kan have særligt gode pladsforhold.

1-17 2.6 Særlige steder i byen Hjerteområder I forbindelse med bylivsstrukturene i byen ligger der i naturlig forlængelse heraf flere steder i områderne, som er særlige og rummer særligt store potentialer for at indarbejde vand i byrummet, de såkaldte "hjerteområder" markeret i den foregående tekst og på kortet nedfor. Mange steder kan vand på et helt konkret sted fungere som en generator, der kan underbygge bylivet i kraft af pladsdannelse, blå-grønne områder og nye opholdszoner samt nye muligheder for at drive forretning. På nedenstående kort er de udpegede områder listet op og beskrevet kort med karakteristik og potentialer. I afsnit 6 ses flere af områderne bearbejdet arkitektonisk og hydraulisk for at give et indtryk af de endelige potentialer og visioner, de afføder. Figur 10 Byliv og hjerteområder. Se bilag 0.1-112

1-18 2.7 Faldforhold Topografisk er oplandet kendetegnet ved, at terrænet naturligt falder mod ådalene Grøndals Å og Ladegårds Å, som det fremgår af højdemodellen på Figur 11. Figuren viser også, at der er lokale højdepunkter ved Frederiksberg Have, ydre Nørrebro samt nordøst for Bispeengbuen. Lavpunkterne er især ved Bispeengbuen, Vodroffsvej og hele Vesterbro med dybdepunkt ved Sønder Boulevard/Gasværksvej. Figur 11 Overordnet terrænmodel for skybrudsoplandene. Se bilag 0.1-108.

1-19 3. EKSISTERENDE PLANER FOR OMRÅDET Overordnet vision fra Københavns Kommunes Kommuneplan 2011 Ifølge Kommuneplanen 2011 er den overordnede vision, at der skal skabes bedre livskvalitet for Københavnerne, beskæftigelsen i København skal øges, København skal vokse på et bæredygtigt grundlag og optimere byens og regionens tilgængelighed og mobilitet via grønne transportmidler som gang, cykel og kollektiv trafik. Frederiksberg Strategien 2011 Frederiksbergstrategien sætter mål for fire hovedtemaer: "Klimabyen for fremtiden", "Vidensbyen", "Destination Hovedstaden" og "Livskvalitet i hverdagen".det overordnede mål for "Klimabyen for fremtiden" er at "Frederiksberg skal være et bæredygtigt storbyområde, der er rustet til fremtidens klima. Vi vil udvikle og fremme innovative miljø- og klimaløsninger, som skaber bedre livkvalitet for borgerne og som er særligt egnede i tætte byområder som Frederiksberg". Det er intentionen med projektskitserne i dette projekt at støtte disse visioner mest muligt. 3.1 Trafikplaner En af de store planer i København og Frederiksberg, som foregår nu og frem til år 2018, er den nye Metro Cityring, der inkluderer 12 nye metrostationer heriblandt 6 i dette projektområde: Nørrebros Runddel, Landsarkivet, Aksel Møllers Have, Frederiksberg (eksisterende), Platanvej, Enghave Plads. Udover at forbedre den kollektive trafik, arbejder begge kommuner også målrettet på at gøre København til verdens bedste cykelby. København er i forvejen verdenskendt for at være cyklernes by. En af de planlagte cykelruter løber igennem projektområdet, som starter fra Femte Juni Plads, Nyelandsvej og løber i Thorvaldsensvej, Danas Plads og Danasvej frem til den eksisterende cykelrute ved Skt. Jørgens Sø. Fra Sankt Jørgens Sø og videre mod den eksisterende cykelrute ved Dybbølsbro er der planlagt cykelrute i Gasværksvej og Skelbækgade.

Figur 12 Oversigt over eksisterende og planlagt infrastruktur i oplandene. Se bilag 0.1-107 1-20

1-21 3.2 Lokalplaner m.m. Kortet Figur 13 illustrerer de lokalplaner, som foreligger for området, og som kan have særlig relevans i forbindelse med udarbejdelse af skybrudsløsninger. Der er endvidere områdefornyelsesplaner for Nordre Fasanvej og Det Centrale Vesterbro. Desuden er der bevilget budgetmidler til et løft af området omkring Blågårds Plads. Figur 13 Lokalplaner med særlig relevans for skybrudsplaner. Se bilag 0.1-106

1-22 Herunder er beskrevet en række af de væsentligt større planlagte byggerier i området. Områdefornyelsesplaner for Nordre Fasanvej Kvarteret (Uddrag fra Områdefornyelsen Nordre Fasanvej Screening af potentialer for LAR Nordre Fasanvej Kvarteret afgrænses af Godthåbsvej i syd, Falkonér Allé i øst, Kommunegrænsen i nord og Duevej i vest. I dette projekt stilles der skarpt på mulighederne for at integrere LAR-løsninger i forbindelse med områdefornyelsen. Projektet sætter et interessant fokus på, hvordan de fremtidige klimaforhold med mere regn og højere temperaturer kan tænkes ind i en helhedsorienteret sammenhæng. Campusområdet KU Science Københavns Universitet heriblandt KU Science er inde i en kraftig udvikling, hvor nye studieformer og uddannelsesretninger, internationalisering og udvidelse af centrale forskningsdiscipliner stiller nye krav til universitetets faciliteter. Der er derfor udarbejdet en udviklingsplan for området, som beskriver en række visioner for den fremtidige udvikling. Nogle af visionerne handler om at skabe åbenhed til omgivelserne og skabe bæredygtighed og grøn udvikling. Området består af en blanding af nyt og gammelt bevaringsværdigt byggeri og en række grønne områder heriblandt Landbohøjskolens Have. Der er planer om at opføre et nybyggeri ud til Bülowsvej med tilhørende grønne områder, der har integreret LAR-løsninger. Det centrale Vesterbro (Uddrag fra Kvarterplan Områdefornyelsen centrale Vesterbro 2001-2017 ) Det overordnede tema for Områdefornyelsen af det Centrale Vesterbro er sammenhængskraft og identitet i et mangfoldigt kvarter via demokrati og deltagelse. Borgere og lokale aktører bliver inddraget på nye måder, så flere forskellige grupper indgår i udviklingen af deres kvarter. Udviklingen af det Centrale Vesterbro skal foregå via fysiske projekter, hvoraf flere veje og pladser bliver nævnt. Der er bl.a. fokus på at styrke Sønder Boulevard, Istedgade og Litauens Plads, hvor udsatte grupper vil blive inddraget. Der er ligeledes Alsgadekvarteret, som rummer en gruppe, der lever under kommunens fattigdomsgrænse. Der er her planer om, at der skal gøres en ekstra indsats via offentlige pladser og gårdrum. Det centrale Vesterbro har en central plads mellem Kødbyen og Carlsberg. Det forudses, at den øgede trængsel vil stige i takt med nærområdernes udbygning, hvor prioritering af fodgængere og cyklister vil blive vægtet højt. Vesterbro skal være grønnere med flere grønne områder og grønne rekreative byrum. Rigsarkivet (Uddrag fra lokalplan 403) DSB ønsker at udvikle det knap 11 ha store område, der ligger mellem Bernstorffsgade og Dybbølsbro, hvor godsbanedriften ophørte i 1999. Det store godshotel langs Kalvebod Brygge, kaldet KB32, anvendes nu til kontorformål, mens størstedelen af det øvrige område ligger ubenyttet hen. Lokalplanområdet er en del af bydelen Vesterbro og omfatter et knap 11 ha stort umatrikuleret jernbaneareal, der strækker sig langs Kalvebod Brygge fra Bernstorffsgade til ca. 60 m syd for Dybbølsbro. Lokalplanen skal muliggøre omdannelsen af den tidligere godsbanegård ved Kalvebod Brygge til et attraktivt integreret byområde med funktioner som offentlige formål i form af Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland med tilhørende magasinbygninger, serviceerhverv, herunder hotel, konferencecenter, administration mv. og boliger. I lokalplanen fastlægges en overordnet landskabelig hovedstruktur i form af et gennemgående landskabeligt grønt strøg, hvorunder der indrettes parkering, arkiver mv. Kalvebod Brygge Vest (uddrag fra lokalplan 485) DSB Ejendomsudvikling A/S ønsker at udvikle området syd for Arni Magnussons Gade, svarende til den sydligste del af lokalplan nr. 403 Rigsarkivet til erhverv. Ud fra lokalplanen er formålet, at lokalplanområdet skal kunne skabe et bynært erhvervsområde, der fremstår grønt og naturpræget med rekreative oplevelser. Området skal bruges til serviceerhverv og offentlige formål. Hvor det miljømæssigt er muligt, vil der kunne indpasses boliger og en daginstitution. Som et afgørende strukturelement skal det hævede landskabelige grønne strøg med et stiforløb i hele områdets længde sikre rekreative kvaliteter for områdets brugere. Ifølge Københavns Kommunens Spildevandsplan fremgår det, at regnvandet skal håndteres lokalt (LAR) som er en integreret del af lokalplanen.

1-23 Løft af området omkring Blågårds Plads (Uddrag fra nyhedssiden 2200n ) Indre Nørrebro får et kvarterløft til 30 mio. kr., som bruges til renovering af Folkets Park og flere områder omkring Blågårds Plads. Rantzausgade, som er en af Københavns farligste gader for cyklister, får cykelsti. Kreative erhverv og kulturliv vil få gode vilkår og vil være med til at styrke de gode kræfter og skabe et stærkt og livligt område. Assistens Kirkegården i fremtiden (Uddrag fra kirkegårdens egen hjemmeside www.assistens.dk ) Ifølge 2020-planen for Assistens-kirkegården er der planer om, at området skal åbnes mod de tætte bykvarterer. Med udgangspunkt i stedets historie skal her være et grønt frirum og samtidig et frirum til hverdagens behov.

Figur 14 Visualiseringer fra lokalplaner og områdefornyelser 1-24

1-25 4. VAND PÅ TERRÆN STATUS Der har i de seneste år i forbindelse med skybrudshændelser været konstateret vand på terræn med betydelige skader og gener for borgerne til følge. De seneste eksempler har været ved skybrudshændelser 15. august 2010, 2. juli 2011 samt 15. august 2011. Skybrudshændelserne er dokumenteret på en række forskellige former, bl.a. fotos, overvågningsvideoer, indmeldinger fra borgere og virksomheder, forsikringsselskaber samt målinger og hydrauliske beregninger på afløbssystemerne. Områderne i skybrudsoplandene Ladegårdsåen, Frederiksberg Øst og Vesterbro er blandt de hårdest ramte. Det er beregnet, at der ved skybrudshændelsen den 2. juli 2011 lå mere end 400.000 500.000 m 3 (400-500 mio. liter) vand på terræn. Vel at mærke når der er fratrukket vand i dybder under 4 cm, der anses for uproblematiske i denne sammenhæng. De største udfordringer i Frederiksberg Kommune ses i området omkring Bispengbuen samt i Vodroffsvejområdet med Worsaaesvej, Danasvej og Vodroffsvej som nogle af de hårdest ramte. I Københavns Kommune er store dele af Vesterbro udsat ved skybrud, særligt Gasværksvej og Enghavevej. Herudover var der 2. juli 2011 betydelige men dog i mindre omfang - oversvømmelser på dele af Nørrebro særligt Sjællandsgade/Jagtvej og Korsgade/Blågårdsgade. Figur 15 Områder med særlig fokus ved skybrud

1-26 Af ovenstående figur ses samtidig, at de højtliggende områder på Frederiksberg, vest for Bülowsvej, som ventet ikke har store udfordringer i forbindelse med skybrud. Alligevel er det væsentligt at indarbejde dette område, da tilbageholdelse af skybrudsvand her udgør en del af løsningen på udfordringerne i de lavere liggende områder. 4.1 Skybrudsoplevelser Københavns og Frederiksberg Kommuner har i forbindelse med dette projekt foretaget spørgeskemaundersøgelser for at afklare, hvordan problemerne er oplevet af borgerne. Det er blandt andet registreret, om borgere har haft vand i kælderen, oversvømmelser i stueplan mv. Figur 16 Registrering af oplevelse af skybrudshændelse 2. juli 2011 udvalgte veje. Se bilag 0.5-109

1-27 Det er ved spørgeskema-undersøgelsen for udvalgte veje dokumenteret i hvilket omfang, skybrudshændelsen ifølge borgernes oplevelser har givet anledning til skader. Som ventet ses et betydeligt omfang af skader i kældre, mens der er færre oversvømmelser i stueplan, hvilket i høj grad skyldes, at stueplan langt de fleste steder er hævet 0,5-1,25 m over vejniveau. Figur 17 Oversvømmelser 2. juli 2011 Worsaaesvej (tv) og Svend Trøsts Vej (th), [Rambøll] I forbindelse med skybrudshændelserne de senere år er der endvidere optaget og indsamlet fotodokumentation til verifikation af hydrauliske beregninger og til støtte ved udarbejdelse af løsningsforslag. Figur 18 Oversvømmelser 2. juli 2011 Enghavevej (tv) og Gasværksvej (th), [Rambøll] Flere af de områder, der blev oversvømmet ved den udsædvanligt kraftige skybrudshændelse d. 2. juli 2011, har været oversvømmet tidligere, men hændelsen forårsagede også oversvømmelser i områder, hvor der ikke tidligere har været konstateret oversvømmelser af betydning. Dette gælder blandt andet store dele af Vesterbro. Hændelsen d. 2. juli 2011 var så kraftig, at den er vanskelig at karakterisere, og den er også kraftigere end det servicemål, der beskrives i skybrudsplanerne, nemlig en 100 års hændelse i år 2110. Ved en sådan hændelse må der maksimalt stå 10 cm vand på vejniveau. Selvom skybrudsløsningerne således ikke skal dimensioneres for en hændelse som 2. juli 2011, er det alligevel hensigtsmæssigt at undersøge konsekvenserne af en sådan hændelse efter implementering af skybrudsveje mv. Herved sikres det, at situationen ikke forværres i enkelte områder.

1-28 4.2 Terrænoversvømmelser ved designregn Til at afklare oversvømmelsernes omfang og lokalisering mere specifikt er der foretaget en række terrænanalyser og hydrauliske beregninger. Af nedenstående figur ses de overordnede strømningsveje for vand på terræn ved skybrud, under nuværende forhold. Strømningsvejene er inddelt efter størrelsen på arealerne, de modtager vand fra. Figur 19 Overordnede strømningsveje, nuværende forhold. Se bilag 0.1-109

1-29 Der er udarbejdet kort med strømningsveje, hvor oplandene er kategoriseret efter oplandets størrelse henholdsvis koten på oplandets dybeste punkt. Disse findes i bilagsmaterialet, 05-104 og 05-105, og har været anvendt til fastlæggelse af placeringen af de overordnede skybrudsveje i masterplanerne. Yderligere er der udarbejdet kortmateriale med vejkoter i alle vejkryds, der ligeledes har været anvendt til at vurdere, hvor det er realistisk at etablere terrænbaserede skybrudsveje. De kortlagte strømningsveje og størrelsen på oplandet udgør kun en overordnet beskrivelse af udfordringens størrelse dels beskrives transporten i afløbssystemerne ikke, dels er oplandsstørrelsen til en givet strømningsvej ikke enkel at definere, pga. forsinkels i mindre dybdepunkter undervejs til et overordnet dybdepunkt. Af figur 20 ses resultatet af en egentlig hydraulisk beregning, hvor en model af afløbssystemet er koblet til en terrænmodel, så det kan simuleres, hvor vandet samles på terræn, når afløbssystemerne overbelastes. På denne måde kvantificeres de vandmængder, der eksempelvis kan tilbageholdes i de opstrømsliggende områder og de vandstrømme, som skal kunne afledes fra de nedstrøms liggende områder til recipienterne. Samlet er det beregnet ved en 100 års regn i 2110, at der i skybrudstiltagene i Bispeengbuens og Assistens Kirkegårds oplande langs Åboulevard mv. skal kunne magasineres og borttransporteres mere end 150.000-160.000 m 3. For oplandet Frederiksberg Allé og Vodroffsvej skal der kunne magasineres og afledes ca. 60.000-80.000 m 3, mens der for oplandet Sønder Boulevard skal kunne håndteres ca. 80.000-100.000 m 3 i løbet af skybrudshændelsen udover det, der håndteres i afløbssystemet, og det der accepteres at ligge på terræn.

Figur 20 Oversvømmelseskort for en 100-års regn i 2110. Se bilag 0.5-110 1-30

1-31 5. HYDRAULISK AFKLARING Der er som tidligere nævnt særligt behov for at etablere skybrudssikring af større områder, der ligger relativt lavt i forhold til det omgivende terræn. Dette gælder området omkring Bispeengbuen, dele af indre Nørrebro, Vodroffsvejområdet samt store dele af det centrale Vesterbro. Disse områder er alle karakteriseret ved at være dybdepunkter, hvis naturlige afvandingsmuligheder er blevet begrænset af byudviklingen. Det er også i ovennævnte områder, at der, beregningsmæssigt såvel som ved registreringer, kan konstateres en større samlet udfordring med overholdelse af de i skybrudsplanerne opstillede servicemål. Figur 21 Oversvømmelse på Istedgade ved Gasværksvej 2. juli 2011 5.1 Underopdeling af skybrudsoplande I nedenstående afsnit er der foretaget en beskrivelse af den hydrauliske afklaring fordelt på de enkelte deloplande, som området er opdelt i: Bispeengbuen, Assistens Kirkegård, Frederiksberg Allé og Vodroffsvej samt Sønder Boulevard. For kort over kloakoplandene henvises til bilagsmaterialet, 05-107, hvoraf det fremgår, hvilke områder der afvander til henholdsvis Strandvænget Pumpestation, Renseanlæg Lynetten via Kløvermarksvej samt Renseanlæg Damhusåen. 5.1.1 Delopland Bispeengbuen Området ved Bispeengbuen er naturligt lavtliggende som en del af Ladegårdsåen. På den tidligere eng, Bispeengen, løber Ladegårdsåen, Lygte Å og Grøndals Å sammen, hvorfra Ladegårdsåen løber videre til Peblinge Sø. Ved skybrud samles store mængder vand i området, særligt på Nordre Fasanvej hvor denne føres under Bispeengbuen. Vandet strømmer dels til overfladisk fra Borups Allé og Hillerødgade, dels

1-32 sker der overbelastning af kloaksystemet med tilbagestuvning fra systemet i Københavns Kommune. Se figur 22. Selve vejanlægget Bispeengbuen, der ejes af Vejdirektoratet, afvander dels via et bassin ved Fuglebakkevej, dels direkte til afløbssystemet i Nordre Fasanvej. Ved kraftige regnhændelser kan der dels ske overbelastning af bassinet, dels kan det overfladisk afstrømmende vand fra Bispeengbuen skabe problemer ved Kronprinsesse Sofies Vej. Området er beliggende således, at et større kloakopland afvander via ledninger gennem Bispeengen. Kloaksystemet afleder dels mod Lygten og Lersøgrøften, dels langs Ågade/Åboulevard. Den nordlige del af området, nord for Bispeengbuen afvander mod en pumpestation ved Lygten, hvorfra der ved kraftige regn er overløb til den nu rørlagte Lersøgrøften. Lersøgrøften har udløb til Øresund ved Strandvænget. Ved kraftige regnhændelser overbelastes hele dette system, og vand kan stuve tilbage og løbe op på terræn ved dybdepunktet ved Bispeengbuen. Den sydlige del af området afvander til ledninger langs Åboulevard og videre via ledninger i Forhåbningsholms Allé og Vodroffsvej. Disse ledninger overbelastes ligeledes under regn og forårsager oversvømmelser i Vodroffsvejområdet. På strækninger er der ved kraftig regn mulighed for overløb til hjælpeledningerne i H.C. Ørstedsvej. Figur 22 Beregnede oversvømmelser delopland Bispeengbuen. Se bilag 0.3-204 Der skal i alt i oplandet håndteres ca. 100.000 m 3 ved den dimensionsgivende regnhændelse, 100-års regn i 2110, udover det der afledes via kloaksystemet.

1-33 5.1.2 Delopland Assistens Kirkegård På indre Nørrebro er der i dette skybrudsopland særligt to områder, der belastes ved skybrud. Det drejer sig om et område nord for Assistens Kirkegård og området ved Korsgade og Blågårdsgade. Nord for Assistens Kirkegård findes en mindre lokal lavning omkring Sjællandsgade, Stevnsgade og Jagtvej, hvor vand fra overfladen og fra overbelastede kloakker samles ved skybrud. Ved Korsgade og Blågårdsgade udgør Peblinge Dosering en dæmning mod søen, der gør at vandet ved skybrud ikke kan løbe overfladisk ud til søerne, når kloakkerne er overbelastede. Vandet fra området mellem Nørrebrogade og Åboulevard, herunder området omkring Blågårds Plads, samles i stedet især i Blågårdsgade og Korsgade samt på Åboulevard. Området afvandes via hovedkloakledninger særligt i Blågårdsgade og Griffenfeldtsgade, der begge afleder til de samme ledninger i Forhåbningsholms Allé og Vodroffsvej. Med til oplandet hører et mindre område øst for søerne indtil Nørre Voldgade. Dette område omkring Ørstedsparken er mest udsat på Frederiksborggade og Vendersgade nord for Israels Plads samt Farimagsgade og dele af H.C. Andersens Boulevard. Figur 23 Beregnede oversvømmelser, delopland Assistens Kirkegård. Se bilag 0.3-214 Der skal i alt i oplandet håndteres ca. 50.000-60.000 m 3 ved den dimensionsgivende regnhændelse, udover det der afledes via kloaksystemet. 5.1.3 Delopland Frederiksberg Allé og Vodroffsvej Vodroffsvejområdet har tidligere afvandet til den nu rørlagte Vodroffså-Rosenåen, der har transporteret regn- og spildevand til den tidligere kystlinie ved Sønder Boulevard, og senere til Københavns Havn.