Erhvervsmæssige nøgle tal 9 di Hovedstaden
Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 98-8---..9
Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre en forskel Danske virksomheder konkurrerer med producenter og leverandører over hele verden. Men de lokale rammevilkår har stor betydning for virksomhedernes konkurrenceevne: Jobcentrene er med til at sikre, at virksomhederne kan få arbejdskraft. Folkeskolen lægger fundamentet for arbejdsstyrkens kompetencer, og det er kommunen, som har hovedansvaret for godkendelser, infrastruktur og erhvervsservice. Denne pjece indeholder nøgletal om de erhvervsmæssige vilkår i Hovedstadsområdet. DI håber, at pjecen kan skabe dialog om de lokale erhvervsvilkår. Der er behov for løbende udvikling, og her kan mange kommuner hente inspiration fra andre kommuner, som gør en god indsats. Fakta om DI Hovedstaden egionalforeningen dækker DI s med R lemsvirksomheder i kommunerne Al bertslund, Allerød, Ballerup, Brønd by, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frede riksberg, Frederikssund, Furesø, Gen tofte, Glad saxe, Glostrup, Gribskov, Hals næs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Is høj, København, Lyngby-Taarbæk, Ru ders dal, Rødovre, Tårnby og Val lens bæk. DI Hovedstaden repræsenterer godt virksomheder DI Hovedstaden har til formål at: Koordinere og formulere erhvervslivets interesser over for det lokale politiske system Være talerør for fremstillings-, rådgivnings- og serviceindustrien i de regionale og lokale medier Gennemføre medlemsaktiviteter, der styrker det tværgående sammenhold i medlemskredsen og giver virksomhederne net værk Udpege medlemmer til lokale og regionale råd, nævn og udvalg
DI Hovedstaden: Befolkning og erhverv Antallet af arbejdsløse har de seneste år været historisk lavt i Danmark. I 8 faldt niveauet til færre end. ledige i DI Hovedstadens område. Antallet af ledige forventes at stige som følge af den økonomiske afmatning, men selv med en fordobling er antallet stadig historisk lavt og efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft vil fortsat være en af de væsentligste udfordringer for erhvervslivet i Hovedstadsområdet. På landsplan beskæftiger DI s medlemmer omkring pct. af alle lønmodtagere i det private erhvervsliv. DI Hovedstadens medlemmer er et bredt udsnit af globalt orienterede fremstillings-, rådgivnings- og servicevirksomheder. Ledighed i DI Hovedstadens område Antal personer. 4......4 * Foreløbige tal for oktober 8 Kilde: Danmarks Statistik, 8 4........8..8*
Privatansattes fordeling i pct. på udvalgte brancher I alt Antal Albertslund Fødevare- industri Jern- og metalindustri Anden Industri Engros- handel Transport og kommunikation Autohandel og service Forretningsservice.9 Allerød.4 9 8 Ballerup. Brøndby. 9 Dragør 9 9 4 Egedal 4.4 Fredensborg.4 8 9 4 Frederiksberg 9. Frederikssund.99 9 4 4 9 Furesø. 4 Gentofte.88 Gladsaxe. 9 Glostrup.8 8 8 Gribskov 4.89 4 Halsnæs.4 4 4 8 Helsingør.99 4 Herlev.8 4 Hillerød 8. 4 9 Hvidovre 9.8 9 4 4 4.4 Hørsholm 4. 4 4 9 44 Ishøj.48 4 8 8.98 9 Lyngby-Taarbæk. 4 9 8 4 Rudersdal 4. 9 8 9 Rødovre.8 4 Tårnby.89 4 9 Vallensbæk.4 4 Hele landet.9.4 4 Høje Taastrup København Kilde: Danmarks Statistik,
Arbejdskraft: Udfordringen skal også løses i kommunerne Den demografiske udvikling er en udfordring for alle kommuner i DI Hovedstaden. Gruppen af ældre, som forlader arbejdsmarkedet, overstiger markant gruppen, som kommer ind. Derfor er det afgørende, at kommunerne sikrer, at alle kvalificerede personer står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at flere kommer til. Det handler både om tiltrækning og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft, jobmæssig og geografisk mobilitet, mindre fravær, højere erhvervsfrekvens samt uddannelse, som matcher virksomhedernes behov. Gruppen af ældre stiger markant i DI Hovedstadens område Ændring i aldersgrupper fra 8 til Antal personer. GOD PRAKSIS Vision Bo og Arbejde I regionalfor eningen DI Thy/Mors har de i samarbej de med kommunerne Morsø og Thisted, de lokale erhvervsråd og uddannelses steder startet projektet Vision Bo og Arbejde. Målet er at fastholde den udenlandske arbejdskraft. Det sker i er kendelse af, at kommunerne ikke har borgere nok i fremtiden til at varetage alle jobs. Ved aktiv integration søger man ikke blot at tiltrække men også at få udlændinge til at bosætte sig med deres familier i lokalområdet. + år. 8.. 4.. 4 år. 4 år -4. 8 Kilde: Danmarks Statistik, 8 DI mener: Kommunerne skal skabe gode rammer for udenlandsk arbejdskraft og deres familier, så adgang til kompetente medarbejdere sikres. Det handler både om at tilbyde adgang til nødvendig information, relevante job- og uddannelsestilbud til familien og aktiv integration i sociale netværk.
Kommunalt sygefravær: Der er mange ressourcer at hente ved at nedbringe kommunernes sygefravær Sygefraværet i de danske kommuner overstiger både sygefraværet i den private og den statslige sektor. Kommunerne står over for en ledelsesmæssig opgave, som skal sikre, at sygefraværet blandt de kommunalt ansatte reduceres. mia. kr. koster sygefraværet samfundet hvert år. Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyse af sygefravær, april 8 I Hovedstadsområdet er der stor forskel på antallet af sygefraværsdage pr. ansat. F.eks. har en ansat i Høje-Taastrup kommune knap sygefraværsdage mere pr. år end i Allerød kommune. DI mener: Udfordringen med at nedbringe det kommunale sygefravær er en ledelsesmæssig opgave. 8
Sygefraværsdage for ansatte i kommunen Antal sygefraværsdage blandt kommunalt ansatte pr. år, Dagsværk som kan frigøres* Allerød** Helsingør 8 Glostrup.8 Lyngby-Taarbæk 4.4 Furesø.48 Rudersdal. Ishøj. Fredensborg 4.9 Ballerup.8 Herlev.8 Hørsholm. Egedal 4. Hillerød. Gladsaxe 9.8 Vallensbæk.48 Hvidovre.8 Tårnby.888 Frederikssund.44 Gentofte. Halsnæs. Frederiksberg.4 København 9.98 Brøndby 8.48 Dragør.8 Rødovre.4 Albertslund 9.9 Høje-Taastrup 4.8 4 God praksis: Nyt koncept skal nedbringe sygefraværet i kommunerne. De svenske kommuner har med konceptet aktiv arbejdsmedi cin oplevet et fald i sygefravæ ret på pct. Nu har Falck Healthcare bragt konceptet til Danmark, og en række kommu ner har allerede indledt samar bejde med Falck. Målet er at reducere sygefraværet gennem en aktiv indsats både før og ef ter de ansattes fravær. Kilde: Danske Kommuner, sep. 8 8 Gns. af tre bedste * Dagsværk som kan frigøres ved sammenligning med de tre kommuner i Hovedstaden med lavest sygefravær ** Kommunen ligger under gns. af de tre kommuner i DI Hovedstaden med lavest sygefravær Kilde: www.fldnet.dk 9
Kontanthjælpsmodtagere: Kommunernes indsats varierer Personer på dagpenge skal pr. definition stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Kontanthjælps modtagere opdeles derimod i arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate. Kommunerne har ansvaret for kontanthjælpsmodtagere og dermed også for at vurdere, om de kan tage et arbejde eller ej. Kommunernes rolle øges fra. august 9, hvor de lokale jobcentre udelukkende skal drives af kommunerne. Der er stor variation kommunerne imellem med hensyn til hvor stor en andel af deres kontanthjælpsmodtagere, de vurderer til at være arbejdsmarkedsparate. Kommunerne kan blive bedre til at visitere deres kontanthjælpsmodtagere korrekt og dermed give dem en bedre støtte. Det vil øge arbejdsstyrken og synliggøre dem, som står til rådighed for arbejde. F.eks. er der mere end ti gange så høj andel af ikkearbejdsmarkedsparate i Brøndby som i Allerød. På landsplan er der sket en stigning i andelen af ikkearbejdsmarkedsparate fra til 8. I DI Hovedstaden er andelen steget i af de 8 kommuner. DI mener: Det er afgørende, at kommunerne yder en effektiv indsats over for personer på kontanthjælp med henblik på at få de arbejdsmarkedsparate hurtigt i beskæftigelse og få de ikke-arbejdsmarkedsparate opkvalificeret, så de kan komme i job.
Ikke-arbejdsmarkedsparate i og 8 Andel af 4 årige ikke-arbejdsmarkedsparate på kontant- og starthjælp Allerød Vallensbæk Hørsholm Egedal Dragør Rudersdal Gentofte Furesø Lyngby-Taarbæk Frederikssund Gribskov Tårnby Halsnæs Ballerup Gladsaxe Hillerød Frederiksberg Fredensborg Høje-Tåstrup Helsingør Hvidovre Glostrup Ishøj Albertslund Herlev Rødovre København Brøndby Pct.,,, Landets bedste (Allerød),,,,, Hele landet 8 Kilde: www.jobindsats.dk
Integration: Høj erhvervsfrekvens blandt indvandrere og efterkommere styrker arbejdsmarkedet og integrationen En af de helt store udfordringer, som kommunerne står over for, er integration af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande. Integration på arbejdsmarkedet giver en lang række fordele, både for arbejdstagere og arbejdsgivere og for kommunen, som herved får skatteindtægt i stedet for forsørgelsesudgifter. Erhvervsfrekvensen viser, hvor stor en andel arbejdsstyrken udgør, og afspejler herved gruppernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Der ses stor variation i erhvervsfrekvensen imellem de enkelte kommuner. De fleste kommuner i DI Hovedstaden ligger over landsgennemsnittet, men primært inden for gruppen af indvandrere ligger en række kommuner lavere. God Praksis: Integration i virksomhederne i Heden sted Med en erhvervsfrekvens på 8, for efterkommere og 9, for indvandre re, ligger Hedensted i toppen blandt de danske kommuner. Aktiveringsindsatsen i Hedensted foregår i tæt samarbejde med private virksomheder, og aktiverin gen sker som første prioritet i det priva te, som støtter op om samarbejdet. De økonomiske omkostninger ved indsatsen får kommunen adskillige gange igen. Foruden beskæftigelse skabes der gode sociale relationer mellem bruger og virk somhed, som styrker integrationen. Kilde: Chef for jobcenter i Hedensted, Hans Christian Knudsen DI mener: Mangel på kvalificeret arbejdskraft er en udfordring for de danske virksom heder. Øget erhvervsfrekvens blandt indvandrere og efterkommere er en vigtig og positiv del af løsningen.
Arbejdskraft blandt indvandrere og efterkommere Erhvervsfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande i Vallensbæk Ishøj Tårnby Hvidovre Glostrup Egedal Gladsaxe Rødovre Herlev Høje-Tåstrup Albertslund Frederikssund Gribskov Furesø Brøndby Allerød Lyngby-Taarbæk Ballerup Halsnæs Hillerød Fredensborg København Rudersdal Helsingør Frederiksberg Dragør Gentofte Hørsholm Pct. Indvandrere Efterkommere 4 Hele landet 8 Hele landet Kilde: www.jobindsats.dk, Danmarks Statistik
4
Folkeskolen: Skolen kan styrkes, hvis lærerne får mere tid til undervisning Uddannelse er så vigtig, at hver krone tæller. Der skal ikke skæres i udgifterne til folkeskolerne, men folkeskolens samlede ressourceforbrug kan forbedres og målrettes en styrkelse af fagligheden og kvaliteten i uddannelsen. Bedre anvendelse af lærerressourcerne kan modvirke lærermangel og styrke uddannelserne. Opgørelser viser, at der kan frigøres mange ressourcer, hvis lærernes arbejdstid prioriteres anderledes. Det er væsentligt, at disse tal er grundlag for kommunale prioriteringer og skolepolitiske drøftelser, herunder vurdering af om den nye overenskomst udgør en mere fleksibel og tidssvarende ramme for folkeskolen, og hvorvidt den medvirker til en bedre anvendelse af lærerressourcerne. Blandt kommunerne i DI Hovedstaden er der stor forskel på, hvor mange katedertimer lærerne har. Forskellen viser, at det i praksis er muligt at frigøre mange ressourcer til undervisning, hvis andelen af katedertimer opprioriteres. 8. undervisningstimer kan bli- ve frigjort i DI Hovedstaden, hvis lærerne i alle kommuner får lige så mange katedertimer som gennemsnittet af de fem kommuner i landet, hvor lærerne har flest katedertimer. Kilde: Finansministeriet 8, DI beregninger
Mange ressourcer kan frigøres ved at prioritere katedertimer Ugentlige undervisningstimer pr. fuldtidslærer Årsværk som kan frigøres* Dragør** Fredensborg Brøndby Glostrup Helsingør Frederiksberg Furesø 4 Ishøj Gentofte Hillerød 8 København Hørsholm Rødovre Hvidovre 8 Lyngby-Taarbæk Tårnby Vallensbæk 9 Gladsaxe 8 Egedal 8 Ballerup 4 Rudersdal 48 Allerød Albertslund Halsnæs 4 Høje-Taastrup Frederikssund Herlev 4 Gribskov 4 8 9 Gns. af fem bedste * Årsværk som kan frigøres i forhold til gennemsnit af landets fem bedste kommuner (Dragør, Solrød, Lejre, Mariagerfjord, Fredensborg) ** Kommunen er blandt landets bedste Kilde: Finansministeriet 8, DI beregninger
Uddannelse: Flere unge skal videre efter folkeskolen Flere unge skal i gang med en kompetencegivende uddannelse. Det er væsentligt for erhvervslivet og for de unge selv, hvis fremtid sikres langt bedre med en uddannelse. Der er store regionale forskelle på uddannelsestraditioner efter grundskolen. Fjorten kommuner i Hovedstadsområdet har en højere andel end landsgennemsnittet, som ikke går videre efter grundskolen. En række kommuner, bl.a. Brøndby og Ishøj har oplevet en markant reduktion i andelen som ikke går videre fra 99 til. God Praksis: Kompetenceløft i Varde I samarbejde med erhvervs liv og uddannelsesinstitutioner samler Varde Kommune i 9 en række ungdoms-, efteruddannelser og. klasser i Campus Varde. Med Campus Varde skal uddan nelsesniveauet i kommunen løftes, der skabes sammen hæng mellem folkeskole og ungdomsuddannelse og samspillet mellem erhvervsliv og uddannelse styrkes. Kilde: Forstander Vagn Jørgensen, Varde handelsskole og Handelsgymnasium Det er vigtigt, at kommunerne fastholder fokus på, at så mange unge som muligt gennemfører en ungdomsuddannelse. Her er det også vigtig at fastholde de unge, som gerne vil arbejde ved bl.a. at kombinere job og uddannelse. UU vejlederne skal have kendskab til de karrieremuligheder, der findes på erhvervsuddannelserne. DI mener: Uddannelse skaber velfærd både for den enkelte og for samfundet. Kommunerne skal sikre, at så mange som muligt fortsætter i uddannelsessystemet efter grundskolen. 8
9 årige som ikke kommer videre efter folkeskolen Vallensbæk Allerød Lyngby-Taarbæk Gentofte Hørsholm Rudersdal Furesø Dragør Egedal Gladsaxe Hillerød Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Brøndby Helsingør Tårnby Albertslund Hvidovre Rødovre Høje-Taastrup Halsnæs Herlev Ishøj Gribskov Ballerup København Glostrup Pct. Landets bedste (Vallensbæk) 99 Hele landet Kilde: Danmarks Statistik 9
Uddannelse: Erhvervsfaglige og videregående uddannelser er vejen til job Tilgængelighed af kvalificeret arbejdskraft skal sikres gennem uddannelse. De -4 åriges uddannelsesniveau er en smule bedre end hos de ige. Andelen med en videregående uddannelse er overordnet steget, men andelen med en erhvervsuddannelse er faldet. Den største gruppe i den samlede arbejdsstyrke er faglærte. Gruppen udgør i dag mere end mio., men der forventes relativt færre, når de store årgange går på pension. Blandt gruppen med videregående uddannelse er den største gruppe personer med ansættelse i den offentlige sektor. For at kunne imødekomme behovet fra virksomhederne er der brug for flere med erhvervsuddannelser samt videregående uddannelser, der peger mod den private sektor. 4 pct. af virksomhederne i Region Hovedstaden forventer, at rekruttering af arbejdskraft bliver et problem inden for det kommende halve år. Pro blemet forventes størst inden for rekruttering af faglærte og højtuddannede. Kilde: DI-medlemsundersøgelse blandt virksomheder, sep. 8 DI mener: Det er afgørende, at uddannelsesmønstret afspejler virksomhedernes behov for arbejdskraft, så der er grundlag for fortsat udvikling af konkurrencedygtige danske virksomheder.
Flere med videregående uddannelse, men færre med erhvervsfaglig 4 og 9 åriges uddannelsesniveau Albertslund -4 år Allerød -4 år Ballerup -4 år Brøndby -4 år Dragør -4 år Egedal -4 år Fredensborg -4 år Frederiksberg -4 år Frederikssund -4 år Furesø -4 år Gentofte -4 år Gladsaxe -4 år Glostrup -4 år Gribskov -4 år Halsnæs -4 år Helsingør -4 år Herlev -4 år Hillerød -4 år Hvidovre -4 år Høje-Taastrup -4 år Hørsholm -4 år Ishøj -4 år København -4 år Lyngby-Taarbæk -4 år Rudersdal -4 år Rødovre -4 år Tårnby -4 år Vallensbæk -4 år -9 år Hele landet -4 år Pct. Erhvervsfaglig 4 Videregående 8 Uden uddannelse Kilde: Danmarks Statistik,
Kommuneøkonomi: Historisk mulighed for at effektivisere Flere ældre lægger pres på serviceudgifterne i næsten alle landets kommuner i de kommende år. Men færre børn og unge betyder samtidig lavere udgifter til dagpasning og folkeskole, og i fire ud af ti kommuner betyder befolkningsudviklingen lavere udgifter de næste syv år. Kommunerne har derfor nu en gylden mulighed for at fokusere på en mere effektiv drift og levering af velfærdsydelserne, inden aldringen for alvor tager fat. I årene efter skønnes de stadigt stigende udgifter til ældrepleje at dominere billedet, og det demografiske udgiftstræk skønnes i gennemsnit at øge de kommunale serviceudgifter med godt, mia. kr. hvert år fra til. I DI Hovedstaden falder udgiftsbehovet i langt de fleste kommuner inden for både dagpasning og folkeskole frem til. Udgiftsændring som følge af befolkningsudviklingen Gennemsnitlig årlig realvækst i udgifterne som følge af den demografiske udvikling i -. Mio. kr. Ældrepleje Øvrige I alt Albertslund - - -4 - Allerød -4-4 Ballerup - - 4 Brøndby - - -4 Dragør - - Egedal - Fredensborg - - - Frederiksberg - - Frederikssund Furesø - - 9 - Gentofte -4 - - - Gladsaxe - - Glostrup - - Gribskov - - - Halsnæs - Helsingør - -4 9 - Herlev - Hillerød - Hvidovre -4 - Hørsholm 4 Ishøj - 4-8 -9 9-8 Høje-Taastrup DI mener: Det er afgørende, at kommunerne løbende tilpasser deres ydelser, så de matcher behovet og herved kan imødekomme det stigende ressourcebehov som følge af den voksende gruppe ældre. Dag- Folke- pasning skole København Lyngby-Taarbæk - -9-4 Rudersdal - - - Rødovre Tårnby Vallensbæk - Kilde: Danmarks Statistik, Dream og DI beregninger
Kommunal effektivitet: Konkurrence øger servicen og effektiviteten For at kommunerne kan imødekomme borgernes krav om kommunale ydelser er det afgørende, at servicen er effektiv, både når det gælder kvalitet og ressourcer. Et redskab til en mere effektiv service er konkurrenceudsættelse, hvor også private aktører har mulighed for at byde ind. Øget konkurrence betyder, at leverandører tvinges til at levere den bedst mulige service til kommunerne. Det medfører højere effektivitet, bedre kvalitet og mere innovation i den offentlige sektor. Samlet set steg konkurrenceudsættelse i landets kommuner fra til. Renses der for de udliciterede gamle amtslige opgaver, er udviklingen dog negativ i kommuner, og målet er at opnå samme positive udvikling, som det er set i de resterende kommuner. I DI Hovedstadens område varierer udliciteringsgraden i fra 9, pct. i Rødovre til knap pct. i Gribskov. Alle 8 kommuner har øget deres udliciteringsgrad fra til. 4
Andel af kommunale opgaver som varetages af private (PLI*) Gribskov Brøndby København Herlev Furesø Allerød Hørsholm Frederiksberg Fredensborg Halsnæs Albertslund Egedal Vallensbæk Gladsaxe Tårnby Ishøj Hillerød Rudersdal Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Gentofte Frederikssund Helsingør Ballerup Glostrup Hvidovre Dragør Rødovre Pct. Landets bedste (Gribskov) * PLI Privat leverandørindikator Kilde: Kommunale Nøgletal
Kommunal effektivitet: Potentiale for øget konkurrence Der er stor variation i konkurrenceudsættelse inden for kommunernes hovedkonti. Udliciteringsgraden er generelt højere inden for de hårde opgaver. Inden for både de hårde og i særdeleshed inden for de bløde opgaver er der plads til langt mere konkurrenceudsættelse. I København varetages 9, pct. af opgaverne inden for forsyning af private leverandører mod mindre end pct. i Helsingør og Ishøj. Inden for kontoen sundhed varierer udliciteringsgraden fra pct. i Ishøj til kun, pct. i Ballerup. God praksis: Konkurrence ind i ældreplejen I Sol rød kommune tog man i initiativ til at udbyde halvdelen af driften af kom munens nye plejecentre. Udlicite ringen har betydet, at både den private og kom munale del har opnået stor succes målt på brugertilfredshed. Udli citeringen har øget fokus på konkurrence og skabt ud vikling og højnet kvaliteten. Kilde: Direktør Svend Tabor, Solrød Kommune, 8 DI mener: Den private sektor kan bidrage til fornyelse inden for store dele af den offentlige sektor. Derfor bør så mange offentlige opgaver som muligt konkurrenceudsættes. Konkurrencen skal sikre en øget kvalitet til lavest mulige omkostninger.
Mange muligheder for konkurrenceudsættelse fordelt på kommunernes hovedkonti Udliciteringsgrad (PLI) fordelt på kommunernes hovedkonti Gennemsnit By-udvikling Forsyning Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhed Sociale opgaver Administration Gribskov,8, Brøndby 9, 4,4 8,4, 9, 9,8, 4, 9,9 4,,,, København 8,8,, 9, 4,,,9, Herlev, 8,,9 8, 48,4 4,,4 8,, Furesø 8, 49,,9,,8,,,8 Allerød 8,,, 4,,,,4 9,9 Hørsholm,,, 8,, 8,4,,8 Frederiksberg,4, 9,,, 8, 4, 9,9 Fredensborg,8,,, 8, 8,9,, Halsnæs, 4,,,4 4,9,,, Albertslund, 9,8 9,,,8 8, 4,9 9,9 Vallensbæk,8,,,, 8,,, Egedal,8 4,9,4,4,9,8 8,,9 Gladsaxe,,,,,,, 8, Tårnby,,8,,,,,, Ishøj 4,9, 8,,4,, 8,, Hillerød 4,, 8,,,,4,, Rudersdal 4,, 9, 4, 9, 4,,, Høje-Taastrup 4, 4, 9,4,9,4,, 4,4 Lyngby-Taarbæk,, 49,,8 8,,, 4, Gentofte, 8, 9,9 8, 8,,9,9, Helsingør,,,8,4, 9,, 9, Frederikssund, 44,8,,,,, 4, Ballerup,,9 8,,8,,,4, Glostrup,, 8,,, 8,, 4, Hvidovre, 9, 8, 4,,4,4,,9 Dragør 9,8, 89,,9,, 8,, Rødovre 9,,,,,9 9,, 4, Kilde: Kommunale Nøgletal og DI beregninger
Infrastruktur: Kommunale trafikløsninger skal fremme mobiliteten Kommunerne har ansvaret for 9 pct. af vejnettet i Danmark og en stor del af den kollektive trafik. Det giver mulighed for at gøre en forskel. Gode transportforbindelser er attraktive for både borgere og virksomheder og kan være udslagsgivende, når de vælger, hvor de vil etablere sig. pct. af virksomhederne i Region Hovedstaden forventer, at forbedringer af infrastrukturen vil gøre det lettere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Kilde: DI medlemsundersøgelse blandt virksomheder, sep. 8 Næsten halvdelen af alle danskere arbejder ikke i den kommune, hvor de bor, og den gennemsnitlige pendlingsafstand har været støt stigende gennem de senere år. Den stigende pendling betyder, at de lokale geografiske arbejdsmarkeder er blevet større. Fra 99 til i dag er antallet af pendlingsregioner reduceret fra 4 til. Udviklingen hen imod færre pendlingsregioner skærper vigtigheden af, at kommunerne tænker infrastruktur i større sammenhænge og ud over egne kommunegrænser. DI mener: Vi bruger mere og mere tid på vejene tid som kan bruges mere effektivt og afhjælpe konsekvenserne af den faldende arbejdsstyrke. Den kommunale infrastruktur skal planlægges ud fra pendlingsmønstre og sikre arbejdskraftens fleksibilitet 8
Ind- og udpendling i kommunerne Ind- og udpendlere i pct. af personer med arbejdssted i kommunen Glostrup Brøndby Albertslund Ballerup Herlev Lyngby-Taarbæk Gladsaxe Gentofte Frederiksberg Høje Taastrup Rødovre Vallensbæk Hvidovre Rudersdal Allerød Tårnby Ishøj Hørsholm Furesø Hillerød Fredensborg Egedal København Dragør Frederikssund Helsingør Gribskov Halsnæs Andel indpendlere 4 8 Hele landet Andel udpendlere Indpendlere: Personer med arbejdssted i kommunen, men bopæl i en anden kommune, Udpendlere: Personer med arbejdssted i en anden kommune, Kilde: Velfærdsministeriet 8 9
Skatter og afgifter: Vækst og udvikling skal støttes ikke straffes Kommunerne tegner sig for over halvdelen af det offentlige forbrug og har et stort ansvar for, at der er balance i samfundsøkonomien. Skattestoppet har sikret, at de kommunale skatter nu stort set holdes i ro. Kommunernes udgifter er derimod steget år for år. Med den seneste økonomiaftale med kommunerne er indført instrumenter, der skal sikre bedre overholdelse af de aftalte budgetter. Inden for den samlede ramme er der mulighed for at tilpasse økonomien kommunerne i mellem. Det betyder, at hvis skatten stiger i én kommune, skal den tilsvarende sænkes i en anden kommune. God praksis: I 9 har København, Tårnby, Rudersdal og Norddjurs kom muner som de eneste valgt at nedsætte skatten. Kilde: Danske Kommuner, sep. 8 I DI Hovedstaden ligger tolv af de 8 kommuner over den gennemsnitlige udskrivningsprocent på landsplan. DI mener: Det er vigtigt, at kommunerne hele tiden arbejder på at udvikle den kommunale service for at hæve kvaliteten og minimere omkostningerne. Samtidig bør kommuner med økonomisk råderum gå forrest med nedsættelser af skatten.
Kommuneskatten 9 mia. i dækningsafgift. Gentofte Kommunerne opkræver i 9 ca. mia. kr. i dækningsafgift. Skatten svækker virksomhedernes konkurrenceevne og skaber ulige vilkår, da kun nogle kommuner opkræver afgiften. Svækkes erhvervslivet vil det i sidste ende koste arbejdspladser i kommunen. Rudersdal Frederiksberg Tårnby Hørsholm Herlev Lyngby-Taarbæk København Gladsaxe Glostrup Brøndby Gribskov I DI Ho ved stadens område opkræver alle kommuner med undtagelse af Gribskov dækningsafgift. Langt hovedparten opkræver det maksimale niveau på promille. Albertslund Fredensborg Høje-Taastrup Dragør Ishøj VaIlensbæk Kilde: Velfærdsministeriet Allerød HaIsnæs Helsingør Ballerup Hillerød Hvidovre Egedal Rødovre Frederikssund Furesø Pct. 4 Hele landet Kilde: www.skm.dk, Kommunale Nøgletal
DI vil med pjecen give inspiration og sætte en dialog i gang om en effektiv varetagelse af de kommunale opgaver. Det vil være til gavn for både borgere og erhvervsliv og kan samtidig gøre kommunerne mere attraktive. DI Hovedstaden arbejder for, at fremstillings-, service- og rådgivningsvirksomheder får de bedst mulige rammevilkår. Det gælder inden for områder som erhvervsfremme, erhvervsservice, uddannelse, arbejdskraftudbud, skat samt kommunal service. > DI 8 København V Telefon di@di.dk di.dk