D A N M A R K BPA administration og vejledning til sagsbehandlere i kommunen Personlig og professionel hjælp til handicappede
Hvem er HandicapHjælp Danmark? HandicapHjælp Danmark er en privat virksomhed, som hjælper borgere med handicap med at administrere hjælpeordninger i henhold til loven om Borgerstyret Personlig Assistance (BPA). Vi vægter personlighed og nærhed højt i kvaliteten af vores arbejde. Vores erfarne og engagerede rådgivere har en tæt dialog med brugere og hjælpere og sørger for, at samarbejdet fungerer, så borgeren kan føle sig tryg i sin hjælpeordning. HandicapHjælp Danmarks ydelser tager udgangspunkt i borgerens specifikke behov og ønsker inden for de rammer, kommunen har bevilget. I denne brochure kan du finde information om BPA lovgivningen, prissætning og HandicapHjælp Danmarks BPA ydelser: BPA Basis BPA med Udvidet Assistance BPA med Fuld Assistance
Det personlige valg HandicapHjælp Danmark har siden 2004 hjulpet borgere med handicap med at administrere hjælpeordninger. Det er vores holdning, at borgeren skal opleve hjælpeordningen som en personlig og naturlig del af sin hverdag. Vi anser forholdet mellem bruger og hjælper som kernen i en hjælpeordning. Hvis forholdet ikke fungerer, kan hjælpeordningen ikke fungere optimalt. HandicapHjælp Danmarks rolle at skabe rammerne for et godt forhold mellem bruger og hjælper. Vi lægger vægt på, at brugeren har de bedst egnede hjælpere ansat, samt at hjælperen trives i sit arbejde. Det giver grobund for at udvikle og opretholde en personlig og professionel relation mellem bruger og hjælper. Ud over vores faste ydelser får brugeren en række ekstra fordele, som understøtter det personlige i hjælpeordningen: FAST RÅDGIVER Både bruger og kommune får en fast tilknyttet rådgiver i HHDK, som står til rådighed med støtte og vejledning omkring hjælpeordningen. GODE VILKÅR FOR HJÆLPERNE Vi tager hånd om hjælpernes trivsel og arbejdsvilkår og skaber rammerne for et godt samarbejde. SOCIALE EVENTS Vi inviterer jævnligt til sociale events, der giver brugere, hjælpere og sagsbehandlere mulighed for at udveksle erfaringer med hinanden og HHDKs kontorpersonale på en hyggelig og uformel måde. HHDK TIDENDE Vi udgiver 4 gange årligt nyhedsbladet HHDK Tidende, der formidler relevant information fra kontoret samt personlige historier fra brugernes og hjælpernes hverdag.
BPA Basis BPA Basis er et tilbud til borgere, der ønsker at overdrage arbejdsgiveransvaret til en privat virksomhed som HandicapHjælp Danmark. Med en BPA Basis løsning overtager HandicapHjælp Danmark ansvaret for følgende: Ansættelseskontrakter og opsigelser på hjælpere Udregning og udbetaling af løn og eventuel pension til hjælpere Forsikring af hjælpere herunder håndtering af eventuelle forsikringssager Indbetaling til SKAT, ATP, AER, Barselsfond og Feriekonto Håndtering af barsel og sygedagpenge Arbejdspladsvurdering (APV) I tillæg hertil yder vi personlig og professionel rådgivning til borgeren i rollen som arbejdsleder.
HJÆLP TIL SELVHJÆLP Det er HandicapHjælp Danmarks hensigt at efterleve kommunernes målsætning om, at mennesker med handicap får støtte til at blive mere selvhjulpne og uafhængige. Vi lægger vægt på, at borgeren føler sig tryg ved selv at skulle varetage sin hjælpeordning og ved, hvilke forventninger der stilles til rollen som arbejdsleder. Som en fast del af vores BPA Basis løsning tilbyder vi en række serviceydelser, som assisterer borgeren i rollen som arbejdsleder: IT System BPA Guiden Assistance til jobannoncering Telefonisk support IT SYSTEM HandicapHjælp Danmark har udviklet et IT system, som bliver tilpasset den enkelte borger. Systemet giver borgeren mulighed for at: Oprette hjælpere i en samlet hjælperoversigt Oprette vagtplaner og rulleplaner Indberette timeoversigten Lave lønsimulering for hjælpernes vagter, så bruger og hjælper på forhånd kan afstemme forventningerne til løn og arbejdstimer Systemet indeholder ligeledes generelle informationer om forsikringsforhold, hjælperlønninger, regler om sygedagpenge eller fuld løn under sygdom samt indberetning af langtidssygemeldinger. OVERBLIK OG SIKKERHED Systemet er med til at lette borgerens administrative arbejde og dermed frigive tid til sig selv. Det skaber overblik og øget sikkerhed for både bruger, hjælper og kommune. Systemet minimerer fejl i lønudbetaling og håndtering af syge og barselsdagpenge, idet systemet er integreret med HandicapHjælp Danmarks interne økonomisystem. Vi giver borgeren en grundig introduktion til systemet samt en manual, der trin for trin gør borgeren fortrolig med de enkelte funktioner. Såfremt borgeren ikke ønsker at bruge vores IT system, kan vi også altid håndtere indberetningerne på papir.
BPA GUIDEN Guiden indeholder en række vigtige informationer omkring rollen som arbejdsleder. Følgende er et udsnit af guidens indhold: Vejledning til den gode jobsamtale Vejledning til personalemøde Vagtplansskabeloner Procedure for sygemelding ASSISTANCE TIL HJÆLPERANNONCERING Når borgeren skal annoncere efter nye hjælpere tilbyder HandicapHjælp Danmark at assistere i både tekst og opsætning. Vi hjælper med at udforme annoncen, så den tiltrækker de rette hjælpere til jobbet. Vi tilbyder desuden at lægge annoncen op på HandicapHjælp Danmarks jobbank og jobnet.dk. TELEFONISK SUPPORT Vores dygtige rådgivere er altid tilgængelige på telefon og mail i kontorets åbningstid for støtte, vejledning eller afklarende spørgsmål vedrørende BPA ordningen. Det giver borgeren en tryg fornemmelse i hverdagen og letter samtidig kommunens arbejde med at besvare henvendelser fra borgeren, som ofte vedrører praktiske anliggender mellem bruger og hjælper. BORGERE DER ØNSKER AT BEHOLDE ARBEJDSGIVER ANSVARET Såfremt en borger selv ønsker at beholde arbejdsgiveransvaret over for sine hjælpere, er BPA Basis også den rigtige løsning. I så fald står HandicapHjælp Danmark udelukkende for lønudbetalingen til hjælperne.
BPA med Udvidet Assistance BPA med Udvidet Assistance er et tilbud til borgere, der er blevet bevilget ekstra assistance af kommunen. I tillæg til BPA Basis kan HandicapHjælp Danmark tilbyde borgeren følgende ydelser: ASSISTANCE TIL AT FINDE HJÆLPERE Vi opretter jobannoncer, tager ansøgerne til samtale på kontoret for derefter at sende de bedst egnede hjælpere til samtale hos borgeren. Derfra er det borgeren og hjælperne, der endeligt vælger hinanden. ASSISTANCE VED PERSONALEMØDER En fast rådgiver fra HandicapHjælp Danmark deltager på personalemøder enten som mødeleder eller bisidder. Vi tager hensyn til specifikke behov hos den enkelte borger, og det kan aftales fra gang til gang, hvad borgeren ønsker assistance til. Derfor tilbyder vi borgerne at afholde kurser for hjælperne, såfremt det vurderes, at det vil øge kvaliteten af deres arbejde. Vi tilbyder bl.a. kurser i hygiejne, forflytning og førstehjælp. Alle vores kurser afholdes som udgangspunkt hjemme hos borgeren og er tilpasset borgerens specifikke situation. TRYG FRA START BPA med Udvidet Assistance kan også vælges i en opstartsperiode af forskellig varighed og kan være en god løsning til borgere, der har brug for hjælp og støtte til at komme i gang med deres BPAordning. En tryg start skaber et godt fundament for at hjælpe borgeren til at blive mere selvhjulpen og letter således kommunens sagsbehandling betydeligt. KURSER TIL HJÆLPERE I HandicapHjælp Danmark lægger vi vægt på at levere en høj kvalitet af handicaphjælp.
BPA med Fuld Assistance I nogle kommuner tilbyder HandicapHjælp Danmark at yde Fuld Assistance til borgere med BPAordning, der er blevet bevilget dette af deres sagsbehandler i kommunen. Udover de ydelser vi assisterer med i vores BPA med Udvidet Assistance, er borgeren med en BPA med Fuld Assistance også garanteret akut vikardækning. Det betyder, at vi forpligter os til at stille med en kvalificeret hjælper, såfremt der skulle opstå akutte problemer med at få dækket en vagt. Vi kan garantere dette, fordi vi udover at have en stor vikargruppe også har et akuthold bestående af velkvalificerede hjælpere med en meget stor erfaring indenfor hjælperjobbet. BPA med Fuld Assistance omfatter naturligvis de samme serviceydelser, som vi tilbyder i BPA Basis og BPA med Udvidet Assistance. 100 % VIKARDÆKNING Når vi yder Fuld Assistance, er borgeren garanteret 100 % vikardækning.
Prissætning I HandicapHjælp Danmark vægter vi fleksibilitet højt og bestræber os på altid at imødegå den enkelte kommunes specifikke ønsker og behov. Derfor har vi ingen standard prisætningsmodeller og komplicerede faktureringsmetoder. Vi fastsætter prisen på vores ydelser i samråd med kommunen, så den giver bedst mening for jer.
En af de væsentlige styrker i HandicapHjælp Danmark er vores effektive økonomistyringssystem, som gør det muligt at skabe fleksible og sikre løsninger, der tilgodeser alle parter. I vores samarbejde med kommunen betyder det, at vi er i stand til at tilpasse os den enkelte kommunes behov for gennemsigtighed og overblik i prissætning og fakturering. Det giver jer følgende fordele: OVERBLIK OVER OMKOSTNINGER Vores IT system gør det muligt at udskrive en oversigt over de hjælpertimer, sygetimer, diæter m.m., der er registreret på den enkelte ordning. Det giver jer som kommune et fuldt overblik over omkostningerne og sikkerhed for, at pengene bliver brugt efter hensigten. GENNEMSKUELIG FAKTURERING Vores fakturering følger den enkelte ordning og de hjælpertimer, der indberettes via vores IT system. Det gør det nemt for kommunen at gennemskue, hvor mange timer og hvilke timesatser, der faktureres for. FLEKSIBILITET Vi skræddersyr alle vores løsninger, så de passer til den enkelte kommunes individuelle ønsker og behov. MÅNEDLIGT TIMEREGNSKAB Vi tilbyder at indsende et månedligt timeregnskab for den enkelte ordning. Det giver dig som sagsbehandler et overblik over fordelingen af timer på døgnet samt den procentvise andel af sygetimer, oplæring, pmøder m.m. for den pågældende måned. Timeregnskabet holder dig endvidere ajour med den enkelte borgers ordning, således at eventuelle ændringer i bevillingen eller andet, som har indflydelse på ordningen, kan håndteres løbende. På næste side er skitseret et eksempel på et månedsbaseret timeregnskab. Timeregnskab vedrørende: Hans Hansen Periode: Art Hverdage 617 Hverdage 1723 Hverdage 2306 Lørdage 0006 Lørdage 0611 Lørdage 1117 Lørdage 1724 Søndage 0006 Søndage 0617 Søndage 1724 Rådighedstimer Timer i alt Tillægsydelser Sygdom Pmøder Oplæring Kurser Supervision Timer i alt EKSEMPEL PÅ MÅNEDSBASERET TIMEREGNSKAB Kontrol Antal brugte bevillingstimer Bevilling Difference % 7 % Antal 224,00 133,00 124,00 24,00 20,00 24,00 28,00 24,00 44,00 28,00 673,00 Antal 45,00 45,00 673,00 720.00 47,00
Hvis du vil vide mere Hvis du vil vide mere om HandicapHjælp Danmarks BPA ydelser eller andet, er du velkommen til at kontakte os på telefon 88 88 71 71 eller mail til bpa@hhdanmark.dk. Besøg også vores hjemmeside på www.hhdanmark.dk. KØBENHAVN Stationsalléen 42, 1. sal 2730 Herlev Tlf. 88 88 71 71 ÅRHUS Karupvej 5A 8000 Århus C Tlf. 88 88 71 71