University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn
Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange, særligt piger, udvikler spiseforstyrrelser? Hvilke typer spiseforstyrrelser findes der, og hvad karakteriserer dem? Er der særligt udsatte grupper?
Hvad er spiseforstyrrelser Ved spiseforstyrrelser er fødeindtagelsen og forholdet til mad, krop og vægt forstyrret i et omfang, så det går ud over den fysiske og psykiske sundhed og psykosociale funktion Spiseforstyrrelsen er ikke sekundær til anden fysisk eller psykisk lidelse, kan ikke forklares med henvisning til anden sygdom
Hvad er spiseforstyrrelser Udviklingen af diagnoser: Anorexia Nervosa Bulimia, Bulimia Nervosa, subgroups, EDNOS, DSM V, binge eating disorder Aktuel diskussion: Kategoriel/dimensionel diagnostik + udvidelse af inkluderingsgrundlaget
Hvad er spiseforstyrrelser Spiseforstyrrelser af særlig relevans for tandlæger Anorexia nervosa: Villet vægttab (85 % af den forventede kropsvægt) Forstyrret kropsbillede og angst for vægtøgning Amenorrhoea
Hvad er spiseforstyrrelser Bulimia nervosa: Tilbagevendende episoder med overspisning Kompenserende adfærd Selvopfattelsen er i urimelig grad påvirket af kroppens form og vægt Overspisning og den uhensigtsmæssige kompensation herfor finder i gennemsnit sted mindst to gange ugentligt i tre måneder.
Hvad er spiseforstyrrelser EDNOS Kategorien spiseforstyrrelser, der ikke på anden måde er specificeret, inkluderer spiseforstyrrelser, som ikke opfylder alle kriterierne for de specifikke spiseforstyrrelser anoreksi og bulimi. Eksempler
Hvad er spiseforstyrrelser Betegnelserne Frås og Faste er mere dækkende end Anoreksi og Bulimi Beslægtede lidelser med fællestræk: Bevægelse mellem de to diagnoser Ca 1/3 af personer med bulimi har tidligere haft anoreksi Fokusering på mad, vægt, krop og udseende
Interessen for spiseforstyrrelser Lidelsernes udbredelse og fordeling Farlige lidelser med sundhedsrisiko Indgreb i den psykologiske udvikling Ætiologien kompleks Ledsaget af sygdomsgevinst og andre vedligeholdende forhold
Hvordan skal spiseforstyrrelser forstås? Spiseforstyrrelser er meget komplekse lidelser og kan kun forstås ved inddragelse af forskellige ætiologiske niveauer og indfaldsvinkler Et samfundsmæssigt/kulturelt niveau Et familiemæssigt niveau Et biologisk niveau En udviklingspsykopatologisk indfaldsvinkel/det enkelte individs udvikling
Pubertet og adolescens Puberteten er helt central. Spiseforstyrrelser debuterer i pubertet og ungdomsårene, hvor kroppen gør opmærksom på sig selv på en meget larmende måde. Opgaver i ungdomsårene: At tilpasse sig en ændret, biologisk, social og psykologisk realitet udvikle en voksen selvstændig identitet, herunder Komme overens med sin krop, integrere kroppen i sit selvbillede Komme overens med sin seksualitet
Samfundsmæssige ændringer Kulturel frisættelse og livslangt identitetsarbejde Kroppens stigende betydning i dette arbejde: Du skaber ikke blot din krop, men dit liv Kroppen som tegn på hvem vi er Skønhedsidealer, kropskultur, slankekure, No longer just a pretty face Skønhedsidealet højere og slankere Ændrede krav til kvinder
Tilbage til ungdommen Har den samfundsmæssige udvikling rent faktisk betydet noget? Har forekomsten ændret sig? Hvorfor er det så slemt især for unge?
Spiseforstyrrelser er farlige lidelser Sundhedsrisiko Svære at behandle Klienternes forhold til deres symptomer Sygdomsgevinst Symptomernes påvirkningskraft Symptomernes vedligeholdende og selvforstærkende karakter
Særlige risikogrupper Hvem er særligt udsatte: Køn Social klasse Overvægt i barndommen Mobning Risikoadfærd Særlig betydningen af udseendet for selvværd Særlige erhversgrupper
Sygdomsudvikling Prædisponerende faktorer Familie, opvækst, skole, kammerater Udløsende faktorer Ungdomsperioden Vedligeholdende faktorer