BØRNEINDBLIK 2/14 MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP
|
|
- Elisabeth Aagaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BØRNEINDBLIK 2/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/ ÅRGANG 5. FEBRUAR 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES TANKER OM KROP OG VÆGT MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP 13-årige børn bruger meget tid på at spekulere over deres krop. Det viser en ny undersøgelse fra Børnerådet. Mange er utilfredse, og næsten halvdelen af pigerne tænker ofte eller hele tiden på deres vægt. Undersøgelsen giver anledning til bekymring for pigerne og for udsatte børn. En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at en stor gruppe børn i 13-årsalderen er utilfredse med deres krop og tænker meget på deres vægt. Hver sjette 13-årig er utilfreds eller meget utilfreds med sin krop, og 30 pct. tænker ofte eller hele tiden på, om de vejer for meget. Det tal er markant større end andelen af 13-årige, der rent faktisk har vægtproblemer. Især hvis man ser på de 13-årige piger er tallene bekymrende: 23 pct. af pigerne er utilfredse med deres krop, og 41 pct. tænker ofte eller hele tiden på, om de vejer for meget. Formand for Børnerådet, Per Larsen, finder tallene meget bekymrende: Jeg synes der er god grund til at råbe vagt i gevær over de her nye tal især i forhold til pigerne og de unge, der også kæmper med andre trivselsproblemer. Krop og vægt fylder alt for meget i de unges bevidsthed, og det giver dem unødvendige bekymringer. Det er både godt og vigtigt, at børn og unge tænker på sundheden, men et overdrevet fokus er et tveægget sværd. Det bliver meget hurtigt til en stor belastning, når man ikke kan leve op til det perfekte billede. Undersøgelsen viser, at børn, der er utilfredse med deres krop eller tænker meget på deres vægt, er i generelt dårligere trivsel end børn, der ser positivt på deres krop; de føler sig oftere ensomme, har det sværere i skolen og oplever oftere dårligere stemning i hjemmet. UNDERSØGELSENS HOVEDRESULTATER Hver sjette 13-årige er utilfreds eller meget utilfreds med sin krop. 30 pct. af de 13-årige tænker ofte eller hele tiden på, om de vejer for lidt eller for meget. Flere piger (41 pct.) end drenge (17 pct.) tænker ofte eller hele tiden på deres vægt. Flere piger (23 pct.) end drenge (8 pct.) er utilfredse med deres krop. 13-årige, der er utilfredse med deres krop eller tænker meget på deres vægt, er generelt i dårligere trivsel end andre 13-årige. De er oftere ensomme, de oplever oftere dårlig stemning i hjemmet, de er mindre glade for at gå i skole, og de har lavere social og faglig selvtillid.
2 ANALYSE FRA BØRNERÅDET: MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP BØRNEINDBLIK NR 2 JANUAR HVER SJETTE 13-ÅRIGE ER UTILFREDS MED SIN KROP De fleste 13-årige er tilfredse med deres krop: 37 pct. er tilfredse, og 14 pct. er meget tilfredse. Men en relativt stor gruppe på 16 pct. er utilfredse eller meget utilfredse med deres krop (figur 1). Det er flere end blandt de årige, hvor tallet er 11 pct., viser en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning fra FIGUR 1 HVOR TILFREDS ELLER UTILFREDS ER DU MED DIN KROP? 37% 30% 14% 3% 11% 5% Ved ikke Meget tilfreds Tilfreds Midt i mellem Utilfreds Meget utilfreds Antal svar: Jeg tror bare, at piger tænker lidt mere når vi træner at vi skal tabe os og have et pænt udseende. SILLE Mange unge er utilfredse med deres krop er anden del af Børnerådets undersøgelse Portræt af 7. klasse. I løbet af foråret 2014 offentliggøres flere resultater fra undersøgelsen, der afsluttes med en rapport, der tegner et samlet portræt af 7. klasse i Danmark Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel samt opfølgende fokusgrupper med 18 børn, der går i 7. klasse. 81 pct. af børnene, der har deltaget i undersøgelsen, er 13 år, 7 pct. er 12 år, og 12 pct. er 14 år. Vi betegner gruppen samlet set som 13-årige. Undersøgelsens metoder er beskrevet bagest i notatet.
3 ANALYSE FRA BØRNERÅDET: MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP BØRNEINDBLIK NR 2 JANUAR Man synes altid, at man er sådan lidt for buttet, og man ikke er god nok, og man kunne godt være bedre. NAJA Der er grund til at være opmærksom, når en så relativt stor gruppe 13-årige er utilfredse med deres egen krop. Undersøgelsen viser nemlig, at de børn, der er utilfredse med deres krop, ofte trives dårligere på en række andre områder. Samtidig ved vi, at kropsutilfredshed i kombination med dårlig trivsel og mangel på sociale ressourcer kan føre til en spiseforstyrrelse. Naja: Aysun: bare let blive utilfreds, når man er teenager. Så er der altid et eller andet, man ikke kan lide. Ja nemlig. Man synes altid, at man er sådan lidt for buttet, og man ikke er god nok, og man kunne godt være bedre. Der er en masse ting, man gerne ville have var anderledes. Man måler sig ofte med andre, som er meget bedre end en selv. Blandt de 13-årige er der opmærksomhed på, at utilfredshed med egen krop ikke handler om overeller undervægt, men om dårligt selvværd eller andre sociale forhold: Interviewer: Der er 16 pct., der har sagt, at de er utilfredse eller meget utilfredse med deres krop. Hvorfor tror I, det kan være? Casper: Lavt selvværd eller sådan noget. Hvis man ikke synes, man selv er okay. Man er måske lidt buttet og sådan. Man har måske en bitte delle. Så man tror, man har en delle. Og så tror man, at man er tyk. En undersøgelse fra 2002 har vist, at ca. fire pct. af unge i alderen år lider af anoreksi eller bulimi 1. Forskere vurderer dog også, at en stor gruppe unge 24 pct. af pigerne og tre pct. af drengene i alderen år befinder sig i den såkaldte risikogruppe 2. Det vil sige, at de ikke har en diagnose eller er behandlingskrævende, men at deres adfærd og tanker ligner dem, som unge, der er diagnosticerede med en spiseforstyrrelse, har. Unge i risikogruppen går meget op i deres krop; den er afgørende for deres identitet og selvopfattelse, og de er utilfredse med den 3. Nogle af børnene accepterer utilfredshed med kroppen som en del af det at være teenager: Interviewer: 16 pct. siger, at de er utilfredse eller meget utilfredse med deres krop. Så derfor vil vi gerne høre jer, hvorfor en del 13-årige kan være utilfredse med deres krop? Astrid: De synes vel, at enten har de for langt hår, eller de har bumser, eller de synes, at de har for store lår, og så kan man 1 Susanne Lunn, lektor i klinisk psykologi ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet i Den svære ungdom (Cefu 2010) 2 Andrea Waadegaard og Tove Petersen: Dieting and Desire for Weight Loss Among Adolescents in Denmark: A questionnaire survey (European Eating Disorders Review (2002)) i Den svære ungdom (Cefu 2010). 3 Susanne Lunn, lektor I klinisk psykologi ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet i Den svære ungdom (Cefu 2010)
4 ANALYSE FRA BØRNERÅDET: MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP BØRNEINDBLIK NR 2 JANUAR FIGUR 2 TÆNKER DU OVER, OM DU VEJER FOR LIDT ELLER FOR MEGET? 25% 23% 30% 19% 11% Ved ikke Nej, aldrig Ja, men sjældent Ja, nogle gange Ja, ofte Ja, hele tiden Antal svar: % 1% SOCIALT PRES GØR BØRN USIKRE PÅ KROP OG VÆGT Fire ud af fem af de 13-årige tænker på, om de vejer for lidt eller for meget (figur 2). 19 pct. tænker på det ofte, og 11 pct. svarer, at de hele tiden tænker på, om de vejer for lidt eller for meget. En undersøgelsen fra Center for Ungdomsforskning fra 2010 har vist, at blandt de årige er det 33 pct., der ofte eller hele tiden tænker på om de vejer for meget eller for lidt. En række interview med de 13-årige i Børnerådets undersøgelse viser, at både andres mening og medierne kan have betydning for de mange børn, som tænker meget på, om de vejer for lidt eller for meget: Interviewer: Hvert tredje barn i undersøgelsen fortæller, at de ofte eller hele tiden tænker på, om de vejer for meget eller for lidt. Hvorfor tror I, det er sådan? Emil: Fordi det er vigtigt, hvad andre folk synes om én om ens krop, mave og ansigt. Anton: Fordi de hele tiden bliver konfronteret med det. Hvis de ser fjernsyn eller sådan noget. Interviewer: Hvordan bliver de konfronteret med det, hvis de ser fjernsyn? Emil: Hvis de slår over på en eller andet body-ting, så kigger de lige. Noah: Og programmer med overvægtige og sådan noget. Så kan det godt være, at man tænker, det er jeg sikkert også eller noget. Der er faktisk ret mange programmer om sådan noget. Anton: Man sammenligner lidt for meget, når man ser det. Interviewene tegner et billede af nogle børn, som er både bevidste og reflekterede i forhold til deres krop og kropsfremstillinger. De påtager sig en del af ansvaret for at sætte høje kropslige standarder for sig selv og deres generation, og de er optagede af samfundets og de sociale mediers rolle: Elias: Man skal se så godt ud som muligt, og det er bare ikke okay, hvis du ikke lever op til standarden. Der er det lidt noget andet, når man er voksen. Interviewer: Er der flere regler eller standarder? Elias: Nej, der er ikke flere regler for, hvordan
5 ANALYSE FRA BØRNERÅDET: MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP BØRNEINDBLIK NR 2 JANUAR man ser ud, men altså De unge sætter jo selv standarden. Nogle gange lægger man den for højt. Jeg tror mere, det er det. Interviewer: Hvor kommer de standarder fra? Malik: Befolkningen. Magnus: Facebook og Instagram. Casper: De der sociale medier. Twitter og sådan nogle ting. Interviewer: Hvordan kommer de derfra? Casper: Folk bruger billederne af sig selv, og så tænker man: Gid jeg så sådan ud, og så får man det dårligt med sin krop. Det er ikke nødvendigvis hverken sygeligt eller bekymrende, at unge tænker over deres vægt. Det kan tværtimod være udtryk for en sund kropsbevidsthed. Men sammenholdes børnenes vurderinger af og forhold til deres krop med deres faktiske vægt, er der et tydeligt misforhold. Skolebørnsundersøgelsen fra 2010 viser, at otte pct. af de 13-årige piger og 11 pct. af de 13-årige drenge er overvægtige. Alligevel er 16 pct. af de adspurgte børn i Børnerådets undersøgelse utilfredse med deres krop. Kropslig utilfredshed handler altså langt fra kun om børns faktisk vægt. Nogle af de børn, der er utilfredse med deres krop og/eller tænker meget på deres vægt, er formentlig over- eller undervægtige. For nogle af dem kan deres fokus på vægten hænge sammen med et velbegrundet ønske om at regulere vægten. For andre kan der imidlertid være tale om et overdrevent og unødvendigt fokus, der opleves som et pres. Folk bruger billederne af sig selv, og så tænker man: Gid jeg så sådan ud, og så får man det dårligt med sin krop. CASPER TAL OM UNGE, VÆGT OG SLANKEKURE 8 pct. af de 13-årige piger og 11 pct. af de 13-årige drenge er overvægtige pct. af de 13-årige piger og 26 pct. af de 13-årige drenge føler sig for tykke. 36 pct. af de 13-årige piger og 19 pct. af de 13-årige drenge er på slankekur. Skolebørnsundersøgelsen Undervægt kan også være et problem blandt børn og unge. I National Sundhedsprofil 2011, der måler over-og undervægt ned til 16-årsalderen, finder man, at 20 pct. af drengene og 17 pct. af pigerne er overvægtige, og 7 pct. af drengene og 11 pct. af pigerne er undervægtige. Derfor er der formentlig en tilsvarende gruppe unge i Børnerådets undersøgelse, der er undervægtige.
6 ANALYSE FRA BØRNERÅDET: MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP BØRNEINDBLIK NR 2 JANUAR FIGUR 3 HVOR TILFREDS ELLER UTILFREDS ER DU MED DIN KROP? % 39% Dreng Pige Antal svar: % 29% 21% % Meget tilfreds Tilfreds Midt i mellem 6% 14% Utilfreds 2% Meget utilfreds 9% 3% 2% Ved ikke PIGER ER MERE PLAGET AF UTILFREDSHED END DRENGE Der er markant flere piger end drenge, der er utilfredse med deres krop (figur 3), og langt flere piger end drenge, der tænker meget på deres vægt (figur 4). 23 pct. af pigerne er utilfredse eller meget utilfredse med deres krop. Det gælder kun 8 pct. af drengene. Hverken de interviewede piger eller drenge er overraskede over, at flest piger er utilfredse med deres krop. Nogle af pigerne kalder det normalt. De siger, at piger er mere perfektionistiske og træner for at tabe sige og være pæne, mens drenge træner for at have det sjovt: Interviewer: Hvad synes I om, at der er så mange flere piger, der er utilfredse med deres krop end drenge? Johanne: Jeg tænker, at det er normalt. Jeg tænker bare, at piger er sådan... også fordi de er mere sådan... Andrea: Perfektionistiske. Johanne: Ja. Altså, de vil virkelig gerne bare se godt ud, og de skal bare have det hele perfekt. Interviewer: Hvad tænker I andre? Katrine: Jeg var faktisk overrasket over, at det var så lidt. Jeg havde rent faktisk troet, at det var mange flere procent, for der er virkelig mange, der siger, at de er for tykke, de er for grimme, de er for høje, de er for lave. Alma: Jeg tror bare, at i 7. klasse er pigerne jo først udviklet, så jeg tror også, at der tænker de lidt mere over det, end drengene gør. Sille: De gør det selvfølgelig for at være sådan pæne med deres krop og sådan. Men jeg tror bare, at piger tænker lidt mere når vi træner at vi skal tabe os og have et pænt udseende. Drengene tænker nok bare lidt mere, at de skal have det lidt sjovt og sådan noget, og så kommer alt det der med deres vægt bare sådan med i det. 17 pct. af drengene tænker ofte eller hele tiden på, om de vejer for lidt eller for meget. Blandt pigerne er det mere end dobbelt så mange, nemlig 41 pct. (figur 4).
7 ANALYSE FRA BØRNERÅDET: MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP BØRNEINDBLIK NR 2 JANUAR FIGUR 4 TÆNKER DU OVER, OM DU VEJER FOR LIDT ELLER FOR MEGET? Dreng Pige Antal svar: % % Ja, hele tiden 12% 25% Ja, ofte 19% 27% Ja, nogle gange 28% 22% Ja, men sjældent 9% Nej, aldrig 2% 1% Ved ikke Drengene er heller ikke overraskede over, at der er flest piger, der tænker meget på deres vægt. De peger på, at piger er mere følsomme og bange for, at de ikke er gode nok: Interviewer: Hvorfor tror I, at der er mange 13-årige, der tænker over, om de vejer for meget eller for lidt? Elias: Jeg tror for det meste, at det er piger. Liam: Ja, de tænker: Åh nej, nu er jeg ikke god nok. Hvis de godt kan lide en dreng, og så tænker, at de bare skal veje det der eller sådan noget. Malik: Ja, men de er også mere følsomme, så hvis der er nogen, der siger det til dem, så bliver de hurtigere kede af det. Så tænker de mere på det. UTILFREDSHED MED KROP OG VÆGT EN DEL AF ET STØRRE TRIVSELSPROBLEM De 13-åriges svar viser, at de børn, der er utilfredse med deres krop eller tænker meget på deres vægt, er i generelt dårligere trivsel; de er i højere grad ensomme, de oplever oftere dårlig stemning i hjemmet, de har ringere skoleglæde og dårligere social og faglig selvtillid. I figur 5 kan man fx se, at det er 23 pct. af dem, der er tilfredse med deres krop, der også er glade for at gå i skole mens det kun gælder for ni pct. af de unge, der er utilfredse med deres krop. I samme figur kan man se, at 37 pct af de unge, der er tilfredse med deres krop, svarer, at de har det rigtig godt for tiden. Blandt de unge, der er utilfredse med deres krop, er det blot 12 pct., der svarer sådan. I figur 6 kan man se, at 23 pct. af de unge, der ikke tænker så meget på deres vægt, svarer, at de altid er glade for at gå i skole det er kun 16 pct. af dem, som ofte eller hele tiden tænker på deres vægt. 37 pct. af dem, der ikke tænker så meget på deres vægt og kun 24 pct. af dem, der tænker meget på deres vægt, siger, at de har det rigtigt godt for tiden. Om utilfredshed med egen krop øger sandsynligheden for, at de unge oplever, at der er dårlig stemning derhjemme, om ensomhed får unge til at tænke mere på deres vægt, og om utilfredshed med egen
8 ANALYSE FRA BØRNERÅDET: MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP BØRNEINDBLIK NR 2 JANUAR FIGUR 5 KROP OG TRIVSEL Er aldrig ensom Er altid glad for at gå i skole Oplever altid god stemning hjemme Er én af de dygtigste i skolen Er én af dem, de andre altid gerne vil være sammen med Har det rigtig godt for tiden 45% 17% 23% 9% 18% 8% 11% 17% 9% 37% 12% Tilfreds med egen krop* Utilfreds med egen krop** *Dækker meget tilfreds, tilfreds, midt i mellem og ved ikke **Dækker utilfreds eller meget utilfreds FIGUR 6 VÆGT OG TRIVSEL Er aldrig ensom Er altid glad for at gå i skole Oplever altid god stemning hjemme Er én af de dygtigste i skolen Er én af dem, de andre altid gerne vil være sammen med Har det rigtig godt for tiden 47% 25% 23% 17% 14% 13% 14% 37% 24% Tænker IKKE så meget på vægt* Tænker meget på vægt** *Dækker tænker nogle gange, sjældent, aldrig eller ved ikke, om de tænker over, om de vejer for meget eller for lidt **Dækker tænker ofte eller hele tiden, om de vejer for meget eller for lidt krop forringer unges faglige selvtillid i skolen, kan vi ikke afgøre. Forholdene mellem de unges sociale, familiære og kropslige oplevelser og vurderinger er komplekse, og der kan ikke tegnes entydige kausale streger mellem dem. Men analysen viser, at unge, der er utilfredse med deres krop og/eller tænker meget på, om de vejer for lidt eller for meget, har større sandsynlighed for også at være ringere stillet i forhold til de andre nævnte faktorer.
9 ANALYSE FRA BØRNERÅDET: MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP BØRNEINDBLIK NR 2 JANUAR METODE: HVORDAN HAR VI LAVET UNDERSØGELSEN? KVANTITATIV DEL De kvantitative data er resultatet af første spørgeskemaundersøgelse i Børnerådets nye Børne- og Ungepanel. Panelet består af elever fra 7. klasse fra 110 klasser fra almenområdet 5 og 11 klasser fra specialområdet fordelt over hele landet børn har svaret på det første spørgeskema. Det giver en svarprocent på 76 pct. De deltagende klasser er en del af et tilfældigt udtræk foretaget af Danmarks Pædagogiske Universitet. Der er lidt flere piger, der har svaret på spørgeskemaet (51,6 pct.), end der er blandt børn i 7. klasse på landsplan (49,1). Forskellen er statistisk signifikant, hvilket betyder, at man i læsningen af resultaterne bør holde sig for øje, at pigerne er en anelse overrepræsenterede. Spørgeskemaundersøgelsen kalder vi Portræt af 7. klasse. Med portrættet undersøges en række temaer, som er en del af 7.-klasseelevernes liv: Skole, familie, sociale medier, fritid og krop, kærester og følelser. Temaerne er valgt på baggrund af Børnerådets indsatsområder for 2014 samt brainstorms med tre 7. klasser på to forskellige skoler. Spørgsmålene til de enkelte temaer er udviklet af Børnerådet. Derudover har Medierådet for Børn og Unge og Sex & Samfund bidraget med viden og input til temaerne Sociale medier og Krop, kærester og følelser. KVALITATIV DEL Vi har gennemført fire uddybende fokusgrupper med elever fra 7. klasse på to forskellige skoler i københavnsområdet. I fokusgrupperne var børnene opdelt i drenge og piger med 4-5 i hver gruppe. 15 af deltagene var 13 år, én var 12 år, og én var 14 år. Alle navne er ændrede i rapporten af hensyn til anonymitet. Citater kan være tilpasset af hensyn til læsbarhed. Interviewene varede min. og var semistrukturerede med en interviewguide, som tog udgangspunkt i resultaterne fra den del af spørgeskemaundersøgelsen, der handlede om krop, kærester og følelser. Interviewene handlede om at få de unges forklaringer på resultaterne samt at komme med eksempler fra deres eget liv. LITTERATUR Nielsen, Jens Christian, Niels Ulrik Sørensen og Martha Nina Osmec, 2010: Når det er svært at være ung i DK, Center for Ungdomsforskning, Nielsen, Jens Christian, Niels Ulrik Sørensen, Noemi Katznelson og Sille Duclos Lindstrøm: Den svære ungdom, Hans Reitzels Forlag, Rasmussen, Andrea og Pernille Due (red.): Skolebørnsundersøgelsen 2010, Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen 2011: National Sundhedsprofil Unge Det er ikke alle specialskoler, der er organiseret omkring klassetrin. I de tilfælde, hvor en udvalgt skole ikke har 7. klassetrin, har lærerne på skolen udvalgt en gruppe børn, der er vurderet alderssvarende. Alle specialklasser har haft spørgeskemaet til gennemlæsning og vurderet det egnet til deres netop deres børn og deres særlige behov. BØRNEINDBLIK NR. 2/ ÅRGANG 5. FEBRUAR 2014 ANALYSE HEIDI SØRENSEN HEIDI@BRD.DK T: REDAKTØR FLEMMING SCHULTZ FLTZ@BRD.DK T: BØRNERÅDET VESTERBROGADE 35A 1620 KØBENHAVN V BRD@BRD.DK
BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG
BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereBØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET
BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse
Læs mereBØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET
BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereBØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL
BØRNEINDBLIK 8/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 8/2014 1. ÅRGANG 21. NOVEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES FRITIDSLIV ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL Børn med et aktivt fritidsliv er oftere i god
Læs mereBØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET
BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede
Læs mereBØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING
BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2015 2. ÅRGANG 26. MAJ 2015 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING Når unge oplever mobning på nettet, reagerer
Læs mereBØRNEINDBLIK 3/15 ANALYSE: UNGES MEDIEFORBRUG OG TRIVSEL STORT MEDIEFORBRUG KAN SKADE UNGES TRIVSEL
BØRNEINDBLIK 3/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/215 2. ÅRGANG 1. JUNI 215 ANALYSE: UNGES MEDIEFORBRUG OG TRIVSEL STORT MEDIEFORBRUG KAN SKADE UNGES TRIVSEL Når unge er online på alle tider af døgnet,
Læs mereBØRNEINDBLIK 7/14 UNGE HAR IKKE KONTROL OVER DERES ONLINE-LIV
BØRNEINDBLIK 7/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 7/2014 1. ÅRGANG 8. OKTOBER 2014 ANALYSE: 14-ÅRIGES BEHOV FOR VIDEN OM MEDIER UNGE HAR IKKE KONTROL OVER DERES ONLINE-LIV Næsten en tredjedel af alle unge
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/15 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR
BØRNEINDBLIK 5/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2015 2. ÅRGANG DECEMBER 2015 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR De fleste unge synes, det er
Læs mereAnalyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring
Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis
Læs mereBørnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.
Læs mereAnalyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse
Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny
Læs mereET UDFORDRENDE UNGDOMSLIV? OM AT SKULLE PRÆSTERE PÅ ALLE ARENAER
ET UDFORDRENDE UNGDOMSLIV? OM AT SKULLE PRÆSTERE PÅ ALLE ARENAER KULT Konsortiet for forskning i Ungdomsliv, Læreprocesser og Transition på DPU Det er jantelovsagtigt, at man ikke kan få lov til at til
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs merePERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE ELEV PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK En undersøgelse i Børnerådets Børne-
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra
Læs mereBØRNEINDBLIK 1/16 ANALYSE: UNGES KENDSKAB TIL RETTIGHEDER OG OPLEVELSE AF RETTIGHEDER I FAMILIEN HVER ANDEN UNG KENDER IKKE SINE RETTIGHEDER
BØRNEINDBLIK 1/16 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2016 3. ÅRGANG FEBRUAR 2016 ANALYSE: UNGES KENDSKAB TIL RETTIGHEDER OG OPLEVELSE AF RETTIGHEDER I FAMILIEN HVER ANDEN UNG KENDER IKKE SINE RETTIGHEDER
Læs mereBørn og unges digitale liv - kropsbevidsthed og identitet
Børn og unges digitale liv - kropsbevidsthed og identitet N. Zahles seminarieskole d. 1.11.2016 Lone Smidt Pædagogisk fagmedarbejder og projektleder Sex & Samfund Børn og unges digitale liv - kropsbevidsthed
Læs mereBØRNEINDBLIK 4/15 ANALYSE: UNGES TILGANG TIL SOCIALE PROBLEMER I HJEMMET OG I DERES OMGANGSKREDS
BØRNEINDBLIK 4/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2015 2. ÅRGANG SEPTEMBER 2015 ANALYSE: UNGES TILGANG TIL SOCIALE PROBLEMER I HJEMMET OG I DERES OMGANGSKREDS FOR MANGE UNGE OPSØGER IKKE HJÆLP, NÅR DE
Læs mereBørn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat
Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/15 ANALYSE: UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE
BØRNEINDBLIK 6/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/215 2. ÅRGANG DECEMBER 215 ANALYSE: UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE Børnerådets
Læs mereFaktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mereBørnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan
Læs mereLæringsmål Beskrivelse Fag og emner Færdigheds og vi- densområde Tid Materialer
1. HVAD ER SUNDHED? Beskrivelse Underviseren indleder en kort snak om temaet sundhed og hvorfor vi arbejder med det i folkeskolen. Dette kan foregår som en brainstorm, hvor der bl.a. kan tages udgangspunkt
Læs mereBØRNEINDBLIK 1/15 ANALYSE: BØRNEHAVEBØRNS BRUG AF DIGITALE MEDIER BØRNEHAVEBØRN VIL HELLERE SPILLE PÅ IPAD END LEGE MED ANDRE BØRN
BØRNEINDBLIK 1/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2015 2. ÅRGANG 6. APRIL 2015 ANALYSE: BØRNEHAVEBØRNS BRUG AF DIGITALE MEDIER BØRNEHAVEBØRN VIL HELLERE SPILLE PÅ IPAD END LEGE MED ANDRE BØRN Hvad vil
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereTEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT
TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereRedigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs mereResultater fra den nationale trivselsmåling. Tabelrapport
Resultater fra den nationale trivselsmåling 2018 Tabelrapport Udarbejdet af Dansk Center for Undervisningsmiljø December 2018 02 I Indholdsfortegnelse Den nationale trivselsmåling 2018 ------------------------------------------
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål
Læs mereResultaterne fra den nationale trivselsmåling 2017
Resultaterne fra den nationale trivselsmåling 2017 Tabelrapport INDHOLDSFORTEGNELSE 02 Indholdsfortegnelse Den nationale trivselsmåling Svaroverblik 0.-3. Klasse 5 Indikatorer for trivsel 11 4.-6. klasse
Læs mere7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter
Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering klasse. 55% har deltaget.
Undervisningsmiljøvurdering 2016 0-3 klasse. 55% har deltaget. 1. Jeg er en: Dreng 19 svar 44% Pige 24 svar 56% 2. Er du glad for din skole? Ja, meget 27 svar 63% Ja, lidt 16 svar 37% Nej 0 svar 0% 3.
Læs mereTrivsel i folkeskolen, 2015
Trivsel i folkeskolen, 2015 Den første nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført i perioden 26. januar til 24. marts 2015. Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen og skal give
Læs mereIndeklima og medbestemmelse
Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL UNGES FRITIDSLIV En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet april 2019 Grafisk design: Peter Waldorph
Læs mereAldersfordeling på børn i undersøgelsen
Jeg synes, det er svært at bo hos to, og jeg er tryggest hos min mor, men elsker min far men vil gerne bo fast hos min mor og bare se min far, når jeg har lyst Dette analysenotat om børn i skilsmisse baserer
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015
Læs mereUnge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge
ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre
Læs mereUnges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereKlimaforandringer 2009
Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer
Læs mereNotat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19
Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,
Læs merePresse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne
Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes
Læs mereSociale relationer og fællesskab blandt skolebørn
Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Temadag for Databasen Børns Sundhed 10. januar 2019 Bjørn Holstein Professor emeritus Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Sociale relationer
Læs mereFysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?
Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereUngdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik
Læs mereEleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!
Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal
Læs mereTrivselsmåling 0. til 3. klasse
Trivselsmåling 0. til 3. klasse 2. Hvilken klasse går du i? 1 3 23% 20% 20% 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 3. Er du dreng eller pige? 1 51% 4 Pige Dreng 4. Hvor længe har du gået på skolen? 1
Læs mereUniversity of Copenhagen
University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,
Læs mereDen svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010
Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereEn rigtig familie Delresultater fra en undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Juni 2011
En rigtig familie Delresultater fra en undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Juni 2011 Selv om kernefamilien er den mest udbredte familieform, er der mange af børnene i 5. klasse, der bor på andre
Læs mereBilag 4: Elevinterview 3
Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.
Læs mereUMV-RAPPORT (Undervisningsmiljøvurdering)
UMV-RAPPORT (Undervisningsmiljøvurdering) Marts 2019 Skolen har udarbejdet en UMV der primært basere sig på spørgerskemaer, der vurdere det æstetiske miljø, det psykiske og det fysiske miljø. Med udgangspunkt
Læs mereUndervisningsmiljøundersøgelsen danner grundlaget for undervisningsmiljørepræsentanternes arbejde med skolens undervisningsmiljø.
Undervisningsmiljøundersøgelse 2016 Skolen har i foråret 2016 gennemført den Nationale trivselsundersøgelse med tillægs spørgsmål omkring de fysiske- og æstetiske omgivelser. Trivselsundersøgelsen plus
Læs mereTrivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger
Trivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger Formålet med workshoppen Alle trives i min forening eller gør de? De sårbare unge Inkluderende idrætsfællesskab Next step 2 Peter Bennett Inklusionskonsulent
Læs mereMental sundhed i skolen
TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige
Læs mereUNGES SYN PÅ KROP OG KROPSIDEALER EN UNDERSØGELSE FRA SEX & SAMFUND
UNGES SYN PÅ KROP OG KROPSIDEALER EN UNDERSØGELSE FRA SEX & SAMFUND INDHOLD 1. BAGGRUND OG FORMÅL 1. Baggrund og formål....3 2. Hovedkonklusioner.... 4 3. Analyse af undersøgelsens resultater.... 6 3.1
Læs mere#KROP. Uge Sex Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund
#KROP Uge Sex 2018 Lone Smidt ls@sexogsamfund.dk National projektleder Sex & Samfund INDHOLD Krop og trivsel i tal herunder resultater fra Sex & samfunds undersøgelse om unges kropsidealer og syn på egen
Læs mere15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl
Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Islev Skole, klassetrin Rødovre Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Rødovre Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Korsvejens Skole, klassetrin Tårnby Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Tårnby Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT. Bistrupskolen, klassetrin Rudersdal Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT Rudersdal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT. Gl Hasseris Skole, klassetrin Aalborg Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT Aalborg Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold
Læs mereFRIVILLIG MÅLING: UNDERVISNINGSMILJØVURDERING DECEMBER /19 SKOLERAPPORT. Herfølge Skole, klassetrin Køge Kommune
FRIVILLIG MÅLING: UNDERVISNINGSMILJØVURDERING DECEMBER 2018 2018/19 SKOLERAPPORT Køge Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser
Læs mereSKOLEÅRET 19/ /19 SKOLERAPPORT. Ringe Kost- og Realskole, klassetrin Faaborg-Midtfyn Kommune
SKOLEÅRET 19/20 2018/19 SKOLERAPPORT Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering UMV Sydvestjyllands Efterskole 2016
Undervisningsmiljøvurdering UMV Sydvestjyllands Efterskole 2016 4 faser i UMM 1. Kortlægning af elevernes/de studerendes undervisningsmiljø 2. Beskrivelse og vurdering af resultaterne fra kortlægningen
Læs mereTrivselsmåling på Elbæk Efterskole
Trivselsmåling på Elbæk Efterskole 27/6-2017 Social trivsel Er du glad for din skole? Meget tit 35 53,8 45 60 80 57,1 Tit 20 30,8 26 34,7 46 32,9 En gang i mellem 10 15,4 3 4 13 9,3 Sjældent 0 0 0 0 0
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Skanderborg Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole, klassetrin Københavns Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole, 4.-9. klassetrin Københavns Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3
Læs mereUndersøgelsen har været delt op i to undersøgelser én for 4-9. klasse og én for 3. klasse.
Resultatet af den første nationale trivselsundersøgelse for eleverne Undersøgelsen har været delt op i to undersøgelser én for 4-9. klasse og én for 3. klasse. Overordnet set går det rigtig godt på skolen.
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT. Grønnevang skole, klassetrin Hillerød Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT Hillerød Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Skanderborg Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens
Læs mereTRIVSEL- OG UMV- MÅLING FOR NORDSJÆLLANDS GRUNDSKOLE /17 SKOLERAPPORT
TRIVSEL- OG UMV- MÅLING FOR NORDSJÆLLANDS GRUNDSKOLE 2017 2016/17 SKOLERAPPORT Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF, 4.-9. klassetrin Fredensborg Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE /18 SKOLERAPPORT. Stenløse Privatskole, klassetrin Egedal Kommune
TRIVSELSUNDERSØGELSE 2017 2017/18 SKOLERAPPORT Egedal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold
Læs mereBørn med AUTISME i skolen
Inklusionsundersøgelse 2017 Børn med AUTISME i skolen Siden inklusionsloven i 2012 har Landsforeningen Autisme hvert år taget temperaturen på børn med autismes trivsel i skolen. Undersøgelsen i år, April
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Buddinge Skole, klassetrin Gladsaxe Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Gladsaxe Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE /17 SKOLERAPPORT. Albertslund Ungecenter, klassetrin Albertslund Kommune
TRIVSELSUNDERSØGELSE 2016 2016/17 SKOLERAPPORT Albertslund Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold
Læs mereMetode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec
14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.
Læs mereKORINTH EFTERSKOLE EFTERÅR /19 SKOLERAPPORT. Korinth Efterskole, klassetrin Faaborg-Midtfyn Kommune
KORINTH EFTERSKOLE EFTERÅR 2018 2018/19 SKOLERAPPORT Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens
Læs mereUNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE /17 SKOLERAPPORT. Nørre Aaby Realskole, klassetrin Middelfart Kommune
UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE 2017 2016/17 SKOLERAPPORT Middelfart Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT. Holmstrupgård - Psykiatri for unge, klassetrin Skoler uden kommunetilknytning
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT Skoler uden kommunetilknytning Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Fjordskolen, Lysholm, klassetrin Roskilde Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Roskilde Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Heldagsskolen Lindersvold, klassetrin Skoler uden kommunetilknytning
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 201/17 SKOLERAPPORT Skoler uden kommunetilknytning Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3
Læs mereDen nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet
Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Gentofte Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af figurer...3
Læs mereUMV PÅ VGE /18 SKOLERAPPORT. Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole, klassetrin Varde Kommune
UMV PÅ VGE 2017-18 2017/18 SKOLERAPPORT Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole, 4.- 9. klassetrin Varde Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om
Læs mereTEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013
TEENAGERE deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 De sociale medier medfører store forandringer i vores sociale liv - og dermed også vores fællesskab, kultur og omgangsformer.
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 94,8%
beelser: 145 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 94,8% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mere