Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?



Relaterede dokumenter
Sommerhøjskolen på Kaarsbergcentret 27. juli 2010

CO2 VENLIG MAD. -Et nyt kostråd? Lektor Anne Grete Rasmussen Ernæring og sundhed Ankerhus, University College Sjælland,

Fra FN mål til bæredygtig mad i Sorø?

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

SPIS SORØ vildt og lokalt

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon

Inviter klimaet med på middag

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer.

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

BILAG 3 Monica Christiansen

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

USA Kina Side 2 af 12

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv.

Kostpolitik ved egenproduktion

Folkeskolens afgangsprøve Maj Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Kilde:

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet.

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

Kostpolitik i Dagmargården

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

De nye Kostråd set fra Axelborg

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

CASE 1: Nikolajs lasagne

Forslag til dagens måltider

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

KOSTPOLITIK BØGELY SKOVBØRNEHAVE

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet

Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år? Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation?

en Guide til din affaldssortering

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011

HELE VERDEN I KØKKENET

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Kvægbedriftens klimaregnskab

Notat. Svar på spørgsmål fra Cecilia Lonning- Skovgaard og Jakob Næsager vedr. indstilling om godkendelse af Mad- og Måltidsstrategien

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

1. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv (Sammenhæng)

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Strategi for skolemad

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse

Kost og sundhedspolitik

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Nyheder fra DMA 11. og 12. oktober Grethe Andersen, Måltider og Ernæring

Future food. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

Elforbrug og energirigtige skoler

en Guide til din affaldssortering

Om Circular Computing

Hvilken rolle skal kød spille i fremtiden?

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

Det bæredygtige måltid. Birgitte Escherich, Direktør, partner Cand. scient. pol., kok

er i dag ressourcer 81 kg bioaffald pr. husstand i Slagelse Kommune bliver hvert år brændt af. Det er meget bedre for miljøet at genbruge det.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline

Hvad bruges maden til

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

De officielle kostråd

Kostpolitik

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring K1 + K2

Din livsstil. påvirker dit helbred

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

Danmarks energirejse

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

MAD OG MÅLTIDER I BØRNEHAVEN

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

CASE 2: Lauras brunch

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune

Transkript:

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1

Disposition Præsentation FruGrøn fra Sorø Sundhedsmæssige udfordringer Energiforbrug og CO2 Klimavenlige måltider - valg, transport og spild af fødevarer - Nye kostråd til soranere? Ideer til et grønnere Sorø Kaffe og kreativ klimavenlig kage Diskussion og opsamling på ideer 2

Sundhed er mere end livsstil Det smalle sundhedsbegreb: Livsstile: Kost-Rygning-alkohol-Motion- KRAM Det brede og positive sundhedsbegreb: Sundhedsbegrebet kaldes bredt, fordi både livsstil og levevilkår har betydning for sundheden. Livsstil er den måde, vi lever på vores vaner. Levevilkår er de rammer, det omgivende miljø og samfund giver os at vælge indenfor. Livsstil og levevilkår indvirker på hinanden Sundhedsbegrebet kaldes positivt, fordi sundhed ikke kun handler om fravær af sygdom. Det er også et spørgsmål om livskvalitet og velvære, både fysisk, psykisk og socialt (kilde 1) Det optimistiske, originale og omsorgsfulde sundhedsbegreb: (AGR) 3

Fremtidens sundhedsproblem Stigende emission af menneskeskabt (Måles i CO2-ækv.) Danmark: 10 tons CO2 pr. person pr år Nepal og Uganda: 0,1 CO2 pr. person pr år USA: 20 tons CO2 pr. person pr år Konsekvenser: stigende temperatur naturkatastrofer Energiforbrug i husholdninger I Vest og Centraleuropa er forbrugsudgifterne steget med 25 % fra 1990 til 2005. Vigtige faktorer der fremmer forbruget, er bl.a. stigende indkomster, globalisering af økonomien, teknologiske gennembrud (såsom internet og mobiltelefon), mindre husstande og en aldrende befolkning, Boliger, mad og drikkevarer er sammen med mobilitet nogle af de faktorer, der i løbet af en Livscyklus har størst indvirkning på miljøet, hvad angår ressourceforbrug, drivhusgasser, forsuring og ozonnedbrydende stoffer. (Kilde 2) 4

Hvor kan vi gøre en indsats? Energi-produktionsteknologier: gas, olie, kul, atom vedvarende energi: vand, sol, vind, jord bioenergi Energiforbrugende processer: Mad Transport Tøjvask Underholdning m.v. Sektorer: husholdning, institutioner, service, industri m.v. 5

Ideer til CO2 tiltag 1. Tekniske besparelser: lavenergipærer, vindmøller 2. Adfærdsbesparelser: dem vi skal finde på ;0) KOMFORT: Eksempler: - Nedsættende At spare for at give afkald på bekvæmmelighed - Neutrale Det gør ikke ondt at ændre vaner - Øgende At få det bedre/nemmere/ Sjovere med mindre energiforbrug Viden Holdning - Handling 6

Fødevarers drivhuseffekt Drivhuseffekt Gram CO2-ækv. Svinekød 3.320 Letmælk 1.200 Ost 11.300 Hvedebrød 843 Kartofler 215 Gulerødder 122 Løg 382 Tomater 3.450 Kilde: Miljøstyrelsen arbejdsrapport 5/2006 Miljøvurdering af konventionel og økologisk avl af grøntsager 7

Tænkte måltider til en familie Måltid 1 Måltid 2 Måltid 3 Svinekød 0,75 kg 0,75 kg 0,4 kg Kartofler 0,5 kg 0,5 kg 1 kg Brød 0,5 kg 0,5 kg 0,5 kg Mælk 1 liter 1 liter 1 liter Gulerødder 0,5 kg 0,5 kg 0,5 kg Løg 0,4 kg 0,4 kg 0,2 kg Tomater 0,5 kg 0 kg 0 kg Drivhuseffekt 6,1 kg CO2 4,4 kg CO2 3,3 kg CO2 Måltid 2: Fravalg af drivhustomater nedsætter CO2 med 28% Måltid 3: Halvering af kød nedsætter C02 med 25% Beregn hvor mange kg CO2 vegetarer sparer klimaet for! Omarbejdet efter Kilde:Miljøstyrelsen arbejdsrapport 5/2006 Miljøvurdering af konventionel og økologisk avl af grøntsager 8

Kød der tæller.og madspild 1 kg: Drivhuseffekt kg CO2-ækv. Eutrofiering kg NO3-ækv. Svin 3,3 232 Okse 37,0 3190 Kylling 3,6 195 Kilde:Dalgaard, Randi et.al.(2007) Danish pork production Århus Universitet Madspild: En dansker smider årligt: 135 kg organisk affald ud, heraf 65 kg direkte spiseligt Ideer til genanvendelse af rester? 9

Transport af fødevarer Nødvendig transport, ja men Stop import af drikkevand Stop import af æbler i den danske sæson m.v. Eksempel vin fra: New Zealand, 20.000 km Chile og Sydafrika ca. 10.000 km Sydeuropa ca. 2.000 km Tyskland ca. 700 km Danske æbler ca. 320 g CO2 pr. kg Importeret frugt fra 1100g 10.570g CO2 pr. kg 10

Transport energi i levnedsmidler [1] Lastbil..1,8 MJ/t-km svarende til 133 g CO 2 pr. tons pr. kørt km Skib..0,7 MJ/t-km svarende til 56 g CO 2 pr. tons pr. sejlet km Tog.0,7 MJ/t-km svarende til 47 g CO 2 pr. tons pr. kørt km En anden kilde angiver 168g CO2 for lastbil og 10,6g CO2 for skib Kilde:Dalgaard, Randi et.al.(2007) Danish pork production Århus Universitet [1] Munksgaard, Jesper et. al, Transportindholdet i levnedsmidler et for projekt, AKF 8/2001

CO2 tips til soranere Måltider: Planlæg indkøb Brug årstidens produkter Køb lokalt fisk fra søerne? Køb varer der er lidt forarbejdet Køb Ø-mærket, spis op, genbrug rester også fra Sejers bageri;0) Andre ideer? Selvforsyning i Sorø? Plant træer og frugt i Sorø Genbrug og genanvendelse Skriv jeres 3 ideer til hvad I selv kan gøre: ( præmier) 12

Grønne ideer til at gøre Sorø grønnere ( deltagernes forslag skrives på her) Tak til Sejers bageri for en pose daggamle grovboller ( andemad;0) Tak for opmærksomheden Læs mere på min hjemmeside: www.frugrøn.dk - der er en side for soranere: Grøn Sundhed i Sorø - Og du kan skrive gode ideer til mig her. 13