Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2013



Relaterede dokumenter
Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2013

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2010

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2011

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2010

Naturvejlederløntilskud Årsrapport Referencenummer: Navn naturvejleder: Helen Holm. Navn arbejdsgiver: Center for Uddannelse

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Formidling på reservaterne

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Naturvejlederløntilskud Årsplan 2013

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2011

Naturvejlederløntilskud Årsplan 2014

Naturvejleder løntilskud

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2011

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2011

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2010

Ansøgning om tilladelse til opsætning af formidlingsskjul i skoven ved Stubbe Sø

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2013

Naturvejlederløntilskud Årsplan 2011

Præsentation af Fugleværnsfonden

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2013

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2013

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2013

Naturvejlederløntilskud

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2013

- Etablering og arbejdet med nyt naturcenter på Amager strandpark:

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2013

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2013

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2013

Lokaludvalgenes puljer

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Antal deltagende borgere/børnefamilier:

Referat af møde i Arbejdsgruppen Bøjden Nor Den 19. november 2015 hos Finn og Inge

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2013

Nyhedsbrev, november 2003

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2010

Velkommen til årets sidste nyhedsbrev

Konflikthåndtering mødepakke

Ny Naturvejlederordning fra 2016

Energi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed

Kort historie om Nordborg Marathon


Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Indhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6

Referat af møde i arbejdsgruppen i Vaserne Onsdag den 12. december 2018

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Efterårsferie!

Strategi for Gedser Fuglestation

Påske - og solen skinner :)

Bestyrelsesmøde 4.9. kl. 19 hos Bjarne, Borgmesterløkken 3, 2tv, Sønderborg

København den 1. april Indstilling af Ugebrevet A4 til Bordingprisen for visuel formidling 2014

Hvad synes du om indholdet af kurset?

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook

Lørdag den 22. maj 2010 blev en stor dag for Dansk Bueskytteforbund. Ved guldfinalestævnet blev det til fire guld og en sølv medalje!

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Æbelø den Juni 2008

Formandens beretning ved generalforsamlingen 21. november 2015

Nyhedsbrev. November glasværket A/S Norvangen 3D, opg. A, 2. sal 4220 Korsør Tlf Fax

Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige

Den mobile kulturguide Formidling af kulturelle tilbud i kommunen

Referat - Minutes of Meeting

NATUR & FÆLLESSKAB RED BARNETS NATURVEJLEDER- OG FRILUFTSLIVSPROJEKT FOR UDSATTE BØRN I DANMARK. Årsrapport og strategi,

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

Referat af møde i arbejdsgruppen ved Gundsømagle Sø onsdag den 29. august 2018

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

Formidlingsstrategi, version 1

Sommerferie Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.

Tips til siden Slægtstræ

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

FÅ SVAR PÅ DINE PC-SPØRGSMÅL:

Tidender & Meddelelser for Aarhus Fotografiske Amatørklub

Strategi for Gedser Fuglestation

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

SYLT LAUF Marts

Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang semester for Pædagoguddannelsen i Odense.

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Årsberetningen for Lyndby Kulturforening 2018

INDSPIL NR. 49. Maj /juni 2015

OutdoorMums: Efterfødselstræning og naturvejledning

BØRNEKULTUR NYT juni 2013

Naturvejledning på Morslands Historiske Museum

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til

Besøgstal. Hvordan stemte besøgstallet i forhold til jeres forventninger?

Kulturhuset Pulsen Efterår 2018

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Undervisningsevaluering Kursus

Transkript:

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2013 Referencenummer: 101014 Navn naturvejleder: Allan Gudio Nielsen Navn nærmeste leder: Elise Frydensberg Arbejdssted: Fugleværnsfonden Adresse: Vesterbrogade 140 Postnummer/By: 1620/Kbh.V (Se vejledningen bagerst i dokumentet før du skriver årsrapporten) Kort resumé af årets vigtigste begivenheder: To af årets vigtigste begivenheder må helt klart være de to BioBlitz, som blev afholdt på Fugleværnsfondens reservater i 2013. Endelig var her et nyt koncept, hvor man som NATURvejleder kunne formidle rendyrket biodiversitet og ikke sundhed, kulturhistorie, borgerinddragelse eller andre (nok så vigtige) emner, som er oppe i tiden inden for naturvejlederkredse, men sjældent fænger 100% for en dedikeret naturformidler. Personligt synes jeg, at vi igennem mange år har forsømt at fokusere på også at udvikle naturformidlingen herhjemme. På årets naturvejlederkonference i Rold Skov er der således ingen workshop, der har natur som emne. Håber der snart sker et skifte her. Mere om BioBlitz længere nede i teksten. Fugleværnsfondens første landskendte og live-sendte havørnepar ved reservatet Saksfjed kom til at fylde en stor del af arbejdstiden i første halvår 2013. Et godt eksempel på, at der ofte dukker uventede ting op inden for en løntilskudsperiode, som ikke er en del af ansøgningen, men er alt for vigtig til at ignorere. Havørneparret slog alle rekorder, når det gælder hits på DOFs hjemmeside og tilgang af nye medlemmer til foreningen. Da jeg forsøgte mig med årets første udryknings-tur til ørnene, som er en del af det nye løntilskud, dukkede der på trods af den meget korte frist, et stort antal gæster op til turen. Turen blev annonceret på nye medier som Facebook og Twitter og det virkede. En sjov oplevelse på turene var, at følge ørnene på reden live via en bærbar computer. En lille, men alligevel vigtig begivenhed for undertegnede, var afholdelse af tur nummer 1000 for Fugleværnsfonden den 14/5. Turen blev afsluttet med en hyggelig jubilæum-fest for de fremmødte. Delmål: (Beskrivelse af hvad du har opnået inden for de forskellige delmål. Dvs. aktiviteter, resultater mv.) Delmål 1: Nye typer ture og aktiviteter i reservaterne: BioBlitz. Som nævnt før var dette året mest spændende tiltag. Søndag den 30/6 og lørdag den 17/8 blev de to arrangementer afholdt på henholdsvis Vaserne og Hyllekrog-reservaterne. Inden da var der blevet brugt en masse tid med at skaffe eksperter, som både var dygtige inden for deres felt, og som også kunne formidle deres viden. Jeg fik god hjælp af naturvejleder Mia Lindegaard til at finde flere gode kontakter på Zoologisk Museum i København, men hovedparten af eksperthjælpen kom via hjemmesiden www.fugleognatur.dk (F&N) Således havde jeg til begge arrangementer et fantastisk hold af kompetente naturnørder og fremragende formidlere det var jo dømt til at blive en succes! I Vaser- 1

ne var der inden BioBlitzen blevet lavet et turprogram, så de besøgende kunne vælge mellem en lang række ture i løbet af dagen og natten sidste deltagertur sluttede ved midnat! Allerede i løbet af eftermiddagen blev det klart, at Vaserne pludselig lå på en suveræn førsteplads på F&N når det gjaldt flest registrerede arter i 2013! Hyllekrog nåede op på en flot 5 plads. Der blev høstet mange erfaringer i forhold til fremtidige BioBlitz på reservaterne (og vigtig viden for Fugleværnsfonden) og jeg deltager naturligvis på det nye BioBlitz/Biodiversitets netværksmøde på Trente Mølle sidst i januar 2014. Mere om BioBlitz i årsplan 2014. BioBlitz i Vaserne. Turfolderen. Ganske vist ikke en nyhed, men efter et års pause var det bemærkelsesværdigt at se hvor mange nye turdeltagere, som deltog på turene. En del af de nye ansigter kan tilskrives ovennævnte havørnepar ved Saksfjed, men mange af deltagerne kunne også fortælle, at de var blevet opmærksomme på turene via turfolderen snuppet i en folderkasse på nærværende reservat. Desuden har et stort arbejde med at få turene omtale i lokale medier også haft en effekt. Udrykningsture. Det blev til i alt fire udrykningsture i 2013. Altså lidt færre end de planlagte 5-10 ture, hvilket skyldes et for kompakt turprogram, der ikke levnede plads til så mange flere ekstra spontane ture. Af samme grund er der i 2014 lagt flere huller ind i turprogrammet i håb om, at der i de ledige perioder vil dukke noget spændende op, eller at en ny ide kan afprøves. Under alle omstændigheder har konceptet helt klart været en succes, når man ser på deltagerantallet i forhold til den meget korte annoceringstid et døgn. Som nævnt før blev konceptet afprøvet første gang i forbindelse med havørnene ved Saksfjed. De fleste deltagere havde set opslaget på Facebook, hvorimod jeg til turene kun har haft lille respons via Twitter. Da der i september var en af de største forsamlinger af hvepsevåger på Falsterbo i nyere tid, rykkede jeg ud på både Twitter og Facebook. Fremmødet var flot ved Hyllekrog næste dag i betragtning af, det var en almindelig hverdag. Om naturvejlederen nu er skyld i et vist pjæk på de danske arbejdspladser er uvist. Langt fra alle deltagere var i pensionsalderen 2

Fugleværnsfondens mediedarlings. LIFE+ - Sølsted Mose. Der blev af undertegnede afholdt en enkel tur omhandlende projektet. Jordfordelingen kom først endelig på plads i sommer, og de første større naturplejetiltag starter først for alvor i februar- og martsmåned 2014. Den højere vandstand, som er en konsekvens af de nye plejetiltag, betyder, at de eksisterende stier, gangbroer m.m. i store dele af året vil være sat under vand. I 2013 blev der derfor også brugt tid på opsyn og udkast til et nyt stisystem i reservatet. Der vil i 2014 blive afholdt flere ture, bl.a. en BioBlitz, for at sætte fokus på projektet og mosens specielle natur og kultur. Ligeledes skal der udarbejdes nye plancher og foldere. Delmål 2: Styrkelse af det selvorganiserede friluftsliv bl.a. gennem ny teknologi i formidlingen og Mobilt Naturrum: Mobilt Naturrum: I efteråret 2012 blev Det Mobile Naturrum opsat ved Ravnstrup Sø. Den besøgende når frem til naturrummet via en spændende natursti, som snor sig igennem en mose bl.a. via en cirka 50 meter lang boardwalk over åbent vand. Selve naturrummet er placeret i en smuk, gammel naturskov og er det første, den besøgende møder, når man træder ind i skoven. I naturrummet er der placeret et bord og to stole. Der er opsat en planche, som med meget få ord fortæller om flagspættens geniale tilpasninger til et liv i træer. Planchen er inspireret af et besøg til flere finske naturcentre. Fra foråret 2013 har den besøgende også kunne låne feltgrej i naturrummet til selv at gå på opdagelse i det nærliggende vandhul og å. Grejet endte flere gange nede ved shelter-området, men forsvandt aldrig helt fra reservatet. Så på den front blev der gjort gode erfaringer, når det gælder selvbetjening af feltudstyr til besøgende i reservateterne. I naturrummet blev der også opsat en planche forsynet med QR-koder, der linkede til en række naturvejleder-videoer på Fugleværnsfondens hjemmeside og Youtube. Se videoerne på www.fugleværnsfonden.dk fra hjemmesidens forside klikker man ind under Det Mobile Naturrum Det Mobile Naturrum er æstetisk flot, men desværre blev opgaven ikke løst helt som ønsket under min orlov i 2011. Tanken var at naturrummet skulle kunne pakkes ned i en trailer, og de enkelte delelementer skulle let kunne transporters ud i reservaterne. Det er ikke helt tilfældet. Hver gang naturrummet skal flyttes, kræves det en større kassevogn, og det er både dyrt og besværligt. Det kræver desuden to mand at transporte- 3

re de tre vægge og taget, som ikke er specielt handy at håndtere. Især i blæsevejr. Og lige netop blæsevejr er en af årsagerne til, at Naturrummet ikke er rykket til det næste reservat i rækken (Stubbe Sø på Djursland), som ellers planlagt. Naturrummet klarede fint stormen Allan, men Bodil krøllede desværre det fuldstændigt sammen. I skrivende stund har vi ikke helt besluttet, om vi skal køre det til en tømrer til en ombygning, så det i fremtiden er lettere at håndtere, eller det i løbet af det tidlige forår bliver opsat som planlagt ved Stubbe Sø, hvis reparationerne kan klares i felten. Et møde med Friluftsrådet udløste desværre ikke ekstra penge til en ny og bedre konstruktion, så der må findes en løsning inden for det eksisterende budget. Under alle omstændigheder synes Fugleværnsfonden, at ideen med Det Mobile Naturrum er god, og hverken Allan eller Bodil skal have lov til at lægge projektet i graven! App: 2013 blev heller ikke året, hvor Fugleværnsfonden lancerede en app til Fugleværnsfondens reservater. Der er ikke fundet penge til at udvikle projektet. Fotoskjul: Til gengæld fik FVF via 15. Juni Fonden en flot donation, så vi i 2014 forhåbentlig kan opføre vores første fotoskjul med envejs-ruder. Flere fotoskjul er også undervejs. Mere om dette i Årsplan 2014. Workshop for fuglefotografer: Den første af i alt tre planlagte workshops om fuglefotografering og færdsel i naturen bliver afholdt den 22 marts 2014 på Rådvad Naturskole. Delmål 3: Udvikling af fugleformidlingen, bl.a. via DOFs Børn og Unge-projekt. Adopter et reservat: Der blev med kun tre ture i 2013 droslet gevaldigt ned på formidlingen i forhold til adoptivklasserne. En af årsagerne skyldes naturligvis lærerkonflikten i foråret. En anden årsag er, at der i øjeblikket kun er tilknyttet to klasser til reservaterne, en i Vaserne og en ved Ravnstrup Sø, hvor sidstnævnte reservat tegner sig for alle tre ture. Børn og Unge-projektet: I forhold til DOFs Børn og Unge-projekt har jeg hjulpet Marie Staun til at udvikle aktivitetsark rettet mod børn og børnefamilier. Aktivitetsarkene kan ses i bladet Fugle og Natur (se vedlagte eksemplarer). Det er desværre meget begrænset økonomi til formidling i dette projekt, så der er ikke sket så meget som håbet på denne front. Derfor brugte jeg i stedet min energi på at udarbejde og afholde et seminar, som jeg for mere end ti år siden foreslog DOF at afholde. Endelig skete der noget! Nye medlemmer bliver nu tilbudt to fuglekurser udbudt af deres lokalafdeling, et om fuglesang og et om trækfugle. Sidst i september underviste jeg sammen med Ole Lilleøre fra lokalafdelingen i Nordjylland 16 kommende kursusledere. Stort set alle lokalafdelinger afholder fuglekurserne her i 2014. Der er rigtig mange ting at lære som ny fuglekikker, og det har vist sig at mange nye medlemmer hurtigt mister modet og falder fra igen. Med de nye kurser er der et håb om en bedre fastholdelse af nye medlemmer i DOF, da der skabes et netværk i lokalafdelingerne, hvor nye medlemmer bedre kan komme i kontakt med ligesindede og få hjælp af mere erfarne ornitologer. Kurser for naturvejeldere: I forhold til denne pind i løntilskuddet, er der blevet brugt mest krudt på at opgradere en række naturskoler og naturvejledere i deres fugleformidling for publikum. I januar besøgte jeg Eva Skytte fra Skovforeningen, som har et spændende projekt kørende med en privat skovejer og et hold pædagoger, som laver naturformidling i skoven. Det blev til en spændende dag med både indendørs teori samt konkrete forslag til, hvordan pædagogerne kunne inddrage fugle i formidlingen i felten. I marts gik turen til Rådvad Naturskole, hvor der også var afsat tid til at undervise det tilknyttede lærerhold af ildsjæle, som både benytter naturskolens tilbud til deres klasser, eller er selvkørende. En meget spændende dag med god inspiration begge veje. Også Marianne fra Skovsgård havde set sit snit til at liste en gruppe formidlere ind i forløbet; netværket af naturvejledere fra Fyn og omegn! Igen en spændende dag med gode ideer til fugleformidlingen. Dagen blev rundet af med en tur til Dovns Klint, hvor deltagerne fik gode fif til at formidle fugle i felten. Desværre blev der ikke rigtig tid til at hjælpe Marianne med ideer til, hvordan hun selv kan opkvalificere fugleformidling på Skovsgård, men et besøg i 2014 er i støbeskeen. Trine Sørensen var faktisk den eneste af de besøgte naturvejledere, som helt havde fattet konceptet og ikke havde indlagt spontane fuglekurser ind i programmet! Det blev til to spændende dage ved Sølyst. En dag til at se på hvilke muligheder der var for at formidle fugle ved naturskolen, og en dag hvor ideerne blev præsenteret og udviklet i samarbejde med Trine. Delmål 4: Fuglefodringsstationer i reservaterne: Ved indgangen til Ravnstrup Sø er den første af de fem planlagte fuglefodringsstationer opsat. Formidlingen er dog ikke helt på plads endnu, men er 4

undervejs. Et velbesøgt fuglefodringsarrangement blev afholdt sammen med den lokale arbejdsgruppe i november. Særlige aktiviteter i forbindelse med NVL-ordningen: (F.eks. bidrag til netværksarbejde, oplægsholder på NVL-uddannelsen, artikler til NVL-bladet eller NVLnyhedsbrevet ol.) Er fortsat en del af redaktionen af Naturvejleder. Har i løbet af året deltaget på fire redaktionsmøder. Andet: Byreservatet Nordhavnen. En ikke planlagt opgave for 2013, men som kom til at fylde rigtig meget af min arbejdstid, var udvikling af et ideforslag til et byreservat i København, nærmere betegnet Nordhavnen. En ide om at drive et formidlingsreservat i en af Danmarks større byer blev vel modtaget af Fugleværnsfondens bestyrelse. Opbakningen var ikke kun mundtlig, flere medlemmer rykkede i felten og til tasterne og vedlagte er det forløbige udkast til, hvordan et sådan formidlingsreservat kunne se ud med Fugleværnsfonden ved roret. Der har i løbet af året være en lang række møder med bl.a. By og Havn, Københavns Kommune og Friluftsrådet, som alle har vist interesse for ideen. Hvad det hele ender med er stadigvæk uvist, men spændende er det i hvert fald! Lykkedes det ikke med at få placeret et formidlingsreservat i Nordhavnen, er der andre alternativer ikke kun i København. Området hvor Fugleværnsfonden drømmer om at skabe et byreservat. Stubben/Nordhavnen forår 2013. Vaserne. Åge V. Jensens Fonde købte i 2013 en stor del af Vaserne. Siden 1999 har Fugleværnsfonden arbejdet tæt sammen med fonden i Vaserne, bl.a. i forhold til formidlingen i området. Jeg har i løbet af året bidraget med ideer til den kommende formidling i området (nyt fugletårn, ny(e) fugleskjul, skiltning, foldere, plancher etc.), og deltaget i flere besigtigelser. 5

Baltic Flyway Projektet sluttede i juli måned. Den sidste opgave i forhold til dette projekt var udvikling af et årstidshjul om landsvalen. Årstidshjulet pryder nu fugletårnet på Nyord. Jeg deltog også i en afslutnings-konference i maj, hvor alle deltagere i projektet deltog. Nyt fugletårn. Den 6/10 stod Fugleværnsfondens nye fugletårn ved Saksfjed klar. Til indvielsen var der mange fremmødte. Udarbejdede tre plancher til fugletårnet og en revideret udgave af reservatfolderen. Havørne web-kamera. Som nævnt ovenfor blev der i januar opsat et web-kamera ved havørneparrets rede i Saksfjed Inddæmning. Da signalet blev sendt live eksploderede antallet af søgninger på DOFs hjemmeside og omtalen i diverse medier var massiv. Undertegnede bidrog med svar på hjemmeside, flere ture, presseomtale m.m. Bøjden Nor. I 2013 blev Bøjden Nor reservatet udvidet. Et nyt stisystem leder den besøgende på en spændende tur i reservatet, og der er opsat nye plancher i begge skjul, på planchehalvtaget og ved p- pladsen. Udarbejdet af undertegnede. Naturbase ved Ravnstrup Sø. I forbindelse med opførelsen af Naturbasen med dertilhørende multlokum, blev der plads til at indrette hele to rum til feltgrej i reservatet. Det ene i naturbasen som drives af Næstved kommune ved naturvejleder Helen Holm, og det andet rummer undertegnedes feltgrej til bl.a. den lokale adoptivklasse. På formidlingsfronten er meget, meget velkørende reservat. Nyt for Fugleværnsfonden. Layoutet og forfattet artikler til Nyt for Fugleværnsfonden. Se vedlagte. Kursusmappe for DOFturledere og formidling ved Novo Nordisk Campus i Hillerød måtte desværre droppes i 2013 på grund af tidsmangel. Jeg overdrog opgaven ved Novo Nordisk til Carl Christian Tofte, som har bidraget til Fugleværnsfondens publikationer i mange år. Statistik over formidlingsaktiviteter: (Indsæt de 5 diagrammer fra indberetningssystemet her) 6

Eventuelle kommentarer til administrationen: (Kommentarer/idéer til samspillet med Friluftsrådets administration) Vedhæftede tabeller ovenfor er meget svære at aflæse når de bliver klippet ind i dokumentet her. Bilagsfortegnelse: (F.eks. bilag med liste over udgivelser fra året der er gået, uddybende materiale vedr. aktiviteter ol.) Bilag 1. Nordhavnen. Bilag 2. Nyt fra Fugleværnsfonden 2013. Bilag 3. Turfolder 2013. Bilag 4. Fugle- og Natur. Rapporten er udfærdiget af: Navn: Allan Gudio Nielsen Dato: 14/1-2014 7

Vejledning: Når du skriver årsrapporten, skal du have for øje hvad der er formålet, og hvem modtagerne er. Der er flere mål med årsrapporten. Den skal kunne fungere som orientering og dokumentation over for Friluftsrådet og evt. over for din direkte arbejdsgiver. Endvidere vil årsrapporten blive tilgængelig for andre naturvejledere og interesserede. Det er tanken at du derved kan være med til at inspirere andre og selv finde inspiration omkring naturvejledning. Fremhæv derfor gerne eksempler på succesfulde arrangementer ol. du har haft gennem året, som kan være til inspiration for andre. Hvad gjorde at de blev succeser? Det kan også være refleksioner over ting, der ikke fungerede, og hvordan det kan gøres anderledes. Endelig kan du anvende årsrapporten som et evalueringsredskab i dit eget arbejde. Forventningerne til omfanget af årsrapporten er 5-10 sider + evt. bilag. Når man modtager naturvejlederløntilskud er det obligatorisk at indberette sin årsstatistik i det fælles indberetningssystem for naturvejledere i Danmark. Diagrammerne, som genereres i indberetningssystemet på baggrund af dine indtastninger, sættes ind i årsrapporten. Du kan læse mere om indberetningssystemet på Friluftsrådets webside. Fotos er velkomne i årsrapporten. Husk at komprimere dem, så filen med rapporten ikke bliver for stor. Sammen med rapporten sendes tre gode fotos fra årets naturvejledning som selvstændige filer i god opløsning. Angiv venligst fotografens navn. Husk forældretilladelse, hvis der er børn på billederne. Friluftsrådet kan med henvisning til kilden frit anvende disse fotos i forbindelse med Friluftsrådets årsberetning, hjemmeside mv. Årsrapport og årsplan (benyt selvstændigt skema til årsplanen) skal være Friluftsrådet i hænde senest d. 15. januar. OBS OBS OBS: Husk at vedhæfte tre gode fotos fra årets naturvejledning 8