Vejledning - august 2012 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Vejledning Tvangsfiksering, patientaggressioner - plejepersonalets opgaver og ansvar Psykiatrisk Center Sct. Hans, Region Hovedstadens Psykiatri
Tvangsfiksering, patientaggressioner plejepersonalets opgaver og ansvar Denne vejledning indeholder flere forskellige elementer til brug i situationer hvor personalet skal samarbejde med vrede, aggressive og udadreagerende patienter. For at mindste middels princip er overholdt, skal mindre indgribende foranstaltninger være prøvet før en patient må tvangsfikseres. Vejledningen indeholder derfor både råd om konfliktnedtrappende kommunikation, en handleplan i forhold til plejepersonalets opgaver, ansvar og roller i forbindelse med tvangsfiksering og tilstødende områder. Tvang må ikke benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt, for at opnå patientens frivillige medvirken. Når forholdene tillader det, skal patienten have en passende betænkningstid. Anvendelsen af tvang skal stå i et rimeligt forhold til det, som søges opnået herved. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes. Når tvangsfiksering er nødvendig skal den foregå så nænsomt som muligt. Vejledningens indhold er ikke opsat i kronologisk (tidsmæssig) rækkefølge som tvangsfikseringen forløber, men er emneopdelt i forhold til væsentlige områder indenfor tvangsfikseringssituationen. Indhold: Forslag til konfliktnedtrappende kommunikation Tvangsfikseringssituationen med rollefordeling/aktionscards Opfølgning efter tvangsfiksering Visitering af patienter ved tvangsfikseringer Dokumentation Foto-guide over nænsomme greb og pålægning af bælte i seng Relevante VIP til denne vejledning: Anmeldelse af arbejdsskader, nærved hændelser og erhvervsbetingede lidelser Dokumentation af sygeplejen Fast vagt og opsyn med den bæltefikserede patient Kollegial psykisk førstehjælp Observationsniveauer Personalarm Psykiatrilov på Psykiatrisk Center Sct. Hans Psykiatriloven tvangsprotokol og obligatorisk efterprøvelse Pjecen Tvang i psykiatrien udgivet af Ministeriet for sundhed og forebyggelse
Forslag til konfliktnedtrappende kommunikation Formål Formålet med disse tips er at give nogle gode råd om kommunikation og adfærd overfor patienter der er vrede og aggressive. Hvad udløser oftest vrede og aggression? Trusler. Truslerne kan være reelle eller indbildte, men fælles er, at patienten føler sig trængt op i en krog. Krænkelse af retten til medbestemmelse. Husk altid på, at patienten har en god grund til at være vred eller aggressiv. Tips og tricks Sørg for at du ikke er alene i situationen. Orienter dine kollegaer. De behøver ikke nødvendigvis være til stede i selve situationen, men i nærheden, således at du kan få hjælp, hvis du ikke kan magte situationen. Vis engagement og interesse for patientens tilstand og humør. Gør det legalt at tale om situationen også selvom det kan være svært og pinefuldt. Anerkend situationens betydning for patienten. Anerkend at patientens ordvalg/sprog umiddelbart kan have anden mening end den mening vi tillægger. Respekter patientens grænser. Tal roligt. Hvis patienten skriger og råber svar da med et roligt nik. Brug aktiv lytning i kommunikationen. Stil empatiske, nysgerrige, interesserede og opklarende spørgsmål, f.eks.: o Spørg patienten hvordan han/hun har det - eller hvad der er sket. o Spørg patienten om han/hun er kommet til skade. o Spørg patienten om hvordan vi bedst kan hjælpe. Kom gerne med forslag, hvis patienten ikke selv har nogle ideer. Tilbyd medicin, gåtur eller anden form for distraktion og adspredelse. Hvis patienten tidligere har håndteret sin vrede og aggression på en hensigtsmæssig måde, da hjælp patienten med at huske og bruge denne. Fremhæv og ros patienten for hvert et forsøg han/hun gør for at berolige sig selv. Giv patienten tid til at falde til ro igen pauser og ro er vigtigt.
Konflikt trappen En systemisk model på de-eskaleringprincipper ved aggressiv/voldelig adfærd Kommunikation: Fokuser på at opretholde kommunikation med pt. Tale til og med patienten Kommunikation: Tale Jeg-sprog" om sagen Handlinger: Bevar roen Vis interesse og åbenhed for problemløsning Triggering- en udøsende potentiel aggresionsfaktor (f.eks angst, utryghed) Kommunikation: Vigtigt at udtrykke sig konkret. Vis åbenhed og interesse for problemløsning Handlinger: Tal og tænk roligt Giv patienten fysisk rum Besvar ikke vrede med vrede Husk hvorfor patienten er indlagt Giv anvisninger og sæt evt. grænser Optrapning af aggression f.eks. verbal vrede Kommunikation: Vigtigt at udtrykke sig konkret Vær forberedt på at blive mødt med et negativt gensvar Undgå provokationer Aktiv lytning Handlinger: Vær afdæmpet men bestemt. Undgå at stimulere den andens aggressioner. Fjern en evt. årsag til aggressionen (F.eks. en medpatient, personale eller en genstand. ) Giv anvisninger og sæt grænser Hjælp fra kolleger Aggressionen eskalerer (vrede, trusler, potentiel voldelig adfærd) Kommunikation: Udtryk dig konkret Giv mulighed for åbne spørgsmål tale til og med patienten Handlinger: Undgå urealistisk problemløsning Tal og tænk roligt Giv patienten fysisk rum Vær opmærksom på egen fysisk placering i situationen. Skabe mulig flugtvej Giv anvisninger og sæt grænser Hjælp fra kolleger Aggressionsniveau højt Højrisiko for voldelig adfærd. Handlinger: Vurdering af pt. s aggresionsniveau Personalesamling Uddelegering af leder og omsorgsperson og andre Bevar ro og overblik Dominerende følelse: Vrede og aggression ACTING -OUT Debriefing: Kommunikation: Gensidig feedback Dette sker i en styret samtale Handlinger: Fælles opsamling Om muligt umiddelbart efter der er kontrol på situationen Resume af episode Fokus på problemløsning og den enkeltes oplevelse/følelse i situationen Aftaler for videre opfølgning.
Tvangsfikseringssituationen Definition: Tvangsfiksering må kun anvendes i det omfang det er nødvendigt for at afværge, at en patient: 1. Udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred eller 2. Forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter eller 3. Øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang. Procedure: Tilkald ansvarshavende sygeplejerske/trisse og læge (udenfor dagvagten tilkaldes læge via portørvagten på lokal tlf. nr. 4800) Ansvarshavende sygeplejerske/trisse tilkaldes tidligt i forløbet med henblik på, at deltage i planlægning af sygepleje-interventioner. Lægen tilkaldes ligeledes så snart der er tegn på, at situationen evt. kan udvikle sig til en tvangsfiksering. Beslutning om tvangsfiksering træffes af en læge, efter at denne har tilset patienten. Patienten skal informeres mundtligt og skriftligt om påtænkt tvang. Sygeplejepersonalet (ansvarshavende sygeplejerske eller dennes stedfortræder), kan dog i ganske særlige og akut opståede situationer på egen hånd gøre brug af fiksering med bælte, når punkt 1 (farekriteriet) vedr. tvangsfiksering er opfyldt. Og det samtidigt af hensyn til patientens eller andres sikkerhed findes uforsvarligt at afvente lægens tilsyn. Det skal kunne sandsynliggøres og dokumenteres, hvorfor det findes uforsvarligt at afvente lægens ankomst, og at mindre indgribende foranstaltninger som f.eks. fastholden er utilstrækkelige i ventetiden. Lægen skal i disse tilfælde straks efter tilkaldes. Alarmering Hvis der er tid tilkald telefonisk personale fra andet afsnit. Hvis situationen er akut tryk personalarm. Selve tvangsfikseringen: Når der er taget beslutning om tvangsfiksering og patienten modsætter sig, bør der minimum være 5 personalemedlemmer til rådighed. Hvis patienten ikke frivilligt følger med skal denne føres til sengen ved brug af grebet Krogen. Personalet der deltager i tvangsfikseringen følger rollefordelingen, som er anvist af lederen af den konfliktfyldte situation. Rollernes indhold findes i de omstående aktioncards.
Klargøring af bælteseng sengen klargøres ved pålægning af bælte og bæltestuen/patientstuen ryddes for farlige genstande. Fast vagt der iværksættes fast vagt (OBS-grad 1). Efter tvangsfikseringen Dokumenter hændelsesforløbet. Der skal føres observationsskema. Kontakt til patientrådgiver. Hvornår skal bæltet løsnes? Plejepersonalet må og skal bringe en fiksering til ophør, når denne ikke længere skønnes nødvendig. Det vurderes minimum 1 gang i timen, om der fortsat er indikation for fikseringen. Vær særlig opmærksom på at anvendelse af, hånd- og fodremme altid skal ordineres af overlægen og må under ingen omstændigheder pålægges, uden at der er en læge fysisk tilstede. Aktionscards på de følgende sider
Ansvarshavende sygeplejerske 1. Sikre at akutstuen er klar 2. Uddel aktioncards til lederen 3. Tilkald/orientér lægen udfør ordinationen 4. Orienter nærmeste leder af en forulempet, der ikke er beh.- og plejepersonale. (rev. juni 2012)
Ansvarshavende sygeplejerske Før en konfliktfyldt situation udvikler sig: Ved hvert vagtskiftes begyndelse: 1. Sikre at akutstuen er klar 2. Uddel aktioncards til lederen Under en konfliktfyldt situation: 1. Tilkald orientér læge udfør ordinationer 2. Orienter lægen (ved ankomsten) om patientens psykiske tilstand, adfærd og aktuelle situation 3. Led ekstra personale 4. Bevar overblikket over afsnittets samlede kompleksitet Efter en konfliktfyldt situation 1. Afhold kort situationsopsamling for al deltagende personale, denne indeholder: a. Vurder, behov for fysisk- /psykisk førstehjælp til alle tilstedeværende personalemedlemmer og patienter, og sikre, at det bliver udført efter gældende regler og rammer b. Vurder behovet for akut skadestuehjælp til personalet. Orientere nærmeste leder, hvis en forulempet ikke hører til den faste behandlings- og plejepersonalegruppe c. Vurder om der er taget hånd om alle patienters behov d. Indsaml alle aktioncard, noter samtlige navne på navneliste for deltagere i situationen på afsnittet e. Afblæs situationen f. Sikre at afsnittet er ryddeligt 2. Foretag ny opgavefordeling og uddelegering af aktioncard til lederen af en potentiel konfliktfyldt situation 3. Sikre relevant dokumentation herunder eftersamtale 4. Sikre at patientens patientrådgiver/bistandsværge og pårørende er kontaktet.
Leder 1. Tag lederrollen 2. Uddelegér opgaver 3. Led fastholdelse og vurdér 4. Gennemfør evt. bæltefiksering 5. Afslut situationen
Leder Før en konfliktfyldt situation udvikler sig: 1. Tag lederrollen 2. Saml kollegaer inkl. ansvarshavende sygeplejerske 3. Bliv klar på, hvordan mindstemiddels princippet kan anvendes i denne situation 4. Hvem har relationen til patienten? 5. Uddel aktioncard først til relevant personale Under en konfliktfyldt situation: 1. Sikre at psykiatriloven overholdes og fokus på mindstemiddel princip 2. Uddelegér opgaver: 3. Fordel opgaven: a. Begge arme b. Bagved sengen c. Omsorgsperson d. Øvrige plejepersonale 4. Led fastholdelse og vurdér 5. Sikre at de personer, der fysisk håndterer patienten, virkelig har fysisk kontrol, og sørg for hjælp om nødvendigt 6. Led selve bæltefikseringen, lås bæltet 7. Sikre at patienten er forsvarligt fikseret Under en konfliktfyldt situation: - fortsat 8. Sørg for visitering af patienten, enten frivilligt eller ved tvang (her kræves dog lægens tilsagn) 9. Send overskydende personale væk fra stue og døråbning 10. Slip på 1-2-3. 11. Giv den faste vagt besked om, at dennes funktion påbegyndes 12. Kun hånd- og fodremme ved overlægeordination 13. Afslut situationen Efter en konfliktfyldt situation: 1. I samarbejde med den ansvarshavende sygeplejerske vurderes om situationen er under kontrol 2. Deltag i situationsopsamlingen og giv konstruktiv feedback til de medvirkende 3. Send alle deltagende personalemedlemmer til registrering hos den ansvarshavende sygeplejerske 4. Bliv i den konfliktfyldte situation indtil ansvarshavende har afblæst situationen 5. Deltag i dokumentationen på den ansvarshavendes foranledning
Læge 1. Kom hurtigst muligt til stede 2. Kontakt den ansvarshavende og lederen af situationen 3. Varsel patienten 4. Deltag i situationsopsamlingen
Læge Før en konfliktfyldt situation udvikler sig: 1. Kom hurtigst muligt til stede 2. Kontakt ansvarshavende og leder af situationen 3. Kontakt portør hvis nødvendigt mhp. hurtig transport på tlf: 4800 hele døgnet 4. Varsel patienten om at tvangsanvendelse vil foregå 5. Udfyld dokumentet til patienten Efter en konfliktfyldt situation: 1. Samarbejd med patienten, ansvarshavende, omsorgsperson og kontaktperson om yderligere plan for patientens behandling 2. Orienter bagvagten, hvis dette ikke er gjort tidligere 3. Dokumentér herunder udfyld tvangsprotokollerne 4. Tilse patienten efter reglerne 5. Deltag i situationsopsamlingen Under en konfliktfyldt situation: 1. Modtag orientering om den psykiske tilstand, adfærd og den aktuelle situation fra ansvarshavende sygeplejerske 2. Tilse patienten og videregiv ordinationer til ansvarshavende 3. Informer patienten om beslutning og udlever blanket om beslutningen (ved tvang)
Omsorgsperson 1. Yd omsorg 2. Fasthold patientens opmærksomhed 3. Observér patienten 4. Sikre patientens rettigheder
Omsorgsperson Før en konfliktfyldt situation udvikler sig: 1. Yd omsorg 2. Kommuniker med patienten 3. Brug deeskaleringsteknikker 4. Fasthold patientens opmærksomhed 5. Informer patienten om hvad der skal ske, på tegn fra din leder af situationen Under en konfliktfyldt situation: 1. Fasthold den verbale kontakt med patienten i en bæltefikseringssituation 2. Observer patienten 3. Vær særlig opmærksom på at der er frie luftveje hos både patient og personale 4. Rapporter eventuelle problemer til din leder af situationen Efter en konfliktfyldt situation 1. Informer patienten om følgende: i. Du får fast vagt ii. Du har ret til at tale med lægen iii. Vi kontakter patientrådgiver og/eller bistandsværge iv. Du har ret til at klage v. Du har ret til en eftersamtale 2. Spørg patienten om de pårørende skal kontaktes 3. Vurder med patienten, lægen, ansvarshavende sygeplejerske og kontaktpersonen, hvilke pleje- og behandlingsmæssige handlinger, der yderligere er påkrævet, når patienten er faldet til ro. 4. Bliv i den konfliktfyldte situation indtil den ansvarshavende har afblæst situationen 5. Deltag i situationsopsamlingen
Plejepersonale 1. Modtag instrukser fra lederen 2. Vær stille 3. Deltag i situationsopsamlingen
Opfølgning efter tvangsfiksering Af hensyn til sikkerheden for den enkelte er det vigtigt at følge op med alle involverede personer efter en tvangsfiksering. Der skal således både være opfølgning med den patient, der blev fikseret, med øvrige patienter og med personale. Der skal både følges op på eventuelle fysiske skader og på psykiske reaktioner med henblik på forebyggelse af psykiske traumer, og på længere sigt læring. Patienten Umiddelbart efter fikseringen er iværksat: Håndtering af fysiske skader. Opsamling med patienten. Udlevering af pjecen Tvang i psykiatrien. Orientering om patientrådgiver/bistandsværge samt klagemuligheder. Evt. orientere pårørende. Når fikseringen er ophørt: Patienten skal tilbydes eftersamtale. Umiddelbart efter fikseringen er iværksat: Håndtering af fysiske skader. Opsamling med patienterne. Øvrige patienter Personalet Umiddelbart efter fikseringen er iværksat: Fysisk førstehjælp og skadestuebesøg på relevant tidspunkt. Kollegial psykisk førstehjælp. Situationsopsamling ved leder og/eller ansvarshavende Gennemgå hændelsesforløbet med deltagelse af alle ansatte, der har været involveret Eventuel udfyldelse af arbejdsskadeanmeldelse. Opfølgning på enkeltpersoner (afdelingssygeplejerskens ansvar). Kollektiv opsamling med involverede personaler (afdelingssygeplejerskens ansvar). Dage til uger efter fikseringen: Faglig refleksion med sigte på læring (afdelingsledelsens ansvar).
Visitering af patienter ved tvangsfikseringer Formål Formålet med denne guide er at give et overblik over visiteringsproceduren. Guide for visitering af patienter ved tvangsfiksering Forudsætning for at udføre en visitering af patienten er, at der skal være begrundet mistanke om at patienten har medikamenter, rusmidler eller farlige genstande på sig. Patienten skal give informeret samtykke til visiteringen. Modsætter patienten sig dette kan overlægen (eller bagvagten) beslutte, at visiteringen skal gennemføres med tvang. Omsorgspersonen informerer pt. om at der vil blive foretaget visitering. Lederen spørge patienten om frivillig visitation. Hvis patienten modsætter sig og lægen vurderer at denne skal gennemføres med tvang, foretages visiteringen af lederen eller af den lederen har udpeget til denne opgave. Der bør så vidt muligt være mindst et personalemedlem tilstede af samme køn som pt. Der bruges handsker ved visiteringen. Er der mistanke om at der kan være kanyler tilstede, udvises særlig agtpågivenhed. Visiteringen påbegyndes umiddelbart efter at mavebæltet og eventuelle hånd- og fodremme er påsat. Hvis patienten bliver fastholdt under fikseringen, skal patienten også fastholdes under visiteringen. Alle tilgængelige flader på patientens krop stryges med flad fast hånd. Læg gerne lidt kræfter i, dette minimerer intimiteten i situationen. Visitering omkring genitalia foretages så tæt som muligt. Der visiteres ikke i kroppens hulrum. Alle genstande der kan bruges til at skade sig selv eller andre, skal fjernes fra patienten. Dette gælder skarpe spidse genstande, metaldele, glas, bæltespænder, remme, bånd, elastikker, sko, lightere, tændstikker og lignende. Hvis patientens tøj er påsyet/påsat genstande der ikke kan aftages, kan patientens tøj aftages og erstattes med hospitalstøj. Drikkevarer, cigaretter, tobak, medikamenter og eventuelle euforiserende stoffer fjernes fra patienten. Vær opmærksom på at tændstikker, papirclips og lignende kan bruges til at åbne låseknapperne på bælterne. Penge og værdigenstande fjernes fra patienten. Disse optælles efterfølgende af to personaler og nedskrives umiddelbart efter. Patienten skal informeres om hvilke værdigenstande og øvrige effekter der er fjernet. Foretages visiteringen med tvang udleveres informationspjecen Tvang i psykiatrien. Fjernede værdigenstande dokumenteres i EPJ. Efter visiteringen Dokumentation: Uden tvang: Patientens informerede samtykke dokumenteres. Med tvang: Hvilke konkrete forhold der ligger til grund for visiteringen. Eftersamtale: Efter tvangsforanstaltningen afholdes eftersamtale med pt.
Dokumentation Guide vedrørende dokumentation Ansvarshavende sygeplejerske er ansvarlig for, at alle elementer indgår i den sygeplejefaglige dokumentation ved tvang. Hændelsesforløbet dokumenters under sygepleje notat. Skriv det gerne så nøjagtigt at det fremgår: Begrundelse for at patienten blev tvangsfikseret. Hvilke greb der blev anvendt. Eventuelle skader på patienten (også selvom de var små). Blev der ordineret brug af fod- og håndremme af overlægen skal dette begrundes. Hvis det var nødvendigt at tvangsfiksere før lægen kom tilstede, skal dette yderligere begrundes. Patientens oplevelser af hændelsesforløbet. Status bør revideres under søgeordene psykosocialt og juridisk Plejeplan oprettes efter hændelsen en plejeplan der relaterer til at patienten har en OBS grad-1. I særlige aftaler skal det fremgå at patientrådgiveren/bistandsværgen er orienteret Pårørendeinformation skrives ind i plejeplanen under handlinger i delsøgeordene koordinering eller medinddragelse Vedrørende uddybning af dokumentationen henvises til VIP: Dokumentation af sygeplejen. Lægen er ansvarlig for udfyldelse af tvangsprotokollen.
De Psyko-Fysiske Konsulenter Psyko-fysisk træning Transportgreb og fastholdelse Må kun mangfoldiggøres og udleveres efter tilladelse.
Det indskærpes, at personale, som deltager i fysisk magtanvendelse, bør have kendskab til gældende lovgivning for brug af magt, herunder nødværge og nødret jf. straffeloven, samt at de har modtaget undervisning og opfølgning/vedligeholdelsestræning i brugen af fastholdelsesteknikker. Brugen af fysisk magt, herunder fastholdelser, bør altid være sidste udvej, og bør i hvert enkelt tilfælde begrænses til det korteste mulige tidsrum. Det er personalets ansvar at sikre, at den fastholdte ikke lider unødig overlast, og at der under fastholdelsen foretages nøje observation af puls og vejrtrækning. Det skal til en hver tid tilstræbes, at der undlades brug af smertepåvirkning, samt overstræk af leddene. Transportgreb Omsorgsgreb Støtte-guidegreb Krogen Transport krogen
Fastholdelse Procedure for fastholdelse på gulv (kontrol v-liggende), samt teknik til nedtagning til gulv. Kontrol v-liggende: Personen lægges/føres til gulvet og fastholdes på maven ved at kontrollere arme og skuldre. En hånd placeres på håndleddet og personalet bør tilstræbe at holde fast med fuldt greb om hånden så egne fingre rører gulvet (for at undgå smertepåvirkning). Den anden hånd placeres ved overarm/skulder og der presses mod gulvet. Der holdes med strakte arme så man bruger sin kropsvægt. Et knæ placeres i siden for at forhindre at den fastholdte bevæger sig til siden. Et knæ placeres under albuen for at sikre at armen ikke kan bevæge sig i nedadgående retning. Husk lillefingersiden opad på den fastholdtes arm. Liggende forstærket: Bruges ved den meget stærke/urolige person. Man holder fortsat fat ved hhv. skulder og håndled, sætter sig ved armhulen og læner sig frem til egen skulder rører ved gulvet. Den fastholdtes overarm skal være ud for egen mave(over hoftebenet). Der holdes fast med begge hænder om den fastholdtes håndled. Husk: - den fastholdtes arm må ikke løftes(undgå smerte) - ingen pres/tryk på albueled(undgå smerte) - man må aldrig læne sig ind over den fastholdtes overkrop/hoved(undgå asfyksi) - man må ikke lægge sig på den fastholdtes overkrop(undgå asfyksi) - kontrol af vejrtrækning/puls - fastholdelse kortest mulig tid Kontrol V - Liggende Liggende forstærket
Fat personen i krogen. - rotér højre om og buk personen forover. - husk tæt kontakt og kontrol - personen lægges på gulvet så nænsomt som muligt - kontrol V - liggende Nedtagning til gulv Kontrol V - liggende
De Psyko-Fysiske konsulenter Konflikthåndtering og voldsforebyggelse Psyko-Fysisk Træning Tvangsfikseringsprocedure Chefkonsulent Bjarne Vejgaard Ulstrupvej 11 4682 Tureby Tlf./fax: 5628 2518 Mobil: 4028 2518 www.psyko-fysisk.dk Må kun mangfoldiggøres og udleveres efter tilladelse
Det indskærpes, at personale, som deltager i fysisk magtanvendelse, bør have kendskab til gældende lovgivning for brug af magt, herunder nødværge og nødret jf. straffeloven, samt at de har modtaget undervisning og opfølgning/vedligeholdelsestræning i brugen af fastholdelsesteknikker. Brugen af fysisk magt, herunder fastholdelser, bør altid være sidste udvej, og bør i hvert enkelt tilfælde begrænses til det korteste mulige tidsrum. Det er personalets ansvar at sikre, at den fastholdte ikke lider unødig overlast, og at der under fastholdelsen foretages nøje observation af puls og vejrtrækning. Det skal til hver en tid tilstræbes at der ikke anvendes smertepåvirkning, samt overstræk af leddene. Tvangsfiksering Fat patienten Bagstopper klar Før patienten til sengen Der vendes - front i samme retning Side 2 af 9
Ved kontakt til sengen lænes forover (bagstopper hjælper) Funktionen set fra siden. Patienten sidder nu på sengen Ret op og skift til "lægge ned greb" Benende afleverer til bagstopper Benende træder væk og patienten lægges på sengen Benende klar til at tage ben Side 3 af 9
Benene gribes ved knæene Bengrebet indsættes (set fra den anden side) Slippeprocedure. Bengrebet set tæt på På tælling "1" Rul mod PT, Frigør fjerneste arm og Side 4 af 9
Indtag stilling som på billede. På tælling "2" Rul mod fødderne, nærmeste hånd på fjerneste knæ Stræk armene til stående kontrol På tælling "1" Hovedgærde lægger tommel indvendig i Pt's håndled, og fjerneste hånd på Pt's albue På tælling "2" Stå op, kontrol som på billede På tælling "3" Alle slipper og træder væk til god afstand Side 5 af 9
Genindsættelse af kontrol på Pt for senere anlæggelse af håndrem / fodrem Klar til at tage greb Samlet fremrykning til kontrol på albuer og knæ Første kontrol: Alm. bengreb og pt's arme holdt langs hans side, som på billedet Pt's arme anbringes i læggened greb Side 6 af 9
Håndremme monteres og Pt's arm lægges i og fastgøres een af gangen. Lægge ned greb stående Kontrol på håndled og albue Håndled frem - albue serveres Sigt efter øret - drej rundt - kontrol Side 7 af 9
Montering af bælte Placering 3/5 op ad sengen Sideremmens tap på ryg Snip ned gennem sidering Kryds siderem Side 8 af 9
Krydset siderem Bælte i inderste hul Bæltet kan løftes "en næve" Håndremme på bælte Bælte, hånd- og fodremme