GB I H.C. Andersens Fodspor
I H. C. ANDERSENS FODSPOR H.C. Andersens fødeby Odense har ændret sig meget, siden H.C. Andersen var barn. Men der er bevaret bygninger og områder i byen, der stadig ser ud, som de gjorde, da digteren trådte sine barnesko her. Rundt i bymidten finder du i fortovet tretten kvadratiske granitsten, der markerer at stederne har tilknytning til H.C. Andersen. Stenene er udsmykket med H.C. Andersens klip solhovedet, der også er på denne folders forside. På bykortet er stederne markeret og forbundet med hinanden til en lille byhistorisk fodrejse helt i Andersens ånd. God fornøjelse! H.C. Andersens Hus Det kønne gule hjørnehus på hjørnet af Hans Jensens Stræde og Bangs Boder var på Andersens tid en del af byens værste slum. Hjørnehuset, der i dag ser så romantisk ud, er i grunden tre beboelser. De var hjem for op til fem familier, eller omkring 20 mennesker. I rummet lejligheden - længst ned ad Bangs Boder, boede mormoderen og senere faderens tante. Det er sandsynligvis her, H.C. Andersen er født. Siden 1908 har huset været viet til mindet om digteren som museet H.C. Andersens Hus. Sortebrødre torv På Sortebrødre torv lå Odense Teater, det eneste permanente teater uden for København. Teatret bjergtog H.C. Andersen. Den fattige dreng hjalp plakatbæreren med arbejdet og fik som løn teaterplakater og -program- 1 2
mer, som han hjemme fantaserede over. På Odense Teater havde H.C. Andersen sin debut som statist. Interessen for teatret og drømmen om at komme på scenen drev H.C. Andersen til København i 1819. Fattiggården På hjørnet af Overgade og Påskestræde lå fattiggården, og en del af den kan ses endnu. På første sal havde H.C. Andersen sin sporadiske og gratis skolegang, de sidste år han boede i Odense. På sin vej til skole passerede H.C. Andersen ved domkirken sin fars grav og latinskolen, hvor han drømte om at blive elev. Fremtiden tegnede sig nemlig lyst for eleverne dér: De havde gode skolebøger og modtog grundig undervisning. 3 Vaskeplads I eventyret Hun duede ikke tegner H.C. Andersen et vemodigt billede af sin barndom og sin mor, der under sit hårde og kolde arbejde trøstede sig med snapsen. Andersens mor døde af delirium tremens i 1833. 4 Jo, hun duede! sagde den gamle Pige og saae op imod Himlen. Jeg veed det fra mange Aar og fra den sidste Nat. Jeg siger Dig, hun duede! og vor Herre i Himmeriges Rige siger det med, lad Verden kun sige: hun duede ikke! Sådan slutter digterens historie om moderen. Hun arbejde ved åen; ikke ved dette vaskested, men ved et tilsvarende længere oppe ad Odense Å.
H. C. Andersen statue I Eventyrhaven nær Skt. Knuds Kirke står den store bronzestatue af H.C. Andersen. Statuen blev afsløret i Kongens Have juni 1888. Kunstneren bag statuen er billedhuggeren Louis Hasselriis (1844-1912). Det første udkast til statuen blev modelleret i Rom i 1875, men den berømte skuespillerinde Johanne Luise Heiberg syntes at statuens bagside så lidt kedelig ud, og derfor lod Hasselriis digterens overfrakke hvile over den ene skulder, så den brød den lange rygflade. Hvert år den 2. april mindes digteren ved, at der bliver lagt kranse og sunget foran denne smukke statue. Odense Tugthus H.C. Andersens mormor blev gift med en tugthuskandidat fra Odense Tugthus, og H.C. Andersen har selv været derinde dog som inviteret gæst. Forældrene kendte nemlig portneren, og ved en familiehøjtid blev Odense Tugthus også kaldet O.T. rammen for festlighederne. Hans Christian var dog for skræmt til at deltage i festlighederne: Han var bange for tugthuskandidaterne, der fungerede som tjenere ved festen. I romanen O.T. beskriver H.C. Andersen denne grusomme anstalt. 5 6 Bispens gård To dage før skomagersønnen Andersen forlod Odense i håb om at gøre karriere ved Det Kongelige Teater i København, opsøgte han bispen Plum, som boede i en nu nedrevet bispegård, der lå nærmere 7
Odense Å end denne. Andersen ville optræde for at tjene penge til sin store rejse. Bispinden bad drengen om at komme igen om aftenen. Lysekronen blev tændt i stuen, og familien og gæsterne samlede sig i en kreds om H.C. Andersen. I to timer underholdte skomagersønnen gæsterne med uddrag af komedier og tragedier, med sang og med at recitere digte. denne Overraskelse var mig meget angenehm., skrev en af bispens unge gæster i sin dagbog. Barndomshjemmet H.C. Andersens minder fra Odense udspringer især fra barndomshjemmet i Munkemøllestræde 3, hvor han boede fra sit 2. til sit 14. år (1807-1819). Eventyret Sneedronningen er inspireret herfra. På gavlen af huset kan du se den ældste og første mindeplade for H.C. Andersen. Den blev afsløret på digterens 70års fødselsdag i 1875. I dag rummer huset en lille udstilling om H.C. Andersens barndom. Skt. Knuds Kirke Odenses domkirke, Skt. Knuds Kirke, danner rammen om tre begivenheder i H.C. 9 Andersens liv. Her blev hans forældre gift den 2. februar 1805, her blev hans far begravet 33 år gammel den 30. april 1816, og her blev skomagersønnen konfirmeret den 18. april 1819. Da H.C. Andersen stod konfirmand, bar han sin fars gamle jakke og havde til lejligheden fået et par læderstøvler. Glæden og stoltheden over de nye støvler kom næsten til at overskygge det højtidelige ved selve konfirmationen. 8
Odense Rådhus Rådhuset tog sig ganske anderledes ud i H.C. Andersens tid, hvor det var langt mindre og ydmygt. I kælderen under rådhuset havde H.C. Andersens mormor siddet på vand og brød, fordi hun havde født tre børn uden for ægteskab. Men fra vinduet på rådhusets 1. sal oplevede H.C. Andersen sin lykkeligste dag: Den 6. december 1867 modtog han folkets hyldest og blev byens æresborger. Flakhaven var den dag oplyst af folkets fakkeltog. Odense var illumineret til digterens ære; det han var blevet spået som barn, gik i opfyldelse. Gråbrødre Hospital Gråbrødre var på H.C. Andersens tid et helt kompleks med kirke, hospital og dårekiste en anstalt for sindssyge. Kirken er nu væk, revet ned efter at Napoleons spanske hjælpetropper hærgende havde forladt den. Men endnu står en del af de gamle bygninger. Her passede Hans Christians farmor haven, farfaren blev indlagt som galning i hospitalet 1823, og ti år efter døde H.C. Andersens mor, dybt alkoholiseret, i salen under taget i fattigstiftelsen, det såkaldte Doctors Boder. Det var her, H.C. Andersen hørte historier fra de gamle fattige, og her, han gruede sig over de indlagte evnesvage og sindssyge. Odense Slot Odense blev det lille København, da slottet i 1815 var bolig for prinsguvernør Christian Frederik, den senere konge Chr. VIII. Her arbejdede H.C. Andersen mor til tider som vaskekone, 10 11
og for at Hans Christian ikke skulle være alene hjemme, tog hun ham ofte med. Hans Christian legede derfor tit i slotsgården sammen med de andre tyendebørn og også med prins Frits, den senere Frederik VII. Odense har kun to æresborgere. Sjovt nok er det netop kongen og digteren, Frederik VII og H.C. Andersen - én fra samfundets absolutte top og en fra samfundets absolutte bund. Skt. Hans Kirke I den interessante gamle kirke blev H.C. Andersen fremstillet anden påskedag 1805, ca. ti dage efter han blev født. Han var svagelig ved fødslen og blev derfor hjemmedøbt. Under fremstillingen i kirken hidsede præsten sig op over, at den nyfødte skreg så meget. En af fadderne trøstede moderen ved at sige, at jo højere barnet skreg, des bedre sanger ville han blive som ældre. Han skulle få mere ret, end han troede. To måneder før dåben var kirkens gamle præst død. Enken blev senere H.C. Andersens genbo i Munkemøllestræde. Det var i hendes hus, at skomagersønnen besluttede sig for at blive digter. 12 13 Odense Bys Museer
Kort over Odense City 12 Vindegade Slotsgade Asylgade 13 1 Nørregade Hans Jen- sens Str. Bangs Boder 2 Overgade Jernbanegade Fisketorvet 11 3 Nedergade Torvegade Ove Sprogøes Pl. Asylgade Vestergade 10 4 Albanigade 9 Klingenberg 5 Klaregade 8 7 Filosofgangen Klaregade 6 Kronprinsensgade www.visitodense.com