Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C Kære Jacob Christian Mollerup Som det blev tilkendegivet inden jul, ønsker Den Uafhængige Politiklagemyndighed at indgive en formel klage over Danmarks Radio i forbindelse med udsendelsen Det vidste du ikke om Danmark, der blev vist på DR 1 den 27. november 2013. Aarhus, 3. januar 2014 Journalnr.: DUP-2013-09-0009 Det er Politiklagemyndighedens opfattelse, at DR som ansvarlig for udsendelsen ikke har levet op til god presseskik. Ved vurdering af klagen, er det efter Politiklagemyndighedens opfattelse væsentligt at foretage en samlet vurdering af hele sagsforløbet. Det bemærkes i den forbindelse, at Politiklagemyndigheden på et tidligt tidspunkt, umiddelbart efter Larm Films interview af direktør Kirsten Dyrman den 23. maj 2013 klagede til DR s ledelse over fremgangsmåden i forbindelse med interviewet, herunder at der var medtaget personer til Politiklagemyndighedens lokaler under dække af, at der var tale om ansatte på produktionen, uagtet, at der reelt var tale om borgere, der har fået sager behandlet af Politiklagemyndigheden. DR tog klagen til efterretning og valgte ikke at bringe interviewet i udsendelsen. DR foreslog i første omgang, at Kirsten Dyrman sammen med ledende medarbejdere hos DR gennemså optagelsen fra interviewet og udvalgte de passager, som kunne bruges i programmet. Banegårdspladsen 1A, 1. sal 8000 Aarhus C Telefon 41 78 35 00 mail@politiklagemyndigheden.dk politiklagemyndigheden.dk
Politiklagemyndigheden meldte tilbage til DR, at man henset til formen for og tilblivelsen af interviewet ikke ønskede at blåstemple brugen af interviewet eller dele heraf i en senere udsendelse. Politiklagemyndigheden tilkendegav samtidig, at direktør Kirsten Dyrman stillede sig til rådighed for et nyt interview foretaget af en af DR s journalister. I august 2013 blev Kirsten Dyrman kontaktet af programredaktør Anders Thomsen, DR, der oplyste, at DR kunne tilbyde et nyt interview, men at dette skulle foretages af den samme journalist, redaktionschef Adam Dyrvig Tatt, men således at en eller to ledende medarbejdere fra DR sad med under interviewet som garanter for, at interviewet skete på en ordentlig og anstændig måde. Anders Thomsen angav som begrundelse for, at der ikke kunne blive tale om et interview med en anden journalist, at det ville forvirre seerne i den færdige udsendelse, der var bygget op med Adam Dyrvig Tatt som den gennemgående figur. Kirsten Dyrman svarede på Politiklagemyndighedens vegne, at hun ikke ønskede at stille op til et nyt interview med Adam Dyrvig Tatt. Programredaktør Anders Thomsen tilkendegav efterfølgende, at Politiklagemyndigheden ville få mulighed for at komme til orde på skriftligt grundlag. Den 15. september 2013 modtog Politiklagemyndigheden en mail fra redaktionschef Adam Dyrvig Tatt, Larm Film med følgende spørgsmål: Kan du forstå, at folk kan have svært ved at se, at klagebehandlingen skulle være uafhængig, når stort set alle ansatte er fra politisystemet? Side 2
Du var selv kritiseret som statsadvokat for din håndtering af en drabssag i Ålborg, hvor du skulle undersøge politiet. Du var indbegrebet af det gamle klagesystem. Hvorfor skal klagerne nu have tiltro til, at du pludselig er helt uafhængig af dine gamle kollegaer og venner i politiet? Du er citeret for, at du syntes, at det gamle system fungerede fint. Er det derfor du kun har ansat folk fra politiet? Kan du på nogen måder forstå, at der er folk som ikke har tillid til DUP, når de ved, at det er politifolk der sidder og efterforsker tidligere venner og kollegaer? I England er størstedelen af de ansatte i politiklagemyndigheden ikke politifolk, hvorfor har du ikke sørget for at ansætte nogle der kan varetage borgernes interesse i klagebehandlingen. I det gamle klagesystem endte det kun med kritik i 1,6 procent af adfærdsklagesagerne iflg rigsadvokatens opgørelse- mens det i DUP s første år blev til kritik i 1,5 procent af adfærdsklagesager. Opgørelsen bygger ikke på notitssager, dispositionssager etc., men ser kun på udtalt kritik. Faktum er, at danskernes klager ikke hyppigere end i det tidligere system fører til kritik af politiet. Er du tilfreds med antallet af sager, hvor I har udtalt kritik af politiet eller mener du, at tallet kan blive højere? Politiklagemyndigheden valgte på ny at rette henvendelse til DR s ledelse. Politiklagemyndigheden anførte, at det samlede forløb, omstændighederne i forbindelse med det første interview og formuleringen af de seneste spørgsmål og, at DR ikke ville imødekomme tilbuddet om et nyt interview, efterlod det indtryk hos Politiklagemyndigheden, at programmet var usagligt og tendentiøst og bygget på forudfattede konklusioner. Side 3
Det blev videre anført, at Politiklagemyndigheden ville overveje, om myndigheden overhovedet ønskede at medvirke ved besvarelsen af de stillede spørgsmål og videre overveje, hvilke muligheder myndigheden havde for at komme til orde via andre medier og via myndighedens egen hjemmeside. Til brug for disse overvejelser anmodede Politiklagemyndigheden om en tilkendegivelse fra DR s ledelse om, hvorvidt forløbet og de anvendte metoder er i overensstemmelse med DR s almindelige retningslinjer og principper for god og saglig journalistik. Politiklagemyndighedens brev til DR vedlægges. Den 10. oktober 2013 meddelte programredaktør Anders Thomsen, at han havde bedt Larm Film om at fremsende præciserede spørgsmål, hvilke Politiklagemyndigheden modtog samme dag. Kopi af Anders Thomsens svar vedlægges. Politiklagemyndigheden fremsendte følgende svar til DR: Den Uafhængige Politiklagemyndigheds øverste ledelse er Politiklagerådet, der ledes af en formand, der er landsdommer. Rådet består herudover af en professor i jura, en advokat og to læge medlemmer udpeget af Kommunernes Landsforening og Dansk Folkeoplysnings Samråd. Politiklagemyndighedens daglige drift varetages af direktøren og et personale på ca. 25. Politiklagemyndigheden er uafhængig af både politiet og anklagemyndigheden. Politiklagemyndighedens personale består af efterforskere, jurister og administrativt personale. Samtlige efterforskere har baggrund i Dansk Politi, hvilket sikrer, at efterforskningen sker på et meget højt fagligt niveau af hensyn til borgerne og af hensyn til de politifolk, der er genstand for undersøgelser. Side 4
Flere af Politiklagemyndighedens jurister kommer fra anklagemyndigheden, andre fra domstolene, advokatvirksomhed, Justitsministeriet, kammeradvokaten eller universitetet. Ingen ansatte i Politiklagemyndigheden behandler sager, hvor der kan stilles spørgsmål ved deres habilitet, eksempelvis på grund af familieforhold eller nære venskabsforhold. Antallet af sager, hvor Politiklagemyndigheden siden 2012 har udtalt kritik af politiet er stort set det samme som under den tidligere ordning, hvor det var statsadvokaterne, der behandlede sagerne. Hertil kommer, at antallet af sager, hvor Politiklagemyndigheden bestemmer, at sagerne kan afgøres lokalt i politikredsene, som led i den såkaldte notitssagsbehandling, er steget med op mod 45 %. Notitssagsbehandling kan kun ske, hvis borgeren accepterer det. Det er efter Politiklagemyndighedens opfattelse ikke et mål i sig selv, at antallet af sager, hvor der udtales kritik af politiet, stiger. Politiklagemyndigheden udtaler kritik, hvis det kan bevises, at der er noget at bebrejde politiet. Politiklageordningen skal sikre både borgernes og politifolkenes retssikkerhed. Med venlig hilsen Elisabeth Mejnertz Formand for Politiklagerådet Kirsten Dyrman direktør Svaret blev delvis anvendt i udsendelsen, og efter udsendelsen blev det fulde svar bragt på Politiklagemyndighedens hjemmeside. Ved vurderingen af det samlede forløb bør det endvidere indgå, at programmet forud for den 27. november 2013 blev overgivet til Ekstra Bladet, vel at mærke inden Politiklagemyndigheden havde haft mulighed for at se programmet. Dette afstedkom, at journalister Side 5
fra Ekstra Bladet den 25. og 26. november 2013 henvendte sig til Politiklagemyndigheden for at få kommentarer til indholdet af udsendelsen. Det blev naturligvis tilkendegivet, at Politiklagemyndigheden ikke kunne kommentere på en udsendelse, som myndigheden ikke havde haft mulighed for at se. Først efter, at Kirsten Dyrman herefter rettede henvendelse til programdirektør Anders Thomsen, modtog Politiklagemyndigheden den 26. november 2013 et link til det færdige program. Det er Politiklagemyndighedens opfattelse, at den skitserede fremgangsmåde ikke er i overensstemmelse med god presseskik. De enkelte klagepunkter Konkrete sager, omtalt i udsendelsen Der klages over, at der ikke med tilstrækkelig tydelighed fremgik, at af de 6 konkrete sager, der blev omtalt i udsendelsen, var det kun den ene, som har været behandlet af Den Uafhængige Politiklagemyndighed. De øvrige 5 sager angik episoder, der fandt sted endog længe før, Politiklagemyndigheden blev etableret 1. januar 2012. Den Uafhængige Politiklagemyndigheds organisatoriske opbygning Der klages over, at udsendelsen ikke indeholdt oplysninger om Den Uafhængige Politiklagemyndigheds organisatoriske opbygning. Det fremgik intetsteds i udsendelsen, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed, foruden direktøren og personalet, består af Politiklagerådet, der er Politiklagemyndighedens øverste ledelse. Politiklagerådet har det overordnede ansvar for myndighedens virksomhed og udstikker de anvisninger og retningslinjer, som direktøren skal følge. Side 6
Politiklagerådet er endvidere involveret i afgørelsen af en række af Politiklagemyndighedens konkrete sager. Disse basale oplysninger om opbygningen af Den Uafhængige Politiklagemyndighed blev videregivet til redaktionschef Adam Dyrvig Tatt i forbindelse med interviewet den 23. maj 2013 og er gentaget i forbindelse med Politiklagemyndighedens efterfølgende henvendelser til DR s ledelse. På trods heraf fremgik der ikke i udsendelsen oplysninger overhovedet om Politiklagerådet. Dette er især problematisk, fordi etableringen af Politiklagerådet netop tager sigte på at sikre myndighedens uafhængighed. Programmets hovedfokus var jo præcis spørgsmålet om, hvorvidt behandlingen af klager over politiet sker på et tilstrækkeligt uafhængigt grundlag. Udsendelsens gengivelse af fakta om Politiklagemyndighedens sagsbehandling Der klages over, at udsendelsens gengivelse af statistiske oplysninger om Politiklagemyndighedens arbejde var misvisende, herunder var der ikke var redegjort for, hvordan man var nået frem til den procentuelle andel af Politiklagemyndighedens sager, hvor der er udtalt kritik i 2012. Det fremgik af programmet, at der alene blev udtalt kritik i mindre end 2 procent af myndighedens sager. Tallet må være udregnet på baggrund af det samlede antal sager, som Politiklagemyndigheden har behandlet i 2012. Det er meget misvisende, at der ikke i den forbindelse er redegjort for, at ca. halvdelen af Politiklagemyndighedens sager, drejer sig om sager, der bliver efterforsket på baggrund af en mistanke om muligt strafbart forhold begået af en polititjenestemand, hvilket kan være alt fra vold til færdselslovsovertrædelser. I disse sager træffer Politiklagemyndigheden ikke afgørelse, men sender sagerne til statsadvokaten med en redegørelse om efterforskningen. Det er Side 7
således misvisende at medtage disse sager ved udregningen af en kritikprocent for Politiklagemyndigheden. Det samme gør sig gældende med hensyn til de 40-45 % af den øvrige sagsportefølje, adfærdsklagesagerne, der afgøres som såkaldte notitssager. Notitssagsbehandling betyder, at sagen afgøres ved en samtale mellem klager og en overordnet polititjenestemand. Denne fremgangsmåde kan alene anvendes, hvis klageren/borgeren meddeler sit samtykke hertil. På den baggrund er det ligeledes misvisende at medregne det endog meget store antal adfærdsklager ved opgørelse af medholdprocent. Notitssagerne er alle udtryk for, at borgeren har erklæret sig tilfreds med behandlingen af sagen og accepteret, at der ikke bliver truffet en egentlig afgørelse i sagen. Politiklagemyndigheden har i 2012 behandlet 521 klager over politipersonalets adfærd, heraf er 233 klager afgjort med notitssagsbehandling, 10 klager er videresendt til politidirektøren til afgørelse som en klage over politiets dispositioner og i 19 tilfælde er klagen tilbagekaldt. Det efterlader 259 klager over politipersonalets adfærd, hvor Politiklagemyndigheden har truffet afgørelse. Heraf er der udtalt kritik i 16 sager, svarende til 6,2 % af de afgjorte sager, og forholdet beklaget i 9 sager, svarende til 3,5 %. Den Uafhængige Politiklagemyndighed kom ikke til orde Der klages over, at Politiklagemyndigheden ikke fik tilstrækkelig adgang til at komme til orde i forbindelse med udsendelsen. Herunder klages der over, at DR ikke imødekom Politiklagemyndighedens tilbud om et nyt interview med en anden journalist end redaktionschef Adam Dyrvig Tatt. Det bemærkes i den forbindelse, at det også måtte have stået klart for DR, at Politiklagemyndigheden ikke længere havde tillid til den pågældende journalist. Side 8
Udsendelsen efterlod sandsynligvis seerne med en undren over Politiklagemyndighedens manglende deltagelse. Der blev ikke redegjort for, hvorfor Politiklagemyndigheden ikke deltog, og det er uforståeligt og usagligt, at DR ikke efter programmet, for eksempel i den efterfølgende TV-avis, ønskede et uddybende interview af enten direktør Kirsten Dyrman eller formand for Politiklagerådet Elisabeth Mejnertz. Udsendelsen fremstod således meget ensidig og levede efter Politiklagemyndighedens opfattelse ikke op til almindelige krav til saglighed og presseetik. Med venlig hilsen Elisabeth Mejnertz Formand for Politiklagerådet Kirsten Dyrman direktør Side 9