Ombygning af Hækkevold og Helleborg - beslutningsoplæg til det fælles afdelingsmøde onsdag den 27. januar 2010
En helt nødvendig ombygning Boligerne i Hækkevold 9 15 (fsb) og Helleborg 9 15 (SAB) er små 1- og 2-værelses boliger uden eget bad. Også i størrelse og indretning er boligerne utidssvarende f.eks. med indeliggende og meget små køkkener. De mindste boliger er på kun 39 m². Ser vi fremad kan denne type boliger ikke blive ved med at opfylde de boligsøgendes krav. De første tegn på, at boligerne vil blive svære at leje ud er allerede begyndt at vise sig. Boligsøgende takker nej, særligt når de hører, at her ikke er eget bad. Fortsætter tendensen frygter vi, at resultatet kan blive et større årligt huslejetab, som beboerne i de to boligafdelinger må dække via stigning i husleje. Hækkevold og Helleborg burde være renoveret som en del af den gennemførte helhedsplan for Tingbjerg. Sådan blev det ikke. I stedet har vi i afdelingsbestyrelserne samarbejdet med vores boligselskaber om at få økonomien til at hænge sammen i et særligt ombygningsprojekt for de to boligblokke. Det er nu lykkedes. Dette beslutningsoplæg indeholder en beskrivelse af ombygningsprojektet og vilkårene for genhusning af de nuværende beboere i de to boligblokke. Vi håber, at mange beboere vil deltage i mødet den 27. januar 2010, hvor de to boligafdelinger skal træffe beslutning om, hvorvidt ombygningen skal gennemføres. Med venlig hilsen Afdelingsbestyrelserne i fsb afd. 1-43 og SAB Tingbjerg afd. 1 Oplæg til renovering af Hækkevold og Helleborg Fotos og tegninger: Witras Arkitekter Tekst, layout og tryk: KAB Oplag: 900 eks. Omdelt til beboerne den 19. januar 2010 2
Tidsplan På nedenstående tidslinje kan du se en række vigtige datoer i ombygningsprojektet, f.eks. hvornår beboerne genhuses og hvor lang byggeperioden forventes at være. Dette er en foreløbig tidsplan. Forberedelse af sagen kan betyde mindre forskydninger i tidsplanen, ligesom vi må tage de almindelige forbehold for vejret i byggeperioden og øvrige uforudsete hændelser. Vigtige datoer for beboerne Ekstraordinært fælles afdelingsmøde 27. januar 2010 Stop for udlejning ca. 1. februar 2010 Samtaler om genhusning med de berørte beboere marts - juni 2010 Løbende fraflytning til genhusningsboliger 1. marts - 1. oktober 2010 Byggestart november 2010 Forventet indflytning i de nye boliger januar 2012 3
Hvad betyder ombygningen for de nuværende beboere? Godkendes ombygningen af Hækkevold og Helleborg vil de nuværende beboere blive tilbudt en anden bolig i eller udenfor Tingbjerg. Det kaldes genhusning. Der er ikke mulighed for at takke nej til genhusning og blive boende under ombygningen af boligblokkene. Der er tale om en totalrenovering, og samtidig er det planen, at de 72 små boliger skal slås sammen til 36 tidssvarende familieboliger. Beboerne vil gradvist flytte fra de to boligblokke i takt med, at KAB s og fsb s udlejning finder genhusningsboliger. Alle beboere i Hækkevold og Helleborg vil blive tilbudt permanent genhusning, dvs. et boligtilbud på almindelige vilkår med lejekontrakt og alle tilhørende rettigheder og pligter. Genhusningsboligen vil i størrelse og husleje svare nogenlunde til den nuværende bolig. Medarbejdere i KAB s og fsb s udlejning vil rådgive beboerne om genhusning. KAB s og fsb s udlejning rådgiver om genhusning af de nuværende beboere i Hækkevold og Helleborg. Kontakt: KAB s udlejning (for beboerne i Helleborg 9 15) Rikke Thy, Tanja Viuf, direkte telefon 33 63 12 22 direkte telefon 33 63 12 34 fsb s udlejning (for beboerne i Hækkevold 9 15) Janie Falsing, direkte telefon 33 76 82 16 4
Spørgsmål og svar om genhusning Hvor kan jeg blive genhuset? Du kan vælge at blive genhuset i eller udenfor Tingbjerg. Genhusningen vil ske i fsb s og SAB s øvrige boliger i København. Nogle boligafdelinger vil være mere realistiske at ønske som genhusning end andre. Det skyldes, at der er en meget lav fraflytningsprocent i nogle boligafdelinger. Medarbejderne i KAB s og fsb s udlejning vil give nærmere rådgivning omkring valget af genhusningsbolig. Hvor stor en bolig kan jeg få? Genhusning vil ske i en bolig af samme størrelse som den nuværende. Ønsker du en større bolig kræver det, at du er opnoteret på den interne venteliste til en større bolig. Kan jeg flytte tilbage til Hækkevold eller Helleborg?? Hvem betaler for flytningen? Alle beboere, der selv står for flytningen, vil få en check på 6.000 kr. pr. bolig til at dække alle omkostninger. Er der enkelte beboere med særlig behov for flyttehjælp, vil KAB/fsb i stedet dække omkostningerne til et flyttefirma efter regning. KAB/fsb vurderer og træffer aftale med flyttefirma. Den gamle bolig skal jeg betale for misligholdelse? Nej. Ingen af de nuværende beboere i Hækkevold og Helleborg vil blive bedt om at betale for udgifter til istandsættelse af boligen ved fraflytning. Heller ikke selvom der er tale om misligholdelse af boligen. Når beboerne har godkendt projektet, stopper udlejningen af boligerne, og vedligeholdelseskonti lukkes. Som udgangspunkt er genhusningsboligen et permanent tilbud altså en bolig, hvor du kan blive så længe, du ønsker. Vil du gerne vende tilbage til Hækkevold eller Helleborg efter ombygningen, har du som beboer fortrinsret til en bolig af samme størrelse som den, du har i dag. Du skal gøre KAB s eller fsb s udlejning opmærksom på, at du ønsker at vende tilbage i forbindelse med dialogen omkring din genhusning. Jeg har fået indskudslån i kommunen i den nuværende bolig kan det overføres til min genhusningsbolig? Er dit indskudslån betalt ud, vil du som udgangspunkt få dit indskud i boligen med dig ved flytningen. Er beløbet ikke tilstrækkeligt til at dække indskud i den nye bolig, skal du kontakte kommunen og søge om et nyt indskudslån. 5
Præsentation af projektet for Hækkevold og Helleborg Ombygningen af Hækkevold og Helleborg vil omdanne de 72 små 1- og 2-rums boliger til 36 fortrinsvis store, moderne boliger. 18 boliger i hver boligafdeling. Der er valgt en løsning med mange store familieboliger, da der i dag er større efterspørgsel på denne type boliger. Hvad omfatter renoveringen? Elevatorer To opgange i hver blok udføres med elevator og to opgange uden elevator. De 18 boliger i hver boligafdeling fordeler sig på 8 boliger uden adgang til elevator og 10 boliger med adgang til elevator. Nyt køkken og bad I alle boliger indrettes nyt køkken og badeværelse med gulvvarme. Mekanisk ventilation i begge rum. Der forberedes for installation af vaskemaskine og tørretumbler på badeværelset. Nye el-installationer I alle boliger udføres nye el-installationer. Gulve I de fleste boliger vil der blive lagt nye gulve. Eksisterende gulve, der genbruges, vil blive afhøvlet, slebet og lakeret. Vinduer og døre Der isættes nye indvendige døre og hoveddøre. Vinduerne skiftes i Helleborg, mens vinduerne i Hækkevold bevares. Disse vinduer vil blive rengjort, justeret og smurt, så funktionen er i orden. Vindues plader skiftes i nødvendigt omfang. Altaner og terrasser Stueboligerne vil få adgang til terræn og et mindre terrasseområde, mens der etableres franske altaner i boligerne på 1. og 2. sal. Boligtyper I hver boligafdeling indrettes 18 boliger. (Se boligtyperne nedenfor). 5-rums boligerne udføres i 2 plan på 1. og 2. sal i boligblokkene. 1-rums boligerne er alle placeret i stueetagen og med god tilgængelighed (niveaufri adgang). 6
Her kan du se eksempler på plantegninger af de nye boliger. Økonomi Den samlede pris for renoveringen er: Hækkevold fsb 31,5 mio. kr. Helleborg SAB 29,9 mio. kr. I alt 61,4 mio. kr. Ombygningen finansieres med Landsbyggefondsstøttede realkreditlån, lån til forbedringer, byfornyelsesmidler samt en begrænset huslejestigning for de nye beboere. En fordelagtig finansiering der betyder, at huslejestigningen kan holdes på et rimeligt niveau sammenlignet med nybyggeri og på niveau med nabobebyggelsen Arkaderne. Husleje Huslejen efter ombygningen vil i gennemsnit blive på 800 kr. pr m² om året i boliger uden elevator og 830 kr. pr. m² om året i boliger med elevator. Husleje i boliger med elevator: 1-rums boliger (52 m²) 2 stk. 3.841 kr. pr. måned 3-rums boliger (82 m²) 2 stk. 5.690 kr. pr. måned 4-rums boliger (92 m²) 4 stk. 6.306 kr. pr. måned 5-rums boliger (104 m²) 2 stk. 7.046 kr. pr. måned Husleje i boliger uden elevator: 4-rums boliger (92 m²) 4 stk. 6.215 kr. pr. måned 4-rums boliger (134 m²) 2 stk. 8.761 kr. pr. måned 5-rums boliger (104 m²) 2 stk. 6.942 kr. pr. måned Der skal understreges, at der ikke i forbindelse med projektet sker huslejestigning for de øvrige beboere i FSB Afd. 1-43 og fsb Tingbjerg Afd 1. Hvordan er huslejen skruet sammen? Den nye husleje er 800/830 kr. pr. m² i gennemsnit for henholdsvis boliger uden og med adgang til elevator. Mindre boliger vil reelt være en smule dyrere end store boliger udregnet pr. m². Det er fordi, alle boliger er forsynet med køkken og bad (boligens dyre rum) og for dette betales et fast beløb. Huslejen består derfor af to dele: et fast beløb og et beløb pr. kvadratmeter. 7
En vigtig beslutning På det fælles afdelingsmøde den 27. januar 2010 beslutter beboerne i fsb afd 1-43 og SAB Tingbjerg afd 1 om projektet for Hækkevold og Helleborg skal gennemføres. Mødet er vigtigt både for dig og for Tingbjerg. Projektet er et vigtigt skridt i retning af at skabe et endnu bedre Tingbjerg. To afstemninger På mødet gennemføres to afstemninger: fsb afd. 1-43 stemmer om: Ombygning og lejlighedssammenlægning af boligerne i Hækkevold 9 15 (JA/NEJ) SAB Tingbjerg afd. 1 stemmer om: Ombygning og lejlighedssammenlægning af boligerne Helleborg 9 15 (JA/NEJ) Udførelse af projektet er ikke afhængig af, at begge afdelinger godkender projektet. Ombygningen kan altså gennemføres i den ene afdeling, selvom den anden afdeling skulle stemme nej. Reglerne for afstemning Adgang til afdelingsmødet og stemmeret på dette har afdelingens boliglejere og disses myndige husstandsmedlemmer. Hver husstand har 2 stemmer uanset husstandens størrelse. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed (flertal). Ekstraordinært fælles afdelingsmøde om ombygningen af Hækkevold og Helleborg onsdag den 27. januar 2010 kl. 19.00 i Tingbjerg Fritidscenter, gymnastiksalen, Terrasserne 40, 2700 Brønshøj Dagsorden 1. Velkomst og valg af dirigent v. formand Stig Torp Kaspersen 2. Valg af stemmeudvalg og referent 3. Tidsplan for ombygningen 4. Hvad betyder ombygningen for de nuværende beboere i Hækkevold og Helleborg? v. Lone Skriver, områdechef i KAB 5. Præsentation af projektet for Hækkevold og Helleborg v. Witraz Arkitekter 6. Afstemning om ombygningen af Hækkevold og Helleborg 7. Farvel og tak for i dag 8