Danmark er et dejligt land



Relaterede dokumenter
Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Vand- og Natura2000 planer

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Regeringens plan for Grøn vækst

DN og Naturprojekter

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i Vejledning til ansøgning

Beskyttet natur i Danmark

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling % % 3 1.2%

9.7 Biologisk mangfoldighed

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter

Holdningspapir om naturpolitik

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.

Forslag til. Møde i Det Grønne Råd den 11. april 2012 /dof

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Ren Jord- på din jord. Ansvar, tilladelser og placering

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Kresten K. Skrumsager, Konsulenthuset Allégade 24 ApS. Ejendomsmæssig forundersøgelse Vigersdal Å

Natur- og Stipuljen 2017

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Skovrejsning Natur og Miljø juni 2009

sammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde

Natur- og Stipuljen 2019

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Natura 2000-handleplan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36. Habitatområde H36

Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar Søren Nordahl Hansen, biolog

Virksomheder, foreninger og fonde Ejere. Naturorganisationer og 3.person N=1391. Myndigheder. Virksomheder, foreninger og fonde Ejere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Naturværdier ved Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø - hvordan kan vi opleve og beskytte dem

Hvilke krav er der til registrering og besigtigelse af beskyttet natur? Naturbeskyttelseslovens 3

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune

Naturråd Lolland Falster. 8. marts 2018

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

Statens Natura 2000-planer for blev offentliggjort den 20. april Hovedformålet med Natura planerne for er, at:

Hvad er Grønt Danmarkskort?

VI TEGNER ET NYT LAND MED VAND! FORSLAG NR 33333

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Pleje af tørre naturtyper

Opfølgning på Indsatsplan Beder påbud mod anvendelse af pesticider

S T R AT E G I

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Den danske Rødliste. Status for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Kommunale naturhandleplaner

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Erstatningsnatur hvor fører det os hen?

- set med kommunale briller. Lars Linneberg, biolog

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

Natura Status og proces

Naturovervågning hvorfor og hvordan?

Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H31

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

2010/1 LSV 165 (Gældende) Udskriftsdato: 8. april Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj Forslag. til.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts Tønder U D B U D S M A T E R I A L E.

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

Forslag til Natura 2000-plan nr Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE

Ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk skulle have haft det ringere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Bygholm Ådal Natura 2000-område nr. 236 Habitatområde H236

Det Grønne Råd. Onsdag den 20. april Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening

Indsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

6.3.1 Ring 3 - vest. Der udlægges en interessezone til en ny vestlig Ring 3 mellem den Fynske motorvej ved Vejrup og Næsbyhoved-Broby.

Transkript:

Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre vilkår. Belastningen af jord og vand skal formindskes. Det kan ske ved at begrænse landbrugsproduktionen til de områder af Danmark, hvor det reelt kan betale sig at drive landbrug og hvor jorden kan bære det. Landbrugsstøtteordningerne har drevet landbruget ud på jorde, hvor det sandsynligvis ikke ville være bæredygtigt på markedsvilkår og hvor naturen under alle omstændigheder belastes lagt over bæreevne. Det Radikale Venstre ønsker en langsigtet plan for anvendelsen af Danmarks natur. Hensynet til fremtidens genrationer kræver det. Der skal være rent vand og en mangfoldig natur til dem, der kommer efter os. Det ansvar kan ikke overlades til markedskræfterne. Anvendelsen af Danmarks areal i dag 62%: landbrugsareal 18%: befæstet areal (veje m.v.) 11%: skov (en stor del intensiv produktion) 9%: ekstensive og udyrkede arealer

Problemerne Det åbne land og kysterne truet af byggeri og andre irreversible forandringer i landskabet Manglende korridorer, hvor dyr og planter kan vandre. Fragmenterede og monotome landskaber (Danmark er det land i Europa, som har mest jord under plov) De vigtigste levesteder (lysåbne naturtyper) for dyr og planter forsvinder. I løbet af de sidste 100 år er der sket en reduktion i arealet med strandegne, ferske enge, moser, heder, overdrev og klitter på mellem 70 og 90% Ammoniakfordampning så høj, at sårbare naturtyper trues af udryddelse Gyllegener (lugt) i hele Danmark Vandmiljøproblemer Danmark udtørres. Vandspejlet er faldende p.g.a. intensiv vandindvinding og dræning. 80% af Danmarks areal er påvirket af dræning. 90% af alle vandløb er udrettet, rørlagt eller på anden måde reguleret. Ødelægger de naturlige rensningsanlæg. Kvælstofbelastningen så høj, at der i næsten alle vandløb og kystnære områder (de østvendte) årligt forekommer iltsvind Fosforbelastningen er et stigende problem i søer og vandløb 2148 vandboringer lukket de sidste 13 år. Ca. halvdelen p.g.a. forurening I 27% af alle undersøgte boringer blev der i 2001 fundet rester af pesticider (mod 22% i 2000) Rester af round-up findes i stadig flere vandløb Dyr og Planter forsvinder Siden 1850 er 342 arter forsvundet fra Danmark 611 arter er akut truet af udryddelse. 3142 arter er optaget på rødlisten over truede arter Kystfiskeriet er alvorligt truet

Det Radikale Venstres mål er: Inden 2010 skal tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed være stoppet (biodiversitetskonventionen) Inden 2015 skal al vand være af god økologisk kvalitet (EU`s vandrammedirektiv). Inden 2025 skal arealet med ekstentiv natur (herunder ekstensiv skov) udgøre 30% af Danmarks areal Inden 2025 skal al intensiv landbrug være koncentreret på de jorde, der egner sig bedst Inden 2025 skal der etableres store sammenhængende naturområder og korridorer i hele Danmark

Redskaberne Der laves en samlet plan for, hvorledes Danmarks areal skal anvendes i 2030, herunder specifikt hvilke områder, der skal udtages til naturformål. Det drejer sig blandt andet om alle å-dale, klitområder, marsken, sandede jorde og jorde, som ikke ville være egnet til landbrug, hvis de ikke var udsat for en dramatisk dræning. Staten afsætter i op til 25 år op til 0,5 milliarder dkr. årligt til opkøb af landbrugsarealer, som udlægges til naturformål Der afsættes årligt 250 millioner dkr. ekstra til drift og pleje af eksisterende naturarealer og nykøbte arealer Alle EU s landbrugsstøtteordninger udnyttes optimalt med henblik på at realisere ovenstående plan, herunder til pleje af naturområderne (drift) Amter, kommuner og private opfordres til at bidrage til planens realisering mod en statslig medfinansiering Landbrugspligten inden for de udlagte naturarealer ophæves Al jord inden for de udlagte områder kan sælges til fonde, til private (også udlændinge) mod en række tinglyste restriktioner, f.eks.: adgang for offentligheden, påbud om afgræsning af enge, forbud mod anvendelse af pesticider, pleje af særlige sårbare naturtyper, bevarelse af kulturminder, særlige jagtrestriktioner osv. Private lodsejere skal kunne få et engangsbeløb for at ophøre med traditionel landbrugsproduktion. Samtidig tinglyses ovennævnte restriktioner på ejendommen Det offentlige (stat, amt, kommuner) kan opkøbe jord, hvor det ikke er muligt at komme overens med lodsejerne. Udgangspunktet er at komme så langt ad frivillighedens vej som overhovedet mulig

Der iværksættes et eksperiment med Dansk natur på folkeaktier, som giver mulighed for at private kan købe en aktie i et stykke dansk natur. Købet er fradragsberettiget (lige som f.eks. tilskud til almennyttige fonde). Aktien kan ikke sælges. Drivkraften til et sådan køb kunne f.eks. være et helt lokalområdes ønske om at få et rekreativt område, som alle kunne have glæde af. Aktieindehaverne bestemmer hvorledes det udlagte naturområde skal anvendes inde for de fastsatte (tinglyste) retningslinjer. Amterne/regionerne får mulighed for at købe dyreenheder tilbage i de områder, hvor den nuværende produktion overskrider naturens tålegrænse Der afsættes en pulje til forskning og udvikling, herunder blandt andet til nye erhvervsmuligheder inden for de udlagte naturområder (turistformål, alternative naturskånsomme produktioner). Der lægges særlig vægt på mulighederne for landdistrikterne. Planlægningskompetencen inden for de udlagte naturområder lægger hos amterne/regionerne. Miljøministeriet er ansvarlig for den overordnede planlægning. Landzonekompetencen flyttes tilbage til amterne/regionerne Der fremlægges en særskilt plan vedrørende kravene til det eksisterende landbrug. Princippet er: Størst mulig frihed til den enkelte landmand til at drive jorden så effektivt som muligt.

Finansiering 0,5 milliard afsættes inden for statens årlige anlægsramme. Salg af statens nåletræsskove mod at lodsejerne forpligter sig til at give offentligheden den samme adgang, som der er for statsskovene. Medfinansering fra amter, kommuner og private Salg/udlejning af nyindkøbte naturarealer. Staten/det offentlige skal have mulighed for at gensælge opkøbte naturområder med de oven for nævnte klausuler. Dette først og fremmest for at sikre et folkeligt ejerskab til naturbevarelsen, men også for at få en billig drift af naturarealerne Efterhånden som der skabes mulighed herfor omlægges EU`s støtteordninger til fordel for realiseringen af driftsiden på ovennævnte plan. Til finansiering af de øgede driftsomkostninger: Øget pesticidafgift og ny kunstgødningsafgift: ca. 300 mill. kr.