Nr. 43 aug. 2002 NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK Nyhedsjournalen Foto: Francesco zizola Fortsat kamp mod sult Sult er igen et problem i Afrika. Efter at have været ude af billedet som katastrofeårsag siden Sudan i 1988, er det nu blevet aktuelt igen i Angola på grund af borgerkrig og i resten af det sydlige Afrika truer en ernæringskrise på grund af tørke. Når folk bliver så alvorligt udsultede at det går over i underernæring, er der brug for Læger uden Grænsers (MSF) medicinske indsats. Læs i dette nummer af Nyhedsjournalen om, hvad sult gør ved kroppen, og om MSFs fortsatte indsats i Angola. Rejsebrev fra Sierra Leone Gå en tur og støt Læger uden Grænser Ny hjemmeside
2 Hvorfor dør man Fejlernæret, underernæret, død af sult... det er udtryk, der ligger fjernt fra vores dagligdag. En skrap diæt eller en fastedag er vel nok de nærmeste erfaringer, vi kan henvise til i et forsøg på at forstå, hvad disse ord dækker over, men det giver kun en meget overfladisk fornemmelse af virkeligheden. Hvad sker der i kroppen Der opstår en ond cirkel, når man ikke får nok at spise. Når man mangler mad, sker der et betydeligt energitab med følgende, alvorlig træthed. Lidt efter lidt bliver man apatisk og har mindre og mindre kontakt med omverdenen. Man har heller ikke kræfter til at bevæge sig, til at tale eller spise. Når maven ikke har noget at arbejde med, bliver den mindre og kan kun modtage mindre mængder mad. Alle de mekanismer, der regulerer sulten, nemlig lysten til at spise, eller omvendt, fornemmelsen af mæthed, virker efter mavens volumen. Man er ikke sulten og man er heller ikke tørstig. De underernærede børn er så svage, at de ikke mærker nogen følelse af tørst og er ofte helt dehydrerede. Svækkelse og smerte Selv om den ekstreme svaghed, som underernæringen bevirker, medfører appetitløshed og apati, døver den alligevel ikke evnen til at føle smerte. Børnene og de voksne med lider ved den mindste bevægelse, fordi deres muskler er skrumpet ind. Smerten knytter sig også til huden, som revner på grund af vævets intense udtørring. Fordi de er svage og skrøbelige vil underernærede mennesker ofte pådrage sig alle mulige sygdomme, som forøger deres lidelser. F.eks. udvikler der sig ofte svamp på indersiden af spiserøret. Synkebevægelser bliver en frygtelig smerte- Børn er de første, der bliver ramt af hungersnøden. Som tusinder af andre, der ofte gik til fods i dagevis for at finde føde, bar denne far i maj måned sin søn til et af MSFs ernæringscentre i Chipindo i Angola. (Foto: Sebastiao Salgado)
or af sult? fuld oplevelse, som kunne svare til at spise citron med munden fuld af blister. Sultbehandling er et medicinsk spørgsmål At made et underernæret barn er en medicinsk handling, som skal udføres med omsorg og største forsigtighed. Hvis det ikke gøres rigtigt, kan det medføre barnets død. Det gælder om at tilføre organismen flest mulige energiholdige fødemidler, som fylder mindst muligt, for den indskrumpede mave tåler næsten ingenting. Underernæringen medfører, at alle funktioner og organer i den menneskelige krop får nedsat funktion: fordøjelsessystemet, nyrerne, lever og hjerte. Man skal langsomt vænne kroppen til igen at udføre de normale funktioner. Hvis man giver mad for hurtigt eller i for store doser, risikerer man at overbelaste de allerede skrøbelige systemer, og forårsage eksempelvis hjertetilfælde. Samtidig skal barnet have tilført væske, og de sygdomme, underernæringen har medført, skal behandles. Om nødvendigt skal barnet vaccineres hurtigst muligt. Hurtige resultater På supplerende ernæringscentre modtages børn, der er moderat underernærede, hvorimod de stærkt underernærede behandles på intensive, terapeutiske ernæringscentre. "Børnene tager hurtigt på. På tre uger er de igen i fuld vigør, giver sig til at lege og synge, som om intet var hændt. Det er ren magi," siger en læge, der har arbejdet i flere af Læger uden Grænsers ernæringscentre. Philip Clarke, direktør for Læger uden Grænser. Dit bidrag hjalp Tusind tak til de mange, der har fulgt vores opfordring til at hjælpe Angola. Takket være generøse bidrag og over 2.700 hjælpearbejderes indsats er det lykkedes at redde livet for tusindvis af mennesker. Antallet af patienter i vores forplejningscentre er faldende, og vi har for en stund bremset sultkatastrofens udvikling. Men behovet for hjælp i Angola er ikke slut. Et faldende antal underernærede børn viser at kurven er knækket men krisen er først overstået, når der ikke er flere børn, der kræver behandling. Vi har stadig mange børn i vores ernæringscentre, og for nogle af dem er det en langvarig proces at blive bragt tilbage til en god helbredstilstand. Nyhedsjournalen nr. 43 3 Flere former for underernæring De to hovedformer for alvorlig underernæring, marasmus og kwashiorkor, er hver for sig lige farlige, smertefulde og dødelige. Samtidig går andre lande i det sydlige Afrika et drøjt efterår i møde. Det internationale samfund har udsendt massive appeller for at undgå en sultkatastrofe i Malawi, Zimbabwe og en række andre lande. Læger uden Grænser arbejder i forvejen i mange af de udsatte lande. Med jeres støtte følger vi udviklingen nøje og er parate til at sætte ind. Marasmus De, der lider af marasmus, er helt magre. Når man ikke får mad til at opretholde de vitale funktioner som åndedræt, puls osv., må kroppen hente energien i sine muskel- og fedtreserver. Det berører først børnene, fordi deres muskel- og fedtreserver er meget mindre end hos de voksne. Kwashiorkor De, der lider af kwashiorkor, er oppustede af ødemer. Når kroppen opbruger sine ressourcer ændres alle dens funktioner, bl.a. cellebalancen. Den væske, der indeholdes i cellerne, samler sig forskellige steder i kroppen og giver ødemer, dvs. lommer af væske. Huden, som er stærkt udtørret, sprænges under presset og danner karakteristiske sår. Det er endnu uforklarligt, hvorfor der i visse regioner mest udvikles kwashiorkor, medens marasmus er mere udbredt i andre. I Angola er kwashiorkor den dominerende sygdom. Der er fortsat brug for hjælp til Angola: Selvom vi har fået den værste hungersnød under kontrol, er der fortsat brug for en massiv indsats fra Læger uden Grænser. Lige nu handler indsatsen om at stabilisere helbredet for de mange tusinde børn, som vi har reddet fra den akutte sultedød børn som stadig har brug for medicinsk overvågning og ernæring for at kunne overleve. Hjælp os med at bringe krisen til ende!
Angola 4 Indsatsen mod sultkatastrofen i Angola har hjulpet, men situationen er stadig skrøbelig. Læger uden Grænser følger nøje befolkningens ernæringstilstand flere steder i det sydlige Afrika, hvor flere års tørke har givet dårlige høstresultater og fået advarselslamperne til at blinke for en omfattende ernæringskrise. (Foto: Thomas Roy) Det sydlige Afrika: Overhængende fare for sult Advarselslamperne har siden sidste år blinket for, at det sydlige Afrika fra september løber ind i en fødevarekrise, der kan betyde at 14 millioner mennesker i større eller mindre grad får brug for hjælp udefra. Der er mange faretegn, men det er stadig ikke sikkert hvor, hvornår og i hvor høj grad en krise vil slå igennem. Hele det sydlige Afrika har været plaget af enten alt for lidt eller alt for meget regn. Samtidig er i snit 20% af befolkningen smittet med HIV, og det betyder færre produktive hænder, både fordi folk bliver syge og fordi andre så skal tage sig af dem. Zimbabwe ser ud til ret sikkert at være i farezonen. De seneste års forhastede landreformer, der skulle fordele landets store farme mellem landets jordløse, og de voldeligheder der fulgte i kølvandet, har betydet at kun omkring en tredjedel af landets store landbrug har fået plantet vintersæd. Det har både skadet landets fødevarebeholdning og økonomi. Der er stor risiko for at etnisk og politisk vold vil eskalere, og at folk vil flygte til nabolande eller andre regioner inde i Zimbabwe. Læger uden Grænser (MSF) lægger op til at øge indsatsen både i selve Zimbabwe og omkring grænserne til nabolandene. Disse nabolande er blandt andet Zambia og Malawi. Begge landes majshøst er blevet spoleret to år i træk. I Malawi solgte regeringen derefter ud af vigtige reservelagre men de fleste af pengene herfra er tilsyneladende forsvundet i den blå luft. MSF vil følge udviklingen i begge lande nøje, løbende gennemføre undersøgelser af dødelighed og ernæring samt bygge lagre op, så man er klar til en eventuel nødsituation. Bidragene til Læger uden Grænser (MSF) har været med til at redde liv. Siden sidste nyhedsbrev er der begyndt at komme gode nyheder fra Angola selvom det ikke betyder at krisen er drevet over. Der har været et stort fald i antallet af patienter i langt de fleste terapeutiske ernæringscentre, hvor MSF behandler børn, der er så tæt på at dø af sult, at de ikke kan spise selv. Mange af centrene har kun halvt så mange patienter som da det var værst. En del har helt ned til en tredjedel så mange indlagte, og stort set resten af centrene fortæller, at antallet af patienter ikke stiger længere. Når folk bliver udskrevet fra de terapeutiske centre, får de i et stykke tid mad fra et supplerende ernæringscenter som groft sagt er en mad-uddelingscentral, der undersøger folks ernæringstilstand ved måltiderne. I takt med at de terapeutiske centre udskriver folk, kommer der derfor flere mennesker "Drengen Raimundo er stadig lyshåret et tegn på kronisk underernæring men hans øjne viser at han har fået livslysten tilbage. Sygeplejersken Brigitte klapper ham på skulderen, og han griner genert. Da han råber og peger efter en MSF-bil, som sætter af i en støvsky, siger hun glad: "At dømme efter hans råb, så er han godt på vej til at blive rask!"" FRA SOBA MATIAS, LEJR FOR TIDLIGERE UNITA-SOLDATER I løbet af juni havde MSF sendt alle disponible ressourcer til Angola. MSF har nu indsat 174 udsendte og 2.260 angolanere. (Foto: Alain Kazinierakis)
både gode og dårlige nyheder Nyhedsjournalen nr. 43 5 i de supplerende centre. Det er den ene grund til, at MSF idag tager vare på flere mennesker end i maj og juni. Den anden grund er, at når situationen er blevet stabil ét sted, er MSF rykket længere ud i landet og har åbnet nye centre. Fem ernæringscentre er blevet lukket, til gengæld er fem nye oprettet andre steder. Meldingerne fra nye undersøgelser rundt i landet er heldigvis bedre end i april, hvor Angolas sultkatastrofe dukkede op til overfladen. Dengang var der sultne mennesker overalt hvor MSF kom frem, men nu er der kun brug for fødevarehjælp i hver tredie af de nye, undersøgte områder. Der kommer heller ikke længere nær så mange mennesker ind til flygtninge- og indkvarteringslejre som i april og maj måned. Men MSF vil alligevel ikke afblæse krisen: Faldet i nytilkomne underernærede kan skyldes, at der simpelthen ikke er flere. Men det kan også være, at regeringshæren er holdt op med at transportere de mest sårbare til opsamlingslejre, som de ellers har gjort hidtil. Eller det kan skyldes, at disse mennesker ikke selv kan komme frem til lejrene. Angola er et af de mest minerede lande i verden, og broer og veje er bombet i stykker i netop de områder, hvor man frygter, at der stadig er mennesker, der sulter. Af samme grund kan MSF mange steder ikke komme ud og få vished om den reelle situation. Der kan sagtens stadig gemme sig mennesker i nød i bushen. På længere sigt kan en sultkrise i de mest utilgængelige områder blomstre op igen, når regntiden sætter ind i september. Dels vil regnen gøre det umuligt at komme frem på mange veje, og dels kan regnskyl få miner til at flytte sig, så tidligere sikre veje kan blive farlige at køre på. Derfor er det nødvendigt at opbygge lagre af mad i de mere utilgængelige egne nu. "I mange af de områder, vi for nylig har fået adgang til, vil det praktisk taget blive umuligt at komme frem med nødhjælp i regntiden så selv hvis situationen stabiliseres nu ved en storstilet maduddeling, er det kun en kortsigtet løsning, indtil regntiden starter i september." TERESA SAN CRISTOBAL, LEDER AF MSF-SPANIENS MISSION "Det værste er overstået i de lejre, hvor de tidligere Unita-soldater samles. Vi modtager næsten ingen nye patienter om noget udskriver vi folk. Børn, der i begyndelsen var helt ødelagte, får det bedre. Men det er stadig en usikker balance." ROB BROEDER, LEDER AF MSF-HOLLANDS MISSION To børn får dansk fremstillede protein-kiks i et supplerende ernæringscenter i Chilembo. MSF sørger for 21.000 angolanere i disse centre for moderat underernærede, og for yderligere 3.300 i centre for alvorligt underernærede. (Foto: Aurelie Gremaud)
6 På denne dag i Magburaka var den danske læge Vibeke Brix Christensen (nummer tre fra venstre) med til to operationer og behandling af 5 sårede fra en trafikulykke. Rejsebrev: En dag i Magburaka Sierra Leone i Vestafrika har været plaget af borgerkrig og uroligheder siden 1991, men efter en våbenhvile i foråret 2002 er der nyt håb for befolkningen i det fattige land. Læger uden Grænser har været i Sierra Leone siden 1990 med hjælp til blandt andet ofrene for brutale overgreb. Læge Vibeke Brix Christensen er udsendt til byen Magburaka, hvor hun indgår på Læger uden Grænsers kirurgiske hold, der betjener godt 300.000 mennesker. Jeg fornemmede godt en banken, men udenfor var det stadig tropisk nat. I første omgang tolkede jeg det som endnu et voldsomt regnskyl, der trommede på bliktaget. Da mit navn blev kaldt, sprang jeg op og kravlede ud fra myggenettet for at modtage besked om en patient, som var på vej til hospitalet der var formodning om en sprængt livmoder. I løbet af få minutter rullede MSF-bilen med det kirurgiske team af sted over jordvejen mod Magburaka Goverment Hospital, hvor vi, Læger uden Grænser, har en børneafdeling, en fødeafdeling, en klinik for børn under 5 år og en afdeling for akut kirurgi. Patienten blev efter ankomst kørt direkte på operationsstuen. Hun led af blod- og væskemangel, havde malaria og var svag efter flere dages fødsel. Jeg undersøgte hendes maveskind og kunne mærke hendes livmoder. Det var næsten som at hilse på fosteret udefra. Jeg skulle bedøve. Det er mit job i det kirurgiske team. El-generatorens larm kunne høres i baggrunden, men ellers var der bare varmt og stille på operationsstuen alle kendte deres job og indgik i holdarbejdet, hvor der var behov. Patienten havde sin egen donor med, idet vi ingen blodbank har. Et hurtigt kejsersnit blev foretaget og en lille dreng blev bragt til verden. Sugning, intubation (en slags kunstigt åndedræt, ved hjælp af et rør ned i luftvejene) og ilt stimulerede den lille dreng, og snart lød der barneskrål på operationsstuen. Det er sød musik i ørerne, når hverdagen
7 Magburaka Government Hospital ligger midt i Sierra Leone, omkring 160 kilometer fra hovedstaden Freetown. Dagene er fyldt op af operationer, så det administrative arbejde på den bærbare computer klarer Vibeke Brix Christensen om aftenen. Kvinden, der laver mad for lægeteamet i Magburaka, kan godt finde på at servere popcorn og fiskeret dekoreret med sorte oliven til morgenmad. Nogle patienter må sendes afsted til hospitaler i hovedstaden, når operationen ikke kan klares i Magburaka. ellers er fyldt med patienter, som kommer akut til hospitalet med deres kirurgiske lidelse, og som ofte har konkurrerende medicinske tilstande. Det er en hverdag, hvor blandt andet malaria sørger for at døden dagligt gør sit indtog på afdelingerne. Men også en hverdag, der er fuld af smil og tro på, at fremtiden vil bringe noget godt til Sierra Leone. Efter operationen blev mor og barn overflyttet til fødeafdelingen og vi kørte tilbage til basen for at få morgenmad pandekager og friske mangoer. Efter morgenmaden tog vi tilbage på hospitalet for at gå stuegang. Det tegnede til at blive endnu en lang arbejdsdag. Inden frokost bedøvede vi en ung kvinde og fjernede fra æggestokken en cyste med 3 liter væske, og en anden kvinde fik fjernet sin graviditet udenfor livmoderen. Frokost er altid et højdepunkt, da hele teamet er samlet. Vi er 8 forskellige nationaliteter i alderen 31-49 år og fungerer godt sammen. Under frokosten diskuterer vi faglige problemer og træffer beslutninger om kommende opgaver. Ofte bliver der grinet en del. Midt i frokosten blev vi tilkaldt over radioen. Det var en patient med akut brok, og vi tog straks tilbage til hospitalet. Operationen var lang, og det var frygtelig varmt. Myggene bed om anklerne, men endelig kom regnen som et befriende og forfriskende indslag. Det varede dog ikke længe inden vi fik en oplysning om en trafikulykke, hvor en proppet minibus var skredet på de våde jordveje og væltet rundt. 5 personer var alvorlig såret, så det blev midnat inden arbejdsdagen var omme. Da jeg skulle forlade hospitalet blev jeg kontaktet af ægtemanden til den kvinde, som var blevet opereret for sin sprængte livmoder han havde ventet udenfor operationsgangen for at takke os. Smilet i hans øjne sagde alt og gav mig endnu en gang følelsen af, at Læger uden Grænser gør en positiv forskel her i Magburaka. (Alle fotos venligst udlånt af Vibeke Brix Christensen)
8 Gå en tur og støt Læger uden Grænser Ecco Walkathon i Århus og København den 7. september I år afholdes Ecco Walkathon i både København og Århus, hvor du har mulighed for at gå 6 eller 10 kilometer. For hver kilometer du tilbagelægger, optjener du 5 kr., som du kan donere til en humanitær organisation, blandt andre Læger uden Grænser. I Århus vil startområdet være Tangkrogen og målområdet Bispetorvet ved Domkirken. I København foregår arrangementet på Holmen. Før, under og efter arrangementet vil der være underholdning og forfriskninger. Hjælp til underernærede børn i Angola Som det er beskrevet tidligere i dette nummer af Nyhedsjournalen er Angolas befolkning flere steder i landet ramt af hungersnød. Læger uden Grænser har i dag ernæringscentre og frivillige læger og sygeplejersker i de 11 af Angolas 18 provinser, som sulter. Når du deltager i Ecco Walkathon kan du støtte hjælpearbejdet i Angola og give Læger uden Grænser mulighed for at fortsætte indsatsen i de hårdest ramte områder. Tilmeld dig selv og dine kollegaer og få motion i en god sags tjeneste! Du kan tilmelde dig arrangementet hos Ecco Walkathon 2002 på 70 12 00 13, www.ecco.com og www.unite2help.dk. Læs mere på Læger uden Grænsers hjemmeside www.msf.dk. Ny hjemmeside Klik ind på Læger uden Grænsers nye hjemmeside, som vi har forsøgt at gøre mere overskuelig, mere brugervenlig og mere levende med flere billeder. Blandt nyhederne er en søgefunktion og en mulighed for, at du kan hente det seneste nyhedsbrev i elektronisk form. Den nye hjemmeside er udviklet af ingeniør Jørn Lund, der siden sin 6 måneders udstationering med Læger uden Grænser i Dadaab/Kenya i 1999 har stået for udvikling og vedligeholdelse af Læger uden Grænsers interne og eksterne IT-kommunikation. Adressen er dog den samme: www.msf.dk Viktor IV kopier solgt til fordel for Læger uden Grænser Tak til Ina Elisabeth Munck og dagbladet Politiken, der ved en udstilling i Politikens forhal har solgt aftryk af kunstneren Viktor IVs værker til fordel for Læger uden Grænser. Alene den første uge indbragte udstillingen i Politikens forhal 23.000 kr. til Læger uden Grænsers arbejde i Angola. Ina Elisabeth Munck er enke efter den amerikanske kunstner Viktor IV og har stillet en række af hans unikke "logbogsblade" samt nogle af kunstnerens ikoner og berømte ure (de går baglæns!) til rådighed for udstillingen på Politiken. Mange af Viktor IVs logbogsblade er dekoreret med motiver fra fjerne lande og går således fint i spænd med Læger uden Grænsers internationale arbejde. D A N S K E R E I F E L T E N 1 Lisbet Hansen, jordemoder, Fayzabad, Afghanistan 2 Christina Virring Rasmussen, administrator, Luanda og Saurimo, Angola 3 Jacob Sørensen, logistiker, Tolima, Colombia 4 Helle Wincentz Sørensen, projektkoordinator, Goma, Congo (DRC) 5 Osman Eltayeb, læge, Sibirien, Rusland 6 Vibeke Brix Christensen, læge, Magburaka, Sierra Leone 7 Torben Bruhn, læge, Makeni, Sierra Leone 8 Lone Dorch Lund, sygeplejerske, Bakool, Somalia 9 Mette Hyldgaard Hansen, sygeplejerske, Galkayo, Somalia 10 Niels Hahn, logistiker, Monrovia, Liberia 11 Søren Brix Christensen, læge, Khayelitsa, Sydafrika 1 5 3 7 6 10 8 9 2 11 4 Nyhedsjournalen udgives af Læger uden Grænser, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, telefon 39 62 63 01, fax 39 62 61 04, e-mail info@msf.dk, www.msf.dk / www.msf.org, Giro 008-1000, Ansvarshavende redaktør Philip Clarke, Redaktion og tekst Michael Sander Loua, Nikolaj Lykke Nielsen, Oversættelse Henrik Jerichow Redaktionen afsluttet 31. juli 2002, Oplag 16.500 stk., ISSN 1601-5061 Dette nyhedsbrev er udgivet med støtte fra Bogtrykkeriet, Repro og trykning, 97 51 25 66 og Nina Grut, Grafisk design, 33 93 01 07