Asfaltbeton- og Pulverasfaltslidlag

Relaterede dokumenter
Grusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger:

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002

Anvendelsesområder for asfalt

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning

LEDNINGSZONEN. DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord

Tilsyn og kontrol med asfaltarbejder Varmblandet asfalt. Bundne materialer. Asfalt. Produktion af asfalt

Fakta. Problemstilling. Forsøg. Undersøgelse af lagtykkelsens betydning 15. juni 2015 for sporkøringsmodstanden på forskellige asfaltmaterialer

Udbuds- og anlægsforskrifter. Varmblandet asfalt. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Revisionshæfte

Overfladebehandling. Overfladebehandling benyttes bl.a. som slidlag og kørebaneafmærkning på:

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

TB-k (tyndlagsbelægninger)

Opbygning af vejregler. Vejregelportalen

Fordele og ulemper ved aktuelle slidlagsalternativer 13. september 2018 Vores reference:

SILENCE, forsøg med støjreducerende asfalt

Modificering af asfalt, 15 års erfaringer

PARADIGME FOR SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE STØJREDUCERENDE SLIDLAG, SRS (SAB-P) UDBUD MARTS 2013

VEJLEDNING VARMBLANDET ASFALT VEJL. UDBUD FEBRUAR 2012

Revner i slidlagsbelægning.

Alternative materialer til opbygning af gennemsivelige bærelag. Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet

Bitumenstabiliserede bærelag

NOTAT OM VEDLIGEHOLDELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE OG STIER MED OG UDEN VEDLIGEHOLDELSESKONTRAKT MED KOMMUNEN.

CIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK

Genbrugsasfalt. Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S

Vejdirektoratet - Bygværker 9. maj 2018 Særlige arbejdsbeskrivelser SAB-TEKNIK

Affræsning af asfalt med fokus på genbrug i nye bæredygtige slidlag

Vedligeholdelse af asfaltbelægninger i. Aabenraa Kommune

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

Stabilitet og holdbarhed af danske asfaltbelægninger

Agenda. Vejbelægninger A. Vejbefæstelsens opgaver Vejbefæstelsens opbygning Vejbefæstelsens materialer Trafikbelastningen Underbunden

Vejbelægninger og vejkapital

PARADIGME STABILT GRUS - SAB-P UDBUD DECEMBER 2016

BÆREEVNEVURDERING - KELDBJERGVEJ INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1. 2 Introduktion 2. 3 Vejens nuværende tilstand 2. 4 Bæreevnemålinger 3

Der kan kun være én... Ny Mul -Tæt 2K membran fra Remmers 1/19

bindemidler og klæbemidler - veje

Grønne, bæredygtige slid-/ bindelag med genbrug

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger

SYSTEMET. + Anvendes til 3 belastningsklasser i henhold til EN

Støjmæssig langtidseffekt af SRS-belægninger og noget om mindre støjende overfladebehandling. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet

VEJKONSTRUKTIONER STØJREDUCERENDE SLIDLAG SRS - VEJLEDNING UDBUD MARTS 2013

WING SYSTEMET. + Fremstillet i robust HD-PE materiale med forstærket karm af galvaniseret stål eller rustfri stål

PARADIGME SLIDLAGSGRUS SAB-P UDBUD MAJ 2017

Fibertex AM-2 asfaltdug for spændingsudligning

Asfaltprioriteringer Oversigtskort 5. Forudsætninger og beregningsresultater 6. Kapitalværdi og risikostrækninger 6

ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE MACADAM AAB UDBUD JANUAR 2017

MATERIALERNES ANVENDELIGHED

MATEMATIK Del time

Endvidere har grundejerforeningen bedt Rambøll om at komme med forslag til sikring af færdsel på stisystemet frem til Gaiavej.

Cirkulær Asfaltproduktion i Danmark

Minifaldlod og dimensionering af bærelag. M. Vanggaard. Skude & Jacobsen A/S, Danmark,

Areal- og terræn armering Opbygning og sikring af terræn

UDBUDSFORSKRIFT VEJREGELFORBEREDENDE RAPPORT VEJOVERBYGNING ASFALTARBEJDER. Almindelige arbejdsbeskrivelser (supplerende) Juli 2010.

Del 1. Stikprøvekontrol af asfalt slidlag

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE SLIDLAGSGRUS - AAB UDBUD MAJ 2017

Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse

D1 1 Partikelformede bjergarter

ARMERING GRÆS & AREAL SIKRING AF AREAL, GRÆS OG TERRÆN

PRODUKTDATABLAD FOR SYSTEMLØSNING Sikafloor MultiDur EB-27

Æ10-belastning på andre veje ved blot at registrere trafikken opdelt på de typiske køretøjsarter og så gange trafiktallene med Æ10 -faktorerne.

med cementbundne bærelag

University of Copenhagen. Slotsgrus Kristoffersen, Palle. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Optimering af bæredygtighed i asfaltrecepter

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED

ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE VARMBLANDET ASFALT - AAB UDBUD FEBRUAR 2012

Vandgennemtrængelige belægninger

DANFUGESTENMEL. Produktinformation om patenteret ukrudtshæmmende fugemateriale til beton- og granitbelægninger

Asfalt til alle formål

REPARATION AF SLAGHULLER - I ET EUROPÆISK LYS ERIK NIELSEN, VEJDIREKTORATET

Støjmæssig langtidseffekt af SRS-belægninger. Hans Bendtsen Bent Andersen Lykke Møller Iversen Jens Oddershede Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

VEJDIREKTORATETS ERFARINGER MED HYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG

12.3 Belægninger. Af Søren Gleerup, Gleerup RCI. Betonhåndbogen, 12 Beton i bygge- og anlægsbranchen Betonsten og fliser

Asfaltsamarbejde går nye veje. - Birthe Dilling Berg Frederikshavn kommune - Martin Korsgaard Colas Danmark A/S

UDBUDSFORSKRIFT VEJREGELFORBEREDENDE RAPPORT VEJOVERBYGNING ASFALTARBEJDER. Vejledning til supplerende AAB. Juli 2010.

VIP SYSTEMET Renderne leveres med 110 mm eller 160 mm afløb + Udløbsstuds skal bestilles særskilt

skolefritidsordning mv.).

CONTEC GROUP CONFALT TÆNK HVIS DER FANDTES ET SLIDLAG SÅ STÆRKT SOM BETON, FLEKSIBELT SOM ASFALT OG FUGEFRIT

ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE STABILT GRUS - AAB UDBUD DECEMBER 2016

Minifaldlod på fastere grund med ny prøvningsmetode

Genanvendelse af asfalt som råmateriale i Koldblandet asfalt

ULTRAFLEX ristesystem til fare- og smågrisestald. Innovative løsninger for fremtiden...

VEJLEDNING PROJEKTERING AF BITUMENBASERET FUGTISOLERING OG BROBELÆGNING HØRINGSBOG MARTS 2017

HÆRDEPLASTBELÆGNING TIL LEVNEDSMIDDEL OG INDUSTRI

Transkript:

Afsnit 4.1 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Asfaltbeton og Pulverasfaltslidlag Asfaltbeton (AB) og Pulverasfalt (PA) er bituminøse belægningsprodukter, der er velegnede som slidlag på et bredt udsnit af færdselsarealer, såvel ved nyanlæg som ved belægningsvedligeholdelse Anvendelsesområder: Motorveje og motortrafikveje Hovedlandeveje Landeveje Kommuneveje Cykel og gangstier Fortove Parkeringspladser Lufthavne; start og rullebaner Havne og industripladser Gulve i industrihaller Anvendelsesfordele: Gode funktionsegenskaber Fremstilles i en række produktvarianter Vedligeholdelsesvenlige belægningstyper God belægningsøkonomi Kan genbruges Anvendelsesbegrænsninger: Indbygning af tynde AB og PAslidlag bør foretages på profilrigtigt og velafrettet underlag Pulverasfaltslidlag bør som hovedregel ikke indbygges på tungtbelastede veje og pladser Tynde slidlag af asfaltbeton kræver i almindelighed underlag med rimelig god bæreevne for at opnå lang levetid Åbengraderede AB og PAslidlag bør som hovedregel ikke indbygges på vandfølsomme underlag, da disse belægningstyper ikke er vandtætte Er ikke resistente over for megen oliespild Uddrag af Colas Belægningskatalog

Afsnit 4.1 Side 2 af 5 1. oktober 2002 Asfaltbetonslidlag: Fremstilles i åbne og tætte graderingstyper Fremstilles med hårde bitumentyper Anvendes på tungt til middelbelastede færdselsarealer Kendetegnet ved god stabilitet Forstærker vejbefæstelsers bæreevne Pulverasfaltslidlag: Fremstilles i åbne og tætte graderingstyper Fremstillet med bløde bitumentyper Anvendes på let til middelbelastede færdselsarealer Kendetegnet ved moderat stabilitet Følger bevægelser i underlag Produktvarianter AB og PAslidlag kan opdeles i et stort antal produktvarianter. Definition af de enkelte slidlagtyper sker overordnet ud fra kendetegn omkring mineralblandingernes kornkurver og de benyttede bindemiddelhårdheder. Kornkurverne defineres ud fra to karakteristika. Det er henholdsvis den nominelle maksimalkornstørrelse, som angives i mm, og mineralblandingens sigtekurve. Her skelnes normalt mellem to kurveforløb, betegnet h.h.v. tæt gradering og åben gradering. Figur 1 angiver eksempler herpå for stenmaterialer med samme maksimalkornstørrelse. Stenmaterialet større end 2 mm består af vejrbestandige og poleringsresistente mineraler, typisk i helknuste fraktioner. Det kan eksempelvis være klippegranit, bakkesten, søsten eller syntetiske mineraler af typen elektroovnslagger eller lignende. Tilslag af lyse mineraler kan benyttes til at opfylde særlige lystekniske funktionskrav. Hertil kan anvendes lyse klippematerialer, calcineret flint eller syntetiske materialer. Tætgraderede mineralblandinger er karakteriseret ved et jævnt kornkurveforløb med god repræsentation af mineraler i alle fraktioner lige fra fillerstørrelse til maksimalkornstørrelse. Mineralblandinger af denne type anvendes ved fremstilling af relativt tætte belægningsmaterialer. Åbengraderede mineralblandinger er karakteriseret ved et stejlt kurveforløb som følge af et stort indhold af sten i de grove fraktioner. Mineralblandinger af denne type benyttes til fremstilling af grovru og hulrumsrige slidlag. Figur 1. Eksempel på tæt og åben graderingstype Bitumenhårdhed og type kan varieres inden for definerede rammer. ABslidlag fremstilles ud fra penetrationshårdhederne 40/80, 70/100 eller 160/220, og disse kan enten være af typen standardbitumen eller polymermodificeret bitumen, eksempelvis type Colflex. PAslidlag fremstilles ud fra penetrationshårdhederne 250/330 eller 330/430. Der kan enten være tale om stanardbitumen eller polymermodificeret bitumen, eksempelvis Coflex 300 MA.

Afsnit 4.1 Side 3 af 5 1. oktober 2002 Produktvalg Asfaltbeton og pulverasfaltslidlag kan på en række betydende funktionsområder betegnes som værende nært beslægtede belægningstyper. Det gælder eksempelvis med hensyn til lystekniske egenskaber, belægningsjævnhed, friktionsegenskaber m.v. Belægningsmaterialernes mekaniske egenskaber afviger dog tydeligt fra hinanden, hvilket bl.a. skyldes anvendelsen af forskellige bindemiddelhårdheder. Valg mellem AB og PAslidlag bør overordnet ske ud fra en vurdering af trafikbelastningen og underlagets beskaffenhed for at sikre optimale funktionsegenskaber af belægningerne. ABslidlag benyttes primært på tung til middelbelastede veje og pladser, hvor underbunden besidder en rimelig god bæreevne. PAslidlag anvendes derimod på let til middelbelastede veje, pladser og stier. Krav til underbundens bæreevne er mere lempelig end gældende for ABslidlag. Valg af belægningstykkelse og graderingstype kan foretages ud fra vejledningen i tabel 1, medens valg af bindemiddelhårdhed kan foretages ud fra vejledningen i tabel 2. AB, type t Benyttes på tungt til middelbelastede færdselsarealer, hvor der er behov for god belægningstæthed til beskyttelse af underlag. Virker forstærkende på vejbefæstelsers bæreevne ved indbygning i rimelige lagtykkelser. Kendetegne ved en relativ fin overfladetekstur og god friksion. Bindemiddelvalget er typisk 70/100. På tungtbelastede veje kan alternativt vælges Colflex 85 MA. Valg af B60 bør kun ske ved indbygning af tykke lag, medens valg af B180 bør begrænses til veje med en årsdøgntrafik mindre en 4.000. AB, type å Benyttes især på arealer, hvor der er behov for stor belægningsstabilitet. Virker forstærkende på befæstelsers bæreevne ved indbygning i rimelige lagtykkelser. Bør ikke anvendes på underlag med ringe bæreevne. Anbefales ikke til cykel og gangarealer. Kendetegnet ved grovru overflade, høj friktion og vangennemtrængelighed. Forårsager begrænset vandsprøjt og moderat dækstøj ved trafikering i våd tilstand. Bindemiddelvalgte vil typisk være 70/100, medens 40/60 kan vælges til pladser med høje statiske belastninger.

Afsnit 4.1 Side 4 af 5 1. oktober 2002 PA, type t Benyttes på let til middelbelastede veje og pladser, hvor et relativt tyndt slidlag skal kunne følge bevægelser i underlaget. Er ikke egnet ved tung og sporkørende trafik samt ved høje punktbelastninger. Kendetegnet ved en relativ fin overfladetekstur, middelgod frikiton samt mindre belægningstæthed end gældende for ABtyper. På middeltrafikerede veje vælges ofte 250/330 bitumen, og på lettrafikerede veje kan vælges penetrationshårdhed svarende til 330/430. PA, type å Benyttes især på middeltrafikerede veje med god bæreevne samt på pladser med middelstore punkttrykbelastninger. Anbefales ikke til cykel og gangarealer. Belægningstypens kendetegn er som beskrevet for AB type å. Bindemiddelvalget vil typisk være 250/330, men 330/430 kan vælges ved let trafik. Tabel 1. Vejledende intervaller for lagtykkelser i kg/m 2 for AB og PAslidlag Pulverasfalt Asfaltbeton Tætgraderet Åbengraderet Tætgraderet Åbengraderet 4t 6t 8t 11t 16t 6å 8å 11å 16å 6t 8t 11t 16t 6å 8å 11å 16å Produktblad 4.1 4.1 4.1 4.1 Kørebaner: Årsdøgnstrafik (ÅDT) >20.000 6590 80110 10.00020.000 90110 5070 6590 80110 4.00010.000 5070 7090 7090 90110 5070 6590 80110 2.0004.000 4565 5575 90100 4060 5070 5070 7090 90110 4050 5070 6590 8002.000 4565 5575 3040 4060 5070 5070 7090 90110 4050 5070 0800 3545 4565 5575 3040 4060 4050 5070 4050 5070 Cykel og gangstier Fortorve Pladser: Personbiler Lastbiler Containere og lign. 2535 3045 4565 5575 2535 3045 4565 5575 3545 4565 5575 3040 3040 4060 4060 5070 4050 4050 4050 5070 5070 7090 7090 70100 4050 90110 90120 5070 5070 6590 6590 7090 80110 90120 Lufthavne 70100 90120 7090 90120

Afsnit 4.1 Side 5 af 5 1. oktober 2002 Bitumenvalg For at opnår optimale funktionsegenskaber og lange belægningslevetider hos såvel AB gom PAslidlag spiller valget af bitumenhårdhed og type en væsentlig rolle. Bindemiddelvalg bør træffes under hensyntagen til eksempelvis trafikbelastningens størrelse og karakter, underlagets beskaffenhed, den valgte belægningslagtykkelse, udlægningsforholdene herunder bl.a. indbygningsmetode og vejrforhold Tabel 2. Vejledning til valg af bitumen, AB og PAslidlag Kørebaner: Årsdøgntrafik (ÅDT) Asfaltbeton Pulverasfalt Tætgraderet Åbengraderet Tætgraderet Åbengraderet Større end 20.000 10.00020.000 4.00010.000 2.0004.000 8002.000 mindre end 800 Cykel og gangstier Fortove Pladser: Personbiler Lastbiler Containere o.lign. B40/60, B70/100, C85 B70/100, C85 B70/100, C85 B70/100, B40/60, B70/100 B40/60 B40/60, B70/100, C85, B70/100, C85 B70/100, B70/100, B70/100, B70/100, B40/60, B70/100, C85, C300, B330/430 Nøgle: 40/60 angiver standardbitumen af penetrationstype 4060. C85 angiver polymermodificeret bitumen af typen Colflex N med en penetration på 85. C300 angiver polymermodificeret bitumen af typen Colflex N med en penetration på 300. (, C300), C300), B330/430, B330/430