bel FAMILIEFORENINGEN FOR COCHLEAR IMPLANTEREDE BØRN NYHEDSBREV FOR bel December 2000 3. årgang Nr. 3 Indhold: Fra formanden... 1 Familiekursus på Hotel Legoland den 7. - 8. oktober 2 5 år med cochlear implant 4 Forventninger til udbytte af et CI-apparat 6 decibel s forårsarrangement 2001 7 Nytårshilsen fra redaktionen 7 Temadag om cochlear implants (CI) 7 Cochlear Implant og nyt fra Nucleus 8 decibel Redaktionen: Oddershedevej 15 7700 Thisted Tlf. 9798 5658 E-mail: al@alkaline-batteries.dk Sats og tryk: amh grafisk aps / 7529 7623 Fra formanden... Endnu et decibel arrangement er blevet overstået med succes. Det var en fornøjelse at opleve et så stort fremmøde af både store og små. Det var samtidig en bekræftelse af at programmets sammensætning med Dr. Bodo Bertram fra CI Center Hannover som hovedtaler på Hotel Legoland virkelig berører et emne, der har stor interesse, nemlig undervisning og talestimulering af Cochlear Implanterede børn. Det er lige netop det, der optager de fleste forældres tanker, når det medicinske og apparattekniske er overstået. Det er tilsyneladende også noget, der er begyndt at optage skoler og institutioner, der tager imod vore døve og tunghøre børn. Vi oplever for tiden en lind strøm af farverige foldere, alle med tilbud til børn med CI. Spørgsmålet er så, hvad der reelt er indeholdt i tilbudene? Vi kan ikke komme uden om, at CI har haft et meget kort erfaringsforløb i basisinstitutioner og døveskoler. Vore børn udgør stadig en lille næsten usynlig gruppe, der, når de er spredt ud på diverse institutioner og skoler eller som enkeltintegrerede i de kommunale tilbud, endnu ikke har kunnet skabe en tilstrækkelig erfaringsmasse til, at vi som forældre trygt kan overlade vore unger til systemet. Vi skal være ihærdige i at sikre en udvikling, der giver børnene den mest optimale udnyttelse af deres nyerhvervede evne. Tænk på, at det eneste vi som forældre indtil nu har kunnet få konkret viden om, er det medicinske og apparattekniske forløb. Om tiden derefter, og for nogle også tiden før, foreligger der meget få konkrete planer eller anbefalinger. Det betyder, at hver enkelt familie skal være mere parat end ellers til at indgå aktivt i alle de sammenhænge, der har med børnenes kommunikation og udvikling at gøre. Men samtidig skal vi også gøre det klart for os selv, hvad vi har af forventninger til vores barns udvikling. Vi skal stille spørgsmålet: "hvad var den egentlige årsag til at vi besluttede os for CI?" og vi skal klarlægge vore succeskriterier "hvad forventer vi at opnå som familie?" Er børnene store nok til at kunne deltage i diskussionen, skal deres forventninger helt klart prioriteres højest. Det er familierne, der skal komme med visionerne og kravene til systemet og ikke omvendt! Det er derfor en fornøjelse at se den kraftige stigning af nye medlemmer i decibel. Jo flere vi er, jo bedre kan vi støtte hinanden i den proces, vi alle står overfor. I den forbindelse vil jeg endnu engang opfordre til at man mødes på lokalt plan. Den fælles erfaringsudvikling foregår kun ved at vi
taler sammen. Ved at kontakte bestyrelsen vil det være muligt at få de fornødne informationer fra medlemskartoteket til at etablere lokalgrupper. Derfor efterlyser vi nogle ildsjæle, der vil påtage sig opgaven, det handler ikke om større formaliserede arrangementer, men mere om at man mødes til en kop kaffe engang imellem og bare taler sammen. Der er ingen af os, der har mere travlt i vores hverdag, end at det kan lade sig gøre, tænk på at det handler om vore børns fremtid! Med det vil jeg ønske alle aktive og støtte medlemmer af decibel en glædelig jul og et godt nytår! Jeg håber, at det nye år vil bringe mere klarhed om procedurer for udredning og vejledning i forbindelse med CI, og at vi får fastlagt procedurer for opfølgning og undervisning, samt at vi vil se alle medlemmer deltage aktivt i samarbejdet med skoler og institutioner. Med venlig hilsen Niels Henrik Sørensen 2 Familiekursus på Hotel Legoland den 7. - 8. oktober 2000 Referat af indlæg fra Dr. Bodo Bertram, leder af CI Centrum Hannover. Efter en lidt kaotisk start med tolkeproblemer gik Dr. Bertram over til at tale engelsk, og så forløb resten af de 4 timer ganske uden problemer. CI Centrum Hannover er en af Europas mest erfarne klinikker indenfor udvælgelse af kandidater og opfølgning af Cochlear Implanterede børn. I alt er der 13 centre i Tyskland, der hver modtager mellem 10 og 20 nye børn om året. Efter 12 år og CI på over 2000 børn i Tyskland viser statistikken, at i omkring 5% af tilfældene var CI ikke er gået som forventet og den væsentligste årsag var tekniske problemer. Klinikken har hver uge godt 20 børn med familie ad gangen inde til vejledning, pædagogisk træning og kontrol. Før et barn kan indstilles til CI, er det et krav, at der skal have været forsøgt høreapparatbehandling i mindst 6 måneder. Førend klinikken beslutter at anbefale CI skal barnet endnu 2 3 gange til forundersøgelse. I forbindelse med forundersøgelse til CI er forældrene 3 dage på klinikken sammen med deres barn. Her bliver barnet testet v. høreprøver og legeaudiometri og barnets egentlige sprogudvikling bliver evalueret. Samtidig bliver der interviewet om deres motivation og viden om CI, samtidig med at de bliver vejledt. Vedrørende udvælgelse til CI så blev der i 1988 afvist 70% af ansøgerne, mens der i 2000 kun afvises 40%. Seks uger efter operationen starter den egentlige rehabilitering. Men først er barnet 8 dage sammen med deres forældre til en såkaldt indledende træning, hvor både forældre og barn lærer at vænne sig til CI. Rehabiliteringen tager 2 2 1 /2 år med i alt 12 besøg på klinikken. Besøgene indbefatter udover barnet og dets forældre også lærere, tale-
pædagoger og terapeuter fra hjembyen, der alle får undervisning i hvorledes barnet skal undervises. Besøgene giver også mulighed for at få testet apparatet. I det hele taget ligger man meget vægt på, at apparatet testes hyppigt, således at man undgår perioder med uopdagede funktionssvigt. Klinikken foretager ofte tests for at følge barnets udvikling, og ligeledes bliver barnet løbende videofilmet. Deres test kaldes HHPR-test, hvilket står for Hannover-HörPrüf-Reihen-test der går fra karakteren 1: lyddetektion med CI til 11: Fuld sprogproduktion med CI. De opererer med mange former for succesniveauer, idet de har en del børn med neurologiske problemer, problemer med sprogafkodning eller andre handikaps. Det ser de som en naturlig følge af udviklingen, hvor flere og flere børn bliver implanteret. Klinikken ser det også som en yderst vigtig opgave at arbejde med forældrene, at rådgive og informere både før, under og efter CI. Men de afholder sig fra at give forældrene hjemmeopgaver. Hjemme skal man fungere som normale forældre for barnet. bruger sproget rigtigt i barnets træning. I Tyskland er det erfaringen, at hvis man implanterer døvfødte børn så sent som i 10 12 års alderen, så er der en stor risiko for, at de lægger apparatet fra sig et par år efter. Derfor vil de aldrig anbefale CI på så sent et tidspunkt. Småbørn op til 3 år er de bedste kandidater, og de opnår oftest at kunne klare sig som enkeltintegrerede i almindelige skoler. Implanterede i 4 5 årsalderen har oftest bedst af at gå i skoler for hørehæmmede (det anses for urealistisk at de skulle kunne klare sig i en almindelig skole). Ældre børn (8 10 årsalderen) anbefales til døveskolernen, da de ikke vil kunne stimuleres tilstrækkeligt til, at kunne opnå normal tale og taleforståelse. I Niedersachsen er de startet på et baby-screenings program for at identificere døve børn så tidligt som muligt. Dr. Bertram ser derfor en fremtid med flere implanterede 1 2 årige, hvor det i dag hovedsagelig er 2 5 årige. Af børnene fra klinikken går i øjeblikket 35 i almindelig skole, 70 på skoler for hørehæmmede samt 80 børn på døveskoler. 3 Dr. Bertram anser ikke altid enkeltintegrering i almindelig skole som værende den bedste løsning for barnet, så derfor forsøger de at give anbefalinger til hvilken skoleform, der vil passe bedste til det enkelte barn. Ligeledes henviser de til forskellige specialister, hvis barnet har problemer. Et af klinikken forskningsprogrammer omhandlede sammenligning af 24 CI og 24 normale børn på deres sprogtilegnelse med følgende resultat: A. Børn med CI har den samme normale spredning i evnen for at tilegne sig talesprog som normalt hørende børn B. Døvfødte børn der implanteres relativt sent har ikke så gode talesprogsevner C. Tegnsprog kan ikke siges at have positiv indflydelse på talesprogudviklingen I Hamburg har man eksperimenteret med tosproget udvikling, d.v.s. tegnsprog + talesprog, men ingen af børnene blev i stand til at udvikle talesprog. Så alt i alt var Dr. Bertram ikke særlig optimistisk overfor denne model (som også er ved at blive modellen i Danmark). Han mener, at hvis barnet har udviklet tegnsprog, så skal det ikke fratages dette sprog, men barnet skal selv afvikle det, efterhånden som det bliver bedre til talesprog. Vedrørende kombinationen CI + høreapparat, så er det ok, men det viser sig ofte at barnet smider høreapparatet, fordi det giver dem for lidt i forhold til CI. Men der findes nogle få børn, der finder behag i at have lyd fra begge systemer. I Tyskland afholdes der hvert år to landsdækkende CI konferencer så alle professionelle har mulighed for at være fuldt opdateret med udviklingen. Det fortæller noget om hvor vigtig, det er, at man
4 Referat af indlæg af Thomas Rasmussen, 54 og døvbleven med CI. Dagens mere underholdende indlæg blevet givet af forhenværende skolelærer Thomas Rasmussen fra Herning. Thomas gjorde meget levende rede for forløbet af hans karriere som tunghør høreapparatbruger og senere døvbleven CI bruger. Jeg er sikker på, at mangen en myte omkring CI blev ryddet af vejen, da Thomas fortalte om, hvordan CI opleves for ham, der har været tidligere hørende. Thomas opdagede sit høreproblem i 75, blev helt døv i 96 og blev implanteret i 97. Thomas kunne høre med det samme elektroderne blev sluttet til. Det tog ham et år at få indkodet alle hverdagslyde. En meget behagelig bieffekt var, at hans ellers meget generende Tinitus helt forsvandt. Thomas hører i dag med samme kvalitet, som han kan huske lydene fra den gang, han hørte normalt. Der har aldrig været tale om "Anders And"-lyde. Det eneste det kniber med er at opfange tale fra mere end 3-4 meters afstand og at retningsbestemme lyden. Retningsbestemmelsen løser han dog ved at dreje hovedet, indtil han har fundet maximumstyrken. 5 år med cochlear implant - fra forestillinger til erfaringer til nye forestillinger v. skoleinspektør Jan Hoedt, Fredericiaskolen. For ca. 5 år siden deltog jeg som afdelingsleder i Fredericiaskolens børnehørerådgivning i det forberedene arbejde vedr. cochlear implantation hos børn i Vestdanmark. Senere har jeg som medlem af Centerrådet i Vestdansk Center for cochlear implant hos børn haft lejlighed til både at påvirke og følge udviklingen på nært hold og senest som skoleinspektør fortsat kunnet følge udviklingen. Hvad var vore forventninger for 5 år siden hvad er der sket undervejs og hvad med fremtiden? Dengang var der en udbredt skepsis og modstand mod cochlear implant både i pædagogisk/faglige kredse samt i forældreforeninger og døveorganisationer i Danmark. Erfaringerne fra udlandet var vanskelige at tolke og pegede i forskellige retninger fra solstrålehistorier til historier om mislykkede operationer m.m. Fredericiaskolens og min personlige indfaldsvinkel var forældrenes ret til at vælge for deres eget barn, samt en formodning om at nogle børn ville kunne profitere af cochlear implant. I faglige kredse som i forældreorganisationer var der en vis berøringsangst i forhold til de ukendte faktorer og det absolutte i operationsindgrebet. Jeg deltog i mange pædagogiske og etiske debatter og brugte mange argumenter for forældrenes ret til at vælge, samt fastholdelsen af det 2-sproglige tilbud.. Det var til tider meget følelsesladede debatter, hvor forældre på hver sin front forsvarede deres valg i forhold til deres barn, hvilket egentlig er ganske naturligt og dermed ikke forbavsende. De vigtigste faktorer i arbejdet med cochlear implanterede børn, var en objektiv og omfattende forældrevejledning i beslutningsfasen, et tæt samarbejde med operationsstedet (Århus Kommunehospital), en 2-sproget undervisning med fastholdelse af det sikre sprog tegnsproget. Vore forventninger til børnenes sprogudvikling var bevidst lave og vi forventede kun 1 2 operationer årligt i Fredericiaskolens område. I dag er tendensen at alle børn, der ligger inden for målgruppen for cochlear implant opereres, vore første lave sproglige forventninger indfries stort set for alle børn og forventningerne må justeres opad. Der er kun få komplikationer ved operationerne. Børnene trives og den etiske debat er stort set et overstået fænomen. I faglige kredse og blandt forældrene fornemmer jeg nu en ny tendens. Hvor debatten tidligere var præget af berøringsangst og tvivl, er der nu store forventninger til børnenes dansksproglige udvikling. Hvor jeg tidligere i pædagogiske debatter måtte argumentere for mulighederne ved cochlear implant er jeg i dag i den situation at jeg ofte befinder mig i rollen som dæmper i forhold til forventningerne.
Det vigtigste er for mig fortsat at sikre børnenes kommunikative muligheder for sociale relationer med voksne og andre børn og dermed sikre muligheder for udvikling og undervisning - det var det for 5 år siden og er det fortsat i dag. Men jeg er også overbevist om, at nogle af disse børn vil udvikle talesproglige kvalifikationer, der gør dem i stand til i mange sammenhænge at klare sig i hørende situationer også hvad angår undervisning min frygt er, at vi forældre og fagfolk overvurderer mulighederne for nogle børn og at nogle børn dermed vil opleve unødvendige nederlag, fordi den nødvendige støtte eller det nødvendige miljø ikke var tilstede. For 5 år siden ville jeg ikke have drømt om, at jeg i dag ville kunne skrive denne artikel og at udviklingen i forhold til vore forventninger ville løbe så hurtigt. Hvordan ser det mon ud om yderligere 5 år? Det er sikkert at flere vil blive cochlear implanteret og at teknikken vil blive forbedret med større udbytte til følge. som to forskellige og adskilte sprogkoder. Blandt andet ved at arbejde med cochlear implant har vi nu i højere grad fået øjnene op for det fælles for de 2 sprog, nemlig at de basalt er redskaber i kommunikation og udvikles gennem kommunikation, hvilket betyder, at vi nu i langt højere grad fokuserer på de fælles kommunikative elementer. Samtidig har fokus på den tidlige kommunikation betydet mere forskning i kommunikationsudvikling og de hjernemæssige forudsætninger for dette. Cochlear implant har således også være en medvirkende faktor i en pædagogisk udvikling, hvor kommunikationen står i centrum til gavn for alle døve og hørehæmmede børn inklusive de cochlear implanterede. Jeg er derfor overbevist om, at vi fremover vil stå langt bedre rustet i vores arbejde med de cochlear implanterede børn, men der er fortsat en række spørgsmål vi ikke kender svaret på og som vi vel først vil kende svaret på, når nogle af de børn der opereres i dag bliver voksne og i sidste ende gamle. 5 Det er også sikkert, at vi fagligt vil være langt bedre til at tilrettelægge en sproglig stimulering af børnene. Cochlear implant har som en følgeeffekt betydet meget fokus på den tidlige sprogudvikling eller den tidlige kommunikative udvikling, som jeg i dag helst vil tale om Vi har i mange år talt om talesprog og tegnsprog Kernen i arbejdet med børn, er at vi kun får vished i forhold til det vi gør og aldrig kan vide, hvordan det ville være gået, hvis vi havde gjort anderledes, men pligten til at vælge er forældrenes. Valg, der er foretaget med overbevisning, kan aldrig være forkerte. Din totalleverandør når det gælder grafisk produktion Tryksager Serigrafi Skilte Billedscanning Annonceproduktion Sats- og bogproduktion EDB-formularer Posterprint Farveprint DTP amh grafisk aps Præstevangen 25, 6823 Ansager Telefon 75 29 76 23. Telefax 75 29 77 59 E-mail: amh-fotosats@amh-fotosats.dk www.amh-fotosats.dk Dr. Bodo Bertram
6 Forventninger til udbytte af et CI-apparat I forbindelse med den første vejledningssamtale med forældre forud for et CI-forløb vil spørgsmålet om forventninger til barnets udbytte af apparaturet naturligt nok være et centralt tema. Hvor langt vil vores barn nå med et CI-apparatur? Vil vores barn med tiden udvikle et brugbart dansk talesprog, og hvilken betydning har anvendelse af tegnsprog? Det er ikke muligt i den konkrete vejledningssituation og i forhold til det enkelte barn præcist at beskrive, hvad barnets udbytte vil blive af apparaturet. Såvel barnets egne forudsætninger som omgivelsernes stimulering af barnet er afgørende for, hvordan barnet vil udvikle sig. Derimod kan man oplyse forældrene om de generelle erfaringer, man har gjort herhjemme og i udlandet. Disse erfaringer viser, at langt den største del af børnene opnår et auditivt udbytte, der tilfører dem en opfattelse af og med tiden en forståelse for lyde i omgivelserne samt at denne lydopfattelse er et godt fundament i tilegnelse af dansk. Endvidere vil en betydelig del af børnene i større eller mindre grad tilegne sig et egentligt brugbart talesprog. For enkelte af børnene vil dansk blive primærsprog. Det er ydermere væsentligt, at forældrene får en forståelse for, hvad der er udgangspunktet, når den pædagogiske opfølgning indledes umiddelbart efter tilkoblingen. Desuden, at den pædagogiske tilrettelæggelse og praksis altid omfatter en vurdering af og afstemning med det enkelte barns forudsætninger og trivsel samt familiens samlede situation og forventninger. Er der tale om et døvfødt barn, eller et barn, der meget tidligt har mistet hørelsen, vil barnets erfaringer med lyd ved tidspunktet for tilkobling af apparaturet være yderst begrænset. Inden da har barnets primære sansemæssige og sproglige tilgang til omgivelserne foregået via den visuelle sans. Det er via synet, at barnet i tæt samspil med omgivelserne tilegner sig basale kommunikative færdigheder og efterfølgende udvikler sig til en begyndende kompetent tegnsprogsbruger. Når tilkoblingen af CI-apparaturet sker, er det samtidig et helt nyt sanseindtryk, barnet skal forholde sig til. I modsætning til et normalthørende barn, er der her tale om et reduceret og kunstigt lydbillede, som barnet skal forsøge at bringe mening i. Desuden mangler barnet rent lydligt de første år af sin levetid og har derfor ikke det samme høremæssige, sproglige og begrebsmæssige fundament som et normalthørende barn. Der er en lang række faktorer, der er afgørende for, hvordan det enkelte barn tager fra. Barnets forudsætninger - perceptuelt, sprogligt, cognitivt, personlighedsmæssigt, tidligere erfaringer med lyd og hørelse, tidspunktet for høretabets opståen osv., er selvsagt betydende faktorer, som resulterer i individuelle forskelle. Faktorer, der er væsentlige at beskrive og kende forud for tilrettelæggelsen af den efterfølgende specialpædagogiske indsats over for barnet. Hos det normalthørende barn foregår udnyttelsen af hørelsen og tilegnelsen af talesprog i et naturligt og tæt kommunikativt samspil med omgivelserne. For et barn med CI-apparatur er det naturlige lydog talesprogsmiljø ligeledes en væsentlig kilde i barnets lyd- og sprogtilegnelse, men det er samtidig afgørende, at der foregår en kontinuerlig daglig stimulering og undervisning af barnet individuelt og i gruppe, hvor udgangspunktet er barnets forudsætninger og formåen. Af hensyn til hele barnets udvikling er det afgørende, at den pædagogiske indsats iværksættes umiddelbart efter tilkoblingen af apparaturet og i et tosprogligt miljø, der tilgodeser såvel barnets behov for tegnsproglig kommunikation samt barnets høre- og talemæssige muligheder. Forudsætningen for et så optimalt forløb som muligt er, at der foregår et tæt samarbejde mellem det specialuddannede pædagogiske personale, det teknisk-audiologiske personale og forældrene. Som forældre er det væsentligt at gøre sig klart, at vælger man en CI-operation for sit barn, indebærer det samtidig, at det videre forløb omfatter en auditiv stimulering og undervisning af barnet, og at man som forældre har en vigtig rolle i dette forløb. Et betydningsfuldt bidrag i hjemmet i denne proces er at støtte barnet i at anvende apparaturet og på naturlig måde bidrage til at styrke barnets opmærksomhed for lyde i dagligdagen samt stimulere barnets lyst at lytte og udtrykke sig v.hj. af lyd. Ydermere er det vigtigt, at forældre følger og støtter op omkring den specialpædagogiske indsats, der er tilrettelagt for barnet i daginstitution eller skole. Under hele forløbet er det væsentligt at fastholde og udvikle den tegnsproglige kommunikation, idet tegnsprog under alle omstændigheder i den første tid, og muligvis også på sigt, er barnets primære sproglige og begrebsmæssige tilgang til omgivelserne, og fordi tegnsprog er det sprog, barnet anvender som fundament i tilegnelse af andetsproget, dansk. Ole Andersen, Aalborgskolen
decibel s forårsarrangement 2001 Vort forårsarrangement er endnu ikke helt på plads, men vi kan godt allerede nu afsløre, at arrangementet kommer til at finde sted i området omkring Dianalund på Sjælland lørdag den 7. april 2001. Der vil blive mulighed for at overnatte fra fredag til lørdag for de familier, som kommer langvejs fra. Lørdagens program vil byde på aktiviteter for børnene, mens der er generalforsamling og foredrag for forældrene. Indbydelse til arrangementet vil blive sendt ud i begyndelsen af det nye år, men reservér datoen allerede nu! Bestyrelsen Nytårshilsen fra redaktionen Jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle medlemmer af decibel, aktive såvel som passive, et godt og lykkebringende nytår. Som tidligere nævnt, modtager vi meget gerne indlæg fra medlemmerne, således at vores nyhedsbrev er godt og spændende læsestof for alle medlemmer. Det vil altid være interessant at høre andre familiers historier, så derfor modtager vi gerne tekst og billeder om jeres børn, hvis I har lyst til at skrive noget til os. Anne Lyngsø,»redaktør«. Center for Døve afholder Temadag om Cochlear Implants (CI) Jagtvejen 223, 4. sal, 2100 Kbh. Ø Torsdag den 25. januar 2001 Formiddagsmøde kl. 9.00-12.00: Hvor langt er vi nået? Indsats og resultater i forbindelse med CI For en begrænset kreds af pædagoger m.v. med dagligt ansvar for døve småbørn med CI. - Dette er en fortsættelse af det arbejdsgruppemøde, CfD afholdt for 6 år siden. - Oplæg fra pædagoger og psykologer fra Norge og Sverige. Deltagerne vil udveksle erfaringer, drøfte videooptagelser og gøre status over indsats og resultater. Tilmelding nødvendig. Eftermiddagsmøde kl. 13.30-16.30: Fremtiden er begyndt Fremtidsperspektiver for det offentlige tilbud til døve børn og voksne med CI Arbejdsgruppens resultater samt rapport fra Norge og Sverige fremlægges til drøftelse med repræsentanter for organisationer, skoler og virksomheder, som yder service til døve børn og voksne. Fra Norge deltager bl.a. døvelærer Borghild Landsvik, Skådalen Kompetansesenter, Oslo. Fra Sverige deltager psykolog, professor Gunilla Preisler, Stockholms Universitet. Tilmelding nødvendig. Aftenmøde kl. 19.00-22.30: Høring for alle interesserede CI. Fremtidsperspektiver for døve og hørehæmmede verdener. I samarbejde med Danske Døves Landsforbund og Døveforeningen af 1866 arrangerer CfD en høring blandt voksne døve og hørehæmmede, forældre, medarbejdere og andre interesserede. Der vil bl.a. være et panel bestående af sagkyndige fra formiddagens og eftermiddagens møder, så der kan informeres om status på området. Desuden er det hensigten at give mulighed for at alle kan bidrage med erfaringer, holdninger og synspunkter. Forhåndstilmelding til aftenmødet er ikke nødvendigt. Sted: Endnu ikke bestemt. Hvis du ønsker at vide mere om ovenstående arrangement, bedes du kontakte Palle Vestberg, Center for Døve, Jagtvejen 223, 2100 København Ø. 7 Adresseliste for bestyrelsen: Kasserer: Cathrine Ryge Stigaard Fasanvej 11 4000 Roskilde Tlf. 4635 0072 E-mail: cry@novonordisk.dk Britta Christensen Pilekæret 7 6000 Kolding Tlf. 7556 6757 E-mail: bch@12mail.dk Lars Aagaard Rasmussen Skrænten 9 5560 Aarup E-mail: l.aagaard@privat.dk Formand: Niels Henrik Sørensen Dyrelunden 1 3320 Skævinge Tlf./fax 4828 8858 E-mail: vl-nhs@post9.tele.dk Sekretær: Anne Lyngsø Oddershedevej 15 7700 Thisted Tlf. 9798 5658 E-mail: al@alkaline-batteries.dk Troels Stigaard Fasanvej 11 4000 Roskilde Tlf. 4635 0072 E-mail: matrst@ft.dk
NYT FRA Vi har fået ny hjemmeside: WWW.DANAFLEX.COM 8 Vi håber alle er kommet godt ind i det nye år!! Det ser nu ud til, at Cochlear Implantering af børn i Danmark rigtig har taget fart! Vi har valgt at bruge denne plads i de næste par numre til at vise billeder af nogle af de forskellige tilbehørs produkter. Det kan være svært at beskrive/forestille sig et bestemt produkt. Aarhus har allerede i september implanteret patient nr. 50 med Nucleus og Gentofte når op på nr. 50 i starten af januar. Odense, der kun implanterer voksne, har nu 25 patienter med Nucleus. Tallene fra Nucleus 01.10.00 er 29.309 implanterede på verdensplan og er i dag over 30.000. I uge 4 i 2001 holder Cochlear salgskonference i Alpbach i Østrig. Vi venter spændt på hvilke nyheder vi der får kendskab til, og dette vil vi delagtiggøre decibel s læsere om i forårsnummeret. CI poser til Sprint og Spectra22 DANAFLEX A/S Nørrevang 2 3460 Birkerød Tlf. 45 81 40 04 Fax 45 82 14 04 e-mail: danaflex@danaflex.com - website: www.danaflex.com