Hvad er vi optaget af i forhold til madspild?

Hvad er vi optaget af i forhold til madspild?

VI HAR STAFETTET OM DET: STAFETTEN GAV DIG MULIGHED FOR AT STILLE SPØRGSMÅL OG FÅ SVAR PÅ LIGE PRÆCIS DET, SOM DU ER ALLERMEST OPTAGET AF I RELATION TIL REDUKTION AF MADSPILD.

139 PERSONER BLEV INVITERET TIL AT DELTAGE I STAFETANALYSEN

37% AF JER HAR VÆRET AKTIVE = HAR STILLET ELLER SVARET PÅ SPØRGSMÅL

45 PERSONER VALGTE AT STILLE ET ELLER FLERE SPØRGSMÅL TIL EN AF DE ANDRE PÅ KONFERENCEN

20 PERSONER HAR SVARET PÅ SPØRGSMÅL

TOTALT HAR VI GENERERET 55 SPØRGSMÅL 35 SVAR (=64%)

Hvad er I lige nu optaget af i forhold til madspild?

7 temaer er identificeret fra jeres spørgsmål og svar 1. Lovgivning og myndighedernes rolle 2. Samarbejde om donation af overskudsmad, velgørende organisationer 3. Samarbejde i værdikæden, overproduktion og afsætning af kategori 2 frugt og grønt 4. Tiltag i storkøkkener og restauranter, udnyttelse af overskudsmad og håndtering af madudbud 5. Tiltag over for forbrugerne, indsats i husholdningen 6. Uddannelse, oplysning og forebyggelse, faglighed og fremtidig undervisning 7. Viden og inspiration, madspildserfaringer og miljø

6. Uddannelse, oplysning og forebyggelse, faglighed for fremtidig undervisning 15% 5. Tiltag over for forbrugerne, indsats i husholdninger 9% Andel af spørgsmål og svar ift. temaerne 4. Tiltag i storkøkkener og restauranter, udnyttelse af overskudsmad og håndtering af madudbud 20% 7. Viden og inspiration, madspildserfaringer og miljø 9% 1. Lovgivning og myndighedernes rolle 15% 2. Samarbejde om donation af overskudsmad, velgørende organisationer 15% 3. Samarbejde i værdikæden, overproduktion og afsætning af kat. 2 frugt og grønt 17%

De følgende sider De følgende sider præsenterer resultaterne fra Stafetanalysen tema for tema Resultaterne er opgjort således for hvert af de 7 identificerede temaer: 1. Et oversigtsbillede med alle de ord der er blevet anvendt i de spørgsmål og svar der kom via Stafetanalysen. Størrelsen på det enkelte ord angiver, hvor hyppigt det er blevet benyttet 2. En tabeloversigt med samtlige spørgsmål I som deltagere har stillet, og de svar der er kommet på spørgsmålene

1. Lovgivning og myndighedernes rolle Hvad er i spil?

1. Lovgivning og myndighedernes rolle Spørgsmål og svar fra deltagerne Spørgsmål Kunne man forestille sig, at Danmark, som Frankrig, fik en lov som forbyder madspild? Svar Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har skrevet indlæg i den danske presse om bl.a. forbud mod madspild, se her http://jyllandsposten.dk/debat/kronik/ece9003259/700000-tonstoemmermaend/ og http://mfvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/madpoliti-nejtak/ Burde butikkerne som minimum forlanges, at sælge de bulkvarer, der ikke er beskadiget stykvis, og betale meget mere for at få afhentet affald? Kan arbejdet med at reducere madspild fritages fra krav om mærkning af fødevarer til slutbrugeren? Miljø- og Fødevareministeren har i flere kronikker beskrevet sin politik ifht. forbud mod madspild fra supermarkeder - se her http://www.sondagsavisen.dk/pol-og-samfund/2016-09-01-skal-madspild-give-kaempe-boder-ogfaengselsstraf/ og her http://jyllandsposten.dk/debat/kronik/ece9003259/700000-tonstoemmermaend/ Miljø- og Fødevareministeriet arbejder løbende på at fjerne lovgivningsmæssige barrierer for at mindske madspild.

1. Lovgivning og myndighedernes rolle Spørgsmål og svar fra deltagerne Spørgsmål Kan man fjerne/lempe kravene til sporbarhed for de fødevaregrupper, der erfaringsmæssigt ikke tilbagekaldes? Svar Reglerne er, at frugt og grønt, der ikke længere er salgsegnet, kan doneres til velgørende organisationer, uden at handelsnormerne finder anvendelse. Kunne man forestille sig, at supermarkeder/detailhandlen blev pålagt at handle med flere sæsonvarer/lokalvarer og kun havde tilladelse til en reduceret mængde af udenlandske/ ikke sæson varer? Hvad mener du, at Fødevarestyrelsen som myndighed kan bidrage med for at reducere madspild? Gør det, at det er lovpligtigt at kildesorterer sit madaffald i køkkenet, at der er mere fokus på at affaldsminimere madspild? Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har skrevet indlæg i den danske presse om sin politik på madspilds-området, se her http://jyllandsposten.dk/debat/kronik/ece9003259/700000-tonstoemmermaend/ og http://mfvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/madpoliti-nejtak/

2. Samarbejde om donation af overskudsmad, velgørende organisationer Hvad er i spil?

2. Samarbejde om donation af overskudsmad, velgørende organisationer Spørgsmål og svar fra deltagerne Spørgsmål Hvordan kan vi undgå at store mængder frugt og grønt kasseres før eller efter høst, fordi de har en "forkert" størrelse, facon eller farve? Forventer LIDL Danmark et fremtidigt partnerskab med en velgørende organisation? Svar Hvordan kan Københavns Kommune understøtte initiativer til bekæmpelse af madspild og madfattigdom? Hvad er det der er en forhindring for at ALDI og andre supermarkeder vil åbne op for at frivillig organisationer som www.lofu.org kan modtage det daglige overskudsmad Vi fører tilsyn med virksomheder der sælger fødevarer og gør vi dem opmærksomme på muligheden for at donere fødevarer til fx fødevare banken. Ligeledes gør vi en stor indsats for at få madaffald til genanvendelse fra alle byens virksomheder.

2. Samarbejde om donation af overskudsmad, velgørende organisationer Spørgsmål og svar fra deltagerne Spørgsmål Kan man forestille sig, at produktionen af fødevarer i højere grad blev styret af, at kunderne skulle bestille i god tid så man havde et mere præcist billede af mængden der er behov for? Hvordan kan kommunerne bedst bidrage til mindre madspild fra restauranter? Hvordan ser det ud på området med julefrokost og kantine/catering? Er der evt. mere man kan gøre på dette område, for at reducere madspild? Svar Vi har i Stop Spild af Mad en hel kampagne om det - se her: http://madspild.net/julen.html

3. Samarbejde i værdikæden, overproduktion og afsætning af kategori 2 frugt og grønt Hvad er i spil?

3. Samarbejde i værdikæden, overproduktion og afsætning af kategori 2 frugt og grønt Spørgsmål og svar fra deltagerne Spørgsmål Hvordan skaber vi en ensartet definition/målemetode for madspild som sammenligningsgrundlag af udgangspunkt og udvikling for madspildsindsatser? Hvornår kan vi finde skæve gulerødder, krumme agurker og "grimme" rodfrugter i supermarkederne? Madspild hænger vel sammen med overproduktion. Vil det være relevant at inddrage den vinkel? Hvordan får vi skabt en ordentlig business case for, at detail og fødevareproducenter kan arbejde sammen om at forebygge madspild? Hvordan kan vi undgå at store mængder frugt og grønt kasseres før eller efter høst, fordi de har en "forkert" størrelse, facon eller farve? Svar Stop Spild af Mad har netop i august lanceret Nationalt Videncenter om madspild - http://www.madspild.dk Det korte svar: når varen er der og når kunden efterspørger det. Interessant spørgsmål, desværre sidder jeg ikke i vores detail afdeling, men i vores B2B. Derfor er jeg desværre ikke den rette til at besvare dit spørgsmål mht. detail og fødevareproducenter.

3. Samarbejde i værdikæden, overproduktion og afsætning af kategori 2 frugt og grønt Spørgsmål og svar fra deltagerne Spørgsmål Kan man forestille sig, at produktionen af fødevarer i højere grad blev styret af, at kunderne skulle bestille i god tid så man havde et mere præcist billede af mængden der er behov for? Hvad er din gode og dårlige erfaringer med at modtage madvarer fra supermarkederne? Svar Hvordan kan vi gøre det muligt for fx storkøkkener, at få stillet anden sorteringsgrønt til rådighed? At der i fuld åbenhed i leddene: storkøkken - grossist - producent. Bliver aftalt omfang og interesse for at ville aftage/købe produkterne i hvilken form/sæson

4. Tiltag i storkøkkener og restauranter, udnyttelse af overskudsmad og håndtering af madudbud Hvad er i spil?

4. Tiltag i storkøkkener og restauranter, udnyttelse af overskudsmad og håndtering af madudbud Spørgsmål og svar fra deltagerne Spørgsmål Kan man lave en bedre fraværsregistrering for at undgå for stor produktion af kantinemad? Svar Hvad gør I på AAU for at mindske madspild blandt studerende og ansatte? Hvad ser du som vanskelighederne ved at drive en restaurant og samtidig gøre noget aktivt i kampen mod madspild? Hvordan kan kommunerne bedst bidrage til mindre madspild fra restauranter? Hvordan bliver mad, der er lavet på råvarer der måske er over dato, modtaget af forbrugeren? Det er klart vanskeligere at begynde på det, i en allerede eksisterende restaurant, da mønstre/rutiner skal brydes. Alle i hele restauranten, skal være med på den og ændre deres "holdning" og rutiner og det vil tage tid/koste penge at implementere.

4. Tiltag i storkøkkener og restauranter, udnyttelse af overskudsmad og håndtering af madudbud Spørgsmål og svar fra deltagerne Spørgsmål Hvor meget mener du at slagtilbud og impulskøb af råvarer til et produktionskøkken har betydning for, hvor meget der må smides ud? Er det muligt at lave en restaurant som laver mad af overskudsmad fra supermarkeder? Hvordan ser det ud på området med julefrokost og kantine/catering? Er der evt. mere man kan gøre på dette område, for at reducere madspild? Hvordan kan man håndtere kantiner/buffer, så madspildet reduceres. Vil det være en mulighed at give det til hjemløse? Svar Jeg tror desværre ofte, at det kan ende med, at man står tilbage med ting, man ikke får brugt. Hvis tilbuddene gælder noget, som man i forvejen ville ha købt er det jo fint. Ja, forudsat at fødevareregler og sporbarhed er på plads. Dog har det enkelte supermarked relativt lidt spild og meget lidt variation. Det kan derfor være et ganske skuffende udbud af råvarer, som restauranten får til rådighed. Vi har i Stop Spild af Mad en hel kampagne om det - se her: http://madspild.net/julen.html Mindre mængder på buffeten af gangen. Muligheden for at donere til hjemløse/socialt udsatte, afhænger af mængde og vilje til at løse det, på en alle måder bæredygtig måde, økonomisk, socialt, miljømæssig og med som sagt hensyn til fødevaresikkerhed og logistik.

5. Tiltag over for forbrugerne, indsats i husholdningen Hvad er i spil?

5. Tiltag over for forbrugerne, indsats i husholdningen Spørgsmål og svar fra deltagerne Spørgsmål Hvad er det vigtigste den "almindelige" forbruger kan gøre for at reducere madspild i husstanden? Hvordan får man gæster ved en buffet til at tænke over, hvor meget de fylder på deres tallerken? Hvordan undgår vi madspild i husholdningerne? Hvordan lærer vi helt lavpraktisk både de nuværende og kommende generationer at administrere indkøb og madlavning? Bliver der i fremtiden evt. udviklet en "app", som overskueliggøre ens madspild og evt. løsningsforslag? Svar Spise op. Købe forsvarligt ind - hellere ofte end stor indkøb for at sikre friske varer. Brug en madplan. Opbevar maden korrekt. Spis rester i madpakken. Lav restegilde med naboerne. Man kan evt. lave en skuetallerken, så man kan se hvad en "normal portion er evt. for en stor og en lille appetit. En anden mulighed er, at man vejer sin portion. Det gør der helt sikkert. Appen der vandt Nordisk Råds miljøpris: "Too good to go" er jo et meget fint eksempel på det.

6. Uddannelse, oplysning og forebyggelse, faglighed og fremtidig undervisning Hvad er i spil?

6. Uddannelse, oplysning og forebyggelse, faglighed og fremtidig undervisning Spørgsmål og svar fra deltagerne Spørgsmål Hvordan indgår forebyggelse af madspild i den nuværende undervisning/uddannelse inden for fødevarebranchen, og hvad skal der til for at lave eventuelle forbedringer af uddannelsen? Hvordan kan fremtidens undervisningsemner/model på Hotel og restaurantskolen se ud i forhold til madspild, sådan at hele branchen bliver endnu stærkere? Hvordan sørger vi for at fastholde fokus på madspild, når fokus på madspild er ikke længere hot på mediernes dagsorden? Modarbejder kampen mod madspild sig selv? Hvorfor vejer symptombehandling mere end forebyggelse? Hvordan sørger vi for at overhovedet ikke kunne skabe overskudsmad? Hvordan kan madspild omdannes til vækst? Svar

6. Uddannelse, oplysning og forebyggelse, faglighed og fremtidig undervisning Spørgsmål og svar fra deltagerne Spørgsmål Er affaldssortering med til at øge madspild og skabe nu kan vi da bare smide ud, da det bliver alligevel brugt til biogas holdning? Føler du at madspilds debatten er båret af faglighed? Svar Debatten er båret af mange indfaldsvinkler, entusiasme, innovation, faglighed, foretagsomhed osv. Vigtigst for det hele er for Fødevarestyrelsen, at der uanset initiativ ikke gås på kompromis med fødevaresikkerheden

7. Viden og inspiration, madspildserfaringer og miljø Hvad er i spil?

7. Viden og inspiration, madspildserfaringer og miljø Spørgsmål og svar fra deltagerne Spørgsmål Hvad har du selv eller din virksomhed gjort for at reducere madspild? Hvor finder du inspiration til at mindske madspild? Er økologisk landbrug bedre end konventionelt landbrug set i et klimaperspektiv? Hvilken komponent i madspild giver den værste belastning på CO2-regnskabet? Svar HORESTA producerer ikke selv madspild, men informerer og vejleder sine medlemmer om emnet gennem website, nyhedsbreve, kurser og magasin. HORESTA er med i partnerskabet nedsat af MFVM og har udført survey og undersøgelser blandt medlemmerne om madspild. HORESTA er involveret i udvikling af kurser og efteruddannelse og kompetenceløft for branchens medarbejdere. Glæden ved at opleve at gøre en mål og mærkbar forskel, på det sociale og også miljømæssige område, en faglig stolthed, ved at løse opgaven og finde den næste udfordring, sammen med et ansvarsfuldt og kvalificeret hold, af omsorgsfulde professionelle ildsjæle, i et meget bredt samarbejde. En helhjertet tro på at vi sagtens kan løse opgave - sammen. Økologisk landbrug er godt for miljøet, men om det direkte er bedre for vores klima er vist en ligning med mange ubekendte. Med al respekt! Det kan du selv finde her: http://www.stopspildafmad.dk/madspildital.html http://www.brugmerespildmindre.dk/det-skjulteressourceforbrug

Eftermiddagens gruppearbejde Baseret på resultaterne fra Stafetanalyse Gennemført i november 2016

Gruppens opgave Jeres opgave er: På baggrund af de indsamlede spørgsmål og svar, at beslutte jer for, hvilken opgave I finder vigtigst at prioritere nu, i forhold til arbejdet med fortsat at reducere madspild Herefter at identificere, hvem der har ansvar for opgaven, og hvad man får ud af at løse opgaven hvad er udbyttet? Jeres input anvendes aktivt af Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen, blandt andet i Partnerskabet* om mindre madspild, der har til formål at sikre en koordineret indsats imod madspild i Danmark * Parterne i Partnerskabet om mindre madspild er: Landbrug og fødevarer, Arla Foods, Danish Crown, A.P. Grønt, DS Smith Packaging, COOP Danmark, Dansk Supermarked, Rema 1000, De Samvirkende Købmænd, Dagrofa, Compass Group / Eurest, Aalborg Universitetshospital, Københavns Madhus, Forbrugerrådet Tænk, Stop spild af mad, FødevareBanken, Horesta, Kost og Ernæringsforbundet, Kommunernes Landsforening, DI Fødevarer, Dansk Erhverv, AgroTech, Teknologisk Institut - Fødevarer og emballage, Erhvervs- og Vækstministeriet, Klima-, Energi-, og Bygningsministeriet samt Miljøstyrelsen.

Opgaveforløb INDLEDNING 5 min Præsentér jer for hinanden i gruppen kort! PRIORITERING Find én tidtager, og én vært når jeres anbefaling skal deles med de øvrige deltagere under ferniseringen 5 min Læs materialet igennem 5 min Flipover 1: Baseret på spørgsmålene og svarene, identificér de opgaver, jeres tema lægger op til skal løses for at mindske madspild brainstorm, undgå at diskutere det, alle input er vigtige 3 min Individuelt: Vælg nu de 2 opgaver som du ønsker at arbejde videre med (øl-regnskab) Gruppen arbejder videre med den opgave, som samlet har fået flest stemmer DEN FREMTIDIGE INDSATS 30 min Flipover 2: Den valgte opgave uddybes og jeres tanker noteres på flip 2: 1. Hvad består opgaven af? 2. Hvem skal løse opgaven? 3. Hvorfor har vi valgt netop denne opgave? Hvorfor er den vigtig? 4. Hvad er udbyttet af, at vi løser denne opgave? Gør klar til fernisering, der foregår kl. 14.40 i festlokalet der, hvor vi spiste frokost.