Guds tøj. Nogle mennesker er dygtige til at designe tøj. Det kan være modedesignere, som tegner smart og flot tøj. Der er også designere, som er gode til at udtænke praktisk og varmt tøj til sport og udeliv. Andre syer tøjet. Det er skræddere og folk, der arbejder på tøjfabrikker. Her i julen får du sikkert noget dejligt tøj. Det gør de fleste, for vi har hele tiden brug for tøj, der både er smart og praktisk. Jesus var hverken tøj-designer eller skrædder. Alligevel sendte Gud ham til jorden for at lave tøj. Ikke en almindelig bluse, der går i stykker efter et år, eller en frakke, som hurtig bliver umoderne. Nej, han kom for at lave frelsens tøj, som ikke går i stykker og aldrig bliver umoderne. Profeten Esajas taler om det tøj: Jeg fryder mig over Herren, min sjæl jubler over min Gud. For han har klædt mig i frelsens klæder og hyllet mig i retfærdighedens kappe. Fra verdens begyndelse gik Gud i gang med at designe frelsens tøj til os. Han lagde al sin omtanke og kærlighed i det. Han forberedte det gennem tusindvis af år. Og da tiden var moden, sendte han sin designer og skrædder, Jesus Kristus til jorden, for at han skulle lave, hvad Gud så længe havde planlagt. Hele sit liv syede Jesus på frelsens tøj: Da han blev menneske i Marias mave og lod sig føde i Betlehem, begyndte han at lave det. Det blev vævet af Jesu rene liv og retfærdige gerninger. Frelsens tøj blev syet uopslideligt og stærkt af hans lidelse og død. Og det blev dekoreret så flot ved hans opstandelse fra de døde. Nu er det færdigt. Men ikke nok med, at Jesus har syet tøjet. Han giver det også til os. Det blev ikke bare jul og påske. Det blev også pinse, så vi har fået nyheden om verdens flotteste, varmeste og bedste tøj at vide. Han giver os det som den bedste julegave. Det blev rakt til dig i din dåb. Det minder den fine dåbskjole dig om. Og tøjet rækkes til dig igen og igen, når du hører om Jesus. Gaven med frelsens tøj må du aldrig lade ligge. Tag i mod den. Pak den op. Og lad Jesus klæde dig i frelsens klæder - sammen med Esajas og tusindvis af andre mennesker. Andagt af Carsten Hjorth Pedersen fra Skyd! Så laves der juledekorationer.
Siden skolestart og nu frem til jul, har der foregået mange ting på vores friskole. Tilbage i september var 7. klasse på Bornholm, hvor der bl.a.- var besøg på Hjorths Stentøjsfabrik. Lige før efterårsferien var der emne uge. Mellemtrinet havde fokus på middelalderen. Der blev lavet mad fra middelalderen og eleverne opførte skyggespil for hinanden. Der smages på middelalder mad. I den almindelige undervisning, er vi fortsat glade for vores fysiklokale. Vores lille 9. klasse ses her ved fysik forsøg sammen med lærer Peter Thorsen.
I begyndelsen af december var 9. klasse på en tre dages tur til København. Vi så utrolig meget, og bl.a. var vi i Folketinget ved tirsdagens spørgetid. Elever fik næsten alle ministrene at se og de fleste folketingsmedlemmer. Lars Løkke stiller spørgsmål til statsminister Helle Thorning Schmidt. Zoologisk Museum hvor der var en særudstilling om Mammutter. Der er også her i efteråret blevet pakket julegaver til rumænske børn. Det var hos Dansk Balkan Mission ved Niels Arne Skov. Jo, der sker meget på en lille skole. Peter Thorsen sammen med Lasse og Simon. Der pakkes julegaver til Rumænien.. Multibanen er virkelig taget i brug. Den bruges flittigt i frikvarterene og i idræts timerne. 4-5. klasses piger
Brobygning et sprogprojekt mellem Sønderjylland og Västerbotten On behalf of the Nordic Council of Ministers, the Swedish Council for Higher Education (UHR) is pleased to inform you that your application for a grant from Nordplus Junior 2013 has been successful. Sådan en besked lå der i min indbakke kort før sommerferien og glæden var stor! For Helena og jeg var det den foreløbige kulmination på et halvt års spændende samarbejde med Gunilla Staxäng fra Mariaskolan i Umeå i Nordsverige. Kort fortalt går samarbejdet ud på, at vores to skoler i fællesskab har arbejdet med et tværfagligt, fælles undervisningsforløb mellem nogle af vores klasser. For at få mulighed for at sidde og planlægge forløbet i fællesskab, ansøgte vi om, at Helena og jeg kunne tage 5 dage til Sverige for at mødes med Gunilla. Det var dette vi fik tilsagn om i juni. Det blev en stor oplevelse. Umeå ligger meget nordligt (ca. 60 o N), så selvom vi tog af sted sidst i september, fandt vi vinterjakkerne frem, før vi satte os ind i både tog og fly. Elever fra skolens ældste klasse. Mariaskolan er, som vores skole, en kristen friskole. Det var spændende at møde skolens ansatte og elever, og i det hele taget få drøftet, hvordan det er at drive friskole henholdsvis i Sverige og i Danmark. At sidde og planlægge sådan et undervisningsforløb er spændende og lærerigt. Vores fælles historie er et interessant punkt: de danske konger har ikke altid været lige elskede i Sverige, de svenske skoleelever kender udmærket Christian Tyran vores Christian den 2. Både i geografi og biologi vil det være oplagt at tage udgangspunkt i forskellene: Vores lave marskland med sort sol er ligeså interessant for en svensker, som svenskernes uendelige skove med elge er det for en dansker (og så kan også svenske skoleelever grine af, at et af Danmarks højeste punkter hedder Himmelbjerget når de hører, hvor højt det er). Både Danmark og Sverige har internationalt kendte forfattere, som både danske og svenske skoleelever kender til; planen er, at eleverne skal prøve at læse dem på nationalsproget. Sådan sad vi og drøftede vores to landes undervisningsplaner for fagene, og prøvede at sætte det hele ind i en fælles ramme. For det var jo målet med turen: At få planlagt et undervisningsforløb som kan forløbe over hele næste skoleår. I den forbindelse vil vi ansøge Nordplus om endnu en tur, denne gang med elever, så det bliver spændende at se, om beskeden i indbakken kort før sommerferien vil være lige så positiv. Det håber vi. Elisabet Lund
Adventsmarked Traditionen tro var der adventsmarked sidst i november. Der blev solgt vafler, æbleskiver, kager, og selvfølgelig også adventskranse og juledekorationer. Vi i 9. klasse stod sammen med 7. klasse for salget af æbleskiver og vafler, mens 8. klasse styrede deres kreative genbrugsstation, hvor der blev lavet armbånd. Alt i alt var det en hyggelig dag, i selskab med elever og deres familier. 9. Klasse.
Adventsmarkedet
Islandsk jul Jeg er født og opvokset på en lille vulkan ø, som ligger ved den sydlige del af Island. Øen hedder Heimaey. Jeg er født midt om sommeren i 1972. Den 23. januar 1973 midt om natten, begyndte jorden at ryste, og et kæmpe udbrud af ild og lava væltede op af jorden. Vi blev evakueret til fastlandet, hvor vi boede i ca. to år inden vi kunne flytte tilbage. Vulkanudbruddet varede i 6 måneder. Og sluttede på min 1 års fødselsdag. SkoleNYT har spurgt Maria som er mor til Nökkvi i 6 klasse, om at fortælle om sin barndoms jul på Island. Min far var vodbinder, så han lavede fiskenet, han arbejdede både på land og på havet. Min mor arbejdede med at rense fisk. Så en stor del af min barndom drejede sig om fisk. Men når julen nærmede sig, så var der fest. Det var ikke så nemt at få frugt i Island, da jeg var barn. Appelsiner og æbler fik vi næsten kun til jul. Appelsiner fra Californien og æbler fra Washington, og de æbler havde den skønneste duft og var kæmpestore. Min mor bagte mange slags småkager og lagkager til julen. De blev opbevaret i store krukker/ dåser med låg på, og nogle gange var min mor nød til at sætte bånd rundt om krukkerne, så kagerne ikke blev spist inden jul. Det var svært at vente, men min bror var meget opfindsom og fandt en måde at åbne dåserne på, så det var ikke til at se, at to små tyve havde været på plyndre tur i køkkenet. Mit første minde om julen er om julemanden, der gav gaver i en sko, der blev lagt ud i vindueskarmen. Det skete 13 dage før jul, fordi vi har 13 forskellige julemænd, og der kommer en hver nat, men nogle er drillenisser. Hvis man er artig og god, så får man en gave, er man uartig, så får man en kartoffel. Jeg kan huske, at en gang fik jeg og min store bror en seddel, hvor julemanden havde skrevet: Nu skal I begynde at opføre jer ordentligt, hvis I skal have gaver,, og det virkede meget troværdigt, specielt fordi det var skrevet med vores egen farveblyant.
Julemændene har navne efter deres opførsel for eksempel, den der stjæler røget lammekølle bliver kaldt Kjötkrækir (betyder den, der stjæler kød) I skolen spillede vi krybbespil og snakkede om Jesus barnet. Til jul gik vi til julegudstjeneste hos Syvende dags Adventist kirken. Bagefter var der julefest i sognehuset, hvor vi sang mens vi gik omkring et stort juletræ. Så var der store fade med masser af kager og lækkerier, alt hjemmebagt selvfølgelig. Det er nogle af mine kæreste minder fra min barndom. Var der noget specielt I spiste til jul? Lille juleaften var det tradition at spise rokker, en fisk, som har ligget i lang tid og lagret i noget ammoniak væske, i gamle dage blev der tisset på den. Den stinker forfærdeligt og der er delte meninger om, hvor godt den smager. Min far kunne rigtig godt lide den, men min mor ville ikke koge den der hjemme, stanken bliver ikke mindre, når den koger. Til os børn og til sig selv kogte hun kuller, fiskene blev spist med kartofler og smør eller lammefedt, der havde kogt i lang tid og hedder hamsar. Den 23. december gjorde mor også den røgede lammekølle klar, mens vi børn pyntede juletræet. Til juleaften fik vi lammeryg med brun sovs, rødkål og brune kartofler. Og til dessert fik vi ananas fromage eller frugt fra konserves dåser med fløde. Og vi måtte ikke begynde med at åbne gaverne før alt var ryddet og vasket op, der var ingen opvaskemaskine, så det tog langggggg... tid. Så når alt var nydelig rent og pænt igen fik vi lov til at åbne pakkerne, det var meget spændende. Gaverne var ikke i den samme kategori som det er i dag. Jeg kan huske, at jeg en jul fik en sæbe formet som grise pigen fra ``The Muppet Show``. Og den var jeg meget taknemlig og stolt af. Til aftenkaffe fik vi en kæmpelagkage og alle de dejlige småkager, vi havde ventet på så længe.
Første juledag spiser vi så den røgede Lammekølle, den serveres kold med hvid sovs, kartofler, og grønne ærter. Vi drak hvidt øl blandet sammen med appelsin, og det smagte vidunderlig godt. Juleaften kommer den sidste julemand og den første tager af sted til deres hjem op i klitterne. Hvor deres skrækkelige mor og far bor. Moderen spiser uartige børn, som hun koger i en stor gryde. De har også en stor sort julekat, han spiser de børn, der ikke har fået noget nyt tøj til jul. I gamle dage var de fattige børn meget glade, bare hvis de fik et par strømper eller luffer, fordi så vil de over leve til næste jul. Tiden mellem jul og nytår var meget spændende, der skulle samles ting og sager til et stort bål. Der var et bål i hver del af byen, og bål pladsen blev vogtet fordi det var skik at plyndre fra modstanderens bål. Det gjaldt om at samle så meget, at man havde det største bål. Dette var ikke børnene, der styrede dette, det var voksne mænd og store drenge, vi børn fik lov at være med. 13 dage efter jul tager vi juletræet ned, og der holdes igen en fest, hvor den sidste julemand tager af sted hjem. Der er igen stort bål med folk i udklædning, Alfer og alfedronningen og alfekongen kommer ridende på heste. Og mange uhyrer med kæmpehoveder og hale, og selvfølgelig julemænd.
Mandag den 9. december. 6., 7. 8. og 9. klasse var på tur i Møgel Tønder og på gå gaden i Tønder.
Adresse felt. Brændstrup Kristne Friskole udgiver SkoleNYT. Ramsherred 13, 6630 Rødding, Januar: tlf. 7482 2551, mail: bkf@c.dk Mandag d. 6. : Første skoledag efter jul Februar: Uge 6: 9. klasse i London Torsdag d. 20.: Åbent hus Marts: Skolehjem samtaler i uge 11 og 12. Datoer kommer senere. 4. klasse holder morgenandagt.