Investering Investeringsaftale Mix Investeringsaftale Mix 1
Investeringsaftale Mix Med Investeringsaftale Mix er du sikret en god og enkelt investeringsløsning, der samtidigt er skræddersyet til netop din risikovillighed og tidshorisont. Kan man investere sin opsparing uden selv at skulle følge de finansielle markeder tæt i flere timer om dagen eller have indgående kendskab til enkeltaktier og -obligationer? Svaret er ja. Med en aftale om Investeringsaftale Mix sikrer du ikke alene, at dine investeringer bliver investeret efter netop dine ønsker og behov, du sikrer også, at dine investeringer fordeles på mere end 2.000 værdipapirer, fordelt på aktier og obligationer i hele verden. Dette kan lade sig gøre, fordi vi i Danske Andelskassers Bank A/S samarbejder med Investeringsforeningen Sparinvest. At investere i over 2.000 værdipapirer på egen hånd er så godt som umuligt og ville samtidigt betyde store handelsomkostninger. Via investering i investeringsforeninger kan du opnå spredningen uden at gå på kompromis med din risikovillighed eller tidshorisont. Du får altså stadigvæk mulighed for at skræddersy en investeringsstrategi, så den passer til dine ønsker. Aftale baseret på rådgivning Forud for denne aftale udarbejdes din investeringsprofilaftale, hvor din egnethed, risikovillighed og tidshorisont fremgår. I overensstemmelse med din investeringsprofil, rådgiver vi dig om dine investeringer og giver en kon kret investeringsanbefaling, som fremgår af denne aftale. Spredning af risiko er vigtigt Vi ønsker at kunne stå inde for vores produkt, og derfor er det vigtigt for os at sikre, at du har en fornuftig investeringsfordeling. Det har nemlig altid været god latin at fordele sine investeringer i mange forskellige værdipapirer, men det kræver tid og interesse at følge markederne og sørge for, at den optimale fordeling bliver fastholdt. Det er svært og dyrt at fordele sine investeringer på forskellige lande, brancher og valutaer, når du kun har et mindre beløb at investere. Det problem har vi løst med Investeringsaftale Mix, hvor spredningen er optimal fra første dag, du investerer. Investeringsaftale Mix er en skræddersyet løsning, som anvendes til at sikre, at dine investeringer altid passer til dine ønsker og behov. Når du deltager i Investeringsaftale Mix, opnår du en risikospredning, der er meget bedre end den, du selv kan opnå. Samtidig er det nemt for dig at følge med i udviklingen på dine investeringer. Din investeringsprofil Din individuelle investeringssammensætning Investeringsaftale Mix 2
Hvordan investeres dine penge? Investeringerne er baseret på en investeringsteori, der på engelsk hedder»asset Allocation«eller på dansk risikospredning. Teorien blev introduceret af Harry Markowitz. Markowitz vandt i 1990 sammen med to andre berømte investeringsteoretikere, Sharpe og Miller, nobelprisen for deres landvindinger inden for den finansielle teori. Teorien går ud på, at man ved en sammensætning af mange individuelle mere eller mindre risikofyldte investeringer kan mindske risikoen. Det gør man ved at vælge investeringer, der bevæger sig så uafhængigt af hinanden som muligt. Herved opnår man det bedste forhold mellem afkast og risiko. Når du indtræder i en aftale om Investeringsaftale Mix, sørger Danske Andelskassers Bank A/S for at investere dine penge i overensstemmelse med din valgte investeringsstrategi og vores konkrete investeringsanbefalinger, som matcher den strategi. En individuel aftale som passer til din profil Investering er for alle, men ikke alle skal investere ens dette er Danske Andelskassers Bank A/S investeringsfilosofi. Derfor er det også vigtigt, at man laver individuelle løsninger til individuelle behov. Med en aftale om Investeringsaftale Mix sikrer du, at dine investeringer er tilpasset din investeringsprofil og således matcher din risikovillighed og tidshorisont. Dette sikres ved at bruge tre forskellige investeringsstrategier: Offensiv En investering med ca. 65 % aktier og 35 % obligationer i den afdeling af investeringsforeningen, der købes investeringsbeviser i. (investeringsforeningen Sparinvest afdeling Mix Høj Risiko) Moderat En investering med ca. 45 % aktier og 55 % obligationer i den afdeling af investeringsforeningen, der købes investeringsbeviser i. (investeringsforeningen Sparinvest afdeling Mix Mellem Risiko) Offensiv 19,9% 24,6% 11,3% 1,0% 6,0% 8,2% 5,5% 2,5% 2,5% 17,5% Aktier Europa USA Japan Asien Obligationer Mellemlange obligationer Lange obligationer Nye obligationsmarkeder Højrenteobligationer Virksomhedsobligationer Kontant Investeringssammensætning pr. 30.12.2016. Da investeringsfordelingen kan ændre sig over tid, bør du alene se den viste fordeling som et eksempel på, hvordan investeringerne kan være fordelt. Investeringsaftale Mix 3
Defensiv En investering med ca. 25 % aktier og 75 % obligationer i den afdeling af investeringsforeningen, der købes investeringsbeviser i. (investeringsforeningen Sparinvest afdeling Mix Lav Risiko) De tre forskellige strategier baserer sig altså på forskellige afdelinger i investeringsforeningen Sparinvest. Afdelingerne adskiller sig fra hinanden i størrelsen på de overordnede andele af aktier og obligationer. Jo større andelen af aktier er, desto bedre er muligheden for et højere afkast, dog til en tilsvarende højere risiko. Så uanset om du ønsker høj risiko med mange aktier, en kombination med lige dele aktier og obligationer eller en overvægt af obligationer, har vi en løsning til dig. Din individuelle investeringsprofil bliver dermed afgørende for det endelige valg af strategi i Investeringsaftale Mix. Dette betyder dog også, at vi, når du indtræder i Investeringsaftale Mix, sælger eventuelle værdipapirer fra det omfattede værdipapirdepot, som ikke er en del af den individuelle strategi. Dette omfatter dog ikke produkter i Garanti Invest A/S eller aktier i Danske Andelskassers Bank A/S. Risikotilpasning Fra dagen hvor du indgår en aftale om Investerings aftale Mix til dagen, hvor aftalen ophører, sørger Danske Andelskassers Bank A/S for at overvåge dine investeringer nøje. Dette indebærer også rådgivning om risikotilpasning, som er et udtryk for, at man tilpasser risikoen i investeringer ud fra tidshorisonten på investeringerne. Derfor rådgiver vi i aftalen om Investerings aftale Mix automatisk om nedgraduering af risikoen på dine investeringer i takt med, at tidspunktet, hvor du ønsker at disponere over dine penge, nærmer sig. I praksis betyder dette, at selv om du som udgangspunkt starter med en strategi i Investeringsaftale Mix Offensiv eller Investeringsaftale Mix Moderat, kan strategien ændre sig i takt med, at udløbstidspunktet for din aftale om Investeringsaftale Mix nærmer sig. Med andre ord ønsker vi at sikre, at desto kortere tid der er, til du ønsker at disponere over dine penge, desto lavere risiko påtager du dig. Moderat 16,0% 10,4% 18,0% 8,6% 1,5% 6,0% 13,0% 5,75% 3,75% 17,0% Aktier Europa USA Japan Asien Obligationer Korte obligationer Lange obligationer Nye obligationsmarkeder Højrenteobligationer Virksomhedsobligationer Kontant Investeringssammensætning pr. 30.12.2016. Da investeringsfordelingen kan ændre sig over tid, bør du alene se den viste fordeling som et eksempel på, hvordan investeringerne kan være fordelt. Investeringsaftale Mix 4
Hold styr på skatten Når der investeres for frie midler, er det vigtigt, at man har overblik over de skattemæssige konsekvenser. Med en aftale om Investeringsaftale Mix sker indberetningerne ved køb og salg automatisk til skattevæsenet, så du skal altså ikke selv registrere noget hos skat i forbindelse med handler. Det er til gengæld vigtigt, at du ved, hvilken type skat, der skal betales. Idet det er andelen af aktier og obligationer, der er afgørende for, hvilken type skat der skal betales på afkastet af dine investeringer, så er der i Investeringsaftale Mix tale om to forskellige skattemiljøer. For Investeringsaftale Mix Defensiv og Investeringsaftale Mix Moderat betales der kapitalindkomstskat, da andelen af obligationer er større end andelen af aktier, mens der i Investeringsaftale Mix Offensiv betales aktieindkomstskat, da andelen af aktier er størst. Ens for alle tre strategier er, at der tilbageholdes acontoskat på udbytterne fra dine investeringer, ligesom skatten beregnes efter det såkaldte realisationsprincip. Dette vil sige, at der først afregnes enten kapitalindkomstskat eller aktieindkomstskat, når der sælges papirer fra din Investeringsaftale Mix-aftale. Ved investering i børneopsparing betales der dog ikke skat. Du kan finde yderligere information om investering og skat i brochuren Skatteregler for investeringsområdet, der kan findes på www.andelskassen.dk. Oprettelse af aftale Når du indgår en aftale om Investeringsaftale Mix, skriver du under på en juridisk bindende aftale. Du skriver også under på, at Danske Andelskassers Bank A/S må videregive dine navne- og adresseoplysninger til de selskaber, der er impliceret. Det drejer sig om Sparinvest S.A, Luxembourg samt administrationsselskabet ID Sparinvest, Danmark. I aftalen skriver du endvidere under på, at eventuelle investeringer, som du har i forvejen, sælges bedst muligt, hvorefter der købes beviser i Investeringsaftale Mix, hvilket i praksis vil sige, at der investeres i Investeringsforeningen Sparinvest. Du anfører i aftalen, hvornår du ønsker din investering til disposition. Danske Andelskassers Bank A/S holder styr på, at din risiko reduceres i takt med, at vi nærmer os dispositionsdatoen. Hvis du på et tidspunkt ændrer mening om udbetalingstidspunktet, skal du indgå en ny aftale. Defensiv 8,3% 5,4% 4,5% 9,4% 2,0% 6,0% 6,0% 5,0% 3,5% Aktier Europa USA Japan Asien Obligationer Korte obligationer Lange obligationer Nye obligationsmarkeder Højrenteobligationer Virksomhedsobligationer Kontant 49,9% Investeringssammensætning pr. 30.12.2016. Da investeringsfordelingen kan ændre sig over tid, bør du alene se den viste fordeling som et eksempel på, hvordan investeringerne kan være fordelt. Investeringsaftale Mix 5
Ophør af aftale Du kan skriftligt opsige aftalen med 7 dages varsel. En opsigelse indebærer, at der ikke længere sker overvågning af dine investeringer, hvorfor der ikke sker automatisk risikotilpasning. Det er gældende, at der ved opsigelse beregnes forholdsmæssigt gebyr på 0,125 % i den forløbne periode dog min. kr. 50. Hvad koster det at være med? Det koster årligt 0,5 % af porteføljeværdien at være med i Investeringsaftale Mix, dog min. 200 kr. om året. Beløbet skal ses i forhold til de typiske handelsomkostninger på din opsparing. Omkostningerne vil blive beregnet kvartalvist bagud i marts, juni, september og december. Honoraret vil her være 0,125 % pr. kvartal af hele værdien på opsparingen, herunder både den gældende opsparingskonto og det gældende depot, dog min. 50 kr. pr. kvartal. Gældende fra 20. december 2017 stiger honoraret til mellem 0,875 % - 0,975 % afhængig af risiko og tidshorisont, mod at provision i fondene bortfalder, således det samlet bliver billigere for dig som kunde. Bankens sædvanlige satser for omkostninger til eksempelvis depotgebyrer, meddelelser fra værdipapircentralen med mere er til enhver tid gældende. Investeringsaftale Mix Optimal risikospredning Overskuelig investeringsform Systematik og sammenhæng Så enkelt er det faktisk www.andelskassen.dk Finanstilsynets risikomærkning af investeringsprodukter Danske Andelskassers Bank A/S har i overensstemmelse med Finanstilsynets regler om risikomærkning af investeringsprodukter inddelt typer investeringsprodukter i grønne, gule og røde mærkningskategorier. I oversigten nedenfor kan du danne dig et overblik over inddelingen af investeringsprodukter. Farverne afspejler risikoen for tab ved investeringen, samt hvor let eller svært det er at gennemskue den pågældende investering og de mulige konsekvenser heraf. I den grønne kategori indgår de typer af investeringsprodukter, der betragtes som relativt enkle produkter. Kategorien omfatter blandt andet obligationer, hvor risikoen for at tabe hovedstolen ved obligationens udløb må betragtes som meget lille. Dette kunne eksempelvis være danske statsobligationer. Investeringer i den gule kategori har en større risiko for tab, end det er tilfældet i den grønne kategori. Men i lighed med den grønne kategori er der her tale om relativt enkle produkter. Den gule kategori omfatter eksempelvis investeringsforeningsbeviser. For produkter i den røde kategori gælder, at produkterne enten er svære at gennemskue, eller at produkterne er forbundet med en risiko for, at tabet i enkelte tilfælde kan overstige det investerede beløb. Et eksempel på en type af investeringsprodukter fra den røde kategori er garantiobligationer. Når du forholder dig til risikomærkningen af de enkelte typer af investeringsprodukter, er det vigtigt, du er opmærksom på, at: Risikomærkningen tager udgangspunkt i muligheden for at tabe det investerede beløb og ikke sandsynligheden for, at dette indtræffer. Muligheden for at opnå et positivt afkast ved den pågældende investering ikke tages med i betragtning ved kategoriseringen. Der ses bort fra tidshorisonten for den pågældende investering. Der ikke er nogen sammenhæng mellem den investeringsprofil, som er forbundet med en bestemt portefølje, og den risikomærkning, som er knyttet til de typer af investeringsprodukter, som indgår i din portefølje. Risikomærkningen kan ikke erstatte den almindelige investeringsrådgivning, men kun supplere denne. Samlet oversigt over hvilke type investeringer vi samlet set udbyder, kan se på vores hjemmeside www.andelskassen.dk. Investeringsaftale Mix 6
Fordele Investeringsaftale Mix er forbundet med mange fordele for dig som privat investor: Der er intet etableringsgebyr forbundet med Investeringsaftale Mix. Der skal ikke betales moms af porteføljehonoraret, da der er tale om en rådgivningsaftale Du sikrer dig, at dine investeringer altid passer til din investeringsprofil, som tager højde for blandt andet din risikovillighed og din ønskede tidshorisont for dine investeringer. Du undgår en masse dyre værdipapirhandler på din opsparing, og du sparer derved kurtage. Du skal ikke handle værdipapirer, når strategien i dine investeringer ændres. Handlen foregår i investeringsforeningen, der kun har til formål at levere det bedste afkast i forhold til et fastsat risikomål. Du sparer omkostninger til Værdipapircentralen, fordi du har ét værdipapir liggende i dit værdipapirdepot. Der sker automatisk geninvestering af dine udbytter, uden at dette er forbundet med handelsomkostninger. Du får et enestående overblik over dine investeringer.»» Du modtager to gange årligt en porteføljerapport, der viser udviklingen på dine investeringer Vær opmærksom på Med Investeringsaftale Mix har du ikke selv indflydelse på dine investeringer efter købet af investeringsforeningsbeviser, da investeringerne sker i selve investeringsforeningen. Dine penge bliver investeret på samme måde som mange andre pensionskunders penge. Kun på den måde kan vi tilbyde dig en billig løsning og et enestående overblik over din pensionsopsparing. Du kan ikke dele din investering op, så nogle af pengene investeres i Investeringsaftale Mix og en anden del af pengene investeres efter et andet princip eller helt individuelt af dig selv. Det koster årligt et gebyr på 0,5 %, minimum kr. 200, at være med i Investeringsaftale Mix. Ved ophør af aftale beregnes der forholdsmæssigt gebyr. For yderligere information om gebyrernes størrelse, se afsnittet Hvad koster det at være med?. Bemærk ændret prisstruktur efter 20. december 2017. I perioden 1. juli 2017 til 20. december 2017 vil vi kontakte dig med henblik på geninvestering af dine yderligere indbetalinger på ordningen. Efter den 20. december 2017 sørger vi for automatisk geninvestering. Ved opsigelse af aftalen efter 20. december 2017 vil investeringsforeningsbeviserne blive solgt til kurtage jf. bankens prisbog. Investeringsaftale Mix 7
Danske Andelskassers Bank A/S 15807 August 2017 www.andelskassen.dk Andelskassen en del af Danske Andelskassers Bank A/S Investeringsaftale Mix 8