Ad C. IV. Fyens stift. Odense. (26/8). B. Fiskerierne vedkommende. l. Her i landet og ved Odense er fisken i de ferske, vande meget rar og kostbar, og iblandt ikke er at få for penge, de som kan haves består udi gedder, suder, aborrer, brasen og skaller. 2. De som kan haves her i fjorden i det salte vand er ikkuns også få og består i ål, flynderer og små krabber. 3. Udi store ferske søer bruges store og små fiskevåd og udi det salte vand bruges små fiskegarn. 4. Alle de fiske, som her falder både i ferske og salte vande, sælges alle ferske. 5. Her falder det på alle årsens tider mesten lige godt, dog haves der større kvantum om foråret. 6. Her tilberedes ingen sorter fiske, mens som foromme meldt sælges alle ferske. 7. Herfra udskibes aldrig nogen sort fisk. 8. Besvaret under 1. 9. Ingen bliver lejet dertil, men omtrent 20 mennesker kan have brødet til høj nødtørftighed af hvad de fisker og sælger. 10. Enhver af fiskerne kan have en liden båd til at fare ud på stranden med for at fiske. 11. Der konsumeres ikke noget salt til fiskeriet, siden de sælges ferske. 12. Fiskeredskabet forfærdiger enhver fiskere selv og fustager bruges her ikke. 13. Den her faldende liden fiskefangst er næsten et år som et andet, uden at derpå nogen mærkelig forandring kan kendes. 14. Her ved stedet ses ingen middel til fiskeriets opkomst, siden det altsammen er af liden og ringe betydenhed hvad her falder. Odense den 26. aug. 1771. Seidelin, A. Birgersen(?), R.Kierrelbaum.
Ad C. IV. Fyens stift. Nyborg. (17/8). Fiskerierne vedkommende. l. Hvilke sorter af fiskerier bliver dreven i specie i ferske vande, da findes ikke her ved stedet noget betydeligt, som er gedder, aborrer og brasen, som fange med våd og ruser. 2. Hvilket sorter i salte vande, da fanges ganske åre igennem små torsker, den stund søen er åben for is, mere og mindre, ligesom vejrliget vil tillade, dog ej i større mængde end de for sen største del kan debiteres her til byen, og når fås større mængde, fører dem med vogne til Odense uden at nedsaltes. Imod foråret fanges magre eller såkaldet vår-sild, derefter hornfisk, dernæst makrel, og når så sker,at de ikke her kan debiteres, bliver til dels afsendt landværts til forhandling, dels søværts til Kbhvn og andre steder, lige som vinden vil føje sig. Derefter begynder bælt-fiskeriet med drivegarn, da den såkaldet fede eller høstsild,og derefter igen, fanges torsk og ål,.i den stund søen er åben, som før er meldt. 3. Torsk, makrel og ål fanges ved sættekroge, hvilket sidste slags iligemåde fanges udi ruser, som er indrettet med udspilede armer, og i hovedrusen sidder en pilekurv, hvis garn indvendig med tøndebånd er opstøttet hvorfra de ikke kan udkomme. Den magre vår sild fanges ved bundgarn, som således er indrettet: Der blive slagen 40 pæle rundt udi søen fra landet imellem hver 6 favne i længde, udgør 240 favne, ved hvilke pæle bliver opført og opbunden et garn eller såkaldet rad i samme strækning, hvorved bliver hængt stene, på det garnet altid kan være i bunden, og for enden deraf et hovedgarn, hvorudi silden indløber og fanges, som sker på den måde, at når lyngen går ind på sandet, følger raden ud, og passerer da ved bunden i bemeldte hoved garn, samme beskaffenhed har det sig og med hornfisk og til sådant garns opvartning og brug henhører 2 både og 3 mand. Men den fede såkaldet høstsild har de langt anden beskaffenhed, dertil bruges bæltsbåde på l a 1½ læst, som på eftermiddagen krydser sig imod vejret, enten synder eller nord i bæltet, og når natten påkommer, tager deres sejl og master, udsætter deres garn og driver så med begge dele hvor strømmen vil føre dem, ved hvilket fiskeri de resikerer af de sejlende i søen, dels at miste deres garn, som ofte er sket, dels står fare for deres liv og fartøj ved nattetider, hvorfor de bestandig, når det er så mørkt, at de ikke kan se hverandre,bestandig må slå ild med et stål og flintesten. 4. Af høstsilden nedlægges en del til husholdnings oeconomi til vinter provision uden nogen udførsel, for det øvrige, og altså bliver solgt ferske, og samme at afhænde, hvor strømmen og vejret vil føre dem til lands. 5. Er under den anden post besvaret. 6-7. Er under den 4. post besvaret. 8. Ligeledes under den 2. post besvaret. 9. Er for en del i 3. post besvaret, men hvad arbejdsløn angår ved bundgarn, betales enhver ugentlig 4 mk. så længe garnene ere udstående i søen, men hvad bælt bådene ere anlangende, da ejer enhver sit eget og alle disse fiskere ere boende i Norden huse, Skabboes huse samt i Heslet her ved stedet. 10-11. Er under den 3. post besvaret. 12. Fiskerredskaberne bliver alle forfærdiget af fiskerne selv, og fustager som dertil måtte behøves er Bergens sildetønder og fjerdinger, hvoraf ikkuns bruges få som under 4. post er meldet. 13. Fangsten og velsignelsen dependerer af guds forsyn og ligesom vejr og vind det vil tilskikke, hvorpå det allene ankommer. 14. Hvad som kunne findes tjenlig til fiskeriets opkomst, dertil kan gives adskillige årsager: A, er, at alle de ved fiskerierne ere under h.kgl.m.s tjeneste under sølimitterne som ikke vide sig sikker, når og på hvad tid de allernådigst måtte blive udkommanderet, måtte være befriet uden høj nødvendighed, det udfordrer B, thi når så skete, at de havde foretaget dem videre, måtte sådanne bekostninger blive frugtesløse, hvortil ingen anden kan bruges uden de alene ere bevante, som forstår ved forefalden lejlighed og skadestagelse /:som ofte sker:/ at kunne istandsætte ssamme. Datum Nyborg d. 17. aug. 1771. J. Hetting.
Ad C. IV. Fyens stift. Svendborg. (3/8). Fiskerierne vedkommende. Da, som her omkring falder i stranden, ej andre fiske end små torsk, små flynder og små ål samt få sild, og ingen her i byen giver sig af dermed, siden her til bys kommer fra de omliggende små øer og strandhuse, at sælge noget deraf, som må spises straks; så kan ingen oplysning herfra gives til fiskeriets opkomst. Svendborg d. 3. aug. Peder Bech. (byfogeden).
Ad C. IV. Fyens stift. Rudkøbing (3/8). Fiskeriet ang. l. Ferske vande, hvori enten er fisk eller kan øves fiskeri, findes ingen her til Rudkøbing. 2. Derimod i salt vand fås torsk, ål, makreler, flynder og rejer. 3. Torsk, makreler og flynder fanges på kroge, rejer med garn, og ål stanges. 4. Sælges fersk til byens indvånere, uden at noget deraf nedlægges. 5. For- og efterår. 6. Intet. Vid. svar på 4 spørgsmål. 7. Intet. 8. Alt her i byen. 9. Ingen i særdeleshed, siden fiskeriet er så ringe, at det som oftest øves som en neben-forretning i ledige timer ikke af matroser alene, men andre byens indvånere tillige,dog af de sidste ikkun til egen fornødenhed. 10. Ingen fartøjer og ganske få fur-joller. 1l. Salt bruges intet, siden strandfisk, som oven forklaret, sælges ferske, exceperet hvad indvånerne kan bruge enhver i sin husholdning, til ål, som røges, der i sig selv er ubetydelig, og ej heller mulig at determinere. 12. Første forfærdiges her,og sidste bruges ikke, i anden fald blev de og her forfærdiget. 13. Fangsten har i nogle år stedse her aftaget så kendelig, at indvånerne må købe undertiden fra omliggende øer, i steden for at byen tilforn har kunnet solgt; hvoraf og følger, at det lidet, som fås,er ovemåde dyrt. 14. Situationen og andre omstændigheder tillader ej at anlægge nogen særdeles fiskeri her ved eller til byen, og i henseende til strandfiskeriets opkomst vides sålidet at gøre noget forslag som at give raison til aftagelsen, hvilket end ikke daglig erfarenhed har kunnet give gamle fiskere et lys om. Bundgarn var det eneste som kan bruges her til nytte, men ingen af fiskerne har råd til samme at anskaffe. Rudkøbing den 3. aug. 1771. J.I. Flindt.
Ad C. IV. Fyens stift. Fåborg. (16/8) B. Fiskeriet vedkommende. l. Her ved byen fiskes lidet af torsk, fladfisk, ål og sild, som strandsidderne og øboerne bringer hertil ferskt for indvånerne til husholdningerne. 2. Er ved første post besvaret. 3. Redskabet, som øboerne bruger til deres fiskeri, består af fiskegarn, kroge og åleruser, der og forfærdiges af øboerne selv. 4. Fisken, som føres hertil, fortæres af indvånerne ferske, så her ej fiskes så meget at der kan saltes noget af at føre til andre steder. 5. Her falder lidet fisk hele året igennem, dog mest om vinteren. 6-12. Ere ved det foranførte besvaret,og haves ikkuns her fiskeri til nødtørft,og altså ej noget saltet her fra kan udføres, som fra Bergen og Nordlandene samt Jylland sker. Og som derfor bedst kan oplyse de omspurgte poster dersteds. 13. Det lidet fiskeri, som i saltet vand fiskes her, er og forandring underkastet,da der nu i en 8 års tid er faldet meget lidet og altså stor trang derpå indtil nu i år, da det dog gudske lov har forbedret sig noget,årsagen til formindskelsen er os ubekendt. 14. Fattelsen og det tjenligste til fiskeriets opkomst her i byen er, at de som skulle fortsætte det, har ej formue til at bekoste sig de fornødne redskaber dertil, alt i mangel af penge, hvor over de ej heller formår at lægge sig derefter her i byen uden de kunne blive hjulpne med forskud til det nødvendige, som dertil skulle bruges og fornødiges. Fåborg den 16. aug. 1771. De eligerede mænd Niels Jensen, R.B. Dyreborg, Peder Horns, J. Wilhelmsen. P. Thorsen, S. Rosenlund.
Ad C. IV. Fyens stift. Assens (10/8). Fiskerierne angående. l. I ferske vande haves her ingen fiskeri. 2. I beltet fanges her torsk, flynder og ål, og undertiden lidet makrel. 3. Fiskeredskaberne er kroge. 4. Her konsumeres straks det lidet, her fanges, og som oftest er her intet at få. 5. Bemeldte sorter fisk fanges året igennem,når de bider på krogen, og havet for is er åben. 6. Fiskeriets velsignelse er undertiden mere, undertiden mindre, men ingensinde mere end til daglig fornødenhed.. 7. Deraf udskibes intet herfra. 8. Ved 7. post besvaret. 9. Her er ingen i byen,som bestandig nærer sig ved fiskeriet, eller i besynderlighed lægger sig derefter, men hvad man deraf. får, indbringes af nogle husmænd fra Thorø-huse 1/4 mil herfra byen. 10-11. Falder her intet at svare på. 12. Fiskerkrogene indføres fra Holsten etc.,men snorerne forarbejdes her i landet, dels hos rebslager, og dels af fiskerne selv og deres familje. Fustager til fiskene bruges her ikke. 13. For en del år siden var velsignelse af fisk lang større end nu om stunder, og for 8,10 a 12 år siden kunne man for 4 sk. få mer deraf end nu for 16 a 20 sk. 14. Her på stedet synes fornemmelig at fattes folk som med flid og kundskab drev det, og hvilket erfarenhed nok har lært os, thi for 4 a 5 år siden blev her på byens almindelig bekostning anskaffet 2 nye bundgarn og 2 både med mere, og til dessens brug blev akkorderet med 4 fiskere fra landet, der og ungefær et års tid drev det med ønskelig sukces; men da hovedmanden for disse fiskere derpå af sit herskab eller dets forvalter blev beordret at søge godset og fiske for herskabet, og ingen bekvem var at få i hans sted, så erdet siden derved forbleven, byen og indvånerne til ikke liden skade. Assens den 10. aug. 1771.. Wulf.
ad C. IV. Fyens stift. Middelfart (12/8). b. Fiskerierne vedkommende. l. Her er ingen fiskerier i fersk vand, ej heller findes lejlighed til at oprette. 2. Her til byen findes en ålegård og et bundgarns stade begge i stranden, som ere bortfæstede og af fæsterne bliver dreven, og desuden er her et sluttet laug om marsvinsfiskeriet, som hver års Martini tager sin begyndelse og kontinuerer til Kyndelmisse. 3. Ved ålegården bruges et slags garn, som kaldes ruser, hvori fiskene fanges, og hver morgen opdrages, da garnene bliver renset og igen udsat,og ved bundgarnet bruges et garn, liggende på havets bund nogle favne fra landet med et radegarn i en rundel ophæftet på pæle; ellers består fornævnte marsvinslag af 30 mand, som har 10 både, 3 mand udi hver, og fangsten sker ved et langt garn på 120 favne, og svinene ilandtrækkes ved en våd; med hvad orden ellers dette fiskeri sker, findes i Danmarks speil vidtløftig og fuldstændig forklaret. 4. Fiskene udsælges ferske og uden at nedsaltes konsumeres, undtagen hvad ål angår, da bliver undertiden i de åringer, der kan indtræffe god fangst, nedsaltet nogle fjerdinger af de til hvem samme bliver udsolgte. 5. Fiskeri af torsk, flyndre eller plæder sker ved kroge og indfalder om sommeren samt for- og efterår; af sild, makrel og hornfisk ved bundgarnet for- og efterår, og ålefangsten indfalder 2 a 3 aftagende måneder i mørke nætter om efteråret ved Michelii tider. 6. De få fisk, her således falder, udsælges ferske og ingen deraf af fiskerne tilberedes. 7. Der udskibes ingen slags fiske, alene nogle få fjerdinger ål som sendings gods til Kbhvn., og samme fås fra øen Fænø, Hindsgavl og andre steder langs bæltet, men hvad byen ikke fortærer, fører indvånerne ferske til Odense og andre steder og forhandler. 8. I Odense bliver altså de fleste ål afsat og føres over land dertil. 9. Ved fiskerierne findes arbejde og liden næring for de 30 mand, der ere i maresvinslauget, og andre tilbringer sig her ej nogen næring ved fiskeri. 10. I højeste bruges her 10 små både ved fiskerierne og ingen andre fartøjer. 11. Som forhen meldt bliver fiskene udsolgt ferske og følgelig forbruger fiskerne ej salt dertil. 12. Fiskeredskaberne bliver her forfærdiget og om nogen fustager var fornødne, er samme og her at få. 13. Velsignelsen af fiskefangsten forringes årlig ganske kendelig, men årsagen dertil vides ikke. 14. Fiskerne bruger samme slags redskaber og måde som fangsten af Arilds tid er sket med,og derforuden opfunden nye inventioner men til ingen nytte,thi velsignelsen ved samme er i nogle år forringet således, at der nu næppe fås 1/10 part imod forhen. Middelfart den 12. aug. 1771. J.B. Lund
Ad C. IV. Fyens stift. Kerteminde (3/8). (Borgmester Bendz vesvarelse) 1.-4. Her er ingen ferske vand; i stranden fiskes med små sættegarn og kroge torsk, flynder, ål, makreler og villinger, hver slags på sin tid af året, og om foråret sild og hornfisk i bundgarnet,men ikke så meget,at deraf noget bliver nedsaltet og bortført, uden noget fersk til Odense og i egnen, som fiskerne selv fører ud, i nogle år har fiskeriet tabt meget, så det ofte hænder sig, at her ikke i mange uger falder nogen slags fisk, videre forklaring findes herom ved 9. og flg. poster. 5-8. I høstens tid falder den bedste fiskeri med bælt sild, som kan nedsaltes og konserveres et år om, men ikke af så stor et kvantum, at deraf noget kan udføres eller videre end hvad herved stedet og i egnen kan forbruges. 9-12. Til bemeldte bæltsildefangst er her 3 store jagtsejlsbåde, som føres af 2 mand og en dreng og på hver båd 28 garn a 14 favne lang, som lænkes sammen og udkastes midtstrøms i bæltet. efter solens nedgang, da strømmen fører garnene og båden med sig til om morgenen, jo hårdere vestlige vinde især NV, jo bedre fangst så det kan undertiden hænde sig, at en båd kan få på en nat 20-30 a 40 volde sild, som straks fra bådene, såsnart de komme til lands, opkøbes af inden og udenbys, som selv nedsalter dem til deres egen husbehov, så man ikke kan vide, hvad salt dertil bruges og hvor mange fustager. Fiskerredskabet forfærdiger fiskerne selv. 13-14. Denne sildefangst har tilforn været mere end, dobbelt så god som den nu er og i nogle år mærkeligt har aftaget årlig, da de tilforn og for en 10 a 12 å siden kunne få mere end dobbelt så mange sild, som de nu får. Aarsagen dertil kan ikke vides, uden at alt fiskeriet er formindsket og årlig aftager, som ikke ved menneskelig hjælp kan forandres. Kerteminde den 3. aug. l771. M. Bendz
Ad C. IV. Fyens stift. Bogense (20/8). Belangende fiskeriet her ved Bogense, da som her meget sjælden med stor besværlighed kan fås nogle få små knipper torsk, som tages med kroge,samt og iblandt af fattige mennesker kan lidet små flyndere, som de og tager med kroge, som de udvåder med i stranden at udsætte, vel og nogle få gange i sommerens hede af meldte fattig mennesker kan fås lidet rejer i garn, og som meldte ringe fiskeri ikke kan regnes for at være af nogen betydelig værdi, og ferske fiskesøer er her på denne købstads grund ikke, og altså kan ej anderledes besvares de om fiskeriets fremsatte 14 poster helst ingen forslag til fiskeriet opkomst og forbedring formedelst strandens og grundens ubekvemhed kan udfindes. Bogense d. 20. aug. M. Holstz Stiftamtmændenes Indb. ef..kmr.-skr. af 23/7 1771. Ad C. IV. Fyens stift. Båg og Vends herreder (7/8). vedkommende fiskerierne i Baag og Vends herreder har jeg ej kunnet udspørge, at sammesteds findes nogen fiskerier i ferske vande til forhandling, da ingen store ferske søer der findes. Og hvad fiskeriet i salt vand angår,så bruges samme ikkuns omkring ved strandsiderne af de derved værende beboere,som med ruser og kroge ikkun fanger af små slags fiske, nemlig: små torsk, sild makrel, hornfisk, flyndre og ål, og af ringe kvantitet,som de hver i sin egn straks usaltet forhandler til købstæders og landets beboere uden at nedsalte eller bortsende samme til andre lande i fustager, og til hvilket ringe fiskeri de ikkun bruger små både eller joller, og de vedkommende besørger selv deres brugende fiskeredskab og fiskeri ved sig selv eller tjenestefolk. Ellers er mig ved undersøgningen berettet, at fiskefangsten af disse slags fiske i nogle år meget har aftaget og formindsket imod forhen, men hvad årsag dertil er, eller hvorledes samme kunne forbedres har jeg ikke kunnet få kundskab om fra de vedkommende, som det de har angivet sig selv uvidende om. Proustieg. ved Assens den 7. aug.1771. N. Læsøe Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/7 1771 Ad C. IV. Fyens stift. Ravnebjerg herred (26/8). efterretning om hvad fiskeri der kunne være udi Rauneberg herred, så må jeg herrom underdanigst. melde: at udi Rauneberg herred er fiskeriet ikke af nogen betydenhed, som ej heller findes noget uden ved enkelte gårde i herredet af fiskedamme og parker til lejernes egen fornødenhed. Ellers er udi herredet 2 private søer, som ere bortforpagtede nemlig Næsbyhoveds sø og Trøstrup sø, hvor fås gedder og aborrer, som og fra Stige fjord indføres her til byen bestandig strandfiske af ål og flynder; for resten haves ved disse små og ubetydelige fiskerier ingen ordentlig indretning, hvorved de kunne i fremtiden bringes til større fuldkommenhed. Odense den 26. aug. 1771. J. Skylius (?)
Ad C. IV. Fyensstift. Særslev (14/8). Således som deres excellence nådigst har befalet ifl. det Danske Kammers skrivelse af 23. juli sidst ang. 14 poster, hr. finansråd Oeder, til fiskeriets opkomst og forbedring, rekvirerer efterretning om, har jeg her i herrederne ladet bekendtgøre endog ved omgangsbreve på herregårdene såsom på Bramstrup, Langesø, Elved, Harridsløvgd., Sandagergd., Hierstrup, Dallund, Margård, Bøttigersholm, Ørridslevgd., Østruppegd., og Visløfgd., mens alle har dels selv dels ved fuldmægtiger ladet påtegne, at der ingen fiskeri var hos dem som kunne vedkomme fornt. 14 poster. Særsløf d. 14. aug. 1771. Niels Jacobsen Biskopstårup den 6/8. ang. de 14. poster har jeg herom erkyndiget mig, men kan derom ikke melde andet, end at udi det mig allernådigst anfortroede distrikt i Aasum og Bjerge herreder udi Odense amt ikke enten udi fersk vand eller salt vand bruges eller bedrives sådanne fiskerier, som hr. finansråd Oeder mener og forlanger udi de af ham fremsatte 14 poster efterretning om. Biscops Tårup den g. aug. 1771. H. Bus. Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-skr. af 23/7 1771. Ad C. IV. Fyens stift. Ulriksholm og Østergårds birk (7/8). Under Ulriksholms og Østergårds birk findes ingen sådanne fiskerier som det højlovlige Danske Kammer ved pro memoria af 23. juli h.a. til oplysning for hr. finansråd Oeder haver rekvireret efterretning om. l. Ved Ulriksholm findes der en arm af stranden fra Kerteminde, der går tæt op til Ulriksholms lysthave. I dette vand fanges både levende torsk og flyndre, dog alene til herskabets egen husholdning, men sildefiskeri findes der ikke. 2. Angående Østergård, da sorterer derunder en bondeby, Seden kaldet. På den nordre side deraf støder Stige strand dertil, hvor husmændene stanger ål og fanger flyndre, som de dels selv forbruger og dels fører til Odense for at sælge til indvånerne; men sildefangst findes der ikke. Der befindes og en fersk å ved den vestre side af Seden by, som herskabet på Østergård, såvidt grunden strækker, alene betjener sig af midtstrøms. Odense den 7. aug. 1771. (Rønnow).
Stiftamtmændenes indb. ef. Kmr.-Skr. af 23/7 1771. Ad C. IV. Fyens stift. Bøttigersholm (Hofmansgave). 1. Besvarelse af Joh.Died. Lange,major i kavalleriet., 24. septbr. 1771. -0- Pro Memoria! Ifølge det Højlovlige Danske Kammers Højrespektive Skrivelse, om Fiskeriets forfatning, hvor på meldes allerskyldigst fra Bøttigersholm og underliggende gods.- Færsk fiskeri angående. l) At her ved gård og gods er intet betydeligt færsk fiskeri, formedelst ingen færske søer eller åer ere, mens ikkuns nogle dammer med brak vand, hvor udi ere karusser, gedder og aborre, som fiskes med træk-våder, og kasteruser, og fisken her forbruges ferske.- Her i gårdens, og især godsets af landets mest betydeligste, og på denne Slættene Egen, og for her mange sogner manglende,og dets årsag umisteligst tørve moser var tilforn ved ødelæggeligste skærelses brug en del store og små uordentligste skorne graver og moradser, med gedder og karusser udi, som er nu ikke mere til, siden jeg i disse sidste åringer har ladet ved store dybe og brede render rundt om og over kryds vandet rent udgrave af alle moser moradser, og graver, som nu over alt står tørre, at derpå allerede køres og rides, eng og tørve til gårdens og især godsets nu kendeligst største forbedring til nytte og fordel. Strand fiskeri angående. 2) Mens da hovedgårdens og dens nærmeste beliggende, og nu alt underliggende by Hasmarke kaldet af hartkorn 150 tdr. 2 skpp 2 fjr. 2 alb. hvorpå nu befindes 24 gårder og 40 huse, dets grund mest er omgivet af stranden nemlig Odense fjord på de sydre og østre sider, og Bæltet imod Samsø på den nordre side,så har stedse en del af disse husmænd,og nogle af gårdmændene, så ofte deres rette arbejde samt vejr og det har tilladt., brugt lidet fiskeri fra påske tider indtil Mortens dags tider, udi fjorden hvor der falder noget ebbe og flod, især med nordlig og vestlig vinde, mens ellers lave vande og høje, jævne og flade sand grunde, nogle steder ikkuns 200 alen og andre steder over 1000 alen ud fra landbredderne, mest omkring gårdens enemærke til fjorden hvor der når flod indfalder i mørke nætter, alt uden både mens bar-benet, l) ved et redskab som her kaldes Backer, bestående af en tynd snor af 2 a 600 alens længde, og på denne snor imellem hver l½ alens længde er en tyndere snor, af ½ alens længde med en flyndre krog på enden som om aftenen ejgnes med strandorme som de om dagen ved ebbe flod (Eppe Floed) går med en dertil gjort jern greb med 3de grene og kender oven på sandet ormenes huse, som de sidder under som de opgraver og fylder i en dertil gjort liden kasse indtil de får så mange som behøves, da de ejgnes på krogene som de dertil gjort bræt med snoren har ordentlig sammenlagt på et firkant, og derpå om aftenen går ud på sandet l a 200 all. længde fra landet eller landbredderne, og lægger snart i figurer som en halv byel (bøjle?) og snart i en vinkel, undertiden udi en lige linje mest langs med landbredderne, og fastgører hver af enderne med en pind, som og bliver således stående om natten at fiskene indkommer med floden og bider sig fast på krogene da de om morgenen derpå i ebbe flod opdrages,og kan undertiden fås fra 20 til 300 stk lige som de havde mange kroge til og som bedst stille vejr og mørke nætter,og hen i året,først i året åleqvaer, ål og plæder, mens jo længere hen i efteråret jo flere og større og federe flyndrer af det slags som fanges ved Kerteminde og der kaldes rådmænd.- 2) Ligeledes bruger de og 2 a 3 i følge i mørke nætter med stille vejr, og mådelig flod så at de vel kan gå at våde på sandet at blusse for ål og flyndre med lang halm omtrænt 5 kærer bunden i små dukker som gør ungefhær 100 stk. som en bærer på. sin ryg udi et reb,og deraf fører stedse en antændt dukke udi den venstre hånd og de andre 2de ved hver sin side af ham alle 3de jævn sides med hver andre, med en hver her såkaldet Algiær udi hånden, bestående af en før rund fyr stok af 2 alens længde med et jern instrument på enden bestående af 3de jern grene de 2de yderste formeere som en.bøyel, der sammen går på en tomme nær med enderne,da den ene gren med en kort du bukkendes ende mens den anden med ½ qvarters længde streed med flade kanter op og ned og spids ind til enden hvor med flynderne stikkes, og den 3die gren af figuren som en lyster gren der sidder midt udi bøylen og endes udi åbningen imellem disse 2de grene dermed hugges ålen, som alt fyldes udi en pose som bæres af den ene af de som går ved blus og kan så i en nat, lige som med bakker fangsten formedelst vejr og vand samt årets tid, som bedst i stille vejr mørkest nat og hen i året fanges 20 a 300 stk., og er det mærkeligst at der på 20 trins (trinds) distence på grunden falder stor forskel ligesom fisken falder af sorter og i mængde mer og mindre, federe og magre; enhvers redskab består altså omtrent af 2 a 4re hamp som de selv avler, spinder og til styrkes conservation koger ude ege-bark, der så i 2 a 3 år ved forsigtighed og god omgang kan conserveres krogene 2 a 400 stk. køber de i Odense ligesom 2 a 4 jern til greb og algiær som deres by smed forfærdiger, og stødene til algiæren og greb samt 2 all.: fjæl til et bakke bord forfærdiger de dem selv, den meste fisk som fanges fortærer de selv i begyndelsen alt færsk undtagen lidet som de til nærmeste byer kan afhænde mens hen i året når flyndre falder gode vindtørre de nogle, og nogle flyndre tillige
med ål drøsser de med salt, hvor udi de ligge 12 timer der efter optages og røges med grønt så som nælder og desligeste der holdes for bedst, og hvad de så af denne tørre og røgede fisk som falder ret god ikke straks forbruger forvarer de indtil vinteren; det salt som de til fiskene forbruger brænder de af tang og koger af dets aske alt sammen selv der således tilgår nemlig, når det en dag om sommeren udi for vejen har blæst en stærk syden og syd-væst vind, og derved af fjorden opført en del grøn og færsk tang på den sydre side på en gårdens enemærkes ø Hals kaldet som skiller Odense fjord undtagen en smalt indløb imellem den og Hinsholm af omtrent 2000 all. længde gab, fra det store bælt imod Samsø, da de saa udgår i tørt vejr, thi kommer der regn på tangen duer den ikke til salt, og strør tangen tynd og jævn ud på græsset,og efter en dags tids forløb river det sammen udi en hob og tænder ild der udi, og forbrænder det til aske,som de så tager og kommer udi et roste-kar, og på hver skeppe aske hælder omtrent 8 kander færsk~vand der således gennem løber udi en gryde da luden proberes med et frisk hønse æg som den skal kunne bære når den er god, og der efter hen koges indtil der vorder salt, og kan efter hver skeppe aske fas 1/4 skpp. salt, der og falder nogenlunde hvidt og er skarp nok, mens dog noget bitter og ej så aldeles ren i smagen som Lynneborg, Engelsk eller Norsk, dog behjelper de dem meget godt med dette selv gjorte salt til alt deres fornøden hus brug, og hvor de meget vel og bedre end skulde troes conserverer alt deres fietualie, så uagtet fiskeriet er mindre fiskes her dog på fornævnte måde ved folke mængdens og derved fiskeriets forøgelse, og især nu ved den af mig i følge hans majtts. allernådigste vilje gjorte nye indretninger med at ophæve og aldeles afskaffe alt hoveri og selv lader hoved gården drive, 3 a 4 gang så meget som til forn og kan vel tallet på de på denne måde årlig fiskende fisk ikke så nøje bestemmes dog bliver det omtrent en 450000 stk. flyndre, plæder, ål og åle-qvaer på denne udi fjorden befundene bedste fiske måde vides ej at kan gøres nogen bedre og fordelagtigere indretning og forbedrelse enten med folk eller redskab, da der ikke falder andet end fornævnte sorter fiske som lettest og bedst fiskes på fornævnte måde. 3) Mens ved den nordre side udi bæltet hvor der falder i god overflødighed af alle sorter fisk er nu siden 1765 til manges nytte og fornøjelse af mig anlagt et anseligt og betydeligt stort fiskeri i særdeleshed udi dette år på følgende måde nemlig 1765 indtog jeg ved en største bekostning en dæmning fra det vilde havet stykke land af 300 tdr. byg sædelands størrelse hvorpå nu allerede imod mange forundring til største nytte og fordel for gård og gods vokser; bedste vårkorn, hø og græs hvorved gårdens meste jorder som før var omgivet af stranden blev landfast med fornævnte Hasmarke by da jegstraks samme efterår bygte ved hoved dæmningen på dette inddømte et stort og smukt fiskerhus som jeg tillagde et stykke af dette inddømte grund,, hvorpå nu findes en smuk have i bedste vækst med unge træer og alle sorter køkken urter, hvortil beboelse at have fornøden opsigt med dæmningen. Jeg fik en borger og fisker fra Kerteminde med 2de sønner hvilke jeg straks forsynede med alt fornøden fiske redskab af både og kroge til torsk, hvillinger piivvoller, horn-giver, flyndre, ål og åle-qvaer, samt garn til ørter, torsk, makrel, sild og horen fisk derefter har begge sønner og nedsat dem som med faderen continuerer at bruge samme fiske redskab, som i sidste forår af mig er forøget med at forstrække dem med et stort bund garn, og nu i dette efter år en åle hamme, da her nu nok en borger og fisker af Middelfart er hidfløt, og nedsat sig med 3de sønner og fiskere, hvilke folk jeg alle accorderer deres huse og ilde-brand af tørve samt fri og ubehindret adgang med alt deres,redskaber til og udi stranden på al min påstødende grund i alle Måder,samt dem og deres børn at være, og blive fri for al hæftelse på godset som de og af mangel af levnets ophold må forlade,såsom at binde og tvinge folk som ikke ernære sig og leve af, deres egen arbejde er ikkuns at forøge Bettel Fabericher som des uden desto være nok i disse tider formere sig, og alt så er de nu enrullerede til hans majtts. sø tjeneste, dette fiskeri går ellers for sig med den ønskeligste nytte og fordel især i dette for og efterår med bundgarnet,som mange sogner kan af nytten bevidne ja end Odense som her er 3 mile fraliggende, hvorhen ere kørt hele læs færske sild, horen giver, torsk og makrel, ja endog i sidste for år ved bælts både ført til andre provintzer færske sild og horn giver, så som til Aarhus i Jylland og til Samsø, mens hvad nu høst sild de nu i efter året fanger, gelde de og kommer udi et stort kar og drøsse med norsk salt rører dem så længe omkring med de bare arme og næver at silden vorder ganske slatten så at man kan væve dem om en finger, der efter optager dem og stryger salt og slim af dem og lægger dem udi perse under vægt udi 2de dage og l nat, hvor efter de udtages og atter afstryges med spansk salt nedlægges udi i tdr., fjerdinger, ottinger og ½ ottinger, ligesom de vil; dem de således sælger for 10 a l2 fjerdingen, som på denne måde giver de norske lidet eller intet efter, og især til at stege på en rist med løg udi ryggen, hvortil de findes bedre end de norske, til fisken som de røger nemlig makrel, sild, ål eller horengiver med grønt og derefter spåner, i bruger de norsk salt en dags tid at drøsse hvilket quantun salt endnu årlig ikke kan bestemmes, siden dermed først i dette år er begyndt, og endnu ikke er endt med saltningen, dog menes når fangsten således continuerer, som begyndt i dette år kan arlig dertil consumeres omtrent 6 a 10 tdr. norsk og spansk salt halvt af hver slags så kan og omtrent 6 tdr. 12 halve tønder 50 a 80 halv ottinger, som alt i Hasmarke by forfærdiges. Hvor meget fisk der på denne Måde fanges årlig, kan ej endnu så nøje bestemmes siden som meldt begyndelsen med bund garnet først siden forår er gjort hvor udi somme dage om morgenen i højeste er taget sild, ligesom horen fisk i for året og nu i efter år sild og makrel foruden hvad de tager i deres a parte garn, som ej giver så anselig en fangst af gangen, omtrent 100 vole, og aftenen derpå 30 voll somme dage igen om morgenen næppe 5 volle og aftenen 2 voll ligesom vinden har faldet til
vestlig og nordlig, mådelig vind ind på landet som bedst,og østlig og sydlig med storm eller ganske stille ud fra landet som slettest,hvortil alt dette fiskeri de bruger l stor bælts båd af ½ læst drægtig en mindre ditto, og en stor og en liden jolle, tilsammen 4 store og små båder og et stort bundgarn og en åle-hamme, 6 silde og horen giver garn, 4 makrel garn, 2de torske garn; 600 torske og hvillinge kroge,1200 flyndre,piibvoller og plæder, samt åle og åleqvaer kroge, 2de rejer stryger, l skiel fisk skrabe, dertil køber de hampen som de selv spinder binder tjærer og barker,og jern og træ-arbejde forfærdiges her i Hasmarke by undtagen linerne kroger og flodt-holt som de køber i Odense; disse fiskere bestående af 4 familier og 14 mennesker ernærer sig meget vel som med eget redskab fisker for deres egen regning agter om gud vil til, næste år at for færdige og udsætte nok et stort bundgarn og efter året derpå og nok en ålehamme, som vel og endnu mere kunde forøges til nytte når evne tillod det, som den almindelig penge mangel udi: denne tid hindrer; jeg har ellers forstrækket dem med anselig sumaer, dem jeg mest har fået igen af deres fortjenester og resten rent eftergivet dem; thi andre måder end penges forskydelser da hertil nu ikke mangler folk vides ej til dets mere forøgelse som jeg udi denne besværlige tid ikke formår, da det er noksom bekendt hvad utrolig store sumaer jeg til anselig forbedrelse på gårde, marker og især godset har anvendt til bygninger og etableringer, samt i disse besværlige tider forskud med kvæg, bæster,æde og sæde korn ja end og kgl. skatters udlæg og landgildets eftergivelse,med mere, desligeste store bekostninger, foruden meget stærk at friste kvæg sygen 5 gange i 8 år som nu gelejdes af misvækster, hvilket alt nok kan svække kræfterne. At dette sig som meldt således udi alle måder forholder og findes beviselig vedstår.- Bøttigersholm d. 24de Septbr.1771. I Odense amt Lunne herred Norup sogn J.D.Lange Major af Cavalleriet
Ad C. IV. Fyensstift. Nyborg (10/8).. l. Her i egnen er ikkun få ferske vande,de som har rettighed til fiskeriet driver det ved vådtrækning, ruser og kroge dog fås ikkun lidet,som består udi gedder,brasen, skaller,aborrer og karusser. 2. Udi det salte vand i Storebælt fanges hele året igennem små torsk med kroge, som sættes om aftenen og trækkes om morgenen, og endskønt der her ved fjorden, Heslet, Skaboer og Norden huse er ongefæhr en snes fiskere kan dog ikke tilvejebringes mere, end der kan sælges fersk hver dag. Om foråret fanges små magre vårsild i bundgarn, og længere hen ved pinsedagstider i samme garn hornfisk og lidet makrel. I medio aug., septbr. og til medio oktbr. fanges med drivegarn de såkaldede bæltsild, som ere fede i kødet og gode at nedsalte til brug om vinteren. Der er og gjort forsøg med ålefiskeri, men har hidindtil ikke kunnet lønne bekostningen, dog er hertil gjort nye anlæg at drive samme i næstkommende efterår. 3. Torskefiskeriet drives med kroge, som forklaret er, sættes ud om aftenen og trækkes om morgenen; vårsilder og hornfisken med garn, som bindes fast med pæle, som dertil slås ved landsiden og ved en lang rad garn, som er til bunden, møder for silden, og følger samme raden ud til enden, hvor den bliver indesluttet i en runding af garn, som når de rygter, trækkes op med silden udi,som tages i både og føres til landet. Garnet lader de igen synke til bunds på samme sted. Den såkaldede bælt- eller høstsild fanges med et andet slags garn med så store masker, at silden, når den støder an der på, bliver hængende fast med hovedet, som de ikke kan få tilbage eller kroppen igennem, fiskerne sejler med garnene i deres både 2,3 a 4 mile ud på dybet,hvor der er stærk strøm og der udkaster garnene et efter andet sammenbunden til hver andre, da de står som et gærde,og når silden støder an derpå,hænger den fast,bådene gøres fast ved garnet,og begge dele driver til den side, strømmen går, og kan med strømmens kraft drive imod vejret,om aftenen og om natten drives dette fiskeri, og om morgenen søges landet, hvor silden sælges fersk. Aal fanges med ruser fastbundet ved pæle i stranden. 4. Alt fiskeriet sælges fersk, thi der bringes ikke større kvantitet til veje, end der på den måde kan sælges, undtagen når bundgarnsfiskeriets slår vel ind, går både bort med en del til Kbhvn. Og andre steder ligesom vinden vil føje sig, hvor de sælges ferske; thi at salte dem kan ikke efter deres formening bringe dem nogen fordel tilveje, eftersom den falder mager og tør i fisken, en del sendes til Odense og ud i landet på vogne. Af den fede bæltsild fås ej mere, end fiskerne kan sælge fersk, hvor de kommer til landet dermed,og køberne lader da nogle salte til brug i husholdning om vinteren. Af ål fås ej flere end kan forbruges straks. 5-8. Herom er gjort forklaring under 2.,3. og 4. post. 9-10. Skaboes og Norden huse samt Heslet og Nyborg fjord,som ongefær kan udgøre 1-2 mils distance,er omtrent 22 familier, som søger deres næring ved disse fiskerier, og de har samme antal sejlbåde dertil, samt 12 bundgarn, med hver rod farer 2 mand og l dreng, og endskønt det ikke bør nægtes dem, at de jo gør al mulig umage for at indbringe ved deres fiskeri og arbejde deres livs ophold for sig, kone og børn, så er det dog trangt nok for dem at erholde det,og få. af dem er i stand til at købe hamp og hvad de videre behøver for kontant,men må søge kredit derpå,indtil de af det forventende fiskeri kan betale samme. 11. Når noget saltes af den bedste sort sild, som er den der fanges med drivegarnene,bruges til en fjerding tre fjerdingkar norsk salt. 12. Fiskerredskaberne forfærdiger fiskerne selv, og fustagerne dertil forskaffer de købende sig selv, enten af smørfjerdinger eller norske sildefjerding. 13. Vel er der forskel på fangsten, at den et år er mere og et andet år mindre,men man ved ingen anden årsag dertil end vejrliget; thi når man for og efter Mikkelsdag får stormende vejr af vesten og vestnordvest, fås mest sild med drivegarnene, men med stille vejr sjælden noget.
14. Til fiskeriernes bedre drift her ved stedet ved vi intet at foreslå ;thi om nogen, som havde evne dertil, ville søge at befordre det videre end hidtil er sket,kunne sådanne, som ej selv kunne følge med og ved være det ikke vente sig såmeget som bekostningerne at anskaffe de fornødne rekvisitter og lønne de folk dertil skulle bruges, kunne beløbe. Men på det de som driver samme for nærværende tid ikke skulle holdes tilbage fra dets drift, formenes det ville blive til forbedring, om de kunne blive befriet for udskrivning til h.m.s søtjeneste, når ikke den høje nødvendighed udfordrede det. Nyborg toldkammer den 10. aug. 1771. Schmit C. Braun. R.From.
Stiftamtmændenes Indb. ef. Kmr.-skr. af 23/7 1771. Ad C. IV. Fyens stift. Svendborg toldkontor (6/8). Her er ingen fiskeri undtagen her kan bekommes om sommeren nogen små torsk, flyndre, bleer(?) og ål; men i sådan liden kvantitet,at stedets beboere ikke kan få nok deraf. Hvilken bliver frisk fortæret, og altså intet deraf udført. Samme fanges med garn eller snøre. De som sælger samme, får den godt betalt, hvilke ere øboere. Her i byen i betler udarmede hellere, end de gider forsøge, om de kunne få nogen fisk. Svendborg toldkontor d. 6. aug. 1771. C. Bigum Fiskeri er her intet,uden hvad som af strandbeboerne og øboerne bliver fisket og straks forbrugt, såsom nogle små torsk, plæder og ål, og undertiden nogle få makrel. Svendborg den 6. aug. 1771 O. Mylius (?)
Ad C. IV. Fyens stift. Fåborg (10/8). l. Fiskeriet her er alene til daglig fornødenhed at forbruge ferske og i husholdningen,og består af saltvandsfisk, små torsk, flyndre, ål og til sine tider om året lidet sild og makrel. 2. Alt i saltvand.. 3. Med våde, garn og kroge, som sættes natten over, og i efteråret ruser til ål. 4. Mest ferske eller så kaldet grønsaltet efter behag i husholdningen. 5. Kontinuerer året igennem mere og mindre efter årsens tid, sålænge søen er åben for is, og efter enhver sort fisks beskaffenhed. 6. Efter foranførte beskaffenhed kan intet kvantum bestemmes. 7. Bliver følgelig og intet udskibet, undtagen nogle få små træer med ål 8. Til Kbhvn. 9. Til dette fiskeri er intet vis tal af mennesker, da det er omliggende øe- og strandboer, som tillige haver deres avling at drive,og da af og til,som tiden tillader dem, enten få eller flere udtager på fiskeri; disse betales efter godtbefindende ligesom fangsten og årets tid er til. 10. Bruges alene små både, som ø- og strandboerne allerede er forsynet med. 11. Kan efter beskaffenheden ikke bestemmes noget kvantum. 12. Fiskeredskaberne forfærdiges alle af dem selv, hvad fustager her bliver brugt, forfærdiges her i landet 13. Fangsten af det slags fisk, her fiskes, haver hidentil i år været temmelig god, dog træffer det sig somme åringer,at der er ikkuns lidet. 14. Den fattige fattes forlog, andre der kan søge at erhverve brødet på anden nåde,lader sig dette arbejde /:som i sig selv er besværlig:/ ej være angelegn ej eller nogen så formuende at kan assistere den tiltrængende, og i så fald er ingen af byen indvånere, som fiske, som ofte er en mangel for stedets indvånere, til at få den daglige fornødenhed af fiske, som dog alt består af saltvandsfiske; derimod beflitter det unge mandskab sig her på skibsfarten, der hidentil har behøvet dem alle. Fåborgs toldkammer d. 10 aug. 1771. N. Fiersted. N. Huusfeld.
Stiftamtmændenes ind. ef. Kmr.-skr. af 23/7 1771. Ad C. IV. Fyens stift. Kerteminde (3/8). l. Her er ingen ferske vande. I stranden fiskes med små sættegarn og kroge torsk, flyndre, ål, makreler og villinger hver slags på sin tid af året,og om foråret sild og hornfisk i bundgarnet, men ikke så meget at deraf bliver noget nedsaltet og bortført uden noget fersk til Odense og i egnen, som fiskerne selv fører ud, i nogle år har fiskeriet tabt meget,så det ofte hænder sig, at her i mange uger falder nogen slags fisk, videre forklaring findes herom ved 9. og følgende poster. 5-8. I høstens tid falder den bedste fiskeri med bæltsild, som kan nedsaltes og konserveres et år om, men ikke af så stor et kvantum, at deraf noget kan udføres, eller videre end hvad herved stedet og i egnen kan forbruges. 9-12. Til bemeldte bæltsildefangst er her 3 store jagtsejlsbåde, som føres af 2 mand og en dreng, og på hver båd 28 garn à 14 favne lang, som lænkes sammen og udkastes midtstrøms i bæltet efter solens nedgang, da strømmen fører garnene og båden med sig til om morgenen, jo hårdere vestlige vinde især NV, jo bedre fangst, så det kan undertiden hænde sig, at en båd kan få på en nat 20,30 à 40 volde sild, som straks fra bådene, så snart de kommer til lands, opkøbes af inden- og udenbys, som selv nedsalter dem til deres egen husbehov, så man ikke kan vide, hvad salt dertil bruges, og hvor mange fustager. Fiskerredskabet forfærdiger fiskerne selv. 13-14. Denne sildefangst har tilforn været mere end dobbelt så god, som den nu er, og i nogle år mærkelig har aftaget årlig, da den tilforn og for en 10 à 12 år siden kunne få mere end dobbelt så mange sild, som de nu får. Aarsagen dertil kan ikke vides, uden at alt fiskeriet er formindsket og årlig aftager, som ikke ved menneskelig hjælp kan forandres. Kerteminde (toldkammer) d. 3. aug. 1771. F.U. Holzt På kontroleur Hviids vegne Christian Bendz
Ad C. IV. Fyens stift. Rudkøbing tolddistrikt (3/8). 1. Ved herregårdene her på landet er ferske søer, hvor ejerne alene fisker til sit eget bord og ej videre. 2. Her ved Rudkøbing, torsk og ål, men ej videre end som, på stedet straks sælges og fortæres. 3. Torsk fiskes med kroge og ål stanges. 4. Her fiskes ej mere end som i byen straks sælges, og fortæres. 5. For- og efterår her ved byen. 6. Kan ikke noget kvantum regnes siden det lidet, som her fiskes straks fortæres. 7. Udskibes ingen her fra byen. 8. Bliver ved forrige besvaret. 9. Her er ingen, som alene ernærer sig af fiskeri, thi, thi matroser og andre fiske ligesom de har tid og lejlighed for deres øvrige arbejde. 10. Ingen fartøjer, men 5 små fyr-joller bruges ved anførte lidet fiskeri. 11. Kan ikke regnes noget salt, siden fisken fersk fortæres. 12. Enhver selv forfærdiger sine, fustager bruges ingen. 13. Den er således i aftagelse,at en fisker nu om stunder kan få 5 à 6 torsk imod hvad for 20 à 30 år siden ikke kunne bære dem selv fra båden; årsagen til sådan aftagelse ved vi eller nogen fisker her ikke at sige, anderledes end som fisken er ligesom borte af stranden. 14. Herom har vi konsuleret nogle af de ældste fiskere, men ingen ved eller kan sige os noget tjenligt til fiskeriets opkomst. Ellers bemærkes endnu, at sønder på landet under Bagnkop og i bæltet under Lolland fiskes sild med garn i aug. og septbr. måneder, på. Houv nør på landet er 9 både, som årlig i bemeldte tid plejer at gå på fiskeri i bæltet,men fangsten skal nu være så slet at den næppe kan betale omkostningerne, hvad der fiskes sælges i Lolland. På Bagnkop er 4 både, som hos dem selv fisker og har i forrige år udskibet til Nakskov 22 tønder saltet sild. Til en tønde sild behøves ongefær 2 skp. salt. Sildegarnet forfærdiger de selv, ligesom og fustagerne hos dem selv forfærdiges. Rudkøbing toldkammer den 3. aug. 1771. L. Stendrup..Korendrup.
. Ad C. IV. Fyens stift. Salling h. og Avernakø birk (u.d.). l. Fiskeriet her i egnen af salt vand når næppe til strand siddernes fornødenhed, består af små torsk, flynder, nogen få sild, ål på sine tider af året, ligesom og makrel, men fersk vands fisk er her i egnen intet af for almuen. 2. er i første post forklaret. 3. Så vidt min kundskab går, fanges fiskene med garn og kroge med madning, og silden med bundgarn, som nogen af strandsidderne og øboerne haver, dog er sildefiskeriet ubetydelig og som meldt ikke mere end det, der usaltet kan fortæres her i egnen. 4. Refereres til forestående. 5. Hver årsens tid har sin sort. 6. Refereres til forestående. 7. Der udskibes intet til forhandling følgelig for det 8. Ingen steder uden straks her i egnen. 9. De, som fisker af øer og strandsiderne er alene de, der har den liden fordel for deres arbejde. 10. Fiskerne har hertil nogen få og små fiskebåder og andet behøves intet. 11. Siden afsætningen er på bemeldte måde, kan intet salt hertil bestemmes. 12. Det fiskeredskab, her bruges, forfærdiger fiskerne selv, fustager behøves intet. 13. Fiskeriet er ulige, har i mange år været ringe, dog er torsken noget mere tilfalden i dette sidste år end tilforn men intet så meget som denne egn og strandkant behøver til fortæring. I 14. Her om kan intet siges, uden dette, at var der flere, der lagde sig efter fiskeri, blev der og formodentlig mere fisk, men så overflødig gav det dog ej af sig, at noget til forhandling andre steder overskød. C. Skylmark(?) F. Jantzen Herredsfogeden i Birkedommeren til Salling h. Avernakø birk.
Ad C. IV. Fyens stift. Sunds-Gudme herreder. (1/8). l. Strandfiskeriet i almindelighed drives ikke her i med sådan force, at man egentlig ved at nævne en eneste familje, som kan siges at leve eller nære sig af fiskeriet alene, hvilket ikkun på øerne Thurø og Drejø, samt på 2 a 3 steder, såsom Skierning ballen, Skårup øre og Strandhusene ved Svendborg trakteres som en nebensag af visse der boende husfolk, som i foråret og efterhøsten med små fiskegarn, kroge og ålekurve fanger en liden forråd dels til levnets ophold, dels til at sælge i den nærmeste købstad Svendborg. Fiskeriet i ferske vande er ligeledes af liden importence ved herregårdene i disse herreder, da der ikke findes nogen fersk sø af betydenhed, som kan fortjene navn af ferske søer; så at,når Hvidkilde fiskeri undtages, som nogenledes kan fournere en stor husholdning formedelst Seerup Hvidkilde Nielstrup og Ollerup søer samt øvrige fiskedamme, vides ej noget videre at remarkere, undtagen de tvende små søer ved Ringe og Gudme. De der faldende fiske består mest udi gedder, aborrer og dernæst brasen og karusser, sjælden karper. Krebsefangsten er ringe og liden, af den årsag at hver mand betjener sig deraf. 2. I de salte vande falder sild, torsk, flynder, makrel, små ål og nogle ørter, som søger åerne ved strandbreddenne. 3. I de ferske vande bruges våd indrettede efter dammenes størrelse, og sætteruser. I stranden bruges fiskegarn til torsk af 2 alen bredde og 50 favne længde, som sættes faste i grunden. Sildegarn 4½ al. brede 20 favne lange; åleruser med 2 indløb à 4 alen lange, armene derpå 2 alen lange; item ålekurve af vøger; og kroge. 4. Sådanne fiske behandles ej anderledes end ved bruges og sælges i små partier levende og ferske, den nogen tilberedelse, enten ved tørren, røg eller salt. 5. Foråret frembringer sild og torsk, sommeren flynder og makrel, efterhøsten sild, torsk og ål. 6.7.8. Der tilberedes altså intet deraf i disse egne ej heller sker nogen eksport deraf; men den liden fangst af strandfisk bringes til Svendborg; ferskvandsfisk er aldeles ikke at få tilkøbs. 9.10.11. Fiskeriet er tillige af så ringe betydenhed at ingen kan have sit fulde arbejde og næring derved på nu brugelige måde; og da bundgarn ej heller endnu nogensteds ere bekostede, så findes ej nogen som lønnes til en fastsat pris. De små fiskerbåde som kan henregnes til dette brug, ere pp 40 a 50 stk. Da ingen fiske tilberedes her, konsumeres ej heller salt dertil. 12. Fiskeredskaberne virkes og holdes gemenlig vedlige af fiskerne selv. Fustager bruger de ej. 13. Efter beretning har fiskeriet i 30 år meget aftaget,hvis årsag formenes at være fornemmelig,da fisken skal komme her ind i disse snævre sunde fra Nordsøen, følgelig med nordostvinde, som nu blæser mere sjælden end i forrige tider. 14. Det kunne vel formodes, at strandfiskeriet lige så vel her som andre steder kunne belønne umagen, når strandbeboerne lode sig samme være deres hovednæring. Altså synes det, at årsagen til fiskeriets mangel er denne, at det nu er alle og enhver tilladt at fiske hvor de vil, følgelig bruge de samme ej oftere end i deres ledige tid, når fisken er i nogen pris, og når de ej kan få fortjeneste på landjorden. Når derimod proprietærerne ved strandsiderne nød eller brugte en uindskrænket frihed og ville holde derover enhver for sit territorie at anlægge fiskeri og dernæst antoge visse hus mænd og fiskere hertil, hvis eneste arbejde det skulle være at fiske og holde bundgarn i forsvarlig stand at tilberede, nedsalte og tørre et vist kvantum deraf, især sild og torsk, så ville det ikke alene opmuntre sine brugere og lønne umagen, men formodentlig bringe en overflødig forråd i alle eller de fleste egne til at befordre næringsmidlerne, og ersætte den mangel, som ofte i denne fald sukkes og klages over. Muligt at al slags bortforpagtning kunne befordre fiskeriet og gøre dets entrepenører opmærksomme til at søge deres egen interesse, hvoraf immediate ville følge det almindeliges vel; allerhelst når disse på alle mulige steder bleve tilholdte at sætte bundgarn hvor strømmene ej hindre samme, som i disse strande ere mest bekvemme og fordelagtige; dernæst årlig at bevise med attester det kvantum, som tilberedes, tørres eller levende konsumeres. Man har eksempler, at et eneste bundgarn kan årlig have l à 200 rdr. og mere til overskud. Lundeb. D. 1. aug. 1771. Ad. Bekker.