S. CLARE KLOSTERKIRKE

Fig. 16. S. Clare klosterkirke, midt i billedet, umiddelbart til venstre for S. Nikolaj kirketårn. Udsnit af kobberstik, udført efter Johan van Wijcks forsvundne Københavnsprospekt fra 1611 (s. 33). Nationalmuseet. Convent Church of S. Clare, i Wijcks view now lost of Copenhagen from 1611. S. CLARE KLOSTERKIRKE NOTER S. 34 Historisk indledning. I februar 1497 fik provsten i Roskilde og dekanerne i Roskilde og Køben havn befaling til at indrette et kloster af S. Cla res orden på et passende sted. Den pavelige be faling var udstedt efter ansøgning fra kong Hans og dronning Christine,1 og de følgende år arbejdede dronningen ihærdigt for at fremme klosterets opbygning. Da klosteret opførtes på en grund, der kort tid før kaldtes hushaven og var urtehave til Københavns slot,2 må konge parret have skænket denne, ligesom dronnin gen og hendes hoffolk de følgende år gav bety delige pengegaver til klosteret.3 Dronningens ophold i Sverige 1501-03 forsinkede muligvis byggeriet, men 1505, på ordensstifteren S. Cla ras translationsdag (2. okt.), blev søstrene ind ført i klosteret.4 Dronning Christine hjalp også med at skaffe relikvier. I tre pavebreve fra 1501, 1504 og 1506 fik hun tilladelse til at skaffe relikvier af de 10.000 riddere og de 11.000 jomfruer fra et klo ster ved Rom og byen Køln.5 Og 1506 fik hun

32 S. CLARE KLOSTERKIRKE Fig. 17. S. Clare kloster (A). Beliggenhedsplan, tegnet på grundlag af fig. 18, men med angivelse af de 1981 påviste fundamenter. B: S. Clare mur; C: Øster Vold. Tegning MN 1984. S. Clare s Convent (A). Site plan, drawn on the basis of fig. 18, but with the addition of the foundations found in 1981. B: S. Clare s wall; C: Øster Vold (East Rampart). udvirket, at de, der besøgte klosterkirken ved festerne jule- og påskedag, Maria bebudelse (25. marts) og Maria himmelfart (15. aug.) samt Clara dag (12. aug., eller måske translationsdagen 2. okt.), opnåede 10 års aflad. 6 Da klosteret tilhørte den observante retning og derfor skulle opretholdes alene ved almisse, var der utvivlsomt behov for at tiltrække et stort antal pilgrimme ligesom det var værd at sikre den kongelige families bevågenhed. 1506 indrømmede paven da også det danske regentpar patronatsret. 7 De lutheranske rørelser, som i 1520 rne nåede København, skabte næsten øjeblikkelig vanskeligheder for byens klostre. Allerede 1527 skulle der være armod blandt søstrene i S. Clare, 8 men da hovedstadens øvrige klostre og stiftelser ophævedes eller reformeredes i 1530, ønskede Frederik I Clare kloster bibeholdt,»som det nu er på et års tid«. 9 Der skulle imidlertid gå yderligere fem år, før ordenen enten opgav at føre klosteret videre eller blev tvunget til at forlade det. I januar 1532 havde læg- og ter- minssøstrene, hvis opgave det var at indsamle almisser til nonnerne, forladt den gård uden for klosteret, som de havde boet i, og kongen skænkede den bort. 10 Hvorledes nonnerne har klaret sig herefter, er uklart, men ifølge beretningen til franciskanerordenens generalkapitel i 1535 var klosteret endnu på dette tidspunkt i funktion. 11 Nonnerne har dog næppe klaret sig igennem byens belejring 1535-36. De følgende årtier disponerede kronen over området. Før 1543 var dele af klosterkomplekset blevet indrettet til møntergård, 12 mens resten benyttedes til andre formål. Eksempelvis indlagdes et parti tjære i kirken i 1558. 13 Fra 1574 benyttede byens tyske menighed kirken, men 1585 flyttedes gudstjenesterne til S. Petri kirke og det dér værende kanonstøberi til S. Clare. 14 I foråret 1610 blev dele af klosterkomplekset nedrevet, 15 og endnu 1615-16 hentedes i tusindvis af sten fra»den gamle kirke på Mønten«. 16 Beliggenhed. Fra Købmagergade førte strædet Klareboderne ned til den store klostergrund, der strakte sig fra Pilestræde til byens Øster Vold. I nord og syd afgrænsedes grunden af de gadeforløb, der nu benævnes Møntergade og Sværtegade/Store Regnegade (se fig. 2, 5 og 17). Klosterbygningerne lå omtrent midt på grunden og bredte sig ud mod strædet i nord, hvor kirkefløjen var anlagt lidt tilbagetrukket fra gadelinien. S. Clare mur, hvoraf der er fundet rester i syd og øst, omgav hele klostergrunden. I Store Regnegade fandtes den ca. 60 cm tykke teglstensmur bevaret i seks til syv skifters højde over det svære kampestensfundament. 17 Klosterets kirkegård lå i forbindelse med kirken, og de kisteløse begravelser, som fandtes i nord og nordøst såvel som i selve kirken, er antagelig middelalderlige. Hverken den middelalderlige eller den senere tyske kirkegårds afgrænsninger er kendt. Derimod afteg-

UDGRAVNINGER KLOSTERKIRKEN 33 Fig. 18. Grundplan af S. Clare klosterkirke, udarbejdet af H. U. Ramsing 1924 (s. 34). Gengivet efter Ramsing: Hist. og Top. II, 176. Ground-plan of the S. Clare s Convent, measured drawing by H. U. Ramsing 1924. nede den senere i øst anlagte Helliggeist kirkes fattigkirkegård, der kaldtes Wismar, sig tydeligt. 18 Det er uvist, hvor indgangene til kloster og kirkegård lå, og hvor der var, men da en grund omtales som liggende nord for S. Clare kirkerist, 19 må der have været en sådan ud til Møntergade. Gravfund. På den del af grunden, som den tyske menighed benyttede til kirkegård, fandtes en del små stentøjskrukker og et par tyske guldmønter, dukater fra 1500 rne. 20 Udgravninger. De arkæologiske vidnesbyrd om klosterkomplekset er både sparsomme og usikre. Ved totalsaneringen af området i 1906, hvor alle huse øst for Gammel Mønt blev nedbrudt og gadenettet ændret ved anlæggelsen af Christian IX.s Gade, fulgte H. U. Ramsing jordarbejderne. Ved denne lejlighed fandtes foruden rester af Poul Fechtels sjæleboder, som møntmesteren havde ladet opføre før 1570, og bygninger fra møntergårds- og støberitiden fundamenter af klosterets nord- og østfløj. Mens østfløjens fundamenter kunne følges i hele bygningens længde, afdækkedes blot rester af nordfløjens østafslutning. Fundamenter til støttepiller viste, at der utvivlsomt havde været hvælv i denne fløj, som må have rummet kirken. Formodningen herom bestyrkedes endvidere gennem påvisning af et svært kam- pestensfundament i øst, der må have båret et alter. Ramsing mente desuden at kunne afgøre, at kirkens korgavl var retliniet og i flugt med sidefløjens østfacade, ligesom han antog, at kor og skib var af forskellig bredde. 21 Ramsing gik ud fra, at selve klosteret bestod af fire sammenbyggede længer, men denne i og for sig rimelige antagelse støttes hverken af skriftlige eller arkæologiske kilder. Ved en udgravning i kælderen under Gammel Mønt 35 i efteråret 1981 fandtes dog murrester, som kan tyde på, at klosteret har haft en vestfløj. 22 Klosterkirken. Foruden Ramsings arkæologiske undersøgelser 23 kendes den forsvundne klosterkirke fra to prospekter og det ældste kort over København fra o. 1585. De samstemmende oplysninger i billedfremstillingerne afviger dog på nogle punkter fra Ramsings udlægning af de arkæologiske vidnesbyrd. Det pålideligste prospekt er Jan Dircksens stik efter Johan Classzen van Wijcks maleri fra 1611 (fig. 16). Ganske vist havde S. Clare kloster kirke da været i brug som kanonstøberi i et kvart århundrede, og dele af klosterkomplekset var blevet nedrevet, men den afbildede bygning er dog tydeligt nok af en anden type end den af Ramsing skitserede. Langhuskirkens sydside inddeles af stræbepiller i seks fag. I de fire midterste ses høje spidsbuede vinduer, mens tegningen er utydelig i de yderste fag. Mod øst afsluttes koret af en tresidet, kamtakket gavl, kronet af et kors. Vestgavlen er ligeledes kamtakket, og over det tredie fag fra vest ses en beskeden tagrytter. 24 Da endvidere kirker med tresidede korgavle ikke var ukendte i København o. 1500 både Helligåndskirken og S. Petri kirke havde så Danmarks Kirker, København 3

34 S. CLARE KLOSTERKIRKE danne 25 er det vanskeligt at tilslutte sig Ramsings konklusion om den retliniede korgavl. Især da det fremgår af den grundplan, han selv publicerede, at kirkens afslutning mod øst kun vanskeligt lod sig erkende (jfr. fig. 18). Ramsing var ligeledes usikker over for dateringen af forskellige fritliggende bygninger, og med god grund, da såvel klosteret som møntergården, kanonstøberiet og senere tiders bebyggelse har præget fundbilledet. Det er derfor også uvist, om en tilbygning mellem to stræbepiller ved kirkens nordside er et kapel, som hævdet af Ramsing, eller er opført i forbindelse med de senere aktiviteter i bygningen. INVENTAR Oversigt. Der er ikke bevaret inventar, hverken fra klosterkirken eller fra den tid, da kirken benyttedes af byens tyske menighed. Fra de skriftlige kilder haves dog oplysninger om enkelte genstande. Altertavle. 21. maj 1575 betaltes maleren Antonius Samfleth for en tavle til kirken. 26 Sejrværk. I juni 1508 skænkede dronning Christine 24 skilling til den mand, som færdiggjorde et sejrværk i klosteret. 27 Klokke. Da S. Ibs kirke i Roskilde blev nedlagt 1574, overførtes begge kirkens klokker til København, hvor de skulle anvendes i den tyske kirke. Kun den ene fandt imidlertid anvendelse her. 28 Klokken førtes sandsynligvis til S. Petri kirke, da menigheden skiftede kirke, men dens skæbne er ukendt. KILDER OG HENVISNINGER Litteratur. Vilh. Lorenzen: De danske Franciskanerklostres Bygningshistorie, 1914, især s. 97-98. Johs. Lindbæk: De langs danske kirkens Franciskanerklostre, sydside. 1914, især s. 253-55. Die Deutsche St. Petri Gemeinde zu Kopenhagen ihre Kirche, Schulen und Stiftungen 1575-1925, red. Louis Bobé, 1925, s. 176-77 og 291-95. Dette sidste afsnit (Ramsing 1925) er optrykt med mindre ændringer i Ramsing: Hist. og Top. II, 175-78. Rørdam: Kirker og Klostre s. 287-90. Richard Frederiksen: Sankt Clara kloster gamle og nye arkæologiske spor, i Københavns Bymuseum 1980-81, 1982, s. 4-8. Se i øvrigt arkivalier og litteratur for de forsvundne kirker i København i almindelighed, jfr. s. 223. Beskrivelse ved Sven Rask. Redaktionen afsluttet juni 1985. 1 ActaPont. nr. 3564. 2 Nielsen: Kbh.Hist. I, 268, samt Ramsing: Kbh. Ejendomme VIII, 53. 3 William Christensen: Dronning Christines Hofholdningsregnskaber, 1904, s. 8, 25, 27, 205, 225, 359 og Repert. 2. rk. nr. 8701. 4 SRD. V, 514. 5 ActaPont. nr. 3820, 3944 og 4072. 6 ActaPont. nr. 4071. 7 ActaPont. nr. 4080. 8 C. F. Allen: Breve og Aktstykker til Oplysning af Christiern den Andens og Frederik den Førstes Historie, 1854, I, 478. 9 Kr. Erslev og W. Mollerup: Kong Frederik den Førstes danske Registranter, 1879, s. 269. 10 KbhDipl. I nr. 258. 11 H. C. P. Sejdelin: Diplomatarium Flensborgense, II, 1873, s. 249. 12 Die Deutsche St. Petri Gemeinde zu Kopenhagen, ihre Kirche, Schulen und Stiftungen 1575-1925, red. Louis Bobé, 1925, s. 295, ved H. U. Ramsing. 13 KancBrevb. 18. sept. 1558. 14 Som note 12, s. 176-78, samt DK. Kbh. By, 1, s. 232. 15 Som note 12, s. 295. 16 RA. Regnskaber 1559-1660, Rentemesterregns- kaber. 17 Ramsing (note 12) s. 293 og udgravningsnoter for Købmager kvarter (Stadsarkivet: H. U. Ramsings Samling nr. 41) ifølge hvilke han mener at kunne følge muren fra Sværtegade 3 til Regnegade 15. 18 Denne kirkegård blev taget i brug i peståret 1711 og afløstes 1760 af Assistens kirkegård. Jfr. DK. Kbh. By, 1, s. 631. 19 KhbDipl. I, 336. 20 Som note 12, s. 294. 21 Ramsing (note 12), s. 293 angiver bredden af kor og skib til ca. 10 og 17,6 m, i Hist. og Top. II, 177 (fra 1940) angives bredderne til 10 og 12 m, mens han nu mener, der fandtes en korsgang på 5,6 m 22 Richard Frederiksen: Sankt Clara kloster gamle og nye arkæologiske spor, i Københavns Bymuseum 1980-81, 1982, s. 4-8. Ved udgravningen fandtes rester af en vandrende samt af en mindre bygning, som udgraveren mener har ligget inde i klostergården i forbindelse med vestfløjen. Der er dog stadig ikke fundet spor af hverken vest- eller sydfløj. Ifølge Lorenzen s. 98 skulle der være fundet spor af vestfløjen, men dette har ikke kunnet verificeres. 23 De oprindelige optegnelser er tilsyneladende gået

NOTER ENGLISH SUMMARY 35 tabt, så det arkæologiske kildemateriale består udelukkende af oplysningerne i Ramsing 1925 (note 12, s. 291-95) og Ramsing: Hist. og Top. II samt de der gengivne kort (fig. 18). 24 Ifølge det ældre, mere unøjagtige stik fra 1596 (kun kendt fra Resens Atlas) prydedes korgavlen af høje blændinger, og her angiver skravering i begge sider, at koret har været tresidet. Endelig er østgavlen heller ikke angivet ved en ret linie på bykortet fra o. 1585 se s. 38. 25 DK. Kbh. By, 1, s.225f og 627f. 26 Året før havde Samfleth malet tre våbener i kirken. Som note 16, 1575, s. 284 og 303. 27 Som note 3 s. 290. 28 DK. Kbh. Amt, s. 56. S. CLARE S CHURCH The convent of S. Clare was founded at the request of King Hans I and Queen Christine in 1497. Thus a papal edict was issued ordering the dean in Roskilde and the deacons in Copenhagen to establish a convent of the S. Clare order. The royal couple donated a plot of land in Copenhagen, and in the years to follow the queen consort was a particularly vigorous supporter of the scheme. She obtained, among other items, relics of the 10,000 knights and 11,000 virgins. The nuns moved in on 2nd October 1505. As the mendicant Order of Poor Clares the convent was wholly dependent on alms. The Lutheran uprisings reached Copenhagen in the 1520s and soon caused difficulties for this order. However, in 1535 the convent seems still to have been functioning. In the 1540s parts of the former convent buildings were used by the mint, and between 1574-85 the German congregation in Copenhagen was allowed to use the church. It was demolished 1615-16. Through traces of foundations both the site of the convent (figs. 2, 5 and 17), and part of the perimeter walls have been established, although as such no archaeological excavation has been undertaken. This quarter of the town underwent wholesale planning and redevelopment in 1906. Building works were followed by Col. H. U. Ramsing. What we know about the position of the convent buildings is based on his observations. Traces of the east end of the church (the north wing) were uncovered, and most of the east wing was located. During a little excavation in 1981 remains of walling came to light in the former courtyard, these were interpreted as a small building by the west wing. Ramsing s identification of the east end of the church does not agree with known depictions of the church, of which fig. 16 is considered to be the most reliable. These show a three-sided chancel gable. As Ramsing s plan (fig. 18) at this spot seems somewhat uncertain, it can be assumed that the church had a threesided east gable wall, like S. Peter s and the Chruch of the Holy Spirit in Copenhagen. 3*