DANMARKS BIBLIOTEKER Nr 3. 2012 Hans Edvard Nørregård-Nielsen fik Læsernes Bogpris DB Årsmøde 2012: Brug bibliotekets potentiale Demokratiudvikling, Digital Kvalitetsservice og Sammenhængskraft Nyborg-renovering med digitalt fokus Kulturinterview med Peter Sejersen Synlighed med Biblioteksklubben Frivilligpolitik i Gentofte Partnerskaber med UD af Boksen!
LEDER Forside: Hans Edvard Nørregård-Nielsen, forfatter til værket Limfjorden. Stemmer og steder I-II, der vandt Læsernes Bogpris 2012, læs mere side 8. Foto: Kirsten Klein Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin 16 årg., nr. 3, april 2012 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh. Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør). Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 4: 15.6. 2012 Tidligere numre og artikler Se www.danmarksbiblioteker.dk Annoncer Formater og priser: www.db.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.033 ISSN nr.: 1397-1026 Abonnementspris For medlemmer kr. 300,- For ikke-medlemmer kr. 650,- Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,- Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Vagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand Henrik Olsen (A), Ishøj Steen B. Andersen (A), Århus Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Henrik Vestergaard (V), Århus Tine Vind, afdelingschef for kultur-, idrætsog fritidsområdet i Lyngby-Taarbæk Kirsten Westh, HK Kommunal, Fmd. Biblioteksudvalget Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg Hvad er et godt bibliotek? Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Folkebibliotekerne har altid fungeret som demokratiets krumtap i lokalsamfundet, og det ser ud som om de i stadig højere grad bliver det, fordi borgerne opfatter dem som det attraktive mødested. Altså ikke kun som stedet, man kan hente information og inspiration fra, men simpelthen som stedet, hvor man møder hinanden og som indgangen til samfundet. Netop idéen om biblioteket som indgang til viden og verden danner grundlag for Danmarks Biblioteksforenings arbejde det næste år. Repræsentantskabet har i forbindelse med det veloverståede årsmøde i Frederikshavn de sidste dage i marts vedtaget den nye virksomhedsplan og tre indsatsområder eller vinkler på biblioteket som indgang : BIBLIOTEKET Indgangen til det digitale Danmark Hvor vi bl.a. fortsat vil arbejde for, at alle borgere får samme høje kvalitet i den digitale service som i den mere klassiske. Og fri og nem adgang også til digitale materialer; i alle kommuner og først og fremmest via visionen om Danskernes Digitale Bibliotek. BIBLIOTEKET Indgangen til læring Hvor DB bl.a. vil fortsætte sit arbejde for at få bibliotekerne placeret og anerkendt som den lokale institution, der tilbyder alle borgere elementære it-kompetencer. Så borgerne også kan tage del i vores samfunds udvikling og få ordentlig service fra det offentlige den dag, den fælles digitaliseringsstrategi træder i kraft om to år, og al kommunikation med myndighederne skal ske online. BIBLIOTEKET Indgangen til fællesskabet Her vil DB bl.a. sætte fokus på bibliotekets rolle som lokalsamfundets mødested og sagt med lidt store ord som dets demokratiske rum. DB tror i lighed med kulturminister Uffe Elbæk på bibliotekerne som Det moderne forsamlingshus og demokratiske livsnerve. Hvad det mere præcist kan indebære, skal vi se nærmere på bl.a i det store Tænketanksprojekt om fremtidens bibliotek, der netop har startet sine første drøftelser. De to første indsatsområder bygger på de sidste par års arbejde, mens det sidste er nyt. Et arbejde vi forventer os meget af, og som vi glæder os til at tage fat på. For nylig holdt DBs direktør og jeg møde med kulturministeren om bl.a. Danskernes Digitale Bibliotek, et projekt vi er enige om skal fremmes mest muligt, og vi vil nu invitere Uffe Elbæk til dialog om hans vision for folkebiblioteket herunder om de muligheder, han i sit halve år som minister har givet udtryk for i forhold til at styrke biblioteket som innovativ medspiller i lokal udvikling til fordel for den enkelte og for fællesskabet.
INDHOLD Troen på bibliotekerne og på sektorens evne til udvikling er ikke alene vigtig for borgerne og for vidensamfundet. Den er også, som DBs Årsmøde 2012 viste, kolossal. Hvorfor årsmødet er vigtigt? - se, hvad de mange hundrede deltagere selv har af prioriteringer. I Frederikshavn var de bl.a. begejstrede for demokratiforsker, professor Johannes Andersens indlæg samt indslagene om Danskernes Digitale Bibliotek og Det Digitale Danmark. Læs om det hele i årsmødereportagen - og i temaartiklerne sidst i dette nummer. Alle tænker på det, og på Nyborg Hovedbibliotek har de gjort det: nyindrettet og renoveret med et digitalt fokus. Samtidig satser kommunen massivt på kulturen. Læs interviewet med den politiske formand Peter Sejersen. Se også hvordan Skagen og Læsø har fornyet biblioteksrammerne. Biblioteksklubber, frivillige og partnerskaber betyder meget i Hillerød, Gentofte og Californien, og i Fredericia er Læsehestene flyttet ud i den fri natur. 2 Hvad er et godt bibliotek? 4 Fredericia: Læseheste i den fri natur Anni Jensen og Dorte Grønbæk 5 Åbne biblioteker tiltrækker nye brugere Inger Skamris 5 Årets klassiker: Gustaf Munch-Petersen 6 Danskernes Digitale Bibliotek: Tak, og Ja tak! Bo Fristed 7 Biblioteksklub gør biblioteket mere synligt Signe Amalie Svenningsen og Marianne Träff 8 Læsernes Bogpris 2012 gik til Limfjorden Årets bogpriser til Limfjorden og middelalderen 8-9 9 Edv. Pedersens Forfatterpris til middelalderforfatter 10 DB ÅRSMØDE 2012 11 Demokratiudvikling, digital kvalitetsservice og sammenhængskraft 11 Flotte Frederikshavner-rammer til Årsmødet 11 Årsmødeevaluering: Derfor er mødet vigtigt! 11 Visioner og Missioner fra folketingspolitiker og fra chef i Dansk Indutri 12 Velkomst fra Lars Møller, borgmester i Frederikshavn 425 deltog i DBs Årsmøde 2012. Læs mere 10-17 og 30-35 12 DB formandsberetning: Brug bibliotekernes potentiale 14 Klip fra Årsmødedebatten 2012 18 Krisesymptom eller styrket empati. Gentofte Kommunes frivilligstrategi Hellen Niegaard 21 Professionens holdning til frivillige John Nørskov Hansen 22 Nyklassisk indretning med digitalt fokus på Nyborg Bibliotek Hellen Niegaard 23 Digital service og markedsføring styrkes Hellen Niegaard 24 Nyborg satser massivt på kultur. Interview med Peter Sejersen Hellen Niegaard 26 Ud af boksen! til professionelle partnerskaber Louise Overgaard 28 CAS - et californisk super-partnerskab Louise Overgaard Nyborgs berømte hovedbibliotek renoveret for millioner 22 30 FRA DBs ÅRSMØDE: OPLÆG OG DEBAT 30 Bibliotekets rolle i demokratier Hanne Pigonska 32 Tommelskruer eller tabletter? Hvordan får vi alle med? Pernille Saul 34 Kunst og kultur til debat Martin Lundsgaard-Leth 35 Velkommen til DB Årsmøde 2013 i København 36 Skagens Bibliotek på Kappelborg Hans Nielsen 37 Uventet arv giver Læsø nyt bibliotek Aase Thomsen 38 Nye opgaver og roller i de mobile biblioteker Bent Jørgensen og Hanne Marie Knudsen
LÆSNING LÆSEHESTE I DEN FRI NATUR Et nyt samarbejde mellem bibliotek, byggelegeplads og skole skal i Fredericia Kommune skabe anderledes rammer og interesse for bøger og læsning Læseklubben omkring bålpladsen. Foto: Fredericia Dagblad, Torben Glyum Læseklubben, hvis målgruppe er børn fra 3.-4. klasse, mødes en gang hver måned, og hvert møde varer en time. Hver gang arbejdes der med et bestemt tema som f.eks. Din ynglingsbog, Fantasy eller Venskaber. Klubben er utraditionel efter gængs biblioteksopfattelse, da samværet omkring bøger og læsning foregår ude i det fri rundt om et bål. Byggelegepladsen er helt bevidst valgt som mødested. For et af formålene med læseklubben er netop et ønske om at skabe nogle anderledes rammer omkring bøger og læsning, end dem børn normalt er vant til. Klubben ønsker også at fungere som et alternativ til de børn, der f.eks. ikke har lyst til at være en del af en idrætsklub, men som stadig ønsker et socialt samvær med andre børn. Afsættet Helt overordnet har Fredericia Kommune lavet en læsestrategi for kommunens børn og unge. I kommunen er der tradition for et godt samarbejde mellem skolerne og folkebiblioteket, og derfor falder det meget naturligt at samarbejde omkring en læseklub, som skal fremme læselysten blandt børn. Før læseklubbens start besøgte vi to børnebibliotekarer skoleklasserne dels for at fortælle om det nye projekt og dels for at finde ud af, om det havde børnenes interesse. Da ikke alle børnene kender os, var det vigtigt for os, at de fik sat ansigt på, hvem vi var. Efterfølgende har skolens elever i 3.-4. klasse besøgt folkebiblioteket, hvor de fik en rundvisning i huset, blev introduceret til forskellige materialetyper og fik lavet lånerkort. For mange af børnene var besøget en øjenåbner til de oplevelser og muligheder, der findes på folkebiblioteket. Inspiration og fællesskab Der er nu tilmeldt 16 børn til læseklubben både piger og drenge. De mødes en gang om måneden på byggelegepladsen sammen med de to børnebibliotekarer og skolebibliotekaren. Første møde er afviklet, og her handlede det om børnenes yndlingsbøger. Alle børn udviste stort engagement. De var alle meget interesserede i at fortælle om netop deres yndlingsbog. De inspirerede hinanden til nye læseoplevelser og fik skabt et særligt fællesskab omkring bøgerne. Samarbejdet på tværs af faggrupper har givet nye muligheder for at forene de forskellige kompetencer, som haves hos henholdsvis bibliotekarer, lærere og pædagoger. Læseklubben er et rigtig godt eksempel på et løsningspartnerskab mellem disse tre faggrupper, som helt konkret er kommet en stor gruppe børn til gode. Biblioteket er rykket ud af huset, skolen er med, selvom det har ringet ud og Byggeren åbner op for bøgernes verden. Det er svært at spå om fremtiden, men én ting er helt sikker: Læseklubben i den fri natur i Fredericia fortsætter og fremover vil den mødes oftere, da børnene synes, der går alt for lang tid mellem møderne, og de får læst bøgerne alt for hurtigt. Fakta Anni Jensen og Dorte Grønbæk, bibliotekarer, Fredericia Bibliotek Børnebibliotekarerne Anni Jensen og Dorte Grønbæk, Fredericia Bibliotek, har sammen med skolebibliotekar Birgit Seirup, Pædagogisk Udviklingscenter på Egumvejens Skole, og pædagogisk leder Henrik Pedersen, Byggelegepladsen, Frantz Hansens Allé, etableret den nystartede klub for læseheste. For mere information kontakt aj@fredericiabib.dk. 4
AKTUELT ÅBNE BIBLIOTEKER trækker nye brugere til bibliotekerne - og de er TILFREDSE! Randers Bibliotek har netop undersøgt, hvem der kommer i de såkaldt ÅBNE selvbetjente biblioteker og spurgt, om de er tilfredse. Næsten 400 besvarelser blev samlet ind over tre uger i marts, og tendensen er klar: jo længere tid et bibliotek har fungeret som ÅBENT bibliotek, jo flere nye lånere kommer der til, de kommer oftere, og de kommer i weekenden. På Langå Bibliotek siger hele 73 %, at de er blevet (nye) lånere, efter biblioteket blev til ÅBENT bibliotek med lange åbningstider! På spørgsmålene om borgerne finder dét, de skal bruge, og om det er let at låne og aflevere selv, svarer mellem 93% og 98 %: Ja, de finder materialerne, og det er let at udlåne og aflevere. Her topper Langå Bibliotek med 98,8 % af de adspurgte brugere, som finder, at det er let at udlåne og aflevere. Foto: Randers Bibliotek Vi kan ikke bare registrere tilfredshed i statistikken, vi kan se det i kommentarerne til undersøgelsen, og vi møder det i dagligdagen. Det kan man læse mere om i næste nummer af Danmarks Biblioteker. Undersøgelsen kan hentes på www.randersbib.dk/biblioteker/blog/brugerundersoegelse-2012. Inger Skamris, bibliotekschef, Randers Kommune Gustaf Munch-Petersen Årets Klassiker 2012 I februar 2012 ville en af landets første modernistiske digtere, Gustaf Munch- Petersen, have fyldt 100 år. Klassikerdagen har derfor i år udpeget Munch- Petersen, der med sin digtning har placeret sig blandt de danske klassikere, som årets klassiker; det markeres landet over på bibliotekerne på Klassikerdagen tirsdag den 25. september. Digteren i en flimrende verden, Munch-Petersen (1912-1938), døde ung, men nåede at markere sig som kraftfuld digter og hans omend noget beskedne samling af værker fire digtsamlinger og en roman - har til altid haft en plads blandt de betydningsfulde danske lyrikere. Han står stadig som en formmæssig fornyer og sproglig inspirator. Gustaf Munch-Petersens stærke samfundsengagement førte bl.a. til deltagelse som frivillig i den spanske borgerkrig i 1937 som 25-årig. Her døde han i kamp i 1938. Hent inspiration til dagen og download årets plakat på www.klassikerdagen.dk. Hellen Niegaard Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3 5
DEBAT - KOMMENTAR DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK TAK, OG JA TAK! Vi er meget tilfredse med, at der nu er indgået en aftale mellem stat og KL om Danskernes Digitale Bibliotek (DDB), så debatten om fremtidens fælles digitale bibliotekstilbud kan komme i gang og der er nok at tage fat på! Vi ser med glæde, at databrønden TING er vurderet og valgt, som det fundament DDB skal bygge på. Siden vi i 2008 tænkte de første tanker om TING, har samarbejdet mellem bibliotekspartnere og leverandørerne taget udgangspunkt i en vision for digital udvikling for hele biblioteks- og kulturområdet. Visionen var dengang som nu at fremme samarbejde, deling og digital udvikling for kulturinstitutionernes slutbrugere. I dag er vi 37 bibliotekspartnere fra hele landet samt en lang række leverandører - og vi tilbyder langt over halvdelen af landets befolkning bibliotekshjemmesider og services, der bygger på fælles data, udviklet under TING. Senest er vi i endnu et fællesskab mellem 12 kommuner (som biblioteksservicerer mere end 1,8 mio. borgere), gået i gang med at skabe fremtidens CMS. Vi kalder projektet ding2tal og glæder os til det forestående arbejde. ding2tal designes og udvikles primært af vores egne folk, og vi er ret stolte over, at vi har den slags kompetencer in-house. I DDB-rapporten, der er grundlaget for aftalen, har vi noteret virksomheden Devoteam s anbefaling om, at det vil fordre en mere stringent governancemodel, når TING skal være afsæt for den digitale del af DDB. I TING har vi en styringsmodel, der afspejler det frivillige og den måde, vi har arbejdet på. De, der bidrager og deltager aktivt, bestemmer. Det ændrer sig med DDB på overordnet niveau, og det er vi naturligvis helt på det rene med. Men vi vil arbejde for, at der findes en måde, hvorpå community tankegangen bibeholdes, så TING får mulighed for at udfolde sig på samme måde som hidtil. TING skal ikke sovses ind i bureaukrati og årsplaner, men skal gives mulighed for at agere på samme vis som tidligere. Og så skal TING naturligvis levere varen Naturligvis! Det er vi helt sikre på, at de kommende drøftelser vil føre henimod, og vi ser frem til de mange forestående opgaver. Vi har gjort meget, men får nu mulighed for at arbejde videre i fuld skala, hvilket vil føre til endnu mere professionelle produkter og endnu mere synergi. Skulle vi fremføre et bekymringspunkt, er det økonomien. TING-bibliotekerne har fået alt for få penge. På den tekniske front får de eksisterende TING-biblioteker med DDB ikke ret meget mere, end vi allerede har plus fordelen ved, at alle andre får det samme. Vi er overbeviste om, at man kan nå ambitionsniveauet for færre penge såvel til implementering som i den fremtidige drift. Da netop prisen for deltagelse i DDB kan være den største showstopper for kommunerne, synes vi, at man burde regne tallene igennem igen. TING Community Council, April 2012 Bo Fristed, formand www.ting.dk 9. FRA OPLYSNINGENS HJEM TIL OPLYSNINGENS INSTITUTION: TENDENSER I UDVIKLINGEN I DET 20. ÅRHUNDREDES FØRSTE HALVDEL Nan Dahlkild BIBLIOTEKET I TID OG RUM Arkitektur, indretning og formidling BIBLIOTEKET I TID OG RUM Arkitektur, indretning og formidling Biblioteket i tid og rum fortæller historien om bibliotekernes arkitektur, indretning og formidling fra de første biblioteker frem til årtusindskiftets kulturhuse. Hovedvægten ligger på danske biblioteker. BIBLIOTEKET I BYUDVIKLINGEN - oplevelse, kreativitet og innovation I Bogen sætter fokus på sammenhængen mellem biblioteksudvikling og byudvikling og er skrevet på baggrund af et forskningsprojekt gennemført ved Center for Kulturpolitiske Studier, IVA. DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING Priser og bestilling på www.db.dk/publikationer 6
MARKEDSFØRING I HILLERØD VI ER SIMPELTHEN BLEVET MERE SYNLIGE Som et nyt markedsføringstiltag besluttede vi på Hillerød Bibliotekerne i efteråret 2010 at etablere en biblioteksklub. Klubben skulle være med til at gøre vores arrangementer og bibliotekstilbud mere synlige for vores brugere, men også være med til at knytte brugerne til os og dermed gøre dialogen nemmere og tættere for alle parter. Ønsket om en masse ambassadører, der vil kæmpe bibliotekets sag, er selvsagt et drømmescenarie for alle biblioteker - vores mål var en klub med 300-400 medlemmer. Stor tilstrømning Klubben har nu eksisteret i lidt over et år, og vi har i dag 1500 medlemmer. Målet er mere end nået. Vi får dagligt konstruktive ideer, sjove og søde mails, spørgsmål til almindelig biblioteksdrift, klager etc. Dialogen er tæt og direkte, medlemmerne synes, det er nemmere og mere personligt at spørge klubben frem for at sende en mail til biblioteket. Biblioteket har fået et ansigt i forhold til biblioteksklubbens medlemmer, hvilket også var et af vores ønsker, da vi lagde strategien. Vores klubmedlemmer er utrolig positive og glade for at blive informeret i den ugentlige mail, hvor bibliotekets arrangementer, ferniseringer og undervisningsforløb præsenteres. Reklame for digitale tilbud såsom e-bøger, netlydbøger eller anbefalinger af vores blog, Facebook, er også meget populære. Et effektivt lærestykke Bibliotekets markedsføring har fået et løft, og vi er nu i en positiv spiral af udsolgte arrangementer og kurser. Denne positivitet smitter af på resten af biblioteksvirksomheden. For Biblioteksklubben har gjort os meget bedre til at fortælle, hvad vi har gang i. Vi skriver mails, der skal sendes ud til 1500 medlemmer, og dét forpligter. Vi sender gennemarbejdede og layoutmæssigt smarte mails, men efterstræber stadig det personlige touch. Vi mener, at vores medlemmer skal kunne se personerne bag mailen. Vores medlemmer siger: Hold da op, hvor sker der meget på biblioteket. Sandheden er, at arrangementsprogrammet ikke ressourcemæssigt har ændret sig, nu bliver medlemmerne bare gjort opmærksomme på aktiviteterne, i en direkte og aktuel mail. Vi er simpelthen blevet mere synlige end før. Ægte win-win Allerede fra første færd var vi klar over, at det at knytte samarbejdspartnere til klubben var en god idé. For at udlevere sin private mail, vil man have noget i bytte. Vi har syv kommercielle samarbejdspartnere, bl.a. en boghandler og en blomsterbutik, der giver medlemmerne rabat på regningen. Vi har vurderet, hvilke partnere, der passer ind i bibliotekets profil. Der skal være kvalitet og relevans for vores medlemmer. De foreninger eller kulturelle institutioner, vi også har med, giver ligeledes nedslag i pris på koncerter, foredrag etc., for en reklameplads i vores mail. En ægte win-win. Det har været en fantastisk opgave at arbejde med klubben, og den har tilført biblioteket en masse glade, aktive og kulturforbrugende medlemmer. Vi, der arbejder med klubben, har fået en masse nye kompetencer og erfaringer. Man kan læse mere om klubben på www.hillbib.dk/web/arena/ biblioteksklubben. Vi kan kontaktes på biblioteksklubben@hillerod.dk Signe Amalie Svenningsen og Marianne Träff, Hillerød Bibliotekerne FAKTA 1. Hvem skal klubben være for? Besluttede målgruppen var vores kernelånere/brugere, dvs. +40. 2. Hvem skal vi samarbejde med? Etablerede samarbejde med kulturelle og kommercielle samarbejdspartnere. 3. Det praktiske? Designede hverve- og velkomstfoldere, medlemskort og medlemsregister. 4. Hvordan får vi medlemmer? Planlagde markedsføringsstrategi. 5. Vidensdeling? Afholdt interne personaleorienteringer. 6. Driften? Planlagde ugentlige mails og dialog med medlemmer og samarbejdspartnere. 7. Fremtiden? Ønsker flere samarbejdspartnere, nye medlemsarrangementer og fordele. Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3 7
Prisvinderen flankeret af tv. DBs formand Vagn Ytte Larsen og th. Berlingskes litteraturredaktør Jens Andersen LÆSERNES BOGPRIS gik til Limfjorden Hans Edvard Nørregård-Nielsens megastore tobindsværk om Limfjorden, imponerende i både omfang, indhold og fotoside, er årets vinder af Læsernes Bogpris! Efter månedlang afstemning på landets biblioteker og via avisen og biblioteksforeningen var der ingen tvivl: læserne samlede sig om Limfjordsværket. Nørregård-Nielsen, kunsthistoriker og direktør for Ny Carlsbergfondets direktion, skrev sig med sin fint stemte række af erindringsbøger - Mands Minde (1999), Riber Ret (2001), Noget nær (2006) og Som sagt (2008) direkte ind i læsernes hjerter. Nu har han gjort det igen, denne gang med mammutværket fra den tidlige hjemegn: Limfjorden. Stemmer og steder. En bog, der er propfuld af faglitteratur, skønlitteratur, erindringer, kunsthistorie, litteraturhistorie, landskabshistorie og ikke mindst hundredvis af fotografier af vand og land på tværs af årstidernes gang. Sådan karakteriserede Berlingskes litteraturredaktør, Jens Andersen, den bog, der i år på Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde i Frederikshavn modtog Læsernes Bogpris 2012. Danmarks Biblioteksforenings og Berlingskes fælles litterære pris. Kirsten Klein er fotografen bag bogværkets eminente fotos. Se interview med prisvinderen på litteratursiden.dk. Hans Edvard Nørregård-Nielsen fik prisen på DBs store årsmøde, der i år samlede over 400 kulturpolitikere, forvaltningsledere, bibliotekseksperter og -chefer i Arena Nord i Frederikshavn. Forfatteren takkede for prisen og hæderen. Han sagde bl.a. andet: Det er en stor oplevelse at få den her. At jeg sidder her mellem jer, der formidler litteraturen. Om baggrunden for bogen fortalte Nørregård-Nielsen, der er vokset op ved Limfjorden, at han var ked af, at Vi lever i en tid, der sætter sin identitet og historie over styr. Derfor følte jeg mig forpligtet til at skrive den bog. Fordi den handler om så mange ting, der er ved at blive væk. Om stemmer og steder. Limfjorden er som et favntag og en meget stor del af Danmarks historie og en gang hovedvejen i landet. Det er vigtigt, at det bliver skrevet og bragt videre til kommende slægter. Se hele takketalen på www.db. dk/lb12- vinder. Efter talen gik snakken ved de mange runde borde i den store arena igen lystigt, inden både prismodtageren og andre kastede sig ud i dansen. Limfjordslandet er prismodtagerens barndomsland, og det er en af hans mange drømme, der går i opfyldelse med udgivelsen af Limfjorden. Stemmer og steder I-II. En rejse rundt i Limfjordslandet, hvor han fortæller, mindes og beskriver så levende, som kun han kan, som Jens Andersen formulerede det. Akkompagneret af fotografen Kirsten Kleins stemningsfulde fotos, og dertil gamle fotos, malerier og kort. Tilsammen en helhed, der er både ambitiøs og gribende, poetisk og nøgtern. Limfjordslandet har fået sit ultimative værk. /HN 8 Prisvinderen interviewes af Litteratursiden.dk
ÅRETS BOGPRISER EDV. PEDERSENS FORFATTER- PRIS til middelalderforfatter Middelalderen er kommet på mode, også i litteraturen. Den unge forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen fik den 28. marts Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris 2012 på 25.000 kroner ved åbningen af Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i det Musiske Hus i Frederikshavn. Marstrand-Jørgensens værk blev kaldt et lille mirakel af Danmarks middelalderforsker par excellence, professor Brian Patrick McGuire, RUC, der motiverede nomineringen. Romanen Hildegard i to bind fra 2009 og 2010 er en forbløffende autentisk rejse tilbage til 1100-tallets tysk-romerske rige. I et sanserigt sprog følger læserne en piges opvækst. Alt begynder med ordene, Lys, Smerte. Smerten blev til med lyset. Ganske langsomt lukkes man ind i et middelalderunivers. Anne Lise Marstrand-Jørgensen formår at beskrive menneskers tanker og følelser uden at give køb på de oplysninger, der er nødvendige for at sætte dem ind i deres historiske samtid, sagde McGuire, der også fandt at, Det lykkes i høj grad at skabe et stærkt og overbevisende menneskeportræt, og det er mig en gåde, hvordan forfatteren har formået at trænge så dybt ind i en fremmedartet og fjern tid. Det er ikke så tit, jeg bliver mundlam, tilstod en let rødmende og glad prismodtager, og hun fortsatte: - det gør jeg nu. Der er en verden til forskel mellem at stå her i salen i dag med jer og at være i kloster med Hildegard. Jeg er meget stolt over og har helt røde ører af at høre professor Brian McGuires ord om min bog, og jeg er meget beæret over at få prisen! Da jeg gik i gang, vidste jeg ingenting. Faktisk oplevede jeg det som en form for glad vanvid, at jeg overhovedet gjorde det, for jeg vidste ingenting om middelalderen eller hvornår den var, vidste bare at jeg ikke havde hørt ordentligt efter i skolen. Men så gik jeg i gang, og jeg har lavet meget grundig research og fået hjælp ikke mindst af mange bibliotekarer, fortalte Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Forfatteren var egentlig i færd med at skrive en anden bog, men opgav for den fængede ikke rigtigt. På forlaget Gyldendal var reaktionen ikke overvældende: Tja jo, det kan da godt være, at en bog om en gammel nonne i middelalderen kunne have nogle læsere.... Og så gik bogen og Hildegard hen og blev meget vigtig for mig, - og jo åbenbart også for mine læsere!, smilede prismodtageren og modtog prisen på 25.000 kroner af fondens formand Annette Brøchner Lindgaard, Esbjergs Biblioteker. Anne Lise Marstrand-Jørgensen har udgivet fire digtsamlinger og fire romaner, senest romanen Hildegard II Se og hør hele nomineringstalen og takketalen på http://www.db.dk/edvardp 2012- uddelt /HN Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3 9
DB ÅRSMØDE 2012 FREDE- RIKSHAVN
DEMOKRATIUDVIKLING, DIGITAL KVALITETSSERVICE OG SAMMENHÆNGSKRAFT Troen på bibliotekerne og sektorens evne til udvikling er kolossal. Der blev ikke fedtet meget rundt med småting på DBs Årsmøde 28.-30. marts i år i Frederikshavn. 425 havde fundet vej helt til toppen af Danmark og Arena Nord. Fra start til slut var vigtige samfundsspørgsmål oppe at vende. Deltagerne var især vilde med demokratiforsker, professor Johannes Andersens og politisk kommentator, journalist Niels Krause Kjærs indlæg samt fredag formiddags indslag om Danskernes Digitale Bibliotek og Det Digitale Danmark. Læs om det hele i generalforsamlingsreportagen - og i temaartiklerne sidst i dette nummer. FLOTTE FREDERIKSHAVNER- RAMMER Kulturaften, kulturudflugter og et bragende flot solskinsvejr: Værtsby 2012, Frederikshavn Kommune og dens biblioteker, havde sat alle sejl til for at gøre årsmødet så festligt som muligt. Kommunen lagde ud med en velbesøgt kultursammenkomst onsdag aften i Det Musiske Hus og en litterær prisuddeling til forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Så fulgte professionel, lokalbaseret bluesmusik ved up-coming sanger og komponist Laura Mo og hendes band og en flot reception for de mere end 200 mødedeltagere, der havde valgt at komme allerede onsdag aften. En reception, der blev diskret og dygtigt akkompagneret af den talentfulde unge, 14-årige pianist Rasmus Sørensen fra kommunens musikskole. Årsmødeværterne Lars Møller, borgmester i Frederikshavn, og Mogens Brag, formand for Kultur- og Fritidsudvalget. HVORFOR ER DB ÅRSMØDET VIGTIGT? Netværk, og politisk og fagligt mødested med fokus på aktuel biblioteks- og samfundsdebat, og nye produkter og løsninger er forklaringen. Knap halvdelen af de godt 400 deltagere har taget sig tid til en årsmødeevaluering. Networking både politisk og fagligt er sammen med de forskellige oplæg en hovedgrund til, at man kommer på årsmødet. Dog skarpt fulgt af muligheden for at se udstillingerne og deltage i årsmødefesten og dens prisuddeling. Hele 93% angiver, at de fandt muligheden for at netværke enten meget vigtig eller vigtig. Tilsvarende melder 86% for fredagens indlæg og 78% for torsdagens indlæg. Selve generalforsamlingen vægtes højt af 51%. Herefter kommer så kulturudflugter, hvoraf Kappelborg var et klart højdepunkt fulgt af onsdagens aftenprogram. VISIONER OG MISSIONER Torsdag formiddag gav Flemming Møller Mortensen (A), fmd. f. Folketingets Kulturudvalg (tv.) samt chef for medlemsforhold i DI, Bjarne Palstrøm (th.), to bud på bibliotekernes rolle og arbejdet med visioner (hvor vil vi hen?) og missioner (hvorfor og for hvem eksisterer vi?). Hvor Flemming Møller Mortensen fremhævede den personlige oplevelse af bibliotekets betydning, gav Bjarne Palstrøm et indblik i, hvordan en stor medlemsforening kan arbejde struktureret med at udvikle vision og mission og ikke mindst eksempler på, hvordan resultatet kan kommunikeres enkelt og ukompliceret til såvel medlemmer som omverdenen. Årsmødefotograf: Jørgen Anker Simonsen Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3 11
BERETNING BRUG BIBLIOTEKERNES Formand Vagn Ytte Larsens (A) mundtlige beret vikling og kvalitet, som formanden uanset stig men forhåbentlig det første fandt helt centrale og i forhold til livskvaliteten og sammenhængskr LANDSKAB, HAV OG KULTUR fra borgmesterens velkomst I sin varme velkomst ved åbningen af årsmødet torsdag den 29. marts fortalte borgmester Lars Møller (V) om Frederikshavns Kommunes fire vækstspor og om, hvordan man i kommunen tackler hårde tider og erhvervs- og udviklingsudfordringer. Ikke overraskende satses der kraftigt på kommunens store havne i Skagen og Frederikshavn samt Flådestation Frederikshavn i form af nytænkning og ekspansionsplaner. Fisk og landbrugsprodukter Frederikshavn er leverandør af det hele, så fokus på spisekammeret ligger også lige for. Det samme gør vedvarende energiløsninger og endelig oplevelsesøkonomi. Naturen de pragtfulde landskaber, havet og de mange kilometer kyststrækning og den enestående kultur. Kommunen tænker her bl.a. i løsninger på tværs f.eks. med en storstilet idé om Frederikshavn som eksperimentarium i skala 1 til 1; det sker i samarbejde med Aalborg Universitet, Håndværksrådet og en række lokale virksomheder. Dér skal børn, unge og forskere fra ind og udland på tæt hold kunne opleve den nyeste energiteknologi og se teori omsat i praksis. Om bibliotekerne, som borgmesteren afslutningsvist fortalte om, så har de nyligt måttet holde for med besparelser, men evner alligevel at genopfinde sig selv og tage initiativ til nye samarbejdsprojekter med andre kulturaktører. Imponerende, fandt Lars Møller, som også fortalte om Frederikshavns Biblioteks netop veloverståede og velbesøgte 100-års fødselsdag. Der var også noget andet at glæde sig over på biblioteksfronten: Skagen Bibliotek flyttede i sommeren 2011 i nye omgivelser i kulturhuset Kappelborg. Læs indslaget side 36. Borgmesteren rundede af med disse ord: Selvom vi lever i en tid, hvor midlerne er små, og vi med rette kan være bekymrede for fremtiden, så skal vi tro på og holde fast i de gode historier i verden omkring os og især på biblioteket, som med egne initiativer til udvikling og nye samarbejder leverer og bliver en del af de oplevelser, der beriger både borgere og gæster i Frederikshavns Kommune. Hvad er et godt bibliotek? DBs formandsberetning var i år positiv og stærkt fremadrettet, og et opgør med de senere års dommedagstorden omkring budgetterne. Mange både i og uden for bibliotekssektoren har især i sidste halvdel af det forløbne år udtrykt bekymring for bibliotekernes økonomi afledt af to forhold: Både af de fortsat meget stramme økonomiske budgetter, men også af voksende digitale opgaver som f.eks. e-bøgerne, hvis høje prissætning fortsat er en udfordring for landets biblioteker. Men Vagn Ytte Larsen valgte i Frederikshavn at lægge vægten på de store politiske linjer og udviklingsmæssige perspektiver. Vil biblioteket forsvinde i det digitale samfund?, spurgte formanden. Det vil det. I alle tilfælde, mente formanden, i den form vi kender det i dag. Derfor har DB taget initiativ til Tænketanken, et stort projekt hvor 35 biblioteker sammen med Bibliotekschefforeningen, Danmarks Forskningsbiblioteksforening og Kommunernes Skolebiblioteksforening m.fl. skal se på bibliotekerne, hvem der bruger dem og diskutere og konkretisere morgendagens bibliotek. Biblioteket er ifølge formanden et fantastisk udgangspunkt for udviklingen af fremtidens demokratiske vidensamfund: Og det ser ud som om, de i stadig højere grad bliver det, fordi borgerne opfatter dem som det attraktive mødested. Ikke kun stedet at hente information og inspiration, men simpelthen der, man møder hinanden og som indgang til samfundet. Vagn Ytte Larsen og DBs direktør Michel Steen-Hansen havde kort før årsmødet haft møde med kulturminister Uffe Elbæk (B). DB inviterer ministeren til en dialog om biblioteket og om, hvordan det kan videreudvikles og styrkes som det moderne forsamlingshus og lokalsamfundets demokratiske livsnerve. Moderne folkeoplysning Digitaliseringen betragtes af mange som det største folkeoplysende projekt i dag, og DB har nær kontakt til Folketinget og dets politikere på området. Bl.a. har DB ved direktør Michel Steen-Hansen for nylig deltaget i Folketingets Kommunaludvalgs høring om offentlig digitalisering og kommunal IT. Formanden var meget glad for det fokus, som Folketingets politikere og ikke mindst dets kulturudvalgsmedlemmer har på bibliotekernes potentiale. Det har på det seneste handlet om og det vil det fortsat både om biblioteket som borgernes indgang til det offentlige, når politikerne vil udvikle det digitale Danmark, og om biblioteket som dannelsesinstitution. Vi er glade for folketingsmedlemmernes lydhørhed, når de skriver bibliotekerne ind i lovgivningen, som stedet, der sikrer borgerne muligheder, når kommunikationen med det offentlige bliver digital. Eller når de, på baggrund af vores henvendelse sammen med vores gode samarbejdspartner Dansk Folkeoplysnings Samråd samt Ældresagen om adgang til uformel IT-læring vælger at afsætte 28 mio. til mere IT-læring, som bl.a. kan søges af og bruges på bibliotekerne. 12
POTENTIALE ning handlede om bibliotekernes fremtidige udende eller faldende vækstudsigter i budgetterne, i forhold til kommunernes egen opgaveudvikling aften i det digitale samfund. Den digitale biblioteksmotorvej Udviklingen af Danskernes Digitale Bibliotek, og de anbefalinger der ligger i den nye rapport om Kulturministeriet og KLs nyligt indgåede DDB-aftale, fyldte herudover meget i beretningen. Et stærkt DDB er et must for DB, selv om biblioteksforeningen er skeptisk på flere punkter. Teknisk set er Danskernes Digitale Bibliotek, som formanden foretrækker at kalde DDB, en stor brønd af information, viden og underholdning, som skal give danskerne nem og smertefri digital adgang til e-bøger, film, tidsskrifter og meget andet. På alle mulige platforme, ikke kun som hidtil på bibliotekernes hjemmesider. Vagn Ytte Larsen fandt det Smart med sådan en fælles national løsning i stedet for at hver kommune laver sine egne løsninger. Han sagde videre om projektet: Det har altid været et mål for biblioteksforeningen at sikre borgerne fri og lige adgang til information. Vi synes fortsat, det skal være gældende, også når de fysiske materialer bliver digitale. I DBs repræsentantskab har vi lagt en strategi, hvor vi skal være brobygger for at få Danmarks Digitale Bibliotek flot på land. Vi har derfor løbende været i dialog med ministeriet og KL og er glade for, at der er opnået en fælles forståelse om DDB. Dét, der skal opbygges, sammenlignede han med motorvejsnettet, som sikrer den overordnede infrastruktur, hvor kommunerne så sørger for vejene til deres borgeres hjem. DDB er den fælles digitale motorvej, så er det op til kommunerne selv at putte e-bøger og andre materialer i. Udfordringen er at sikre, at alle borgerne får adgang. At alle kommunerne bliver tilsluttet det fælles digitale motorvejsnet. DB har altså i første runde valgt at bakke op om projektet. Nu skal vi så se at komme i gang med det egentlige arbejde, og så må og skal der findes konstruktive løsninger på knasterne, lød det fra Vagn Ytte Larsen. Biblioteket som indgangen! Det er Repræsentantskabets medlemmer, der sammen udstikker retningen for DBs indsats i foreningens virksomhedsplan, og det vedtog på sit møde forud for årsmødet de tre indsatsområder, som DB særligt skal arbejde med i den kommende tid: Biblioteket - indgangen til Det Digitale Danmark Biblioteket - indgangen til læring Biblioteket - indgangen til fællesskabet. Konkret vil DB i de kommende år presse på for at: Danskernes Digitale Bibliotek bliver for alle Sikre, at det fysiske bibliotek vil være åbent for borgernes forskellige behov Skabe nye modeller for borgerservice på bibliotekerne Arbejde på fælles nationale politikker for hvordan vi i fællesskabet udvikler vores alle sammens biblioteker Vi i Tænketanken for fremtidens bibliotek sætter dagsordenen for, hvordan vi udvikler biblioteket på tværs af sektorer Mogens Brag, dirigent, og DBs formand under betningen Kort sagt vil vi bidrage til videnssamfundets bibliotek, velfærdssamfundets bibliotek, være med til at biblioteket skaber endnu mere samfundsnytte, og at vi får tydeliggjort netop det. DB og foreningens medlemmer som indgangen til biblioteksudvikling Faktisk, tilstod formanden efterfølgende, har vi i år valgt at have fire indsatsområder. Det fjerde handler mere direkte om JER. Lige som bibliotekerne hele tiden er i bevægelse og udvikling, så er Danmarks Biblioteksforening det også. Vi har intensiveret den igangværende strukturdebat, som skal være klar før kommunalvalget og valg til DB. I processen ses på den regionale model, som biblioteksforeningen vedtog ved kommunalreformen i 2007. Holder den eller skal der laves en anden model? Ligesom det debatteres, hvad DB kan gøre for medlemmerne herunder de kommunale, hvor en håndfuld i det forløbne år har valgt at melde sig ud først og fremmest på grund af økonomien. Vores styrke er, at vi både repræsenterer politikere og fagfolk, og at vi er repræsentative og har de fleste kommuner med. Det skal vi fortsat have, hvis vi også fremover vil spille en aktiv rolle i samfundsudviklingen, fastslog Vagn Ytte Larsen. Uhørt potentiale grib det Formanden kom også med en varm opfordring til årsmødet. Slå et slag for folkebiblioteket som den største kultur- og vidensinstitution i kulturudvalget og i byrådet! På baggrund af egne indtryk fra møder med lokale kommunalpolitikere og andre ildsjæle fandt han, at det er vigtigt. Vagn Ytte Larsen sagde: Vi ved bl.a. fra DBs sommerundersøgelser og foreningens nyeste bogudgivelser, at et godt bibliotek kan være generator for udvikling. Vi skal derfor politisk bedre forstå at udnytte borgernes store tillid til bibliotekerne til at skabe udvikling og sammenhængskraft. Med de mange, mange millioner årlige besøg på bibliotekerne og den eksplosive vækst i borgernes brug af bibliotekernes digitale tilbud, kurser og aktiviteter, må både kommuner og staten se på det kæmpe potentiale, der er for udvikling og vækst i samfundet gennem investering i biblioteket, opfordrede DBs formand deltagerne. Hellen Niegaard, Redaktør Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3 13
KLIP FRA DEBATTEN 2012 Et kvantespring med tudetosset finansieringsmodel hed det om Danmarks Digitale Bibliotek (DDB), den nye nationale biblioteksportal, baseret på frivillig tilslutning, der sammen med fremtidens biblioteksindhold var hovedtemaerne under generalforsamlingens debat torsdag den 29. marts. Stærkt fulgt af kommentarer til nytænkning omkring DB s struktur og foreningsprofil DDB og kulturministeriets netop udsendte rapport med samme navn og undertitlen Fælles løsning til digital formidling for folkebibliotekerne var det helt centrale diskussionspunkt under årsmødets beretningsdebat torsdag eftermiddag i Frederikshavn. Ingen tvivl i sindet hos nogle af talerne: DDB er et kvantespring i forhold til fremtidens biblioteksservice. Det er dog ikke uden knaster. Tudetosset finansiering fandt nogle. Andre at tilslutningsfrivilligheden vil bidrage til et skævvredent Danmark, hvor det som sædvanlig er de økonomisk dårligst stillede kommuners borgere, som måske har mest brug for DDB, der kan se frem til at komme med som de sidste. Opbakning og forbehold DDB-rapporten drejer sig om rammerne for den nye portal, herunder styringen, og om portalens infrastruktur samt bl.a. et fælles indkøbssamarbejde. Alt sammen grundlaget for at kunne give borgerne enklere og bedre adgang til flere e-ressourcer fremover. Alle talere fandt som Steen B. Andersen, socialdemokratisk byrådspolitiker i Aarhus og formand for Danmarks Biblioteksforenings (DB) Digitale udvalg og medlem af DBs Forretningsudvalg, og Henrik Vestergaard, venstrepolitiker, ligeledes Aarhus og medlem af DBs Forretningsudvalg, det klart positivt, at DDB-aftalen mellem staten ved kulturministeriet og KL omsider er kommet i stand. Selv om også mange var enige med formand Vagn Ytte Larsens (A) beretningsord om behov for en bredere styregruppe med de helt centrale interessenter Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekschefforeningen repræsenteret. Altså ikke kun, som der er lagt op til i aftalen, staten og KL. En vurdering som Mogens Vestergaard, formand for Bibliotekschefforeningen og bibliotekschef i Roskilde Kommune, klart støttede: Så man er sikker på, at alle bidrager helhjertet til pro- jektet fra starten, som han sagde. Han fremhævede derudover indkøbssamarbejdet og væsentligheden af at få etableret et DDB-kontor, som også kan tage hånd om hele rettighedsspørgsmålet hurtigst muligt. Han poienterede: Hvordan sikrer vi ellers reelt demokratiet og samfundets grundstof lige adgang til viden i en digital sammenhæng. Financiering og konservativt estimat Jørn Rye Rasmussen, SF-politiker fra Silkeborg Kommune og medlem af DBs Forretningsudvalg betegnede DDB som et kæmpeskridt fremad i forhold til vidensamfundets udvikling. Dog tog han stærkt afstand fra finansieringsmodellen: Det er tudetosset. Vi taler om en digital motorvej, som vil sikre alle borgere adgang til digital viden og service. Det burde kalde på både statslig finansiering vel at mærke nye statslige penge og en national løsningsmodel. Den nuværende model fremmer skævheden kommunerne imellem. Jeg forstår simpelthen ikke KL s rolle i den her beslutning, sagde han. Med DDB-aftalen står vi over for et kvantespring i det moderne biblioteks udvikling, fandt Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg og medlem af DBs Digitale udvalg og Forretningsudvalg. Han betragtede det ganske vist ret så friskt gjort, at springet tages for eksisterende bibliotekspenge og at aktørerne selv skal betale springet modsat kutymen i andre motorvejsprojekter. Jens Thorhauge, områdedirektør i Kulturstyrelsen, takkede formanden og de øvrige talere for en gennemgående positiv holdning til DDB. Han mindede Jørn Rye Rasmussen om, hvad der skete, da bibliotekerne sidste gang fik tilført 100 millioner statskroner som del af øget bloktilskud i forbindelse med Lov om biblioteksvirksomhed fra 2000. Pengene gik ikke til biblioteker, de blev brugt til asfalt og andet. DDB-rapportens 3. model, en fuld 14
DB ÅRSMØDE Steen B. Andersen Henrik Vestergaard Jørn Rye Rasmussen Lars Bornæs Jens Thorhauge Troels Lund Christensen Lis Olsen Hanne Pigonska statslig løsning med betalt deltagelse af alle kommuner, er ganske enkelt ikke realistisk i dag, sagde direktøren. Med hensyn til det økonomiske estimat for kommunernes tilslutningsafgift på ca. 5 kroner pr. borger, som der peges på i den anbefalede model 2, så betegnede Thorhauge det som et meget konservativt estimat: Det er vigtigt, at kommunerne nu kommer med og også engagerer sig aktivt i DDB, for næste skridt skal snart tages, og her handler det om DDB-indholdet. Det er vigtigt med en fortsat dialog, som den her på årsmødet. Derfor hold fast i de positive udmeldinger, opfordrede Jens Thorhauge, der fratræder sit job i styrelsen for at gå på pension med udgangen af april. DB formanden, Vagn Ytte Larsen, var godt tilfreds med de faldne bemærkninger og ikke mindst for Jens Thorhauges kommentar om økonomien: Jeg er glad for, at du siger, der er tale om et konservativt estimat. DBs formand understregede, at biblioteksforeningen er helt parat til en fornuftig dialog og vil i forlængelse heraf støtte projektet og gå aktivt ind i DDB og præge portalens udvikling. Da DDB er nødvendig, og da vi skal i gang nu, så opfordrede Lars Bornæs varmt de mange politikere til: Kræv DDB-tilslutning hjemme i jeres kommuner og giv samtidig bibliotekerne et pusterum ift. budgetreduktioner og besparelser. Bornæs opfordring til landets bibliotekschefer lød: Kom i gang med DDB og lav de nødvendige omprioriteringer. Kun sådan sikrer vi fremtidens biblioteker og borgernes adgang til viden. Noget Troels Lund Christensen, tidligere folketingspolitiker for Venstre og medlem af Slagelse Kommunalbestyrelse, var helt enig i, for så er det heller ikke dyrere. E-bøger og anden digital udvikling Herefter tog Steen B. Andersen fat i andre sider af den digitale udvikling og biblioteksformidling: ereolen.dk. Takket være dette projekt mellem biblioteker og forlag er danskerne nu ved for alvor at få smag for e-bøger. Her har bibliotekerne igen sat den digitale dagsorden og fået de e-bøger, som forlagene ikke kunne få formidlet, succesfuldt introduceret til borgerne. Biblioteket har førertrøjen med hensyn til digitale tjenester og har haft det hele tiden. Biblioteket er med sine 36 årlige millioner besøgende, den offentlige sektors mest produktive virksomhed, fastslog han. DB finder ganske vist downloadprisen for de enkelte titler dyr, men som Steen B. Andersen sagde: Bibliotekerne tager simpelthen têten, når det gælder digital nyudvikling. Vi skal bruge DB til at tale bibliotekerne og deres indsats op i offentligheden og til at punktere gamle myter. Borgerne har ret til viden, også i en digital tidsalder og kontekst. Så enkelt er det i et demokrati. HVAD ER FREMTIDENS BIBLIOTEK? I beretningen rejste formanden spørgsmålet: Forsvinder biblioteket som det fysiske sted i det digitale samfund? Det gør det helt klart ikke. Her var talerne helt enige med formanden i hans vurdering og flere gav i den sammenhæng udtryk for, hvordan fremtidens bibliotek skal være. Nemlig et oplevelsesunivers for alle, sted for læring og personlige kompetencer i alle livets sammenhænge eller som det også blev sagt som sted for empowerment. Lis Olsen, venstrepolitiker fra Frederikssund Kommune, var først på talerstolen og slog et varmt slag for fremtidens bibliotek og fremhævede: Det bliver meget andet end bøger, og jeg efterlyser en debat om det, vi putter ind i det nye bibliotek. Selv fremhævede hun Frederikshavns nabokommune, Hjørrings hovedbibliotek i indkøbscentret Metropolen, som et meget spændende eksempel fra de senere år. Dette biblioteks fantastiske formidlingsunivers og enestående, centrale placering var efter hendes opfattelse et godt eksempel til efterfølgelse, og centerplaceringen gjorde biblioteket med dets café til et attraktivt mødested, hvor både unge og ældre flokkedes. Hanne Pigonska, medlem af Odsherred Kommunalbestyrelse og DBs 1. næstformand, var i sin vision for biblioteket meget inspireret af demokratiforsker Johannes Andersens åbningsoplæg, som hun fandt ramte lige ned i hjertekulen. Det handler om bibliotekernes rolle i forhold til demokratiudvikling, men også om borgerne, om empowerment og læring, og det er præcis dét, vi arbejder med i Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3 15
DB ÅRSMØDE Pernille Drost Mogens Vestergaard Liselotte Hillestrøm Hanne Marie Knudsen DB under virksomhedsplanens tre nye indsatsområder, understregede Pigonska. Har I ikke læring på biblioteksdagsordenen i kommunerne i dag, så tag indsatsområdet med hjem og sæt det på nu, opfordrede hun politikere, biblioteks- og forvaltningsfolk. Formanden, Vagn Ytte Larsen, var overbevist om, at Tænketanken det store projekt om fremtidens bibliotek i DBregi vil arbejde med disse vinkler. Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet, var også på talerstolen som organisationsmedlem af Danmarks Biblioteksforening, som hun understregede. Drost takkede for formandens beretning og opfordrede især DB til at flytte den megen fokus på Borgerservice, DDB og digitale løsninger og i stedet netop tænke i læring. Hun sagde: Husk at fremme læring, kultur og viden. Tænk i langt højere grad bibliotekerne og skolerne sammen i kommunerne! I tråd med konceptet Den nye Nordiske skole, et initiativ, som børne- og undervisningsminister Christine Antorini (A) har iværksat. Det skal styrke sammenhængen mellem dagtilbud, skoler og ungdomstilbud. Noget formanden lovede at se på, dog med lidt skepsis i forhold til øget samarbejde lokalt. Vagn Ytte Larsen sagde: Skulle biblioteker og skoler gå aktivt sammen på landsplan, så ville det kræve, at du Pernille, som formand for Bibliotekarforbundet, først skal have fat i og tale med bibliotekernes medarbejdere. NYT OG STÆRKERE DB - BIBLIOTEKERNE SKAL TALES OP Et par andre samarbejdspartnere på talerstolen takkede varmt for samarbejdet med DB. Bibliotekschefforeningens formand, Mogens Vestergaard, takkede bl.a. for DBs indsats i Biblioteksparaplyen, som han p.t. også er formand for. Liselotte Hillestrøm (A), formand for Kommunernes Skolebiblioteksforening (KSBF) og medlem af Hedensted Kommmunalbestyrelse, takkede for det gode administrative samarbejde med DB og så frem til en mulig udvidelse. De to foreningers formandskaber er p.t. i gang med at drøfte emnet. Og hun spurgte med et stort smil: Hvad med at tænke i én forening? Jørn Rye-Rasmussen, Silkeborg, fandt ikke en egentlig sammenlægning mellem DB og KSBF oplagt, og han opfordrede til, at der også bliver set på andre samarbejdspartnere og foreninger. Fem kommuner har i 2011 meldt sig ud af Danmarks Biblioteksforening på grund af økonomien, så DB i dag har 83 kommuner som medlemmer. Een kommune har meldt sig ind. Denne udvikling fik Henrik Vestergaard (V), Aarhus, på banen med et par opfordringer. Først til landets bibliotekschefer: Fedt ikke med medlemskabet og støt ikke kommuneudmelding af Danmarks Biblioteksforening. Tænk jer om. For DB er stedet for den politiske debat, I har stærkt brug for til at udvikle og drive bibliotekerne. Til sine politiske kolleger sagde han: Sæt mere turbo på biblioteksudviklingen. I skal udfordre vanetænkning i biblioteksvæsenet, og bruge DB til at gøre det!. Hans byrådskollega i Aarhus, Steen B. Andersen (A), fandt, at der var brug for DB til at tale bibliotekernes sag, men i en stærkere udgave: DB selv skal derfor nu kaste sit gamle, lidt støvede image af sig, nytænke omkring sin struktur og fremstå i en mere moderne udgave. Han blev sekunderet af DBs 2. næstformand og publikumschef ved Aalborg Bibliotekerne, Kirsten Boelt. Hun efterlyste bl.a. debat om, hvordan foreningen kan inddrage yngre politikere og fagfolk. Danmarks Biblioteksforenings medlemmer er aktive, men vi vil gerne have, at foreningens holdninger, image og gennemslagskraft i kommunerne styrkes. Formanden, Vagn Ytte Larsen (A), var ikke så bekymret: Faldet er ikke dramatisk, men vi ser på det og overvejer at nedsætte kontingentet med ca. 10% næste år, ligesom vi jo er i fuld gang med at forny og styrke DB-strukturen. Om den proces fortalte Hanne-Marie Knudsen, Knudsen Syd (KS). Hun sagde som DBmedlem, bl.a.: Vi skal bruge vores organisation til at tale bibliotekerne op. Vi har tradition for at gøre det i nationale sammenhænge, men skal også bruge DB til at gøre det lokalt! Jeg må sige til Pernille Drost, at du er ude af trit med virkeligheden. Dels er bibliotekerne i stor stil engageret i læring f.eks. omkring it. Dels er 2/3 dele af landets biblioteker på forskellig vis i dag engagerede i Borgerservicebetjening, og det giver god mening for borgerne, siger en analyse, som DB, SDU og KS har lavet. Bibliotekerne skal kort sagt i langt højere grad end nu være en strategisk partner for kommunen. Der er rationaler i det. Lise Hækkerup, socialdemokratisk kommunalpolitiker i Frederiksberg Kommune og biblioteksmedarbejder i København, fulgte lige efter i talerrækken og mente nok, at Pernille Drost havde fod på biblioteksudviklingen. Hækkerup mindede om, at man har været over 100 år om at skabe de biblioteker, som står i dag, og at man skal tage vare på dem men samtidig selvfølgelig evne at forandre sig selv. Et helt andet budskab havde imidlertid fået hende på talerstolen. Til både biblioteksfolk og politikere vil jeg gerne sige: det er en stor udfordring for os alle at få uddannet de unge. Mærkværdigvis er, fortalte hun, Frederiksberg den kommune, der er tredje dårligst til at få unge til at uddanne sig. Denne opgave skal løftes i fællesskab og støttes af DB, lød det fra Lise Hækkerup. Hvilket DBs 1. næstformand Hanne Pigonska (V), var helt enig i. Bibliotekerne skal fungere som kommunernes strategiske samarbejdspartnere også på skoleområdet, og her er min personlige opfordring: bibliotekerne skal byde op til dans!. Troels Lund Christensen (V), medlem af Slagelse Byråd, var sidste taler, og han tilsluttede sig formandens beretning og forslaget om at tale bibliotekernes sag i kommunerne. Lad os få biblioteket på byrådsdagsordenen. Han spurgte politikerne i salen: Hvor længe siden er det ikke, vi har haft det, selv om biblioteket udgør 2/3 dele af kulturbudgettet? Han fortsatte: Vi skal 16
FRA DEBATTEN GLADSAXE OG FLENSBORG KOMMUNER VANDT IFLA 2012-GEBYR! De to kommuner kan nu sende henholdsvis en yngre politiker og biblioteksmedarbejder til Helsinki Lise Hækkerup bruge biblioteket aktivt til at imødekomme de mange samfundsudfordringer, vi står over for bl.a. omkring den offentlige digitaliseringsstrategi, borgerservice med videre. Vi skal bruge biblioteket som lokal driver i hele den proces. Og så skal vi bruge det som samlingssted og som identitetsskabende faktor. Lad også biblioteket udvikle sig til at være det lokale fristed. Og gør I det allerede, så gør det endnu mere ved f.eks. at åbne op for borgerne på nye måder. Biblioteket skal være med til at fylde tomrummet ud i kommuner og byer, og skal gøre det som det aktive mødested, præciserede han. Vagn Ytte Larsen var enig med Troels Lund Christensens vurdering af biblioteket som samlingssted og lokalt fristed. Han fandt det i den sammenhæng vigtigt, at bibliotekerne griber ud efter alle og skaber kontakt, også til de såkaldt bibliotekssvage. Hvordan motiveres unge og yngre generationer i forhold til selv at deltage i og bidrage til biblioteksudviklingen? Spørgsmålet er afgørende for den fremtidige bibliotekskvalitet og diskuteres ikke bare jævnligt i nationale biblioteksorganisationer herhjemme, men også i diverse biblioteksfora rundt omkring i verden. DBs forretningsudvalg ønsker at skubbe på de kommunale medlemmers unge og havde derfor vedtaget at udlodde to konferencegebyrer værdi 400 EURO til den internationale biblioteksforening IFLAs store informations- og bibliotekskongres i Helsinki i Finland. Alle interesserede, repræsentanter for medlemskommuner, kunne under årsmødet putte et visitkort i en stor bowle. Det gjorde stort set alle, og de heldige kommuner blev udtrukket fredag ved årsmødet afslutning. KUN TO STEMTE FOR VEDTÆGTSÆNDRING Mona Madsen, personligt medlem af DB og bibliotekschef i Solrød, der for et årstid siden meldte sig ud af DB som kommunemedlem, havde fremsat årsmødets eneste forslag. Et forslag til vedtægtsændringer gående ud på, at udmeldelse af biblioteksforeningen skal ske med to måneders varsel, til og ikke som nu med tre måneders varsel til udgangen af et år, dvs. til en 1. januar. Så man kan nå at melde sig ud efter en eventuel besparelsesvedtagelse i forbindelse med kommunernes budgetvedtagelse i oktober. Punktet rejste ingen kommentarer ud over fra Kirsten Boelt, DBs 2. næstformand, der på vegne af foreningens Forretningsudvalg foreslog at stemme imod af to grunde. Dels fremhævede hun baggrunden for vedtægternes nuværende tre måneders varsel som beror på administrative hensyn i forhold til eventuelle afledte kontraktlige konsekvenser og opsigelser o.l. i DBs sekretariat. Dels er et kommunemedlemskab af Danmarks Biblioteksforening en politisk beslutning, som, understregede hun, i givet fald ville være blevet diskuteret tidligere end 1. oktober og under budgetforhandlingerne. Forslaget blev afgjort ved håndsoprækning, og et markant stort flertal af forsamlingen valgte at følge Forretningsudvalgets indstilling, mens to stemte for Mona Madsens forslag. Forslaget faldt dermed. /HN Kirsten Boelt Efter et veloverstået årsmøde ventede 425 rejseklare sandwich på deltagerne!
I Gentofte Kommune arbejdes der professionelt med frivillige. Bl.a. har man udarbejdet en guide til formålet. Skal velfærdssamfundet på sigt opretholdes, skal kommunen i højere grad invitere borgere og virksomheder indenfor, og man skal væk fra ensidig forestilling om kommunen som en leverandør og frem til en opfattelse som hinandens medspillere. Lone Gladbo, kulturdirektør og tillige frivillig-ansvarlig for alle kommunens forvaltninger, fortæller om de lokale erfaringer især fra kulturområdet. Lone Gladbo KRISESYMPTOM ELL Frivillige og kulturen - Gentofte-modellen Der er flere væsentlige og aktuelle årsager til, at man i Gentofte samarbejder med frivillige. Frivillige giver et andet perspektiv og er dermed med til at udvikle kommunens service, de frivillige giver andre og nye sociale kontakter, det at arbejde som frivillig har en stor værdi for den frivillige borger, og endelig giver det borgerne en bedre service, end den kommunale institution kan levere kun med ansatte. Som kulturdirektør Lone Gladbo siger: På sigt har vi en knaphedsøkonomi og også et rekrutteringsproblem til de varme hænder, så hvis vi ønsker at bevare det velfærdssamfund, som vi kender i dag, vil vi være nødt til at inkludere medborgerne i løsningen. Danmarks Biblioteker spurgte Lone Gladbo: Hvordan definerer I frivillige i Gentofte Kommune? Vi har valgt at definere frivillige, som borgere der deltager aktivt i løsning af opgaver, hvor de ikke har noget i klemme. Borgere, som eksempelvis hjælper med at reparere legepladsen på barnets daginstitution eller pårørende, som er med til at arrangere julefest for de ældre på plejehjemmet, opfatter vi som en del af medborgerskabet, fortæller hun. Gentofte Kommune arbejder også meget målbevidst med begrebet aktivt medborgerskab og formulerer de to begrebers forskellighed på følgende måde: Du er frivillig, når du ulønnet gør noget for andre, som du ikke har nogen nære relationer til. Medborgerskab er et mere overordnet begreb, som bygger på, at borgeren tager ansvar for sig selv, sine nærmeste og dem, der har større behov for hjælp end én selv. Hvilke typer af opgaver? Som eksempler på konkrete samarbejdsområder nævner Lone Gladbo tre felter. På biblioteksområdet kan frivillige, ifølge hende, hjælpe borgerne til at blive selvbetjente i det digitale samfund. Bibliotekets ansatte kan fortsat arrangere kurser i søgninger i databaser, introducere e-bogs læsere m.m., og frivillige borgere kan i en mere uformel Netcafé hjælpe medborgere i en 1:1 situation med at oprette en mailadresse, vedhæfte en fil og sende et digitalt billede. På museumsområdet kan frivillige hjælpe med alt det praktiske f.eks. passe butikken og caféen, hjælpe med til arrangementer og afløse kustoderne. Og endelig kan forældrene på de kulturelle skoler hjælpe med arrangementer, sy kostumer, lave teaterkulisser, sælge billetter, kaffe og kage m.m. Naturlig udvikling Udviklingen i samarbejdet med frivillige er i Gentofte som mange andre steder stærkt stigende. Lidt paradoksalt kan man sige, at frivillige fungerer godt i de kulturelle og kommunale sammenhænge, når rammerne omkring dem er skabt ud fra en professionel tilgang til begrebet. Kommunens direktion satte for et år siden frivillige og medborgerskab på dagsordenen. Siden er der oprettet en guide med spørgsmål og svar (om f.eks. forsikringer, børneattester, kan frivillige afskediges m.m.), oplyser Lone Gladbo og fortsætter: Alle ledere har i netværk på tværs af opgaveområderne drøftet frivillige, HovedMedudvalget har arbejdet med frivillige og sendt en opfordring til alle arbejdspladser om at tale om, hvordan de udvikler samarbejdet med frivillige m.m. At integrere frivillige i opgaveløsningen er ikke en revolution, men en evolution. Det er meget vigtigt, at ledere og medarbejdere på den enkelte institution drøfter, om frivillige er en god idé. Og i bekræftende fald, hvordan samarbejdet skal fungere. Også brugerbestyrelser, forældrebestyrelser og pårørendebestyrelser skal inddrages i drøftelserne, lyder det fra kulturdirektøren. Tænker man andre steder på at etablere samarbejde med frivillige, så er Lone Gladbos fem væsentligste råd: 18
FRIVILLIGE GUIDEN Gentofte Kommune har udarbejdet Frivillig Guide, der er tænkt og bruges som et aktivt arbejdsredskab for de enkelte institutioner. Her er gode råd om straffeattester, efterløn, forslag til et frivillighedsbrev (en slags tjekliste), Hvordan kommer vi godt i gang, hvordan fastholder vi frivillige m.m. Guiden er suppleret med gode historier fra forskellige institutioner. www.centralbibliotek.dk/sites/ default/files/guide_-_kom_godt_ igang_med_frivillige.pdf 1. Sæt frivillige på dagsordenen og diskutér fordele og ulemper for jer. 2. Hvis I ønsker at invitere frivillige inden for så drøft, hvordan I ønsker samarbejdet skal fungere. Husk også at overveje situationen set fra den frivilliges side. 3. Invitér frivillige til et uforpligtende informationsmøde og organisér jer med en kontaktperson (som ikke er leder eller TR) til de frivillige. 4. Hold fokus på, hvad der motiverer de frivillige. 5. Vær åben over for den inspiration, som frivillige kan give til et andet syn på jeres rutiner og en skærpet forståelse af fagligheden. Krisesympton eller det modsatte? Skal stigningen alene ses som del af en stram kommunal økonomi eller spiller andre faktorer ind? Svaret er både og ifølge Lone Gladbo: Hvis vi på sigt skal opretholde det velfærdssamfund, som vi kender i dag, skal vi i kommunerne i højere grad invitere borgere og virksomheder indenfor, men der er også en anden årsag til, at vi skal arbejde med et inkluderende medborgerskab. Kulturministeren nævnte i sin tale til bibliotekslederne i november på styrelsens årlige møde, at vi i Danmark har en empatikrise. Altså at vi ikke Frivillige hjælper Gentofte-borgere med ITlæring og spørgsmål i bibliotekets Netcafé. ER STYRKET EMPATI længere har empati for naboen eller grækerne. I den offentlige sektor har det været rigtigt moderne i mange år at måle og veje alting, og denne cost-benefit tankegang har medført, at borgerne over en årrække har ændret opfattelse af relationen mellem dem og kommunen til i højere grad at være et kunde-leverandørforhold, siger Lone Gladbo og fortsætter: Det er denne relation, vi skal have ændret til at være mere empatisk både over for naboen, de andre elever i klassen og hjemmehjælperens arbejdsvilkår. Lidt populært sagt: Det handler ikke om dig, men det begynder med dig. Der er også problemer, som vi i det offentlige ikke kan løse selv, fordi vi er en del af systemet. F.eks. som mentorer for unge, som har mistet tilliden til det offentlige. Eller der er opgaver, som vi ikke vil prioritere skattekroner til som f.eks. at besøge beboere med alzheimers på plejehjem med reminiscens-kufferter, der indeholder fotos, sange, bøger om gamle dage og andet, der er godt til at kommunikere med. Her er der masser af spillerum for lokale frivillige. Hellen Niegaard Fotos: Gentofte Bibliotekerne FOR ELLER IMOD FRIVILLIGE Debatten omkring inddragelse af frivillige i kommunalt regi har vakt nogen debat i bibliotekskredse, også her i Danmarks Biblioteker. Hvor Danmarks Biblioteksforenings formand, Vagn Ytte Larsen (A), Odsherred Kommune, generelt har givet udtryk for, at han ser medinddragelse af borgere og frivillige som en positiv ting, så har Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost, udtrykt en vis skepsis over for det i BF s arbejde for at beskytte sine medlemmer mod konkurrence fra gratis arbejdskraft. Lokalt i Gentofte Bibliotekerne og blandt de fællestillidsmænd fra andre organisationer, som Lone Gladbo i øvrigt arbejder tæt sammen med, har hun mødt en langt mere åben holdning til frivillige. Kulturdirektøren fortæller: At invitere frivillige inden for er en længerevarende proces, som handler om en kulturforandring, hvor der skal flyttes grænser. En række undersøgelser viser en entydig sammenhæng mellem, hvor positivt man ser på frivillige, og hvor stor erfaring man har med at samarbejde med frivillige. Jeg tror også, BF på sigt vil ændre sine signaler. En naturlig refleksion for den enkelte fastansatte medarbejder er, hvilken betydning har det for mine arbejdsvilkår. Netop derfor er det så vigtigt, at den enkelte arbejdsplads drøfter muligheder og udfordringer ved at invitere frivillige ind, præciserer Lone Gladbo afslutningsvis. Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 3 19