Ny krise i Berlin. DDR opfører

Ny krise i Berlin. DDR opfører Muren Problemerne omkring DDR og det delte Berlin kom til at dominere forholdet mellem Vesten og Sovjetunionen i årene 1958 til 1961. Sovjetunionen og DDR ønskede, at vestmagterne skulle anerkende DDR, og at de forlod Vestberlin. DDR s leder Walter Ulbricht ville have sat en stopper for flugten fra DDR via Vestberlin. Modsætningerne omkring Berlin forårsagede en krise i forholdet mellem Øst og Vest. Hidtil har man antaget, at Sovjetunionen tog initiativet til at opføre Berlinmuren. Men nyt arkivmateriale viser, at Khrustsjov længe var meget betænkelig ved at spærre sektorgrænsen i Berlin. Han formanede Walter Ulbricht til at udvise tålmodighed. Ulbricht tog initiativet i forhold til problemerne omkring Berlin i langt højere grad, end vi har troet. Krisen kulminerede med DDR s afspærring af sektorgrænsen i 1961. Berlinmuren blev opført. Samtidig satsede Sovjetunionen på at indhente USA militært, økonomisk og socialt. I samtiden mente man, at Sovjetunionen havde en slagkraftig styrke af atomvåben, som kunne nå USA. Men vi ved nu, at russerne haltede langt efter amerikanerne i udviklingen af atomvåben. Forholdet mellem Sovjetunionen og Kina blev stadigt dårligere. Til gengæld forsøgte russerne at få indflydelse i den 3. verden. Khrustsjov fremsætter ultimatum I efteråret 1958 fremsatte den sovjetiske partisekretær Khrustsjov et ultimatum til vestmagterne: De skulle gå ind på at gøre Vestberlin til en demilitariseret fristad. Ellers ville Sovjetunionen på egen hånd afslutte en fredstraktat med DDR, og DDR ville overtage kontrollen med adgangsvejene til Vestberlin. Ny krise i Berlin. DDR opfører Muren 63

En sådan fredstraktat ville betyde en ende på Potsdam-aftalerne fra 1945. Den ville indebære, at en stat, som vestmagterne ikke anerkendte, DDR, skulle administrere adgangsvejene til Vestberlin. Eller også skulle vestmagterne trække deres tropper ud af et demilitariseret Vestberlin, mens store sovjetiske og østtyske troppestyrker blev tilbage omkring byen. Så den amerikanske præsident Eisenhower afslog straks de sovjetiske krav. Khrustsjov indledte en ny krise mellem Sovjetunionen og vestmagterne, da han fremsatte sit ultimatum. Khrustsjov ønskede, at DDR s eksistens skulle sikres. For DDR døjede med en dårligt fungerende økonomi, som slet ikke kunne matche det vesttyske Wirtschaftswunder. Man var endda afhængig af en betydelig uofficiel samhandel med Vesttyskland. Dertil kom, at stadig flere flygtede fra DDR. Det østtyske regime kollektiviserede landbruget i slutningen af 1950 erne, og mange tidligere selvstændige landmænd valgte at forlade landet. Også et stort antal højtuddannede tog til Vesten. En ting var den politiske undertrykkelse. Men de kunne opnå betydeligt højere lønninger i Vesttyskland. Østtysk ønske: Stop for flygtningestrøm Man har troet, at DDR s holdninger til Berlin-spørgsmålet stort set var bestemt af Sovjetunionen. Men dokumenter fra åbnede russiske og østtyske arkiver afslører, at den østtyske leder Walter Ulbricht og Khrustsjov i lang tid var uenige. Ulbricht ville have lukket sektorgrænsen mellem Øst- og Vestberlin. Khrustsjov løftede advarende pegefingeren: En afspærring af sektorgrænsen var et brud på sejrsmagternes aftaler om Berlin og kunne føre til en alvorlig konfrontation med Vesten. En bedre løsning var en anerkendelse af DDR og en ophævelse af Berlins firemagtsstatus, mente Khrustsjov. Sovjetunionen satser på atomvåben Der er nu kommet ny viden frem om Khrustsjovs overvejelser i slutningen af 1950 erne: Khrustsjov kunne ikke opfylde sit løfte om flere forbrugsvarer til befolkningen. Men Sovjetunionen havde i de sidste år sat forsvarsbudgettet kraftigt i vejret. Hvis han kunne tvinge vestmagterne til forhandlingsbordet ved at vise styrke, når det drejede sig om Berlin, så ville Khrustsjov vise sit folk, at midlerne til militæret var givet fornuftigt ud. Det har også vist sig, at man i Vesten vildt overdrev diverse skøn over antallet af sovjetiske atomvåben. Sovjetunionen havde kun ganske få interkontinentale missiler, der kunne nå USA. Når 64 Ny krise i Berlin. DDR opfører Muren

Opsendelsen af Sputnik i oktober 1957 var en gigantisk propagandasejr for Sovjetunionen. Khrustsjov har på denne sovjetiske tegning ligefrem overtaget jordkloden. Allerede den 3. november 1957 sendte russerne den næste satellit Sputnik 2 op med det første levende væsen i rummet, hunden Laika. Hunden overlevede dog ikke rumrejsen. Khrustsjov lagde op til en konfrontation med Vesten, måtte han bluffe sig igennem. Det passede her Khrustsjov fint, at Sovjetunionen i 1957 sendte Jordens første ubemandede rumsonde Sputnik i kredsløb om Jorden. Sputnik imponerede og chokerede den vestlige offentlighed. USA s præsident Eisenhower mente, at den sovjetiske udvikling af atomvåben ville gøre en konventionel krig mellem de to supermagter umulig. Enhver krig mellem de to ville udvikle sig til en total atomkrig uden vindere. Derfor udgjorde atomvåbnene en garanti mod krig mellem supermagterne. Men af hensyn til sammenholdet i NATO måtte der ingen tvivl være om USA s vilje til at forsvare Vestberlin. Eisenhower nægtede at lade amerikanske styrker kontrollere af DDR-styrker ved udfaldsvejene fra Vestberlin, da DDR forsøgte at indføre en sådan kontrol i efteråret 1958. Han fik NATO til at bakke op om en eventuel militær aktion i Berlin. Khrustsjov opbløder ultimatum Khrustsjov modererede snart sin holdning: Vestmagterne kunne beholde deres tropper i Vestberlin men DDR skulle anerkendes og måtte kontrollere adgangsvejene til byen. Eisenhower ville undgå krig. På et topmøde i USA i september 1959 blev de to statsledere enige om en meget blød formulering: Berlin skulle ikke være permanent besat. Det havde jo heller aldrig været meningen. Sovjetunionen skulle nu økonomisk og socialt indhente amerikanerne, mente Khrustsjov. Men den kolde krigs omkostninger slugte en stor del af det sovjetiske statsbudget, og han håbede på at få massive aftaler om nedrustning igennem. Eisenhower vidste, at Sovjetunionen umuligt kunne forbedre sin økonomi, så længe landet var fanget i våbenkapløbet med USA. I den amerikanske offentlighed herskede der dog frygt for Sovjetunionen, og CIA s efterretninger overdrev voldsomt de sovjetiske atomvåbens slagkraft. Problemer mellem Sovjetunionen og Kina Det kinesisk-sovjetiske forhold blev i slutningen af 1950 erne anspændt. Kinas leder Mao Zedong kritiserede bl.a. Khrustsjovs nedrustningsforslag og hans vilje til at indgå et kompromis om Berlin. Khrustsjov vægrede sig ved at sælge A-våben til Kina. Han var bange for, at Kinas krigeriske retorik ville føre til en uoverskuelig konfrontation med Vesten. Det gjorde ham endnu mere nervøs, at Ny krise i Berlin. DDR opfører Muren 65

De kinesiske kommunister anså officielt arbejdere, bønder og soldater for at være samfundets bærende klasser. Her hylder de Kinas leder Mao Zedong. Persondyrkelsen af Mao tiltog i styrke fra slutningen af 1950 erne, og de sovjetiske ledere som selv havde gjort op med persondyrkelsen af Stalin - lagde klart afstand til dette træk ved den kinesiske kommunisme. Mao to gange lod sit artilleri bombardere øerne Jinmen og Matsu, som var besat af tropper fra Taiwan. Nyt kildemateriale viser, at Mao ville udfordre USA i Stillehavsområdet, og han ville gøre det vanskeligere for Khrustsjov at forbedre forholdet til USA. Mao iværksatte i 1958 en gigantisk omstrukturering af det kinesiske samfund, Det Store Spring Fremad, hvor landbruget blev kollektiviseret i folkekommuner med op til 20-30.000 mennesker. Ved at angribe Taiwans styrker håbede han at øge mobiliseringen blandt kineserne omkring Det Store Spring Fremad. Men omlægningen af landbruget var dårligt organiseret og endte i en katastrofal hungersnød. Nye oplysninger fra kinesiske arkiver viser, at mindst 45 mill. mennesker omkom. Sovjetunionen og den 3. verden. Cuba Khrustsjov ville vise Sovjetunionens vilje til at støtte befrielsesbevægelser i Afrika, Asien og Latinamerika. Da belgierne forlod Congo i 1960, blev der borgerkrig i landet. Sovjetunionen gav støtte til Patrice Lumumba, der ville gøre Congo alliancefrit i forhold til Vesten. Pro-vestlige kræfter myrdede dog Lumumba. 66 Ny krise i Berlin. DDR opfører Muren

I Laos var der i 1961 borgerkrig mellem en vestligt orienteret militærregering på den ene side og neutralister og kommunister på den anden side. Sovjetunionen skabte sammen med USA et kompromis, som for en tid afsluttede borgerkrigen. På Cuba fik Sovjetunionen en varig indflydelse. Her fordrev en oprørsbevægelse under Fidel Castro i 1959 diktatoren Batista. I løbet af 1959 kom amerikanerne frem til, at de ikke kunne stole på Castro, og at de måtte gøre det af med hans regime. I 1960 nationaliserede Castro de amerikanske firmaer, som dominerede Cubas erhvervsliv. Det gjaldt bl.a. United Fruit Company, som havde store sukkerplantager på øen. USA indførte som svar en embargo på handel med Cuba. Sovjetunionen erstattede villigt tabet ved at købe cubansk sukker og forsyne landet med våben. Den cubanske revolution udviklede sig hurtigt i socialistisk retning. Regimet eksproprierede de store godser, som havde domineret øens landbrug, og indførte et gratis sundheds- og uddannelsessystem, som var et særsyn i Latinamerika. Samtidig havde ytringsfriheden trange kår, og i fængslerne sad et stort antal politiske fanger. Flere hundrede tusinde cubanere, de fleste fra middelklassen, valgte at emigrere til USA, hvor de blev kaldt eksilcubanere. Mange drømte om at vende tilbage og vælte Castro-regimet. Igen Berlinkrise: DDR tager initiativet Den 1. maj 1960 skød sovjetisk luftforsvar et amerikansk spionfly et U2-fly ned. Piloten Gary Powers blev taget til fange og fremvist på en pressekonference. Forholdet mellem supermagterne blev igen forværret. Imens tårnede problemerne sig op om Berlin. I 1960 forlod næsten 200.000 mennesker DDR langt de fleste via Vestberlin. Et af Walter Ulbrichts hovedmål var derfor stadig en fredstraktat, som ville give østtyskerne kontrollen med adgangsvejene til Vestberlin, så de kunne forhindre flygtninge fra DDR i at komme til Vesttyskland. Men en fredstraktat med Sovjetunionen ville lægge op til en konfrontation med vestmagterne, og Vesten ville muligvis indføre en økonomisk blokade af DDR. Det havde landet dårligt råd til. Nyligt fundne dokumenter viser, at Khrustsjov igen gjorde det klart for Ulbricht, at han måtte være tålmodig: Berlin spørgsmålet måtte man løse sammen med de vestlige besættelsesmagter. Ny krise i Berlin. DDR opfører Muren 67

Hård sovjetisk kurs. Kapløb i rummet I april 1961 havde USA s prestige lidt et knæk, da en amerikansk støttet invasion af Cuba den såkaldte Svinebugt-invasion mislykkedes. Derefter erklærede Fidel Castro, at Cuba hørte hjemme i den socialistiske lejr. Sovjetunionen fik samtidig en propagandasejr: I april sendte russerne kosmonauten Jurij Gagarin ud på den første bemandede rumfærd om Jorden. Gagarins rumfærd afstedkom i 1960 erne et fredeligt, men kostbart kapløb i rummet mellem supermagterne. USA s nye præsident John F. Kennedy lovede, at USA inden 1970 ville landsætte den første mand på månen. Det løfte opfyldte amerikanerne i 1969. Khrustsjov fremsatte i juni 1961 et nyt ultimatum: Hvis der ikke inden 6 måneder var skabt en løsning på Berlin-spørgsmålet, ville Sovjetunionen afslutte en fredstraktat med DDR. Berlinmuren 25. juli 1961 holdt præsident Kennedy en tv-tale. Han sagde, at Vestberlins frihed ville blive forsvaret med alle midler. Vi ved i dag, at Khrustsjov bed mærke i, at Kennedy ikke nævnte noget om Østberlin. Det ændrede Khrustsjovs holdning. Få dage senere gav han Ulbricht lov til at lukke sektorgrænsen. Tidligt om morgenen den 13. august 1961 spærrede østtyske politistyrker uden varsel zonegrænsen i Berlin med pigtråd. Hidtil havde godt 50.000 østberlinere de såkaldte Grenzgänger haft Østtyske grænsevagter stod kampklare over for chokerede og vrede vestberlinere, da DDR spærrede sektorgrænsen i Berlin om morgenen den 13. august 1961. 68 Ny krise i Berlin. DDR opfører Muren

arbejde i Vestberlin. Eller østberlinerne havde blot besøgt den vestlige del af deres by. Nu stod de over for skarpt bevæbnet politi ved grænseovergangene. Få dage senere begyndte østtyskerne at bygge en betonmur. Bag Muren anlagde man en over 100 m bred spærrezone af pigtrådsspærringer og minefelter. I de næste ti år var berlinerne afskåret fra kontakt med slægtninge og venner på den anden side af Muren. Den 15. juni 1961 forsikrede den østtyske leder Walter Ulbricht på en pressekonference, at alle rygter om, at DDR ville opføre en mur i Berlin, var grebet ud af luften. Men præcis denne udtalelse satte ekstra gang i flygtningestrømmen fra DDR. Indtil da havde ingen jo talt åbent om en mur! 30.000 flygtede over sektorgrænsen i Berlin i juli 1961. Krisen skærpes parterne søger en udvej Kennedy protesterede mod bygningen af Muren. Men han kunne ikke gøre ret meget andet. Som en af hans rådgivere sagde, så var Muren ulovlig, umoralsk og umenneskelig, men ikke en grund til krig. Muren kunne endda mindske spændingen omkring Berlin, fordi den stoppede flygtningestrømmen fra DDR. Vigtigst for Kennedy var det at vise alvoren i USA s engagement i Vestberlin. I de følgende uger voksede spændingen mellem USA og Sovjetunionen. USA turde ikke helt udelukke, at Murens opførelse kunne være led i en ny plan for at drive Vestmagterne ud af Berlin. Nyligt fundne dokumenter viser, at det amerikanske forsvarsministerium forberedte planer for et præventivt first-strike angreb med atomvåben for det tilfælde, at faren for et sovjetisk angreb syntes overhængende. Kennedy fulgte nøje denne planlægning. DDR provokerer DDR s Walter Ulbricht provokerede på egen hånd amerikanerne: De fire sejrsmagters diplomater og militære ansatte havde fri adgang til alle dele af byen. Men den 22. oktober stoppede østtyske grænsevagter et amerikansk diplomatpar ved Checkpoint Charlie. Derefter sendte amerikanerne flere gange diplomatbiler med væbnet eskorte ind i Østberlin. Dette provokerede de sovjetiske tropper, så de den 27. oktober lod tanks gå i stilling over for Checkpoint Charlie. Da amerikanske tanks kom til stede, stod de to supermagters styrker kampklare få meter fra hinanden. Kennedy fik ad diskrete kanaler sendt det budskab til Khrustsjov, at der nu burde være mest mulig ro om Berlin. Khrustsjov trak sine tanks tilbage fra Checkpoint Charlie. Efter konfrontationen ved Checkpoint Charlie stilnede Berlinkrisen af. Khrustsjov fastholdt sine krav fra Wien-topmødet, men uden at opstille noget nyt ultimatum. DDR s ledelse fik grund til at glæde sig over Muren: Da den kvalificerede arbejdskraft nu måtte blive i landet, oplevede DDR økonomisk vækst i de næste par år. Og for USA syntes situationen omkring Berlin mere stabil, nu hvor det var mindre vigtigt for Sovjetunionen at ændre byens status. Ny krise i Berlin. DDR opfører Muren 69

Prisen betalte DDR s befolkning: Østtyskerne var i 28 år afskåret fra at besøge Vesten og deres venner og slægtninge i Vesttyskland undtagen i helt særlige ærinder. Og ifølge et skøn blev mindst 136 dræbt under forsøg på at krydse Muren. Dansk nej til placering af atomvåben Grønland undtaget Selv familiemedlemmer blev skilt fra hinanden, da DDR i august 1961 opførte Berlinmuren. I begyndelsen skilte kun få meter afspærring Vestberlin fra Østberlin. Men i de følgende år opbyggede DDR et omkring 100 meter bredt ingenmandsland med minefelter og pigtråd bag selve Muren. Hele Berlinmuren omkring Vestberlin var ca. 140 km lang. DDR s grænsevagter havde ordre til at skyde, hvis nogen forsøgte at komme gennem ingenmandsland. NATO s øverstkommanderende regnede i 1950 erne med, at man først ville kunne standse Østblokkens styrker ved Rhinen. Den danske forsvarsledelse var også usikker på, om USA ville risikere en atomkrig for Danmarks skyld, hvis Sovjetunionen foretog et begrænset angreb på dansk område. Derfor var bevarelse af freden det første bud for de danske regeringer. Man ville undgå at provokere Sovjetunionen. I 1957 tilbød NATO at udstationere Matador-missiler i Danmark. De kunne nå mål i den vestlige del af Sovjetunionen. De sovjetiske ledere protesterede vredt. Principielt afslog Danmark at tage mod disse og andre langtrækkende NATO-raketter. Trekantregeringen, som bestod af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Retsforbundet, slog i 1957 fast, at Danmark ikke skulle have atomvåben. Dels ville man ikke provokere Sovjetunionen. Dels var modstanden mod A-våben udbredt i offentligheden, ikke mindst hos det Radikale Venstre. USA havde under 2. verdenskrig overtaget forsvaret af Grønland. Amerikanerne anlagde baser på øen, og under den kolde krig fik Grønland en central strategisk rolle i USA s og NATO s forsvar mod angreb fra Sovjetunionen. I 1951 indgik Danmark og USA Washington-overenskomsten, der gav USA ret til at indrette baser og andre forsvarsanlæg på Grønland. I november 1957 fik stats- og udenrigsminister H.C. Hansen en fortrolig forespørgsel fra den amerikanske ambassadør: Ønskede Danmark at blive orienteret, hvis USA anbragte atomvåben på Grønland? H.C. Hansen svarede, at han ingen kommentarer havde. Hverken Folketinget, regeringen som helhed eller Udenrigspolitisk Nævn blev orienteret om den amerikanske henvendelse eller statsministerens svar. Reelt havde statsministeren tilkendegivet, at Danmark ikke ville vide, om der var atomvåben på Grønland. Offentligheden fik først kendskab til sagen i 1995. Amerikanerne opfattede H.C. Hansens svar som udtryk for stor samarbejdsvilje. Allerede i februar 1958 placerede USA de første atomvåben på Thulebasen. Fra 1958 kredsede B-52-fly med brintbomber over Grønland. Danske myndigheder undlod at forholde sig til atomvåbnene på Grønland. 70 Ny krise i Berlin. DDR opfører Muren

Den 4. oktober 1956 lanceredes rock n roll for første gang herhjemme ved et stort danseshow i KB-Hallen. Derefter var der rock n roll-optøjer blandt unge i flere provinsbyer. Politiet skred ind. Forargelsen var udbredt i pressen, der skrev om storbyens unge. Men den nye ungdomskultur gik sin sejrsgang landet over, ikke mindst efter at filmen Rock Around the Clock kom op i biograferne i 1957. Rummet erobres. Atomtruslen I 1950 erne var USA normalt fremtidens land. Europa beundrede amerikanernes store biler, deres tidsbesparende maskiner og bugnende selvbetjeningsforretninger. Og fra 1957 sendte amerikaneren Elvis Presley sine rock n roll-rytmer ud over verden. Unge fra San Francisco til København tog læderjakker på og anlagde anderumpefrisurer. Men så præsterede Sovjetunionen et mediescoop uden sidestykke. Den 4. oktober 1957 sendte russerne verdens første satellit Sputnik i omløb om Jorden. Danske blade jublede over Sputnik som en sensationel teknologisk triumf. Opsendelsen af Sputnik ramte plet midt i tidens drømme om fremtidige rumrejser til Venus og Mars. Og da den sovjetiske kosmonaut Jurij Gagarin den 12. april 1961 som det første menneske kredsede om Jorden, blev han en af tidens store mediehelte. Gagarin kom til frokost hos Dronning Elizabeth på Buckingham Palace. På Earls Court i London råbte kvinder i kor: Jurij, Jurij, du er vidunderlig. Mens Gagarin holdt sit triumftog, fik medierne også plads til at beskæftige sig med Sovjetunionens leder Nikita S. Khrustsjov. Khrustsjov var en farverig og impulsiv person med et ydre, der kunne få ham til at virke jovial. Selv om nervøsiteten ved den sovjetiske leder og hans trusler mod Vesten lurede i baggrunden, modtog populærpressen Khrustsjov med åbne arme. Da sektorgrænsen i Berlin blev spærret den 13. august 1961, fik de barske historier dog overtaget også i de danske medier. Reportager fra Berlin med overskrifter som: Tæppet gik ned og Muren der skiller beskrev de menneskelige tragedier ved Murens opførelse. Sovjetunionens omdømme led også skade, da landet den 30. oktober 1961 på øen Novaja Zemlja sprængte verdens hidtil kraftigste brintbombe på 50 megaton en sprængkraft på 50 mill. tons trotyl. Braget kunne høres 1000 km væk. I Danmark organiserede foreninger, kunstnere og intellektuelle en kampagne med marcher mod atomvåben. I 1961 kulminerede kampagnen med påskemarchen fra Holbæk til København med 20.000 deltagere. Størstedelen af pressen vendte sig mod marcherne og betegnede deres deltagere som kommunistsympatisører. Men selv om kommunisterne udtrykte sympati for atommarcherne, var de ikke med til at organisere dem. Ny krise i Berlin. DDR opfører Muren 71

Tekst 15 Referat af samtale mellem Ulbricht og Khrustsjov om Berlin Den 30. november 1960 førte DDR s partisekretær Walter Ulbricht og generalsekretæren for Sovjetunionens Kommunistiske Parti N.S. Khrustsjov en samtale i Moskva om Berlin. Uddrag gengivet. [ ] Ulbricht: Imidlertid er situationen i Berlin blevet kompliceret, og den er ikke til vor fordel. Vestberlin er blevet økonomisk stærkere. Det ses af den kendsgerning, at cirka 50.000 lønmodtagere fra Østberlin stadig arbejder i Vestberlin. Således går en del af den kvalificerede arbejdsstyrke på arbejde i Vestberlin, eftersom lønningerne der er højere. Vi har stadig ikke taget passende modforholdsregler. Situationen er heller ikke gunstig, når det gælder intelligentsiaen [...] Alle disse omstændigheder udøver indflydelse på den mindre politisk bevidste del af intelligentsiaen. Hvorfor sætter vi ikke lønningerne op for denne kategori af mennesker? For det første fordi vi ikke har råd til det. For det andet: Selv om vi satte lønnen op, kunne vi ikke leve op til deres købekraft med de varer, vi har, og de ville købe ting for pengene i Vestberlin [...] Tekst 16 Brev fra Ulbricht til Khrustsjov om Berlin Den 18. januar 1961 skrev Ulbricht til Khrustsjov om Vestberlin. Uddrag gengivet. [...] Med hensyn til elimineringen af restfænomenerne fra krigens tid, så forlanger DDR: Eliminering af besættelsesregimet i Vestberlin, dvs. ophævelse af den fælles militærkommando og ophævelse af rettigheder, som udøves på basis af besættelsen. Ophævelse af militærmissionerne i Vestberlin [...] Fjernelse af alle militære og andre organer for fremmede magter og for Bonn-regeringen i Vestberlin. Reduktion af fremmede tropper i Vestberlin med det mål at påbegynde deres fuldstændige tilbagetrækning. Ophævelse af aftaler mellem USSR og Vestmagterne angående Vestmagternes militærmissioner på DDR s territorium [...] Regulering gennem egentlige traktater med DDR af den trafik til og fra Vestberlin, der går via transitruterne gennem DDR [...] Tekst 17 Svar fra Khrustsjov til Ulbricht Den 30. januar 1961 svarede Khrustsjov på Ulbrichts brev og formanede ham til at udvise tålmodighed. Uddrag gengivet. Vi ved, at De også er af den opfattelse, at i den nuværende situation, hvor den ny amerikanske præsident er tiltrådt i sit embede, er det nødvendigt og vigtigt at søge en løsning på spørgsmålet om en fredstraktat med Tyskland og en normalisering af situationen i Vestberlin på basis af en forståelse med USA såvel som med de andre vestlige magter. Vi er nu ved at indlede en saglig diskussion af disse spørgsmål med Kennedy. De sonderinger, som vi har foretaget, viser, at vi behøver noget tid, indtil Kennedy mere klart markerer sin stilling i det tyske spørgsmål, og det klart viser sig, om USA s regering vil være ivrig efter at 72 Kildetekster

nå frem til løsninger, der kan accepteres af begge parter [...] Vi er selvfølgelig enige med Dem om, at spørgsmålet om elimineringen af restfænomenerne fra krigens tid og besættelsesregimet i Vestberlin må løses på basis af en fredstraktat med begge tyske stater, og, hvis dette ikke kan opnås, på basis af en fredstraktat med DDR [...] Derfor er det ønskeligt, at de forholdsregler, der omtales i Deres brev, som under visse omstændigheder vil vise sig at være nødvendige, bliver kombineret med afslutningen af en fredstraktat. Hvis det ikke lykkes for os at komme til en forståelse med Kennedy, vil vi som aftalt vælge tidspunktet for deres iværksættelse sammen med Dem [...] Tekst 18 Fra Khrustsjovs erindringer: Om Berlinmuren I 1970 erne indtalte Khrustsjov, der var blevet afsat i 1964, sine erindringer på bånd. Hans venner fik båndene smuglet til Vesten, hvor de blev udgivet i bogform i 1974. Her fortæller Khrustsjov sin version af historien bag Berlinmurens opførelse i 1961. Uddrag gengivet. [...] Vi havde forlængst konkluderet, at den frie trafik ind og ud af Berlin ikke var andet end et smuthul for vestlige efterretningstjenester, som gjorde det muligt for dem at indsamle informationer om vore troppers bevægelser. Den eneste måde at lukke smuthullerne på var at lukke grænsen. På tilskyndelse fra os indførte kammerat Ulbricht et system med visa for trafik ind og ud af Østtyskland. Der var også særlige pas for mennesker, der kom ind eller ud af Berlin. Med andre ord hjalp vi DDR med at indføre de samme procedurer for at regulere indvandring og sikkerhed ved grænsen, som findes i andre suveræne stater. På et tidspunkt bad jeg vor ambassadør i Østtyskland, Pervukhin, om at sende mig et kort over Vestberlin. Vi diskuterede vor taktik og fastsatte en bestemt dato og klokkeslæt, hvor grænsekontrollen ville træde i kraft. Vi besluttede at bygge antitank-fælder og barrikader. Vi planlagde også at bruge vores egne tropper til at bevogte grænsen, selv om forreste linie ville bestå af tyske soldater. Vores egne folk ville være nogle meter bag dem, så Vesten let kunne se, at sovjetiske tropper støttede de tyske tropper. Vi ville give det indtryk af, at hele operationen blev udført af (øst)tyskerne i samarbejde med deres sovjetiske allierede. Datoen, hvor grænsekontrollen skulle indføres, blev den 13. august 1961 [...] Tekst 19 Fra Vladimir M. Zubok: A Failed Empire. En historikers syn på Berlinmuren Vladislav M. Zubok er historiker med Sovjetunionen og den kolde krig som forskningsområde. Han er uddannet i Sovjetunionen, men arbejder i dag i USA. I sin bog A Failed Empire beskriver Zubok sin version af det forløb, der førte til opførelsen af Berlinmuren i 1961. Uddrag gengivet. [...] Et voksende antal flygtninge strømmede fra Østtyskland til Vesten. Den hurtige forværring af situationen i DDR gav Ulbricht mulighed for at komme med sit eget ultimatum til den sovjetiske leder. Enten måtte den sovjetiske leder underskrive en separat fredsaftale med DDR og gøre slut på usikkerheden, eller han ville miste DDR. Khrustsjov stod Kildetekster 73

over for en forlænget konfrontation med USA han kunne se, at Kennedy ikke ville opgive Vestberlin. Og at underskrive en separat fredsaftale med DDR kunne føre til modforholdsregler fra Vestens side. Khrustsjov var ikke bange for, at en atomkrig skulle bryde ud. Men han frygtede for økonomiske sanktioner mod DDR. Lederen i Kreml vidste, at i så fald ville den østtyske økonomi, som var dybt afhængig af vestlig støtte, bryde sammen og USSR måtte så med enorme omkostninger redde sin satellitstat [...] For Khrustsjov var det uacceptabelt. Idet han ledte efter en anden udvej, besluttede han at bygge muren om Vestberlin [...] Berlinmuren udgjorde, set med Khrustsjovs øjne, en erstatning for en provokerende ensidig fredstraktat med DDR [...] Tekst 20 Referat af møde mellem USA s udenrigsminister og forsvarets ledelse Den 21. august 1961 mødtes USA s udenrigsminister Dean Rusk med forsvarsminister Robert McNamara og den samlede forsvarsstab. Uddrag gengivet. [ ] 15. Der kan opstå en krise Østtyskland kunne spærre vores adgang til Berlin. 16. Udenrigsministeren anbefaler stigende intensitet i vore skridt. Hvis en kampgruppe blev stoppet (ved adgangsvejene), kunne vi starte en luftbro. Vi ville foreslå FN-aktioner, økonomiske skridt osv., mens vi optrapper de militære forberedelser. 17. Vi ville behøve tid til at retfærdiggøre militære skridt. Det vanskeligste at afgøre er, om en påbegyndt konventionel militær aktion kan fortsætte i kortere eller længere tid. 18. Vi må lade Khrustsjov vide, at vi er klar til at gå over til atomkrig. 19. Militære aktioner bedst pres i selve Tyskland. Udenrigsministeren erkender, at det hurtigt kan gå over i atomkrig. 20. Vi kan ikke acceptere tab af Berlin eller overgivelse [ ] Tekst 21 Memorandum fra præsident Kennedy til udenrigsminister Rusk Den 21. august 1961 skrev præsident Kennedy et memorandum til udenrigsminister Dean Rusk. Uddrag gengivet: [ ] 2: Stå fast på vores støtte til ideen om selvbestemmelse, tanken om et helt Tyskland, og den faktisk eksisterende levedygtige, beskyttede frihed i Vestberlin. 3: Insistér ikke på opretholdelse af besættelsesrettigheder, hvis der kan skitseres andre stærke garantier. Besættelsesrettigheder er et mindre attraktivt grundlag over for verden end vestberlinernes frihed og beskyttelse. 5: Undersøg alle Khrustsjovs udtalelser for kroge, som vi kan fæstne vor position på. Han er kommet med ikke så få forsikringer og hentydninger her og der, og jeg mener, at de bør udnyttes [...] 74 Kildetekster

Spørgsmål: 1 Diskutér, hvilke mål DDR i begyndelsen af 1961 sigtede imod, når det gjaldt om at ændre situationen i Berlin. Inddrag tekst 15 og 16. 2 Hvad svarer Khrustsjov Ulbricht i tekst 17? Diskutér hvilke bevæggrunde der lå til grund for hans svar. 3 Hvilken type tekst er tekst 18, og hvilken betydning har dette for tekstens værdi som kilde til Berlinmurens opførelse? Vurdér troværdigheden af Khrustsjovs forklaringer i teksten angående beslutningsprocessen bag Berlinmuren. 4 Hvilke forskelle er der mellem tekst 18 og 19, og hvad betyder disse forskelle for deres troværdighed og nærhed til begivenhederne i 1961? 5 Diskutér, hvilken vurdering, Kennedy og hans rådgivere havde af Berlin-krisen efter 13. august 1961. Hvilke mulige udfald mente de, at krisen kunne få? Hvilke handlemuligheder opererede de med? Brug tekst 20 og 21. 6 Diskutér, hvor stor faren var for en krig mellem USA og Sovjetunionen i august-september 1961. Under hvilke omstændigheder kunne situationen komme ud af kontrol? Spørgsmål 75

76 Ny krise i Berlin. DDR opfører Muren