Kompetenceprofil Social og sundhedshjælper Social og sundhedsassistent Sygeplejerske Social og sundhedshjælper 1
Kompetenceprofiler, social og sundhedshjælper I Slagelse Kommune er vi optaget af, hvordan vi bedst udnytter alle vores medarbejderes kvalifikationer og kompetencer, så vi bliver i stand til at løse alle opgaver og indsatser i vores center, og derved sikrer vore borgere/patienter et dækkende fagligt tilbud af en høj og ensartet kvalitet. Med baggrund i dette har vi udarbejdet kompetenceprofiler for sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter 1 og social- og sundhedshjælpere 2. Kompetenceprofilerne beskriver de overordnede forventninger og krav der er til den enkelte faggruppe, og kompetenceudviklingsplanerne beskriver mere uddybende hvilke kvalifikationer og kompetencer der forventes. Lovgivning med personlig og praktisk hjælp i Hjemmeplejen gives efter 83 og 86 i serviceloven. Der er udarbejdet kvalitetsstandarter herunder visitationskriterier og ydelsesbeskrivelser som tilsammen danner serviceniveauet. Social og sundhedshjælpere arbejder med omsorgsopgaver og yder pleje og praktisk bistand. Disse er f.eks. sengeredning, personlig pleje og hygiejne, rengøring, indkøb og lignende. Hertil kommer at de har færdigheder i at observere og genkende symptomer på ændrede trivsels- og sundhedstilstande. Social- og sundhedshjælperen skal kunne redegør for og dokumentere disse iagttagelser. De skal kunne motivere og aktivere borgeren med henblik på at udvikle, vedligeholde og bevare dennes ressourcer. Sundhedsloven og serviceloven Det er vigtigt at vide, hvornår medarbejderne handler efter henholdsvis sundhedsloven og serviceloven, da der er forskel på borgernes/patienternes retsstilling. Når der leveres indsatser efter sundhedsloven, skal det være klart for både patienter og medarbejdere, at det fortsat er reglerne om delegation, sundhedsfagligt ansvar og patientsikkerhed, der er gældende. Delegation og videre delegation Det er væsentligt at fastslå, at alle opgaver, der er omfattet af regler om delegation 3, videredelegation og rammedelegation, i sit udspring skal være lægeordinerede. Videredelegation Når en social og sundhedsassistent får delegeret en opgave fra en sygeplejerske, er der tale om videredelegation. Den der videredelegerer har ansvaret for at sikre, at den der delegeres til, har de fornødne kompetencer, samt at der følges op på disse. Rammedelegation Når der med lægen er aftalt en ramme, som sygeplejersken handler indenfor. Sygeplejersken kan videredelegerer nogle af disse opgaver til Social- og sundhedsassistenten. F.eks. aftale om kontrol af blodsukkerværdier. Videredelegation til social- og sundhedshjælper Når der videredelegeres en sundhedsydelse som eks. medicinadministration = medicingivning, indgift og indtagelse af medicin, vil ansvaret for at social- og sundhedshjælperen har de rette kompetencer til at udføre opgaven, altid være overordnet hos ledelsen. Ledelsen af Hjemmeplejen/Plejecentret har ansvar for, at personalet har de fornødne kompetencer til at løfte delegerede opgaver. Sygeplejersken eller social- og sundhedsassistenten der videredelegerer, har ansvar for at sikre, 1 Hertil at den hører der Plejehjemsassistenter videredelegeres til, har de fornødne kompetencer. Dette kan sikres ved oplæring. 2 Hertil hører Hjemmehjælpere og Sygehjælpere 3 Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) nr. 1219 af 11/12/2009 2
Mål med profil og kompetenceudviklingsplaner for social- og sundhedshjælpere Målet er, at beskrive de forventninger og krav, der er til en social- og sundhedshjælpere i Slagelse Kommune. Profilen angiver den indsats, som skal kunne tilrettelægges og tilbydes borgere der bor eller opholder sig i Slagelse Kommune. De faglige kompetenceprofiler skal danne grundlag for håndtering af delegation og videredelegation. Det er formålet, at kompetenceprofilerne synliggør de tre faggruppers uddannelsesmæssige forskellighed, så der bliver sat fokus på, hvordan deres kompetencer kan supplere hinanden. Kompetenceprofilen skal sikre: at patienten modtager pleje af høj kvalitet at der opnås en øget kvalitet og sikkerhed i plejen et fælles grundlag for systematisk og individuel kompetenceudvikling og karriereplanlægning for den enkelte social- og sundhedshjælper skal sikre en synlig fagprofil gennem synliggørelse af social- og sundhedshjælperens individuelle og samlede kompetencer Plejeopgaverne skal være i overensstemmelse med de godkendte kvalitetsstandarder, interne instrukser i klinisk praksis og udøves indenfor givne økonomiske rammer. Kompetenceprofilerne skal fungere som ramme for en årlig medarbejdersamtale, hvor den enkelte medarbejder og leder sammen vurderer og følger op på, om medarbejderen besidder de kompetencer, der er beskrevet i kompetenceprofilerne, eller om der er et ønske om eller behov for efter- eller videreuddannelse. Ligeledes skal kompetenceprofilerne anvendes som en overordnet ramme, når der ansættes nye medarbejdere. Samarbejde på tværs Social- og sundhedshjælpere arbejder tværfagligt med de øvrige faggrupper. Social- og sundhedshjælpere har medansvar for at den sammenhængende indsats, der tilbydes, er tilpasset borgerens/patientens aktuelle pleje, behandlings- og rehabiliteringsbehov. Social- og sundhedshjælpere kan arbejde alene og kan tage vare på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i forhold til egen rolle samt støtte og vejlede elever og andre samarbejdspartnere i relation til arbejdsmiljøet og reflektere over arbejdsmiljøet og dets betydning, herunder særligt med henblik på at opbygge et godt arbejdsmiljø. Profil og Kompetenceudviklingsplan for social- og sundhedshjælper Ved nyansættelse udleveres denne profil og kompetenceudviklingsplan svarende til grunduddannelsesniveau. Kompetenceudviklingsplanen skal sikre målrettet udvikling af kvalifikationer og kompetencer under ansættelsen, så Center for Sundhed og omsorg bliver i stand til at leve op til de forventninger og krav, der er beskrevet i profilen. Kompetenceudvikling Formålet med Slagelse kommunes overordnede personalepolitik 4 er, at skabe udvikling gennem fælles ansvar med udgangspunkt i den enkelte medarbejder og dennes faglige ambitioner. Desuden at sikre handling bag ordene ved at sætte tydelige mål, som understøtter den strategiske udvikling på arbejdspladsen, samt skaber fokus på tværfaglig udvikling og er på forkant i forhold til udvikling i samfundet. Slagelse Kommunes Uddannelsespolitik Et trin højere op på alle niveauer rummer uddannelses-strategiske indsatser, hvor det er afgørende at fokusere på uddannelse i bred forstand. Arbejdspladsen sikrer systematisk og strategisk kompetenceudvikling. Den enkelte medarbejder er medansvarlig for egen kompetenceudvikling. Vi har en gensidig forpligtelse til at sikre kompetenceudvikling, som understøtter den nuværende og fremtidige opgaveløsning. Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) er fundamentet for individuelle kompetenceplaner. 4 Personalepolitik, henvisning: InSlag, kommunen, Politikker og strategier, Personale 3
Faglig kompetenceprofil på for Social og sundhedshjælper Social- og sundhedshjælpere arbejder ud fra en omsorgs- og sundhedsfremmende tilgang og bidrager til, at patienten oplever sammenhæng og kontinuitet. Social- og sundhedshjælpere tager udgangspunkt i en individuel og helhedsorienteret omsorg og pleje på baggrund af borgerens/patientens værdier og behov. Social- og sundhedshjælpere arbejder ofte i samråd, og med sparring fra social- og sundhedsassistenter og /eller sygeplejersker. Det er væsentligt at forholde sig til, at social- og sundhedshjælpere ikke er uddannet til at levere ydelser efter Sundhedsloven. Eks. har en social- og sundhedshjælper ikke modtaget undervisning i farmacologi og medicinadministration = medicingivning, indgift og indtagelse af medicin under deres uddannelse. Kompetence og ansvarsområder Social- og sundhedshjælpere varetager foruden omsorgsopgaver, pleje og praktisk bistand, grundlæggende sygeplejeopgaver efter behov og kan oplæres til specifikke sygeplejeopgaver hos den enkelte borger. Når en social- og sundhedshjælper oplæres i specifikke sygeplejeplejeopgaver som medicinadministration, øjendrypning og inhalationer,kan der skriftligt dokumenteres for oplæring. Bilag 1. Kompetenceudviklningsplaner social- og sundhedshjælper. Social- og sundhedshjælperen arbejder inden for 4 faglige kompetence og ansvarsområder Kompetenceområderne er beskrevet herunder. Faglige og personlige kompetencer Personlig pleje og omsorg Forebyggelse og egenomsorg Kommunikation og samarbejde 5 Kompetene niveauer Det er væsentligt at forholde sig til, at det næppe er sådan, at en social- og sundhedshjælper er på samme kompetenceniveau inden for alle kompetencegrundformer. Det kan meget vel være, at en social- og sundhedshjælper f.eks. er på basis niveau i kommunikation og samarbejde og på rutineret niveau i personlig pleje og omsorg. Social- og sundhedshjælpere i Slagelse kommune arbejder med tre kompetence niveauer, basis kompetence, rutineret kompetence og avanceret kompetence. Basis kompetence Rutineret kompetence Avanceret kompetence 5 Figuren illustrerer 4 faglige kompetenceområder og ansvarsområder 4
6 Kompetenceudvikling i Hjemmeplejen og på Plejecentre Det er ledelsens ansvar, at medarbejderne i Hjemmeplejen, på Plejecentrene og øvrige arbejdspladser hvor der er ansat social- og sundhedshjælpere, har den fornødne viden og kompetencer. Kompetenceudvikling skal afspejle kravet fra samfundet. Social- og Sundhedshjæperens arbejdsopgaver På plejecentrene varetages opgaveløsningen i et tæt arbejdsfællesskab med social- og sundhedsassistenten og centersygeplejersken. Centersygeplejersken fungerer som visitator, vejleder og oplærer for det øvrige personale. I Slagelse Kommunes hjemmepleje varetages opgaveløsningen individuelt, der visiteres centralt til opgaverne. Social- og sundhedshjæpere skal i det daglige arbejde kunne udføre den grundlæggende sygepleje selvstændigt. Hjemmeplejen og Sygeplejen samarbejder om den enkelte patient, både konkret og overordnet ved samarbejdsmøder. Det tætte faglige samarbejde medfører, at social- og sundhedshjælpere som er ansat på plejecentrene og i hjemmeplejen ikke blot varetager og er ansvarlige for grundlæggende sygeplejeopgaver, de kan oplæres individuelt i mere specifikke opgaver. som f.eks. øjendrypning og medicingivning. Slagelse Kommune arbejder strategisk med kompetenceudvikling baseret på de kompetencer der efterspørges og med henblik på at øge de samlede kompetencer i Center for Sundhed og omsorg, med hensyntagen til kollektive behov og individuelle ønsker. Eksempel på kompetenceudvikling Der er oprettet særlige funktioner som daglig praktikvejleder for social- og sundhedshælper elever, forflytningsinstruktør, faldnøglepersoner og bleansvarlige. Introduktion og oplæring tilrettelægges generelt og individuelt på baggrund af den enkeltes kompetencer. Der er udarbejdet introduktionsmateriale 7 på den enkelte arbejdsplads, nye medarbejdere bliver tilknyttet en til to kontaktpersoner eller et team. Hvordan scorer medarbejderne sine egne kompetencer? Profil og kompetenceudviklingsplanen skal danne grundlag for hvordan, social- og sundhedshjælpere i Hjemmeplejen, på Plejecentre og øvrige arbejdspladser, kan score deres egne kompetencer. Det er beskrevet i kompetenceudviklingsplanerne. Profil og kompetenceudviklingsplanen skal danne grundlag for hvordan, social- og sundhedshjælpere i Hjemmeplejen, på Plejecentre og øvrige arbejdspladser, kan score deres egne kompetencer. 6 Figuren illustrerer 3 kompetenceniveauer 7 F.eks. Introduktion til ansatte i Hjemmeplejen 5
I Slagelse Kommune opdeler vi sundheds- og sygeplejen i tre niveauer Det elementære niveau Er karakteriseret ved lette, stabile og overskuelige forløb, hvor få problemstillinger er i spil. Det er opgaver, der er forbundet med borgerens daglige livsførelse, hvad enten denne er delvis selvhjulpen, mere svagelig eller sengeliggende. Det drejer sig om elementære opgaver, borgeren selv ville have udført, hvis den pågældende havde været i stand til det. Det grundlæggende niveau Er karakteriseret ved sammensatte, stabile forløb, hvor problemerne er afgrænsede og umiddelbart forudsigelige. Plejeforløbende udvikler sig langsomt og som forventet. Det komplekse niveau Er karakteriseret ved ustabile, uafklarede og/eller uforudsigelige forløb, hvor behovet for indsatser kan ændres hurtigt. Indsatserne er relateret til problemområder, som griber ind i hinanden eller er mangfoldige og stiller skærpede krav til viden og observation i relation til forebyggelse, pleje og behandling. De forskellige faggruppers kompetenceområder Opgaver på det elementære niveau udføres fortrinsvis af social- og sundhedshjælpere, opgaver på det grundlæggende niveau udføres fortrinsvis af social- og sundhedsassistenter og opgaver på det komplekse niveau udføres af sygeplejersker. Social- og sundhedshjælpere Elementær sundhedsog sygepleje med videredelegation fra assistent eller sygeplejerske Social- og sundhedsassistent Grundlæggende sundheds- og sygepleje med videredelegation fra sygeplejerske Sygeplejerske Kompleks sundheds- og sygepleje Specialiserede undersøgelser og behandlinger med delegation fra læge 8 Delegation Alle opgaver, der er omfattet af regler for delegation og videredelegation, skal i sit udspring være lægeordinerede. Der er alene tale om delegation og videredelegation, når en opgave i udgangspunktet er kategoriseret som forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. 8 Figuren illustrerer arbejdet med at udvikle den enkelte medarbejders kvalifikationer og kompetencer, således at medarbejderen bliver i stand til at udføre opgaver/indsatser, som ligger ud over det kompetenceniveau, som grunduddannelsen giver 6
Hjemmepleje udføres jf. Kvalitetsstandard på Hjemmepleje, se bilag 1 Faglig kompetenceprofil, Social- og sundhedshjælpere Faglige og personlige kompetencer Personlig pleje og omsorg Kan beskrive social- og sundhedsvæsenets opbygning og faggruppens placering i systemet samt forstå betydningen af sundhedsfaglig dokumnetation og ansvaret herfor. Kan udvise initiativ, selvstændighed, ansvarlighed og empati for på den baggrund at møde andre mennesker på en etisk og respektfuld måde og kan se egen andel i udviklingen af mellem-menneskelige relationer. Har nysgerrighed, kreativitet, åbenhed og lyst til kontinuerligt at lære og til at indgå i forandringsprocesser. Kan håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed. Har færdigheder i at være aktivt søgende, spørgende og kritisk samt kunne handle hensigtsmæssigt i uforudsete situationer. Kan anvende evaluering og selvevaluering som et redskab i egen lærings- og udviklingsproces. Kender forskel på komplekse og ikke komplekse borgerforløb samt derudfra reagere hensigtsmæssigt i overensstemmelse med eget kompetenceområde i et professionelt samarbejde. Kan anvende relevant velfærdsteknologi. Kan selvstændigt udføre omsorg og pleje samt reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens almene sundhedstilstand. Kan selvstændigt og i samarbjde med andre yde personlig og praktisk hjælp til daglig livsførelse, hjælp til aktivering med henblik på at fastholde normallivsudfoldelse og selvstændigt at udføre omsorgsopgaver og elementære sygeplejeopgaver inden for socialog sundhedssektorens område for pleje, omsorg og praksis hjælp. Kan yde omsorg for sig selv og for andre på en nærværende og professionel måde. Kender betydningen af at arbejde med konflikthåndtering. Kan redegøre for kroppens basale opbygning, dens organsystemer og basale funktioner. Kan identificere pleje- og omsorgsopgaver ud fra en forståelse af menneskets grundlæggende fysiske, psykiske og sociale behov. Kan understøtte borgeren i sociale, kulturelle, fysikse og kreative aktiviteter med respekt for borgerens ressourcer og selvbestemmelsesret. Forebyggelse og egenomsorg Kan udføre praktisk og personlig hjælp til borgere ud fra borgerens evne til egenomsorg. Kan i samarbejde med borgeren arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i udførelsen af de planlagte opgaver. Kender faktorer, der fremmer eller hæmmer menneskers motivation for egenomsorg samt vedligehold og udvikling af funktionsevner. Anvender sin viden om ernæringsrigtig kost, måltidets betydning og anretning af mad i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i forhold til ældre og udsatte borgere. Forebygger smittespredning ud fra en forståelse af de generelle hygiejniske retningslinjer. Anvender de generelle hygiejniske retningslinjer i forebyggelse af smittespredning. Kommunikation og samarbejde Kan skriftligt og mundtligt anvende et fagsprog, som er dækkende for social- og sundhedshjælperens kompetenceområde, og handle i overensstemmelse med regler om oplysnings- og tavshedspligt samt bruge relevante dokumentationssystemer. Benytter kommunikation som et redskab til at skabe et professionelt og tværfagligt handlerum samt til at skabe et konfliktdæmpende og voldsforebyggende miljø. 7
Referencer Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed Intromateriale til ansatte i Hjemmeplejen, Slagelse Kommune KL s beskrivelse af Faglig kompetenceprofil: Social- og sundhedsassistent, Notat,Delegation og brug af faglige kompetenceprofiler 19. august 2012 Kram: Kost, Rygning, Alkohol og Motion Slagelse Kommunes uddannelsespolitik, Et trin højere 2012-2020. Henvisning InSlag, Kommune, Politikker og strategier, Personale http://inslag/kommunen/politikker%20og%20strategier/uddannelse%20og%20job/documents/for ms/dispform.aspx?id Slagelseskommunes koncept for Mus samtaler http://inslag/ansat%20fra%20a%20%e2%80%93z/kompetenceudvikling/musoggrus/sider/defa ult.aspx og årlige kompetenceudviklingsplaner Serviceloven 83 og 86 Sundhedsloven 138 Struer Kommune, profil for Social- og sunhedshjælper Arbejdsgruppen vedr. kompetenceprofiler af Social- og sundhedsassistent i Center for Sundhed og omsorg, Slagelse Kommune Mette Lindelof Hyldebrandt, Uddannelseskonsulent Helene Lis Jørgensen, Centersygeplejerske Lene Theill Petersen, Sygeplejerske Helle Elgaard Larsen, Social- og sundhedsassistent Rebecca Lind Hejbe, Social- og sundhedshjælper Lone Bjørnsen, Social- og sundhedshjælper Susanne Irene Nielsen, Fællestillidsrepræsentant FOA 8