MEDLEMSORIENTERING FOR PRAKTISERENDE TANDLÆGERS ORGANISATION 2 / 2013. Tænder vs. Astrid Krag PTO årsmøde Der mangler tillid Lønsomhed ved ansatte

MEDLEMSORIENTERING FOR PRAKTISERENDE TANDLÆGERS ORGANISATION 2 / 2013 Tænder vs. Astrid Krag PTO årsmøde Der mangler tillid Lønsomhed ved ansatte

3 INDHOLD Tænder vs. Astrid Krag...4 Brugerbetaling i tandplejen...6 PTO Årsmøde...10 Generalforsamling i PTO... 11 Fra snabelsko til sugemotor...12 Der mangler tillid...14 Mulighedserklæring eller friattest...18 Lønsomhed ved ansatte tandlæger og tandplejere...20 Svar fra Tryghedsordningerne...24 Var der tale om en boksekamp ville man nok sige, at Sundhedsministeren fører på point og har sin modstander i gulvet, men endnu ikke vundet på knock out. Folder om tilskud til tandbehandling...28 Lykken er - en klinik i udsigtsdanmark...30 Vi tilbyder et ungt professionelt og dynamisk team, med mange års erfaring og målrettet specialisering inden for tandlægebranchen. Det gør, at vi har særlige kompetencer, værktøjer og viden netop inden for din branche. Vi er tandlægebranchens foretrukne samarbejdspartner og betjener et stort antal tandlæger og tandlægevirksomheder over hele landet. Med vores proaktive rådgivning får du udarbejdet statistikker og branche-specifikke nøgletal, herved har du mulighed for at bedømme din kliniks muligheder og problemstillinger. Aros statsautoriserede revisorer er et dynamisk revisorfirma i kraftig vækst beliggende i attraktive omgivelser i Aarhus centrum. Vi er ialt 38 medarbejdere, hvoraf 7 er statsautoriserede revisorer. Vor kompetence er totalrådgivning - inden for revision, økonomi og forretningsudvikling. Partnere: Kai Møller, Henning Juel Møller, Morten B. L. Birkebæk og J.E. Hviid-Nielsen. Læs mere eller kontakt os på vores hjemmeside www.arosrevision.dk. Mikkel Jeppsson, Aros Revision Vore kompetencer og service omfatter alle de områder, du som tandlæge efterspørger: Revision Regnskab Erklæringer Bogføring og regnskabsmæssig assistance Forretningsudvikling Virksomhedsstruktur og driftsoptimering Virksomhedsoverdragelse Hovedaktionærforhold Generationsskifte Økonomisk rådgivning Skatteplanlægning Finansiering og bankrelationer Budgetudarbejdelse- og opfølgning Personskat og selskabsskat Moms og afgifter En ting er dog sikkert; Astrid Krag værdsætter ikke tænder og odontologi særligt højt. Når der skal foretages besparelser i sundhedssektoren, øger hun bare brugerbetalingen indenfor vores branche uden den mindste rysten på hænderne. Peter Kaihøj, formand for Praktiserende Tandlægers Organisation Læs hele lederen på næste side Praktiserende Tandlægers Organisation Amaliegade 17 DK-1256 København K Telefon 3312 0020 Telefax 3313 4220 www.pto.dk E-mail: pto@pto.dk 24. årgang nr. 2/2013 ISSN 0903-7624 Redaktion: Peter Kaihøj (ansvh. redaktør) Jens Olav Holm Christensen (fagredaktør) Kaj Oluf Sørensen Karsten P. Larsen Layout Designspace A/S Telefon 2446 3496 www.designspace.dk Forside Foto: Val Thoermer Tryk: Gulmann Grafisk

4 LEDER Peter Kaihøj, formand for Praktiserende Tandlægers Organisation Var der tale om en boksekamp ville man nok sige, at Sundhedsministeren fører på point og har sin modstander i gulvet, men endnu ikke vundet på knock out. En ting er dog sikkert; Astrid Krag værdsætter ikke tænder og odontologi særligt højt. Når der skal foretages besparelser i sundhedssektoren, øger hun bare brugerbetalingen indenfor vores branche uden den mindste rysten på hænderne. Hun er heller ikke på det hold, der hepper på forebyggelse og profylakse. I hvert fald ikke når det handler om tænder og tandbehandling. De sidste 35-40 års intensive og målrettede arbejde med at sikre, at vore patienter har egne tænder fra vugge til grav, har vist sig ikke at interessere hende. Sundhedsministeren har sammen med regeringen initieret en 3, 4-eller 5 trins raket, der på den lange bane vil devaluere og skubbe dansk tandpleje tilbage til 60-70 er niveau. For tredje gang inden for 9 måneder nedprioriteres vores sundhedsfaglige status. 1. januar 2013 fjernede sundhedsministeren tilskud til tandrensning, der ikke foretages sammen med en RDU. Alt andet tandrensning blev hævdet kosmetisk. Pyt med vedligeholdelsesfaser i parodontoseregi og pyt med profylakse i forbindelse med systemiske sygdomme som hjertekarsygdomme og diabetes. 15. juli fjernede hun så tilskud til Kontrol- RDU. Ønsker vore patienter opfølgning på behandlingsplan eller kontrol af eventuelle sygdomme i tænder eller tandkød; ja så må de selv betale. Det må betragtes som et klart signal om, at øget brugerbetaling på området er helt i orden. Sundhedsministeren har efterfølgende udtalt, at hun har Sundhedsstyrelsens ord for, at det er fagligt forsvarligt, hvad der foretages. At det er en sandhed med modifikationer ses tydeligt af de udmeldinger og konklusioner der findes i bl.a. KRAM-undersøgelserne fra 2013, som er udarbejdet af Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Heri konkluderes det, at Danmark, med voksentandplejen i privat regi, er nordisk mester i tandbehandling, når det gælder mest mulig tandbehandling for færreste penge. Dette resultat er ikke mindst opnået pga. den tandpleje, der er bygget på undersøgelse, kontrol og forebyggelse i stedet for at vente til behandling er påkrævet. Nu vil ministeren så med regeringens konkurrencepolitiske udspil Rapport om potentialet for øget konkurrence på tandplejeområdet bl.a. have implementeret maximalpriser og fleksible ejerforhold. Låsby Svendsen skal så have mulighed for at eje og styre danske tandklinikker, når Sundhedsministeren har indført tredje trin i tandbehandlingsraketten efter at forebyggelsesraketten er destrueret. falde og kvaliteten stige, lyder argumentet. At kvaliteten vil stige med faldende priser må være et udtryk for regeringens manglende seriøsitet og kendskab til markedsmekanismer og arbejdsforhold. Hertil skal så lægges den forøgede kontrolforanstaltning, der ønskes med øget krav til journalisering og implementering af det fælles medicinkort, som også vil gøre tandlæger pligtige til at indberette medicin og medicinforbrug. Ikke kun receptpligtigt medicin, men alt medicin der udskrives eller udleveres fra klinikken. Selv udlevering af 2 stk. Panodil gør tandlægen pligtig til at indberette. Følger der tilskud med til den ekstra tid, der skal bruges på dokumentation frem for på patienterne? Nej, den tid kommer fra tandlægens egen lomme. Set fra min stol lægges der op til mere kontrol, mindre tillid og mindre tandsundhed. Sundhedsminister Astrid Krag Foto: Sundhedsministeriet Argumentet herfor er blandt andet, at der med fleksible ejerforhold vil skabes øget konkurrence. Med øget konkurrence vil priserne Peter Kaihøj, formand.

6 7 PTO ÅRSMØDE 2013 Brugerbetaling i tandplejen TEKST Karsten P. Larsen, sekretariatschef, advokat, PTO GRAFIK John Folkmann Nogle siger 600 mio. kr. andre siger mere end 1 mia. kr. de næste 4 år. Det eksakte beløb kan diskuteres, men alle er enige om, at tallet er stort. Og tallet er det beløb, som Regeringen har fjernet i tilskud til tandbehandling igennem bare det sidste år. Frætrækkes skal en ramme på 180 mio. kr. til tandpleje til de svageste i samfundet. Et prisværdigt initiativ, men det opvejer ikke tabet. Det kan ikke undgå at få konsekvenser for tandsundheden. Og det har bl.a. PTO påpeget overfor Regeringen, Folketingets partier og skrevet om i indlæg i landsdækkende aviser, Altinget og andre egnede platforme. Indtil nu uden anden reaktion end sundhedsminister Astrids Krags bemærkning om, at tandplejen må bidrage til velfærdssamfundets opretholdelse. Bl.a. ved at tage penge fra tilskud til tandbehandling for at bruge dem på flere fængsler, forstærket kræftindsats m.m. Regeringen foretager altså en bevidst og konkret afvejning af, hvor man mest lempeligt kan forringe områder, hvor borgerne hidtil har kunnet regne med støtte og tilskud og fører dermed en politik ud i livet, der afviger fra deres valgprogram og løfter, men som alligevel skønnes nødvendig. Bl.a. løber de fra et statement før valget om at arbejde for mindre brugerbetaling eller i hvert fald ikke en højere. Og at arbejde for mindre ulighed indenfor sundhedssektoren eller i hvert fald ikke en større. Hvad konsekvenserne af disse løftebrud bliver for Regeringen må valget om et par år vise. De næste år vil også vise, hvilke konsekvenser det får for tandsundheden, når borgerne skal betale en endnu større egenbetaling, når de skal til tandlæge end de allerede gjorde? Stort set alle sagkyndige er enige om, at det får konsekvenser. Spørgsmålet er alene disses rækkevidde? Årsmødet Brugerbetaling, tandsundhed og ulighed i tandplejen er temaet for PTO s årsmøde 2013, hvor vi forsøger at klæde privat praksis og Flemming Møller Mortensen, S Foto: Folketinget Sophie Løhde, V Foto: Folketinget Stine Brix, EL Foto: Folketinget Henrik Dibbern Kjeld Møller Petersen Foto: Syddansk Universitet

8 PTO ÅRSMØDE 2013 Gør hverdagen lettere offentligheden på til den virkelighed, der vil ramme befolkningen, når besparelserne indenfor tandplejen slår igennem. Vi vil også give de politikere, der har stået faddere til besparelserne mulighed for at forklare sig og begrunde, hvorfor de har gjort, som de, trods forsikringer om det modsatte i valgkampen for to år siden, nu har gjort. Endelig vil vi søge afklaret, om samme politikere er modtagelig for evidensbaseret argumentation og om der evt. er mulighed for at afbøde nogle af konsekvenserne, eller om det hele allerede er afgjort måske i Finansministeriet fordi det hele drejer sig som penge og ikke hensynet til borgernes sundhed? Politikerne er Flemming Møller Mortensen, S, Sophie Løhde, V, og Stine Brix, EL. Alle MF. Førstnævnte var formand for Folketingets Sundhedsudvalg, da Regeringen gennemførte de mange indgreb indenfor tandplejen i 2012-13. Og sidstnævnte stemte for. Med afsæt i hver deres opfattelse vil de berette om deres visioner for tandplejen, midler, ressourcer m.m., og hvorfor de har de holdninger, som de har og foretager de dispositioner, som de gør og som udefra kan synes uforståelige. PLO De praktiserende læger tog i foråret kraftigt livtag med samme politikere, da PLO besluttede at tage skridt m.h.p. opsigelse af overenskomsten med Regionerne i utilfredshed med Regeringens planer for almén lægepraksis. Manden i spidsen for denne aktion var PLO s daværende formand, Henrik Dibbern. Navnet vil være bekendt, da han i pressen var talsmand for en hård kurs overfor Regionerne og ikke forsømte nogen lejlighed til at argumentere for sine holdninger og kritisere Regioner og Sundhedsministeren for deres politik og planer for sundhedsområdet fremover. Med knebent flertal besluttede lægernes repræsentantskab ikke at gøre alvor af truslen om opsigelse og Henrik Dibbern fralagde sig i konsekvens heraf sit formandskab. Men har er stadig fit for fight og vil under årsmødet fortælle om sine erfaringer. Tal og facts At besparelserne på tandplejen får konsekvenser, er der som tidligere nævnte ikke megen tvivl om. For både patienter, tandlæger og samfundet. For at få nogle tal og facts på bordet vil professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Petersen, Syddansk Universitet delagtiggøre årsmødets deltagere i en analyse, han har lavet i sagens anledning. Se det samlede program for årsmødet på side 10. Brug evt. blanketten der til at tilmelde dig årsmødet, der er åbent for alle PTO s medlemmer. Du kan også tilmelde dig den gratis frokost og den efterfølgende generalforsamling. Du er også velkommen til at ringe eller maile. Evt. tilmelde dig via PTO s hjemmeside, www.pto.dk. Hvis afbud måtte blive nødvendigt, er det vigtigt at vi modtager det senest 8 dage før, da PTO hæfter for lokale, frokost m.m. Men vi håber på massiv deltagelse. Emnet og de indbudte foredragsholdere burde være garant for en spændende formiddag, hvor rammerne for fremtidens tandpleje præsenteres. Vel mødt til årsmøde 2013. Er du sikret hurtig behandling med en Sundhedsforsikring? Læs mere på tryghedsordningerne.dk Vi støtter Tandsund uden Grænser

10 11 PTO ÅRSMØDE 2013 Generalforsamling i PTO Der indkaldes hermed til den årlige generalforsamling i PTO lørdag den 2. november 2013 kl. 14.00 på Hotel BellaSky, København Tandsundhed og politik DAGSORDEN ER SOM FØLGER: 01. Valg af dirigent 02. Formandsberetning 03. Behandling af indkomne forslag *). 04. Regnskabsaflæggelse **) KÆRE MEDLEM Du inviteres hermed til Praktiserende Tandlægers Organisations årsmøde den 2. november 2013 05. Budgetforslag **) - Formandens repræsentationstillæg. - Fastlæggelse af kredsenes rådighedsbeløb. - Fastlæggelse af særlig godtgørelse for bestyrelsens suppleant. STED På Hotel Bella Sky, Center Boulevard 5, 2300 København S 06. Kontingentfastsættelse **). 07. Valg af bestyrelse og suppleant ***) PROGRAM 09.45. Velkomst 08. Valg af revisorer og revisorsuppleant ****). 09. Valg til bestyrelsen i PTO s Hjælpefond *****) 09.55. Øget brugerbetaling bedre tandsundhed? 10. Evt. 11.15. Pause Oplæg ved tandlæge Henning Nyholm Jensen. Paneldebat mellem sundhedspolitiske ordførere og medlemmer af Folketingets Sundhedsudvalg Sophie Løhde (V) og Stine Brix (EL) og Flemming Møller Mortensen (S) 11.30 Sundhed og brugerbetaling i det politiske minefelt *) Der er ingen forslag indkommet **) Regnskab, budget, kontingent m.m. findes i PTOrientering nr. 10/2013 og på www.pto.dk. ***) På valg er Jens Krogsgaard og Allan Bo Svendsen. Begge er villige til genvalg. Suppleantposten er vakant. ****) På valg som revisorer er Janne Riis og Henning Nyholm Jensen og som revisorsuppleant Susanne Corfitsen. *****) Ingen er på valg i 2013. Oplæg ved PLO s tidligere formand, praktiserende speciallæge Henrik Dibbern 12.10 Konsekvenserne af mindre tilskud til tandpleje. Oplæg ved professor og sundhedsøkonom Kjeld Møller Mortensen, Syddansk Universitet 12.50. Afslutning 13.00 Fælles frokost Efter frokosten inviteres alle medlemmer til at deltage Praktiserende Tandlægers Organisations generalforsamling som starter kl.14.00 TILMELDING Undertegnede er medlem af PTO og ønsker at deltage i PTO's arrangement den 2. november på Hotel Bella Sky Navn: Adresse: Post nr.: Telefon: By: e-mail: Årsmøde Frokost Generalforsamling Udfyld kuponen eller gå ind på www.pto.dk og klik på "Årsmøde" på forsiden. Send kuponen i lukket kuvert til PTO, Amailiegade 17, København K. Du kan også tilmelde dig via e-mail på pto@pto.dk. Mail skal indeholde samme oplysninger som denne kupon. Tilmelding skal være PTO i hænde senest 23. oktober.

12 13 Fakta om deltagelse i FDI-kongressen: Fra snabelsko til sugemotor FDI-kongressen afvikles en gang om året og består af en kursusdel og en udstillingsdel. Lidt i retning af Årskursus/ Scandefa i BellaCenter. Deltagelse koster, hvad der ca. svarer til 4-500 Euro, hvorved der fås ubegrænset adgang til udstilling og alle kurser i det omfang, pladsen rækker. TEKST & FOTO Karsten P. Larsen, PTO Det så ud, som det var: En østens basar med alt hvad hjertet kunne begære af udstyr og materialer til brug i tandlægepraksis, da den årlige tandlægekongres i FDI-regi løb af stabelen i september i Istanbul i Tyrkiet. Byen der geografisk er placeret både i Europa og i Asien kun adskilt af Bosperusstrædet. Og alle de kendte leverandører var til stede under udstillingen med de sædvanlige multinationale af slagsen på de største stande, hvor state-of-the-art udstyr blev præsenteret. Til små stande i kælderetagen under, hvor håndfulde af lokalt eller regionalt producerede håndinstrumenter skiftede ejer mod kontant betaling i tyrkiske lira. Noget udstyr i meget fin stand og i flot finish. Andet med tydeligt præg af at være kopier af et allerede produceret mærke, men til gengæld til en pris, der ikke skrækkede en omkostningsbevidst køber væk. Det østlige Tyrkiet indgik som bekendt i den såkaldte Silkevej. En handelsrute fra gammel tid hvor der langs en 8000 km. lang vej fra Europa til Kina blev købt og solgt af silke, men også mange andre varer. Sælgerne under FDI-udstillingen førte denne tradition videre med håndslag, høj stemmeføring og prisprangen, der var et Hjallerup-marked værdigt. Og sortimentet havde stort spænd fra dentale snabelsko til sugemotorer til akompagnement af hele den tyrkiske musik. Haute couture På en anden sal i den store kongresbygning blev der vist om ikke haute couture, så dog moderigtigt tøj og beklædning til tandlæger. Slanke modeller svansede hjemmevant rundt på catwalken, mens de viste det sidste nye i smart tøj i de rigtige farver og snit. Udstillingsarealet udgjorde i alt mere end 6000 kvadratmeter og 16.197 personer fra 120 lande deltog i kongressen. Dermed blev den en af de mest velbesøgte i FDI s historie og den bedst besøgte de seneste 10 år. Lokalt blev den kåret som den største medicinske kongres, der nogensinde er afviklet i Tyrkiet. Det videnskabelig program blev forestået af 170 indlægsgivere, der over fire dage tilbød sig med foredrag af kortere eller længere varighed, demonstrationer, interaktive sessioner og hands-on-learning indenfor mange forskellige odontologiske fagområder. Politisk ytrede generalforsamlingen tilfredshed med arrangementet, der blev stablet på benene med meget kort varsel. Alligevel indeholdt den politiske del en række vigtige sundhedsmæssige emner og tiltag. Bl.a. en deklaration om anvendelsen af kviksølv og oral sundhed worldwide indenfor den allerede af FN afstukne. Forsamlinger af tandlæger med specifikt afsæt for deres virke som fx militærtandlæger havde også sat sig sammen under kongressen, ligesom foreningen af yngre tandlæger world wide, havde gjort det. Den årlige verdenskongres for tandlæger i FDI-regi afholdes næste år i New Dehli i Indien i dagene 11.-14. september. Og i 2015 løber den af stabelen i Bangkok i Thailand 22.-25 september. FDI repræsenterer 1 mio. tandlæger over hele verden. Kongressen i Istanbul var nummer 101 i rækken. Rejsen til og fra kongressen er normalt fradragsberettiget som en driftsudgift for klinikken, hvis man er ejer eller ansat. Evt. ferie før eller efter kongressen er for egen regning. SKAT stiller ingen specifikke krav til, hvorledes man lader sig transportere eller hvilken hotelkategori, man benytter sig af. Derfor er der nogle tandlæger, der fx rejser på business-class og overnatter på 5-stjernede hoteller. Andre flyver turistklasse og bor på 3 eller 4 stjernede hoteller. Valget lader SKAT være op til den enkelte og udgiften hertil accepteres som fradragsberettiget. Udgifter til andre internationale kurser og kongresser er som udgangspunkt omfatter af samme regler. SKAT lægger ved bedømmelsen af fradag eller ej vægt på, om udgiften til kurset er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det er efterhånden sjældent, at SKAT anfægter fradrag, men det sker. Bl.a. ved at rekvirere oversigt over kursusindhold, der selvsagt og i det væsentlige skal bære præg af forhold relevante for tandlægen som odontolog eller selvstændig erhvervsdrivende. Kurser afholdt af FDI, ADA (den amerikanske tandlægeforeningen) og andre kendte aktører på området vil normalt blive godkendt som fradragsberettiget. Ved tvivl herom eller om andre kurser kan der evt. indhentes en såkaldt bindende forhåndsgodkendelse hos SKAT. Tal med klinikkens revisor herom.

14 Der mangler tillid TEKST Signe Mie Jensen, afdelingsleder PTO Henrik Dibbern frygter, at de private praksisser bliver udsultet af politikernes krav og kontrol. Praktiserende Tandlæger har mødt den tidligere PLO formand, som ærgrer sig over, at politikerne tilsyneladende er døve over for faglige argumenter. De praktiserende læger eksisterer i et spændingsfelt af det sundhedsfaglige, politik og det at være virksomhedsejer. I foråret var vi alle vidne til hvordan dette spændingsfelt kan blive ekstra spændt, da Praktiserende Lægers Organisation (PLO) nærmede sig en konflikt med regionerne. Også de privatpraktiserende tandlægerne eksisterer i sådan et spændingsfelt og føler et øget pres gennem dokumentationskrav, kontrol og nedskæringer i tilskud, og derfor har PTO inviteret manden der i foråret stod midt i orkanens øje, forhenværende formand for PLO Henrik Dibbern, til at holde et oplæg på PTOs årsmøde den 2. november. For at varme op til hans oplæg til årsmødet har PTO stillet en række spørgsmål til den tidligere formand for vores navnesøster-organisation PLO, Henrik Dibbern. Du har startet et nyt projekt inden for PLO som hedder Selvstændigt Praktiserende Læger (SPRAL). Hvad er det for nogle ting du ønsker at sætte fokus på herigennem som i PLO ikke får nok opmærksomhed? - De praktiserende lægers aftalesystem er ændret afgørende, fordi myndighederne har valgt at fjerne afgørende elementer fra vores aftalesystem, og flytte dem over i lovgivning. Derudover har regeringen og Venstre lovgivet sig til en fast ramme for praktiserende lægers omsætning, mens opgavemængden ikke er tilsvarende afgrænset. Hvis ikke vi er indstillet på, om nødvendigt, at give afkald på kontrakten med det offentlige, vil vi derfor i realiteten skulle arbejde på de vilkår myndighederne tildeler os, uden selv at have afgørende indflydelse på opgaver eller vilkår. Vores medlemmer føler, at de til stadighed bliver mødt med kontrol, trusler om gabestok og tidskrævende dokumentationskrav. Desuden oplever de en stigende tendens til, at man fra politisk hånd søger at detailregulere i deres fag og profession, ofte med en følelse af at folkene bag reguleringen ikke har samme faglige baggrund som dem selv. Oplever de praktiserende læger det samme? - Det korte svar er ja. Det siges at new public management i internationalt perspektiv er ved at være gået af mode, men det synes på fortsat voldsom fremfart herhjemme. Hvad er din holdning til dette og er det din oplevelse at der kan komme noget godt ud af det? - Der kan så afgjort ikke komme noget godt ud af det. Administration og bureaukrati er grundlæggende snyltere på de produktive systemer og bidrager ikke til hverken produktivitet eller kreativitet, kun til ressourceforbrug og distraktion fra det fagligt vigtige og nødvendige. - Vi kan lige så lidt omsætte vores faglige arbejde til regneark, som en komponist kan forklare en ingeniør, hvad der gør en række toner til musik. Kan du se en tendens til større styring eller vil fremtiden bringe mere tillid til de sundhedsfagprofessionelle? Pol. erne i dansk politik, for et tillidsbaseret system giver ikke status og beskæftigelse til deres faggrupper. Hvilke fremtidige udfordringer forudser du for de, der fra privat praksis arbejder med sundhed og hvilke løsninger? - Jeg forudser, at privat praksis vil blive udsultet af stadigt øgede krav om produktivitetsøgninger og udtrættet af stadigt øgede krav om dokumentation, indtil den dag vi tigger om at blive offentligt ansat. Til gengæld vil store kommercielle aktører overtage store dele af sundhedssystemet, uanset at de vil fordyre sundhedsvæsnet, fordi de er langt dygtigere end vi, som små selvstændige aktører er, til at tale bureaukratiet og politikerne efter munden, og er bedre placeret i de netværk, som plejer hinandens interesser på bekostningen af befolkningens. Hvilke råd vil du give til en organisation som PTO i forhold at tale sine medlemmers sag og komme igennem til politikerne? - I kan kun komme igennem overfor politikerne ved at stå fast på, at I er selvstændigt erhvervsdrivende, og at I udemærket kan drive jeres virksomheder uden en kontrakt Tidligere PLO formand, Henrik Dibbern - Jeg ser ingen tendens til at kontrol igen bliver afløst af tillid. Det ville heller ikke give mening for de, som nu er Danmarks herskende klasse; den offentlige embedsstand og Cand. Scient.

16 Der mangler tillid... Hvor stort dækningsbidrag har du på dine medarbejdere? 17 med dem. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det var det som jeg, og PLOs daværende forhandlingsudvalg, forsøgte at få vores kollegers opbakning til at kunne gøre. - Faglig argumentation har meget lille gennemslagskraft overfor politikere, fordi vi alligevel aldrig kan hamle op med påvirkningen fra embedsstanden, for hvem faglighed intet har med patientens helbred eller tilfredshed at gøre, men kun med hvor omfattende en dokumentation som foreligger for behandlingen. PTO har den afgørende fordel frem for PLO, at en stor del af jeres økonomi er uafhængig af regionernes tilskud. Hold fast i det, for enhver pris. Selv kiropraktorerne, som kun får en meget beskeden del af deres omsætning fra regionernes tilskud, er udsat for dokumentations- og styringskrav, som kun ville være rimelige, hvis regionerne ejede og drev klinikkerne. Henrik Dibbern holder oplæg kl. 11.30 på PTOs årsmøde og det vil være muligt at stille ham spørgsmål efter hans oplæg. Spar Nords specialuddannede rådgivere går tættere på. De mange års samarbejde med tandlæger i Danmark betyder dyb indsigt i branchen. Derfor tør vi stille de nærgående, men relevante spørgsmål. BAGGRUND Danske Regioner opsagde i begyndelsen af maj overenskomsten med PLO, fordi regionerne følte, at de ikke kunne komme igennem med deres krav om ændringer i overenskomsten. PLO var stærkt utilfredse med lovforsaget og mente, at det begrænser deres frihed i urimelig grad, så det bliver stort set umuligt at drive en almindelig lægepraksis og ville føre til ringere behandling. Regionerne ønskede: At alle borgere får adgang til en praktiserende læge i deres lokalmiljø. At der er ensartet høj kvalitet i behandlingen, og at lægen er nemmere at komme i kontakt med. At regionerne får indsigt i, hvad man får for de honorarer, regionen betaler til de praktiserende læger At regionerne har adgang til data om arbejdet i almen praksis, som gør det muligt at give patienter en bedre behandling, også i de andre dele af et sammenhængende sundhedsvæsen. At borgerne får mere sundhed for pengene gennem effektivisering og øget produktivitet i almen praksis. At der er en ramme for udgifterne til almen praksis. PLO mente omvendt, at regionernes krav ville føre til langt ringere vilkår for de praktiserende læger, som ville føre til, at de ikke kunne tilbyde patienterne den bedst mulige behandling. Regeringen præsenterede kort efter opsigelsen af overenskomsten et lovforslag om nye rammer for de praktiserende lægers arbejde. Lovforslaget lå tæt op af regionernes krav. Kilder; Praktiserende Lægers Organisation Sundhedsministeriet, Danske Regioner PLO fandt, at regeringen vil styre lægernes arbejde alt for detaljeret, så lægerne ikke længere har frihed til selv at bestemme, hvad der skal foregå i konsultationen med patienten. Samtidig er PLO kritiske over for, at lægerne mister medbestemmelse på planlægningen af, hvilke opgaver de skal løse for det offentlige. Og PLO kritiserede, at de skal indberette detaljerede oplysninger om alle kontakter til patienten, fordi de frygter, at oplysningerne bliver misbrugt. Den 29. juni havde PLO en afstemning om, hvorvidt de praktiserende læger skulle aflevere deres ydernummer som protest mod lovforslaget. Et meget snævert flertal valgt at opgive en konflikt og derved beholde ydernumrene med henvisning til, at regionerne ville nedsætte sig i et udvalg, hvor de med fælles formandskab med PLO ville drøfte de store ting, der er vigtige for PLO. 91 procent af landets 3.600 praktiserende læger har ellers deponeret deres ydernumre hos PLO og var parat til at aflevere dem. Repræsentantskabet var meget splittet på spørgsmålet. Således stemte 24 for at aflevere ydernumrene, mens 25 stemte imod. Efter afstemningen gik Henrik Dibbern af som formand og Bruno Melgaard Jensen trådte til som ny formand. københavn: Ann-Brigitt Meidahl, Tlf. 33 30 87 18, abm@sparnord.dk holbæk: Casper Lund Tlf. 59 45 42 25 clu@sparnord.dk aarhus: Jytte Blokager Tlf. 87 30 31 97 jbl@sparnord.dk vejgaard: Brian Rank Larsen Tlf. 96 30 33 17 brl@sparnord.dk odense: Lise Andersen Tlf. 63 12 52 83 lid@sparnord.dk vejle: Martin Holbech Tlf. 76 41 47 57 mab@sparnord.dk frederikshavn: Kristian Bang Tlf. 96 20 07 23 krb@sparnord.dk tættere på

18 19 Mulighedserklæring eller friattest I gamle dage hed det en lægeerklæring. Nu taler man om mulighedserklæringer og friattester. Hvad er hvad? Er der forskel eller er det det samme? Det har flere klinikejere spurgt om. Svaret er at det er to forskellige attester/ erklæringer, som en klinikejer kan bede en sygemeldt medarbejder om at fremskaffe. frist har indkaldt til en sygefraværssamtale, hvor man sammen skal beskrive 3 forhold: Medarbejderens problem. Fx at den sygemeldte ikke tåler vrid og drej i knæ eller fod. De begrænsninger det arbejdsmæssigt medfører og Friattesten Friattesten er den anden type erklæring som en klinikejer kan kræve, at en sygemeldt medarbejder fremskaffer. Med en sådan bekræfter medarbejderens læge, at fraværet skyldes sygdom og giver samtidig et skøn over, hvor længe sygdommen forventes at vare. Hvornår anvendes en friattest typisk? TEKST Karsten P. Larsen, sekretariatschef, advokat, PTO Mulighedserklæringen En mulighedserklæring fokuserer på de arbejdsopgaver en sygemeldt medarbejder evt. kan udføre på trods af sygdom, uden at det vil få betydning af negativ karakter for helbredelse og raskmelding. Formålet er at fastholde medarbejderen i arbejdet og på klinikken og gøre det lettere at vende tilbage helt eller delvist. Hvis en medarbejder således er sygemeldt som følge af en knæ- eller fodoperation, kan man således sagtens forstille sig, at sygemeldingen og dermed fraværet ikke behøver at betyde, at medarbejderen ikke kan udføre opgaver, der ikke belaster det eller de skadede områder. Om arbejde ved stolen er en løsning er måske tvivlsomt, da det ofte nødvendiggør pludselige drej og vrid i krop og øvrige bevægeapparat. Men funktionen som receptionist eller assistent ved receptionen kan medarbejderen måske godt varetage. Måske andre funktioner der ikke belaster eller forværrer knæ og fod? En mulighedserklæring består af to dele: Del 1 udfyldes af klinikejer og medarbejder i fællesskab efter at klinkejeren med en rimelig Forslag til løsninger. Fx arbejde på nedsat tid eller at arbejdsområdet ændres Bemærk at der ikke må spørges ind til en egentlig diagnose. Det kan nogle gange være en balancegang. Del 2 skal udfyldes af medarbejderens læge. Det sker ved at medarbejderen medbringer den udfyldte 1. del til lægens konsultation, som så udfylder resten efter en samtale med medarbejderen. Lægen vurderer på baggrund af samtale og 1. del, om en aftale om skånejob er forsvarlig ud fra en lægelig vurdering. Herunder om der er iagttaget for få eller for mange skånehensyn. Klinikejeren kan beslutte, at der skal udarbejdes en eller flere mulighedserklæringer når som helst i sygeforløbet. Også hvis medarbejderen ikke aktuelt er syg, men har haft mange eller hyppige fraværsperioder p.g.a. sygdom. Medarbejderen har pligt til at deltage i samtaler som baggrund for udarbejdelse af en mulighedserklæring. Som udgangspunkt ved personligt fremmøde. Om nødvendigt via telefon. Afviser medarbejderen at deltage uden gyldig grund mistes retten til løn og dagpenge under fravær. I yderste konsekvens kan det derudover få ansættelsesretlige konsekvenser i form af advarsel eller afsked. Ved hyppigt fravær med uklar årsag og hvis en sygefraværssamtale har afdækket, at der er behov for dokumenteret fravær og en mulighedserklæring ikke er relevant Ved længerevarende sygdom som opfølgning på en mulighedserklæring Hvis der kommer en sygemelding i opsigelsesperioden Hvis 120-dages fristen (opsigelse med forkortet frist) står foran anvendelse indenfor kort tid. Begge erklæringer bekostes af klinikejeren. Prisen er lidt forskellig. En undersøgelsen for et par år siden i Dagens Medicin viste mellem 120 og 450 kr. Hvad så med den gammeldaws lægeerklæring? Ja den er i princippet afløst af de ovenfor nævnte, men i praksis lever den fortsat, om end stille, til afdækning af andre behov end allerede beskrevet.

20 Lønsomheden ved ansatte tandlæger og tandplejere TEKST Statsautoriseret revisor Kai Møller, Aros statsautoriserede revisorer I/S Problemstillingen vedrørende lønsomheden ved ansatte tandlæger og tandplejere er relevant for de fleste klinikejere. Spørgsmålet er aktualiseret i forbindelse med den generelle økonomiske situation, hvor også tandlægebranchens økonomi er under forøget pres. PTO's sekretariat modtager forespørgsler fra medlemmer, der ønsker en nærmere belysning af problemstillingen. De seneste års stigende personaleudgifter, herunder ikke mindst forøgede omkostninger i forbindelse med sikring ved sygdom, kurser og andre personalegoder, er uden tvivl en af de væsentligste årsager til den forøgede interesse for ansatte tandlægers og tandplejeres lønsomhed. Vi vil derfor i det efterfølgende give en nærmere redegørelse for ansatte tandlægers og tandplejeres ansættelsesforhold henholdsvis aflønning. Vi vil samtidig belyse tandlægeklinikkers typiske indtjeningsmønster i forbindelse med ansatte tandlæger og tandplejere. ANSATTE TANDLÆGER Lønforhold Som hovedregel er ansatte tandlæger provisionsaflønnet. Da lønnen i praksis er direkte omsætningsrelateret, bedømmes ansatte tandlæger normalt på evnen til at skabe omsætning. Som tommelfingerregel aflønnes tandlæger med en provision på ca. 32 % 35 % af omsætningen, med tillæg af feriepenge. I procenten indgår ikke udgifter til fri beklædning, kurser og andre sædvanlige goder. Hertil kommer lønsumsafgift, som med virkning fra 1. januar 2013 er steget til 4,12 %. Beregningen af provisionen fremkommer normalt således: Honorarindtægter fra patienter, sygesikring og kommunen Med fradrag af: Teknik Administrationsbidrag Tab på debitorer Nettoomsætning xxx.xxx,xx xx.xxx,xx x.xxx,xx xxx,xx xx.xxx,xx Indtjening Indtjeningsmuligheden ved ansættelse af tandlæger kan illustreres således beregnet i procent af omsætningen: Omsætning 100% Teknik 8% Nettoomsætning 92% Materialeforbrug 7% Bruttoavance 85% Løn ansat tandlæge incl. feriepenge 38 % af nettoomsætning (92) 35% Dækningsbidrag 50% Andel, personaleudgifter 24% Andel, andre eksterne udgifter 16% Faste omkostninger 40% Resultat ved ansat tandlæge, før afskrivninger og renter 10% I ovenstående beregning, der viser et afkast på 15 % af omsætningen, er det forudsat, at tandlægens omkostninger svarer til klinikkens gennemsnitlige omkostninger. Ved den konkrete bedømmelse skal der tages hensyn til de faktiske merindtægter og merudgifter, idet klinikkens faste omkostninger, på kort sigt, kan være delvist uafhængige af en meromsætning, hvilket tenderer imod en større lønsomhed end de opgjorte 15 %. På længere sigt trækker det i modsat retning, hvis aktivitetsstigningen nødvendiggør udvidelse, fornyelse eller vedligeholdelse af klinikkens kapacitetsgrundlag med deraf følgende investeringer og meromkostninger. Tandlægens andel af afskrivninger og renter bør vurderes individuelt med udgangspunkt i klinikkens anlægs og kapitalstruktur samt under hensyntagen til aktuelle investerings og finansieringsplaner. Ansatte tandlægers lønsomhed skal tillige ses i sammenhæng med alternative anvendelsesmuligheder for den klinikkapacitet, der er stillet til rådighed for tandlægen. Der kan f.eks. være tale om ansættelse af tandplejere eller optagelse kompagnon. Hvorvidt ansatte tandlæger er fuldtids eller deltidsansat vil ikke umiddelbart påvirke lønsomheden, dog bortset fra deltidsansættelser med meget korte arbejdsperioder, som kan forstyrre arbejdsrytmen og dermed påvirke effektiviteten i negativ retning. Det helt afgørende for lønsomheden er den ansatte tandlæges evne til at skabe omsætning inden for de givne kapacitetsrammer. Da tiden ofte er en af de væsentlige flaskehalse, kan en beregning af tandlægens omsætning pr. time indgå som et værdifuldt led i vurderingen. Endvidere henledes opmærksomheden på nulpunktsomsætningen, der må betragtes som et centralt analyseværktøj ved bedømmelse af lønsomheden. Nulpunktsomsætning Nulpunktsomsætningen afspejler den omsætning, tandlægen skal præstere for at dække sin egen andel af klinikkens omkostninger. Nulpunktsomsætningen er således udtryk for den præstation, der hverken tilfører klinikken over eller underskud. Ansatte tandlægers nulpunktsomsætning kan beregnes, men bør kun anvendes med forsigtighed som vurderingsinstrument i tandlægepraksis, idet beregningen kræver detaljeret kendskab til tandlægens dækningsgrad henholdsvis andel af faste omkostninger, afskrivninger og renter. Beregningsformlen ser således ud: (tandlægens andel af faste omkostninger + tandlægens andel af afskrivninger og renter) x 100 / tandlægens dækningsgrad. Hvis f.eks. tandlægens andel af faste omkostninger samt andel af afskrivninger og renter udgør kr. 780.000 henholdsvis kr. 120.000 og tandlægens dækningsgrad (dækningsbidrag i % af omsætningen) udgør 50, som anført i beregningen øverst side 2, kan nulpunktsomsætningen beregnes således: (780.000 + 120.000) x 100/50 = kr. 1.800.000

22 23 Lønsomheden ved ansatte tandlæger og tandplejere... Med en omsætning på kr. 1.800.000 og en dækningsgrad på 50 vil tandlægens dækningsbidrag udgøre kr. 900.000 (kr. 1.800.000 x 50 %), hvilket i beregnings-eksemplet er tilstrækkeligt til at dække tandlægens andel af klinikkens faste omkostninger, afskrivninger og renter. En omsætning under kr. 1.800.000 vil således på lang sigt påføre klinikken et underskud, mens en omsætning over kr. 1.800.000 vil tilføre klinikken et overskud. Størrelsen af den ansatte tandlæges omkostningsandel og dermed nulpunktsomsætningen vil naturligvis være afhængig af den kapacitetsandel tandlægen har til rådighed og bør beregnes individuelt med baggrund i de faktiske omkostninger og under hensyntagen til foreliggende muligheder for tilpasning af de faste omkostninger. TANDPLEJERE Lønforhold Mens ansatte tandlæger i private tandlægepraksis normalt er provisionslønnede, er tandplejere som regel timelønnede eller fast gagerede. Dog ses en tendens mod at en fast minimumsløn kombineres med en andel af omsætningen, såfremt omsætningen overstiger et aftalt beløb. Hos tandplejere finder vi derfor ikke nødvendigvis den samme automatiske sammenhæng mellem omsætning og løn som gør sig gældende hos ansatte tandlæger. Indtjening Ved bedømmelsen af tandplejeres lønsomhed er det nødvendigt at sammenholde lønnen med den præsterede omsætning. Det er derfor vigtigt, at oplysninger om tandplejeres omsætning direkte kan aflæses af klinikkens omsætningsstatistik. Vi har gennemgået og analyseret en række klinikker, der beskæftiger tandplejere og har i denne forbindelse beregnet en gennemsnitlig aflønningsprocent på ca. 35 % af tandplejerens omsætning. Vi kan i øvrigt pege på følgende særlige forhold, der påvirker indtjeningen ved tandplejere sammenholdt med ansatte tandlæger: Der er ingen udgifter til teknik Materialeforbruget er lavere Tandplejerens andel af personaleudgifter er lavere, da arbejdet normalt udføres uden væsentlig brug af klinikassistenter. Kapacitetsudnyttelse (omsætning pr. time) er som hovedregel lavere som følge af ydelsernes karakter. Tandplejerens andel af andre eksterne udgifter vil derfor være relativt større målt pr. time. Lavere investeringsbehov, da der ikke stilles så store krav til klinikkens udstyrsniveau. Med baggrund i vore erfaringer og under hensyntagen til ovenstående, kan klinikkens indtjening ved brug af tandplejere illustreres således beregnet i procent af omsætningen: Omsætning 100% Materialeforbrug 2% Nettoomsætning 98% Løn tandplejer incl. feriepenge (fast og provision) 35% Dækningsbidrag 63% Andel, personaleudgifter i øvrigt 13% Andel, andre eksterne udgifter 25% Faste omkostninger 38% Resultat ved ansat tandplejer, før afskrivninger og renter 25% En sammenligning med den tilsvarende beregning foran for ansatte tandlæger skal dog foretages med forsigtighed, idet der skal tages højde for, at ansatte tandlæger som hovedregel har en højere kapacitetsudnyttelse og omsætning pr. time, hvorfor indtjeningen i kr. pr time kan være højere for en ansat tandlæge i forhold til en ansat tandplejer selv om procenten er mindre. Sammenligningen er dermed vanskelig, da en tandlægers arbejdsydelser er væsentligt forskellige sammenholdt med tandplejeres arbejdsydelser. Efter vor opfattelse skal tandplejere ses som et godt supplement til klinikkens øvrige behandlingstilbud, men de kan kun i begrænset omfang erstatte de højt kvalificerede tandlægeydelser. Nulpunktsomsætning Nulpunktsomsætningen kan for tandplejere beregnes med udgangspunkt i samme beregningsformel som anvendes for ansatte tandlæger jfr. foranstående. AFSLUTNING Ved en hensigtsmæssig styring og planlægning af klinikkens ressourcer og behandlingsforløb vil der alt overvejende være en økonomisk gevinst ved tilknytning af ansatte tandlæger og tandplejere til klinikken En individuel bedømmelse af de enkelte ansattes bidrag kan gennemføres med udgangspunkt i følgende væsentlige forhold: Effektivitet Faglig dygtighed, herunder specialer Fleksibilitet Udstråling Social adfærd Væsentlige sekundære arbejdsfunktioner (administration, salg, støtte m.v.) Bedømmelsen bør gennemføres med støtte i væsentlig nøgletal og supplerende oplysninger, herunder: Omsætning pr. md/år Teknikudgift Omsætning pr. time Omsætning pr. patient Afbudsfrekvens Udnyttelsesgrad (Effektive stoletimer/ disponible stoletimer) Patienttilgang/afgang Værdi af sekundære arbejdsfunktioner herunder evne til at skabe omsætning til kolleger Det er vor klare opfattelse, at en struktureret og analytisk indfaldsvinkel i forbindelse med klinikkernes patient og personaleplanlægning kan påvirke de ansatte tandlægers og tandplejeres lønsomhed, og dermed tandlægevirksomhedernes indtjeningsevne, i positiv retning. I forlængelse heraf kunne en mere individuel og nuanceret lønberegningsmodel komme ind i billedet, med henblik på sikring af en mere direkte sammenhæng mellem medarbejderens præstation og lønsomhed. Vi vil derfor anbefale, at der tages kontakt til klinikkens revisor eller rådgiver, som kan assistere med disse lønsomhedsberegninger, således at alle forhold og aspekter indgår i beregningerne.

24 25 Svar fra Tryghedsordningerne Til TF's Tryghedorninger Jeg har for et par år siden fået mine forsikringer lagt om til TF s tryghedsordninger, som tegner forsikringerne i TRYG. Det skulle være billigere, fordi Tryghedsordningerne kunne tegne nogle gunstige grupperabatordninger for alle de pæne tandlæger. I denne artikel vil Tryghedsordninger give svar på en henvendelse til PTO s bestyrelse, som fremsætter en række kritiske synspunkter omkring Tryghedsordningernes valg af Tryg som udbyder af privatforsikringer til medlemmerne. Jeg har i nu maj måned 2013 til min undren fået 3 varsler om nye priser - læs markante præmiestigninger - for 2 bil- og en ulykkesforsikring på henholdsvis 8,0, 10,3 og 9,0 %. Ledsaget af en sang om, at prisen på forsikringerne ikke hænger sammen med de udgifter, der er til erstatninger! I dag kan jeg så læse i Berlingske Business, at faktisk falder erstatningerne på de store forsikringsområder - især det lukrative bilforsikringsområde. Tryg erkender fejlinformation af 75.000 forsikringskunder. Men det er ikke vildledning, blot upræcis formulering iflg. Tryg. Det burde have været nævnt, at prisstigningerne kun gælder for de pågældende forsikringsgrupper. Det fremgår så, at de 75.000 kunder tilhører ulønsomme kundegrupper, som er organiseret i flere forskellige forsikringsklubber. Det er så nok tandlægeforsikringsklubben, som er blandt de 75.000 kunder, som nu bliver straffet for at være ulønsomme kunder. Der bliver sat kraftigt spørgsmålstegn ved validiteten i Trygs argumentation, og det påstås, at Tryg fører an i bestræbelserne på at tømme lommerne på forsikringstagerne. Så er det jo man som forsikringstager og bruger af TF s Tryghedsordninger endnu engang må konstatere, at det er totalt uigennemskueligt, om man bliver taget et vist sted, når man først er blevet lokket ind i folden? Jeg synes, der er behov for, at PTO stiller nogle stærkt kritiske spørgsmål til Tryghedsordningerne og deres samarbejdspartnere vedr. disse præmiestigninger. Jeg tror ikke en døjt på, at et pludseligt stærkt stigende antal tandlæger har benyttet den nye Tryg Vejhjælp til fx assistancer. De fleste tandlæger kører i rimelige biler, der ikke behøver ustandselige vejhjælpsassistancer. Den holder ikke! Tryg har en dårlig sag! Og dermed TF s Tryghedsordninger! Det er korrekt, at Tandlægernes Tryghedsordninger har valgt at tilbyde privatforsikringer til medlemmer af Tandlægeforeningen gennem Tryg Gruppeforsikring, da det i den seneste markedsundersøgelse har vist sig, at netop Tryg Gruppeforsikring, har kunnet tilbyde den mest fordelagtige aftale til medlemmerne af Tandlægeforeningen som forsikringsgruppe. Men det at Tryghedsordningerne har forhandlet en særlig grupperabat til tandlægerne, er ikke i sig selv en garanti for, at der ikke kan forekomme præmiestigninger - nøjagtig som det også forekommer i langt de fleste øvrige forsikringsselskaber på markedet. Vi kan derfor heller ikke frabede os præmiestigninger på forsikringerne i vores ordning. Det er dog helt forkert, når den anonyme tandlæge konkluderer, at det må være tandlægeforsikringsklubben, der er den gruppe som Tryg omtaler (i Berlingske Business i deres artikel den 2. juni 2013), som en af de forsikringsgrupper, hvor udgifterne til erstatninger på bilforsikringen er steget, blandt andet fordi flere bruger deres forsikring. Tandlægerne har nemlig, netop på Bilforsikringen, haft et rigtigt fornuftigt skadesforløb de senere år. Hvad skyldes så præmiestigningerne i Tryg Gruppeforsikring? Hvis vi ser isoleret på præmiestigningerne i Tryg Gruppeforsikring, hvor der føres særskilt regnskab for vores gruppe, har skadeprocenten i både 2010 og 2011 været over 100 %. Det betyder, at Tryg samlet set har tabt penge på vores forsikringsgruppe. Særligt indboforsikringen og villaforsikringen men også til dels ulykkesforsikring har været meget belastet af høje skadeprocenter. Tryghedsordningerne var derfor med i drøftelserne og beslutningen om, hvordan de nødvendige præmiestigninger skulle fordeles på de forskellige forsikringer. Her har Tryghedsordningerne holdt fast på, at netop bilforsikringen ikke skulle påvirkes af præmiestigningerne, eftersom bilforsikringen i tandlægegruppen rent faktisk havde haft en tilfredsstillende skadeprocent. Det har betydet, at mens vi havde en generel præmievarsling af Indbo-, Villa- og Ulykkesforsikringerne, blev tandlægernes Bilforsikringen holdt udenfor denne præmievarsling. Den præmiestigning den anonyme tandlæge alligevel har oplevet på sine biler, kan skyldes, at der er blevet foretaget nogle justeringer på Bilforsikrings-produktet generelt i Tryg, som har påvirket præmierne negativt. Der er tale om følgende ændringer: Alle nyere biler (fra 2006 og frem) fik en generel præmiestigning på kaskoforsikringen i hele Tryg, på 6 %. Generelle produktændringer i hele Tryg på Vejhjælp og Udvidet Vejhjælp, som betød at Vejhjælp ikke længere ville være et gratis produkt som hidtil men i 2013 ville komme til at koste 331 kr. Tryghedsordningerne sendte i november 2012 og i maj 2013 et præmie-varslingsbrev ud til alle berørte tandlæger. I dette brev kunne man læse, at præmiestigningerne var begrundet i et dårligt skadesforløb på Indbo-, Villa- og Ulykkesforsikringen mens

26 27 Svar fra Tryghedsordningerne.. præmiestigningen på Bilforsikringen netop skyldtes produktændringer og et opgør med gratis dækninger. Forbedring af gamle produkter I tandlægegruppen lå der før 2013 mange gamle forsikringer, som ikke tidligere var blevet omtegnet og dermed heller ikke opgraderet til det nyeste produkt. Det betød, at man havde en uens portefølje, hvor nye forsikringer fik nye og tidssvarende vilkår, mens eksisterende forsikringer fastholdt de gamle og ikke nødvendigvis tidssvarende vilkår - typisk til en billigere pris. For at sikre at tandlægernes gruppe blev en mere solidarisk gruppe, og at alle fik ens vilkår og betalte samme pris for den samme risiko blev der også i løbet af 2012 og 2013 foretaget en omtegning af disse gamle forsikringsprodukter til nye og tidssvarende forsikringer. Denne omtegningsproces har udover de føromtalte generelle præmiestigninger for tandlægegruppen betydet yderligere præmiestigninger for 153 villaforsikringer og 349 ulykkesforsikringer som til gengæld har haft deres forsikringer til en langt lavere præmie end de øvrige tandlæger, over en længere periode. Forsikringsprodukter og priser Forsikringer er ikke en stationær ydelse, men undergår forandringer og påvirkninger fra den måde den bruges på og fra de behov og ønsker kunderne har til, hvad produktet skal kunne. Derfor vil der forventeligt også ske en stigning i prisen på produktet sideløbende med denne udvikling. Tryghedsordningernes fornemste opgave er at foranledige, at vores medlemmer bliver tilbudt det bedst mulige forsikringsprodukt til den bedst mulige pris på markedet. Vi er derfor hele tiden i løbende dialog med vores eksisterende samarbejdspartnere og udbydere af forsikringer generelt, for at sikre kontinuitet og fastholdelse af kvaliteten i de enkelte forsikringer. Som det så korrekt siges, i førnævnte artikel i Berlingske Business, skal man som kunde altid forholde sig til, om man kan få det samme produkt billigere et andet sted. Og det er netop den øvelse Tryghedsordningerne gør for den samlede gruppe af tandlæger, med jævne mellemrum, gennem en generel undersøgelse af forsikringsmarkedet. En generel fordelagtig pris Det er imidlertid vigtigt at huske på, at selvom vi forhandler en generel fordelagtig pris for medlemmer af tandlægeforeningen, er også tandlæger forskellige som forsikringskunder. Det betyder, at der kan være tandlæger, som har en villa, et fritidshus, en bil eller en båd, som ikke er helt så fordelagtig at tegne gennem Tryg Gruppeforsikring som det er for en anden tandlæge. Og heldigvis er det derfor også frivilligt, om man ønsker at gøre brug af de tilbud Tryghedsordningerne har til medlemmerne. Tryghedsordningerne vil til enhver tid anbefale, at man som tandlæge vælger et andet forsikringsselskab, såfremt man kan få det samme produkt til en lavere præmie dér. Tryghedsordningerne Nemt med Nordenta Nordenta har én ambition: Vi vil gerne gøre arbejdsgangene lettere på danske tandklinikker. Derfor målretter vi vores produkter, ydelser og services, så alle på klinikken kan være fokuserede på patienterne og på den daglige drift. Det kan være ved at lave løsninger, der optimerer klinikkens indretning og derved åbner mulighed for et bedre patientflow. Eller det kan være gennem en hurtig og effektiv levering af forbrugsvarer, hvor du får de rigtige produkter på det rigtige tidspunkt til den rigtige pris. Og det kan være ved at levere punktlig service af dit udstyr på aftalt tid til den aftalte pris. Og så kan det være ved at levere et elektronisk journalsystem, som ensretter og letter en lang række processer herunder specielt den tidkrævende journalisering. Det tilbyder vi PTOs medlemmer Bonus på forbrugsvarer Prismatch på forbrugsvarer Rabat på kurser Rådgivning ved klinikindretning Ekstra gode priser ved køb af udstyr Rabat på udstyrsservice Rabat på aldente Attraktiv finansiering gennem leasing Nordenta A/S Nydamsvej 8, 8362 Hørning Tlf. 87 68 16 11 Naverland 11, 2600 Glostrup Tlf. 43 270 270 www.nordenta.dk

28 Gratis for PTO s medlemmer: Folder om tilskud til tandbehandling TEKST & FOTO Karsten P. Larsen, PTO PTO har lanceret en lille fiks folder i m65 format, der kort informerer om de muligheder for tilskud til tandbehandling kontanthjælpsmodtager og andre, der oppebærer tilsvarende sociale ydelser modtager. Der er afsat 180 mio. kr. til projektet, der var Enhedslistens pris for at stemme for sidste års finanslov. Siden da er der som bekendt forsvundet op mod 1 mia. kr. i tilskud til tandbehandlinger for almindelige voksenpatienter, så tandplejen har mistet betydelige ressourcer, der ikke kan udgå at ramme tandsundhed og forstærke uligheden på sundhedsområdet generelt og voksentandplejen specielt. tandbehandling under kr. 10.000. Der er dog en egenbetaling på 600 kr., der skal betales inden behandlingen iværksættes. For personer på 25 år eller mere gælder det, at kommunen betaler 65% af udgiften til tandbehandling. Egenbetalingen er her 800 kr. plus 35% af udgiften. For de 18-24 årige gælder det, at behandlingen kan iværksættes på baggrund af den praktiserende tandlæges faglige vurdering af nødvendigheden heraf uden forlods godkendelse hos kommunen. Eneste betingelse er at patienten oppebærer en ydelse på kontanthjælpsniveau. Der er mulighed for at søge om tilskud til egenbetalingen. En mulighed mange antagelig vil udnytte, da de færreste med så lav en indkomst har penge i overskud til andet en de daglige fornødenheder. Samlet behandlingsforløb Tilskuddet på de 10.000 kr. gælder for det samlede behandlingsforløb. Det kan strække sig over et eller flere år. Også af den årsag skal man som tandlæge hele tiden have opmærksomheden rettet mod kravet om en indtægt på kontanthjælpsniveau. Fx hvis patienten pludselig kommer i arbejde eller i aktivering og dermed oppebærer en lønindtægt. Om alle 180 mio. kr. bliver brugt til det ellers udmærkede formål som nødvendig tandbehandling af landets svageste er, synes tvivlsomt. Mere herom senere. Kontanthjælp Det er som allerede nævnt en forudsætning for tilskud, at patienten modtager enten kontanthjælp eller oppebærer en social ydelse på dette niveau. Studerende på SU eller personer med en lønindtægt på eller under kontanthjælpsniveau er ikke omfattet af reglerne, fordi deres indkomst ikke er en social ydelse. Det er svært at sige noget specifikt om selve beløbsgrænsen, da den afhænger af alder, forsørgerpligt eller ej, bopæl i egen bolig eller hos forældre o.l. For personer mellem 18 og 24 år gælder, at kommunen betaler udgiften til nødvendig Hvis patienten kommer i arbejde under behandlingen ændres forudsætningen for retten til tilskud. Derfor skal tandlægen være meget opmærksom på dette forhold, der er en af de grunde til, at reglerne er svære at arbejde med i praksis og næppe opnår voldsom udbredelse. Det vil være en god idé at få en skriftlig bekræftelse fra kommunen på, at patienten opfylder de økonomiske krav. 25 år eller mere For personer på 25 år og derover skal kommunen forhåndsgodkende behandlingen, hvis udgiften overstiger kr. 10.000. I godkendelse indgår om behandlingen er nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet. Bevilling på flere Implantater på en hjem- og tandløs der aldrig har vist evne eller vilje til at passe på sine tænder er derfor antagelig svær at opnå. Men ellers gælder det, at tilskuddet omfatter alle former for forebyggende og behandlende tandpleje incl. røntgen. Bare den vurderes som nødvendig og velbegrundet. Der kan godt være flere behandlingsforløb, der udløser tilskud indenfor samme kalenderår. Hvis patienten har krav på andre tilskud, forsikringsdækning o.l. skal disse dække forud inden evt. tilskud fra kommunen. Meningen med loven og tilskudsmulighederne har været at give samfundets svageste bedre muligheder for tandpleje, de ellers ikke har råd til. Men spørgsmålet er, om de ikke stilles ringere eller ligeså ringe/godt som de muligheder kontanthjælpsmodtagere tidligere havde for støtte til tandbehandling efter serviceloven? Det hævdes fra flere tandlæger med erfaring fra socialt belastede områder i flere større byer. PTO s informationsfolder kan rekvireres ved at kontakte PTO s sekretariat og sendes i portioner á 25 stk. Den er gratis for PTO s medlemmer, men koster 50 kr. i porto, ekspedition og forsendelse.

30 31 Lykken er... - en klinik i Udsigtsdanmark TEKST Signe Mie Jensen, afdelingsleder PTO Fakta om tandlæge Peter Nyholm Anthonisen: Født 20. marts 1975 i Ringkøbing som søn af tandlæge Bent Anthonisen, Ringkøbing. Cand odont. fra Århus Tandlægeskole juni 1999. Ansat på Ålborg Implantat Center fra august 1999 til januar 2001. Ansat i Tandlægehuset Skjern fra februar 2001. Medejer af Tandlægehuset siden 1/1-2012. På trods af, at der er højt til himlen og masser af trofaste patienter i Danmarks yderområder, vælger især de nyuddannede tandlæger at søge ind mod byerne. Og det er synd, mener blandt andre klinikejer Peter Nyholm Anthonisen, for der er gode faglige udfordringer i Udsigtsdanmark. Og så er det ganske enkelt bare sjovere at være tandlæge i en mindre by. I mange af landets byer i udkantsområderne har tandlæger på vej på pension svært ved at få solgt deres klinikker. Både fordi der uddannes færre tandlæger end der er tandlæger, som går på pension, men også fordi færre ønsker at arbejde i udkantsområderne. Der er en generel tendens til, at der søges mod byerne. Allerede nu er der flere tandlæger pr. indbygger i region Hovedstaden end f.eks. region Nordjylland, som har flest udkantskommuner. Det betyder, at det nu og især i fremtiden bliver sværere for danskerne i små byer at få behandlet deres tænder. Praktiserende Tandlæger har talt med Peter Nyholm Anthonisen, der selv var en af dem, der søgte ind til byen, men som endte med at falde for Udsigtsdanmark Han var jobsøgende i 2001 og havde allerede to gode job på hånden i Vejle og Fredericia. Men inden han nåede at beslutte sig, blev han ringet op af en tandlæge fra Skjern. Han ville også tilbyde Peter et job som ansat tandlæge, hvortil Peter svarede: - Du er desværre lidt for sent ude, for jeg vil gerne arbejde i en større by og har job på hånden i både Vejle og Fredericia". - Det var da ærgerligt, for jeg har et bedre tilbud end de andre, svarede han. - Hvordan kan du vide det, når du ikke ved, hvem jeg har talt med?, spurgte Peter. - Ja, det kan du jo prøve at tænke lidt over..., svarede han underfundigt. Der var ikke andet for; Peter var nødt til at tage til Skjern. Klinikken i Skjern viste sig at have bedre faciliteter og flere patienter med større behandlingsbehov end begge de andre klinikker. Der var kort sagt nok at lave inden for alle fagets felter. Peter startede derfor som assistent og gennemførte generationsskiftet for nogle år siden. Og netop de faglige udfordringer er en af de ting, Peter fremhæver som en stor fordel ved at arbejde uden for de større byer: - Der er nok at lave inden for alle fagets felter, hvilket giver inspirerende faglige udfordringer, men også mulighed for at fordybe sig inden for fagets mange felter. - Med nok at lave ser jeg heller ikke de omkringliggende klinikker som konkurrenter men som gode kolleger. - For nylig hjalp jeg f.eks. en kollega ved at omlave en implantatkrone for hende, da hun følte kemien var skredet mellem hende og patienten. Hun betænkte sig ikke ved at spørge mig, og jeg indvilligede naturligvis straks. Så må vi se, om jeg har en tjeneste til gode en anden gang, slutter han med et blink i øjet og fortsætter; - I en større by var sådan en sag måske i stedet endt med, at kollegaen i min situation havde fremmanet en klagesag mod kollegaen, som havde lavet den fejlede krone. Menneskeligt er der også noget at hente i småkommunerne, hvor Peter oplever en større tillid fra sine patienter og respekt for sin faglighed; - Jeg skal ikke i samme grad bruge tid på at begrunde mine behandlingsforslag overfor patienterne, fordi de har tillid til, at jeg anbefaler det, som er bedst for dem og deres tænder. Derfor stiller de heller ikke mange spørgsmålstegn ved priserne. Nærheden sikrer også et godt og effektivt forhold til de lokale myndigheder; - Kommandovejene er også ganske korte, når vi skal drøfte patienter med kommunale sagsbehandlere eller kommunens klinikchef. Det giver et uhyre effektivt og særdeles hjælpsomt samarbejde. Og det mener Peter, at de faktisk tvunget til, for samme dag han har talt med en sagsbehandler, skal han måske senere have sagsbehandleren som patient. Eller møde vedkommende efter arbejde ved køledisken i Netto. Der mener Peter, det er dejligt, de kan se hinanden i øjnene, selvom de måske ikke har været enige om en konkret sag. Storbyen bliver jo også hverdag Mange foretrækker de større byer pga. det store udbud af kulturelle tilbud og muligheder, som de små byer ikke har helt så mange af. Adspurgt om han ikke savner de større byers tilbud svarer Peter: - Men disse muligheder bliver hverdag på et tidspunkt, og så kigger man sig alligevel omkring efter andre muligheder. Og så er det pludselig ligegyldigt, om man bor i den store eller den mindre by. Og når huslejen er betalt, er det altså sjovere at tjene 20.000 kroner i den lille by og kunne bruge dem i den store by, end det er at tjene 10.000 krone i den store by og kun kunne bruge dem i den lille by. Peter sætter desuden umådeligt stor pris på at kunne møde sine patienter, hvor han ikke har arbejdstøjet på. Det kan være på gaden, i børnehaven, i kulturcentret, hos cykelhandleren eller alle andre steder i den lille by. Der får han nemlig et venligt smil eller en anerkendende bemærkning; - Som Verner på cyklen, der en dag vendte sig om og råbte efter mig på gaden: Hej Tandlæge! Det går bare forrygende! fortæller Peter og giver andet eksempel: - Når jeg kommer i en af byens butikker, bliver jeg også genkendt og får derfor hyggelig og god service - ikke fordi patienterne fedter for mig, men simpelthen fordi vi respekterer hinanden. Det sætter jeg stor pris på, og det findes næsten ikke i en større by, hvor alle blot er ukendte for hinanden i menneskemængden. Peter giver sin største anbefaling af livet som tandlæge på landet. For med hans egne ord er arbejdslivet ganske enkelt sjovere i den mindre by. Da patientmassen er større, finder man flere faglige udfordringer og også en bedre indtægtsmulighed.

Afsender: Praktiserende Tandlægers Organisation Amaliegade 17 K-1256 København K RETURNERES VED VEDVARENDE ADRESSEÆNDRING NORDENTA : FORBRUGSVARER TAND&MUND : FAGLIG RÅDGIVNING DESIGNSPACE : PTO KLINIKWEB LYRECO : KONTORARTIKLER TRANSCOM : INKASSO SERVICE AROS : REVISION SPAR NORD : BANK ADMIRAL HOTEL : KØBENHAVN COMWELL HOTEL : LANDSDÆKKENDE PTO s Partnerprojekt er baseret på en række attraktive aftaler med en eksklusiv vifte af virksomheder indenfor det dentale forbrugsmarked, med hvem der er indgået aftale om levering af varer og tjenesteydelser til privat tandlægepraksis. Aftalerne indebærer betydelige kontante fordele i form af rabatter, bonus og VIP-behandling, der for PTO s medlemmer sammenlagt kan løbe op i fordele til en værdi af over 100 mio. kr. PTO s Partnerprojekt er en af, om ikke det, bedste på markedet, og eneste forudsætning for at drage fordel af alle dets fordele er et medlemsskab af PTO med de yderligere fordele, det giver. PTO anbefaler privat praksis at bruge vore partnere mest muligt. Jo mere jo bedre synergi kan vi alle opnå med mulighed for fremover at opnå endnu bedre og flere fordele for dig og din klinik. Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 3312 0020 Fax. 3313 4220 www.pto.dk