Projekt Vista Balboa

Projekt Vista Balboa - et tilbud til borgere med sindslidelse og misbrug i Odense Kommune Oktober 2000 Claus B. Olsen

CASA Projekt Vista Balboa - et tilbud til borgere med sindslidelse og misbrug i Odense Kommune Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K. Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: www.casa-analyse.dk Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone +45 33 32 05 55 Telefax +45 33 33 05 54 E-mail: casa@casa-analyse.dk Homepage: www.casa-analyse.dk

Projekt Vista Balboa et tilbud til borgere med sindslidelse og misbrug i Odense Kommune CASA, oktober 2000 ISBN 87-90751-35-3

Forord Odense Kommune har taget initiativ til at etablere et tilbud til borgere med sindslidelse og misbrug samt en meget lav social og personlig selvhjulpenhed, der omfatter såvel opsøgende arbejde, social støtte og omsorg samt psykiatrisk behandling og misbrugsbehandling. Da der er tale om en type tilbud, der på nuværende tidspunkt ikke findes i Danmark, har kommunen bedt Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) om at foretage en afdækkende kortlægning af igangværende initiativer og eksisterende viden både i Odense og andre steder i Danmark samt erfaringer fra udlandet som grundlag for at beskrive, hvorledes et sådant projekt kan realiseres. Kortlægningen er foretaget i perioden marts til september 2000 og har blandt andet omfattet interview med nøglepersoner og gennemgang af relevant litteratur. En tak til de nøglepersoner og samarbejdspartnere, der deltog i interview samt i sparringsgruppen og på temadagen. En særlig tak til Alice Holm og Jan Lindegaard, Handicap- og psykiatriafdelingen i Odense Kommune for et godt og konstruktivt samarbejde gennem hele forløbet. Rapporten er skrevet af cand.adm.pol. Claus B. Olsen. CASA Oktober 2000

Indholdsfortegnelse 1 Resumé... 3 2 Opgaven... 5 2.1 Udgangspunktet for opgaven... 5 2.2 Processen... 5 2.3 Nationalt modelforsøg... 7 3 Formål og målgruppe... 8 3.1 Formål... 8 3.2 Afgrænsning af målgruppen... 8 4 Helhedstilbudets elementer... 12 4.1 Principper for indsatsen... 12 4.2 Det opsøgende team... 13 4.3 Værested... 17 4.4 Pensionat... 17 4.5 Ledelse og organisering af projektet... 19 5 Kvalifikationer og kvalitetssikring... 21 5.1 Krav til medarbejderkvalifikationer... 21 5.2 Efteruddannelse... 22 5.3 Kvalitetsudvikling og dokumentation... 23 Bilag 1... 25 Litteraturliste... 27

1 Resumé I denne rapport beskrives projekt Vista Balboa på baggrund af en afdækkende kortlægning foretaget af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA). Kortlægningen har omfattet interview med nøglepersoner i Odense og andre steder i landet, drøftelse af projektet i en sparringsgruppe og på en temadag samt gennemgang af relevant litteratur og udleveret materiale. Situationen er på nuværende tidspunkt, at der ikke i Danmark eksisterer tilbud til sindslidende med samtidigt misbrug, der integrerer såvel den sociale som den behandlingsmæssige del. Der er således tale om et pionerprojekt i forhold til udviklingen af indsatsen for denne målgruppe. Formålet med Vista Balboa er at skabe et sammenhængende helhedstilbud til borgere i Odense Kommune med samtidig sindslidelse og misbrug ( dobbelt diagnose ) samt en meget lav social og personlig selvhjulpenhed. Det realistiske mål er ikke at kurere personer med dobbeltdiagnose, men at sikre dem løbende relevant behandling både af sindslidelsen og af misbruget samt at støtte dem i at få et bedre hverdagsliv gennem støtte, kontakt, omsorg og bomuligheder. Målgruppen er kendt i de forskellige systemer, men bliver ikke hjulpet tilstrækkeligt på nuværende tidspunkt og har derfor et massivt behov for social støtte og omsorg samt psykiatrisk behandling og misbrugsbehandling. Principperne for Vista Balboa er, at indsatsen skal foregå på brugerens præmisser, og at brugeren ikke kan diskvalificere sig, det vil sige blive smidt ud af tilbudet, selv om vedkommende er aktiv misbruger. Det betyder hverken en accept af misbrug eller handel med stoffer, men en erkendelse af, at en effektiv indsats over for denne målgruppe kun kan gennemføres, hvis man accepterer deres misbrugsadfærd. Projektet bygger således på en humanistisk grundholdning frem for en konsekvenspædagogisk, og udgangspunktet er et integreret hverdagslivsperspektiv. Det vil sige, at projektet tager udgangspunkt i målgruppens manglende evne til selv at håndtere hverdagslivet, og at medarbejderne på det grundlag vurderer behovet for kontakt, omsorg, støtte og behandling. Tilbudet omfatter et opsøgende team, der kan yde såvel socialt opsøgende og udgående arbejde, psykiatrisk behandling og misbrugsbehandling samt et værested og et pensionat. Viden og kompetencer vedrørende psykiatrisk behandling, sociale støtte og omsorg samt misbrugsbehandling skal integreres i teamet enten direkte ved ansættelse eller i form af aftale om tilknyttet konsulentbistand. Den formelle kompetence til at afgøre, hvad der skal ske vedrørende den enkelte bruger, skal ligge i teamet. 3

Ved sammensætningen af teamet lægges vægt på såvel faglige og uddannelsesmæssige, organisatoriske og samarbejdsmæssige som personlige kvalifikationer. Det er et krav til medarbejderne at kunne rumme og omgås stærkt afvigende mennesker og at kunne reflektere over mødet med brugerne, metoderne og organiseringen af arbejdet. Fra starten af projektet indtænkes, hvorledes der løbende kan ske en opkvalificering af personalet til arbejdet i det opsøgende team i forhold til psykisk syge med misbrug, således at der etableres en fælles teamånd. Desuden vil projektet blive tilrettelagt som et kvalitetsudviklingsprojekt, således at der sker en fælles udvikling af målsætninger, metoder og ideologi i teamet. Endvidere dokumenteres og evalueres erfaringerne fra projektet i forhold til den enkelte bruger, teamet/medarbejderne og samarbejdspartnerne. Formålet med en evaluering er at synliggøre og offentliggøre erfaringer og resultater fra arbejdet og de anvendte metoder med henblik på at stoppe op og vurdere, om opgaven er blevet løst tilfredsstillende. Evalueringen kan give en større grad af selvforståelse af opgave og mål og derved højne kvaliteten af arbejdet. 4

2 Opgaven 2.1 Udgangspunktet for opgaven Vista Balboa er navnet på et helhedstilbud i privat regi for personer med en kombination af psykisk lidelse og misbrug i den sydcaliforniske by San Diego, som Ældre- og handicapudvalget besøgte i november 1998. Inspireret af dette besøg ønsker Odense Kommune at etablere et tilsvarende sammenhængende tilbud i offentligt regi til borgere med dobbeltdiagnoseproblematik med samme navn. Udgangspunktet for etableringen af Vista Balboa er, at der er en gruppe borgere karakteriseret ved såvel sindslidelse og misbrug som en meget lav social og personlig selvhjulpenhed, som hverken passer ind i eller har gavn af eksisterende sociale tilbud, misbrugsbehandling eller psykiatrisk behandling. Problemet er, at målgruppen enten afvises af eller selv afviser disse tilbud, fordi de ikke tager sig af målgruppen på deres særlige præmisser. Desuden har det i praksis ikke vist sig muligt at etablere et samarbejde om målgruppen mellem sektorerne. Odense Kommune etablerer derfor et sammenhængende helhedstilbud i offentligt regi til disse borgere. Helhedstilbudet skal omfatte et opsøgende team, der yder såvel sociale støtte og omsorg som psykiatrisk behandling og misbrugsbehandling, samt et værested og et pensionat. Intentionen er, at teamet foruden at kunne yde en behandlingsmæssig og omsorgsmæssig indsats også skal have kompetence til at visitere til fx akutbolig og bofællesskaber. Kompetencen til at afgøre, hvad der skal ske omkring den enkelte, skal således ligge i teamet. 2.2 Processen Handicap- og psykiatriafdelingen i Odense Kommune har anmodet Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) om at kortlægge og beskrive, hvordan visionen om Vista Balboa kan realiseres. Situationen er på nuværende tidspunkt, at der ikke i Danmark eksisterer tilbud til sindslidende med samtidigt misbrug, der integrerer såvel den sociale som den behandlingsmæssige del. 1 Der er således tale om et pionerprojekt i forhold til udviklingen af indsatsen for denne målgruppe. 1 I Århus Amt overvejer man mulighederne for at lægge det opsøgende og udgående team i Midtbyen sammen med dobbelt diagnose behandlingsteamet i en fælles organisation. Det afventer blandt andet en afklaring af ledelsesmodellen. 5

Kortlægningen har derfor i høj grad haft afdækkende karakter og omhandlet følgende problemstillinger: Hvorledes der kan etableres et tilbud, der er selvstændigt, samtidig med at det har konkrete aftaler med hospitalet og er etableret i det kommunale system. Hvilke muligheder er der for at etablere aftaler, der sikrer, at både misbrugsbehandlingen og den psykiatriske behandling kan varetages i samme team. Hvilke personalekvalifikationer er nødvendige, og hvad er behovet for at opbygge et løbende uddannelsestilbud, som sigter på en udvidelse af de enkelte teammedlemmers kompetencer. Hvordan kan projektet løbende dokumenteres og kvalitetssikres. Odense Kommune er, som bekendt, driftsherre for distriktspsykiatrien og for visitation og forbehandling til misbrugsbehandling i Odense og har således praktiske erfaringer med at drive både psykiatrisk behandling og misbrugsbehandling. Andre steder i landet er det som regel amtet, der er driftsherre for såvel distriktspsykiatrien, som typisk er tilknyttet en afdeling på et psykiatrisk hospital, som misbrugsbehandlingen. Fyns Amt driver den psykiatriske hospitalsbehandling og et misbrugsbehandlingscenter (FAB). Kortlægningen har blandt andet omfattet følgende arbejdsopgaver: at samle op på igangværende initiativer og eksisterende viden både i Odense og andre steder i landet, at trække relevante personer og deres viden ind i processen, at forestå en proces, der kan føre frem til et grundlag for projektets realisering. Som grundlag for at løse denne opgave er der gennemført interview med en række nøglepersoner med specialviden om målgruppen i Odense Kommune og i Fyns Amt samt nøglepersoner tilknyttet projekter og institutioner andre steder i landet (se bilag 1). Desuden har nøglepersonerne og andre potentielle samarbejdspartnere været inddraget i processen i en sparringsgruppe og på en temadag, hvor et oplæg til projektet blev diskuteret (se bilag 1). Der var to hovedformål med temadagen: at drøfte projektet med samarbejdspartnere at afsøge mulighederne for samarbejde med psykiatrien og misbrugsbehandlingen om projektet. Desuden er der gennemgået relevant litteratur (se litteraturliste) og udleveret materiale. 6

2.3 Nationalt modelforsøg Endvidere kan det nævnes, at Odense Kommune er blevet opfordret til at deltage med et udviklingsprojekt i Socialministeriets retssikkerhedsprojekt, der som formål har at styrke retssikkerheden for svage grupper i samfundet blandt andet forstået som muligheden for at få en ordentlig behandling af det offentlige og have en positiv relation til den offentlige sektors tilbud. Vista Balboa indgår i retssikkerhedsprojektet som Odense Kommunes udviklingsprojekt, da det netop vedrører en af de svageste grupper i samfundet. Derved bliver Vista Balboa et projekt, der også får en landsdækkende opmærksomhed som nationalt modelprojekt vedrørende retssikkerhed for de svagest stillede og som et modelforsøg i forhold til udviklingen af indsatsen for personer med dobbeltdiagnoseproblematik i Danmark. 7

3 Formål og målgruppe 3.1 Formål Formålet er at skabe et sammenhængende helhedstilbud til borgere i Odense Kommune med samtidig sindslidelse og misbrug ( dobbelt diagnose ) samt en meget lav social og personlig selvhjulpenhed. Helhedstilbudet omfatter følgende elementer: et opsøgende team, der skal kunne yde såvel socialt opsøgende og udgående arbejde, psykiatrisk behandling og misbrugsbehandling et værested og et pensionat specifikt rettet til målgruppen. Tilbudet skal dække viden og kompetencer i nævnte psykiatriske, sociale og misbrugsbehandlingstilbud. De forskellige kompetencer skal integreres i teamet enten direkte ved ansættelse eller i form af aftale om tilknyttet konsulentbistand. Den formelle kompetence til at afgøre, hvad der skal ske vedrørende den enkelte bruger, skal ligge i teamet. Da der er tale om et tilbud for de absolut svageste, er det realistiske mål ikke at kurere personer med dobbeltdiagnose, men at sikre dem løbende relevant behandling både af sindslidelsen og af misbruget samt at støtte dem i at få et bedre hverdagsliv gennem støtte, kontakt, omsorg og bomuligheder. Det vil sige at skabe den fornødne tryghed og stabilitet i deres liv som forudsætning for en personlig og social udvikling. Vista Balboa sigter således på at indfri følgende succeskriterier: større livskvalitet forebyggelse af hjemløshed mindre forbrug af alkohol og narkotika (harm reduction) stabilisering af psykisk lidelse færre (gen)indlæggelser kontinuitet og sammenhæng i den offentlige sektors behandling og omsorg forbedring af relationen mellem brugeren og omgivelserne (fx naboerne) mere effektiv anvendelse af ressourcer på tværs af sektorer. 3.2 Afgrænsning af målgruppen Målgruppen for Vista Balboa er kendetegnet ved en meget lav social og personlig selvhjulpenhed på grund af en kombination af svære psykiske lidelser, et massivt misbrug af stoffer og/eller alkohol samt en stærkt afvigende adfærd på grund af kontaktvanskeligheder, vrangforestillinger og medicinsvigt. 8

Gruppen er på kanten af hjemløshed, ensomme og isolerede som følge af deres aparte adfærd. Der kan være tale om truende eller kriminel adfærd. Det er kendetegnende for denne gruppe, at de ofte lever en kummerlig tilværelse på gaden eller i egen bolig. Det betyder typisk, at de har meget vanskeligt ved at opretholde en bolig og sociale relationer til andre mennesker, samt at de bliver udstødt af de eksisterende institutioner hospitaler, hjemløsesinstitutioner og misbrugsbehandlingsinstitutioner. Det er som regel ikke muligt for de eksisterende systemer at hjælpe dem på en hensigtsmæssig måde. Målgruppen er kendt i flere forskellige systemer: Psykiatrisk afdeling, retspsykiatrisk afdeling, 2 distriktspsykiatrien, egen læge, amtets socialpsykiatriske tilbud (bosteder og dagtilbud), den kommunale socialpsykiatri, amtets og kommunens narkobehandling og i den kommunale pensionsafdeling. Men problemet er, at målgruppen mange gange enten afvises af eller selv afviser disse systemer, fordi disse tilbud ikke kan tage sig af målgruppen på dens særlige præmisser. Målgruppen kommer til at belaste systemerne på en uhensigtsmæssig måde, fordi systemernes indsats har meget begrænset effekt i forhold til at ændre målgruppens sociale situation og tilfredsstille dens behandlingsbehov. Desuden har det i praksis ikke vist sig muligt at etablere et samarbejde om målgruppen mellem systemerne. Målgruppen har således et massivt behov for social støtte og omsorg samt psykiatrisk behandling og misbrugsbehandling. Det er indtrykket, at ikke alle inden for målgruppen er kendt af det psykiatriske behandlingssystem. En del af målgruppen har en sindslidelse, der er diagnosticeret i det psykiatriske behandlingssystem, mens andre, præget af grænsepsykotiske tilstande eller karakterafvigelse, ofte ikke modtager et psykiatrisk behandlingstilbud. Dette begrunder sig i, at målgruppen er meget vanskelig dels at behandle, dels at rumme på de psykiatrisk afdelinger på grund af deres afvigende adfærd. 2 Det kan nævnes, at distriktssygeplejersken på retspsykiatrisk afdeling varetager en afgrænset udgående funktion i forhold til en del af målgruppen i den periode, hvor de er undergivet en behandlingsdom. Det drejer sig om ca. 20 ambulante patienter, der som regel kun vanskeligt er i stand til at indgå aftaler med behandlere og til at tilpasse sig de almindelige tilbud til sindslidende. Kontakten til patienten opretholdes for at give dem et psykiatrisk tilbud af samme kvalitet som distriktspsykiatrien samt for at sikre retspsykiatrisk afdelings kontrolforpligtelse i forhold til retsvæsenet. Målet er, at patienterne senere skal kunne overgå til et almenpsykiatrisk tilbud. Distriktssygeplejersken har i denne sammenhæng kontakt til en række eksterne samarbejdspartnere, især hjemmeplejen, botilbud og væresteder. 9

Det er imidlertid vigtigt at understrege, at ikke alle inden for målgruppen har en diagnose. Nogle har en sindslidelse, der er diagnosticeret i det psykiatriske behandlingssystem, mens andre ikke er psykiatrisk veldiagnosticeret, da de på grund af deres afvigende adfærd ikke opholder sig tilstrækkeligt længe på psykiatrisk afdeling. De bliver så karakteriseret ved en social diagnose, fx at de går på gaden, ikke kan opretholde en bolig mv. De hører med til målgruppen set ud fra en socialsektor synsvinkel, da de også har et massivt behov for social støtte og omsorg samt behandling. Det er således ikke muligt at afgrænse målgruppen præcist til en bestemt sindssygdom, fx skizofreni, en bestemt type misbrug eller et bestemt socialt funktionsniveau. Kernegruppen vil ikke kun være skizofrene med misbrug, men snarere personer med en stor samlet belastningsgrad set ud fra en samlet vurdering af deres psykiske lidelse, misbrug og sociale situation. Samtidig er det vigtigt ikke at satse på en for bred målgruppe i starten, idet målgruppen kan udvides på længere sigt. Projektet skal afgrænses i forhold til misbrugende karakterafvigere, men problemet er, at nogle skizofrene også får psykopatiske træk pga. stofmisbruget. Erfaringerne fra det opsøgende arbejde, herunder støtte- og kontaktpersonordningen i Odense og projekt Midtbyen i Århus, er, at de personer, der ikke er en del af målgruppen, visiteres videre til andre systemer eller tilbud. De opsøgende gademedarbejdere forholder sig aktivt til den sociale elendighed, de møder, og kan ikke ignorere et menneske i nød, fordi vedkommende ikke passer ind i målgruppen. Gennem det opsøgende arbejde vil forvaltningen blive opmærksom på andre problemstillinger, som dog ikke umiddelbart bliver løst. Det skønnes blandt andet på grundlag af vurderinger fra psykiatrisk afdeling, støtte- og kontaktpersonordningen og Garvergården, at der er 20-25 i kernegruppen og ca. 100 i randgrupper. Der er måske flere, hvilket projektet vil være med til at afklare. Det kan nævnes, at overlæge Per Rask i en undersøgelse af patienter indlagt på Odense Universitetshospital i perioder fra 1995, 1996 og 1997 har sammenlignet skizofrene misbrugere de såkaldte dobbeltdiagnose patienter med ikke misbrugende skizofrene og med alkoholmisbrugere (Rask 2000). Hans konklusion er, at de skizofrene misbrugere også adskiller sig fra de to andre grupper på væsentlige områder, ikke mindst sociale baggrundsindikatorer, ud over henholdsvis misbruget og skizofrenien. Skizofrene misbrugere er fortrinsvis yngre mænd med mange tidligere indlæggelser, en forholdsvis kort varighed af den aktuelle indlæggelse og hyppige genindlæggelser. Kun en begrænset del har afsluttet en erhvervsuddannelse og meget få har tilknytning til arbejdsmarkedet, og langt størstedelen modtager førtidspension. Næsten ingen er gift eller samlevende og en væsentlig del har 10

aldrig været det. De oplever gennemgående flere psykiske problemer, særligt problemer med hukommelse, forståelse og koncentration samt hallucinationer. Forekomsten af kriminalitet, anholdelser og domme ligger også højt. Langt størstedelen bor i eget hjem. De hyppigst anvendte misbrugsstoffer er alkohol og cannabis, og en væsentlig del har et blandingsmisbrug. Der er således tale om en socialt og personligt stærkt belastet gruppe med et stort behov for yderligere behandling af stofmisbruget, af alkoholmisbruget og af den psykiske lidelse. Målgruppen for projektet Også plads til sindssyge stofmisbrugere på Garvergården er primært kendetegnet ved misbrug og sekundært sindslidelse, men medarbejdernes indtryk er, at et nærmere kendskab til de aktuelle 22 klienter gør det svært at afgøre, hvilken betydning sindslidelsen har. En væsentlig del af klienterne er unge med behandlingsdomme. De bruger som regel hash, øl og piller, men ikke hårde stoffer, hvilket også karakteriserer misbrugende skizofrene. Retspsykiatrisk Afdeling på Middelfart Sygehus har en patientgruppe karakteriseret ved en vanskelig kombination af psykisk lidelse, misbrug, kriminel og truende adfærd samt et meget lavt funktionsniveau i forhold til ernæring og personlig hygiejne. De er typisk 20-45 år, blandt andet af den grund, at de dør i en tidlig alder på grund af deres livsførelse. 2-3 dør hvert år pga. overdosis. Det er meget svært for eksisterende tilbud at rumme den dårligst fungerende målgruppe, hvorfor de må udskrives til eget hjem uden tilstrækkelig støtte. Det, der gør det vanskeligt at acceptere dem, er, at de bedriver stofhandel (for at løse deres finansieringsproblem) og har en udadreagerende adfærd med voldelige trusler mod personale og andre beboere. Tilsvarende beskriver Tina Ussing Bømler (1996) i sin evaluering af indsatsen for psykisk syge misbrugere i Aalborg den primære målgruppe således: En fællesnævner for samtlige brugere er, at de ikke kan honorere de krav, som normalsamfundet og dets institutioner stiller til dem på grund af deres misbrug og psykiske lidelse. Brugerne har en attitude, der gør omgivelserne utrygge. Brugerne har typisk et blandingsmisbrug af alkohol, speed, hash og psykofarmaka. 10 af brugerne er injektionsbrugere Mange af brugerne er i medicinsk behandling og har derfor kontakt med det psykiatriske system en stærkt svingende realitetssans, der i perioder overskygges af en psykopatisk verdensopfattelse. Hovedparten af brugerne har haft en belastende opvækst med institutionsanbringelser og skiftende voksenkontakter. Kun få af brugerne har kontakt med familien. Derimod er der indbyrdes i gruppen et netværk, hvor fællesskabet bindes sammen omkring misbruget. (s. 29-30). 11

4 Helhedstilbudets elementer 4.1 Principper for indsatsen Det centrale problem er, at det er vanskeligt for medarbejderne at finde egnede behandlingsinstitutioner, der både kan dække misbruget, den psykiske sygdom og brugernes sociale problemer. (Bømler, 1996:45) Overlæge Per Rask (2000) peger på baggrund af behandlingsresultaterne fra USA på behovet for at udvikle integrerede behandlingsprogrammer. Det vil sige, at det er samme behandler eller behandlingsteam, der forestår det samlede behandlingstilbud for patienten, og at patient/behandler ratioen skal være lille. Teamet skal gennemgå et målrettet uddannelsesforløb, og det er vigtigt, at data og erfaringer løbende samles op og underkastes en sideløbende videnskabelig undersøgelse. Teamet skal udvise fleksibilitet og tage hensyn til den enkelte patients særlige omstændigheder, forudsætninger og ønsker og have en særlig opsøgende og vedholdende stil. Distriktssygeplejerske Peter Mai fra Retspsykiatrisk afdeling udtrykker princippet for hans eget arbejde på følgende måde: Uanset hvad de siger eller gør, render vi ikke vores vej. De kan skælde os ud, og de kan være sure på os, og de kan lade være med at lukke os ind de kan gøre alt muligt, men de slipper ikke. Det handler om, at målgruppen har dårlige erfaringer med kontakt og dårlige evner til at indgå i mellemmenneskelige relationer. Princippet er derfor, at det skal foregå på patientens præmisser, og erfaringen er, at det går langsomt! Det er kendetegnende, at personer med samtidig sindslidelse og misbrug enten direkte er blevet smidt ud eller indirekte skubbet ud af institutioner og deres bolig i mange tilfælde helt fra deres barndom. Det er derfor afgørende, at tilbudet er meget rummeligt over for målgruppen. Det betyder, at man ikke kan blive smidt ud eller diskvalificere sig til tilbudet. Det betyder også, at det er nødvendigt, at de pågældende personer accepteres på såvel tilbudsplan som på administrativt og politisk plan, uanset om de er misbrugere og i enkelte tilfælde handler med stoffer. Det betyder ikke, at man accepterer misbrug og handel med stoffer, men at tilbudet bygger på den erkendelse, at en effektiv indsats over for denne målgruppe kun kan gennemføres, hvis man ikke forsøger at gennemtrumfe en ændring af deres misbrugsadfærd som forudsætning for at modtage tilbudet. 12

Tilbudet skal være præget af en humanistisk grundholdning frem for en konsekvenspædagogisk, som erfaringen viser ikke virker i forhold til denne målgruppe. Udgangspunktet for projektet er et integreret hverdagslivsperspektiv i kontrast til et tværsektorielt institutionsperspektiv (i dette tilfælde på tværs af misbrugsbehandlingsinstitution, psykiatrisk hospitalsafdeling og/eller social institution). Det vil sige, at projektet tager udgangspunkt i målgruppens manglende evne til selv at håndtere hverdagslivet og på det grundlag vurderer behovet for kontakt, omsorg, støtte og behandling. Det er vigtigt ikke at sætte (for store) mål op, fordi gruppen erfaringsmæssigt har meget svært ved at overholde aftaler. Der skal ikke stilles krav og laves aftaler, men i stedet ydes støtte og omsorg. Brugerne skal have en dør, der står åben, og indsatsen skal tilrettelægges efter, hvad målgruppen har brug for og kan overkomme. Der indgår tre delelementer i Vista Balboa projektet: Et opsøgende team, et værested og et akut-pensionat. I det følgende beskrives principper og overvejelser om indholdet i disse delelementer. 4.2 Det opsøgende team Eftersom målgruppen og behandlinginstitutionerne ikke går så godt i spænd sammen, er den første forudsætning for opbygningen af en sammenhængende indsats i forhold til målgruppen at få etableret et tværfagligt opsøgende team. Narkotikarådet har i rapporten Indsatsen for svært integrerbare psykisk syge stofmisbrugere (1999) beskrevet teamet på følgende måde: at der i hvert amt/de større byer etableres et eller flere opsøgende og behandlende team med såvel social, psykiatrisk som somatisk ekspertise at det opsøgende arbejde foregår dels ved en direkte aktivitet på gadeplan, dels ved et samarbejde med henvender-netværk at de opsøgende team organisatorisk forankres i de amtslige og kommunale forvaltninger, der har de optimale muligheder for at sikre relevante sociale foranstaltninger og de nødvendige indlæggelser i hospitalsafdelinger (psykiatriske såvel som somatiske). Målet for teamet kan formuleres på følgende måde: At søge at skabe en udvikling hos den enkelte bruger henimod en større grad af personlig og social selvhjulpenhed, således at brugeren kan opnå en mere stabil og selvstændig tilværelse. Realisering af dette mål kræver, at målgruppen får behandling for deres psykiske lidelse og misbrug samt får hjælp og støtte i dagligdagen til at opretholde 13

en bolig, at få kontakt med deres familie og netværk mv. Teamet skal derfor omfatte viden og kompetencer om såvel socialt opsøgende og udgående arbejde, psykiatrisk behandling og misbrugsbehandling. Desuden vil der være tale om et døgntilbud, da målgruppen ikke kun træffes i almindelig arbejdstid. Preben Brandt og Torben Pilely (1998) fra Projekt Udenfor i København begrunder nødvendigheden af et opsøgende team på følgende måde: Det er nødvendigt med et system, der kan starte processen og vedligeholde den, som kan overskue hele forløbet, som kan samle de ansvarlige myndigheder, og som har en faglig kompetence og viden, der kan sikre den fornødne kvalitet i forløbet. Det opsøgende team i Vista Balboa projektet er kendetegnet ved at omfatte kompetence om: socialpsykiatri (kontaktetablering, støtte, omsorg) behandlingspsykiatri misbrugsbehandling Teamet skal være helhedsorienteret, og de forskellige kompetencer integreres i teamet enten direkte ved ansættelse eller i form af aftale om tilknyttet konsulentbistand. Det er hensigten enten at ansætte en psykiater eller indgå aftale om at få en psykiater tilknyttet på konsulentbasis både vedligeholdende og akut. Helhedssynet omfatter, foruden det sociale, det psykologiske og det medicinske hos den sindslidende misbruger, også de pårørende. Det er vigtigt ikke at tænke behandling hele vejen rundt, fordi der så er nogle, der tabes på gulvet. Der skal både tænkes behandling og social støtte. Der skal være vedholdenhed i kontaktetableringen, men værdigrundlaget skal også være i orden. Det er afgørende, at teamet kan rumme målgruppens afvigende adfærd, da det ikke vil være muligt for brugerne at kunne diskvalificere sig fra at modtage tilbudet. Centrale opgaver for det opsøgende team er: At skabe overblik over målgruppens omfang og karakter. På nuværende tidspunkt findes der ikke et præcist overblik i Odense Kommune, men indtryk fra henholdsvis støtte- og kontaktpersonordningen, psykiatrisk afdeling og Garvergården. At etablere kontakt til målgruppen baseret på tillid og gensidighed. Den professionelle er på brugerens hjemmebane, enten i vedkommendes hjem eller på gaden, og derfor er der tale om en anden relation end i forvaltninger og institutioner. 14

At fastholde kontakten ved at være vedholdende. Nogle brugere er ikke vant til positive relationer til myndigheder, offentlige institutioner og personale. Derfor vil der, i en kortere eller længere overgangsperiode, være en vis mistænksomhed over for kontakten. At give støttende samtaler i forhold til krise i brugerens livssituation. At yde bistand til at tage medicin, fordi det er et stort problem for denne målgruppe, at en væsentlig del af dem ikke tager deres medicin som ordineret, men selvmedicinerer sig med andre stoffer. At styrke fastholdelse eller skabelse af socialt netværk, der er blevet tyndslidt eller ødelagt som følge af den situation, brugeren er i. At give social træning, således at brugeren kan styrke sin integration i de sammenhænge, han/hun indgår i. At yde pårørendeundervisning (psykoeducation), således at forbindelsen mellem den psykisk syge og familien styrkes. I Vendsborg et al.: Opsøgende psykoseteams, DSI rapport 99:06, s. 19-20, gengives følgende optimale krav til ACT-modellen (Assertive Community Treatment), som forfatterne vælger at benævne opsøgende psykoseteams på dansk: teamet skal dække 7 dage ugentligt, nogen aftendækning og tilkaldevagt 24 timer i døgnet, teamet må ikke være mindre end 8 personer (ekskl. psykiater og sekretær), men på den anden side ikke være større end 12, således at der kan udvikles en god team-ånd og -kommunikation, teamet skal være tværfagligt og indeholde den nødvendige kompetence. Der er ikke specifikke professionskrav til teamlederen, langt størstedelen af personalet skal være fuldstidsansatte, lønnen skal være god, personaleudskiftning skal holdes på et minimum, patient/personale ratio skal ikke være lavere end 8:1 og ikke højere end 10:1, der skal være en flad ikke-hierarkisk ledelsesstruktur, teamet skal varetage de fleste af de behov, som patienten behøver hjælp til at få opfyldt og ellers skaffe tilbud andetsteds fra, kontakten med teamet kan i princippet være ubegrænset eller livslang, målet for kontakten er at øge patienternes selvstændighed ikke mindst gennem vedholdende opsøgende virksomhed. teamet skal være involveret i beslutninger om at indlægge og udskrive patienten og i kritiske faser tage ansvar for at indlæggelse sker. Det er vigtigt for brugerne, at der er forudsigelighed med hensyn til, hvornår de kan træffe deres kontaktperson. Erfaringer viser, at brugeren kan udskyde sit behov til næste dag, når han ved, kontaktpersonen kommer. Princippet er at hjælpe brugerne på deres præmisser og ud fra deres egne ønsker. Medarbejderne har en skjult dagsorden i den forstand, at de gerne vil motivere brugerne til at gøre noget ved deres misbrug og sociale situation, men brugerne bliver ikke smidt ud, hvis de ikke bliver motiveret. 15

Der er forudsat, at opsøgende team kan kontaktes døgnet rundt. Det vil sige, at så mange medarbejdere som muligt er på arbejde i dagtimerne, og at de har en tilkaldevagt ca. hver tiende dag. Hver team-medarbejder får et lille caseload, fordi princippet er, at alle medlemmer af teamet skal kende alle brugerne. Teamets funktion er primært at være støttende og ikke kontrollerende. Erfaringer fra andre projekter peger på, at det er hensigtsmæssigt, at det er muligt for brugerne at komme i kontakt med det opsøgende team hele døgnet, men det er samtidig erfaringen, at det som regel er nok, at mobiltelefonen holdes åben med henblik på egentlige akutte situationer. Såvel projekt Udenfor, væreog støttecentret Nabo i København, projekt Også plads til sindssyge stofmisbrugere som støtte- og kontaktpersonordningen i Odense vurderer, at en sådan døgnordning er tilstrækkelig, og at der næsten ikke finder misbrug sted. De henvendelser, der så er kommet, har kunnet klares ved samtale, men handling har kunnet vente til næste dag. Jeg har lavet et forsøg med i de sidste 4½ måned at holde mobiltelefonen åben 24 timer i døgnet 7 dage om ugen. Og de ved det allesammen, og de misbruger det ikke! Det er virkeligt kaos, når de ringer. Teamet skal kunne samarbejde på tværs af faggrupper og institutionel baggrund. Det er vigtigt med fleksible aftaler i forhold til indlæggelse på psykiatrisk afdeling og henvisning til misbrugsbehandling. Nøgleordene er helhed og koordination samt fleksibilitet. Medarbejderne skal kunne skabe en behandlingsalliance gennem intensiv kontakt i startfasen. Erfaringen viser, at det er vigtigt, at der er kontinuitet i personkontakten, fordi målgruppen har svært ved at forholde sig til flere personer, specielt hvis de ikke kender dem. Det er nødvendigt at kende de pågældende personers historie som regel er der tale om omsorgssvigt hele vejen igennem. Brugeren magter typisk kun kontakt til én person, hvilket vil sige, at den professionelle i princippet skal kunne tage sig af det hele, i stedet for at visitere videre til andre instanser. Vedholdendhed, indføling (empati) og tillid skal være nøgleordene i det opsøgende arbejde. Der er mange etiske aspekter ved at træde ind i folks liv. Men etiske overvejelser må ikke komme i vejen for handling i forhold til et nødstedt menneske. Der er typisk ikke tale om et eget valg for de pågældende. Konklusionen er, at det er vigtigt, at teamet har såvel faglig som økonomisk kompetence og politisk opbakning. Der er tale om, at patienterne kun skal have kontakt med 1-2 personer, fordi de har det svært med kontakter. Der udpeges en central kontaktperson, som udgør ansigtet over for patienten, og som erstatter nogle af de tidligere kontaktpersoner. 16

Der er i høj grad mulighed for at bygge videre på erfaringerne fra støtte- og kontaktpersonordningen i Odense, som er en ubureaukratisk ordning med et stærkt indslag af opsøgende arbejde på gadeplan, hvor de også kommer i kontakt med borgere med dobbelt diagnose. Det nye er, som nævnt, at Vista Balboa foruden det socialt arbejde også skal rumme behandlingsfunktioner og skal koordinere i forhold til institutionel behandling. 4.3 Værested Et værested har til opgave at være møde- og kontaktsted, fristed samt omsorgssted for denne gruppe, der har vanskeligt ved at benytte andre tilbud i byen. I- følge støtte- og kontaktpersonordningen samt projekt Også plads til sindssyge stofmisbrugere er der behov for et alternativ til dels Kirkens Korshærs varmestue, hvor gruppen af injektionsmisbrugere dominerer, dels til de socialpsykiatriske væresteder, hvor de sindslidende misbrugere falder uden for og virker skræmmende på grund af deres aparte og nogle gange truende adfærd. Tilsvarende har projekt Midtbyen i Århus etableret et værested særlig rettet mod den del af den indskrevne brugergruppe, der har svært ved at gøre brug af eksisterende tilbud og derfor isolerer sig. Værestedet kan anvendes til møde- og kontaktsted mellem brugeren og kontaktpersonen og mellem brugerne, i det omfang det er muligt. Det er ikke realistisk at forestille sig et værested for denne gruppe præget af aktiviteter og arrangementer, som i andre væresteder for sindslidende. Det vil således være tilrådeligt, at værestedet (primært) forbeholdes de brugere, der er i kontakt med det opsøgende team. Erfaringer fra andre steder i landet peger på, at et værested for denne gruppe skal være præget af meget få regler for opholdet i værestedet, hvis målgruppen skal komme dér. Samtidig tyder det dog ikke på, at det er hensigtsmæssigt, at misbrug og stærkt forulempende adfærd over for andre tolereres. Spørgsmålet om, præcis på hvilke præmisser brugerne kan opholde sig i værestedet, kræver således en række videre overvejelser i forhold til den målgruppe, som det opsøgende team opnår at få kontakt til. 4.4 Pensionat I tilknytning til værestedet er det hensigten at etablere et pensionat i samme bygning, der stiller midlertidige overnatningsmuligheder til rådighed for brugergruppen i kortere perioder i tilfælde af akutte kriser og aflastlastnings- eller afklaringsbehov. Det er hensigten, at teamets kontor, værestedet og pensionatet placeres i samme hus. 17

Kriterier for at benytte pensionatet er, at der er tale om: akut bolignød akut krise at brugerne ikke magter at opholde sig i egen bolig et omsorgsbehov aflastnings- eller afklaringsbehov Pensionatet er således et midlertidigt opholdssted, der også giver mulighed for observation. Det er erfaringen, at der vil være et vist behov for omsorgsindlæggelser uden et egentlig behandlingsbehov. Teamet har bl.a. den rolle at kunne skelne mellem et behov for omsorg og for behandling for at begrænse svingdørseffekten. Det er ikke muligt at blive indlagt (officielt) på psykiatrisk afdeling på en omsorgsindikation, men problemet er, at brugeren ikke magter at opholde sig i egen bolig i tilfælde af akut krise og har behov for midlertidigt at komme et andet sted hen. Erfaringer fra et pensionat For at konkretisere billedet af en pensionatsfunktion kan det nævnes, at der i tilknytning til være- og støttecentret Nabo på Amager i København gennem flere år har været en pensionatsfunktion. Pensionatet omfatter både en akut, fleksibel del på 4 pladser og en permanent del på 12 pladser. Kriteriet for at kunne bruge pensionatet er, at brugeren er blevet akut dårlig, har problemer med medicinering eller vanskeligheder ved at fastholde eller være i egen bolig. Behovet kommer typisk til syne gennem brugerens egen henvendelse, og ideen er at gøre visitationen så lidt bureaukratisk som muligt. Ophold i akutfunktionen er gratis for brugeren. Brugerbetaling vil for denne målgruppe ikke være hensigtsmæssigt, da de lider af kronisk pengemangel og således vil holde sig væk fra tilbudet. Udgangspunktet for stedet er, at der er så få regler, som overhovedet muligt. Opholdet giver anledning til, at der i samarbejde med brugeren udarbejdes en handleplan om, hvad der kan gøres ved brugerens situation, således at vedkommende i højere grad kan klare at opholde sig i egen bolig. Det kan fx betyde, at det er nødvendigt for brugeren at flytte bolig til et mere permanent støttet regi. Der er én leder for såvel være- og støttecentret, støtte-og kontaktperson-korpset som pensionatet. Fordelen herved er, at det er enkelt at tage beslutninger om at flytte en bruger ind i pensionatafdelingen, og omvendt, at det er nemmere for en bruger at acceptere at flytte ind i pensionatet, da vedkommende kender det pågældende personale i forvejen. Lederen har udgjort en døgnfunktion, som der kan ringes til, hvis der er problemer. Det er erfaringen, at det sker 2-10 gange pr. år, og at der i de fleste tilfælde er tale om henvendelser om mindre problemer, der kan klares den efterfølgende dag. Vurderingen er, at måske kan tilkaldefunktionen undværes, hvis brugeren kan være sikker på, at der kan tilkaldes en person næste dag. 18

Erfaringen viser blandt andet, at det er lykkedes at redde brugere fra at blive sat ud af deres bolig ved at vise naboer mv., at der bliver taget hånd om problemet. Desuden er akutfunktionen med til at synliggøre et eventuelt behov for permanente botilbud til brugergruppen. Erfaringen viser ligeledes, at det er en fordel med den funktionelle og geografiske sammenhæng mellem værested og pensionatsfunktion. Det gør det lettere at etablere/fastholde den nødvendige tillid, da brugeren allerede kender personalegruppen. En geografisk adskillelse af pensionatet kan skabe arbejdsmiljømæssige problemer for medarbejderne, da der kun er 1 eller 2 personer knyttet til denne funktion. Endvidere viser erfaringen, at det er en god idé at adskille boligdelen og behandlingsdelen. Der er et tæt samarbejde med distriktspsykiatrien, der har mulighed for at henvende sig med brugere, der har behov for overnatning uden for eget hjem, men ikke for indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Det er vigtigt, at boligen er privat i forhold til de offentlige funktioner i værestedet og fællesarealet i pensionatet. Tilsvarende pensionater er oprettet i tilknytning til være- og støttecentrene. Det Gule Hus på Nørrebro, Mama Mia i Utterslev samt en boordning i relation til støtte- og kontaktpersonsordningen på Vesterbro (Vesterbro-projektet). 4.5 Ledelse og organisering af projektet Da der er tale om et helhedstilbud, er det for det første vigtigt, at den formelle kompetence til at afgøre, hvad der skal ske vedrørende den enkelte bruger, ligger hos lederen af teamet. Der er behov for entydig ledelse, der også råder over de nødvendige ressourcer i akutte situationer, så der kan handles på tværs af systemerne. Det drejer sig om rådighed over senge på psykiatrisk afdeling (fx kan en psykiatrisk overlæge, som knyttes til teamet, råde over et antal senge), om pladser i pensionatet, om adgang til misbrugsbehandling mv. Såvel formel og reel kompetence skal samles så meget som muligt i teamet. Teamet har den funktion, at det skaber kontinuitet for brugeren i forhold til de systemer, vedkommende tidligere har været i kontakt med. Nu er kontakten formidlet af (i princippet) én person. Forudsætningen herfor er, at der indgås faste gensidige kontraktlige forpligtelser mellem de involverede organisationer/forvaltninger. Det medfører således et behov for en overenskomst mellem amt og kommune om arbejdsdeling og kompetence. Der skal indgås aftaler med psykiatrisk afdeling og misbrugsbehandlingsinstitutioner i Fyns Amt om fleksibilitet i forbindelse med akut behov for indlæggelse og behandling hos brugerne. Processen har vist, at der er positiv opbakning til projektet blandt samarbejdspartnerne og en stor vilje til samarbejde. Blandt andet er der givet udtryk for opbak- 19

ning til, at teamlederen har kompetence til at visitere og bestemme, hvor lang tid der er behov for behandling. Det er vigtigt med kompetencemæssige aftaler om, at der står senge til rådighed, således at teamet ikke bruger en masse tid, fx i indlæggelsessituationer, og om, at temaet kan give metadon for at afhjælpe sidemisbrug. Tilbudet organiseres som et tilbud under Odense Kommune. Projektet etableres efter lov om social service 73 og 86 samt 88 og 91. 73. Kommunen sørger for tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. 86. Kommunen kan ud over tilbud efter 73 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre den pågældendes fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning. Stk. 2. Amtskommunen sørger for tilbud efter stk. 1 til personer, som amtskommunen i øvrigt efter loven har forpligtelser over for. Stk. 3. Amtskommunen sørger for tilbud efter stk. 1 til personer, der har ophold i boliger efter 115, stk. 4, jf. 105, stk. 2, i lov om almene boliger mv., såfremt boligen er oprettet af eller efter aftale med amtskommunen. 88. Amtskommunen sørger for aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Stk. 2. Amtskommunen træffer efter indstilling fra kommunen afgørelse om aktivitets- og samværstilbud. Amtskommunen giver dog tilbud til personer, der især har problemer med at opholde sig i egen bolig. Stk. 3. Kommunen kan træffe afgørelse om aktivitets- og samværstilbud, når tilbudene især er beregnet for personer med bopæl i kommunen. 91. Kommunen kan tilbyde midlertidige ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. I 2001 startes op med en leder og fire teammedarbejdere samt en lægekonsulent 8 timer pr. uge. I 2002 er der yderligere afsat midler til at etablere og drive værested og pensionat. Projektet skønnes i sit fulde omfang at omfatte 15 medarbejdere. Socialministeriet har ydet tilskud til projektet, dels som led i projekt Retssikkerhed for de svagest stillede, dels til renovering og drift af pensionatet de første 2 år. 20

5 Kvalifikationer og kvalitetssikring 5.1 Krav til medarbejderkvalifikationer Ved sammensætningen af det opsøgende team lægges der vægt på tre typer af kvalifikationer: faglige uddannelse og erfaringer organisatoriske evne til samarbejde personlige evne til at rumme brugerne Faglige kvalifikationer dækker dels over en relevant uddannelsesmæssig og professionel baggrund, fx psykiater, socialrådgiver, pædagog, ergoterapeut eller sygeplejerske, dels over en bred erfaringsbaggrund fra psykiatrien, misbrugsbehandling, sociale institutioner og ikke mindst socialt opsøgende og udgående arbejde. Det vil være hensigtsmæssigt med en blanding af socialarbejdere og sygeplejersker eller andet sundhedspersonale med psykiatrisk specialviden samt medarbejdere med erfaring fra misbrugsbehandlingssystemet. Tværfaglig bredde og bredde i erfaringsbaggrund er centralt for at sikre, at teamet er i besiddelse af en tilstrækkelig faglig kompetence, hvad angår socialpsykiatri, behandlingspsykiatri og misbrugsbehandling. Det er nødvendigt, at relevante former for faglig kompetence er til stede i teamet enten ved ansættelse eller som tilknyttede konsulenter således at det kan handle i forhold til klienterne/brugerne. Uddannelse og erfaringsbaggrund er imidlertid ikke nok i sig selv. Samtidig er der også et fagligt krav om at kunne kikke ud over en medicinsk sygdomsmodel en evne til at kunne reflektere over mødet med brugerne og metoderne i og organiseringen af arbejdet. Organisatoriske kvalifikationer handler om at kunne arbejde sammen i et team og være i stand til at etablere og opretholde et væld af kontakter med relevante samarbejdspartnere inden for psykiatriområdet, misbrugsområdet og i den sociale sektor. Det er centralt, at de professionelle har kendskab til hinanden og taler sammen på tværs af faggrupper, og at de kan samarbejde med andre tilbud med relevans for målgruppen. Personlige kvalifikationer eller egenskaber handler om at kunne omgås og acceptere stærkt afvigende mennesker med vrangforestillinger og massivt misbrug. Det kræver personlig og professionel rummelighed, vedholdenhed og en evne til at knytte de forskellige indsatser sammen. 3 Det handler også om at turde at være ude 3 Arbejdet må udføres på baggrund af en faglig vilje til varighed, engagement, særlige personlige ressourcer, erfaring og professionel kunnen. Indholdet i arbejdet er også fleksibilitet, åbenhed og kritisk overvågen. De processer, der indgår i arbejdet, giver grundlag for såvel langvarig kontinuitet som akutte beslutninger. (Brandt & Pilely, 1998:48). 21

på egen hånd på gader og stræder uden et stort system i ryggen, at være afklaret med sig selv. Personlige kvalifikationer drejer sig således grundlæggende om menneskelighed, det vil sige at være til stede som menneske, at være alsidig og rummelig. Hvis man kun er fagperson, fortsætter man med at påføre målgruppen nederlag. Arbejdet med målgruppen kan også betyde, at man fx må tage skraldespanden med ned eller sætte et billede op. ACT-metoden (Assertive Community Treatment) lægger, ifølge Vendsborg et al. (1999) vægt på følgende personaleegenskaber: bredt erfaringsgrundlag social og interpersonel fleksibilitet evne til at fokusere på ressourcer hos patienten og i familien højt niveau af engagement i familierne til de psykisk syge og i deres problemer høj intelligens og stærk common sense selvtillid Teamet skal således råde over såvel kvalifikationer vedrørende sindssygdom og misbrug samt være i besiddelse af kommunikative talenter. Team-medarbejderne skal være generalister i den forstand, at de skal kunne etablere kontakt til og komme alene ud til brugerne og kunne forholde sig til hele spektret af problemer. Ved ansættelsen af lederen af teamet bør der lægges vægt på socialfaglig baggrund og ledelseserfaring inden for socialpsykiatrien. 5.2 Efteruddannelse Det er karakteristisk, at medarbejderne arbejder meget selvstændigt på egen hånd. Derfor er det vigtigt med løbende uddannelse og supervision. Medarbejderne skal opnå og vedligeholde en dybtgående viden om: sociale metoder til at skabe kontakt, vedligeholde kontakt, yde omsorg og hjælpe med at komme videre i livet (uden at presse på og overtage styringen) psykiatriske behandlingsmetoder og adfærdsmæssige konsekvenser af forskellige psykiske lidelser misbrugsbehandlingsmetoder og opfølgning i dagligdagen. Der er derfor vigtigt, at der fra starten af projektet indtænkes, hvorledes der løbende kan ske en opkvalificering af personalet til arbejdet i det opsøgende team i forhold til psykisk syge med misbrug. Inspiration til et uddannelsesforløb kan hentes fra støtte- og kontaktpersonordningen i Odense. Erfaringen er her, at etableringen af en egentlig tværfaglighed er en forudsætning for et optimalt samarbejde. Etableringen heraf er sket i løbet af projektets levetid gennem en udvikling, hvor medarbejderne fra at identificere sig med deres uddannelsesbaggrund er begyndt at identificere sig som støtte- og kontaktpersoner. Der er så at sige skabt en fælles team-ånd ved at give et netværk fælles begrebsforståelse, fagligt grundlag mv. 22