Personaer af patienter Persona: Et fiktivt eksempel på en patient, som illustrerer patientens udfordringer og andre ting, man skal være opmærksom på, når man skal udvikle løsninger til den pågældende patientgruppe Udarbejdet i samarbejde med fysio- og ergoterapeuter på Sygehus Syd, Region Sjælland Maj/juni 2012
Navn: Børge Petersen Køn: Mand Alder: 73 år Persona med KOL Børge er gift. Hans kone er 73 år ligesom ham selv. Hun passer ham op og klarer tingene derhjemme. Børge er ellers vant til at tage fat efter mange år med hårdt fysisk arbejde. Børge har børn og børnebørn, men det er svært for ham at være aktiv med dem. Det gør ham ked af det, at han ikke har kræfterne. Det betyder eksempelvis også, at børnebørnene ikke kommer forbi på weekend. Børge ryger lidt. Det vil sige, at han før har røget 40-50 cigaretter om dagen, men nu er han nede på 20. Børge er KOL-patient (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom). Han har været indlagt gentagne gange over de sidste 10-15 år. Denne gang er han kommet ind enten med en lungebetændelse, hvor han har været omkring intensivafdelingen, eller simpelthen på grund af dalende funktionsevne. Børge taber hurtigt pusten, har svært ved at rejse og vaske sig. Han isoleres socialt, fordi han bliver så udmattet. Han er underernæret. Maden smager ham ikke, og han har svært ved at få vejrtrækning og synkning til at passe sammen. Børge går med rollator. Børge har næsten opgivet. Det er lige meget det hele. For at hjælpe ham, skal terapeuterne tilbage og finde den gamle Børge. Børge skal have værktøjer til at klare sygdommen en tak bedre og til at spise.
Persona med apopleksi Navn: Michael Nørregård Køn: Mand Alder: 45 år Michael har fuldtidsarbejde og arbejder meget, udover at han har en times kørsel på arbejde. Han er lidt stresset uden dog selv at vide det. Michael har 3 børn og en kone, som selv er erhvervsaktiv. Michaels kone føler et stort ansvar for at han skal få det bedre. Michael spiller en del golf som rekreation men det får ikke pulsen op hos ham. Han ryger, men stopper nu. Michael har fået en apopleksi og er indlagt på neurologisk afdeling. Michael har ikke været indlagt før. Han har heller ikke gået til regelmæssige lægetjek, hvor han ellers ville have fået at vide, at en del af hans tal er forhøjede. Michael har fået en let lammelse i venstre side. Han kan ikke holde fast på ting og er rumretningsforstyrret. Han har svært ved at se til venstre, problemer med at synke og udtale ting. Dog er hans sprogcenter intakt. Michael har behov for at få trukket sin opmærksomhed til venstre. Han skal læres aktiviteter for at genoptræne, og han skal vejledes i, hvordan det skal gøres. Michael er gået meget tilbage til familien efter sin apopleksi. Han har fundet ud af, at på arbejdet kan han erstattes, men hans rolle i familien er unik. Michael vil derfor blive motiveret meget af at kunne spille spil med sine børn og i det hele taget at lave ting sammen. Michael kan have manglende sygdomsindsigt.
Persona for svag, sengeliggende patient Navn: Karen Munkebo Køn: Kvinde Alder: 68 år Karen er en aktiv pensionist, som har været selvhjulpen indtil sin indlæggelse. Hun har mand og to børn, samt 3 børnebørn og er et rigtig familiemenneske. Karen har haft et højt aktivitetsniveau, men en tiltagende stenose har gjort det svært for hende at bevæge sin arm så godt. Hun var fysisk stærk, så man vurderede at hun kunne klare en stenoseoperation. Efter opvågning har Karen fået komplikationer i form af lungebetændelse, blodforgiftning o.a., som kræver at hun får meget antibiotika. Karen er så udmattet af komplikationerne, at hun ikke kan løfte arme og ben. Hun sover det meste af tiden og kan endda falde i søvn, mens terapeuten træner med hende. Karen kan pga komplikationerne risikere at ligge indlagt i op til en måned. Karen er opgivende og har svært ved at se enden på sin indlæggelse. Derfor har hun også svært ved at se meningen med træning. Karen kan ikke træne selv men er afhængig af hjælp til at bevæge arme og ben for at stimulere musklerne. Terapeuterne inddrager familien meget: De er med under træningen, for det højner humøret, og de bedes om at komme ofte for selv at hjælpe med at løfte arme og ben. I de situationer er de nervøse for at lave fejl og for at hjælpe Karen, fordi de er blevet skræmt over, hvor svag hun er blevet.
Navn: Asta Carla Andersen Køn: Kvinde Alder: 82 år Persona med faldrisiko Asta er enlig. Hendes mand døde for en del år siden. Asta har kat. Asta er fuldt selvhjulpen og får ingen pleje. Eksempelvis bærer hun selv brænde ind. Asta har børnebørn, som hun er meget for. Hun bor i egen bolig og vil ikke flytte derfra. Hendes hjem betyder meget for hende. Asta er faldet derhjemme og har brækket hoften. Hun er begyndt at falde en del og bliver lidt diffus. Højst sandsynligt på grund af en lille TCI (forbigående blodprop i hjernen). Hvis hun udskrives for hurtigt, bliver hun snart indlagt igen. Astas oplevelse: Asta er blevet ret pludseligt syg, og efter altid at have klaret alting selv, kan hun pludselig ikke det længere. Hun er bange for at falde, hvilket gør at hun ikke kommer så meget i haven eller køber ind. Asta skal mobiliseres. Hun får hjemmepleje, fordi hun ikke selv må tage strømper på. Plejepersonalet hjælper hende med at aftrappe hjælpen. Asta skal have ADL-træning (Almindelig Daglig Levevis) med fokus på det kognitive; eksempelvis gennem strategitræning. Astas motivation afhænger af, hvor meget indlæggelsen har slået hende ud af kurs. Men det vigtigste for hende er at mestre sine daglige aktiviteter og at blive frisk igen, eksempelvis til hendes barnebarns konfirmation.