Tilsynsrapport Kaptajn Johnsens Skole skoleåret 2012-2013 Friskoler og private grundskoler Oplysning om skolen A. Skolens navn, adresse samt skolekode: Kaptajn Johnsens Skole, Lykkesholms Allé 3A, 1902 Frederiksberg (147018) B. Skolelederens navn og tlf.: Annette Messerschmidt 33216615 C. Navn på skolens bestyrelsesformand: Anders Fürst D. Hvad lægger I især vægt på skal præge skolens undervisning og hverdag? (gerne i stikordsform) Faglighed, tillid, tryghed, motivation og glæde E. Hvilke pædagogiske indsatsområder arbejder skolen med p.t.? Implementering af IT i undervisningen, klasselærerrollen, vidensdeling, inklusion i klasserummet F. Hvilke samarbejdsrelationer har skolen med andre skoler, børnehaver, fritidshjem, klubber mv.?: Netværksgruppe med andre privatskoler, Klubben Huset,SFO-Herlev Privatskole og Frederik Barfod Skole Personale A. Hvilke personalegrupper er ansat på skolen? Lærere, pedeller, sekretær, regnskabsassistent, pædagoger, pædagogmedhjælpere, rengøringsassistenter B. Beskrivelse af ledelsens uddannelsesmæssige baggrund samt videre/efteruddannelse Seminarieuddannet, diplom i ledelse C. Personalegruppens uddannelsesmæssige baggrund samt relevant efteruddannelse Seminarieuddannede, diverse opdaterende og udviklende kurser, 1 læsevejleder og 1 AKT-vejleder D. Skolens kompetenceudviklingsprogram for det pædagogiske personale indeværende og næstkommende år Med udgangspunkt i den enkelte lærers behov og ønsker er et uddannelsesforløb tilrettelagt. Hele skolen skal i det kommende skoleår efteruddannes i brugen af interaktive tavler. En spydspids gruppe sætter fokus på I-pad i undervisningen. Undervisning og forældresamarbejde A. Hvilke krav er der til planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen? (Fx årsplaner, individuelle planer) (jf. 1b stk. 2 i Friskoleloven) Fagene på skolen følger folkeskolens Fælles Mål (fagformål og læseplaner). Alle lærere udarbejder fagbeskrivelser i forhold til alle deres klasser og fag. Skolen prioriterer lærernes fælles forberedelse ved at alle har timepuljer til dette. Der udarbejdes individuelle elevplaner. På alle klassetrin afholder klasselæreren elevsamtaler, der bl.a. tager udgangspunkt i elevens
indsats og mål. Der udarbejdes årsplaner og kalenderplan. Årgangsplanlægning for faglærere er indeholdt i kalenderplan B. På hvilken måde tilbydes undervisningen i de kreativt/musiske fag? Billedkunst 0.-5.klasse og som frivilligt tilbud for sjette og syvende klassetrin Musik 0.-5.klasse og som frivilligt tilbud for sjette og syvende klassetrin Håndarbejde 5. klassetrin og som frivilligt tilbud for 7. klassetrin Hjemkundskab 5. og 6 klassetrin og som frivilligt tilbud for 7. klassetrin Sløjd 5. og 6 klassetrin og som frivilligt tilbud for 7. klassetrin kommende år emne om sæbekassebil. Drama som frivilligt tilbud for 7. klassetrin Yoga som frivilligt tilbud for 6. klassetrin Idræt på 0-9 klassetrin(svømning i femte klasse) samt forskellige frivillige aktiviteter på 6. og 7. klassetrin På 6. klassetrin skal der vælges 2 aktiviteter. Der kan vælges mellem kost og motion, arkitektur og design, skak og multimedie. På 7. klassetrin vælges mellem konstruktion og modelbygning og kampsport. Blokfløjteundervisning som tilvalg Kor som tilvalg Samspil som tilvalg C. Hvordan organiseres skolens specialundervisning? (jf. 3 i Friskoleloven) Eleverne tilbydes specialundervisning i primært dansk og matematik. Undervisningen er organiseret som enkeltundervisning eller mindre hold, enten i klassen eller på skolens specialcenter. Tidlig indsats: elever i 1. klasse tilbydes læseløft. En parallel i matematik fra august 2012. D. Hvordan tilgodeses dansk som andetsprog i samtlige fag? Hvordan tilbyder skolen særlig sprogstimulering? (jf. 1 stk. 2 i Friskoleloven) Dansk som andetsprog tilgodeses dels via den almene sprogstimulering i samtlige fag, dels i læseklinikken, hvor der er lærere med uddannelse indenfor området. E. Har skolen særlige indsatser i forhold til elevernes sundhed og trivsel? Motionsdag, idrætsdage, ekstra idrætstimer i 5. klasse, kantine med sund mad, aktive frikvarterer legepatrulje, venskabsvenner, lejrskoleophold, traditioner. F. På hvilken måde forbereder skolen eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre? (jf. 1 stk. 2 i Friskoleloven) Skolen er præget af en gensidig respekt og tillid mellem børn og voksne, dette understøttes bl.a. af det formelle elevrådsarbejde. Skolen arbejder hver dag for at sikre elevernes indflydelse på skolegangen. Det sker gennem gruppearbejde i klassen, i elevrådets diskussioner og gennem elevrådsrepræsentanternes arbejde i fællesudvalget, og i den daglige undervisning prioriteres klassemøder og afholdelse af klassens time højt. Fællesskab og demokrati spiller en central rolle i undervisningen, der forbereder eleverne til medborgerskab på alle niveauer. Eleverne inddrages i fælles projekter som fx Fælles ansvar for at øge ansvarligheden. G. Hvordan foretager skolen løbende evaluering af undervisningen (jf. 1b stk. 2 i Friskoleloven) Skolen gennemfører nationale test og terminsprøver. H. Hvordan er skolens skole/hjem-samarbejde tilrettelagt, herunder hvordan informeres forældrene om elevens udbytte af undervisningen (jf. 1b stk.1) Der afholdes 2 forældremøder på alle klassetrin. Kommunikation på Fronter (skolens elektroniske kommunikationsplatform) vedr. lektier, aktiviteter mm. Der benyttes samtaleark i forbindelse med elevsamtaler. Der afholdes skole/hjemsamtaler to gange om året fra børnehaveklassen til og med 6. klasse, en gang om året fra syvende til og med 10. klasse.
Der gives standpunktskarakterer 3 gange årligt fra 7. klasse til 10. klasse. To årlige forældrerepræsentantskabsmøde for alle forældrerepræsentanter og bestyrelsen. Udover det formelle samarbejde mellem skole og hjem er lærerne i løbende dialog med forældrene i det omfang, det er relevant. Tilsynet A. Tilsynet med skolen er foretaget af (Navn og stilling): Bente Hvid Fisker, Specialundervisningskonsulent Frederiksberg Kommune Certificeret tilsynsførende B. Tilsynsperioden: Tilsynet har været opdelt i følgende aktiviteter: - Et formøde hvor tilsynet planlægges med skolens ledelse - tilsynsbesøg i undervisningen, fordelt på indskoling og mellemtrin - Et afsluttende tilsynsmøde med skolens ledelse - Aflevering af den endelige tilsynsrapport Tilsynet har overværet følgende undervisning tirsdag den 14. maj 2013: 1. klasse - matematik: Der er 18 elever tilstede. Klassen har fællesemne med børnehaveklassen, og derfor består klassen i dag både af børnehaveklassebørn og førsteklassesbørn. Altså helt nye samarbejdsrelationer for eleverne. Eleverne grupperes efter, hvem de skal samarbejde med. De deles ind i grupper på 2 eller 3 elever En elev kommer for sent og bydes velkommen og får anvist en plads. Alle elever slår op i matematikbogen Format 1 første Klasse på side 60 - opgave 10. Eleverne skal regne træk fra stykker eller læg sammen stykker ved først at gætte på en genstands vægt, og derefter konkret veje samme genstand og regne forskellen ud. Der bruges centikupes til at veje med, og eleverne får af vide at de vejer 1 gram. Læ. gennemgår opgave 10 og 11 på tavlen det virker som om eleverne har svært ved det. Der deles vægte ud til alle grupperne, og eleverne får besked på at afbalancerer vægtene, før de begynder på opgaven. Der er arbejdsuro, og eleverne snakker om opgaverne. Nogle grupper har forstået, hvad de skal, og andre har svært ved det og har brug for lærerhjælp. Eleverne hjælper hinanden. En elev har matematikbogen, og den anden elev har et opgaveark, hvor de skal skrive eller tegne hvad der vejes og derefter skrive resultatet. Læreren går rundt og hjælper grupperne i gang, og langsomt er alle elever i gang med vejningen Eleverne er optaget af vejningen, og der er en god stemning. Kl. 8.40 skal eleverne pakke sammen, og det går fint, alle deltager og hjælper hinanden. Derefter en lille pause indtil det ringer. 6. klasse - dansk: 21 elever i lille lokale. Dansktimen er i gang, og de er ved at analysere en tekst fra Fandago 6. klasse Hellou og Gudbai (og efterårets regn) af Tormod Haugen Det er et romanuddrag, og teksten er sat op i vers. Fælles gennemgang hvor læreren skriver på tavlen og eleverne bliver spurgt. Alle elever er engagerede og med i analysen. Eleverne bruger fagudtryk som personkarakteristik tredje person er fortæller altvidende fortæller metafor billedsprog sammenligning talemåde faste vendinger imaginært - Læreren stiller eleverne spørgsmål og giver ikke selv svar. Det har en god virkning på eleverne, at deres mange svar bliver accepteret, og læreren lykkes med at koble dem sammen, så det giver
mening og sammenhæng for eleverne. Eleverne er meget aktive og engagerede. Når eleverne undres over noget, spørger læreren: hvad synes du selv. F.eks. spørger en elev om det er en scenisk eller panoramisk historie, og læreren spørger straks: hvad synes du?. Eleven svarer: jeg kan ikke rigtigt huske forskel, og læreren får en anden elev til at definere forskellen på de to begreber. Den første elev er nu helt med. Tekstgennemgangen er meget grundigt og på et højt niveau. Eleverne har arbejdet i 90 minutter med samme tekst, og timen slutter af med information om deres lejerskole i juli (den oprindelige blev aflyst under konflikten). Eleverne er begejstrede og engagerede og er optaget af at være med i planlægningen. En rigtig god time med undervisning på et højt niveau. Det er eleverne, der er aktive, og dem der lærer noget. 5. klasse - Natur og Teknik : Formål med timen : at eleverne får viden om, hvordan og hvorfor plantebælter fordeler sig, som de gør. I første time (som tilsynet ikke overværede) så eleverne en dokumentarfilm om den tropiske regnskov (30) min, og derefter blev filmen evalueret. Anden lektion - her deltager tilsynet. Emnet er klimabælter og plantebælter. Eleverne har tidligere arbejdet med klimabælter. Nu indføres begrebet plantebælte. Eleverne skal arbejde i grupper og udfylde et søjlediagram og en kurve. Arket bliver udleveret af læreren inden timen. Timen starter med, at læreren og eleverne sammen repeterer de 4 klimabælter. De bliver skrevet/tegnet ind på den interaktive tavle. Læreren får en jordklode frem (går på nettet), hvor de 4 klimabælter indtegnes efter elevernes anvisning. Læreren arbejder helt hjemmevant med den interaktive tavle og internet. Eleverne følger med i undervisningen. Der er 18 elever i klassen. På tavlen indføres plantebælter i Afrika. Læreren stiller spørgsmål og eleverne svarer. Eleverne tager deres grundbog frem, NATEK 5. Klasse, og en elev læser højt fra bogen side 41 om klimabælter og plantebælter. De forskellige oplysninger, som kommer frem ved oplæsningen, drøftes i klassen. Læreren deler kopiark ud til eleverne. Kopiarket indeholder 4 søjlediagrammer, der viser nedbør og temperatur i 4 forskellige byer i verden. Eleverne skal aflæse diagrammerne, og læreren stiller spørgsmål om nedbør og temperatur. En elev forstår ikke diagrammerne, og læreren forklarer det igen. Læreren forklarer tålmodigt, det eleverne ikke helt forstår. Eleverne skal nu arbejde sammen i grupper. De skal udfylde et diagram ud fra det, de lige har lært, men indføre det for Danmark. I søjlediagrammet skal der både indtegnes nedbør og temperatur for alle årets 12 måneder. Læreren gennemgår opgaven på tavlen, og eleverne begynder at løse opgaven i tilhørende arbejdsbog. Eleverne arbejder flittigt i grupper, og læreren går rundt og hjælper. God stemning i klassen. 1.klasse billedkunst i billedkunstlokale: I alt 16 elever som består af elever fra 1. klasse og bh. kl. Lokalet er et gennemgangslokale, og en del lærere og elever lister igennem i løbet af timen. Eleverne har tidligere lavet en collage, og de skal arbejde videre med samme opgave i denne time. Læreren sætter et billede af en collage op på den interaktive tavle som inspiration. Eleverne bruger ugeblade, limstifter og saks. De arbejder sammen i grupper på 2 og 3 elever. De 5 elever fra bh. Kl. bliver delt i to grupper. De skal arbejde med deres egen collage. En elev skal male sin lerfigur færdigt og bliver sat i gang ved et andet bord. Hun maler omhyggeligt på et ansigt, som forestiller en trold. Eleverne arbejder flittigt, og der er en rigtig god stemning. Læreren går rundt og hjælper eleverne. En elev spørger venligt en anden elev, om det er i orden, at hun sætter noget på deres fælles collage. Eleverne bestemmer selv temaet på deres collage. En gruppe drenge leder længe i ugebladskassen, og læreren siger, at nu er det på tide at komme i gang med at beslutte sig og komme videre med deres collage. Det er en udpræget hygge- / fri time, hvor der ikke stilles krav til eleverne. En elev siger ; det er min bedste time. Alle elever er aktive og hygger sig. Læreren siger til bh. kl. børnene, at de måske kan lave deres collage færdig i SFO en.
2 elever (ordensdukse) skal blive tilbage og feje gulvet,når de andre elever er gået. Timen er ved at slutte, og læreren beder eleverne om at lime de billeder på collagen, som de har klippet ud. Læreren giver tydelig instruktion om, hvordan der skal ryddes op. Collager i skuffen propper på limstifter ugeblade i plasticpose sakse i kassen. De fleste elever går i gang men enkelte arbejder videre. Efter lidt tid er alle i gang. I løbet af kort tid er alt på plads, og eleverne holder frikvarter. 2. klasse Klassens tid Klassen skal arbejde med ipad. Eleverne skal hver især lave en lille bog på deres ipad. Der er 21 elever i et lille lokale. Alle elever får en ipad udleveret. De er meget optaget af den og får besked på at lade den ligge på bordet med bagsiden op og følge med på tavlen. Læreren viser dem et eksempel på en bog, som han har lavet på sin ipad. Han har taget billeder af 10 ting og efterfølgende skrevet, hvad det er. Eleverne skal lave deres egen bog og følge den anvisning som læreren giver. Eleverne er meget engagerede, og alle skriver deres fornavn. Eleverne arbejder med skriftstørrelse og baggrundsfarve til forsiden. Efterfølgende skal eleverne ud i skolegården og tage 10 billeder, som de efterfølgende skal arbejde med i klassen. En del elever har brug for hjælp, inden de kan tage billederne. Læreren går ud i gården til eleverne, og de første elever begynder allerede at komme tilbage i klassen. De begynder straks at arbejde med deres bog og fortæller hinanden, hvilke billeder de har taget. De har helt styr på at skrive ord på de billeder, de har taget. 9 elever arbejder helt stille og helt alene i klassen. Når nye elever kommer ind, starter de højrøstet men falder hurtigt ned og begynder at arbejde, som de andre. En virkelig god time med et højt aktivitetsniveau fra børnenes side. Det er børnene, der arbejder og lærer noget. Det er tydeligt, at de før har arbejdet med I- Pad og har en vis fortrolighed med redskabet. De har både lært noget nyt og fået repeteret noget, de kunne i forvejen. Eleverne arbejder sammen og hjælper hinanden, og læreren har ro til at hjælpe enkelte elever og gøre deres produkt fint. Klassen slutter med den besked, at klassen på fredag fremlægger deres produkt for hinanden. C. Helhedsindtryk: Den observerede undervisning var velstruktureret og afvekslende. Lærerne lægger vægt på at eleverne er aktive og engagerede, både når der arbejdes i grupper, ved klasseundervisning og ved individuelt arbejde. Alle klasser har interaktive tavler, og tilsynet ser at de bruges på mange niveauer. Nogle lærere bruger dem som almindelige tavler, medens andre gennemfører en stor del af undervisningen på tavlen, går på nettet og benytter programmer, så der kan skrives og gemmes fra tavlerne. Det er tydeligt, at skolen satser på de interaktive tavler, og at de er ved at blive et dagligt og nyttigt redskab for lærerne og eleverne. Tilsynet vurderer, at undervisningen på Kaptajn Johnsens Skole ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. D. Stillede krav til skolen: Tilsynet har ikke fundet anledning til at stille krav til skolen E. Rådgivning og vejledning: Tilsynet har ikke fundet det nødvendigt at give råd og vejledning F: Aftaler mellem tilsynsmyndighed og skole (Fx aftaler om opfølgning, aftale om dato for næste tilsyn): Tilsynet har ikke fundet det nødvendigt at lave aftaler mellem tilsynsmyndighed og skole Dato: 17. juni 2013-06-17 Certificeret tilsynsførende, Bente Hvid Fisker