Arbejdstidens måltider fra et dansk perspektiv Michael Søgaard Jørgensen, DTU Bent Egberg Mikkelsen, DTU Anne Vibeke Thorsen, DTU Workshop, ØFN, 11. september 2008 Oversigt Overordnet om arbejde, sundhed og mad i Danmark Mad på arbejdspladsen i Danmark Kantinens udbud og servering Sundhedsfremme på arbejdspladser Arbejdspladsens tilbud analyse af interventioner i Danmark Virkemidler til fremme af sundere mad på arbejdspladser Opsamling 2 1
Overordnet om arbejde, sundhed og mad i Danmark Social ulighed i sundhed - også i Danmark Den landsdækkende kostundersøgelse i 1995: Grupper med længerevarende uddannelse spiser sundere og er mere interesseret i sund mad. Kostvaner hænger sammen med anden livsstil: Sunde kostvaner => større sandsynlighed for at man dyrker motion, ikke ryger og ikke drikker alkohol Den negative og langvarige stress - med mangel på kontrol og indflydelse på ens egen situation - er skadelig for helbredet. Sygeplejersker: høje jobkrav giver vægtforøgelse især ved arvelig disponering for fedme Mænd: høje jobkrav medfører vægtændring: Højt BMI =>vægtforøgelse. Lavt BMI => vægttab 3 Maden på arbejdspladsen (1) Arbejdsmåltidet som et funktionelt måltid Sikre kropslig energi således at arbejdet kan udføres Organiseringen af frokostpausen: Samlet, efter tur (op til 3 timer forskudt), uafhængigt af andre Ved stillesiddende arbejde opfattes det problematisk at spise et større måltid Forhindrer at man koncentrerer sig eller kan tage beslutninger. Værdsat at spise sig mæt ved hårdt fysisk arbejde, så man har noget at stå imod med Evnen til at håndtere sult og mæthed: organiseringen af spisningen udbuddet af mad muligheden for at indgå i et måltidsfællesskab 4 2
Maden på arbejdspladsen (2) Tradition for at medbringe en madpakke fra hjemmet => formet dansk spisekultur på arbejdspladsen Inden for det seneste århundrede i stigende grad faciliteter til spisning Lokaler og møbler til bespisningen og evt. måltidstilbud Typen og antallet af måltider er afhængig af arbejdspladsens størrelse og branche 5 Kantinens udbud og servering Den mest brugte serveringsform er selvbetjening fra disken, mens gæster får maden serveret Kantinens serveringsform, herunder prisstrukturen Større betydning for indtaget af frugt og grønt end kundens køn Buffetordninger med til at fremme indtaget af frugt og grønt Det selvrapporterede udbud af kantinemad i danske kantiner lever generelt ikke op til de statslige næringsstofanbefalinger Især smørrebrød er vanskeligt at købe sundt 6 3
Sundhedsfremme på arbejdspladser (1) Stort set alle arbejdspladser har en form for sundhedsfremmeordning 1997: 90%. 2007: 99,6% En madordning for de ansatte for eksempel en kantine Andre tilbud. temauger med sund mad, vægttabsgrupper, udlevering af opskrifter etc. Madtilbud eller aftaler, der kan hjælpe ansatte med vægtproblemer Motions- og idrætstilbud til de ansatte Regler, der begrænser de ansattes rygning på arbejdspladsen Tilbud, der kan hjælpe rygere, som ønsker at stoppe Regler, der begrænser de ansattes alkoholforbrug på arbejdspladsen Tilbud eller aftaler, der kan hjælpe ansatte med alkoholproblemer Ordninger eller tilbud i forhold til psykisk arbejdsmiljø og stress 7 Sundhedsfremme på arbejdspladser (2) 60 % af virksomhederne i undersøgelsen har ordninger, tilbud e.l. på madområdet. 33 % egentlig madordning (f.eks. kantine), 48 % frugtordning, 20 % frugt i forbindelse med møder Større virksomheder har i højere grad mad- og frugtordninger end mindre virksomheder Halvoffentlige virksomheder og virksomheder, der er en del af en koncern, har oftere mad- og frugtordninger end private og offentlige virksomheder. Især virksomheder inden for finanssektoren (pengeinstitutter, finansiering, offentlig administration) tilbyder mad- og frugtordninger (hhv. 58 % og 73 %) Bygge- og anlægssektoren: 70 % af virksomhederne har ikke tilbud eller ordninger til de ansatte Især Hovedstadsområdet har mad- (55 %) og frugtordninger (61 %) for de ansatte De øvrige regioner: madordninger kun i 16-31 % af virksomhederne og frugtordninger i 36-48 % af virksomhederne 8 4
Udviklingen i det daglige madtilbud i danske virksomheder Dagligt madtilbud 1997 2002 2005 2005 2007 Gratis isvand 22% 33% 47% 84% 89% Flere slags friske frugter 19% 30% 43% 74% 87% Flere slags frisk groft brød 19% 30% 34% 77% 82% Salatbord m/ flere slags grøntsager 19% 30% 32% 70% 81% Særlige retter med lavt fedtindhold 10% 17% 17% 39% 47% Særlige fedtfattige sovse og 9% 15% 14% 30% 39% dressinger Mindst 2 slags varme grøntsager 5% 12% 11% 24% 36% Smørrebrød med lavt fedtindhold 6% 9% 10% - - Antal af virksomheder 1942 942 1030 616 603 9 Arbejdspladsens tilbud analyse af interventioner i Danmark Et par større interventionsprojekter med fokus på arbejdsplads-kantiner 6-om-dagen. Mad på arbejde Spredning af erfaringer!? Projektform: ændring af udbud kombineret med information og netværk Medarbejderinvolvering Kantine-involvering Senest: projekt Kantine-Take-Away 10 5
6-om-dagen som forandringsproces Stort potentiale for arbejdspladskantiner i at medvirke til at øge det daglige indtag af frugt og grønsager: Forskellige typer arbejde i fokus: militærbase, elektronikvirksomhed, bank, rådhus og affaldsbehandlingsanlæg Ikke foretaget kortlægning af fordelingen af forbruget mellem medarbejdere på arbejdspladserne Store forskelle i baseline, forbedring og fastholdelse mellem arbejdspladser Ikke analyseret betydningen af arbejdets karakter Ændringer i arbejdspladsens og kantinens vilkår vigtig 11 5 års opfølgning ifm. 6-om-dagen: forankring som udfordring i omskiftelig verden 350 Total fruit and vegetable consumption over time for 5 Danish canteens 2001-2006 - by worksite Fruit and vegetable consumption (g/meal/customer) 300 250 200 150 100 50 Military base Electronic component distributor Bank Townhall Waste handling 0 Baseline End-point 2002 Follow-up 2006 Follow-up 12 6
Projekt Mad på arbejde Kantinemaden væsentligt forbedret ernæringsmæssigt fra en gennemsnitlig fedtenergiprocent på 41 til 30 Indført frugtordning på flere af de deltagende virksomheder Medarbejdernes kost målbart forbedret både i virksomheder med og uden kantine Gennemsnitligt fald i fedtenergiprocenten fra 35 til 33 Større interesse blandt medarbejdere for at diskutere mad indbyrdes og for at høre om hvordan man kan spise sundere Større viden hos medarbejderne om hvordan man kan spise selvom de allerede fra projektets start havde viden 13 Afgørende for Mad på arbejde som forandringsproces Medarbejdernes oplevelse af at være blevet inddraget i projektet Initiativerne baseret på frivillighed og positivt budskab: sund kost, men ikke vægttab i fokus Omfanget af de lokale nøglepersoners ildhu i at synliggøre aktiviteterne 14 7
Virkemidler til fremme af sundere mad på arbejdspladser (1) Beregning moms af salget efter momslovens almindelige regler: Salgsmoms beregnes af det beløb, som opkræves hos de ansatte for maden Fradrag af moms for indkøb til fremstilling af maden Ikke moms af lønudgifter og andre driftsomkostninger ved kantinedrift Regeringen ønsker at ændre grundlaget for kantiners momsudgifter for at få op til 500 millioner kroner mere i statskassen Prisen ved kantinesalg ofte så lav, at den ikke dækker fremstillingsomkostningerne Ikke undersøgt den almindelige prisudvikling for fødevarer og samspillet med dansk landbrugspolitik, men. Dyre grønsager og billigt, fedt kød!? Økologiske animalske produkter ofte relativt meget dyrere => omlægning ledsages af sundheds- (og klima)fremmende ændringer af menuer og udbud 15 Virkemidler til fremme af sundere mad på arbejdspladser (2) Hidtil begrænset udbredelse af kostpolitikker på arbejdspladser Større udbredelse på skoler Etablering af offentlig-privat partnerskab til konkretisering og formidling af nye retningslinier for sund mad i kantiner Bl.a. fokuseret på at få indført kostpolitikker som ramme for arbejdspladsers madtilbud 16 8
Virkemidler til fremme af sundere mad på arbejdspladser (3) Statsligt forslag til målsætninger for sund kantinedrift krav til statslige kantiner ultimo 2008: Et sundt udbud og fremme af det sunde valg ved en aktiv pris- og kvalitetspolitik Indretning af kantinens kundeområde bør tilskynde kunderne til at vælge sundt Økologi: et væsentligt udbud af økologiske fødevarer. Involvering af flere parter for at sikre vedvarende ændringer Otte konkrete målsætninger for maden identisk med de eksisterende officielle kostråd, f.eks. Spis frugt og grønt 6 om dagen 17 Opsamling Relativt lidt dansk forskning om arbejdets og arbejdsmiljøets betydning for maden på arbejdspladsen og kosten i øvrigt Udbredt sundhedsfremme på arbejdspladser Delvis med fokus på madtilbud Social og geografisk skævhed Positive erfaringer fra participatoriske interventionsprojekter på forskellige arbejdspladser med fokus på sundt tilbud og udbud Forankring delvis undersøgt Spredning af interventionserfaringer ikke kendt 18 9