Lyngby almennyttige Boligselskab SORGENFRIVANG II



Relaterede dokumenter
Informationsmøde. selskabslokalerne. Mandag den 5. maj 2014 kl

GENHUSNING Realisering af fysisk Helhedsplan

Indhold. Spørgsmål / svar vedr. renovering på Dianavænget

Vejledning og guide. Renovering/Genhusning

En genhusning er en stor omvæltning og det er derfor vigtigt, at du føler der bliver taget hånd om dig.

BEBOERINFO - GENHUSNING

Gem denne information! Hvor skal du hen? Praktiske oplysninger om flytning og genhusning

GENHUSNING AFDELING 801 RØDKÆRSBRO AFDELING 801. Østervang Østerled 4-12

Informationsmødet. afholdt. Mandag den 5. maj 2014 kl selskabslokalerne

Nørrebrogade. Nørrebrogade. Det skal du vide om Renovering og genhusning

afdeling Trige Parkvej Genhusning praktiske info

Gem denne information! Hvor skal du bo?

Informationsfolder om GENHUSNING. Afd. 7: Solsortevej/Rylevej

NY afdeling 21 Rydevænget & Fjældevænget. Genhusning praktiske info

Spørgsmål og svar om genhusning

Genhusning. Vejledning om genhusning i Skoleparken

Hvor stor en bolig kan jeg få? Du vil som udgangspunkt blive tilbudt en bolig i ca. samme størrelse som din nuværende bolig.

Det skal du vide om renoveringen Januar 2018

Genhusning. Anders Larsensvej, Kapellanvej, Sejerøvej

Gem denne information! Hvor skal du bo? Praktiske oplysninger om

GENHUSNING GÅRDHUSENE ALBERTSLUND SYD

PRAKTISK INFO OM TILBAGEFLYTNING

Se spørgsmål og svar vedr. genhusning bagerst i hæftet. Revision B Den 02. oktober Henning Smiths Vej / Poul Buås Vej Himmerland afd.

Sjællandsgade 22. Sjællandsgade 22. Det skal du vide om renoveringen i din bolig. November 2013

Oftest stillede spørgsmål i forbindelse med genhusning

MIDLERTIDIG GENHUSNING

Velkommen til etapemøde! ETAGERÆKKEHUSENE AFD.41 Løget Høj 47 & 51 1

Genhusning. Æblehaven og Rønnebærparken

Genhusning Afdeling 35 Hammelodden/Teglværksgade

Renovering af Løget By - Løget Høj ETAGERÆKKEHUSENE AFD.41 Løget Høj 45 1

GENHUSNING I GÅRDHUSENE

Se spørgsmål og svar vedr. genhusning bagerst i hæftet. Revision A Den 1. september Henning Smiths Vej / Poul Buås Vej Himmerland afd.

GENHUSNING. Her kan du læse om genhusning og muligheder under et genhusningsforløb Folderen er vejledende, og skal anses for generel information.

Genhusning. Information om genhusning i Margrethegården

Klerkegården. Det skal du vide om udskiftning af varmeanlægget

Bispeparken. Det skal du vide om udskiftning af døre og låsesystem

Folder om genhusning & flytning

GENHUSNING I GÅRDHUSENE

SPØRGSMÅL OG SVAR. til renovering af afdeling 1

Genhusning. - Guide til procedurer og retningslinjer (Revideret 2015) Side 1 af 12

Renoveringssag Poul La Cours Vej FAQ Ofte stillede spørgsmål og svar

VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE FOR BLOK A4. SKOLEPARKEN Hillerødholmsalle Hillerød. Bakkegade 25 Postbox Hillerød

GENHUSNING. Information om genhusning af beboere i afdeling 7

Oftest stillede spørgsmål i forbindelse med genhusning

PRAKTISK INFO OM GENHUSNING

fsb Stakhaven Stakhaven Det skal du vide om renoveringen Det skal du vide om renoveringen

Velkommen til infomøde BLOKKENE AFD.42

SPØRGSMÅL OG SVAR: GENHUSNING I FORBINDELSE MED RENOVERING I AAB AFDELING 50

SPØRGSMÅL OG SVAR: RENOVERING I AAB AFDELING 50

Ravnkildevej. Himmerland afd. 50. Revision D Den 23. maj 2017

Sorgenfrivang II Lyngby almennyttige Boligselskab

PROJEKTET_ OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Renovering af Længehusene LÆNGEHUSENE AFD.42 1

Praktiske oplysninger om flytning og genhusning

Spørgsmål og svar om genhusning

Lyngby almennyttige Boligselskab SORGENFRIVANG II

Oftest stillede spørgsmål i forbindelse med genhusning

Folder om genhusning & flytning

ENGPARKEN GENHUSNING FRA A TIL Å. Læs inde i bladet

GENHUSNING RÆKKEHUSENE ALBERTSLUND SYD. Indhold GENHUSNINGSFOLDER

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012

Spørgsmål og svar om genhusning

HELHEDSPLAN FOR TINGBJERG 1 VELKOMMEN AFDELINGSMØDE 3. SEPTEMBER 2015

Renovering af Dammene s boliger er godt i gang. Vi har oplistet nogle spørgsmål / problemer, som vi håber, vil give svar på mange spørgsmål:

Beboerinformation. Spørgsmål & Svar. Helhedsplanen for Møllevangen

Afdeling 10 Asa-/Jættegården Helhedsplan - Nyhedsbrev

Når du flytter fra din bolig

Når du flytter ind i din nye bolig.

Genhusning Humlevænget Slides fra møderne 12, 22 og 23. januar Slides er opdateret ud fra spørgsmål ver. 3

Afd. 9 Munkebjergparken. Så er renoveringerne i fuld gang.

Velkommen til etapemøde! BLOKKENE AFD.41 GRØNNEDALEN 14A, 14B og 14C 1

GENHUSNING RÆKKEHUSENE ALBERTSLUND SYD. Indhold GENHUSNINGSFOLDER

Afdelingsbestyrelsen Sorgenfrivang II

BEBOERINFORMATION UDSKIFTNING AF KØKKENER I AFDELING 19

Velkommen til etapemøde! LÆNGEHUSENE AFD.42 ETAPE 1 (LØGET CENTER 1-67) 1

UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN

Velkommen som lejer. hos UNGBO DANMARK. Holmbladsgade 70C, København S

Se spørgsmål og svar vedr. genhusning bagerst i hæftet. Den 25. juni Søheltekvarteret Himmerland afd

Retningslinjer for genhusning

Information om PERMANENT GENHUSNING. for beboere i Møllevangen

GENHUSNING RÆKKEHUSENE ALBERTSLUND SYD. Indhold GENHUSNINGSFOLDER

VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE FOR BLOK B5. SKOLEPARKEN Hillerødholmsalle Hillerød. Bakkegade 25 Postbox Hillerød

Velkommen som lejer. hos UNGBO DANMARK. H. N. Clausens Gade 21, Aarhus C

Når du flytter fra din bolig.

Renovering af Længehusene LÆNGEHUSENE - AFD.42 1

FOLDER OM GENHUSNING. Marts Udgave. Holbæk Boligselskab Følg renoveringsprocessen på

Ellebo Blokmøde Blok 3, d. 30.maj 2016 v/ Finn Larsen

Genhusning Generel information Renovering af Østparken afd. 5 Odinsgade, Havrevangen og Bygholmen

Velkommen. til infomøde. Rydevænget. Onsdag den 6. februar 2019

INFORMATIONSMØDE SKOLEPARKEN

Information til dig som skal genhuses

Vi larmer og støver. - Information om byggeriet - Afdeling 6 - Frejaparken 2-36

Invitation til ekstraordinært beboermøde I henhold til Boligselskabet Sjællands vedtægter 15, stk. 7, indkaldes hermed til ekstraordinært beboermøde:

Velkommen til infomøde BLOKKENE & RÆKKEHUSENE AFD.41

Velkommen som lejer. hos UNGBO DANMARK. Østervold 3, Randers C

Velkommen til Pilehavehus

Velkommen til Informationsmøde for beboerne. Torsdag den , kl Afdeling 10, Grønningen

Afd. 9 Munkebjergparken.

naturligt nærvær RENOVERING af Skanseparken NU GÅR RENOVERINGEN I GANG ENTREPRENØREN ER VALGT GENHUSNING HVORDAN OG HVORNÅR TIDSPLANEN Juni

Velkommen som lejer. hos UNGBO DANMARK. Albanigade 23, Odense C

Transkript:

Lyngby almennyttige Boligselskab SORGENFRIVANG II DAB mrk. PRJ-2011-00058/tka Direkte tlf. 45872760 Dato 29. december 2014 Hermed fremsendes referat fra: Orienteringsmøde for beboerne i opgang 261 og 259 afholdt torsdag den 13. november 2014 kl. 19.00 i selskabslokalet Der orienteret om følgende: 1) Midlertidige lejekontrakter. Hårde hvidevarer. Telefoni og internetopkobling. Connect me v/ Hans Henrik Barfoed, DAB Hans Henrik Barfoed bød velkommen og præsenterede de øvrige gæster: Karina Mary Andersen, NCC Christian Engkilde, Dominia Dennis og Bjørn Christensen, Bøgeskov flyttefirma DAB: Torben Andersen, arkitekt Dennis Christensen, udlejningschef Anne Katrine Bang, genhusningskonsulent Tine Kampmann, boligrådgiver Sabrina Kvistorf, boligrådgiver Merrit Rosberg, sekretær (referent) I har været til interview alle sammen. Der foregår et arbejde med at matche alle de boliger der er i Lyngby, i december måned vil I få en midlertidig lejekontrakt. I kan sige nej til det første tilbud, man skal sige ja anden gang, hvis man siger nej der, skal man genhuse sig selv. Ingen af jer bliver opsagt fra det gamle lejemål, og I kommer naturligvis tilbage til jeres egen lejlighed når renoveringen af jeres blok er færdig. I forsætter med at betale maksimalt den husleje som I betaler i Sorgenfrivang II. Varme skal I betale i genhusningslejemålet, det kan være det samme beløb, lavere eller lidt højere end I betaler nu. Alt andet betaler I som I plejer. Hvis internet er dyrere i Administration: DAB Telefonekspedition: Kontorets åbningstid: Toftebæksvej 21, st. 9 Telefax: 45 87 30 62 mandag 10-15 mandag onsdag 10-15 2800 Kgs. Lyngby Postgiro: 2 06 22 40 tirsdag - onsdag 10-14 torsdag 10-18 Telefon: 45 87 27 60 SE. Nr: 55775214 torsdag 13-18 Internet: www.dabbolig.dk e-mail: dab@dabbolig.dk

genhusningsboligen skal I ikke betale mere. I har ikke mulighed for at deltage i beboerdemokratiet i genhusningsafdelingen, men jeres beboerdemokratiske rettigheder fortsætter uændret her i Sorgenfrivang II. I kan dog bruge de fællesfaciliteter der er i genhusningsafdelingen, I skal her selv være opsøgende, og sørge for at få de fornødne papirer, nøgler m.m. Spørgsmål: Beboer: Internetopkobling i Astilbehaven (Virumgård), skal vi selv sørge for af få det lagt ind? Torben A.: Ja Beboer: Omkring lejekontrakterne, hvis man kommer til at bo i en mindre bolig end den man bor i nu? Hans Henrik: Vi prøver at matche så tilsvarende som det kan lade sig gøre, den kan være højere eller lavere i kvadratmeter., men ingen skal ikke betale mere end i Sorgenfrivang II uanset størrelse eller beliggenhed. Hvis du f.eks. bliver genhuset i et mindre lejemål, der måske er billigere, så du skal betale den billigste husleje. Beboer: Søgt om genhusning i 6 måned, hvad med huslejebetalingen efter denne periode? Hans Henrik B.: Sørger du selv for genhusning i den resterende periode. Der gælder den samme vilkår. Du er huslejefri i den resterende periode. Beboer: Det er ikke alle der har været til genhusningssamtale, jeg har f.eks. kun drøftet min flyttesag i 2 min. giver det mening? Hans Henrik B.: Alle uden undtagelse er inviteret til en samtale, hvis der er en lejer der er faldet ud af dette tilbud, er det meget beklageligt. I så fald må I meget gerne henvende jer til Lyngbykontoret. Hans Henrik B.: Hårde hvidevarer. Man kan flytte til en bolig med sit eget komfur og køleskab, hvis man bliver genhuset i en afdeling uden disse hårde hvidevarer. I så fald vil jeres hvidevarer bliver flyttet over i genhusningsboligen, og her blive stående til de næste der skal genhuses. Vaskemaskine og opvaskemaskine kan man også få med, HVIS der er plads i genhusningsboligen. Bøgeskov vil være behjælpelig med at få disse hvidevarer tilsluttet. Det koster ikke noget, hvis der er gjort klar til tilslutning i genhusningsboligen. Hvis der ikke er de fornødne installationer i boligen, vil Bøgeskov være behjælpelig med dette dog mod betaling. Beboer: Emhætter, bliver de også flyttet? Hans Henrik B.: De bliver ikke flyttet til genhusningslejemålet.

Beboer: Du snakkede om telefon og internet, hvad med TV? Allan O.: Der er kollektiv opsamling på det (afmelding her i Sorgenfrivang II), både i forhold til internet og You See (TV). Man skal dog selv sørge for at tilmelde sig i genhusningsafdelingen. Hans Henrik B.: Hvis man har en fastnet telefon, skal man selv opsige, eller sætte abonnementet på hold. Udgiften til flytning eller pause vedr. fastnettelefon bliver dækket af byggesagen. Det er desværre ikke muligt at flytte fastnettelefonen til pavillonerne. Beboer: Jeg vil gøre opmærksom på, at beboere med kaldeapparat til hjemmeplejen mv. ikke bør flytte til pavillonerne, da disse apparater ikke vil kunne fungere her. Hans Henrik B.: Dette er korrekt. 2) Skillevægge i lejemål i Sorgenfrivang II v/ Torben Andersen, DAB Vi har været undervejs med dette projekt i rigtig mange år. I nogle lejemål er der søgt om midlertidig at opsætte skillevægge. Der er nogen ca. 10-15 stk. der har fået sat skillevægge op. Der er andre der har opsat væge uden tilladelse. I det øjeblik vi skal have fjernet facaderne, hænger skillerummet fast i facaderen, dem der har søgt holdes skade fri over byggesagen. Før facaderne fjernes fjerner man det stykke skillevæg. Udgiften dækkes af byggesagen. Dem som ikke har en godkendt skillevæg, skal selv sørge for at fjerne den inden fraflytning. Arbejdet kan også udføres af NCC eller husets tømrer, for egen regning, priserne bliver oplyst senere. Der er nogen der har lavet skillevægge der ikke ender i facaden disse kan blive stående. Vær dog opmærksom på at sprossen ikke kommer til at være samme sted når facaden bliver reetableret. I starten skulle beboerne ikke genhuses, men hen ad vejen blev vi klar over at dette var nødvendigt. For at skaffe tilstrækkeligt med store boliger, har vi været nødsaget til at leje 20 pavilloner. Disse vil blive opsat på nyttehavearealet. Pavillonerne er nye og moderne, og der bliver etableret tilkørselsveje, postkasser lys m.m. Adressen bliver Grønnevej 243 plus et bogstav (A, B, C, D osv.). De er indrettet med køkken, bad, stue og værelser, og giver mulighed for at man som beboer kan blive boende i området. Beboer: Hvis man fik sine møbler i en pavillon kunne der komme vand ind hvis det regnede, har jeg hørt. Er dette korrekt? Torben A: Der er tag, døre i og de er helt tætte, det må være en skrøne Beboer: Hvad gør vi med vores hårde hvidevarer, når man skal genhuses i en pavillon?

Torben: Der er forberedt for alle hårde hvidevarer i pavillonerne. Der er dog IKKE forberedt for vaskemaskine/tørretumbler, der skal man bruge Sorgenfrivang II s eget vaskeri. Beboer: Kunne vi få Tine Kampmanns kontaktoplysninger? Hans Henrik B.: Ja, du kan få dem i pausen. Beboer: Der er to etager på pavillonerne, er der altan eller noget i pavillonerne? Torben A.: Pavillonerne er kun i 1 etage, enten stuen eller første sal, og der er en udvendig trappe. Beboer: Hvor mange rum er der på 120 kvadratmeter i pavillonerne? Torben A.: 4 af dem er på 80 kvadratmeter og 5 af dem er på 120 kvadratmeter vær opmærksom på at det ikke er tilladt at sætte skillevægge op. Beboer: Pavillonerne bliver vel alle brugt til beboerne i opgang 261, så der ikke er nogen ledige til dem der bor i 259 og først skal flytte til august 2015? Hans Henrik B.: Nej sådan vil det ikke være, vi har valgt at opføre 20 pavilloner. Det bliver alle matchet ud fra specifikke ønsker og behov, og ikke efter først til mølle princippet. 3) Orientering om pavillonboliger - beskrivelse medsendt v/ Torben Andersen, DAB Der henvises til teksten ovenfor. 4) Eksempel på Pixibog med information om genhusningsafdelingen v/ Torben Andersen, DAB Torben A.: Vi har fået lavet en pixibog for hver afdeling, der bidrager med genhusningslejemål. Her står alle vigtige oplysninger om den pågældende afdeling. Folderen udlevere til alle, sammen med genhusningslejekontrakten. Allan O.: Alle pixibøger kan også hentes på Sorgenfrivang II s hjemmeside. Beboer: Får man også kontrakt på, at man kommer tilbage i sin gamle lejlighed? Hans Henrik B.: Vi garanterer, at alle efter endt genhusning kommer hjem til eget lejemål igen.

5) Information om det medsendte Aktivitet for genhusning og Plan for genhusning v/ Christian Engkilde, Dominia Christian E. orienterede om planen for genhusningen. Der er 4 brune pletter, de viser hvor pulterrummene er, de viser således ikke takten for den almindelige genhusning. Som man kan se, er der nogle orange kasser (5 stk.) der ligger forskudt. Systemet er, at beboerne flytter oppe fra og ned. Dem der bor nederst flytter altså til sidst. Det samme gælder i forbindelse med tilbageflytningen - de øverste lejemål flytter først ind. Aktivitet for genhusning, er blevet udleveret til jer tidligere. Vi har været igennem de øverste punkter. Linje 5, Bøgeskov tager snart fat i jer. I skal selv pakke ned. I får flyttekasser udleveret af Bøgeskov. Nøgler til genhusningsboliger skal I selv hente i genhusningsboligen. På flyttedagen forventer vi, at I er tilstede, og at I har nøglerne til genhusningsboliger, så I skal hjælpe Bøgeskov med at flytte ind i den nye midlertidige bolig. Når I flytter ud af Sorgenfrivang II, skal NCC have nøglerne til jeres gamle lejlighed, så de kan komme i gang med renoveringsarbejdet. Der er også en proces for kælderrummene. I får udleveret flyttekasser som I skal selv pakker ned i, og på selve tømningsdagen kommer Bøgeskov og flytter dem over på et lager, hvor I som udgangspunkt ikke har adgang til. Flyttekasserne opbevares i en særskilt container. Det er vigtigt, at I afleverer hængelås og nøgler til Bøgeskov. Når Bøgeskov flytter tilbage igen, sætter de tingene ind, og afleverer nøglerne til ejendomskontoret. I skal så herefter aflevere flyttekasserne retur til Bøgeskov. Beboer: Hvor meget plads er der i opbevaringsrummene? Bøgeskov: Alt det der er i kælderrummene tager vi med. Beboer: Det sted vi flytter hen, er der også et kælderrum der? Hans Henrik B: Det pulterrum der hører til genhusningsboligen, kan i frit disponere over. Beboer: De ting vi har i kælderrummet bruger vi ret ofte. Hvordan kan få fat i dem? Hans Henrik B.: Har du noget, der jævnligt skal bruges, så tag det op i lejligheden. Beboer: Hvis nu tidsplanen ikke holder, så vi kører langt over 1 år, kan man så udsætte tilbageflytningen? - og har I en aftale med postvæsenet, adresseændringen kan kun holde i ½ år? Torben A.: Som udgangspunkt holder tidsplanen. Vi har brugt tid på, at det skal blive en succeshistorie. Hvis tidsplanen alligevel viser sig ikke at holde, skal man selvfølgelig ikke flytte fra genhusningsboligen. Man skal selv kontakte postvæsenet når der er gået et ½ år, med henblik på at forlænge den midlertidige adresseændring. Beboer: Alle de kasser vi pakker vores ting i, skal det være flyttekasser? Torben A.: Det kommer Bøgeskov ind på senere.

Beboer: Flytning af kælderrum. Jeg har gemt 1 kvadratmeter fliser til køkken, bad i min nuværende bolig, skal de flyttes frem og tilbage? Jeg har været nede og kigge efter flyttekasser, de kom først i dag. Torben A.: De gamle fliser skal ikke gemmes, da der installeres helt nye køkken og badeværelser i alle lejemål. Med hensyn til flyttekasser det er korrekt, at de blev lidt forsinket, men nu ER de kommet. 6) Kort status om helhedsplanen v/karina Mary Andersen, NCC Jeg har glædet mig til det første møde, jeg bliver i jeres liv de næste 3 år. Det er dog ikke mig der svinger mureskeen, det er håndværkerne Status på opstart: Vi starter i blok A i december 2014. Vi slutter i blok C i august måned 2018. Mandag den 24. november 2014 bliver der sat skurvogne ind i rosenhaven. Beboershoppen (med fremvisning af køkken og bad, tilbehør mv.) bliver placeret foran. Her kan man komme og orientere sig, inden for de områder hvor der bliver forskellige valgmuligheder. Der bliver opsat en postkassen, hvor man kan aflevere en blanket med sine ønsker. Der står en deadline på selve blanketten. Beboershoppen vil være åben dag. Hvis der er nogen, der får brug for råd om hvad man skal vælge, er der naturligvis personale i shoppen der kan hjælpe. De valg man foretager kan desværre ikke ændres senere. Vær desuden opmærksom på at valget skal være foretaget inden I flytter ud, hvis man ikke har valgt noget specifikt, vælger afdelingen en standard løsning til lejemålet. Byggepladsafgrænsning i starten af december måned. Den 8. december starter de første gravearbejder og sokkelisolering i blok A. Det røde areal afspærres, da vi skal grave langs facaden samt bagstykke bag blok a til materialeplads. P-pladsen foran bliver inddraget fra 8. december. Fra den 28 januar 2014 flytter I ud af blok A. Når I er flyttet inddrages stykket foran blok A. Når resten af blok A, er genhuset i august måned 2015, er hele området etableret som byggeplads. Varslinger vil blive udsendt i næste uge: Vi vil varsle kørsel med kranbil, skurvogne, gravearbejde langs med facader. Vi vil desuden varsle, når vi lukker for vand og strøm. Vi sørger for det bliver indenfor et tidsrum, hvor de generer mindst muligt. Sikkerheden sættes i højsædet. Vi prioriterer således adskillelsen af byggeplads og beboere meget højt. Beboerne må ikke færdes på byggepladsen, og alle må hjælpes ad med at sikre, at børn ikke kravler over hegnene. Vi stiller en hejs op til flyttefirmaet, den må ikke bruges af andre.

Generelt vil der blive arbejdet på hverdage, mandag til torsdag i tidsrummet fra kl. 7 til kl. 18, fredag fra kl. 7 til kl. 16. Særligt støjende arbejde vil blive udført mandage til torsdage i tidsrummet mellem kl. 7 og kl. 16.30, samt fredag mellem kl. 7 og kl. 15.30. Håndværkerene og byggeledelsen vil alle bære synlige ID kort. Hvad kan man så forvente som nabo til en byggeplads? Vi vil sørge for materialerne først kommer når vi skal bruge dem. Der vil være derfor være en jævn strøm af lastbiler, der kommer med materialer og kører fra afdelingen med byggeaffald mv. Til gengæld vil der ikke være en masse paller med byggematerialer rundt omkring i bebyggelsen alt vil blive placeret indenfor de opstillede trådhegn. For at sikre beboerne, håndværkerne samt ikke mindst bygningen bedst muligt, vil der blive lavet en totaloverdækning af blokken mens arbejdet står på. Spørgsmål: Allan O.: Er det både opgang 259 og opgang 261 der på nuværende tidspunkt skal vælge i shoppen. Karine A.: Ja, hele blok A skal vælge nu! Beboer: Hvad med fastmonterede lamper m.m.? Karine A.: Vi laver nye elinstallationer derfor skal lamper og lampeskinner tages ned inden I flytter. Torben A.: I det omfang man overhovedet har mulighed for det, skal man selv sørge for afmontering af lamper mv. Hvis der imidlertid er beboere, der ikke kan klare opgaven, kan man rekvirere hjælp eller råd og vejledning på ejendomskontoret. Beboer: Vi har haft elektriker til at sætte ting op i loftet, det kan ikke være rigtigt at vi selv skal sætte dem op igen? Torben: Det du nævner opfattes som ekstra tiltag (inventar), som lejligheden ikke er født med. Derfor skal du selv sørge for nedtagning og senere opsætning. Det skal i øvrigt bemærkes, at vi sammen med styregruppen har søgt at gøre projektet så rummeligt som overhovedet muligt. Men alt kan desværre ikke lade sig gøre hvis alle muligheder stod åbne og alle kunne få hjælp til alt, ville huslejen stige til op imod 1300 kr. pr. m2 pr. år Beboer: Er I klar over der er 2 handicapparkeringspladser? Karina A.: Inden vi inddrager p-pladser, vil vi tage en dialog sammen med Allan O.. Beboer: Da vi flyttede ind, var der indlagt elektriske lamper i vores køkken - under selve køkkenelementerne -bliver det også sådan i de nye køkkener? Karina A.: Ja, der kommer også lys under de nye køkkenelementer.

Beboer: Vil opgravning af rende foran/rundt om huset foregå, mens vi bor her? Karina A.: Ja, opgravning vil foregå på begge sider af blok A bl.a. for at lave isolering af kælderen. Det er et arbejde der skal gøres inden vi sætter de store elevatorplatforme op. Beboer: Cykelstativerne, forsvinder de også? Karina A.: Ja, de vil komme i depot fra den 8. december 2014. Beboer: Cykelkælderen. Cykelparkering i al almindelighed? Karina: Den cykelparkering der er på bagsiden af blok A., vil blive fjernet den 8. december 2014. Beboer: Hvad gør vi så med cyklerne? Karina A.: Vi taler med Allan O. om sagen. Allan O.: Vi må finde ud af det - eventuelt købe nogle ekstra cykelstativer og sætte dem i terrænet. Beboer: Vi har et nyt køkken, som vi godt kan bruge et andet sted. Hvornår skal det tages ned? Torben A.: Man skal tage det ned umiddelbart inden man fraflytter. Beboer: Hvad man legepladsen - Noahs ark? Karina: Vi har drøftet hvordan vi sikrer legepladsen bedst muligt, og den vil som udgangspunkt ikke blive lukket i forbindelse med renoveringen af blok A. Beboer: NCC har lige arbejdet på en bygning i Jylland, hvor en hel opgang pludselig styrtede sammen, kan vi være helt sikre på der ikke sker noget lignende her i Sorgenfrivang II? Karina A.: Jeg havde forventet at spørgsmålet kom. Vi er meget berørt af den pågældende sag, og jeg vil gerne fremhæve, at vi i forbindelse med renoveringen af Sorgenfrivang II ikke er inde og rode med bærende konstruktioner, som tilfældet var i den nævnte ulykkessag. 7) Flytning af indbo fra kælderrum og fra boligen, herunder flyttebrochuren og handyman v/ Bjørn Christensen, Bøgeskov flyttefirma Beboer: Vi får flyttekasser 2-3 uger inden fraflytning, men kan man ikke få dem tidligere? Bjørn C.: Ring til vores kontor så sender vi dem gerne før. Beboer: Et garderobeskab kan jo ikke være i en papkasse Bjørn C: Nej, derfor skal det bare skilles ad, så pakker vi det ind i pap eller bobleplast.

Beboer: Skade på indbo ved flytning, dækker I det? Bjørn C: Ja, det kan desværre ikke helt undgås. De skader vi laver bliver selvfølgelig dækket. Beboer: Er der nogen ting vi kan lade blive stående i lejemålet? Bjørn C: Nej, lejligheden skal tømmes helt. Beboer: Hvis man pakker i flyttekasser og flytter til sin genhusningsbolig og ikke har tænkt at pakke bøgerne ud, kan de da blive i flyttekasserne indtil tilbageflytningen? Bjørn C: Ja, I må gerne låne op til ca. 8-10 kasser rent administrativt lejer I dem mod et depositum, som I får tilbage når kasserne returneres til os. Beboer: Hvis jeg vælger at tage mit køkken med, må jeg så også tage komfuret med? Allan 0.: Det er således, at alle hvidevarer tilhører Sorgenfrivang II, så når I fraflytter skal de blive stående. Når I flytter vil vi bruge de bedste hvidevarer som reservedele i driften, eller de vil blive flyttet ud i de genhusningsboliger hvor der ikke som standard er opsat komfur eller køleskab. Beboer: Jeg har væg til væg gulvtæppe det kan jeg ikke gøre noget ved, før jeg er flyttet Bjørn C: Er det sat fast i gulvet? Beboer: Ja Bjørn C: I skal sørge for at det er fritlagt når vi kommer, så ruller vi tæppet sammen og tager det med. Beboer: Vi har selv flyttekasser i kælderen, skal vi pakke dem om og bruge jeres kasser? Bjørn C: Nej, I kan sætte dem I har ned i vores kasser. Det er en sikkerhed, når vi skal flytte dem. Beboer: Kunne det være en fordel at nummerere kasserne? Bjørn C: Ja, der bliver udleveret mærkater I kan skrive numre og tekst på. Beboer: Hvis der nu er installeret opvaskemaskine i genhusningslejemålet, hvad så med den jeg har her i Sorgenfrivang II? Bjørn C: Vi kan sætte din egen maskine ned i det kælderrum du har i genhusningsafdelingen. 8) Midlertidig postadresse og boligstøtte v/ Dennis Christensen, DAB Husk at melde flytning til postvæsenet inden I flytter til genhusningsboligen. Når man laver en midlertidig adresseændring hos postvæsenet, er den gældende i max 6 måneder, herefter skal man sørge for at forny den.

I skal imidlertid ikke ændre jeres folkeregisteradresse, da det kan få betydning for den boligstøtte i får. Ændringer i folkeregisteret bliver altid videreregisteret i Udbetaling Danmark. Beboer: Du nævnte, at man ikke skal ændre noget i folkeregisteret. Jeg skal genhuses i København, og jeg vil gerne have en p-licens, skal jeg så alligevel ikke flytte folkeregisteradresse? Dennis: Jo, det kan du roligt gøre, det er kun hvis du får boligstøtte at man skal være forsigtig med at ændre folkeregisteradresse. 9) Egen forsikring og flytteforsikring v/ Dennis Christensen, DAB Beboer: Hvis jeg skal have dele eller hele mit indbo opbevaret. Bliver det dækket af jeres indboforsikring? Dennis: Forsikringsselskabet skal vide, at I bor et andet sted. Få en skriftlig bekræftelse fra jeres forsikringsselskab som dokumentation for at I er flyttet midlertidig eller får indbo opbevaret. Hvis I ikke har en indboforsikring, anbefalet vi at I får tegnet en sådan. Hvis man ikke har en forsikring, f.eks. hvis jeres lejlighed brænder, vil I ikke få dækket noget. 10) Hjemmesiden i Sorgenfrivang II i genhusningsperioden v/ Allan Olsson, Sorgenfrivang II Vi har lavet en ny hjemmeside. Jeg ved ikke, hvor mange der har stiftet bekendtskab med denne?! Der står mange vigtige beskeder på www.sorgenfrivang.dk og www.sorgenfrivang2.dk. Beboer: Der er nok flere ligesom jeg, der ikke ved hvordan man kommer ind på hjemmesiden. Kan I hjælpe her? Allan O.: I Sorgenfrivang I har de lavet et IT-kursus. Afdelingsbestyrelsen i Sorgenfrivang II vil drøfte mulighederne på næste møde. Beboer: De omtalte Pixibøger, hvor ligger de på hjemmesiden? Allan: De ligger under helhedsplanen under genhusningsboliger. I får også en Pixi tilsendt sammen med jeres midlertidige lejekontrakt. 11) Garager v/ Torben Andersen, DAB Garageanlægget er ikke en del af helhedsplanen. Garagerne kan derfor benyttes som vanligt i hele byggeperioden. Bemærk, at effekter/indbo fra boligen der opbevares i garagen, ikke er dækket af indboforsikringen.

Beboer: I siger vi beholder vores garage, hvis jeg nu flytter til Lundtofteparken, skal jeg så fortsat betale for garagen? Hans Henrik B.: Ja, hvis du fortsat ønsker at leje den. Du bliver opkrævet som sædvanligt, sammen med huslejen. Men du kan naturligvis også vælge at opsige garagen, i så fald er der 1 måneds opsigelsesvarsel. 12) Tilbageflytning til Sorgenfrivang II v/ Torben Andersen, DAB Torben A.: I har modtaget et hav af informationer her i aften. Vi vil derfor vente med at informere jer om hvordan tilbageflytningen kommer til at foregå. I vil i stedet blive indkaldt til et nyt informationsmøde, når tiden nærmer sig. Med venlig hilsen LAB selskabsbestyrelsen, styregruppen, afdelingsbestyrelsen og DAB