MUSIK DANSK NATUR & TEKNIK

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL INDSKOLINGEN: MUSIK DANSK NATUR & TEKNIK S K O L E K O N C E R T TU R N É LMS aktiviteter er støttet af

PHØNIX Koncert for indskoling I denne sæson skal indskolingen på jeres skole til koncert med Phønix, et af Danmarks bedste og mest originale folkemusik-ensembler, på besøg på jeres skole. Phønix spiller spændende og medrivende ny dansk folkemusik, serveret med energi og blændende musikalitet. Koncerten er rettet mod indskolingen og præsenterer gamle danske folkeviser i moderne udgaver udtrykt med Phønix helt unikke sound - og i tæt samspil med publikum. Gruppen har mere end tusind koncerter bag sig i ind- og udland og er samtidig et af landets mest erfarne skolekoncertorkestre, så der er lagt op til en intens og nærværende musikalsk oplevelse for børn og voksne! Musikerne er: Anja Præst Mikkelsen - basklarinet og klarinet Jesper Vinther - harmonika Jesper Falch - percussion Karen Mose Nørgaard - sang og seljefløjte Undervisningsmaterialet Materialet lægger op til at arbejde med folkeviser ud fra forskellige indfaldsvinkler - krydret med bl.a. en lille internet-quiz og lidt kreativt husflid! Det er primært rettet mod fagene musik, dansk (og natur & teknik) og kan differentieres efter behov og niveau. Læs mere under afsnittet Sådan bruges materialet på side 1. NB! Undervisningsmaterialet downloades fra musikgruppens side på www.lms.dk Lydeksemplerne downloades samme sted - se udførlig vejledning næste side. Kontaktlæreren bedes udlevere materialet til de relevante lærere. Evt. spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til områdekonsulenten eller til LMS på 86 19 45 70. Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten! Med venlig hilsen LMS & PHØNIX LMS aktiviteter er støttet af PHØNIX Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS 2012

SÅDAN DOWNLOADER DU LYDEKSEMPLERNE: e www.lms.dk e e e Fra denne sæson sendes der ikke længere eksempel-cd er ud til skolerne. I stedet skal gruppernes lydeksempler downloades fra LMS hjemmeside til egen computer, hvorfra de så kan enten afspilles direkte, uploades til en mp3-afspiller eller brændes over på en CD, der så kan afspilles på skolens lydanlæg. For at downloade lyd og undervisningsmateriale, gør du således: 1. Gå ind på www.lms.dk 2. Log på via den sorte login-boks i højre side. 3. Skriv skolens e-mailadresse (det er altid skolens mailadresse, der er brugernavn til lms.dk) og skolens adgangskode. 4. Kan du ikke huske skolens adgangskode, klik da på Glemt kode. Skriv så skolens mailadresse, og tryk på Send loginoplysninger. Kodeordet sendes nu både til skolens mailadresse og den mailadresse, LMS har registreret på kontaktpersonen. 6. Når du logger på, kommer du direkte til skolens koncertplan. 7. Øverst vælger du, hvilken sæson, du vil se. 8. Find den koncert, du mangler materialer til, og klik på musikgruppens navn, der står øverst ved koncerten. 9. Du kommer nu til musikgruppens personlige side på lms.dk. 10. I højre side kan du downloade musikeksempler og undervisningsmateriale. 11. Klik på de filer, du vil downloade, og vælg Gem (ikke Åben, da det kan give problemer i nogle browsere). 12. Herefter kan filerne enten afspilles på computeren, overføres til mp3-afspiller/ smartphone/tablet eller brændes over på en CD og afspilles herfra. Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer PHØNIX Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS LMS 2012 2012

PHØNIX Praktiske oplysninger Målgruppe: Indskolingen Max. publikum: 150 Opstillings- og nedtagningstid: 35 min / 25 min Scene: Orkestret stiller op på gulvet Strøm: Strøm ved scenen (220 volt) samt 2 lange forlængerledninger. Publikum: Eleverne sidder på gulv/måtter evt. med bænke/stole i den bageste række Hjælpere: Ikke nødvendigt Adgang til omklædningsrum: Ja, tak! Forplejning: Vand, kaffe, te + evt. lidt brød/frugt Ved ankomst: Orkestret henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt. Tag kontakt til orkester inden turnéen Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller andre særlige forhold ved afvikling af koncerten. Kontaktperson for PHØNIX: Jesper Falch E-mail: jesperfalch@hotmail.com Tlf: 4011 7813 (NB! Kun til brug under turnéen) NB! Evaluering Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtige for LMS videreudvikling af skolekoncertordningen, så derfor opfordrer vi jer til at evaluere efter hver koncert. Det foregår elektronisk via nettet og tager kun få minutter. Evalueringsskemaet findes i skolens koncertplan på www.lms.dk. Brug skolens login for at komme til koncertplanen. Bemærk, at evalueringsskemaet kun kan udfyldes én gang pr. koncert. I koncertplanen vil I også kunne se musikernes evalueringer af mødet med jeres børn. PHØNIX Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS 2012

undervisningsmateriale INDSKOLING PHØNIX Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS 2012

INDHOLD side 1 SÅDAN BRUGES MATERIALET 2-3 LIDT OM FOLKEVISER - til oplæsning eller genfortælling 4-7 TYGE S BRYLLUPSDUKKERT - folkeviseforløb /m. opgaver + bilag 8-9 ALLE MAND - sjov vers-stafet! Tag klassens vers med til koncerten! 10-11 LAV EN ILLUSTRERET UDGAVE AF SVEN NORDMAND - elevopgave 12-13 INSTRUMENTPRÆSENTATION OG INTERNETOPGAVE 14-15.DK-QUIZ OM PHØNIX 16-17 BYG EN SELJE-FLØJTE - let at bygge, let at spille på! 18 KONCERTPLAKAT TIL OPSLAGSTAVLEN Originale tegninger: Anton Hannibal LYDEKSEMPLER 1. PRÆSENTATIONS-MEDLEY 2. TYGE HERMANSEN 3. ALLE MAND - karaoke-backing til vers-stafet 4. SVEN NORDMAND [Phønix-version] 5. SVEN NORDMAND [Marie Mide, 1962] 6. DEN STORE MAND (lyttenummer) 7. KLARINET-EKSEMPEL 8. BASKLARINET-EKSEMPEL 9. HARMONIKA-EKSEMPEL 10. PERCUSSION-EKSEMPEL 11. SANG-EKSEMPEL 12. SELJEFLØJTE-EKSEMPEL Alle musikeksempler undtagen track 4 spilles af Phønix. Lydeksemplerne downloades fra gruppens side på www.lms.dk til egen computer, hvorfra de kan afspilles direkte, uploades til mp-3-afspiller eller brændes over på en CD, som kan afspilles på skolens lydanlæg. NB! Se detaljeret download-vejledning forrest i materialet! PHØNIX Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS 2012

SÅDAN BRUGES MATERIALET LÆRER Materialet retter sig mod fagene DANSK, MUSIK (og NATUR/TEKNIK) DANSK/MUSIK 1. LIDT OM FOLKEVISER [s. 2-3] Et baggrundsmateriale til lærerens orientering om folkeviser generelt, og om hvordan de er blevet brugt og videreformidlet gennem tiderne; inkl. en lille klasseøvelse i mundtlig overlevering. 2. TYGE S BRYLLUPSDUKKERT [s. 4-7] Et oplæsnings-, lytte- og samtaleforløb over folkevisen TYGE HERMANSEN i 4 trin. God som introduktion til Phønix og til folkevisen som fortællings- og sanggenre. 3. ALLE MAND-VERSSTAFET [s. 8-9] Meddigtningsøvelse for hele klassen. ALLE MAND er en delvis improviseret rundesang, hvor sangerne selv skal digte flere vers over en bestemt versskabelon med udfyldningshuller. Opskrift og lydeksempel medfølger! [s. 9/LYDEKSEMPEL 3]. NB! Tag klassens vers med til koncerten! 4. SVEN NORDMAND - i klassens egen illustrerede version [s. 10-11] Et lytte, læse-, snakke- og tegneforløb, hvor eleverne dykker ned i visen om Sven Nordmand - og ender med deres egen illustrerede klasseudgave af den. Lydeksempler med to forskellige udgaver af visen er vedlagt [Lydeksempel 4 og 5]. 5..dk -QUIZ [s. 12-13] Her kan eleverne på egen hånd udforske Phønix hjemmeside, og - med lidt hjælp fra et par stikord - gå på bogstavjagt og stave til det hemmelige ord. MUSIK 6. LIDT OM PHØNIX INSTRUMENTER [s. 14-15] Blandt materialets lydeksempler er der også præsentation af nogle af de spændende instrumenter Phønix spiller på til koncerten [Lydeksempel 7-12]. Hør dem sammen, og forbind instrumenterne med de rette musikere. Udfyldningsark medfølger. NATUR & TEKNIK 7. BYG DIN EGEN SELJEFLØJTE [s. 16-17] Det er lettere og billigere, end man skulle tro! Detaljeret byggevejledning vedlagt. God fornøjelse! PHØNIX Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS 2012 1

OM FOLKEVISER - LÆRER Lidt om FOLKEVISER... - til at læse op eller genfortælle Træsnit o. 1550 Folkevisens og -musikkens historie I Danmark kender man stadig nogle af de sange, der er blevet sunget for 600 år siden! Dengang kunne man jo ikke indspille sangene på CD, så de har overlevet ved at gå fra mund til mund. På den måde har de nok også ændret sig meget. I kender godt det dér med, at en historie bliver mere og mere fantastisk for hver gang, den bliver fortalt. Sådan var det også med sangene. Derfor kan man i dag finde den samme sang i mange forskellige udgaver og med forskellige melodier til. Sangene blev brugt til at danse til. Man havde jo ikke opfundet så mange instrumenter på den tid, så hvis man ville feste og danse, brugte man stemmen som instrument. Man dansede i lange kæder. Der var én, der sang for, og resten sang med på omkvædet. Man brugte også sangene til at fortælle historier med. De rigtig gamle danske sange er faktisk eventyr om prinsesser, riddere og drager, som man lavede melodier til. De handlede mest om krig og kærlighed og onde konger, der ville bestemme det hele. Nogle af sangene blev også digtet om kirken og præsterne, som bestemte det meste dengang. Når bønderne og alle de almindelige mennesker lavede sange om præsterne, gjorde de altid nar af dem, fordi de ikke kunne lide, at de bestemte det hele. Men så sang de dem til gengæld også kun, når de var sikre på, at præsterne ikke hørte dem!! Man lavede også sange om ting der var sket i virkeligheden. Hvis der var en ridder der havde slået mange fjender ihjel i krig, blev der digtet en sang om ham, hvor man fortalte om hans bedrifter, og man hyldede ham som en helt gennem sangen. Der fandtes nogle omrejsende sangere, som man kaldte troubadurer. De gik fra landsby til landsby og sang disse sange om heltene, så alle kunne følge med i hvad der var sket. Man kan vel nærmest kalde dem en slags datidens journalister. Alle disse sange gik som sagt fra mund til mund, og i 1800-tallet begyndte sangforskere at tage ud og besøge gamle sangkoner og -mænd som stadig kunne huske nogle af sangene. De havde lært dem af deres forældre, som havde lært dem af deres forældre osv. Disse sangforskere skrev sangene ned, og de blev samlet i store sangbøger, som vi stadig har i dag. Det er grunden til, at man stadig kender dem i dag. Der er ikke så mange der synger dem mere, men man kan altid låne sangbøgerne og lære sig sangene, hvis man har lyst. I Danmark har vi også en stor samling af arbejdssange. Når sømænd arbejdede på skibet havde de nogle sange, de sang for at gøre arbejdet nemmere. Man skulle jo f.eks være mange om at trække sejlene op, og så sang man for at kunne trække dem i takt. Disse sange handlede mest om livet på havet og om savnet til familierne derhjemme. Bønder sang også sange, når de arbejdede i marken, og soldaterne, når de marcherede. PHØNIX Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS 2012 2

OM FOLKEVISER - LÆRER Der blev selvfølgelig også spillet musik i gamle dage. Først på primitive instrumenter som fløjter og trommer og senere, da instrumenterne udvikledes på især violin og blæserinstrumenter. Lidt senere, i midten af 1800-tallet, kom også harmonikaen til. Der var altid nogen der kunne spille i de forskellige landsbyer, og de blev så hyret til at komme og spille, hvis der for eksempel skulle være bryllup. I perioden ca. 1660-1800 blev det bestemt, at man skulle have en særlig tilladelse til at spille musik for folk. Så var det kun nogle få spillemænd, der måtte tage ud og spille til fester og spille på markedspladser osv. De fleste af disse spillemænd kom inde fra de store byer, og de tog så ud på landet og spillede. Men det betød jo også, at alle spillemændene ude fra landet blev arbejdsløse. De kunne nu ikke lade være med at spille alligevel, så de blev bare nødt til at gøre det i smug. Hvis man fandt ud af, at der blev spillet musik af andre end dem, der havde fået lov, blev de, der gjorde det, straffet med bøder og strafarbejde. To af Danmarks store folkemindesamlere, Hjalmar Thuren og H. Grüner Nielsen med deres fonograf. (1910) Efter 1800 blev det igen lovligt for alle at spille, og så kan det nok være at der blev spillet alle steder. Der skulle være musik til bryllupper, dåb og begravelse, til høstfest og midsommerfest og til andre baller, hvor folk mødtes og dansede forskellige slags danse, som hopsa, polka, vals og menuet. Disse danse og mange flere fra den tid bliver stadig danset i Danmark. Ligesom med sangene er der ikke så mange, der danser dansene og spiller melodierne længere, men der findes næsten 2000 nodebøger, der er blevet bevaret fra 1700- og 1800-tallets spillemænd, som har skrevet deres yndlingsmelodier ned i en bog. Nogle af disse bøger er gået i arv fra generation til generation, og pludselig en dag er de blevet fundet på et støvet loft og samlet et sted, hvor man nu kan låne dem og lære sig melodierne. Faktisk er meget af spillemandsmusikken også gået fra generation til generation, og der er stadig nogle få mennesker i Danmark, der har lært melodierne af deres forældre, som har lært dem af deres forældre osv. Tænk engang at man kan lære sit barn en melodi, som går helt tilbage til dets egen tip-tip-tip-tip-oldefar!!!! Øvelse i mundtlig overlevering Stil eleverne op på en lang række foran tavlen. Hvisk en lille, detaljeret og på forhånd nedskrevet historie i øret på den elev, der står yderst. Eleven hvisker derefter historien ind i øret på den næste elev, som hvisker den videre til den næste elev osv., indtil historien er nået hele vejen igennem rækken. Det er vigtigt, at hver elev kun fortæller historien én gang til sidemanden. Sidste elev i rækken (gen)fortæller nu højt, hvad han eller hun lige er blevet hvisket i øret. Sammenlign med den første version, og snak om, hvad det betyder for indholdet, når noget overleveres mundtligt (tab af detaljer, nye detaljer, overdrivelse, underspilning etc.). PHØNIX Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS 2012 3

Vi ser nærmere på: TYGE S BRYLLUPSDUKKERT! ----- Original Message ----- From: Tyge Hermansen <tyge@ fortiden.dk> To: <dig@nutiden.tele.dk> Sent: 16. november 1302 13:51 Subject: Bryllup aflyst Hej,du! Det var Løverdag, det regned under ø... Folkevisens sprog og fortælleform ligner på mange måder moderne cyberspacekommunikation, som vi møder den i fx. twitter & SMS er. I begge former bruger man en kortfattet telegram-stil med tæt komprimerede sætninger og indforståede ord og koder, som kan være svære at følge for uindviede. For skoleeleven i det 21. århundrede kan især de gamle ord og vendinger i folkeviserne give problemer. Men bliver de værste sprogtorne først oversat og ryddet af vejen, giver den knappe form til gengæld god plads til, at læserens eller lytterens fantasi kan lege med i oprulningen af visernes dramatiske, muntre og tragiske historier. Viserne er bygget op omkring nogle faste fortællemæssige skabeloner, et ret begrænset persongalleri og krydret med replikker mellem hovedpersonerne. Sprogligt indeholder viserne mange elementer, man ikke hører i moderne sprogbrug: omvendt ordstilling, gamle ord og begreber, tiltaleformer m.m., som det kan være interessant at snakke med eleverne om. Her er et lille undervisningsforløb med udgangspunkt i visen Tyge Hermansen, som Phønix synger og spiller til koncerten. FORLØB: TYGE HERMANSEN 1. Læs Karen Mose Nørgaards prosa-gendigtning af TYGE HERMANSEN [BILAG 1] højt for eleverne. De største elever kan evt. læse den selv. Indholdet af historien diskuteres: Får bruden den rette mand? Hvorfor? / Hvorfor ikke? Historien giver mange detaljer om, hvordan et fint bryllup blev holdt for mange hundrede år siden. Find eksempler på bryllupsskikke, der var anderledes dengang. 2. Læs og gennemgå teksten til Phønix version af visen [BILAG 2]. De sværeste ord og sætninger oversættes i fællesskab til nudansk. Tal videre om indholdet. Find eksempler på gammelt sprog og sprogbrug i visen. Diskutér fordele og mangler ved de to fortælleformer (visen og eventyret)? 3. Hør PHØNIX indspilning af Tyge Hermansen [LYDEKSEMPEL 2]. Hvilken forskel gør det, at visen bliver sunget og spillet? Find eksempler på, hvordan musikken understøtter handlingen i teksten. 4. Til slut kan man eventuelt lave folkevisen om Tyge Hermansen om til et lille rollespil/ teaterstykke på klassen. Eller måske indspille den som hørespil med en fortæller, replikker, lydeffekter m.m. PHØNIX Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS 2012 4

BILAG 1: Karen Mose Nørgaard har her gendigtet visen om Tyge Hermansen og hans uheldige brudefærd. Eventyret læses op for eleverne som optakt til at læse og høre selve folkevisen. Tyge Hermansen Tyge Hermansen var en betydningsfuld og rig mand. Han ejede en stor herregård og havde massevis af tjenestefolk. Hans gode ven Nilaus Bendiksen bestyrede hele gården, så Tyge behøvede ikke at røre en finger selv. Når alt kommer til alt, var han faktisk en temmelig forkælet mand, som var vant til at få sin vilje, og helst uden at han behøvede at anstrenge sig for det. Denne lørdag var byen på den anden ende, for Tyge skulle giftes. Han havde set en smuk pige i nabobyen, peget på hende og sagt: Hun er den smukkeste mø i landet, hende vil jeg ha til kone! Og Tyge fik sin vilje, som han plejede. Vielsen skulle foregå i kirken i brudens landsby og festen på hendes fars gård. Tyge havde dagen forinden fået sin flotteste hest vasket og striglet og pyntet, så han kunne ankomme til brudens by i pomp og pragt! Desværre var det om natten begyndt at regne noget så frygteligt. Det syn, der mødte Tyge, da han lørdag morgen kastede et blik ud af vinduet, gjorde ham noget betænkelig. Det regnede så meget, at vandet fossede ned af gaderne i byen som en stor bæk. Jeg kommer da ikke helskindet til nabobyen i det her vejr, tænkte Tyge. Han var blevet lidt af en tøsedreng, fordi han aldrig havde behøvet at gøre noget som helst, som han ikke selv havde lyst til. Man skulle ikke mene, at en smule vand kunne skade, men Tyge var altså sikker på, at han ville blive syg og dårlig, hvis han red ud i det vejr!! Jeg kommer da ikke helskindet til nabobyen i det her vejr, tænkte Tyge. Tyge satte sig ned og tænkte sig om. Hvorfor ikke bare lade bryllup være bryllup, og så komme lige så snart, det var blevet tørt igen? Ét var i hvert fald sikkert. Han skulle IKKE ud i det vejr!! Meeen... Hvis han nu sendte en af sine mænd ud i uvejret med besked om, at han, Tyge, ville komme lige så snart solen skinnede igen, og at brylluppet måtte vente... Ja! Tyge syntes, det var en rigtig god idé. Han tænkte slet ikke på, at alle folk i de to byer - og ikke mindst bruden - havde forberedt og glædet sig i mange uger til denne dag. Tyge bankede på døren til Nilaus kammer. Hør, Nilaus, sagde han. Du må ride ud og møde min brud, og fortælle hende at jeg ikke kan komme i dag, men at jeg kommer så snart det holder op med at regne. Javel, tænkte Nilaus. Javel, ja... Nilaus havde altid tjent sin herre og ven godt, selvom han syntes, at Tyge var en forkælet og magtsyg mand. Men da han for noget tid siden hørte Tyge sige med største selvfølgelighed, at han havde besluttet sig for at gifte sig med den skønne jomfru fra nabobyen, blev han rasende og ked af det. Han var nemlig selv meget forelsket i hende, og de havde mødtes et par gange i al hemmelighed. Men så kom Tyge pludselig brasende og krævede, at hun skulle blive hans viv, og ingen turde sige ham imod, for det var man ikke vant til at gøre. Og nu... nu ville Tyge så bare lade hende stå ved alteret og vente, indtil det passede ham at komme. Nilaus var rasende, men beherskede sig og påtog sig opgaven med at kaste sig ud i uvejret for at ride bruden i møde. PHØNIX Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS 2012 5

TYGE HERMANSEN (fortsat) Bruden stod ved den pyntede kirke og var ved at miste modet. Hun havde aldrig troet, at hun kunne blive gift så godt, og selvom hun syntes, at Tyge var en forfærdelig selvglad mand, var hun alligevel gået med til, at hun skulle giftes med ham, for hendes far og mor, ja hele byen var jo så stolte af det. I virkeligheden havde hun et godt øje til Tyges ven, Nilaus Bendiksen, men hun tvang sig selv til ikke at tænke mere på ham. Nu skulle hun være frue på herregården og spise god mad hver dag og have de smukkeste kjoler og aldrig lide nød. Og nu stod hun så her ved kirken i den flotteste røde brudekjole og kunne ikke forstå, hvor han blev af. Vil I ikke nok ride ud og se efter ham?, bad hun de omkringstående mænd. Men bedst som de skulle til at ride af sted, kom Nilaus galopperende ind på kirkegårdspladsen. Han var helt gennemblødt, og hesten var meget udmattet. Nilaus trådte ned af sin ganger, og bukkede for jomfruen. Jeg skulle hilse fra hr. Tyge, og sige, at han ikke kommer i dag. Det regner for meget! Bruden så på Nilaus. Åh, hvor var han modig, at han var rejst gennem uvejret for hende. Han var en meget bedre mand end Tyge, den kryster, der ikke turde ride igennem en smule regn for hendes skyld!! Jeg kunne jo træde i Tyge Hermansens sted! sagde Nilaus, og straks råbte bruden på præst og degn, og bad dem fortsætte brylluppet, selvom brudgommen var skiftet ud. Der blev holdt en mægtig fest, og bruden var gladere, end hun nogensinde ville være blevet med den rige og betydningsfulde Tyge Hermansen. Brylluppet varede i fem dage, og netop på den sidste dag, en onsdag, brød solen endelig frem gennem de mørke skyer. Hjemme på herregården satte Tyge sig op på sin hest, og beordrede alle sine mænd at ride med ham. Han var stadigvæk ikke helt tryg ved rejsen. Da han ankom til byen med pomp og pragt, som han havde planlagt, blev der helt stille. Folk kiggede på hinanden, spændte og lidt bange, men allermest godtede de sig over, at Tyge for en gang skyld ikke bare skulle få, hvad han pegede på. Her har I mig. Lad brylluppet begynde!!!, råbte Tyge med højtidelighed i stemmen. Bruden rejste sig, tog sin mand, Nilaus Bendiksen, i hånden og gik hen til Tyge. Du kan godt ride hjem igen, min gode herre. Du kommer for sent. Brylluppet er overstået! Så kyssede hun Nilaus midt på munden og lo. Og alle gæsterne brølede af latter, da Tyge satte sig op på sin skinnende, pyntede hest og red alene hjem!...og red alene hjem! PHØNIX Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS 2012 6

BILAG 2: Her er PHØNIX version af skæmtevisen Tyge Hermansen på 10 vers. Forlægget er Marie Mide i Vorups udgave fra 1966 på hele 16 vers. PHØNIX har strammet formen (og historien) lidt op ved at udelade et beskrivende vers undervejs og de sidste 5 vers, hvor Tyge får så ren besked af bruden, at han ender med at erklære, at han vil gå i kloster! Tyge Hermansen Text: Trad. Mel: Jesper Vinther/trad. 1. Og det var Løverdag, det regned under ø Og det var Tyge Hermansen skulle hente sin fæstemø 2. Den herre ud af vinduet så, de bække løb så stride. Ej køber jeg en mø så dyrt. Jeg rider mig selv til kvide! 3. Men hør, du Nilaus Bendiktsen, alt med de lange skanker. Rid du i dag min brud imod, sig hende mine tanker. 4. Og det var Nilaus Bendiktsen, han sagde ej ordene flere: Skal jeg ride for dig idag, jeg gør for dig vel mere! Jeg vil ride ud imod så væn én. 5. Og bruden stod for kirkedør alt som en rosenblomme. Hun bad dem alt til vandet se om ej monne brudgommen komme. 6. Da svared Nilaus Bendiktsen: Det nytter ej at bie. Hr. Tyge rider ej i dag, de bække løber så stride. 7. Men er der intet bedre råd, så er jeg fluks til rede. Hr. Tyge har hertil mig sendt, jeg i hans sted skal træde. 8. Han trådte i Hr. Tyges sted i kirken og på bænken. Og så tog han den unge brud såvel som brudeskænken. Jeg vil ride ud imod så væn én. 9. Og det var onsdag næst derpå de bække monne falde. da kom Hr. Tyge Hermansen med sine brudemænd alle. 10. Han kom da til den bryllupsgård og til det skønne gilde. Da svarede den unge brud: Rid hjem, du kom for silde! Ordforklaringer: under ø = langs kysten / undervejs fæstemø = forlovede løb så stride = flød over deres bredder kvide = smerte skanker = ben væn = køn, smuk blomme = blomst monne = måske kunne bie = blive fluks til rede = straks klar til brudeskænken = bryllupsskålen for silde = for sent PHØNIX Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS 2012 7

ALLE MAND-STAFET - LÆRER ALLE MAND-vers-stafet (sådan sang tip-tip-tip-tip-tip-tip-oldemor karaoke!) Dansescene, kalkmaleri ca. 1350 Mange moderne sanglege som Boogie-Woogie, hvor ben, arme og næser rystes både ind og ud, mens man danser rundt i ring, har i virkeligheden rødder tilbage i gamle nordiske runddans- og rundesangstraditioner. Helt tilbage fra middelalderen har mennesker i festligt lag danset og sunget lange danseviser, hvor nye vers-elementer eller trin føjes til, efterhånden som sangen og dansen skrider frem. I dag har den form for samvær de fleste steder fundet nye udtryk, men på Færørerne synger og danser man faktisk stadig de samme, ofte timelange delvist improviserede kædedanse/- sange, som man har gjort i flere hundrede år. Til koncerten skal eleverne synge med på en sådan improviseret rundesang, nemlig visen ALLE MAND. Visen starter med tre vers (se nedenfor). Når de er sunget, lægges der nye vers på vha. de forslag, klasserne møder frem med (se næste side) ALLE MAND 1. Alle mand ville ud at ride min mand ville med-med Alle mand havde nye bukser min mand havde ingen Så tog jeg skindet af to okser og gjorde min mand nye bukser okse-bukser havde min mand 3. Alle mand ville ud at ride min mand ville med-med Alle mand havde nye sko min mand havde ingen Så tog jeg yveret af vor so og gjorde min mand nye sko so-sko havde min mand 2. Alle mand ville ud at ride min mand ville med-med Alle mand havde nye trøje min mand havde ingen Så tog jeg lagnet af vor køje og gjorde min mand nye trøje køje-trøje havde min mand På næste side er der en opskrift på, hvordan der kan digtes videre på sangen. Hør også Phønix version: [Lydeksempel 3] PHØNIX Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS 2012 8

ALLE MAND-STAFET - LÆRER 1. Først lærer eleverne visens melodi og startvers Musikken og de tre første vers til ALLE MAND indøves ved hjælp af mundtlig overlevering : 1. Først indøver læreren melodien og teksten hjemme ved at synge sammen med CD en. 2. Derefter overleveres visen mundtligt til eleverne: Læreren synger en linie ad gangen, og eleverne synger efter. 3. Lærer og elever synger de tre vers sammen uden akkompagnement. 4. Til sidst synges de tre vers sammen med Phønix indspilning [Lydeksempel 3]. 2. Opskrift på at lave nye vers Som det fremgår, er visen er bygget op over en ret enkel tekstskabelon, hvor kun få elementer ændres fra vers til vers. Ordene for det ny klædestykke og materialet, det laves af, skal rime og højst have to stavelser. (heste-veste, katte-hatte osv.). Resten er det samme fra vers til vers. OPGAVE: Eleverne bruger nu samme opskrift til at lave flere vers til visen. Skriv evt. vers-skabelonen op på tavlen med plads til udfyldning. Så er opgaven nemmere at overskue. Sådan her: Alle mand ville ud at ride min mand ville med-med Alle mand havde nye min mand havde ingen Så tog jeg og gjorde min mand nye - havde min mand Skriv det nye forslag op på tavlen ved siden af skabelonen. På indspilningen af ALLE MAND [LYDEKSEMPEL 3] er der gjort plads til, at klassen derefter kan prøve at synge de nye vers sammen med Phønix som en slags ægte folkemusik-karaoke! 3. Prøv også med helt nye tekst-idéer Visen kan varieres yderligere ved at ændre aktiviteten ud at ride til fx. hen i skolen eller ud at lege og klædestykkerne til fx. hjerner eller biler. En udskiftning af ordene Alle Mand med Hele klassen og min mand med deres lærer kan også sagtens sætte nogle idéer i gang Fx.: Hele klassen ville ud at lege deres lærer ville med-med Hele klassen havde nye hjerner deres lærer havde... (osv.) - Jo vildere idéer, jo sjovere, så lad bare fantasien få frit løb! PHØNIX Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS 2012 9

SVEN NORDMAND - LÆRER FOLKEVISEN SVEN NORDMAND - i klassens helt egen illustrerede udgave! LYT LÆS SNAK TEGN Folkevisen Sven Nordmand, som Phønix spiller til koncerten, er et godt eksempel på en mundtlig overlevering af en gammel sang. Karen Mose, der er forsanger i Phønix, har nemlig lært sangen af sin mor, da hun var lille. Senere fandt hun i en folkevisebog en ny melodi til visen, som Phønix har taget til sig og nu bruger, når de spiller den [Lydeksempel 4]. Visen Sven Nordmand findes i det hele taget i mange variationer, og blandt lydeksemplerne til materialet findes en indspilning med Marie Mide (1894-1985) fra Vorup ved Randers, der her synger sin version af sangen [Lydeksempel 5]. ARBEJDSFORSLAG TIL LÆRER 1. Spil visen Sven Nordmand. [Lydeksempel 4] Den findes også på Phønix hjemmeside www.phonixfolk.dk, hvor der også er andre musik eksempler og videoklip med Phønix. Klik på download og derefter på visens navn. 2. Snak derefter med børnene om visens indhold. Der er sikkert flere ord og vendinger, de ikke helt forstår. Del klassen op i grupper i et antal, der passer til visens strofer. Gruppe 1 skal arbejde med vers 1, gruppe 2 med vers 2 og så fremdeles. Hver gruppe får et ark papir, hvor deres vers står skrevet nederst på siden. Forbered grupperne på, at de, når visen bliver afspillet igen, skal lytte grundigt til deres eget vers og prøve at følge med i teksten. 3. Afspil visen igen. Lad derpå børnene gå sammen i grupperne og lave en tegning på arket, der passer til deres vers. Når tegningerne er færdige, kan de hænges op i klassen eller kopieres og samles, så hvert barn får sin egen lille illustrerede bog med visen Sven Nordmand. 4. Alternativt kan læreren lave en række spørgsmål, som børnene skal svare på eller tegne til, efter de har lyttet til og snakket om visen. Fx: Hvad er den bredeste bro? Hvad er det rundeste hjul? osv. PHØNIX Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS 2012 10

TEKSTBILAG ELEV Sven Nordmand 1. Og hør du Sven Nordmand, hvad jeg vil sige dig Ni spørgsmål har du at besvare her for mig Og enten skal du døden da modtage Eller det skal gå dig vel i dine dage 2. Og sig mig hvad er vel det rundeste hjul Hvorunder der spiller så mangen farer i skjul Og hvor fører vejen den brede Hvor efter tragter mennesket med glæde 3. Jo, solen den er vel det rundeste hjul Hvorunder der spiller så mangen farer i skjul Til Helvede fører vejen den brede Hvor efter tragter mennesket med glæde 4. Og hvad er vel mørkere end natten den grå Og hvad slår vel stærkere end lærkevinger små Og hvad råber højere end tranen Og hvad er vel hvidere en svanen 5. Jo, tanken er mørkere end natten den grå Og hjertet slår stærkere end lærkevinger små Og tordnen råber højere end tranen Og englene er hvidere end svanen 6. Og sig mig hvad er vel den bredeste bro Hvorunder småfiskene kan tumle sig i ro Og hvad dækker Jorden med et klæde Og hvor finder død mand sit sæde 7. Jo, isen den er vel den bredeste bro Hvorunder småfiskene kan tumle sig i ro Og sneen dækker Jorden med et klæde I graven finder død mand sit sæde 8. Og hør du Sven Nordmand hvad jeg vil sige dig Ni spørgsmål har du nu besvaret her for mig Og ikke skal du døden da modtage Men det skal gå dig vel i dine dage PHØNIX Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS 2012 11

Hvor hurtig er du? Prøv PHØNIX.dk-quiz! og find ud af det! ELEV På Phønix hjemmeside www.phonixfolk.dk kan du finde ud af en masse om Phønix, se billeder og videoer og høre musik. Her er en lille quiz, hvor du kommer rundt på hele hjemmesiden i en bogstavjagt. Er du klar? Så spænd sikkerhedsbæltet, tjek ilt-tilførslen, start stopuret og tag på bogstavjagt i cyberspace. Sidste mand er en punkteret sækkepibe..! Spilleregler: På hjemmesiden er der gemt 6 bogstaver som tilsammen danner ét ord. Bogstaverne kaldes frem ved at holde musen hen over bestemte steder på de forskellige sider. Bogstaverne skrives i kasserne herunder, efterhånden som du finder dem. Der er et bogstav gemt under hvert af de 6 menupunkter på Phønix hjemmeside (Om Phønix, Media, Kalender, Presse, Kontakt, Medlemmer). Klik på menupunktet, og gå på jagt efter bogstavet! Her er nogle stikord, der fortæller, hvor du/i skal lede: Menupunkt Om Phønix Presse Kontakt Kalender Medlemmer Media Stikord Find de gule shorts Find 2, der kigger væk Find en gul kuvert Klik på det årstal, som er ens forfra og bagfra, og find trommerne. Klik på de forskellige bandmedlemmer, og klik på manden i midten Find bilen (den er ikke på videoerne). Skriv bogstaverne her: 5 1 3 2 4 6 NB! Hvis du er hurtigt færdig, kan du klikke ind på Media-siden, hvor du kan se forskellige udvalgte videoer med Phønix. PHØNIX Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS 2012 12

LÆRER LIDT OM PHØNIX INSTRUMENTER...i lyd og billeder! Basklarinet, congas, harmonika, bækkener, klarinet, djembe, cajon... Der er masser af forskellige og usædvanlige instrumenter på scenen, når Phønix spiller deres sprælske og medrivende moderne udgaver af tidligere tiders folkemusik. På LYDEKSEMPEL 7-12 demonstrerer Phønix, hvordan nogle af disse instrumenter lyder. 1. LYTTEOPGAVE Hør eksemplerne ét efter ét, og prøv, om eleverne kan gætte, hvilket instrument de hører! Klarinetter Percussion Harmonika 2. INTERNET-OPGAVE HVEM ER HVEM I PHØNIX? OG HVEM SPILLER PÅ HVAD? I denne opgave skal eleverne i gang med at søge oplysninger på Phønix hjemmeside www.phonixfolk.dk. De skal finde ud af, hvad de fire musikere i Phønix hedder, og hvilket instrument de spiller på. Hjælp børnene i gang. På hovedsiden skal man klikke på medlemmer, så kommer de fire navne frem. Klikker man på et af navnene, dukker der et billede og en kort tekst op om den pågældende musiker. Vil man se flere billeder, klikkes på galleri. Brug elevarket på næste side! PHØNIX Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS 2012 13

ELEV Jeg hedder Jeg hedder Jeg hedder Jeg hedder Før ballonsnoren fra hvert instrument hen til den rigtige musiker. Skriv derefter musikerens navn i boblen under billedet. PHØNIX Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS 2012 14

BYG EN SELJE-FLØJTE BYGGEVEJLEDNING - LÆRER - I NATUR & TEKNIK ELLER TIL ET FÆLLESARRANGEMENT Der skal bruges: Materialer: 1 stk. elektriker-plasticrør (61 cm lang) og 1 stk. rundstok (13 mm) på ca. 15 cm. Værktøj: nedstryger, skruestik, fladfil, rundfil + evt. lidt sandpapir Sådan gør man: 1. Først saves et stykke elektrikerrør på 61 cm ud og et stykke rundstok på ca. 15 cm: 2. Skub 3/4 af rundstokken ind i den ene ende af røret og sæt røret fast i skruestikken. Så måler du op og markerer med en tusch placeringen af det buede blæsehul og det skrå klanghul. Se målene her: 1,5 cm 2 cm 2,5 cm 1,5 cm Røret fortsætter denne vej Rundstokken stikker ud Enden af røret 3. Så skal hullerne files ud. Først laves klanghullet. Med en fladfil files i en flad vinkel et skarpt, skråt snit (1,5 cm bredt og ca. 3 mm dybt i den dybeste ende). Når man filer gennem røret og lidt ned i træet, bliver der et halvmåneformet hul i røret, som lyden kan slippe ud af. Derefter files det det buede blæsehul ud med en rundfil. Det skal være ca. 5 mm dybt på det dybeste sted, så her kommer man dybere ned i træet. Fil blæsehullet med en rundfil Fil klanghullet med en fladfil PHØNIX Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS 2012 15 12

BYG EN SELJE-FLØJTE...(fortsat) BYGGEVEJLEDNING - LÆRER 4. Når hullerne er filet færdig, tages rundstokken ud af røret igen. Lav en streg på siden af træet ud for det dybeste hak ved klanghullet (den skal saves efter om lidt). Så sættes klodsen fast i skruestikken, og man filer med fladfilen i en skrå vinkel fra bunden af blæsehullet op til klanghullets dybeste kant. Vær omhyggelig og præcis her. Man skal file, så det passer nøjagtig med klanghullets dybeste hak. Den sidste stump (fra klanghullets dybeste kant) saves af. 1. Files væk, så det flugter med hakket 2. Denne del af stokken saves af 5. Sæt rundstokken ind i røret igen, så den filede kant flugter med hakket i klanghullet (se tegning). Mærk efter med tommelfingeren, at rundstokken sidder lige og passer sammen med blæsehullets udskæring. Sådan skal den se ud: 6. Fløjten holdes på tværs som en tværfløjte. Pust direkte ned i blæsehullet, og håb på en fløjtelyd! Lyden opstår, når den luft, du puster ind gennem blæsehullet, møder den skarpe kant, du snittede i klanghullet. Man behøver ikke blæse ret kraftigt. Hvis den ikke giver ordentlig lyd fra sig, så prøv at lirke lidt frem og tilbage med pinden. Fløjten laver forskellige toner, alt efter hvor kraftigt du puster. Prøv også at dække hullet i den anden ende af røret, mens man puster. Så kommer der en række nye toner frem. Når den siger en lyd, kan man evt. save den ende af rundstokken, der stikker ud, af. Men man kan også lade den overskydende del være, så det er nemmere at flytte på den, hvis den forskubber sig lidt. Når fløjten er færdig, kan du male og dekorere den med maling eller tusch-farver. NB! Selje-fløjtens mål kan varieres på mange forskellige måder (rørets længde, afstanden mellem hullerne osv.), så prøv bare at bygge fløjter i andre størrelser også. GOD FORNØJELSE! Tak til Keld Nørgaard for byggeoplæg og Michael Christensen for venlig bistand! PHØNIX Dette materiale er udarbejdet til LMS-turnéer LMS 2012 16

KONCERT Klasser: Sted: Tidspunkt: