Velkommen til Kommuneplan 2013 Hvad er en kommuneplan? Det vil vi Nyborg i 2025 Byrådets vision Nyborg og omverdenen Hovedtemaer Bymønster og

Velkommen til Kommuneplan 2013 Hvad er en kommuneplan? Det vil vi Nyborg i 2025 Byrådets vision Nyborg og omverdenen Hovedtemaer Bymønster og byudvikling Befolknings- og boligudvikling Rummelighed til byudvikling Nyborg Slot og by Erhvervsudvikling Detailhandel Retninglinjer Det åbne land Klima og energi By og land Nyborg Samlet udviklingsplan for Nyborg Retningslinier: Boligområder i Nyborg : Boligbebyggelse nord for Fynsvej: Erhvervsområder i Nyborg Detailhandel i Nyborg Bymidten og havnen i Nyborg Grønne områder i Nyborg Ørbæk Samlet udviklingsplan for Ørbæk Boligområder i Ørbæk Erhvervsområder i Ørbæk Detailhandel i Ørbæk Grønne områder i Ørbæk Ullerslev Samlet udviklingsplan for Ullerslev 5 5 7 7 9 11 11 12 13 14 14 14 15 16 17 17 17 18 19 19 19 21 21 22 23 24 25 26 27 29 29 30 30 31 31 31 32 33 33 34 34 35 36 37 37 39 41 41 42 43 43 44 44 45 45 45 46 48 48 48 49 50 50 50 51 52 52 52 53 54 54 54 55 56 56 56 57 58

Boligområder i Ullerslev Erhvervsområder i Ullerslev Detailhandel i Ullerslev Grønne områder i Ullerslev Aunslev/Hjulby Udviklingsplanlægning for Aunslev/Hjulby Skellerup Udviklingsplanlægning for Skellerup Vindinge/Rosilde Udviklingsplanlægning for Vindinge/Rosilde Refsvindinge Udviklingsplanlægning for Refsvindinge Frørup Udviklingsplanlægning for Frørup Tårup Udviklingsplanlægning for Tårup Herrested/Måre Udviklingsplanlægning for Herrested/Måre Ellinge Udviklingsplanlægning for Ellinge Langtved Udviklingsplanlægning for Langtved Øvrige landsbyer og landdistrikter Retningslinier Byggeri i det åbne land Retningslinier Byfornyelse i Nyborg Kommune Natur og miljø Landskaber 59 59 60 61 61 61 62 63 63 63 64 65 65 65 66 67 68 68 68 69 70 71 71 71 72 73 74 74 74 75 76 77 77 80 80 81 81 82 83 84 84 84 85 86 87 87 87 88 90 90 91 91 91 93 94 94 94 95 96 96 96 97 98 98 99 99 100 100 101 101 102 103 103 103 104 2 / 205

Beskyttet natur Internationalt beskyttet natur Naturbeskyttelse Økologiske forbindelser Potentielle naturområder Potentielle økologiske forbindelser Naturforvaltning Fredninger Bygge- og beskyttelseslinjer Skovrejsning Lavbundsarealer og vådområder Jordbrug Kulturarv og bevaring Kulturmiljøer og fortidsminder Bygningsbevaring og bevarende lokalplaner Kystnærhedszonen Geologi Retningslinier Vandløb, søer og kystvande Drikkevand og Grundvand Grundvandsbeskyttelse Vandforsyning Vandindvinding Støj Råstoffer Ferie og fritid Ferie og Fritid Sammenhængende turistpolitiske overvejelser Sommerhuse Retningslinier Kolonihaver Overnatningstilbud 105 105 107 107 108 109 109 109 110 111 112 112 113 114 114 114 115 115 116 117 117 118 118 119 120 120 120 121 122 123 123 123 125 126 126 127 127 130 130 130 131 132 132 134 134 134 135 136 136 136 137 139 139 140 141 142 143 144 144 145 145 145 146 148 148 149 150 151 154 154 154 155 157 159 159 3 / 205

Campingpladser Friluftsliv Golfbaner Lystbådehavne Retningslinier Infrastruktur og teknik Veje Fremkommelighed Tilgængelighed Trafiksikkerhed Trafikstier Kollektiv trafik Retningslinier Havne Vindmøller Biogasanlæg Andre tekniske anlæg Den kommunale service Børn og unge Skoler og uddannelse Ældre Retningslinier Handicapområdet Retningslinier Kultur og fritid Miljøvurdering Miljøvurdering af Kommuneplan 2013 VVM Miljøvurderinger 160 161 161 161 162 163 163 163 164 164 165 165 165 166 167 167 167 169 170 170 171 172 173 174 174 174 175 175 176 177 177 177 178 179 179 179 179 180 180 180 181 182 182 182 185 187 187 189 189 190 190 192 192 192 193 193 194 194 194 195 196 196 196 197 198 198 198 198 199 199 200 200 201 203 204 4 / 205

Velkommen til Kommuneplan 2013 Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder byrådets mål, retningslinjer og rammer for Nyborg Kommunes udvikling i perioden 2013-2025. Kommuneplanen er et vigtigt element i bestræbelserne på at fastholde den gode udvikling i Nyborg Kommune med attraktive bymiljøer og boligområder, mangfoldige erhvervsmuligheder og rekreative oplevelser. Kommuneplanen sikrer helhed og sammenhæng i udviklingen også når vi ser mange år frem i tiden. Planen beskriver kommunens overordnede struktur i forhold til byudvikling, bolig og erhvervsområder, trafik, udviklingen i landsbyerne og det åbne land, osv. Den indeholder også mere detaljerede rammer, som skal følges, når der udarbejdes lokalplaner i kommunens forskellige områder. I menuen øverst kan du klikke dig ind på kommuneplanens forskellige elementer. I kommuneplanens mange opslag kan du se de forskellige emner, der berøres, og hvilke retningslinjer byrådet ønsker, at kommunen skal udvikle sig efter, primært i forhold til den fysiske planlægning Nyt i Kommuneplan 2013 Slotsprojektet "Nyborg Danmarks Riges Hjerte" har Byrådet givet høj prioritet, og projektet vil have konsekvenser for kommunens fysiske planlægning. Se nærmere herom i det nye opslag Nyborg Slot og by. Der er indarbejdet enkelte nye lovpligtige temaer i kommuneplanen, som du kan se via nedenstående links til de respektive opslag i planen. Særligt værdifulde landbrugsområder Placering af fælles biogasanlæg Potentielle naturområder Potentielle økologiske forbindelser Byudviklingsmulighederne i Ørbæk er angivet som perspektivarealer i byens østlige del, hvor der under særlige vilkår kan planlægges for konkrete udlæg i form af kommuneplantillæg. Nye perspektivarealer til byudvikling i Ørbæk Der er fastlagt nogle generelle principper for den fremtidige administration af byggeri i kommunens sommerhusområder, se nærmere i opslaget: Generelle rammebestemmelser for sommerhuse. Hent Kommuneplan 2013 som PDF: Kommuneplan 2013 - Hovedstruktur Kommuneplan 2013 - Generelle rammebestemmelser Kommuneplan 2013 Rammebestemmelser for enkeltområder Eller sæt din egen PDF sammen med PDF-generatoren. Hvad er en kommuneplan? Uddrag fra vejledning i kommuneplanlægning Miljøministeriet, maj 2008 Eksterne links Vejledning om kommuneplanlægning. Miljøministeriet 2008 5 / 205

Kommuneplanen har en rolle som den bærende og afgørende oversigtlige plan, hvor borgere, virksomheder, interesseorganisationer mv. kan orientere sig om mål og regler for arealanvendelsen i deres kommune og lokalområde. Kommuneplanen dækker hele kommunens areal. I planlovens formålsparagraf ( 1) står, at loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre og plantelivet. Loven skal særligt sikre: at der sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner, at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur og landskabsresurse, at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. Kommuneplanlægningen er et centralt led i at opfylde lovens formål. Samspillet med landsplanlægningen, de regionale udviklingsplaner og nabokommunernes planlægning er med til at sikre, at den enkelte kommunes planlægning sker i overensstemmelse med overordnede interesser i arealanvendelsen. Kommuneplanen skal vise byrådets beslutninger om arealanvendelsen i kommunen baseret på afvejninger af forskellige hensyn og de rammer for lokalplanlægningen, som i den forbindelse er fastlagt. Hvor der foretages afvejning af væsentlige, modstridende interesser, skal det forklares og begrundes, hvordan de forskellige interesser er afvejet imod hinanden. Alle kommuner har pligt til at opretholde og vedligeholde en kommuneplan. For en periode på 12 år fastlægger kommuneplanen de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling såvel i byerne som i det åbne land. Planlægningen af det åbne land er en integreret del af kommuneplanen. Det forudsætter, at byrådet integrerer natur og miljøbeskyttelseshensyn med de øvrige planmæssige hensyn i den samlede arealanvendelse. Et af grundelementerne i planloven er, at offentligheden - enkeltpersoner, virksomheder, foreninger mv. - skal have mulighed for at få indflydelse på planlægningen og dermed den fremtidige arealanvendelse i byerne og det åbne land. Det indebærer, at befolkningen sikres information om byrådets overvejelser på et tidspunkt og i en form, der åbner reel mulighed for at påvirke beslutningerne. Kommuneplanens retsvirkninger Byrådet skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen, jf. dog 19 og 40. Inden for byzoner kan Byrådet modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. 6 / 205

Det vil vi Nyborg Byråd har som overordnet politisk ramme vedtaget Kommuneplanstrategi 2012. Kommuneplanstrategi 2012 er et politisk dokument, hvor Byrådet beskriver retning og overordnede mål for kommunens udvikling.kommuneplanstrategien er Byrådets bud på, hvad der skal fokuseres på for at sikre en bæredygtig vækst og udvikling i kommunen i samarbejde og dialog med borgerne, erhvervslivet og andre interessenter. Strategien er fundamentet for de mål og retningslinjer, der er indeholdt i denne kommuneplan. Du kan se Kommuneplanstrategi 2012 ved at klikke på linket i boksen til højre. Eksterne links Kommuneplanstrategi 2012 Nyborg i 2025 Byrådets vision Byrådets vision for Nyborg Kommune er et fremtidsbillede, der beskriver, hvordan byrådet ønsker, at Nyborg Kommune ser ud i 2025. Visionen er formuleret i nutid, som om byrådet sidder i år 2025 og redegør for den udvikling, kommunen har været igennem. Nyborg Kommune år 2025 Vi har udnyttet den gode beliggenhed optimalt og er blevet en endnu stærkere og mere konkurrencedygtig aktør i landet. Det er sket på baggrund af en langsigtet og offensiv vækststrategi i samarbejde med de øvrige kommuner på Fyn. Det er sket ved synligt lederskab og klare politiske prioriteringer sammen med solide investeringer og offentlig-private samarbejder. Nyborg Kommune er kendt som en sund og bæredygtig kommune med en stærk fælles identitet. Kommunen består af trygge, aktive og attraktive byer og lokalsamfund. Vi har opbygget en sund økonomi og har fået skabt en god balance i de sociale, de kulturelle og de natur og miljømæssige forhold i kommunen. Det er lykkedes os at fastholde og styrke serviceniveauet ved at udvide anvendelsen af ny teknologi og skabe nødvendige ændringer i organiseringen af de kommunale aktiviteter og med hjælp fra mange aktive frivillige og udvidede samarbejder på tværs af sektorer og kommunegrænser. Vi har satset målrettet på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder med høj kvalitet. Vi har samtidig forbedret pendlermulighederne og fastholdt en stærk markedsføring af kommunen. Det har betydet, at den positive udvikling, vi har set på bosætningsområdet, er blevet efterfulgt af en tilsvarende positiv udvikling på erhvervsområdet. Vi har været i stand til at tiltrække ressourcestærke og veluddannede bosættere. Vi har fastholdt en stigning i indbyggertallet og opnået en mere harmonisk og afbalanceret befolkningssammensætning. 7 / 205

Nyborg Slot og by Nyborg Slot blev i 2017 optaget på UNESCOS' verdenskulturarvsliste, og ombygningen af slottet til en trestjernet turistattraktion har gjor Nyborg kendt i både ind og udland. Besøgstallet er mangedoblet og succesen har haft en afsmittende effekt på kvaliteten i hele bykernen, der har udviklet sig til et spændende handels og bymiljø, der understreger Nyborg naturlige rolle som hovedbyen på Østfyn. Nyborg bys generelle attraktionsværdi er hævet ved gennemførelse af større byomdannelsesprojekter, der har styrket detailhandelen og bylivet og gjort et besøg i bykernen til en oplevelse for hele familien. Erhverv, beskæftigelse og uddannelse Nyborg er blevet en afgørende aktør i den samlede udviklingsstrategi for Fyn. Det nye supersygehus i Odense og styrkelsen af Syddansk Universitet har medført mange nye tilflyttere og arbejdspladser i kommunen på grund af vores unikke beliggenhed på strækningen mellem Odense og København. Det er lykkedes gennem et samarbejde med en række uddannelsesinstitutioner at øge uddannelsesniveauet. Det gælder både for de voksne, som er i beskæftigelse, og for de unge, der nu er langt mere indstillede på at tage en uddannelse. Erhvervslivet har oplevet en meget positiv udvikling, dels på baggrund af en fælles Fynsk vækststrategi og dels en massiv branding og markedsføring af kommunen. Der er skabt arbejdspladser både i Nyborg by og i Ullerslev og Ørbæk. Specielt hotel og konferenceerhvervene har gennemgået en eksplosiv udvikling, hvor øget kapacitet og nye samarbejder har medvirket til at gøre Nyborg til "Danmarks Centrale Mødested. Også i landsbyerne og i det åbne land er det lykkedes at skabe en positiv erhvervsudvikling. Det brede samarbejde på Fyn har medført, at vi nu står i en stærk position med hensyn til blandt andet produktion af fødevarer, og vores område er nu kendt vidt omkring for fødevarer af meget høj kvalitet. Landsbyerne Vi har satset målrettet på lokalcentrene Ørbæk og Ullerslev, hvor indbyggertallet, den lokale dagligvarehandel og den offentlige service er fastholdt. Trods en generel negativ samfundsudvikling for landområderne, er det lykkedes at fastholde de største landsbyer som attraktive bosætningsbyer. De mest aktive landsbyer har endog oplever en markant vækst af børnefamilier, der ønsker ren luft og grønne omgivelser. Natur, kultur og klima Det har spillet en væsentlig rolle for både bosætningen og turismen, at det er lykkedes at bevare og endda styrke vores store velbevarede natur og kulturværdier og landskaber. Vi har skabt gode og tidssvarende kulturelle tilbud for alle borgerne i hele kommunen. Det er lykkedes at opnå en god fordeling af tilbuddene i Nyborg by, Ullerslev og Ørbæk samt i landsbyerne. Vi har løbende støttet og styrket de lokale ildsjæle og de forskellige små og store lokale arrangementer. Vi har arbejdet målrettet med en sammenhængende grøn friluftsstrategi, der har vist sig at være en vigtig brik i bosætningspolitiken. Vores klimatilpasningsplan har sikret, at de store klimatiske ændringer er blevet håndteret uden store skader for befolkningen og på en måde, der har forbedret kvaliteten af de rekreative områder både i de eksisterende byer og i de nye boligområder. Borgernes sundhed Den generelle sundhedstilstand for vores borgere er blevet væsentligt bedre. Vi har øget antallet af år med god livskvalitet for borgere i alle aldre, og samtidig er middellevetiden steget i forhold til 2012. Det er lykkedes os at reducere den sociale, sundhedsmæssige ulighed, og antallet af borgere, der rammes af de otte folkesygdomme, 8 / 205

er reduceret. Resultaterne bygger især på en aktiv forebyggende indsats ikke mindst i forhold til børn og unge i kommunens daginstitutioner og skoler, men vi har også løbende forbedret vores bynære rekreative områder og friluftsmulighederne i naturen til glæde for folkesundheden. Endelig er der skabt gode og tidssvarende idrætsfaciliteter i de tre store byer. Nyborg og omverdenen Nyborg kommune er beliggende centralt i Danmark, i direkte kontakt med "det store H", der er den overordnede trafikkorridor, der forbinder det østlige og vestlige Danmark, og som åbner rige muligheder for en aktiv bosætnings og erhvervsudvikling. Denne centrale beliggenhed ønsker byrådet at udnytte optimalt ved at gøre sin indflydelse gældende, hvor det er muligt både lokalt, regionalt og nationalt inden for rammerne af de overordnede interesser i kommuneplanlægningen (statslige interesser og regionale interesser). Den regionale udviklingsplan Nyborg Kommune er, som de øvrige 22 kommuner i Region Syddanmark, omfattet af Den regionale udviklingsplan. Visionen for Region Syddanmark er "Det gode liv som vækstskaber". Det Gode Liv skabes både af det enkelte menneske og af omgivelserne. Den Regionale Udviklingsplan skal være med til at skabe sammenhæng og udviklingsmuligheder. Muligheden for et godt og sundt liv med adgang til job, boliger, servicetilbud, uddannelse og fritidstilbud i både by og landdistrikter skal tiltrække nye borgere samt inspirere og skabe muligheder for regionens borgere, og som skal skabe væksten i fremtiden. Visionen udtrykker en overbevisning om, at den økonomiske krise skal imødegås af en helhedsorienteret og langsigtet indsats. Eksterne links Den regionale udviklingsplan for Region Syddanmark Udvikling Fyn - Strategi og Handlingsplan Fynsprojektet / "Strategi Fyn" Der prioriteres 4 regionale initiativer, der skal være med til at skabe fundamentet for vækst i Syddanmark. Temaerne er: Viden, Uddannelse, Infrastruktur & mobilitet samt Klima. Derudover indeholder planen også 4 områdeinitiativer, herunder et for Fyn med fokus på udvikling af videnfundamentet for samarbejderne i "Udvikling Fyn" og den kommende fælles fynske planstrategi (Strategi Fyn 2014 2017)). Byrådets mål og visioner for Nyborg Kommune, som det fremgår af Kommuneplanstrategi 2012 og Kommuneplan 2013, følger op og understøtter intentionerne i den regionale udviklingsplan. Den regionale udviklingsplan kan ses via linket i boksen til højre. Udvikling Fyn og Fælles fynsk planstregi De byregioner, som vi sammenligner os med Hovedstadsområdet, Aarhusområdet og Aalborgområdet vækster mere end Fyn. For at undgå at sakke bagud i den nationale bykonkurrence, har ni fynske kommuner skærpet samarbejdet om at skabe vækst og udvikling i byregionen Fyn. Et konkret eksempel er etableringen af Udvikling Fyn, der skal skabe øget vækst og velstand gennem et strategisk samarbejde om udviklingen af erhvervs og turismeområdet på Fyn. 9 / 205

Planlægningsområdet opprioriteres ligeledes, så Fyn kan spille en mere synlig og aktiv rolle i landsplanlægningen og i forhold t il den landspolitiske vækstdagsorden. Det er derfor besluttet at udarbejde en fælles fyns planstrategi, der forventes vedtaget i 2014, og som efterfølgende skal danne overordnet ramme for revisionen af kommuneplanstrategien. I den fælles fynske planstrategi peges på fælles fynske pejlemærker i et planlægningssamarbejde omkring erhvervsudvikling, tilgængelighed og bosætning. Planlægningssamarbejdet skal understøtte en fynsk vækstdagsorden og skærpe den fynske profil i forhold til omverdenen. De ni fynske kommuner bag den fælles planstrategi har sagt ja til et styrket fælles politisk lederskab og samarbejde på Fyn. Strategien skal indeholde de fælles politiske visioner for styrkelsen og udviklingen af byregionen Fyn og være den fælles overligger for kommunernes egne planstrategier og kommuneplaner. Der skal løbende prioriteres, hvilke andre konkrete plansamarbejder og projekter, der med fordel kan sættes i gang. For at styrke det politiske lederskab er der etableret et fynssekretariat, der skal sikre varetagelsen af de fælles fynske interesser. Som byregion står Fyn overfor en række alvorlige udfordringer i form af lav produktivitet, lavt uddannelses og indkomstniveau, lav eller negativ befolkningsudvikling m.m. Udfordringer, der løftes bedre, stærkere og med større effekt og synlighed gennem et samarbejde mellem de fynske kommuner, fordi Fyn både funktionelt, geografisk og historisk udgør en naturlig enhed en byregion. Den fælles planstrategi skal anvise, hvordan et øget plansamarbejde på Fyn kan understøtte og fremme den fynske vækst og udvikling og dermed tiltrække og kvalificere arbejdskraft, virksomheder, kompetencer og investeringer til Fyn. Der er udpeget fire overordnede temaer for samarbejdet på Fyn: Et overliggende, tværgående tema bl.a. om det politiske lederskab ("Fyns fremtid / "Fyn samarbejder"), Planlægning for tilgængelighed ("Fyn på banen"), Planlægning for erhvervsudvikling ("Fyn i vækst") og Planlægning for bosætning ("Attraktive Fyn"). Det politiske lederskab er en afgørende faktor for et succesfuldt samarbejde om at sikre udvikling på Fyn. Derfor lægges der op til en øget dialog, både på det politiske og det administrative niveau mellem de fynske kommuner. Den fælles fynske planstrategi skal fungere som fælles udmelding af politiske visioner og strategier for udviklingen af Fyn. Strategien skal tegne en skarp profil af en stærk byregion Fyn, både indadtil på Fyn og i forhold til omverdenen. Samtidig skal den fungere som aftale om, hvilke områder / projekter, de fynske kommuner vil samarbejde om. Endelig vil strategien komme til at fungere som en fælles overordnet ramme for de enkelte kommuners planstrategier og kommuneplaner. Du kan få mere at vide om Udvikling Fyn og Strategi Fyn via links i boksen til højre. 10 / 205

Hovedtemaer Kommuneplanens hovedtemaer er de elementer, som udgør grundlaget for kommunens fysiske udvikling frem til 2025. Det handler om, hvordan vi udvikler kommunen med nye boligområder, erhvervsområder, områder til detailhandel, offentlige og kulturelle formål osv. Kommuneplanen handler også om, hvad der sker uden for byområderne i det åbne land. Hvordan ønsker vi at benytte og beskytte naturen og landskaberne? Hovedtemaerne kan findes i menuen til venstre. For hvert hovedtema er opstillet de politiske mål på området, de nærmere retningslinjer for, hvad kommuneplanen fastlægger for hovedtemaet og endelig en nærmere redegørelse, der begrunder og uddyber retningslinjerne. Endelig indgår hovedtemaerne på forskellig vis i Kommuneplan 2013's øvrige opslag om By og Land, Natur og Miljø, Ferie og Fritid, Infrastruktur og Teknik samt Service. Bymønster og byudvikling Kommuneplan 2013 angiver den fremtidige struktur i Nyborg Kommune. Strukturen er baseret på retningslinjer for, hvordan de enkelte byer skal udvikle sig i samspil med hinanden. Dette såkaldte bymønster er grundlaget for den samlede udvikling af hele kommunen. 11 / 205

Nyborg by skal styrkes som det naturlige center og trafikale knudepunkt på Østfyn med fokus på varieret bosætning, erhvervsudvikling, attraktivt byliv og rekreation. Ullerslev og Ørbæk skal forblive aktive lokalcentre, hvor den nødvendige offentlige og private service er til stede. Links Det Fælles Landsbyråd i Nyborg Kommune De mellemstore og mindre landsbysamfund skal så vidt muligt fastholdes som levende, smukke og sunde lokalmiljøer med udgangspunkt i de lokale ressourcer. I forbindelse med udviklingen af byer og landsbyer i bymønstret skal det overvejes, hvordan de enkelte bysamfund kan styrkes gennem en målrettet fornyelse med udgangspunkt i bysamfundenes eksisterende kvaliteter og bevaringsværdige bebyggelse. Uhensigtsmæssig byspredning skal undgås ved at samle byvæksten i det angivne bymønster. Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag, hvor der skal tages vidtstrakte hensyn til natur og miljø, hensigtsmæssige infrastrukturelle løsninger, energibesparende og klimatilpassede løsninger, sundhedsfremmende tiltag samt løsninger til beskyttelse af grundvandet. I forbindelse med byudviklingen skal der være mulighed for at indtænke alternative bebyggelsesformer og tætheder, der begrænser arealforbruget og kan imødekomme efterspørgslen på nye boligtyper. Muligheder for funktionsblanding skal ligeledes indtænkes, så der skabes mere liv og aktivitet i boligområderne. 1. Nyborg er hovedbyen, hvor der udlægges byzonearealer til hovedparten af det forventede antal nye boliger i perioden 2013-25. Nyborg By rummer kommunens hovedcenter med funktioner, der omfatter hele kommunen. I Nyborg By udlægges desuden byzonearealer til detailhandel, kontorer, produktionsvirksomhed og større virksomheder inden for transport, en gros og lager m.v. 2. Ullerslev og Ørbæk er lokalcentre, hvor der forudsættes opført ca. 20 pct. af det forventede antal nye boliger. I begge byer gives muliges for udvikling af offentlig service, detailhandel, ligesom der udlægges byzonearealer til mindre erhvervsvirksomheder som håndværk, værksteder, lager, m.v. 3. Aunslev, Skellerup, Langtved, Ellinge, Vindinge/Rosilde, Refsvindinge, Herrested/Måre, Frørup og Tårup er alle fremtidige landsbyer i byzone med mulighed for udlæg af arealer til byvækst. 4. I de andre afgrænsede landsbyer kan der opføres enkelte boliger i landzone inden for rammer, der er afstukket i kommuneplanen. 5. Nye byudviklingsområder udlægges på baggrund af et forventet behov i planperioden og i relation til den hidtidige udvikling. 6. Byudviklingsområderne skal etableres i umiddelbar tilknytning til den eksisterende by (udvikles indefra og udefter), og rummeligheden i allerede udlagte byzonearealer skal så vidt muligt udnyttes, før der udlægges nye byzonearealer. 7. Byudviklingen skal planlægges under hensyntagen til udnyttelse af infrastrukturen, herunder mulighed for kollektiv trafikbetjening. 8. I løbet af planperioden skal det vurderes, om der i kommuneplanen skal udpeges mulige byfornyelsesområder og eventuelle områder for byomdannelse. 9. Der skal fortsat udarbejdes konkrete udviklingsplaner for landsbyerne med hovedvægt på de nævnte byzone landsbyer i bymønstret, i samarbejde med de berørte borgere, erhvervsliv og interesseorganisationer. 12 / 205

Den fysiske udvikling af Nyborg Kommune bygges op omkring et bymønster med Nyborg som den naturlige hovedby, Ullerslev og Ørbæk som to levende lokalcentre for henholdsvis kommunens nordlige og sydlige del, samt en række landsbyer, hvor der åbnes mulighed for en beskeden byudvikling. I de øvrige landsbyer vil der fortsat kunne etableres enkelte boliger efter anvisningerne i kommuneplanens rammer for de pågældende områder. Nyborg by er det centrale omdrejningspunkt på Østfyn, både geografisk og trafikalt. Mere end halvdelen af kommunens indbyggere bor i Nyborg by, og de fleste arbejdspladser, offentlige funktioner, butikker, kulturelle aktiviteter ligger her. Nyborg by er et trafikalt knudepunkt med motorvej, jernbane og dybvandshavn, og mere end 3.000 personer pendler hver dag fra Nyborg Station. - Som hovedby i Nyborg Kommune skal Nyborg by på den ene side finde sin plads i det overordnede bymønster på hele Fyn, og på den anden side udgøre det naturlige center for hele Nyborg Kommune med hensyn til offentlig- og privat service, kultur, detailhandel, erhvervsudvikling og bosætning. I forbindelse med udviklingen af bymønstret vil der ske en løbende vurdering af behovet for byfornyelse i byer og landsbyer herunder støttemuligheder i henhold til lovgivningen. En egentlig udpegning af byfornyelsesområder vil ske i form af kommuneplantillæg. Det samme gælder eventuel udpegning af mulige byomdannelsesområder, hvor områder, der i dag er miljøbelastede (erhvervsområder, havneområder m.v.), skifter status til f.eks. boligområder, rekreative formål eller anden ikke miljøbelastende anvendelse. Læs mere om Nyborg by her. Ørbæk og Ullerslev er to velfungerende og velforsynede byer med den nødvendige offentlige og private service. De to byer har en væsentlig rolle at spille som bindeled mellem Nyborg by som kommunecenter og landsbyerne og landdistrikterne. Læs mere om Ørbæk her og om Ullerslev her. Bymønsteret udtrykker en klar og entydig rollefordeling mellem kommunens forskellige byer. Bymønsteret skal danne rammen for en decentral udvikling, hvor der så vidt muligt skal kunne opretholdes gode og kvalitative bosætningsmuligheder i de enkelte landsbyer. Hvis denne decentrale struktur skal fastholdes og udvikles, er det afgørende, at der er fokus på Ørbæk og Ullerslev med hensyn til offentlig og privat service, kollektiv trafik, bymiljø samt kvalitet i bosætningen. 13 / 205

Befolknings- og boligudvikling baseret på en forventning om omfanget af de kommende 12 års boligbyggeri. Under dette tema gøres der rede for, hvor mange boliger, der forventes opført i kommunen og for, hvordan befolkningstallet og alderssammensætningen forventes at ville udvikle sig i planperioden. Der skal ske en fortsat positiv udvikling i kommunens befolkningstal på baggrund af et varieret boligbyggeri. Der skal tilstræbes en jævn og rolig befolkningsudvikling, så der kan sikres en fortsat god privat og offentlig serviceforsyning. vedtaget endeligt af Nyborg Byråd den 17. december 2013 Eksterne links Befolkningsprognose_2014 (1.1 MB) Byrådet ønsker at tiltrække flere yngre og veluddannede indbyggere, så der opnås en mere ligelig og afbalanceret aldersfordeling i kommunen. 1. Der skal sikres et varieret boligudbud, som kan imødekomme de forskellige ønsker om boligtyper og størrelser, der efterspørges af primært yngre og veluddannede. 2. Der skal sikres tilstrækkelige arealer, der kan imødekomme disse ønsker. 3. Der skal udlægges arealer til både tæt lav og åben lav boligbebyggelse i Nyborg og i lokalcentrene og de større landsbyer samt mulighed for et varieret etagebolig byggeri på de bynære havnearealer i Nyborg. 4. Af hensyn til arealressoucen skal der opføres min. 8 10 boliger pr. ha. Nyborg Kommune har i en periode frem til 2008 været inde i en positiv udvikling med en stor og varieret bosætning, der har trukket mange nye indbyggere og arbejdskraft til kommunen. Nyborg Kommune er i perioden 2002-2008 vokset med ca. 1.100 personer, svarende til ca. 180 personer pr. år. Stigningen i indbyggertallet er sket på baggrund af et stort boligbyggeri i denne periode, bl.a. på de bynære havnearealer i Nyborg by. Der er således opført 1.519 boliger i perioden 1996 2008, svarende til et gennemsnitligt årligt boligbyggeri på 126 boliger. Som konsekvens af den globale økonomiske krise har boligbyggeriet efter 2008 været vigende med et gennemsnitligt årligt boligbyggeri i perioden 2008 2011 på kun 45 boliger. 14 / 205

Den gennemsnitlige aldersfordeling afviger fortsat en smule fra landsgennemsnittet. Aldersfordelingen i kommunen er præget af relativt mange ældre indbyggere i forhold til landsgennemsnittet, hvilket isoleret set medfører en negativ befolkningstilvækst (flere døde end fødte). I kommunen er der færre borgere i aldersgruppen 20 40 år end i landet som helhed, hvorimod vi i alle aldersgrupper over 40 år ligger over landsgennemsnittet. Denne aldersfordeling ønskes udjævnet gennem en målrettet bosætningspolitik og erhvervspolitik, der bl.a fokuserer på at tiltrække yngre veluddannede børnefamilier. Befolkningsprognose 2014 På grund af den skæve aldersfordeling i kommunen samt det generelt vigende boligbyggeri forventes der et fald i indbyggertallet på 2,4% frem til 2023. Konkret forventes befolkningstallet at falde fra 31.499 personer i 2012 til 30.722 personer i 2023. Figuren viser befolkningsudviklingen i perioden 2002-2011 og den forventede udvikling i perioden 2012 til 2023. Antallet af børn i førskolealderen forventes at falde med ca. 7%, og antallet af skolesøgende børn forventes at falde markant med ca. 15%. Gruppen af uddannelsessøgende unge i alderen 17 25 år forventes at stige med 2%. Den store gruppe af personer i alderen 26 64 år, der udgør arbejdsstyrken i kommunen, forventes at falde med ca. 10%. Endelig forventes en markant stigning på ca. 26% af antallet af personer over 65 år, hvilket er en landsdækkende tendens. Du kan komme tættere på tallene i befolkningsprognosen ved at klikke på linket i boksen til højre. Boligbyggeprogram Tabellen viser, hvor mange boliger, der er opført i den nuværende kommune i perioden 2000 2011 Boligbyggeriet i Nyborg Kommune 2000-2011 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Åbenlav 19 46 49 35 90 55 55 49 72 32 30 20 Tætlav 18 66 49 38 55 87 35 2 0 0 5 5 Etage 18 33 34 55 76 65 98 94 7 8 0 0 I alt 55 145 132 128 221 207 188 145 79 40 35 25 Befolkningsprognose 2012 er udarbejdet på baggrund af et boligbyggeprogram med et gennemsnitligt årligt byggeri på 94 boliger i hele kommunen. Det er mindre end de foregående 12 års byggeri på gennemsnitligt 126 boliger pr. år. Baggrunden for, at der er valgt en lavere udbygningstakt, er dels den markante opbremsning i boligbyggeriet på landsplan, som følge af den globale økonomiske krise, og dels ønsket om at kunne følge med i forhold til den private og offentlige service til de kommende beboere. Der må dog forventes, at afmatningen i boligbyggeriet vil vare længere end først antaget på grund af den omfattende økonomiske krise, der har haft store konsekvenser for specielt byggebranchen. I de kommende prognoser vil det derfor være realistisk, at nedjustere det gennemsnitlige årlige boligbyggeri yderligere. Det gennemsnitlige årlige boligbyggeri forudsættes fordelt med ca. 75 % i Nyborg, 10 % i Ullerslev, 10 %i Ørbæk samt 5 % i landsbyerne, hvilket skønnes at være realistisk set i relation til den generelle udvikling og Byrådets ønske om at sætte særlig fokus på udviklingen i Nyborg by, Boligbyggeriet forudsættes fordelt med ca. 40 % åben lav og 10% tæt lav samt ca. 50% etageboliger, der primært forventes opført på de bynære havnearealer i Nyborg. Se en detaljeret oversigt over rummelighed og forventet boligbyggeri samt nye arealudlæg i alle byerne her. 15 / 205

Rummelighed til byudvikling Tabellen viser kommuneplanens rummelighed til byudvikling og en opgørelse af det forventede boligbyggeri i planperioden, jf opslaget om. Befolknings-og boligudvikling. Nyborg Forventet Rummelighed Rummelighed boligbyggeri boliger areal i planperioden Åben lav og tætlav: 450 "Jagtenborg" (lokalplan) 180 "Telegrafvej" 150 18 ha Syd for Hjulby Sø (Perspektivareal) 120 18 ha Etageboliger: 350 Bynære havnearealer 600 Offentlige områder Erhvervsområde Vest 3 ha 12 ha Ullerslev Ørbæk Åben lav og tætlav: Øst for Kertemindevej Vest for Kertemindevej Erhverv Åben lav og tætlav: 60 9 ha 60 9 ha 3 ha 100 100 Ørbæk Øst (Perspektivareal) 60 8 ha Eksisterende lokalplaner 40 Landsbyerne Åben lav: 80 Aunslev (lokalplan) 20 2 ha Refsvindinge (lokalplan) 20 Herrested (lokalplan) 20 2 ha Vindinge (lokalplan) 35 Frørup 15 1 ha Skellerup (lokalplan) 20 Tårup 15 2 ha Ellinge (lokalplan) 15 Langtved 15 1 ha Svindinge (lokalplan) 15 Langå (lokalplan) 10 Kogsbølle (rammelagt) 5 Bovense (rammelagt) 5 i alt 1.490 62 / 26 ha 1.080 16 / 205

Nyborg Slot og by Projektet "Nyborg Danmarks riges Hjerte" har til formål at genskabe forståelsen af Nyborg Slot og by som Danmarks middelalders hovedstad og bringe stedets unikke kulturarv i spil som attraktivt kulturmiljø og vækstmulighed i forhold til erhverv, turisme og bosætning på både lokalt, regionalt og nationalt samt som verdensarv.projektets logo henviser både til byens hjerteformede grundplan, til det danske rigsvåben og til Nyborg som landets puls og knudepunkt. Fortællingen om Nyborg Slot og by er enestående, og derfor har Byrådet, Østfyns Museer, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme i samarbejde med Kulturstyrelsen en vision om at udvikle Nyborg Slot, by og opland til unik kulturarv og som en værdig kandidat til UNESCOs liste over verdens umistelige natur og kulturarv, den såkaldte Verdensarvsliste. Links "Nyborg - Danmarks Riges Hjerte" På baggrund af en koordineret indsats med alle involverede parter og i dialog med kommunens borgere vil Byrådet arbejde for, at Nyborg Slot og by, inden for planperioden, kan blive en værdig kandidat til UNESCO's Verdensarvsliste. Projektet "Nyborg Danmarks Riges Hjerte skal være et "fyrtårn", der skal have afsmittende effekt på udviklingen i hele kommunen og resten af Fyn. 1. På baggrund af en arkitektkonkurrence skal der skabes mulighed for opførelse af ny bebyggelse på Slotsholmen med henblik på at formidle stedets historie. Planen omfatter en restaurering af Vestfløjen, en bearbejdning af Vagttårnet (Krudttårnet), afgrænsning af borggården samt opførelse af en ny bebyggelse. Sidstnævnte skal blandt andet kunne rumme et besøgscenter af national og international format. Projektet vil kunne øge slottets og byens samlede attraktionsværdi både for borgere, turister og erhvervsliv. 2. Nyborg Kommune skal udarbejde en strategisk kulturarvsmasterplan, som skal synliggøre fortællingen om Nyborg som Danmarks Riges Hjerte. Planlægning og realisering af projekter i Nyborg by og opland sidstnævnte afgrænset ved kommunegrænsen skal respektere de retningslinjer, der er givet i masterplanen. Masterplanen udarbejdes i samarbejde med de museale institutioner og Kulturstyrelsen og har en tidshorisont på 50 100 år. Kulturarvsmasterplanen skal indgå i en ansøgning om optagelse på UNESCOs verdensarvslisten. Nyborg har til alle tider været et knudepunkt et sted man passerede, når man rejste mellem landsdelene. Nyborg ligger med andre ord lige midt på "Rigets Hovedstrøg" og har fungeret som et infrastrukturelt knudepunkt i 1000 år. Nyborg var landets politiske hovedstad i store dele af middelalderen, men det er en historie, der næsten er gået i glemmebogen. Det er derfor et hovedmål for projektet "Nyborg Danmarks 17 / 205

Riges Hjerte" at trække Nyborg Slot og bys gemte og stort set glemte historie frem i lyset igen, og vise samspillet mellem slot, by og opland, som tilsammen udgør en unik helhed af stor national og international interesse. Nyborg Slot har gennem århundreder været det lovfæstede mødested for det danske parlament, Danehoffet, og rigets ældste grundlov, Erik Klippings håndfæstning fra 1282, blev underskrevet netop her. Det giver Nyborg Slot status som en slags "Middelalderens Christiansborg". Den måske mest magtfulde kvinde i dansk middelalder, Dronning Margrethe I, der samlede den nordiske union, Kalmarunionen, investerede massivt i Nyborg Slot og by. Hun stod bag opførelsen af den imponerende Vor Frue Kirke og anlagde i forbindelse hermed en "Kirkeby". Det samlede byanlæg blev omkranset af en voldgrav, og der blev foretaget omfattende dæmnings og kanalanlæg for at sikre vandforsyning til byen. Christian III var den regent, som arbejdede mest målrettet på at gøre Nyborg til residensstad. Fra 1540erne investerede han usædvanligt store beløb i at virkeliggøre denne vision. Han foretog storstilede udvidelser af slottet, og massive befæstningsanlæg omkring slot og by, den eneste by befæstning i Danmark af sin art fra denne tid. Samtidig blev byen udvidet og ombygget med et fornemt kvarter omkring slottet, en stor turneringsplads lige overfor, nye kanal og mølleanlæg, opmarchplads, færgebro, dyrehave mv. Alt sammen et spejl på den fyrstelige magt. Al trafik mellem Øst og Vestdanmark blev ledt igennem byen fra skibsbroen og videre forbi slottet og ud gennem den imponerende Landport, som også stammer fra Christian III s projekt. Nyborg Slot lå med andre ord lige midt på det, der med god grund kan kaldes "Rigets Hovedstrøg", og Nyborg var blevet rigets første reformationshovedstad. I 1560 var det slut. Den nye konge, Frederik II, flyttede hovedstaden til København, der nu blev fast sæde for kongemagten, administrationen og flåden. Men på helt forunderlig vis er historien om Nyborg som Danmarks middelalderlige hovedstad stadig tydelig aflæselig i byens struktur, hvor det middelalderlige gadeforløb er bevaret. Både Dronning Margrethes "Kirkeby" og Christian IIIs "Slotsby" lader sig tydeligt aflæse i bystrukturen. Og på Nyborg Slot kan man stadig opleve de tre centrale faser fra henholdsvis Danehoftiden, Margrethetiden og Reformationstiden i slottes tre riddersale lige på det autentiske sted. Historien om Nyborg Slot og by rummer derfor et meget stort potentiale. Det er afgørende for projektets succes, at der er en bred politisk og folkelig opbakning til, at der sættes en ny strategisk kurs for udviklingen af Nyborg by. I "Nyborg - Danmarks Riges Hjerte" har projektets lokale forankring og den levende kulturarv derfor meget høj prioritet: Nyborgenserne skal være stolte af deres slot og by. Det sker bl.a. gennem en række projekter med involvering af borgere og store events (Danehofmarked, Kampmarked, Jul i den gamle Kongeby mv.). Senest også et initiativ om "Kongens Fadebur", der involverer egnens fødevareproducenter, som kan blive leverandører til "Danehoffet". Også Kulturarvsmasterplanen udarbejdes i dialog med de berørte interessenter med henblik på at synliggøre fortællingen og beskytte og forstærke den stedlige kulturarv både historisk, arkitektonisk og æstetisk. Vil du vide mere om projektet, kan du klikke på linket til højre om "Nyborg Danmarks Riges Hjerte" Erhvervsudvikling Erhvervsudviklingen handler om virksomheder og arbejdspladser i kommunen med fokus på vækst, beskæftigelse og bosætning. Med udgangspunkt i det indgåede samarbejde i "Udvikling Fyn" og kommunens erhvervspolitik opstilles der i Kommuneplan 2013 mål og retningslinjer for den fremtidige erhvervsudvikling, Ud over et areal i Ørbæk udlægges der ikke nye erhvervsarealer i forhold til Kommuneplan 2009. Eksterne links 18 / 205

Erhvervs og turismeudviklingen skal ske med udgangspunkt i det tværkommunale samarbejde i "Udvikling Fyn" og "Erhvervspolitik for Nyborg Kommune" (se link i boksen til højre). Nyborg Kommune skal være kendt for et stærkt erhvervsliv og være en af de bedste kommuner i landet at etablere, drive og udvikle virksomhed i. Kommunens centrale beliggenhed i landet skal sammen med kommunens øvrige kvaliteter udnyttes og markedsføres i erhvervsudviklingen. Nyborg Kommunes Erhvervspolitik.pdf (731.3 KB) Udvikling Fyn KONTUR 2012: Nøgletal for Nyboerg Kommune "Nyborg - Danmarks Riges Hjerte" Nyborg kommune skal være kendt for hurtig og smidig sagsbehandling, der tager hånd om den enkelte virksomheds problemer. En aktiv bosætningspolitik skal medvirke til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og højne det generelle uddannelsesniveau i kommunen. Turisterhvervet skal udvikles med udgangspunkt i de naturgivne og historiske kvaliteter med Slotsprojektet "Danmarks Riges Hjerte" som "Fyrtårn". Hotel og konferenceerhvervet skal styrkes med speciel fokus på Nyborg som internationalt mødested. 1. Der skal til enhver tid være ledig og attraktivt beliggende erhvervsjord til rådighed i kommunen. 2. Nye virksomheder med mange arbejdspladser og behov for tilgængelighed skal så vidt muligt placeres i Nyborg by, så transportafstande minimeres. 3. Erhvervsudviklingen skal ske i overensstemmelse med bymønsteret, dvs. primært i Nyborg og i lokalcentrene Ørbæk og Ullerslev. I lokalcentrene vil der blive lagt vægt på at understøtte udviklingsmuligheder for eksisterende virksomheder. 4. Til styrkelse af livet på landet åbnes der i enkelte landsbyer mulighed for etablering af lokale erhverv, der kan indpasses i landsbyen uden genevirkninger samt i overflødiggjorte landbrugsbygninger. 5. Ved udlæg af erhvervsarealer til erhvervsformål skal der sikres en passende afstand til eksisterende og planlagt støjfølsom arealanvendelse, så virksomheder i erhvervsområdet kan overholde gældende støjgrænser. 6. Erhvervsudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag under størst mulig hensyntagen til naturen og miljøet, og hvor klimatilpassede løsninger indtænkes.. De 5 fynske kommuner, Odense -, Assens -, Svendborg, Faaborg-Midtfyn - og Nyborg Kommune, har indgået et samarbejde i "Udvikling Fyn", der skal udvikle og inspirere erhvervs og turistvirksomheder og samarbejdspartnere til vækst på Fyn Nyborg Kommunes erhvervspolitik er blevet til i tæt samarbejde mellem Nyborg Kommune, Østfyns Erhvervsråd og nøglepersoner fra erhvervs, turist, og kulturliv. Klik på linket til højre for at se "Erhvervspolitik for Nyborg Kommune". Erhvervspolitikken er en tredelt folder, der er opdelt i selve erhvervspolitikken med visioner og mål flankeret af "Det gør kommunen" og "Det gør erhvervslivet". En opdeling der signalerer, at erhvervspolitikken udmøntes i et samarbejde mellem kommunen og erhvervslivet. Nyborg skal være kendt for et stærkt erhvervsliv og en af de bedste kommuner i landet at etablere, drive og udvikle virksomhed i. Iværksættere skal tiltrækkes og understøttes ved at skabe optimale rammer, så de kan etablere sig og videreudvikle sig i kommunen. Kommunen skal være kendt for en hurtig og smidig sagsbehandling. Vi har derfor en hotline, hvor nye og eksisterende virksomheder kan få hurtig og situationsbestemt rådgivning med hensyn til planlægning, byggesagsbehandling, miljøforhold, trafik mm. Kommunen forpligter sig til altid at have tilstrækkelig byggemodnet erhvervsjord til salg til lokalisering af en bred vifte af erhvervstyper. Endvider forpligter kommunen sig til at byggemodne byggegrunde i takt med behovet samt sikre god offentlig service. I erhvervspolitikken sættes fokus på erhverv, vækst og beskæftigelse, herunder en stærk bosætningspolitik, der understøtter og tiltrækker velkvalificeret arbejdskraft. Vækst, beskæftigelse og bosætning er væsentlige grundstene til understøttelse af erhvervsudviklingen. I erhvervspolitikken lægger der op til et gensidigt samarbejde mellem kommunen og erhvervslivet omkring store events i byen samt deltagelse i formidling og markedsføring af kommunens mange kvaliteter. Den eksisterende erhvervsudvikling 19 / 205

I perioden fra 1997, umiddelbart før åbningen af Storebæltsbroen, til 2007 er der sket et fald i antallet af arbejdspladser indenfor landbrug, industri og transport i Nyborg Kommune. I samme periode har antallet af arbejdspladser indenfor bygge og anlæg, handel og service været stigende. Figur 1 viser den såkaldte dagbefolkning, dvs. erhvervsaktive personer, der arbejder i kommunen men ikke nødvendigvis bor der. Det fremgår, at det samlede antal arbejdspladser i perioden 1997-2007 er faldet med 5,6%. På landsplan er antallet af arbejdspladser i samme periode steget med 3,2%. Det er dog værd at bemærke, at der har været en betydelig vækst i antallet af arbejdspladser inden for især "Handel, hotel og restauration" (turisme, konferencer m.v.) samt "Finansiering og forretningsservice", dvs. de typiske videnserhverv. Figur 2 viser den såkaldte natbefolkning, dvs. erhvervsaktive personer, der bor i kommunen men ikke nødvendigvis arbejder der. Det fremgår, at antallet af beskæftigede personer bosat i kommunen er steget med 4,6 % fra 1997 til 2007. Stigningen er sket inden for bygge og anlæg, handel og offentlig og privat service. Der er markant tilbagegang i antallet af borgere ansat i landbrug, industri og transportfagene. Figur 1. Udvikling i antal arbejdspladser i Nyborg Kommune, fordelt på brancher i perioden 1997-2011 1997 2007 2011 +/- * Landbrug og fiskeri 1.006 679 683 0% Industri 2.201 1.618 1.418-12% Bygge og anlæg 869 1.045 1.149 +6% Handel, hotel og restauration 1.927 2.145 2.035-5% Transport, post, tele 889 417 427 + 2% Financiering og forretningsservice 883 1.201 1.100-8% Offentlige og personlige tjenester 5.041 5.026 5.045 0% Øvrige erhverv 108 60 59 0% i alt 12.924 12.191 11.916-2% * udviklingen i pct fra 2007 til 2011 Figur 2. Beskæftigede personer bosat i Nyborg Kommune, fordelt på brancher i perioden 1997 2011 1997 2007 2011 +/- * Landbrug og fiskeri 1.037 722 527-27% Industri 3.006 2.432 1.745-28% Bygge og anlæg 1.044 1.289 958-26% Handel, hotel og restauration 2.333 2.653 2.557-4% Transport, post, tele 1.107 910 990 + 9% Financiering og forretningsservice Offentlige og personligetjenester 1.050 1.554 1.574 + 1% 4.952 5.688 5.521-3% + Øvrige erhverv 129 83 102 22% i alt 14.658 15.331 13.974-9% * udviklingen i pct fra 2007 til 2011 Pendlingen Forskellen mellem Figur 1 og Figur 2 fortæller, at kommunen har et underskud af arbejdspladser og dermed en øget pendling ud af kommunen. Udpendlingen er en logisk konsekvens af bl.a. Storebæltsbroen, der gør det muligt at bo i kommunen og arbejde i f.eks. hovedstadsområdet. Det er dog et vigtigt mål for erhvervsudviklingen at satse på flere attraktive arbejdspladser i kommunen dels for at fastholde de borgere, som i dag pendler ud af kommunen, og dels for at tiltrække nye borgere. Pendlingen til Københavnsområdet er mere end fordoblet i perioden fra 1997 til 2007. Udpendlingen i denne periode er samlet steget fra 5.059 til 6.557, svarende til 30%, og indpendlingen er i samme periode steget fra 3.050 til 3.417, svarende til 12%. 20 / 205

Den kommende erhvervsudvikling God infrastruktur og veluddannet arbejdskraft er blandt de vigtigste parametre, når der skal tiltrækkes nye virksomheder til kommunen, Hertil kommer attraktive bosætningsmuligheder, service og kulturtilbud af høj kvalitet. Erhvervsudviklingens succes er således betinget af en række parametre, der tilsammen skal tegne et billede at Nyborg Kommune som et attraktivt sted at starte og drive erhvervsvirksomhed. Nyborgs bys gode trafikale beliggenhed åbner muligheder for en bred erhvervsudvikling, hvor tilgængelige arealer i Erhvervsområde Vest, Hjulby, Lindholm Havn og langs Storebæltsvej kan imødekomme mange forskellige erhvervstyper. Den centrale placering i landet har sammen med de store naturværdier åbnet mulighed for en markant udvikling af hotel og konferenceerhvervet. Det er et område der fortsat skal satset på i fremtiden i sammenhæng med andre initiativer indenfor turisme og oplevelsesøkonomien. Generelt forventes erhvervsbyggeriet fortsat at være drevet af omstilling fra traditionel industri til videns og oplevelsesbaserede virksomheder koncentreret om de store og mellemstore byer. Sammensætningen af erhvervsbyggeriet er gået mod en større andel af kontorbyggeri og mindre andel af byggeri til produktionsvirksomheder. Nyborg Kommune skal kunne tilpasse sig denne virkelighed. Detailhandel Detailhandel vedrører butikkerne, som en vigtig del af den private service i Nyborg Kommune. Kommuneplan 2013 fastlægger vilkårene for detailhandelens udvikling, herunder placering og maksimal størrelse for de enkelte butikker. Butikker skal som hovedregel placeres i de afgrænsede bymidter i Nyborg, Ørbæk og Ullerslev. Eksterne links Nyborg by har et unikt handelsmiljø i den historiske bykerne, som skal styrkes og fastholdes som hele Østfyns handels- og oplevelsescentrum. Byen er det naturlige kommunecenter, hvor et stort og varieret udbud af butikker, service- og kulturtilbud skal fastholdes og styrkes til gavn for kommunens borgere, pendlere og turister. Detailhandelsanalyse Nyborg Kommune, april 2008.pdf I Ullerslev og Ørbæk skal udbudet af butiks og servicetilbud fastholdes og styrkes af hensyn til forsyningen af lokalområdet og de omkringliggende landsbysamfund og landområder. I de øvrige bysamfund skal der fortsat være mulighed for etablering af små dagligvarebutikker til betjening af lokalområdet og udvalgsvarebutikker i tilknytning til værksteder, gårdbutikker og lignende, som er naturligt hjemmehørende i de mindre bysamfund. Der skal sikres god tilgængelighed til indkøbsmulighederne for alle, herunder for de bløde trafikanter og brugere af den kollektive trafik. Ved etablering af nye butikker i byerne skal der sikres tilstrækkelige og velbeliggende parkeringsarealer med god og sikker forbindelse til det overordnede trafiknet. 21 / 205