Besigtigelse fredag d. 28. februar 2014

Besigtigelsesrapport 1 Besigtigelse fredag d. 28. februar 2014 Sydskrænten 4a, 4690 Haslev Matrikelnr. 22gb Haslev by, Haslev Udført for Faxe Kommune

A. Indledning - formål med besigtigelsen A.1. Formålet med besigtigelsen Ejendommen blev besigtiget med henblik på at vurdere: Om ophold og beboelse er forbundet med sundhedsfare jf. byfornyelseslovens 76, og hvor alvorlig sundhedsfaren skønnes at være. Om eventuelt farlige forhold kan afhjælpes umiddelbart og uden sundhedsmæssig risiko for ejendommens beboere. A.2. Om besigtigelsen Besigtigelsen var aftalt mellem Faxe Kommune og lejeren idet lejeren havde henvendt sig til Faxe Kommune med bekymring om skimmel. Ejendommens ejer var orienteret om besigtigelsen ved brev af 19. februar 2014 med tilbud om at deltage i besigtigelsen, men mødte ikke. Lejeren var til stede ved hele besigtigelsen. Besigtigelsen gennemføres i h.t. Lov om byfornyelse og udvikling af byer, 75, LBK nr. 504 af 16. maj 2013. Besigtigelsen er gennemført af Søren Garde Rådgivning ved Kirsten Wagtberg Hansen på vegne af Odsherred Kommune. Der er tale om visuel besigtigelse af bebyggelsen. Der er foretaget fugtmålinger, og der er taget aftryksprøver til konstatering af mulige skimmelforekomster. Med hensyn til besigtigelsesmetode og målinger henvises til Bilag 1., side 18. Med hensyn til resultatet af skimmelaftryksprøverne henvises til det vedhæftede Bilag 2. Uddrag af Vejledningen om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum er vedhæftet som Bilag 3. 2 A.3. Generelt om den besigtigede bolig og bygning Besigtigelsen vedrører bygning nr. 1 jf. BBR, beboelsen, som er beboet af en familie med 2 voksne og 2 børn. Bygningen er opført 1984. Bygningen er et dobbelthus med lodret lejlighedsskel. Bygningens facader er opført i røde teglsten. Der er bølgeplader på taget. Boligen opvarmes iflg. BBR med naturgas via eget centralvarmeanlæg og et et-kammerfyr. Vandforsyning: Alment vandforsyningsanlæg Afløbsforhold: Afløb til spildevandsforsyningens rensningsanlæg

B. Konklusion, sundhedsfare og anbefaling B.1. Konklusion Ved besigtigelsen konstateredes følgende problematiske forhold: Indeklimaet er ikke tilfredsstillende. Der er konstateret omfattende skimmel med dominans af vandskadeskimmel, som er kendt for at producere toksiner. Biologisk aktive skimmelarter (SBAS) forekommer i 4 af 5 prøver. Da taget har været utæt gennem en længere periode, er der sandsynlighed for skimmel, ud over det, der blev konstateret ved besigtigelsen. Måling af fugt i pigeværelse mod vest viste, at trægulvet er meget fugtigt. B.2. Sundhedsfare Med baggrund i besigtigelse samt fugt- og skimmelundersøgelse vurderes beboelse og ophold at være forbundet med nærliggende sundhedsfare. 3 I henhold til Vejledningen til kommunerne om kommunernes mulighed for at gribe ind overfor fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum skal der kondemneres med en frist på højst 6 mdr. Det vurderes, at afhjælpning af sundhedsfaren kræver en gennemgribende renovering af boligen. På grund af den konstaterede skimmel vurderes det ikke at være forsvarligt, at lejligheden er beboet under renoveringen, som vil medføre øget frigivelse af skimmel til indeklimaet. B.3. Anbefaling Med henvisning til beboernes helbredsmæssige gener og de høje forekomster af både særligt biologisk aktive skimmelarter og sundhedsskadelig vandskadeskimmel anbefales kondemnering med højst 3 mdrs. frist til fraflytning.

C. Resultatet af besigtigelsen C.1. Beliggenhed og udearealer Ejendommen ligger i et roligt villakvarter. C.2. Udvendig besigtigelse Ved den udvendige besigtigelse konstateredes følgende: Bygningen er et dobbelthus. Tagbelægningen på den besigtigede del af bygningen er skiftet. Tagbelægningen på naboens del er ikke skiftet. Her er taget stadig belagt med forvitrede bølgeplader uden asbest. Tagnedløb er udført uden rensemulighed. Der ses ingen tagbrønd. Soklen langs gavlen mod nord og visse steder langs facaden mod vest er opfugtet. Der er defekte studsfuger ved fundamentet. Brystningerne i de 2 vinduespartier mod vest er nedbrudt af råd. C.3. Indvendig besigtigelse Ved den indvendige besigtigelse konstateredes følgende: Synlig skimmel i meget begrænset omfang i stuen på ydervæg i hjørne mod nordvest, på gulvet langs facaden mod vest og på vinduesbrystningerne. Lejer oplyste, at han meget tit afvasker med Rodalon disse steder. Analyser af skimmelaftryk viste høje forekomster af skimmel med særligt biologisk aktive skimmelarter i 4 af 5 prøver. I samtlige 5 prøver var der vandskadeskimmel, som er kendt for at producere toksiner. Fugtmåling i gulv i pigeværelse mod øst viste, at gulvet er meget fugtigt. 4 C.4. Opvarmning Bygningen opvarmes med naturgas og centralvarme.

D. Fugt og skimmel D. 1. Observationer vedr. fugt og skimmel Synlig skimmel under vinduet i gangen. Ingen lugt af mug. D. 2. Fugtmålinger Forekomst af fugt er bedømt ud fra følgende parametre: Generel værdivejledning Bygningsdel Normal Fugtig * Meget Våd*** fugtig** Træværk/gips (%) < 12 12-14 14-16 Over 16 Murværk (digits) 20-45 45-60 60-75 >75 *høj fugtbelastning medfører forøget risiko for helbredsmæssige påvirkninger samt risiko for skimmelangreb. **meget høj fugtbelastning anses for at være sundhedsfarlig og medfører på kortere eller længere sigt betydelig risiko for skimmelangreb. ***Højere grad af sundhedsfare gipsplader er under nedbrydning 5 Fugtmålinger foretaget ved besigtigelsen Rum og bygningsdel Normal Fugtigt * Meget fugtigt** Stuen, ydervæg, hjørne 44,1 digits mod nordvest, v. gulv Stuen, ydervæg, hjørne 36,3 digits mod nordvest, v. loft Pigeværelse mod øst, gulv 15,7 % i hjørnet mod nabo Våd *** D. 3. Resultatet af skimmelundersøgelserne Der blev taget skimmelaftryksprøver følgende steder: 1. I stuen, på gavlydervæggen mod nord i hjørne mod nordvest 2. I pigeværelse mod vest, på væg mod nabo i hjørne mod sydvest 3. I pigeværelse mod øst, på ydervæg mod sydøst i hjørne mod nabo 4. I pigeværelse mod vest, i gulv mod vest i hjørne mod nabo 5. I pigeværelse mod øst, i gulv mod sydøst i hjørne mod nabo

Analyse af aftryksprøven fra prøvested nr. 1, i stuen, på gavlydervæggen mod nord i hjørne mod nordvest viser samlet moderat forekomst af levedygtige svampesporer med i alt > 34 CFU. Acremonium sp. er dominerende med moderat individuel forekomst og 25 CFU. Acremonium sp. er i stand til at danne helbredsskadende mykotoksiner og er kraftigt sporespredende. Væksten ses som vatagtig bevoksning på fugtige bygningsdele. Ved optimal temperatur på ca. 25 C og rette fugtforhold udvikler væksten sig med ca. 1-3 cm om dagen. Arten påvirker typisk personer med nedsat immunforsvar og er i sjældne tilfælde rapporteret til at have forårsaget meningitis (hjernehindebetændelse). Samme analyse påviser begrænset individuel forekomst af Chaetomium sp. med 9 CFU. Chaetomium er en vandskadeskimmel. Ved høje koncentrationer og langvarig udsættelse kan den forårsage betændelsestilstand i hjernen, bughindebetændelse, og svamp i neglene. Arten hører til de såkaldt særligt biologisk aktive skimmelsvampe (SBAS), der kendetegnes ved kraftig sporespredning og produktion af sundhedsskadelige mykotoksiner. Jf. Statens Byggeforskningsinstituts By og Byg Anvisning 204 bør rum, hvor tilstedeværelsen af særligt biologisk aktive skimmelsvampe forekommer, ikke benyttes i perioden indtil renovering. Dette er gældende selv ved mindre forekomster. Der bør udvises særlig opmærksomhed og krav til sundhedsmæssig beskyttelse ved håndtering af materialer inficeret med denne skimmelart. 6 Analyse af aftryksprøven fra prøvested nr. 2, i pigeværelse mod vest, på væg mod nabo i hjørne mod sydvest viser samlet høj forekomst med i alt 57 CFU. Cladosporium sp.er dominerende med individuel moderat forekomst og 41 CFU. Cladosporium sp. kendetegnes ved at have allergifremkaldende egenskaber. Arten er naturligt forekommende i vores omgivelser, men ved voldsomme sporekoncentrationer kan mennesker opleve generende symptomer. Dette gør sig specielt gældende hvis personer har nedsat immunforsvar og opholder sig meget i et inficeret område. Samme analyse påviser moderat individuel forekomst af Penicillium chrysogenum med 13 CFU. Penicillium chrysogenum er en vandskadeskimmel, som er i stand til at danne helbredsskadende mykotoksiner og er kraftigt sporespredende. Der, hvor sporerne lander, dannes der ny vækst, hvis der er gunstige vækstforhold tilstede. Arten er resistent for udtørring, og vil derfor ikke mindskes i omfang f.eks. om sommeren, hvor en bolig typisk udsættes for mindre fugtbelastning.

Analyse af aftryksprøven fra prøvested nr. 3 i pigeværelse mod øst, på ydervæg mod sydøst i hjørne mod nabo viser samlet høj forekomst med i alt 55 CFU. Trichoderma sp. er dominerende med høj individuel forekomst og > 50 CFU. Trichoderma sp. er i stand til at danne helbredskadende mykotoksiner. Arten hører under de såkaldt særligt biologisk aktive skimmelsvampe, der er beskrevet under prøvested nr. 1. Analyse af aftryksprøven fra prøvested nr. 4 i pigeværelse mod vest, i gulv mod vest i hjørne mod nabo viser samlet høj forekomst med i alt 324 CFU. Heraf er 200 CFU vandskadeskimmel. Aspergillus versicolor er påvist med høj individuel forekomst og >100 CFU. Aspergillus versicolor er en vandskadeskimmel, som er i stand til at danne helbredskadende mykotoksiner. Arten hører desuden til de såkaldt særligt biologisk aktive skimmelsvampe (SBAS), som er beskrevet under prøvested nr. 1. Analysen viste desuden høj individuel forekomst af Penicillium chrysogenum med >100 CFU. Penicillium chrysogenum er beskrevet under prøvested nr. 2. Derudover viser analysen moderat individuel forekomst af Acremonium sp. med 24 CFU. Acremonium er beskrevet under prøvested nr. 1. Endelig er Cladosporium sp. påvist med høj individuel forekomst og >100 CFU. Cladosporium er beskrevet under prøvested nr. 2. 7 Analyse af aftryksprøven fra prøvested nr. 5 i pigeværelse mod øst, i gulv mod sydøst i hjørne mod nabo viste samlet høj forekomst med i alt 278 CFU. Aspergillus versicolor er dominerende med høj individuel forekomst med >200 CFU. Aspergillus versicolor er en typisk vandskadeskimmel. Den er i stand til at danne helbredskadende mykotoksiner. Arten hører desuden til de såkaldt særligt biologisk aktive skimmelsvampe (SBAS), som er beskrevet under prøvested nr. 1. Samme prøve viste høj individuel forekomst af forekomst af Penicillium chrysogenum med>50 CFU. Penicillium chrysogenum er beskrevet under prøvested nr. 2. Derudover påvistes moderat forekomst af Trichoderma sp. med 20 CFU. Trichoderma sp. er beskrevet under prøvested nr. 3.

Billeder fra besigtigelsen Taget er udskiftet for nylig. Taget på naboens del af bygningen er stadig ikke udskiftet. Der har været nye typer af bølgeplader uden asbest på hele bygningen. 8 Det nye tag på den besigtigede bolig

Tagnedløb er tilsyneladende ikke tilsluttet en tagbrønd. Der er ingen rensemulighed. Regnvandet står op i samlingen i regnvejr med risiko for at sokkel og murværk opfugtes. 9 Tagnedløb er tilsyneladende ike tilsluttet en tagbrønd. Der er ingen rensemulighed. Hvis rørerne stopper til, vil der være risiko for vandskader under huset, eller her ved samlingen.

Soklen i gavlen mod nord er våd. 10 En rådden brystning under vinduet mod vest.

Træet er mørt. 11 En rådden brystning under vinduet mod vest.

Murværket er defekt ved soklen og påvirket af opsprøjt p. g. a. en defekt tagrende. 12 Prøvested nr. 1 for skimmelanalyse. Stue, hjørnet mod nordvest modedrat forekomst med i alt 34 CFU herunder Chaetomium med 9 CFU, en særligt biologisk aktiv skimmelart.

Prøvested nr. 1 for skimmelanalyse. Stuen, hjørnet mod nordvest. Der måles 44,1 digits, hvilket er normalt. Skimmelanalysen viste moderat forekomst med i alt 34 CFU, med dominans af Acremonium med 25 CFU og Chaetomium med 9 CFU. 13 Fugtmåling på gavl mod nord overprøvested nr. 1 for skimmelanalyse. Stuen, hjørnet mod nordvest. Der måles 36,3 digits, hvilket er normalt.

Prøvested nr. 1 for skimmelanalyse. Stue, hjørnet mod nordvest modedrat forekomst med i alt 34 CFU bl.a. særligt biologisk aktiv skimmel. 14 Stuen, ydervæg mod vest. Vinduesbrystningerne er møre af råd.

Prøvested nr. 2 for skimmelanalyse på væg mod nabo i vestvendt pigeværelse løst tapet og tydelig skimmel. Analysen viste høj forekomst med 57 CFU, heraf 13 CFU fra Penicillium Chrysogenum, en typisk vandskadeskimmel. Prøvested nr. 4 for skimmelanalyse, taget på undersiden af gulvet herunder, viste meget høj forekomst med i alt 324 CFU, primært vandskadeskimmel. Der er forekomst af Aspergillus versicolor med >100 CFU. Aspergillus versicolor er en særligt biologisk aktiv skimmelart (SBAS). 15 Prøvested nr. 3 for skimmelanalyse, pigeværelse mod øst, ydervæg mod øst ved væg mod nabo. Analysen viste >55 CFU med dominans af Trichoderma med > 50 CFU en særligt biologisk aktiv skimmelart.

Prøvested nr. 5 for skimmelanalyse på undersiden af gulvet i pigeværelset mod øst. Skimmelanalysen viste høj forekomst med i alt >278 CFU med dominans af Aspergillus versicolor med > 200 CFU, en særligt biologisk aktiv skimmelart. Desuden Penicillium chrysogenum med > 50 CFU og Trichoderma med 20 CFU. Samlet høj forekomst af særligt biologisk aktive skimmelarter med i alt 226 CFU. Der er tale om typiske vandskadeskimmelsvampe. Der måles 15,7 % fugt i gulvet, hvilket er meget fugtigt. 16 Prøvested nr. 5 for skimmelanalyse. Pigeværelse, hjørne mod øst ved væggen mod naboen. Fugtmåling i gulv med tegn på vandskade. Der måles 15,7 % fugt. Gulvet er meget fugtigt.

Luftfoto visende ejendommen Sydskrænten 4a, 4690 Haslev 17 Den 11. marts 2014 Kirsten Wagtberg Hansen Tlf.: 40 98 47 55 E-mail: kwa@garderaad.dk Søren Garde Rådgivning Søren Garde Rådgivning arbejder med juridisk, byggeteknisk og administrativ rådgivning for kommunerne omkring sundhedsfarlige og forfaldne huse - med kondemnering, nedrivningspåbud, oprydning m.v.

Bilag 1. Metode Der er tale om visuel besigtigelse suppleret med destruktive undersøgelser. Til undersøgelse af fugt blev anvendt: Gann BlueLine Compact B kapacitiv fugtmåler Gann BlueLine Compact træfugtighedsmåler Der er taget aftryksprøver til laboratorieanalyse (skimmelundersøgelse) ved Goritas A/S. 2. Delrapport fra Goritas Aftryksprøverne er analyseret af laboratorium ved Goritas A/S. Laboratoriets rapport er vedhæftet herunder. 3. Uddrag af Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for Fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum er vedhæftet herunder. 18

Haderslevvej 108 DK 6000 Kolding AS/SA 06.03.14 Sag:76787 Telefon: + 45 75 52 21 00 Telefax: + 45 75 52 26 27 E-mail: lab@goritas.dk Søren Garde Rådgivning Kirsten Wagtberg Hansen Torvegade 1, 2.sal 8450 Hammel Vedr.: Sydskrænten 4a, 4690 Hasle Vi har den 03.03.14 modtaget 5 aftryksplader fra Dem til analyse på vort laboratorium. Metode Aftryksprøver udføres ved at trykke en aftryksplade mod overfladen, der skal undersøges. Herved opsamles svampesporer på pladen, der er et vækstmedie (V8-agar tilsat antibiotika) hvorpå sporer kan vokse. Aftrykspladerne inkuberes ved 25 C i ca. en uge, og herved kan mængden af levedygtige svampesporer (CFU) på prøvestedet bestemmes. Desuden kan skimmelsvampenes slægt og/eller art bestemmes ved mikroskopi. Identifikation Ved biologiske analyse af prøvematerialet kunne følgende konstateres: Ballerup: Lautrupvang 8 DK 2750 Ballerup Telefon: +45 44 85 86 00 Fax: +45 44 85 86 09 E-mail: goritas@goritas.dk Goritas A/S CVR nr.: 28114257 www.goritas.dk Danske Bank konto: 4183-3001549820 Swift kode: DABADKKK IBAN nummer: DK07 3000 3001 5498 20

AS/SA 06.03.14 Sag:76787 Side: 2 Prøve nr. Lokale/ Bygningsdel Konstaterede skimmelsvampe Antal levedygtige sporer / CFU 1 hjørne mod nordvest på gavlvæg i spisestue Acremonium sp. Chaetomium sp. 25 9 I alt 34 CFU 2 lejlighedsskel i store pigeværelse mod vest Cladosporium sp. Penicillium chrysogenum Acremonium sp. Gærsvampe 41 13 3 I alt 57 CFU 1 3 lejlighedsskel i lille pigeværelse mod øst Trichoderma sp. Mucor sp. Penicillium chrysogenum >50 1 4 I alt >55 CFU 4 gulvkonstruktion i store pigeværelse Cladosporium sp. Penicillium hrysogenum Aspergillus versicolor Acremonium sp. Gærsvampe >100 >100 >100 24 I alt >324 CFU 1 5 gulvkonstruktion i lille pigeværelse mod øst Chaetomium sp. Trichoderma sp. Penicillum chrysogenum Aspergillus versicolor Acremonium sp. 6 20 >50 >200 2 I alt >278 CFU O CFU : Mindre end 10 CFU : Mellem 10 og 50 CFU: Over 50 CFU. Ingen levedygtige svampesporer. Begrænset forekomst af levedygtige svampesporer. Moderat forekomst af levedygtige svampesporer. Høj forekomst af levedygtige svampesporer.

AS/SA 06.03.14 Sag:76787 Side: 3 Beskrivelse af konstaterede skimmelsvampe Acremonium arter findes vidt udbredt i jord samt på planter. Kolonier kan være hvide, gule, orange, gråbrune eller gulgrønne med ofte flade, pulveragtige eller slimede overflader eller med lavt luftmycelium, der er vatagtigt eller ser sammenfiltret ud. Mest almindelig er arterne A. charticola og A. strictum, som optræder ofte ved fugtskader i bygninger. Arterne ses hyppigt på fugtige kældervægge og tapeter. Chaetomium hører til Kernesvampene (Pyrenomyceter), hvor frugtlegemet enten er flaskeformet med snæver åbning eller kugleformet og lukket. Chaetomiumarter er cellulosenedbrydende og kan gør skade ved at forårsage jordslåethed f.eks. på tøj, telte og presenninger. Arterne forekommer ligeledes på spånplader, træfiberplader og gipsplader, som har været udsat for stor fugtighed. Cladosporium arter dominerer i de fleste analyser af udendørs luft. Slægten findes overalt, især i de klimatisk tempererede områder. Kolonierne af Cladosporium fremtræder som olivengrøn til grå grøn. De enkelte arter kan vokse ved op til 32 C. Udover den meget almindelige forekomst udendørs, findes slægten på madvarer samt på døde celluloseholdige plantematerialer samt på papir og tekstiler. Sporene, som findes i store mængder i luften har allergifremkaldende egenskaber. Penicillium kaldes på dansk penselskimmel, da deres opretstående, forgrenede konidiophorer har et pensellignende udseende. Penicillium-slægten består af et utal af arter, hvoraf mange er udbredt over hele jorden, dog hyppigst i tempererede egne. Penicillium kolonier er blågrønne, gulgrønne, gule eller helt hvide med pulveragtig overflade og dårligt udviklet luftmycelium. Penicillium foretrækker middeltemperaturer og kan tåle udtørring. Penicillium forekommer hyppigt indendørs bl.a. på fugtige bygningsoverflader så som tapet, lim, maling og træ. Sporerne lagres gerne i støv. Penicillium-arterne er i stand til ved givne betingelser at producere toxiner, som kan give anledning til sundhedsmæssige gener. Trichoderma slægten er sammen med Penicillium og Cladosporium den hyppigste isolerede svamp i tempererede og tropiske egene. Der findes flere arter, men næsten overalt er Trichoderma viride den hyppigste.

AS/SA 06.03.14 Sag:76787 Side: 4 Kolonierne er grønne, undertiden gullige og sjældent hvide med hurtigt voksende luftmycel samlet i uregelmæssige grønne klumper på kolonioverfladen. Trichoderma-arter optræder hyppigt i jordlag og på træ, indendørs især på tapet, isoleringsmateriale samt i støv. Trichoderma producerer cellulosenedbrydende enzymer, som sætter arten i stand til at udnytte mange næringskilder. Aspergillus er en slægt af skimmesvampe som kaldes vandkandeskimmel, da sporekæderne er placeret som strålerne fra bruseren på en vandkande. Der kendes over 200 arter, som findes verden over, især i det tropiske klima. Farven varierer afhængig af den enkelte art fra sort, brun og gul til grønt. Aspergillus er meget almindelig indendørs og findes oftest i husstøv. I bygninger vokser Aspergillus på celluloseholdige materialer, især på trækonstruktioner, på tapeter og pladematerialer samt især isoleringsmateriale og polyurethanskum. Gærsvampe består af udifferentierede celler, der kan hænge sammen i kæder. Disse celler formerer sig ved såkaldt knopskydning. Gærsvampenes anvendelse til ølbrygning og vinfremstilling skyldes gærsvampens evne til anaerobt at forgære sukker til alkohol og kuldioxid. De bliver betragtet som en egen primitiv gruppe inden for svampeverden. Der kendes ca. 500 arten, der forekommer almindeligt overalt i naturen, især i inde og udeluften og jord. Gærsvampe ses på fugtige bygningsmaterialer som vinduesrammer, siliconfuger, malede overflader mv. produktion af generede eller giftige stoffer er ikke beskrevet. Skimmelvækst kan forekomme på steder, hvor fugtforholdene er eller har været utilfredsstillende. En sådan fugtighed kan stamme fra defekter i overfladestrukturen (revner), utætheder i rør og kondensering af vanddampe fra det indre miljø. Af disse årsager er kondenseringen den langt hyppigste. Skimmelsvampene ses ikke kun på træets overflade, men også på forskellige andre fugtige byggematerialer. Som næringskilde kan Skimmelsvampe benytte enhver form for fugtigt organisk materiale, selv husstøv kan danne et tilstrækkeligt næringsgrundlag. Skimmelsvampe signalerer et usundt fugtigt klima, og er generende på grund af æstetiske grunde, lugten og sporernes og myceliets allergifremkaldende egenskab. Skimmelsvampe kan give anledning til gener i form af slimhinde- og luftvejsirritationer, og vil kunne give anledning til allergi og astma.

AS/SA 06.03.14 Sag:76787 Side: 5 Sådanne gener opstår typisk kun ved massiv forekomst af Skimmel som følge af store og vedvarende fugtproblemer. For allergikere kan reaktionerne dog komme ved forholdsvis lave "belastninger". Det skal bemærkes, at analyseresultaterne alene viser forholdene i prøvetagningsstederne. Vi er altså ikke i stand til at rapportere om forholdene andre steder, eller at give en samlet vurdering af skimmelforekomsterne i bygningen, herunder omfanget og eventuelle nødvendige udbedringsarbejder. Ønsker De yderligere oplysninger, er De fortsat velkommen til at kontakte os. Faktura vedlagt. Med venlig hilsen Goritas Angela Steinfurth Cand.scient., mikrobiolog

Bilag 3 Uddrag af Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum 3. Resultatet af undersøgelsen Når resultatet af undersøgelsen foreligger, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om benyttelsen af bygningen er forbundet med sundhedsfare. Denne vurdering foretages på grundlag af byfornyelseslovens 75, der i stk. 3 og 4, angiver, hvilke kriterier der som minimum skal være i orden, for at en bolig eller et opholdsrum kan anses som forsvarlig i sundhedsmæssig henseende. Ved forekomst af fugt og vækst af skimmelsvamp er følgende forhold, som nævnt i 75, stk. 3, relevante: tilfredsstillende beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj, forsvarlig adgang for luftfornyelse, mulighed for tilstrækkelig opvarmning, tilfredsstillende indeklima. Kriterierne er vanskelige at definere eksakt. Kommunalbestyrelsen må derfor udøve et skøn over, om benyttelsen af boligen eller opholdsrummet i det konkrete tilfælde er forbundet med sundhedsfare. Ved skønnet kan der tages udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens orientering Embedslægeinstitutionernes rådgivning til kommunerne om fugt og skimmelsvampe, der kan ses på styrelsens hjemmeside www.sst.dk Ved forekomst af skimmelsvamp i boliger og opholdsrum tales der om følgende 3 niveauer - idet det bemærkes, at der som udgangspunkt ikke bør være fugt eller skimmelsvampevækst i boliger og opholdsrum, da det vil kunne udgøre en sundhedsmæssig risiko, der bør forebygges. 3.1. Sundhedsfare, niveau 1 og 2 Nærliggende sundhedsfare. Sundhedsfare, som ikke er nærliggende. Skønnes bygningens benyttelse at være umiddelbart forbundet med sundhedsfare skal kommunalbestyrelsen iagttage bestemmelserne i byfornyelseslovens 76 og afklare om sundhedsfaren er nærliggende eller ikke nærliggende. Se kapitel 4. Tlf. 22 23 47 55 - E-mail: sga@garderaad.dk - WWW:/garderaad.dk

3.2. Sundhedsmæssig risiko, niveau 3 Mindre skimmelsvampeangreb, som evt. kan udgøre en sundhedsmæssig risiko. Er der skimmelsvamp i en bolig eller et opholdsrum, men skønnes benyttelsen af lokaliteterne ikke at være umiddelbart forbundet med sundhedsfare, skal kommunen vurdere, om der er grundlag for at gribe ind efter byggeloven, se kapitel 5, eller efter lov om almene boliger m.v., se kapitel 6. 4. Konstateret sundhedsfare Skønner kommunalbestyrelsen på baggrund af den gennemførte undersøgelse, at benyttelse af hele eller dele af bygningen er forbundet med sundhedsfare niveau 1 eller 2, jf. kapitel 3, har kommunalbestyrelsen pligt til at nedlægge forbud mod benyttelse af de sundhedsfarlige lokaliteter. Kommunalbestyrelsens pligt til at nedlægge forbud efter dette kapitel omfatter alle boliger og opholdsrum, som bebos eller anvendes, uanset ejerforhold. Det betyder, at både bygninger som anvendes eller bebos af ejeren selv samt udlejede boliger og opholdsrum er omfattet af kommunens forpligtelse til at nedlægge forbud. Samtidig med eller efter at kommunalbestyrelsen har nedlagt forbud mod beboelse eller ophold, har kommunalbestyrelsen mulighed for at påbyde ejeren af ejendommen at afhjælpe de kondemnable forhold efter byfornyelseslovens 75 a. Såfremt der foreligger ulovlige forhold efter byggelovgivningen, har kommunalbestyrelsen endvidere mulighed for at give påbud efter byggeloven, se kapitel 5. 4.1. Kondemnering forbud mod beboelse eller ophold I tilfælde af konstateret sundhedsfare niveau 1 eller 2, jf. kapitel 3, nedlægger kommunalbestyrelsen efter byfornyelseslovens 76, stk. 1, forbud mod, at bygningen eller en del af denne benyttes til beboelse eller ophold for mennesker kondemnering. Konsekvensen af et forbud er, at beboerne skal fraflytte de kondemnerede lokaliteter. Ved nedlæggelse og ophævelse af forbud mod beboelse er der bestemte procedurer, der skal følges. Fremgangsmåden er nærmere beskrevet i Velfærdsministeriets vejledning Vejledning om kondemnering kapitel 5, som kan ses på ministeriets hjemmeside www.velfaerd.dk. 4.1.1. Frist for fraflytning Samtidig med at kommunalbestyrelsen nedlægger et forbud mod beboelse eller ophold, skal der fastsættes en frist for fraflytning. Fristen skal fastsættes i forhold til den risiko, der er ved fortsat benyttelse af de sundhedsfarlige lokaliteter. Tlf. 22 23 47 55 - E-mail: sga@garderaad.dk - WWW:/garderaad.dk

4.1.2. Nærliggende sundhedsfare Skønnes den fortsatte benyttelse af beboelsen eller lokaliteterne at være forbundet med nærliggende sundhedsfare, kan det være nødvendigt at kondemnere umiddelbart, da andet kan være sundhedsfagligt uforsvarligt. Fristen for fraflytning må dog aldrig overstige 6 måneder, når der er tale om nærliggende sundhedsfare, jf. byfornyelseslovens 76, stk. 2, 1. pkt. 4.1.3. Sundhedsfare, som ikke er nærliggende Vurderer kommunalbestyrelsen, at der er tale om sundhedsfare, som ikke er nærliggende, kan der fastsættes en længere frist for fraflytning end 6 måneder. Tlf. 22 23 47 55 - E-mail: sga@garderaad.dk - WWW:/garderaad.dk