Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30
Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted, Etik og værdier i socialt arbejde Jensen, Dyd, pligt eller nytte? Tematikker Etiske begreber: metaetik, normativ etik, anvendt etik Etiske skoler: pligtetik, nytteetik, dydsetik (og nærhedsetik) Øvelser omkring etiske dilemmaer Etik eller moral Etik i praksis
Etiske hovedbegreber Metaetik Beskæftiger sig med grundlaget for etikken og spørgsmålet om gyldigheden af de etiske krav. Hvorfor er etikken forpligtende? Med hvilken ret stiller den sine krav? Har de etiske principper en ubetinget gyldighed eller er de kulturelt og socialt betinget? Normativ etik Handler om hvilke retningslinjer det er muligt at opstille for gode handlinger. Anvendt etik Den praktiske etik handler om hvordan man handler etiske i aktuelle situationer.
Deskriptiv og normativ etik Beskrivende Deskriptiv etik Fx hvad der anses for at være moralsk rigtigt i en given kultur eller indenfor et bestemt fagområde Erfaringsvidenskab / empirisk etik Normativ etik Foreskrivende Fx hvad der bør og ikke bør gøres. Ikke en empirisk videnskab
Om forskellen på moral og etik Forskellen mellem etik og moral bliver gerne beskrevet sådan, at vi i etikken har at gøre med de fagfilosofiske (læs: videnskabelige) og almenteoretiske overvejelser over og begrundelser for, hvad et gode liv er. Det er det felt, som den professionelle fagfilosof tager sig af. Moral er en kulturs, et samfunds eller en gruppes indlejrede eller vedtagne normer, regler og værdier for accepteret eller god adfærd. Finn Thorbjøn Hansen, At stå i det åbne, s.31 NB i Politikens Filosofihåndbog, Jørgen Husted og Poul Lübcke anvendes etik og moral synonymt.
Etik i praksis Etik handler i høj grad om at stille de rigtige spørgsmål. Svarerne skal man selv komme med. Etisk dømmekraft er ikke en lærebogsøvelse.
Etikkens subjektive dimension Etikken som den bliver tænkt hos Sokrates, Hannah Arendt og Michel Foucault er et spørgsmål om selvomsorg Det drejer sig om at være i et personligt forhold til, hvad man selv anser for at være værdifuldt og etisk. Mere end bare at gøre det korrekte. Man kan opføre sig moralsk uden at være etisk. Etikken kræver en indre dialog ifølge Arendt. At lytte til den indre stemme = samvittigheden
3 grundlæggende etiske præferencer: pligter, konsekvenser, idealer At behandle etiske spørgsmål på kvalificeret vis kræver, at vi bliver klar over, hvilke etikker er i spil. Den gode vilje pligtetik Den gode sag konsekvensetik Det gode liv - dydsetik
Den etiske trekant: Pligter: Overvejelser vedr. forskellige pligter, der strider imod hinanden. Løsning: hvis man kan finde en tredje pligt, der suspenderer de to andre. Men hvad skulle det være? Konsekvenser: Overvejeler vedr. konsekvenser af forskellige handlemuligheder. Løsning: den mindste af to onder. Idealer: Overvejelser om moralske fordringer, der anses for personlige og situationsbaserede Løsning: forpligtelser, man bedst kan se sig selv i. (ikke abstrakte pligter).
Dydsetik Den antikke græske etik, Platon og især Aristoteles Man skal stræbe efter de dyder, der befinder sig imellem for meget og for lidt. Fejhed <<<< tapperhed >>>> dumdristighed Dyden er den gyldne middelvej mellem to modsatrettede laster (Den Nikomachæiske Etik) Dydsetikkens handlingsanvisning er svag. Ideal om det ordentlige menneske
Dydsetikkens karakteridealer: En moralsk handling kræver at der er den rette holdning bag handlingen. Eksempel på dydsetik: Moralsk set mangler der noget væsentligt, hvis man besøger sin syge ven af pligt alene! Eller hvad? Ideelle karaktertræk: Hensynsfuldhed, mod, gavmildhed, ordholdenhed, loyalitet, ærlighed, pålidelighed, oprigtighed, trofasthed, medmenneskelighed, barmhjertighed, personlig integritet og uselviskhed.
Pligtetik og konsekvensetik: Pligtetik. Immanuel Kant (1724-1804). Kant udvikler en universel morallære, som (stort set) ikke er religiøst funderet. Utilitarisme/nytteetik, konsekvensetik. Jeremy Bentham (1748-1832).
Kant: Den gode vilje Enhver frit tænkende person, ved hvad godt og ondt er. En morallære, skal således objektivt (til enhver tid og i alle sammenhænge) beskrive, hvad vi gør, når vi handler etisk. Det er den gode vilje, der er det afgørende. Det er ikke handlingen selv eller konsekvenserne men alene motivet for handlingen, som afgøre om en handling er moralsk eller umoralsk. Den moralske handling skal være uegennyttigt motiveret og udført (på trods af egne behov og ønsker) som en pligt.
Det kategoriske imperativ Handl sådan, at grundsætningerne for din vilje til enhver tid også skal kunne gælde som princip for en almen lovgivning. Eller: Opfør dig sådan, at grundlaget for dine beslutninger også kan danne grundlag for en almengyldig lov. Det handler om, at man skal kunne universalisere de partikulære handlinger. Den moralske handling, skal man kunne ville for alle.
Problemer ved pligtetikken Man må ikke lyve, for man kan ikke ophæve løgnen til en almen lov, men kan det ikke i særlige situationer være moralsk at lyve? Hvad er en ønskværdig almen (moralsk) lov?
Utilitarisme Udviklet af den britiske empirist, Jeremy Bentham (1748-1832) Utilitarismen (afledt af latin utilitas 'nytte ) betyder nytteetik. Om en handling er moralsk eller umoralsk skal vurderes på konsekvenserne ikke intentionen. Den bedste (mest moralske) handling er den, der skaber den mest intense lykke, for flest muligt, i længst tid. En moralsk handling skal vurderes ved en beregning af handlingens nytteeffekt.
Problemer med utilitarismen Hvad er lykke? Og hvordan fremmes den? Hvordan måler man i det hele taget konsekvenserne af en handling?
Utilitarisme vs. pligtetik Utilitarisme Mængden af lykke Handlinger vurderes ud fra konsekvenserne. Spørgsmål Hvilke nytte vil man fremme? Hvordan måler man konsekvenserne? Pligtetik Den gode vilje (intentionen) Den moralske handling er en pligt. Spørgsmål Hvilke moralske principper bør ophæves til en almen lov? Kan det ikke være moralsk at lyve endda dræbe i visse tilfælde?
Dyd, pligt eller nytte Øvelse: Vælg et ledelsesdilemma fra casene Dydsetikken lægger vægt på mennesket og vil typisk spørge: Hvilke slags mennesker bør vi være i denne situation? Det kan fx være, at mod, loyalitet, beslutsomhed eller medfølelse er væsentlige egenskaber og holdninger at have lige i denne situation. Pligtetikken lægger vægt på, at man i beslutninger og handlinger lever op til sine forpligtelser. Pligtetikken vil typisk have fokus på spørgsmålet: Hvad er vi forpligtede på i denne situation?. Det kan være lovgivning eller regler, man det kan også være uskrevne regler eller normer, som man føler sig forpligtet på. Konsekvensetikken lægger vægt på resultatet. Den fokuserer på, hvilke beslutninger og handlinger der er til mest mulig gavn for flest mulige eller til mindst mulig skade for færrest mulige. Konsekvensetikken vil typisk spørge: Hvad vil gide det bedste resultat i denne situation?.
Etikøvelse (MHL s.83-84) Beskriv den konkrete situation, der skal undersøges Prøv at svare på disse tre spørgsmål: Dyd hvilke menneskelige egenskaber? Nytte Hvilke resultater? Pligt Hvilke forpligtelser?
Den etiske fordring i ledelse Forpligtelsen på at række ud over sig selv: Finde opgaven, fællesskabet, visionen. Som leder må man leve med en splittelse mellem sin egen personlighed og de krav, der stilles til en rolle som leder. At træde i karakter som leder er at kende sine egne menneskelige/personlige værdier. Og bruge dem.
Samvittighedsledelse At lytte til sin indre stemme Kant: Samvittigheden = indre fornuft Arendt: Er følgesvend, der kræver eftertanke Fire ledelsestyper (Claus Holm) Den anerkendende (enighed, pædagogisk-administrativt) Den formynderiske (enighed, administrativt-pædagogisk) Den retsmoralske (uenighed, administrativt-pædagogisk) Den velyndede (uenighed, pædagogisk-administrativt)
4 samvittighedsledelsestyper Claus Holm, DPU Aarhus Universitet Den anerkendende anerkendelse giver god samvittighed Den formynderiske samvittigheden er sikker i sin sag Den retsmoralske den uskyldige organisation Den velyndede pinlighed generer generøsitet